DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-

Transkript

1 DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR Hver gang du køber ny mobiltelefon, spiser budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven- Fjernsynet er lavet, så det overholder fælles nerne, har EU s indre marked haft en finger europæiske krav for strømforbrug, og der er med i spillet. EU s indre marked har nedbrudt EU-regler om, hvordan det skal afleveres på århundreders barrierer mellem landene og lossepladsen, når det er gået i stykker. gjort det muligt for personer, kapital, varer og tjenesteydelser frit at krydse grænserne i EU s indre marked har således ført til, at 80 Europa. EU har på den måde skabt et hjem- pct. af varerne i EU overholder de samme memarked for de europæiske virksomheder regler. Det betyder, at forbrugerne kan være med næsten 500 mio. forbrugere, hvor der sikre på, at varerne lever op til en række eksisterer ens regler på tværs af landegræn- krav. F. eks. er der i EU regler for, hvor meget serne og minimumskrav for f.eks. varedekla- kakao der skal være i chokolade, før man rationer, sikkerhed og sundhed. må kalde det chokolade. Når der står chokolade på et produkt i EU, kan man altså være For forbrugerne har det indre marked ført til sikker på, at der reelt er tale om chokolade. et bredere vareudbud og lavere priser, fordi Der er også regler for, hvilke kemikalier der virksomhederne kan sælge deres varer på må være i legetøj, så det ikke er skadeligt at et større marked, hvor de konkurrerer med lege med. hinanden på lige vilkår. Denne strømlining af produkterne opfatet indre marked, hvor varer kan handles på tes dog også af nogen som overregulering. kryds og tværs af landegrænser, kan dog F.eks. når EU laver regler for, hvor meget en ikke skabes uden fælles lovgivning, og uden agurk må krumme. Når EU beslutter, hvilke at man sikrer, at varerne lever op til fæl- kemikalier der må være i legetøj eller hvilke les krav. Mobiltelefonen er f.eks. lavet efter pesticider, der skal være tilladte i landbruget, fælleseuropæiske krav, der sikrer, at den vil nogle grupper mene, at EU ikke går vidt ikke afgiver mere stråling end tilladt. Bøffen nok i sin regulering, mens andre grupper me- indeholder ikke hormoner, fordi EU har for- ner, at EU går for vidt i reguleringen. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 1

2 Vejen til det indre marked Kimen til EU blev lagt i 1951, da Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Luxembourg og Holland etablerede Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. Samarbejdet udviklede sig siden til det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) med underskrivelsen af Rom-traktaten i Det indre marked blev officielt etableret ved udgangen af 1992 med Den Europæiske Fælles Akt. Da Kommissionen i 2007 fremlagde sin vision for fremtidens indre marked, sagde kommissionsformand José Manuel Barroso: Det indre marked er kernen i EU s bedrifter. For borgerne betyder det rettigheden til at leve og arbejde i andre EU-lande, muligheden for et større udvalg af kvalitetsprodukter og tjenesteydelser til en lavere pris. For erhvervslivet betyder det et hjemmemarked med 500 mio. mennesker, der er baseret på retsstaten og på gensidig respekt og tillid. Det indre marked er vigtigere end nogensinde. Nu ønsker jeg at se det styrket og tilpasset det 21. århundredes globaliserede verden. Læs mere på EU-Oplysningens hjemmeside De fire friheder EU s indre marked handler om at nedbryde barriererne for den fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser. De såkaldte fire friheder er centrale for det indre marked og danner fundamentet for hele EU. 1. Fri bevægelighed for varer Varer, der er produceret i ét EU-land, kan sælges i alle EU lande. 2. Fri bevægelighed for personer Alle borgere i EU kan frit vælge, hvilket EU-land de vil leve, arbejde eller studere i. 3. Fri bevægelighed for tjenesteydelse Tjenester som f.eks. advokatbistand, rådgivningsydelser, håndværkerydelser og andre ikke fysiske varer kan sælges frit mellem EU-landene. 4. Fri bevægelighed for kapital Tidligere var der store begrænsninger på, hvor mange penge man f.eks. måtte tage med sig fra et land til et andet. Begrænsninger, der stadig eksisterer i dag, når man rejser uden for EU s grænser. De fire friheder virker måske helt naturlige i dag, men for et Europa, hvor fysiske grænser mellem landene i århundreder har forhindret folk i at rejse frit, og hvor toldsatser og handelshindringer har været reglen frem for undtagelsen, er det, vi i dag tager for givet, resultatet af en lang politisk proces, der har ændret Europa fundamentalt. F.eks. blev produktion og salg af strøm, offentlig transport og udbringning af post, indtil for blot nogle få år siden anset for så samfundsnødvendige funktioner, at mange lande ikke ønskede at åbne for konkurrence på disse områder, og ofte var disse områder underlagt statsmonopoler. Det vil sige, at opgaven blev varetaget af store offentlige selskaber eller myndigheder uden konkurrence fra private aktører. Den fri konkurrence i EU har betydet, at forbrugerne nu kan vælge mellem flere leverandører, og at priserne generelt er blevet lavere. Det samme gjorde sig gældende for telefoni og internet, som tidligere var underlagt nationale monopolselskaber. Herhjemme havde TDC indtil 1996 eneret på at levere telefoni til danskerne. Først i 1998 blev der indført fri konkurrence på telefoni og internet i EU, hvilket betyder, at der nu er mange større og mindre mobilselskaber og internetudbydere, der konkurrerer om at sælge deres ydelser, og dermed større udvalg til en lavere pris for forbrugeren. I dag, næsten 20 år efter det indre marked blev indført, er de fleste handelshindringer blevet fjernet gennem ensretning af lovgivningen. Derfor handler det i dag mere om at skabe et gennemsigtigt og DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 2

