DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-"

Transkript

1 DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR Hver gang du køber ny mobiltelefon, spiser budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven- Fjernsynet er lavet, så det overholder fælles nerne, har EU s indre marked haft en finger europæiske krav for strømforbrug, og der er med i spillet. EU s indre marked har nedbrudt EU-regler om, hvordan det skal afleveres på århundreders barrierer mellem landene og lossepladsen, når det er gået i stykker. gjort det muligt for personer, kapital, varer og tjenesteydelser frit at krydse grænserne i EU s indre marked har således ført til, at 80 Europa. EU har på den måde skabt et hjem- pct. af varerne i EU overholder de samme memarked for de europæiske virksomheder regler. Det betyder, at forbrugerne kan være med næsten 500 mio. forbrugere, hvor der sikre på, at varerne lever op til en række eksisterer ens regler på tværs af landegræn- krav. F. eks. er der i EU regler for, hvor meget serne og minimumskrav for f.eks. varedekla- kakao der skal være i chokolade, før man rationer, sikkerhed og sundhed. må kalde det chokolade. Når der står chokolade på et produkt i EU, kan man altså være For forbrugerne har det indre marked ført til sikker på, at der reelt er tale om chokolade. et bredere vareudbud og lavere priser, fordi Der er også regler for, hvilke kemikalier der virksomhederne kan sælge deres varer på må være i legetøj, så det ikke er skadeligt at et større marked, hvor de konkurrerer med lege med. hinanden på lige vilkår. Denne strømlining af produkterne opfatet indre marked, hvor varer kan handles på tes dog også af nogen som overregulering. kryds og tværs af landegrænser, kan dog F.eks. når EU laver regler for, hvor meget en ikke skabes uden fælles lovgivning, og uden agurk må krumme. Når EU beslutter, hvilke at man sikrer, at varerne lever op til fæl- kemikalier der må være i legetøj eller hvilke les krav. Mobiltelefonen er f.eks. lavet efter pesticider, der skal være tilladte i landbruget, fælleseuropæiske krav, der sikrer, at den vil nogle grupper mene, at EU ikke går vidt ikke afgiver mere stråling end tilladt. Bøffen nok i sin regulering, mens andre grupper me- indeholder ikke hormoner, fordi EU har for- ner, at EU går for vidt i reguleringen. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 1

2 Vejen til det indre marked Kimen til EU blev lagt i 1951, da Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Luxembourg og Holland etablerede Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. Samarbejdet udviklede sig siden til det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) med underskrivelsen af Rom-traktaten i Det indre marked blev officielt etableret ved udgangen af 1992 med Den Europæiske Fælles Akt. Da Kommissionen i 2007 fremlagde sin vision for fremtidens indre marked, sagde kommissionsformand José Manuel Barroso: Det indre marked er kernen i EU s bedrifter. For borgerne betyder det rettigheden til at leve og arbejde i andre EU-lande, muligheden for et større udvalg af kvalitetsprodukter og tjenesteydelser til en lavere pris. For erhvervslivet betyder det et hjemmemarked med 500 mio. mennesker, der er baseret på retsstaten og på gensidig respekt og tillid. Det indre marked er vigtigere end nogensinde. Nu ønsker jeg at se det styrket og tilpasset det 21. århundredes globaliserede verden. Læs mere på EU-Oplysningens hjemmeside De fire friheder EU s indre marked handler om at nedbryde barriererne for den fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser. De såkaldte fire friheder er centrale for det indre marked og danner fundamentet for hele EU. 1. Fri bevægelighed for varer Varer, der er produceret i ét EU-land, kan sælges i alle EU lande. 2. Fri bevægelighed for personer Alle borgere i EU kan frit vælge, hvilket EU-land de vil leve, arbejde eller studere i. 3. Fri bevægelighed for tjenesteydelse Tjenester som f.eks. advokatbistand, rådgivningsydelser, håndværkerydelser og andre ikke fysiske varer kan sælges frit mellem EU-landene. 4. Fri bevægelighed for kapital Tidligere var der store begrænsninger på, hvor mange penge man f.eks. måtte tage med sig fra et land til et andet. Begrænsninger, der stadig eksisterer i dag, når man rejser uden for EU s grænser. De fire friheder virker måske helt naturlige i dag, men for et Europa, hvor fysiske grænser mellem landene i århundreder har forhindret folk i at rejse frit, og hvor toldsatser og handelshindringer har været reglen frem for undtagelsen, er det, vi i dag tager for givet, resultatet af en lang politisk proces, der har ændret Europa fundamentalt. F.eks. blev produktion og salg af strøm, offentlig transport og udbringning af post, indtil for blot nogle få år siden anset for så samfundsnødvendige funktioner, at mange lande ikke ønskede at åbne for konkurrence på disse områder, og ofte var disse områder underlagt statsmonopoler. Det vil sige, at opgaven blev varetaget af store offentlige selskaber eller myndigheder uden konkurrence fra private aktører. Den fri konkurrence i EU har betydet, at forbrugerne nu kan vælge mellem flere leverandører, og at priserne generelt er blevet lavere. Det samme gjorde sig gældende for telefoni og internet, som tidligere var underlagt nationale monopolselskaber. Herhjemme havde TDC indtil 1996 eneret på at levere telefoni til danskerne. Først i 1998 blev der indført fri konkurrence på telefoni og internet i EU, hvilket betyder, at der nu er mange større og mindre mobilselskaber og internetudbydere, der konkurrerer om at sælge deres ydelser, og dermed større udvalg til en lavere pris for forbrugeren. I dag, næsten 20 år efter det indre marked blev indført, er de fleste handelshindringer blevet fjernet gennem ensretning af lovgivningen. Derfor handler det i dag mere om at skabe et gennemsigtigt og DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 2

