Ansøgningsskema for satspulje: Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer. Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Transkript

1 Ansøgningsskema for satspulje: Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: På eller påvirket? Rusmiddel-netværket på tværs i Skive 2. Formål Overordnede formål: Via et forpligtende samarbejde med alle ungdomsuddannelser i kommunen at etablere et rusmiddelforebyggende ungdomsmiljø i Skive Opnå en højere grad af forebyggelse ved tidlig opsporing og vejledning af unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler Ved ungdomsuddannelser forstås såvel erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser som Produktionsskolen og kommunale ungdomsskoler. Delmål: At formulere rusmiddelpolitikker samt handleplaner på alle ungdomsuddannelser og via disse: - påvirke rusmiddelkulturen blandt de studerende på ungdomsuddannelserne i retning af mindre forbrug - skabe klarhed for alle, der vælger at tage en ungdomsuddannelse om forventningerne til adfærd i forhold til rusmidler - skabe en kultur, hvor det er naturligt at fortælle en fastholdelsesvejleder eller lærer om bekymringer i forhold til kammeraters brug af rusmidler - sikre at både undervisere, de studerende og forældrene kender til de forebyggende tilbud der findes i kommunen At opkvalificere undervisere og netværkspersoner på ungdomsuddannelserne i forhold til at spotte de unge på vej ud i et problematisk forbrug At opkvalificere netværkspersoner på ungdomsuddannelserne, i UU og i Familieafdelingen, så disse kan tilbyde i et lavtærskel tilbud, målrettet unge med et begyndende problematisk forbrug af rusmidler At videreudvikle Rusmiddelcentrets eksisterende tilbud til unge med henblik på at kunne give tilbud til væsentligt flere unge.

2 3. Baggrund Indholdsmæssig baggrund Skive Kommune er kendetegnet ved en høj andel af borgere med et lavt uddannelsesniveau. Mange unge i Skive er i uddannelse, men samtidig er Skive blandt de tre kommuner i Region Midtjylland, som har relativt flest unge på kontanthjælp, heraf mange med et problematisk forbrug af rusmidler. Projektet vil i Skive Kommune særligt have fokus på tre forhold: 1) Hashforbrug hos de unge. Forbruget af hash som rusmiddel giver anledning til bekymring af flere årsager. På SSP+ møderne i Skive kommune har problematikken omkring hashrygende unge på ungdomsuddannelserne ofte været på dagsordnen og lærerne betegner dette som et voksende problem. Hash tager meget lang tid om at komme ud af kroppen og en person, der ryger hash jævnligt vil ofte være konstant påvirket, hvilket typisk har negative konsekvenser i forhold til uddannelse. For en gruppe unge er det svært at styre deres rusmiddelforbrug, og derved ender det ofte med drop-out fra uddannelse og senere kontanthjælp! Samtidig er det et problem i forhold til hash, at det ofte er vanskeligt for lærere, vejledere, forældre og andre at genkende et begyndende problematisk forbrug, eftersom unge, der er lettere hashpåvirkede reagerer meget forskelligt. 2) Unge med ondt i livet. Der ses et stigende antal unge med meget ondt i livet, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved manglende selvværd, en følelse af isolation og ofte også selvmedicinering i form af rusmidler. Disse unge møder vi både på ungdomsuddannelserne, i UU og i Sundhedscentrets forebyggende indsats. Vi tror på, at indsatsen for at fremme rusmiddelforebyggende miljøer på ungdomsuddannelserne i høj grad vil kunne styrkes/understøttes ved et samtidigt fokus på de unge med ondt i livet. 3) Alkoholforbrug hos de unge. Det store alkoholforbrug hos unge viser sig også i Skive, og ikke mindst blandt de unge der går på en ungdomsuddannelse. Det ligger i den nuværende alkoholkultur blandt mange unge, at målet er at drikke sig i hegnet. Det 2