3 effektivt marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Bl.a. ved at sikre, at forbrugerne og virksomhederne kan nyde de fordele og rettigheder, som det indre marked giver dem. EU med Kommissionen i spidsen arbejder således på at opdatere og håndhæve den eksisterende lovgivning, så det indre marked fungerer så gnidningsløst som muligt. Der bliver hele tiden udviklet nye produkter, som rejser behov for nye fælles regler. Og vi får løbende ny viden om f.eks. kemiske stoffer, der er skadelige for vores sundhed eller miljø, og som det er hensigtsmæssigt at regulere gennem fælles regler. Studerende i EU En af de fire friheder i det indre marked er fri bevægelighed for personer i EU. EU ønsker at øge mobiliteten mellem medlemslandene, fordi det forbedrer EU s konkurrenceevne og øger integrationen mellem landene. Derfor kan borgere i EU tage arbejde der, hvor deres kompetencer efterspørges, ligesom studerende har ret til at uddanne sig, hvor de vil, i EU. For at stimulere de unges lyst til at læse i andet EU-land, har EU oprettet Erasmusprogrammet, der hvert år giver studerende mulighed for at studere i udlandet. Næsten alle universiteter i EU er en del af Erasmus-netværket, ligesom ordningen også gør det muligt at studere i Norge, Island, Lichtenstein og Tyrkiet, selvom disse lande ikke er medlem af EU. Omkring 2,5 mio. studerende har benyttet Erasmus-programmet siden 1987, hvor det blev startet. Læs mere om Erasmus-programmet her En af EU s nye udfordringer er at skabe et digitalt indre marked i EU. For at få et velfungerende digitalt indre marked kræver det bl.a., at de offentlige myndigheder i de enkelte EU-lande bliver bedre til at dele deres erfaringer med digitale løsninger og IT-systemer med hinanden, og at EU etablerer fælles regler for køb og salg af varer på nettet. Det er en af de ting, det danske EU-formandskab vil fokusere på de første seks måneder af DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 3