3 effektivt marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Bl.a. ved at sikre, at forbrugerne og virksomhederne kan nyde de fordele og rettigheder, som det indre marked giver dem. EU med Kommissionen i spidsen arbejder således på at opdatere og håndhæve den eksisterende lovgivning, så det indre marked fungerer så gnidningsløst som muligt. Der bliver hele tiden udviklet nye produkter, som rejser behov for nye fælles regler. Og vi får løbende ny viden om f.eks. kemiske stoffer, der er skadelige for vores sundhed eller miljø, og som det er hensigtsmæssigt at regulere gennem fælles regler. Studerende i EU En af de fire friheder i det indre marked er fri bevægelighed for personer i EU. EU ønsker at øge mobiliteten mellem medlemslandene, fordi det forbedrer EU s konkurrenceevne og øger integrationen mellem landene. Derfor kan borgere i EU tage arbejde der, hvor deres kompetencer efterspørges, ligesom studerende har ret til at uddanne sig, hvor de vil, i EU. For at stimulere de unges lyst til at læse i andet EU-land, har EU oprettet Erasmusprogrammet, der hvert år giver studerende mulighed for at studere i udlandet. Næsten alle universiteter i EU er en del af Erasmus-netværket, ligesom ordningen også gør det muligt at studere i Norge, Island, Lichtenstein og Tyrkiet, selvom disse lande ikke er medlem af EU. Omkring 2,5 mio. studerende har benyttet Erasmus-programmet siden 1987, hvor det blev startet. Læs mere om Erasmus-programmet her En af EU s nye udfordringer er at skabe et digitalt indre marked i EU. For at få et velfungerende digitalt indre marked kræver det bl.a., at de offentlige myndigheder i de enkelte EU-lande bliver bedre til at dele deres erfaringer med digitale løsninger og IT-systemer med hinanden, og at EU etablerer fælles regler for køb og salg af varer på nettet. Det er en af de ting, det danske EU-formandskab vil fokusere på de første seks måneder af DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 3