3 der tales om og prales med, er typisk ikke hyggedrikkeri, men derimod hæmningsløst druk. Ud over de ulykker der sker i forbindelse med selve drikkeriet, har denne kultur også betydning for hvor meget de unge får ud af den ungdomsuddannelse, de har valgt at tage, og dermed også for, hvilke muligheder de får i livet fremover. Desuden tyder meget på, at en alkoholkultur med fokus på hæmningsløs beruselse kommer til at danne model i udviklingen af en stofkultur. Der er sket en markant udvikling i drikkemønstret i løbet af de sidste år, hvor der i dag typisk drikkes mere, hyppigere og uden for fridage og weekends. Der er således behov for at arbejde i retning af en ændring i forhold til: - Hvor ofte de unge drikker - Hvor meget /hvordan de drikker og - Hvornår de drikker Organisatorisk baggrund Skive Kommune har et stærkt fundament for at kunne gennemføre projektet. Der er allerede et veletableret og meget velfungerende samarbejde mellem samtlige ungdomsuddannelsesinstitutioner og de relevante afdelinger i kommunen. Der er indgået partnerskabsaftaler angående fastholdelse mellem alle ungdomsuddannelser, kommunen og UU. Det eksisterende samarbejde har bl.a. resulteret i Skive-modellen, der allerede har haft markante resultater i forhold til lavere frafald på ungdomsuddannelserne og en for en vestjysk kommune flot placering på top 10 over de kommuner, hvor flest tager en ungdomsuddannelse. Se evt. for en nærmere beskrivelse af modellen Modellen indebærer bl.a. et tæt samarbejde omkring de unge, der er i fare for at droppe ud af ungdomsuddannelserne. Alle ungdomsuddannelserne har etableret mentor-ordning for de svageste unge, og UU står klar til at tage over, hvis det trods indsatsen mislykkes at fastholde en elev. Der findes således allerede en organisering af samarbejdet, og en fast struktur, hvor de centrale aktører i forhold til de unge kender hinanden og har jævnlig kon- 3

4 takt på tværs af uddannelsesinstitutioner og forskellige kommunale afdelinger. Projektet vil på den baggrund let kunne etableres i Skive, med afsæt i det eksisterende netværk, der ud over kontakten mellem netværkspersonerne bl.a. består af regelmæssige møder mellem alle lederne af ungdomsuddannelserne i Skive og leder i UU samt kommunens familie-, social-, skole- og arbejdsmarkedsafdelinger samt Rusmiddelcenteret. 4. Målgruppe(r) Alle unge på ungdomsuddannelser (ca unge årige i Skive Kommune) Unge, der er på vej ud i problematisk brug af rusmidler Lærere og vejledere på ungdomsuddannelserne Nøglepersoner i UU og Familieafdelingen Forældre og netværk 5. Deltagende ungdomsuddannelses-institutioner NB! Underskrevne samarbejdsaftaler skal medsendes som dokumentation. Se bilag 4. Der skal deltage min 3 uddannelsesinstitutioner. Navn: Skive Gymnasium og HF Type: STX og HF Antal elever: 874 Marianne Mide Michelsen, rektor, mail mmi@skivegym.dk Navn: Skive Handelsskole Type: HHX, EUD-merkantil Antal elever: 578 Cirsten Justesen, Uddannelseschef, mail: cj@skivehs.dk Navn: Skive Tekniske Skole Type: HTX, EUD-teknisk grunduddannelsen Antal elever: 546 Ann Østergaard, Direktør, mail: ako@skivets.dk Navn: Social og Sundhedsskolen, Skive-Thisted- Viborg Type: EUD-indgangen, SOSU-hjælper, SOSUassistent, Pædagogisk assistent Antal elever: 790 Gitte Blaabjerg Jensen, Vicedirektør, mail gj@sosu-stv.dk Navn: Skive Produktionshøjskole Type: Produktionsskole Antal elever: 70 Sven Irgens-Møller, forstander, mail sim@skivephs.dk Navn: Ungdomsskolen Skive Type: EGU + Helhedsundervisning Antal elever: Kent Sørensen, Inspektør, mail: keso@skivekommune.dk 6. Tiltag og aktiviteter Projektet vil have følgende overordnede tiltag i forhold til den del der retter sig mod den brede gruppe af unge: 1) Der udpeges 1-2 netværkspersoner fra hver ungdomsuddannelse. Netværkspersonerne skal sammen med projektkoordinatoren indgå i pro- 4