4 DANMARK VIL STYRKE DET DIGITALE INDRE MARKED Under det danske formandskab for EU i første halvår af 2012, vil regeringen bl.a. arbejde for at styrke EU s indre marked ved at sætte særligt fokus på udviklingen af et digitalt indre marked. Billigere at ringe hjem Når Danmark under sit formandskab sætter fokus på det digitale marked, sker det bl.a. for at sikre lavere priser på mobiltelefoni og brug af mobilt bredbånd i udlandet samt køb og salg på internettet. Danmark vil arbejde for, at der iværksættes initiativer på følgende områder: 1. Det skal være nemmere at handle digitalt Hvis EU skal have et velfungerende digitalt indre marked, skal forbrugerne have lettere adgang til f.eks. at klage over en vare, når de handler på nettet i andre EU-lande. 2. Adgang til billigere telefoni i udlandet EU har fastsat et loft for, hvor dyrt det må være at bruge sin mobiltelefon. Den eksisterende aftale udløber i slutningen af juni Derfor står det højt på det danske formandskabs dagsorden at få nye regler vedtaget. Reglerne skal sikre, at teleselskaberne ikke kræver urimelige priser, når forbrugerne henter f.eks. dokumenter eller videoklip og taler i mobiltelefon, når de opholder sig i andre EU-lande end deres hjemland. Det har traditionelt været dyrt at bruge mobilt bredbånd og telefoni uden for ens hjemland, fordi konkurrencen ikke har fungeret på samme måde som på de nationale markeder. Derfor har det været nødvendigt for EU at minimere problemet med prislofter. 3. Bedre adgang til informationer Endelig vil det danske formandskab arbejde for at gøre den digitale information mere tilgængelig i medlemslandene. De offentlige sektorer i EU producerer og opbevarer mange data, men borgere og virksomheders adgang til disse data er meget forskellig fra land til land. Bedre rammer for adgang til data kan skabe mulighed for udvikling af nye innovative tjenester. Samtidig er nem adgang til offentlig information nødvendig for den europæiske konkurrenceevne. Hvis en virksomhed ønsker at etablere sig i et land, men oplever store problemer med at identificere det pågældende lands love og regler, finder virksomheden måske et andet sted at etablere sig. Det kan i sidste ende få negative konsekvenser for, hvor mange nye arbejdspladser der bliver skabt i Europa. Hvad betyder det at have formandskabet for EU? Alle EU s medlemslande skiftes til at have formandsskabet for EU, og 1. januar er det for 7. gang Danmarks tur. Det betyder, at Danmark planlægger og leder arbejdet i EU s Ministerråd de første seks måneder af Dermed er Danmark ansvarlig for, at Ministerrådets arbejde skrider frem som planlagt, og at Ministerrådet træffer de nødvendige beslutninger. Generelt vil formandslandet blive bedømt på, om arbejdet ledes åbent og professionelt, og om formandskabet er en neutral og effektiv mægler, der kan skabe resultater og sikre et godt samarbejde med de andre institutioner, medier, interesseorganisationer og offentligheden. Man har som formandsland i et vist omfang mulighed for at sætte dagsordenen i Ministerrådet og kan dermed sætte fokus på områder, hvor man ønsker at opnå særlige resultater. Under det danske EU-formandskab har den danske regering følgende fokusområder: Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi Klima, energi, miljø Retspolitik, integrationspolitik og udlændinge EU i verden Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle rammer Få mere at vide om det danske EU-formandskab her DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 4