4 DANMARK VIL STYRKE DET DIGITALE INDRE MARKED Under det danske formandskab for EU i første halvår af 2012, vil regeringen bl.a. arbejde for at styrke EU s indre marked ved at sætte særligt fokus på udviklingen af et digitalt indre marked. Billigere at ringe hjem Når Danmark under sit formandskab sætter fokus på det digitale marked, sker det bl.a. for at sikre lavere priser på mobiltelefoni og brug af mobilt bredbånd i udlandet samt køb og salg på internettet. Danmark vil arbejde for, at der iværksættes initiativer på følgende områder: 1. Det skal være nemmere at handle digitalt Hvis EU skal have et velfungerende digitalt indre marked, skal forbrugerne have lettere adgang til f.eks. at klage over en vare, når de handler på nettet i andre EU-lande. 2. Adgang til billigere telefoni i udlandet EU har fastsat et loft for, hvor dyrt det må være at bruge sin mobiltelefon. Den eksisterende aftale udløber i slutningen af juni Derfor står det højt på det danske formandskabs dagsorden at få nye regler vedtaget. Reglerne skal sikre, at teleselskaberne ikke kræver urimelige priser, når forbrugerne henter f.eks. dokumenter eller videoklip og taler i mobiltelefon, når de opholder sig i andre EU-lande end deres hjemland. Det har traditionelt været dyrt at bruge mobilt bredbånd og telefoni uden for ens hjemland, fordi konkurrencen ikke har fungeret på samme måde som på de nationale markeder. Derfor har det været nødvendigt for EU at minimere problemet med prislofter. 3. Bedre adgang til informationer Endelig vil det danske formandskab arbejde for at gøre den digitale information mere tilgængelig i medlemslandene. De offentlige sektorer i EU producerer og opbevarer mange data, men borgere og virksomheders adgang til disse data er meget forskellig fra land til land. Bedre rammer for adgang til data kan skabe mulighed for udvikling af nye innovative tjenester. Samtidig er nem adgang til offentlig information nødvendig for den europæiske konkurrenceevne. Hvis en virksomhed ønsker at etablere sig i et land, men oplever store problemer med at identificere det pågældende lands love og regler, finder virksomheden måske et andet sted at etablere sig. Det kan i sidste ende få negative konsekvenser for, hvor mange nye arbejdspladser der bliver skabt i Europa. Hvad betyder det at have formandskabet for EU? Alle EU s medlemslande skiftes til at have formandsskabet for EU, og 1. januar er det for 7. gang Danmarks tur. Det betyder, at Danmark planlægger og leder arbejdet i EU s Ministerråd de første seks måneder af Dermed er Danmark ansvarlig for, at Ministerrådets arbejde skrider frem som planlagt, og at Ministerrådet træffer de nødvendige beslutninger. Generelt vil formandslandet blive bedømt på, om arbejdet ledes åbent og professionelt, og om formandskabet er en neutral og effektiv mægler, der kan skabe resultater og sikre et godt samarbejde med de andre institutioner, medier, interesseorganisationer og offentligheden. Man har som formandsland i et vist omfang mulighed for at sætte dagsordenen i Ministerrådet og kan dermed sætte fokus på områder, hvor man ønsker at opnå særlige resultater. Under det danske EU-formandskab har den danske regering følgende fokusområder: Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi Klima, energi, miljø Retspolitik, integrationspolitik og udlændinge EU i verden Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle rammer Få mere at vide om det danske EU-formandskab her DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 4

5 EU S POLITIK FOR DET INDRE MARKED EU s indre marked har spillet en væsentlig rolle for Europas økonomiske udvikling de seneste 20 år. Ifølge beregninger har det indre marked givet en samlet økonomisk vækst i de europæiske lande på op mod fem pct., eller hvad der svarer til to billioner kr. og 2,75 mio. arbejdspladser. Kommissionen arbejder på at sikre, at det indre marked fungerer så godt, effektivt og transparent som muligt. Derfor har Kommissionen foreslået, at der skal fokuseres på tolv indsatsområder. For hvert indsatsområde kommer der et nøgleinitiativ, som skal være med til at styrke det indre marked til fremtiden. Fem af de vigtigste indsatsområder er: 1. Styrke tilliden til det indre marked Hvis et marked skal fungere, er det nødvendigt, at borgerne har tillid til markedet. Derfor ønsker EU at forbedre forbrugernes rettigheder på nettet og at gøre det nemmere for forbrugere at klage på tværs af EU s grænser. Det sidste er vigtigt, hvis man f.eks. køber varer på nettet fra et andet EU-land, og de ikke kommer frem, eller har en skade, når de kommer frem. Hvad betyder det indre marked for Europa? Med oprettelsen af det europæiske, fælles marked blev EU den største økonomi i verden. EU har i dag 27 medlemslande, der til sammen har cirka 500 mio. indbyggere. EU-landene omsætter for ca mia. kr. årligt, hvilket er næsten 100 gange Danmarks økonomi. EU udgør omkring en fjerdedel af verdens samlede økonomi. 2. Skabe bedre europæiske transport-, energi- og kommunikationsnet Et centralt element i enhver økonomi er en velfungerende infrastruktur. Infrastruktur er både veje, broer og jernbaner til transport af mennesker og varer, men også de net, der transporterer el, vand og varme samt de fysiske og trådløse net, der bruges til telefoni og internet. Hvis ikke infrastrukturen er i orden, kan samfundet og markedet ikke fungere optimalt. Det er derfor Kommissionens mål at sikre den mest effektive infrastruktur i hele EU. 3. Styrke den fri bevægelse for personer Kommissionen ønsker at styrke mulighederne for at arbejde eller studere i et andet EU-land. I 2009 arbejdede 5,8 mio. borgere i et andet EU-land end deres eget. Det tal vil Kommissionen øge ved at gøre det nemmere at få anerkendt sin uddannelse i et andet land og ved at styrke samarbejdet mellem medlemslandene på arbejdsmarkedsområdet. 4. Udvikling af et digitalt indre marked Kommissionen vægter også udviklingen af et digitalt indre marked meget højt. Kommissionen vil arbejde for, at alle borgere i EU får adgang til hurtigt bredbånd. For at øge forbrugertilliden på nettet vil Kommissionen arbejde for, at digitale signaturer godkendt i ét EU-land også kan bruges i andre medlemslande. 5. Forbedre virksomheders vilkår Kommissionen ønsker at forbedre de gældende regnskabsregler og forenkle udbudsreglerne. Derudover ønsker Kommissionen at gøre det nemmere for virksomheder at opnå et patent, der gælder i hele Europa. Kommissionen forventer, at Europa-Parlamentet og medlemslandene bliver enige om de tolv nøgleinitiativer inden udgangen af Det er derfor en væsentlig opgave for det danske formandskab at lede forhandlingerne herom. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 5