5 jektgruppen og derved fungere som koordinatorens sparringspartner i tilrettelæggelsen af en plan for etablering af rusmiddelpolitikker på samtlige ungdomsuddannelsesinstitutioner. Projektgruppen skal samtidig være et forum for erfaringsudveksling mellem de deltagende ungdomsuddannelser efterhånden som projektet skrider frem 2) Udarbejdelse af Rusmiddelpolitik og handleplaner på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Projektgruppen/netværksgruppen bliver ansvarlig for sammen med projektkoordinatoren at beskrive en proces for dette arbejde, der sikrer inddragelse af såvel personale som de unge. 3) Der gennemføres to anonyme spørgeskemaundersøgelser blandt alle de unge om forbrug af rusmidler, holdninger til rusmidler, viden om hvilke muligheder der er for at få støtte ved begyndende problematisk forbrug og holdning til at søge hjælp hvis en ven vurderes at være på vej ud i problematisk forbrug. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres dels ved projektets start og dels ved projektets afslutning. Ungdomsuddannelserne forpligter sig til at afsætte tid i en undervisningstime til udfyldelse af skemaet, med henblik på at sikre så høj en svarprocent som muligt. 4) Implementeringen af Rusmiddelpolitikken og Handleplanerne skal gennemføres i tæt samarbejde mellem kommunen, projektkoordinatoren og ungdomsuddannelserne. Projektgruppen udarbejder et udspil til denne proces, der bl.a. kan indeholde følgende elementer: - gøre Rusmiddelpolitikken til en del af introforløbet for nye studerende - afholde temamøde med personalet når politikken ligger klar med det formål at sikre at alle ansatte kender projektet og dets ambitioner - afholde temamøde med elever og forældre - inddragelse af undervisningen i relevante fag, f.eks. biologi, kemi, samfundsfag og tværfaglige samarbejder - fællestimer for alle nye elever 5) Udarbejdelse af informationsmateriale og etablering af hjemmeside. 5

6 Projektet vil have følgende tiltag i den del af projektet der retter sig mod unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler: 1) Opkvalificering af lærere og fastholdelsesvejledere på ungdomsuddannelserne i forhold til at kunne genkende tegn på begyndende problematisk forbrug af rusmidler. Denne undervisning varetages af Rusmiddelcentret 2) Opkvalificering af netværkspersonerne i forhold til motivational interviewing ud fra en anerkendende og undersøgende tilgang. Formålet er at opkvalificere disse centrale aktører på uddannelserne til at tage de første samtaler med de unge, der muligvis er på vej ud i et problematisk forbrug. Denne undervisning købes udefra. 3) Uddannelse af centrale personer i kommunen, bl.a. medarbejdere i Rusmioddelcentret, UU og Familieafdelingen, der kan understøtte indsatsen i forhold til disse unge på uddannelserne og varetage den tidlige kommunale indsats i forhold til unge i farezonen. Sundhedsstyrelsen udbyder denne uddannelse. 4) Udvikling af de nuværende tilbud til unge i Rusmiddelcentrets regi. Tilbuddet består i dag af samtaler med de unge i eget hjem eller nærmiljø. Nye tiltag kan bl.a. være: - rus-af gruppeforløb, svarende til de gratis rygestopkurser, der tilbydes i kommunen - tilbud til forældre, hvor disse hjælpes til at støtte deres børn, når disse viser tegn på begyndende problematisk rusmiddelforbrug Den del af projektet, der retter sig mod unge med begyndende problematisk rusmiddelforbrug vil således bl.a. indebære udvikling af vejlednings-, motivations- og rådgivningstilbud på flere niveauer. Formålet er at sikre at unge, deres kammerater og familien hele tiden har et nærmeste tilbud, som det er overskueligt og naturligt at kontakte, f.eks. således at ingen behøver at gå direkte fra den første bekymring til at kontakte Rusmiddelcentret. De forskellige trin vil være: 1. Fastholdelsesvejlederen/netværkspersonerne, der udpeges på hver ungdomsuddannelse. Altså personer, der allerede er kendte af de unge, og som ikke alene forbindes med rusmiddelrådgivning 2. Mentorkorpset fra kommunen, der består af ansatte fra bl.a. UU og Familieafdelingen 3. Rusmiddelcentrets ungekorps 6

7 4. Rusmiddelcentrets behandlingstilbud/behandlingstilbud udenfor kommunen. 7. Projektets forankring Projektet forankres organisatorisk i Skive Kommunes Rusmiddelcenter, og projektkoordinatoren referer i det daglige til lederen af Rusmiddelcentret. 8. Projektets organisering og bemanding Projektet er dog udarbejdet i samarbejde mellem alle ungdomsuddannelser i kommunen og på tværs af følgende afdelinger i kommunen: UU, Socialafdelingen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Familieafdelingen og Sundhedsafdelingen. Projektkoordinatoren har det daglige ansvar for projektets udførelse og udarbejder de løbende statusrapporter samt den endelige slutrapport. Projektkoordinatoren har desuden følgende opgaver: ansvarlig for at etablere et løbende samarbejde med hver enkelt ungdomsuddannelse. understøtte processen med udarbejdelse af Rusmiddelpolitikker og Handleplaner, herunder varetage skrivearbejdet i den sammenhæng bistå ungdomsuddannelserne i udarbejdelse af rusmiddelpolitikker og handleplaner. undervisning af lærere/deltagelse i læremøder deltagelse i fællesmøder/undervisningsforløb med elever og klasser bidrager med løbende og systematisk dokumentering og andet materiale, som defineres nærmere af Sundhedsstyrelsen. Netværkspersoner: Hver af de medvirkende uddannelsesinstitutioner, UU og Rusmiddelcentret udpeger en til to netværkspersoner, der bliver hovedansvarlig for projektet på egen arbejdsplads. Disse indgår i Projektgruppen. Projektgruppe: Projektgruppen består af netværkspersoner fra hver af uddannelsesinstitutionerne, Rusmiddelcentret, UU og projektkoordinatoren. Projektgruppen beskriver i samarbejde en proces for formulering af rusmiddelpolitikker og Handleplaner - processen kan eventuelt være forskellige fra uddannelse til uddannelse. Projektgruppen følger projektet løbende og afrapporterer til Styregruppen. Projektgruppen indstiller til Styregruppen, hvis der er behov for justeringer i projektet undervejs. Styregruppe: Styregruppen består af den nuværende Styregruppe for Unge Indsatsen, hvor lederne fra alle relevante afdelinger og uddannelsesinstitutioner er repræsenteret. 7

8 Den nuværende styregruppe udvider således sit mandat, og suppleres under mødernes drøftelse af dette projekt med den ansatte projektkoordinator. 9. Eksterne samarbejdsparter Der vil blive indgået aftale med eksternt konsulentfirma om uddannelse af netværkspersoner fra uddannelsesinstitutionerne. Det er endnu ikke afgjort hvilket firma dette bliver. 10. Plan for henvisning af unge, med behov for egentlig misbrugsbehandling Ved behov for egentlig misbrugsbehandling henvises til Kommunens nuværende ambulante behandlingstilbud på Rusmiddelcenteret til unge mellem 15 og 25. I dette tilbud vil den enkelte unges behandlingsbehov blive afklaret I forhold til en eventuel døgnbehandling af unge køber kommunen pladser på forskellige kommunalt godkendte behandlingssteder. 11. Formidling og kommunikation I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet pjecer omkring de forskellige former for problematisk forbrug samt beskrivelse af mulighederne for at få hjælp og støtte. Disse retter sig både mod personale, elever og forældre. Der vil også blive udarbejdet rusmiddelpolitikker og handleplaner, der publiceres i en indbydende og lettilgængelig form. Vi vil i løbet af projektet forsøge at samarbejde med lokale medier, for at skabe interesse for emnet, og forud for forskellige aktiviteter og møder vil der blive annonceret i lokalpressen. Endelig vil der blive etableret en hjemmeside for projektet. På hjemmesiden kan man dels finde relevante oplysninger uanset om man er lærer, elev eller forældre og dels komme i kontakt med projektkoordinatoren. 12. Fra projekt til drift Hensigten er i løbet af de tre år projektet løber at nå de oplistede mål. Da projektet bygger på allerede eksisterende samarbejdsstrukturer, vil strukturerne naturligvis også være der efter projektets afslutning, ligesom resultaterne af projektet vil blive implementeret i den eksisterende partnerskabsaftale. Udgangspunktet, når projektet overgår til drift, vil derfor være en situation hvor: samtlige ungdomsuddannelser i kommunen har såvel rusmiddelpolitikker som handleplaner i forhold til disse 8

9 både lærere, vejledere og elever, er klædt på i forhold til disse - herunder opkvalificeret i forhold til at spotte unge med begyndende problematisk brug af rusmidler der er udviklet strukturer i forhold til at informere nye elever, forældre og lærere om rusmiddelpolitikken og dens betydning for studieopholdet der er etableret et mentorkorps af medarbejdere, primært fra UU, der skal varetage den tidlige indsats i forhold til unge i farezonen for problematisk brug af rusmidler der er videreudviklet på de kommunale behandlingstilbud til unge med behandlingsbehov Unge med problematisk brug af rusmidler fylder allerede i dag meget i både på uddannelserne og i kommunen. Med tidlig opsporing og indsats vil vi kunne fastholde endnu flere unge i uddannelse og samtidig begrænse det høje antal unge på kontanthjælp. Det er derfor vores vurdering at omfanget af ekstra ressourcer efter endt implementering vil være relativt begrænsede, da projektet forhåbentlig vil virke som en effektivisering gennem struktureringen af tiltag, der allerede på nuværende tidspunkt varetages på ungdomsuddannelserne og i kommunen. 13. Plan for hvert finansår Angiv en overordnet plan for de vigtigste aktiviteter for hvert finansår. Det er derfor kommunens opfattelse, at projektet vil glide over i drift, og at de tilbud, der udvikles i projektperioden, fortsat vil være tilgængelige efter projektets afslutning. 2012: Forår: Ansætte projektleder Nedsætte projektgruppe med to netværkspersoner fra hver uddannelse Anonym spørgeskemaundersøgelse på de deltagende uddannelser Påbegynde arbejdet med Rusmiddelpolitikken Uddannelse af mentorkorps Efterår: Færdiggøre Rusmiddelpolitkken Påbegynde arbejdet med Handleplaner på alle ungdomsuddannelser Uddannelse af netværkspersonerne Udvikling af tilbuddene fra Rusmiddelcentret Undervisning af lærerkorpsene (møder á ½ dags varighed) mhp. at genkende tegn på begyndende problematisk brug af rusmidler Opstart af vejledning af enkelte elever med et begyndende problematisk forbrug af rusmidler 9

10 2013: Forår: Færdiggøre Handleplanerne Præsentation af Rusmiddelpolitikken for lærerkorpsene Præsentation af Rusmiddelpolitikken for studerende og forældre Start på processen med implementering af politik og planer Efterår: Rusmidddelpolitikker og handleplaner implementeres på alle ungdomsuddannelser 2014: Forår: Handleplanerne afprøves i praksis Status på vejledningsforløb og samarbejdet med Mentorkorpset Efterår: Justering af handleplaner Justering af samarbejde omkring og overgange mellem de forskellige typer af vejledning Anonym spørgeskemaundersøgelse på alle 6 ungdomsuddannelser Slutrapportering Der vil blive udarbejdet en statusrapport når Rusmiddelpolitikken og Handleplanerne foreligger samt efter uddannelse af lærere, vejledere og mentorkorpset. 10