5 EU S POLITIK FOR DET INDRE MARKED EU s indre marked har spillet en væsentlig rolle for Europas økonomiske udvikling de seneste 20 år. Ifølge beregninger har det indre marked givet en samlet økonomisk vækst i de europæiske lande på op mod fem pct., eller hvad der svarer til to billioner kr. og 2,75 mio. arbejdspladser. Kommissionen arbejder på at sikre, at det indre marked fungerer så godt, effektivt og transparent som muligt. Derfor har Kommissionen foreslået, at der skal fokuseres på tolv indsatsområder. For hvert indsatsområde kommer der et nøgleinitiativ, som skal være med til at styrke det indre marked til fremtiden. Fem af de vigtigste indsatsområder er: 1. Styrke tilliden til det indre marked Hvis et marked skal fungere, er det nødvendigt, at borgerne har tillid til markedet. Derfor ønsker EU at forbedre forbrugernes rettigheder på nettet og at gøre det nemmere for forbrugere at klage på tværs af EU s grænser. Det sidste er vigtigt, hvis man f.eks. køber varer på nettet fra et andet EU-land, og de ikke kommer frem, eller har en skade, når de kommer frem. Hvad betyder det indre marked for Europa? Med oprettelsen af det europæiske, fælles marked blev EU den største økonomi i verden. EU har i dag 27 medlemslande, der til sammen har cirka 500 mio. indbyggere. EU-landene omsætter for ca mia. kr. årligt, hvilket er næsten 100 gange Danmarks økonomi. EU udgør omkring en fjerdedel af verdens samlede økonomi. 2. Skabe bedre europæiske transport-, energi- og kommunikationsnet Et centralt element i enhver økonomi er en velfungerende infrastruktur. Infrastruktur er både veje, broer og jernbaner til transport af mennesker og varer, men også de net, der transporterer el, vand og varme samt de fysiske og trådløse net, der bruges til telefoni og internet. Hvis ikke infrastrukturen er i orden, kan samfundet og markedet ikke fungere optimalt. Det er derfor Kommissionens mål at sikre den mest effektive infrastruktur i hele EU. 3. Styrke den fri bevægelse for personer Kommissionen ønsker at styrke mulighederne for at arbejde eller studere i et andet EU-land. I 2009 arbejdede 5,8 mio. borgere i et andet EU-land end deres eget. Det tal vil Kommissionen øge ved at gøre det nemmere at få anerkendt sin uddannelse i et andet land og ved at styrke samarbejdet mellem medlemslandene på arbejdsmarkedsområdet. 4. Udvikling af et digitalt indre marked Kommissionen vægter også udviklingen af et digitalt indre marked meget højt. Kommissionen vil arbejde for, at alle borgere i EU får adgang til hurtigt bredbånd. For at øge forbrugertilliden på nettet vil Kommissionen arbejde for, at digitale signaturer godkendt i ét EU-land også kan bruges i andre medlemslande. 5. Forbedre virksomheders vilkår Kommissionen ønsker at forbedre de gældende regnskabsregler og forenkle udbudsreglerne. Derudover ønsker Kommissionen at gøre det nemmere for virksomheder at opnå et patent, der gælder i hele Europa. Kommissionen forventer, at Europa-Parlamentet og medlemslandene bliver enige om de tolv nøgleinitiativer inden udgangen af Det er derfor en væsentlig opgave for det danske formandskab at lede forhandlingerne herom. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 5

6 Hvordan besluttes EU s politik? Tre ud af fire beslutninger EU træffer, sker efter den såkaldte almindelige beslutningsprocedure. Det gælder også beslutninger vedrørende det indre marked. Kommissionen stiller forslag Det er Kommissionens opgave at fremsætte forslag om ny lovgivning i EU. Men før Kommissionen fremsætter et lovforslag, benytter den sig af ekstern rådgivning fra f.eks. medlemslande, regioner, kommuner og interesseorganisationer. Ministerrådet og Europa-Parlamentet vedtager Den almindelige lovgivningsprocedure betyder, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet begge skal behandle og godkende et forslag, før det er vedtaget. Hvis der er enighed mellem de to institutioner, bliver forslaget vedtaget allerede efter første behandling. Hvis et lovforslag ikke kan vedtages på grund af uenighed mellem parterne, oprettes et forligsudvalg, der har til opgave at skabe enighed mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet inden for en periode på seks uger. Lykkes det ikke, må Kommissionen trække forslaget tilbage. Læs mere om EU s beslutningsproces her Kommissionen Består af en kommissær fra hvert medlemsland, der er udpeget af de nationale regeringer Fremlægger forslag Ministerrådet Består af fagministre fra medlemslandene Ministerrådet og EP behandler forslaget, der vedtages eller forkastes Europa- Parlamentet (EP) Består af 736 medlemmer valgt direkte i medlemslandene Medlemslandene implementerer forslaget Medlemslandene DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 6

7 GLOBAL FRIHANDEL Når du køber en jakke eller mobiltelefon, er importen af en vare. F.eks. hænder det, at WTO s formål er at sikre økonomisk der stor sandsynlighed for, at den er syet lande som Japan og Kina i perioder ned- velstand og bæredygtig udvikling gennem eller skruet sammen i et andet land end lægger forbud mod import af dansk svine- frihandelsaftaler mellem medlemslandene. Danmark. Mange varer er i dag produceret eller oksekød, hvis der f.eks. har været WTO har 154 medlemslande, der bl.a. i Kina, Vietnam eller andre steder i Østen. sygdomsudbrud blandt dyrene i Danmark. tæller USA, Japan, Kina og samtlige EUmedlemslande. Senest er en aftale om Når det i dag er lettere at importere og eksportere varer end tidligere, er det fordi, Til gengæld må Kina og Japan ikke bare medlemskab af WTO underskrevet med landene indgår globale handelsaftaler, der forbyde importen af dansk svinekød, fordi Rusland, hvorfor det forventes, at Rusland gør det muligt for virksomheder at produ- dansk svinekød er billigere end det, de indtræder i WTO i begyndelsen af cere og sælge deres varer i det meste af selv kan producere, og derfor gør deres verden, uden at varerne bliver væsentligt landmænd arbejdsløse. På samme måde EU spiller som en af verdens største dyrere på grund af told og afgifter. kan Danmark ikke bare forbyde importen økonomier en aktiv rolle i WTO s arbejde. af elektronik fra Kina, fordi det er billigere, I WTO forhandler Kommissionen interna- Aftalerne bestemmer typisk, hvilke kvali- og dermed kan koste arbejdspladser i tionale handelsaftaler på plads på vegne tets- og miljøstandarder en vare skal leve Danmark. af EU s medlemslande. Et samlet EU står op til, for at den kan sælges i et givent stærkere i forhandlingerne med f.eks. Kina land. Der kan også være en grænse for, WTO og USA, end EU-landene ville have gjort, hvor meget told et land kan pålægge en De fleste vigtige globale handelsaftaler for- hvis de skulle forhandle hver for sig. vare. Derudover kan aftalerne indeholde handles på plads i Verdenshandelsorgani- regler om, hvornår et land kan forbyde sationen, WTO (World Trade Organization). Læs mere om WTO her DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 7

8 EUROPAS DIGITALISERING Internettet er en nem måde at købe ind på, og mange køber i dag alt fra rejser til bøger og vaskemaskiner på internettet. Men internethandlen byder også på en række udfordringer for EU og medlemslandene, som Kommissionen arbejder på at løse. For selv om 40 pct. af de europæiske forbrugere bestilte varer eller tjenesteydelser på nettet i 2010, var det kun ni pct. af de europæiske forbrugere, der foretog køb på nettet i e-butikker i andre EU-lande end deres eget. Det er Kommissionens målsætning, at 20 pct. af de europæiske forbrugere skal købe ind på tværs af grænserne i EU via nettet i 2015, da det digitale indre marked kan give store samfundsøkonomiske gevinster. Analyseinstituttet Copenhagen Economics har beregnet, at hvis EU s indre marked også kommer til at dække digitale produkter og tjenester, vil det øge EU s økonomi med 3,5 billioner kr. eller det, der svarer til 117 Øresundsbroer om året. EU har derfor sat ekstra fokus på tre områder, der skal bidrage til udviklingen af et fungerende digitalt indre marked: At forbedre EU-borgernes adgang til at klage over varer og tjenesteydelser, når de handler på internettet. Forbrugerrettigheder på internettet Når man køber en Playstation i det lokale bycenter, ved man godt, hvor man skal gå hen, hvis det viser sig, at maskinen ikke virker. De fleste ved også, at man kan klage til Forbrugerklagenævnet, hvis butikken ikke vil refundere pengene, bytte eller reparere varen. Men når det kommer til handel på internettet, kender kun de færreste forbrugere deres rettigheder, og først når det går galt, opdager man, at det ikke nødvendigvis er de samme regler, der gælder, som i det lokale center. Hvor bytter man f.eks. en applikation? Hvor afleverer man sin vaskemaskine til reparation på nettet? Og hvad gør man, hvis den bestilte bog aldrig dukker op? For at besvare de spørgsmål skal man vide, hvilket land netbutikken er registreret i. For forbrugernes rettigheder er nemlig bestemt af de regler, der gælder dér, hvor virksomheden er registreret. Hvis man vil klage, skal det ske i det land, man har købt varen, og det kan være besværligt at finde frem til klagemulighederne i et andet land og klage på et sprog, man måske ikke kender. Billig og nem adgang til internettet for alle Hvis et digitalt indre marked skal blive den økonomiske gevinst for EU, som Copenhagen Economics har spået, er det afgørende, at alle borgere i EU har billig og nem adgang til internettet. I 2010 havde 86 pct. af alle husstande i Danmark adgang til internettet, mens det kun var hver tredje husstand i eksempelvis Bulgarien. Det viser den skævhed, der er mellem EU-landene, og at der er lang vej endnu for at kunne udnytte internettets muligheder optimalt. En stor del af skævheden skyldes økonomiske forskelle landene imellem. At sørge for at alle borgerne har adgang til internettet uanset, hvor de befinder sig inden for EU s grænser. At man som forbruger og virksomhed inden for EU kan handle sikkert på nettet. EU og Danmark ønsker derfor et sæt fælles regler, der sikrer, at forbrugerne får lettere klageadgang, når de handler på nettet i andre EU-lande. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 8

9 Adgang til internettet i udvalgte EU-lande i 2010 Pct. af borgerne EU % Danmark 86 % Tyskland 82 % Frankrig 74 % Nederlandene 91 % Sverige 88 % Storbritannien 80 % Bulgarien 33 % Kilde: EU-oplysningen Familier i Østeuropa har f.eks. i mindre grad råd til at etablere private internetforbindelser end de rigere, vesteuropæiske familier. Men en del af skævheden skyldes også, at infrastrukturen i form af de nødvendige ledninger ikke er på plads i nogle lande. Kommissionen vil derfor arbejde for: At alle EU-borgere har mulighed for at tilslutte sig en bredbåndsforbindelse inden At alle EU-borgere har adgang til hurtige internethastigheder (30 Mbps eller mere) inden At halvdelen af alle husstande i EU har adgang til superhurtige internetforbindelser (100 Mbps eller mere) inden Investeringen i Europas internetforbindelser skal først og fremmest finansieres af den europæiske telebranche. Hvis der er markedsfejl det vil sige områder, hvor det ikke er god forretning for teleselskaberne at etablere internetforbindelser kan EU støtte udviklingen med offentlige midler. tablets, når de har rejst i Europa, fordi prisen for roaming (at benytte et andet teleselskabs telefonnet) i udlandet er for høj. Dermed hindrer prisen en effektiv udnyttelse af internettet for forbrugere og virksomheder. Allerede i 2007 indgik EU en foreløbig aftale om, hvor meget teleselskaberne må opkræve for roaming, men aftalen udløber ved udgangen af juni Derfor er der behov for at få en ny aftale på plads, der sikrer, at borgere og virksomheder ikke oplever alt for høje priser, når de bruger mobiltelefon og internet på rejsen. Sikker E-handel og adgang til offentlige myndigheder Hvordan sikrer man sig, at den netbutik, man handler i, har et sikkert elektronisk betalingssystem? Og hvorfor kan man ikke bruge sin digitale signatur til at legitimere sig overfor for andre landes myndigheder på nettet? Manglen på tillid til elektroniske betalinger på nettet er en væsentlig hindring for det digitale indre marked i EU. Forbrugerne ønsker tryghed, og derfor er de tilbøjelige til at handle hos virksomheder, de allerede kender, i stedet for at købe varerne i en netbutik. En anden væsentlig forudsætning for at udnytte det digitale indre marked fuldt ud er, at alle EU-borgere har adgang til billigt internet, uanset hvor i EU de befinder sig. Derfor vil Danmark i løbet af foråret 2012 forsøge at forhandle en aftale på plads, der sikrer lavere priser for mobiltelefoni og datatrafik. Det har vist sig, at brugere har været tilbageholdende med at bruge mobiltelefoner og Endvidere kan det være svært for personer, der f.eks. skal studere i udlandet, og virksomheder der ønsker at registrere sig hos udenlandske myndigheder over nettet, at den digitale signatur kun gælder i Danmark. Kommissionen og det danske formandskab vil derfor arbejde for at standardisere elektronisk betaling, elektronisk identifikation og autentificering i hele EU. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 9

10 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Redegør for, hvad det indre marked er og diskuter, hvilke fordele og ulemper det rummer for virksomheder og forbrugere. 2. Hvorfor og hvordan ønsker Danmark at sætte fokus på det digitale indre marked under EU-formandskabet? 3. Redegør for EU s indsatsområder for det indre marked. 4. Hvilke organisationer vil med stor sandsynlighed være henholdsvis for og imod en strammere kemikalielovgivning i EU? 5. Diskuter fordele og ulemper ved global frihandel. 6. Diskuter, hvilke barrierer der er for e-handel, og hvad man kan gøre for at nedbryde disse barrierer. 7. Undersøg, hvor mange i klassen, der køber ting på nettet, og diskuter jeres erfaringer med nethandel. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 10