6 Hvordan besluttes EU s politik? Tre ud af fire beslutninger EU træffer, sker efter den såkaldte almindelige beslutningsprocedure. Det gælder også beslutninger vedrørende det indre marked. Kommissionen stiller forslag Det er Kommissionens opgave at fremsætte forslag om ny lovgivning i EU. Men før Kommissionen fremsætter et lovforslag, benytter den sig af ekstern rådgivning fra f.eks. medlemslande, regioner, kommuner og interesseorganisationer. Ministerrådet og Europa-Parlamentet vedtager Den almindelige lovgivningsprocedure betyder, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet begge skal behandle og godkende et forslag, før det er vedtaget. Hvis der er enighed mellem de to institutioner, bliver forslaget vedtaget allerede efter første behandling. Hvis et lovforslag ikke kan vedtages på grund af uenighed mellem parterne, oprettes et forligsudvalg, der har til opgave at skabe enighed mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet inden for en periode på seks uger. Lykkes det ikke, må Kommissionen trække forslaget tilbage. Læs mere om EU s beslutningsproces her Kommissionen Består af en kommissær fra hvert medlemsland, der er udpeget af de nationale regeringer Fremlægger forslag Ministerrådet Består af fagministre fra medlemslandene Ministerrådet og EP behandler forslaget, der vedtages eller forkastes Europa- Parlamentet (EP) Består af 736 medlemmer valgt direkte i medlemslandene Medlemslandene implementerer forslaget Medlemslandene DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 6

7 GLOBAL FRIHANDEL Når du køber en jakke eller mobiltelefon, er importen af en vare. F.eks. hænder det, at WTO s formål er at sikre økonomisk der stor sandsynlighed for, at den er syet lande som Japan og Kina i perioder ned- velstand og bæredygtig udvikling gennem eller skruet sammen i et andet land end lægger forbud mod import af dansk svine- frihandelsaftaler mellem medlemslandene. Danmark. Mange varer er i dag produceret eller oksekød, hvis der f.eks. har været WTO har 154 medlemslande, der bl.a. i Kina, Vietnam eller andre steder i Østen. sygdomsudbrud blandt dyrene i Danmark. tæller USA, Japan, Kina og samtlige EUmedlemslande. Senest er en aftale om Når det i dag er lettere at importere og eksportere varer end tidligere, er det fordi, Til gengæld må Kina og Japan ikke bare medlemskab af WTO underskrevet med landene indgår globale handelsaftaler, der forbyde importen af dansk svinekød, fordi Rusland, hvorfor det forventes, at Rusland gør det muligt for virksomheder at produ- dansk svinekød er billigere end det, de indtræder i WTO i begyndelsen af cere og sælge deres varer i det meste af selv kan producere, og derfor gør deres verden, uden at varerne bliver væsentligt landmænd arbejdsløse. På samme måde EU spiller som en af verdens største dyrere på grund af told og afgifter. kan Danmark ikke bare forbyde importen økonomier en aktiv rolle i WTO s arbejde. af elektronik fra Kina, fordi det er billigere, I WTO forhandler Kommissionen interna- Aftalerne bestemmer typisk, hvilke kvali- og dermed kan koste arbejdspladser i tionale handelsaftaler på plads på vegne tets- og miljøstandarder en vare skal leve Danmark. af EU s medlemslande. Et samlet EU står op til, for at den kan sælges i et givent stærkere i forhandlingerne med f.eks. Kina land. Der kan også være en grænse for, WTO og USA, end EU-landene ville have gjort, hvor meget told et land kan pålægge en De fleste vigtige globale handelsaftaler for- hvis de skulle forhandle hver for sig. vare. Derudover kan aftalerne indeholde handles på plads i Verdenshandelsorgani- regler om, hvornår et land kan forbyde sationen, WTO (World Trade Organization). Læs mere om WTO her DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 7

8 EUROPAS DIGITALISERING Internettet er en nem måde at købe ind på, og mange køber i dag alt fra rejser til bøger og vaskemaskiner på internettet. Men internethandlen byder også på en række udfordringer for EU og medlemslandene, som Kommissionen arbejder på at løse. For selv om 40 pct. af de europæiske forbrugere bestilte varer eller tjenesteydelser på nettet i 2010, var det kun ni pct. af de europæiske forbrugere, der foretog køb på nettet i e-butikker i andre EU-lande end deres eget. Det er Kommissionens målsætning, at 20 pct. af de europæiske forbrugere skal købe ind på tværs af grænserne i EU via nettet i 2015, da det digitale indre marked kan give store samfundsøkonomiske gevinster. Analyseinstituttet Copenhagen Economics har beregnet, at hvis EU s indre marked også kommer til at dække digitale produkter og tjenester, vil det øge EU s økonomi med 3,5 billioner kr. eller det, der svarer til 117 Øresundsbroer om året. EU har derfor sat ekstra fokus på tre områder, der skal bidrage til udviklingen af et fungerende digitalt indre marked: At forbedre EU-borgernes adgang til at klage over varer og tjenesteydelser, når de handler på internettet. Forbrugerrettigheder på internettet Når man køber en Playstation i det lokale bycenter, ved man godt, hvor man skal gå hen, hvis det viser sig, at maskinen ikke virker. De fleste ved også, at man kan klage til Forbrugerklagenævnet, hvis butikken ikke vil refundere pengene, bytte eller reparere varen. Men når det kommer til handel på internettet, kender kun de færreste forbrugere deres rettigheder, og først når det går galt, opdager man, at det ikke nødvendigvis er de samme regler, der gælder, som i det lokale center. Hvor bytter man f.eks. en applikation? Hvor afleverer man sin vaskemaskine til reparation på nettet? Og hvad gør man, hvis den bestilte bog aldrig dukker op? For at besvare de spørgsmål skal man vide, hvilket land netbutikken er registreret i. For forbrugernes rettigheder er nemlig bestemt af de regler, der gælder dér, hvor virksomheden er registreret. Hvis man vil klage, skal det ske i det land, man har købt varen, og det kan være besværligt at finde frem til klagemulighederne i et andet land og klage på et sprog, man måske ikke kender. Billig og nem adgang til internettet for alle Hvis et digitalt indre marked skal blive den økonomiske gevinst for EU, som Copenhagen Economics har spået, er det afgørende, at alle borgere i EU har billig og nem adgang til internettet. I 2010 havde 86 pct. af alle husstande i Danmark adgang til internettet, mens det kun var hver tredje husstand i eksempelvis Bulgarien. Det viser den skævhed, der er mellem EU-landene, og at der er lang vej endnu for at kunne udnytte internettets muligheder optimalt. En stor del af skævheden skyldes økonomiske forskelle landene imellem. At sørge for at alle borgerne har adgang til internettet uanset, hvor de befinder sig inden for EU s grænser. At man som forbruger og virksomhed inden for EU kan handle sikkert på nettet. EU og Danmark ønsker derfor et sæt fælles regler, der sikrer, at forbrugerne får lettere klageadgang, når de handler på nettet i andre EU-lande. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 8

9 Adgang til internettet i udvalgte EU-lande i 2010 Pct. af borgerne EU % Danmark 86 % Tyskland 82 % Frankrig 74 % Nederlandene 91 % Sverige 88 % Storbritannien 80 % Bulgarien 33 % Kilde: EU-oplysningen Familier i Østeuropa har f.eks. i mindre grad råd til at etablere private internetforbindelser end de rigere, vesteuropæiske familier. Men en del af skævheden skyldes også, at infrastrukturen i form af de nødvendige ledninger ikke er på plads i nogle lande. Kommissionen vil derfor arbejde for: At alle EU-borgere har mulighed for at tilslutte sig en bredbåndsforbindelse inden At alle EU-borgere har adgang til hurtige internethastigheder (30 Mbps eller mere) inden At halvdelen af alle husstande i EU har adgang til superhurtige internetforbindelser (100 Mbps eller mere) inden Investeringen i Europas internetforbindelser skal først og fremmest finansieres af den europæiske telebranche. Hvis der er markedsfejl det vil sige områder, hvor det ikke er god forretning for teleselskaberne at etablere internetforbindelser kan EU støtte udviklingen med offentlige midler. tablets, når de har rejst i Europa, fordi prisen for roaming (at benytte et andet teleselskabs telefonnet) i udlandet er for høj. Dermed hindrer prisen en effektiv udnyttelse af internettet for forbrugere og virksomheder. Allerede i 2007 indgik EU en foreløbig aftale om, hvor meget teleselskaberne må opkræve for roaming, men aftalen udløber ved udgangen af juni Derfor er der behov for at få en ny aftale på plads, der sikrer, at borgere og virksomheder ikke oplever alt for høje priser, når de bruger mobiltelefon og internet på rejsen. Sikker E-handel og adgang til offentlige myndigheder Hvordan sikrer man sig, at den netbutik, man handler i, har et sikkert elektronisk betalingssystem? Og hvorfor kan man ikke bruge sin digitale signatur til at legitimere sig overfor for andre landes myndigheder på nettet? Manglen på tillid til elektroniske betalinger på nettet er en væsentlig hindring for det digitale indre marked i EU. Forbrugerne ønsker tryghed, og derfor er de tilbøjelige til at handle hos virksomheder, de allerede kender, i stedet for at købe varerne i en netbutik. En anden væsentlig forudsætning for at udnytte det digitale indre marked fuldt ud er, at alle EU-borgere har adgang til billigt internet, uanset hvor i EU de befinder sig. Derfor vil Danmark i løbet af foråret 2012 forsøge at forhandle en aftale på plads, der sikrer lavere priser for mobiltelefoni og datatrafik. Det har vist sig, at brugere har været tilbageholdende med at bruge mobiltelefoner og Endvidere kan det være svært for personer, der f.eks. skal studere i udlandet, og virksomheder der ønsker at registrere sig hos udenlandske myndigheder over nettet, at den digitale signatur kun gælder i Danmark. Kommissionen og det danske formandskab vil derfor arbejde for at standardisere elektronisk betaling, elektronisk identifikation og autentificering i hele EU. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 9

10 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Redegør for, hvad det indre marked er og diskuter, hvilke fordele og ulemper det rummer for virksomheder og forbrugere. 2. Hvorfor og hvordan ønsker Danmark at sætte fokus på det digitale indre marked under EU-formandskabet? 3. Redegør for EU s indsatsområder for det indre marked. 4. Hvilke organisationer vil med stor sandsynlighed være henholdsvis for og imod en strammere kemikalielovgivning i EU? 5. Diskuter fordele og ulemper ved global frihandel. 6. Diskuter, hvilke barrierer der er for e-handel, og hvad man kan gøre for at nedbryde disse barrierer. 7. Undersøg, hvor mange i klassen, der køber ting på nettet, og diskuter jeres erfaringer med nethandel. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 10

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

DANSK E-HANDEL Niels Ralund, adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel

DANSK E-HANDEL Niels Ralund, adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel DANSK E-HANDEL 2016 Niels Ralund, adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel Agenda Hvem er Niels Ralund? Kort om FDIH E-handel i DK 2015/2016 Konkurrencen udefra Global eller Local Hva nu?

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Jeg passer på Sjælland i EU Jeg er europæer, men jeg er først og fremmest sjællænder med base hjemme på Svenstrup ved Køge. Her har jeg gennem 25 år drevet

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere