DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-"

Transkript

1 DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR Hver gang du køber ny mobiltelefon, spiser budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven- Fjernsynet er lavet, så det overholder fælles nerne, har EU s indre marked haft en finger europæiske krav for strømforbrug, og der er med i spillet. EU s indre marked har nedbrudt EU-regler om, hvordan det skal afleveres på århundreders barrierer mellem landene og lossepladsen, når det er gået i stykker. gjort det muligt for personer, kapital, varer og tjenesteydelser frit at krydse grænserne i EU s indre marked har således ført til, at 80 Europa. EU har på den måde skabt et hjem- pct. af varerne i EU overholder de samme memarked for de europæiske virksomheder regler. Det betyder, at forbrugerne kan være med næsten 500 mio. forbrugere, hvor der sikre på, at varerne lever op til en række eksisterer ens regler på tværs af landegræn- krav. F. eks. er der i EU regler for, hvor meget serne og minimumskrav for f.eks. varedekla- kakao der skal være i chokolade, før man rationer, sikkerhed og sundhed. må kalde det chokolade. Når der står chokolade på et produkt i EU, kan man altså være For forbrugerne har det indre marked ført til sikker på, at der reelt er tale om chokolade. et bredere vareudbud og lavere priser, fordi Der er også regler for, hvilke kemikalier der virksomhederne kan sælge deres varer på må være i legetøj, så det ikke er skadeligt at et større marked, hvor de konkurrerer med lege med. hinanden på lige vilkår. Denne strømlining af produkterne opfatet indre marked, hvor varer kan handles på tes dog også af nogen som overregulering. kryds og tværs af landegrænser, kan dog F.eks. når EU laver regler for, hvor meget en ikke skabes uden fælles lovgivning, og uden agurk må krumme. Når EU beslutter, hvilke at man sikrer, at varerne lever op til fæl- kemikalier der må være i legetøj eller hvilke les krav. Mobiltelefonen er f.eks. lavet efter pesticider, der skal være tilladte i landbruget, fælleseuropæiske krav, der sikrer, at den vil nogle grupper mene, at EU ikke går vidt ikke afgiver mere stråling end tilladt. Bøffen nok i sin regulering, mens andre grupper me- indeholder ikke hormoner, fordi EU har for- ner, at EU går for vidt i reguleringen. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 1

2 Vejen til det indre marked Kimen til EU blev lagt i 1951, da Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Luxembourg og Holland etablerede Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. Samarbejdet udviklede sig siden til det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) med underskrivelsen af Rom-traktaten i Det indre marked blev officielt etableret ved udgangen af 1992 med Den Europæiske Fælles Akt. Da Kommissionen i 2007 fremlagde sin vision for fremtidens indre marked, sagde kommissionsformand José Manuel Barroso: Det indre marked er kernen i EU s bedrifter. For borgerne betyder det rettigheden til at leve og arbejde i andre EU-lande, muligheden for et større udvalg af kvalitetsprodukter og tjenesteydelser til en lavere pris. For erhvervslivet betyder det et hjemmemarked med 500 mio. mennesker, der er baseret på retsstaten og på gensidig respekt og tillid. Det indre marked er vigtigere end nogensinde. Nu ønsker jeg at se det styrket og tilpasset det 21. århundredes globaliserede verden. Læs mere på EU-Oplysningens hjemmeside De fire friheder EU s indre marked handler om at nedbryde barriererne for den fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser. De såkaldte fire friheder er centrale for det indre marked og danner fundamentet for hele EU. 1. Fri bevægelighed for varer Varer, der er produceret i ét EU-land, kan sælges i alle EU lande. 2. Fri bevægelighed for personer Alle borgere i EU kan frit vælge, hvilket EU-land de vil leve, arbejde eller studere i. 3. Fri bevægelighed for tjenesteydelse Tjenester som f.eks. advokatbistand, rådgivningsydelser, håndværkerydelser og andre ikke fysiske varer kan sælges frit mellem EU-landene. 4. Fri bevægelighed for kapital Tidligere var der store begrænsninger på, hvor mange penge man f.eks. måtte tage med sig fra et land til et andet. Begrænsninger, der stadig eksisterer i dag, når man rejser uden for EU s grænser. De fire friheder virker måske helt naturlige i dag, men for et Europa, hvor fysiske grænser mellem landene i århundreder har forhindret folk i at rejse frit, og hvor toldsatser og handelshindringer har været reglen frem for undtagelsen, er det, vi i dag tager for givet, resultatet af en lang politisk proces, der har ændret Europa fundamentalt. F.eks. blev produktion og salg af strøm, offentlig transport og udbringning af post, indtil for blot nogle få år siden anset for så samfundsnødvendige funktioner, at mange lande ikke ønskede at åbne for konkurrence på disse områder, og ofte var disse områder underlagt statsmonopoler. Det vil sige, at opgaven blev varetaget af store offentlige selskaber eller myndigheder uden konkurrence fra private aktører. Den fri konkurrence i EU har betydet, at forbrugerne nu kan vælge mellem flere leverandører, og at priserne generelt er blevet lavere. Det samme gjorde sig gældende for telefoni og internet, som tidligere var underlagt nationale monopolselskaber. Herhjemme havde TDC indtil 1996 eneret på at levere telefoni til danskerne. Først i 1998 blev der indført fri konkurrence på telefoni og internet i EU, hvilket betyder, at der nu er mange større og mindre mobilselskaber og internetudbydere, der konkurrerer om at sælge deres ydelser, og dermed større udvalg til en lavere pris for forbrugeren. I dag, næsten 20 år efter det indre marked blev indført, er de fleste handelshindringer blevet fjernet gennem ensretning af lovgivningen. Derfor handler det i dag mere om at skabe et gennemsigtigt og DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 2

3 effektivt marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Bl.a. ved at sikre, at forbrugerne og virksomhederne kan nyde de fordele og rettigheder, som det indre marked giver dem. EU med Kommissionen i spidsen arbejder således på at opdatere og håndhæve den eksisterende lovgivning, så det indre marked fungerer så gnidningsløst som muligt. Der bliver hele tiden udviklet nye produkter, som rejser behov for nye fælles regler. Og vi får løbende ny viden om f.eks. kemiske stoffer, der er skadelige for vores sundhed eller miljø, og som det er hensigtsmæssigt at regulere gennem fælles regler. Studerende i EU En af de fire friheder i det indre marked er fri bevægelighed for personer i EU. EU ønsker at øge mobiliteten mellem medlemslandene, fordi det forbedrer EU s konkurrenceevne og øger integrationen mellem landene. Derfor kan borgere i EU tage arbejde der, hvor deres kompetencer efterspørges, ligesom studerende har ret til at uddanne sig, hvor de vil, i EU. For at stimulere de unges lyst til at læse i andet EU-land, har EU oprettet Erasmusprogrammet, der hvert år giver studerende mulighed for at studere i udlandet. Næsten alle universiteter i EU er en del af Erasmus-netværket, ligesom ordningen også gør det muligt at studere i Norge, Island, Lichtenstein og Tyrkiet, selvom disse lande ikke er medlem af EU. Omkring 2,5 mio. studerende har benyttet Erasmus-programmet siden 1987, hvor det blev startet. Læs mere om Erasmus-programmet her En af EU s nye udfordringer er at skabe et digitalt indre marked i EU. For at få et velfungerende digitalt indre marked kræver det bl.a., at de offentlige myndigheder i de enkelte EU-lande bliver bedre til at dele deres erfaringer med digitale løsninger og IT-systemer med hinanden, og at EU etablerer fælles regler for køb og salg af varer på nettet. Det er en af de ting, det danske EU-formandskab vil fokusere på de første seks måneder af DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 3

4 DANMARK VIL STYRKE DET DIGITALE INDRE MARKED Under det danske formandskab for EU i første halvår af 2012, vil regeringen bl.a. arbejde for at styrke EU s indre marked ved at sætte særligt fokus på udviklingen af et digitalt indre marked. Billigere at ringe hjem Når Danmark under sit formandskab sætter fokus på det digitale marked, sker det bl.a. for at sikre lavere priser på mobiltelefoni og brug af mobilt bredbånd i udlandet samt køb og salg på internettet. Danmark vil arbejde for, at der iværksættes initiativer på følgende områder: 1. Det skal være nemmere at handle digitalt Hvis EU skal have et velfungerende digitalt indre marked, skal forbrugerne have lettere adgang til f.eks. at klage over en vare, når de handler på nettet i andre EU-lande. 2. Adgang til billigere telefoni i udlandet EU har fastsat et loft for, hvor dyrt det må være at bruge sin mobiltelefon. Den eksisterende aftale udløber i slutningen af juni Derfor står det højt på det danske formandskabs dagsorden at få nye regler vedtaget. Reglerne skal sikre, at teleselskaberne ikke kræver urimelige priser, når forbrugerne henter f.eks. dokumenter eller videoklip og taler i mobiltelefon, når de opholder sig i andre EU-lande end deres hjemland. Det har traditionelt været dyrt at bruge mobilt bredbånd og telefoni uden for ens hjemland, fordi konkurrencen ikke har fungeret på samme måde som på de nationale markeder. Derfor har det været nødvendigt for EU at minimere problemet med prislofter. 3. Bedre adgang til informationer Endelig vil det danske formandskab arbejde for at gøre den digitale information mere tilgængelig i medlemslandene. De offentlige sektorer i EU producerer og opbevarer mange data, men borgere og virksomheders adgang til disse data er meget forskellig fra land til land. Bedre rammer for adgang til data kan skabe mulighed for udvikling af nye innovative tjenester. Samtidig er nem adgang til offentlig information nødvendig for den europæiske konkurrenceevne. Hvis en virksomhed ønsker at etablere sig i et land, men oplever store problemer med at identificere det pågældende lands love og regler, finder virksomheden måske et andet sted at etablere sig. Det kan i sidste ende få negative konsekvenser for, hvor mange nye arbejdspladser der bliver skabt i Europa. Hvad betyder det at have formandskabet for EU? Alle EU s medlemslande skiftes til at have formandsskabet for EU, og 1. januar er det for 7. gang Danmarks tur. Det betyder, at Danmark planlægger og leder arbejdet i EU s Ministerråd de første seks måneder af Dermed er Danmark ansvarlig for, at Ministerrådets arbejde skrider frem som planlagt, og at Ministerrådet træffer de nødvendige beslutninger. Generelt vil formandslandet blive bedømt på, om arbejdet ledes åbent og professionelt, og om formandskabet er en neutral og effektiv mægler, der kan skabe resultater og sikre et godt samarbejde med de andre institutioner, medier, interesseorganisationer og offentligheden. Man har som formandsland i et vist omfang mulighed for at sætte dagsordenen i Ministerrådet og kan dermed sætte fokus på områder, hvor man ønsker at opnå særlige resultater. Under det danske EU-formandskab har den danske regering følgende fokusområder: Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi Klima, energi, miljø Retspolitik, integrationspolitik og udlændinge EU i verden Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle rammer Få mere at vide om det danske EU-formandskab her DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 4

5 EU S POLITIK FOR DET INDRE MARKED EU s indre marked har spillet en væsentlig rolle for Europas økonomiske udvikling de seneste 20 år. Ifølge beregninger har det indre marked givet en samlet økonomisk vækst i de europæiske lande på op mod fem pct., eller hvad der svarer til to billioner kr. og 2,75 mio. arbejdspladser. Kommissionen arbejder på at sikre, at det indre marked fungerer så godt, effektivt og transparent som muligt. Derfor har Kommissionen foreslået, at der skal fokuseres på tolv indsatsområder. For hvert indsatsområde kommer der et nøgleinitiativ, som skal være med til at styrke det indre marked til fremtiden. Fem af de vigtigste indsatsområder er: 1. Styrke tilliden til det indre marked Hvis et marked skal fungere, er det nødvendigt, at borgerne har tillid til markedet. Derfor ønsker EU at forbedre forbrugernes rettigheder på nettet og at gøre det nemmere for forbrugere at klage på tværs af EU s grænser. Det sidste er vigtigt, hvis man f.eks. køber varer på nettet fra et andet EU-land, og de ikke kommer frem, eller har en skade, når de kommer frem. Hvad betyder det indre marked for Europa? Med oprettelsen af det europæiske, fælles marked blev EU den største økonomi i verden. EU har i dag 27 medlemslande, der til sammen har cirka 500 mio. indbyggere. EU-landene omsætter for ca mia. kr. årligt, hvilket er næsten 100 gange Danmarks økonomi. EU udgør omkring en fjerdedel af verdens samlede økonomi. 2. Skabe bedre europæiske transport-, energi- og kommunikationsnet Et centralt element i enhver økonomi er en velfungerende infrastruktur. Infrastruktur er både veje, broer og jernbaner til transport af mennesker og varer, men også de net, der transporterer el, vand og varme samt de fysiske og trådløse net, der bruges til telefoni og internet. Hvis ikke infrastrukturen er i orden, kan samfundet og markedet ikke fungere optimalt. Det er derfor Kommissionens mål at sikre den mest effektive infrastruktur i hele EU. 3. Styrke den fri bevægelse for personer Kommissionen ønsker at styrke mulighederne for at arbejde eller studere i et andet EU-land. I 2009 arbejdede 5,8 mio. borgere i et andet EU-land end deres eget. Det tal vil Kommissionen øge ved at gøre det nemmere at få anerkendt sin uddannelse i et andet land og ved at styrke samarbejdet mellem medlemslandene på arbejdsmarkedsområdet. 4. Udvikling af et digitalt indre marked Kommissionen vægter også udviklingen af et digitalt indre marked meget højt. Kommissionen vil arbejde for, at alle borgere i EU får adgang til hurtigt bredbånd. For at øge forbrugertilliden på nettet vil Kommissionen arbejde for, at digitale signaturer godkendt i ét EU-land også kan bruges i andre medlemslande. 5. Forbedre virksomheders vilkår Kommissionen ønsker at forbedre de gældende regnskabsregler og forenkle udbudsreglerne. Derudover ønsker Kommissionen at gøre det nemmere for virksomheder at opnå et patent, der gælder i hele Europa. Kommissionen forventer, at Europa-Parlamentet og medlemslandene bliver enige om de tolv nøgleinitiativer inden udgangen af Det er derfor en væsentlig opgave for det danske formandskab at lede forhandlingerne herom. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 5

6 Hvordan besluttes EU s politik? Tre ud af fire beslutninger EU træffer, sker efter den såkaldte almindelige beslutningsprocedure. Det gælder også beslutninger vedrørende det indre marked. Kommissionen stiller forslag Det er Kommissionens opgave at fremsætte forslag om ny lovgivning i EU. Men før Kommissionen fremsætter et lovforslag, benytter den sig af ekstern rådgivning fra f.eks. medlemslande, regioner, kommuner og interesseorganisationer. Ministerrådet og Europa-Parlamentet vedtager Den almindelige lovgivningsprocedure betyder, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet begge skal behandle og godkende et forslag, før det er vedtaget. Hvis der er enighed mellem de to institutioner, bliver forslaget vedtaget allerede efter første behandling. Hvis et lovforslag ikke kan vedtages på grund af uenighed mellem parterne, oprettes et forligsudvalg, der har til opgave at skabe enighed mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet inden for en periode på seks uger. Lykkes det ikke, må Kommissionen trække forslaget tilbage. Læs mere om EU s beslutningsproces her Kommissionen Består af en kommissær fra hvert medlemsland, der er udpeget af de nationale regeringer Fremlægger forslag Ministerrådet Består af fagministre fra medlemslandene Ministerrådet og EP behandler forslaget, der vedtages eller forkastes Europa- Parlamentet (EP) Består af 736 medlemmer valgt direkte i medlemslandene Medlemslandene implementerer forslaget Medlemslandene DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 6

7 GLOBAL FRIHANDEL Når du køber en jakke eller mobiltelefon, er importen af en vare. F.eks. hænder det, at WTO s formål er at sikre økonomisk der stor sandsynlighed for, at den er syet lande som Japan og Kina i perioder ned- velstand og bæredygtig udvikling gennem eller skruet sammen i et andet land end lægger forbud mod import af dansk svine- frihandelsaftaler mellem medlemslandene. Danmark. Mange varer er i dag produceret eller oksekød, hvis der f.eks. har været WTO har 154 medlemslande, der bl.a. i Kina, Vietnam eller andre steder i Østen. sygdomsudbrud blandt dyrene i Danmark. tæller USA, Japan, Kina og samtlige EUmedlemslande. Senest er en aftale om Når det i dag er lettere at importere og eksportere varer end tidligere, er det fordi, Til gengæld må Kina og Japan ikke bare medlemskab af WTO underskrevet med landene indgår globale handelsaftaler, der forbyde importen af dansk svinekød, fordi Rusland, hvorfor det forventes, at Rusland gør det muligt for virksomheder at produ- dansk svinekød er billigere end det, de indtræder i WTO i begyndelsen af cere og sælge deres varer i det meste af selv kan producere, og derfor gør deres verden, uden at varerne bliver væsentligt landmænd arbejdsløse. På samme måde EU spiller som en af verdens største dyrere på grund af told og afgifter. kan Danmark ikke bare forbyde importen økonomier en aktiv rolle i WTO s arbejde. af elektronik fra Kina, fordi det er billigere, I WTO forhandler Kommissionen interna- Aftalerne bestemmer typisk, hvilke kvali- og dermed kan koste arbejdspladser i tionale handelsaftaler på plads på vegne tets- og miljøstandarder en vare skal leve Danmark. af EU s medlemslande. Et samlet EU står op til, for at den kan sælges i et givent stærkere i forhandlingerne med f.eks. Kina land. Der kan også være en grænse for, WTO og USA, end EU-landene ville have gjort, hvor meget told et land kan pålægge en De fleste vigtige globale handelsaftaler for- hvis de skulle forhandle hver for sig. vare. Derudover kan aftalerne indeholde handles på plads i Verdenshandelsorgani- regler om, hvornår et land kan forbyde sationen, WTO (World Trade Organization). Læs mere om WTO her DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 7

8 EUROPAS DIGITALISERING Internettet er en nem måde at købe ind på, og mange køber i dag alt fra rejser til bøger og vaskemaskiner på internettet. Men internethandlen byder også på en række udfordringer for EU og medlemslandene, som Kommissionen arbejder på at løse. For selv om 40 pct. af de europæiske forbrugere bestilte varer eller tjenesteydelser på nettet i 2010, var det kun ni pct. af de europæiske forbrugere, der foretog køb på nettet i e-butikker i andre EU-lande end deres eget. Det er Kommissionens målsætning, at 20 pct. af de europæiske forbrugere skal købe ind på tværs af grænserne i EU via nettet i 2015, da det digitale indre marked kan give store samfundsøkonomiske gevinster. Analyseinstituttet Copenhagen Economics har beregnet, at hvis EU s indre marked også kommer til at dække digitale produkter og tjenester, vil det øge EU s økonomi med 3,5 billioner kr. eller det, der svarer til 117 Øresundsbroer om året. EU har derfor sat ekstra fokus på tre områder, der skal bidrage til udviklingen af et fungerende digitalt indre marked: At forbedre EU-borgernes adgang til at klage over varer og tjenesteydelser, når de handler på internettet. Forbrugerrettigheder på internettet Når man køber en Playstation i det lokale bycenter, ved man godt, hvor man skal gå hen, hvis det viser sig, at maskinen ikke virker. De fleste ved også, at man kan klage til Forbrugerklagenævnet, hvis butikken ikke vil refundere pengene, bytte eller reparere varen. Men når det kommer til handel på internettet, kender kun de færreste forbrugere deres rettigheder, og først når det går galt, opdager man, at det ikke nødvendigvis er de samme regler, der gælder, som i det lokale center. Hvor bytter man f.eks. en applikation? Hvor afleverer man sin vaskemaskine til reparation på nettet? Og hvad gør man, hvis den bestilte bog aldrig dukker op? For at besvare de spørgsmål skal man vide, hvilket land netbutikken er registreret i. For forbrugernes rettigheder er nemlig bestemt af de regler, der gælder dér, hvor virksomheden er registreret. Hvis man vil klage, skal det ske i det land, man har købt varen, og det kan være besværligt at finde frem til klagemulighederne i et andet land og klage på et sprog, man måske ikke kender. Billig og nem adgang til internettet for alle Hvis et digitalt indre marked skal blive den økonomiske gevinst for EU, som Copenhagen Economics har spået, er det afgørende, at alle borgere i EU har billig og nem adgang til internettet. I 2010 havde 86 pct. af alle husstande i Danmark adgang til internettet, mens det kun var hver tredje husstand i eksempelvis Bulgarien. Det viser den skævhed, der er mellem EU-landene, og at der er lang vej endnu for at kunne udnytte internettets muligheder optimalt. En stor del af skævheden skyldes økonomiske forskelle landene imellem. At sørge for at alle borgerne har adgang til internettet uanset, hvor de befinder sig inden for EU s grænser. At man som forbruger og virksomhed inden for EU kan handle sikkert på nettet. EU og Danmark ønsker derfor et sæt fælles regler, der sikrer, at forbrugerne får lettere klageadgang, når de handler på nettet i andre EU-lande. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 8

9 Adgang til internettet i udvalgte EU-lande i 2010 Pct. af borgerne EU % Danmark 86 % Tyskland 82 % Frankrig 74 % Nederlandene 91 % Sverige 88 % Storbritannien 80 % Bulgarien 33 % Kilde: EU-oplysningen Familier i Østeuropa har f.eks. i mindre grad råd til at etablere private internetforbindelser end de rigere, vesteuropæiske familier. Men en del af skævheden skyldes også, at infrastrukturen i form af de nødvendige ledninger ikke er på plads i nogle lande. Kommissionen vil derfor arbejde for: At alle EU-borgere har mulighed for at tilslutte sig en bredbåndsforbindelse inden At alle EU-borgere har adgang til hurtige internethastigheder (30 Mbps eller mere) inden At halvdelen af alle husstande i EU har adgang til superhurtige internetforbindelser (100 Mbps eller mere) inden Investeringen i Europas internetforbindelser skal først og fremmest finansieres af den europæiske telebranche. Hvis der er markedsfejl det vil sige områder, hvor det ikke er god forretning for teleselskaberne at etablere internetforbindelser kan EU støtte udviklingen med offentlige midler. tablets, når de har rejst i Europa, fordi prisen for roaming (at benytte et andet teleselskabs telefonnet) i udlandet er for høj. Dermed hindrer prisen en effektiv udnyttelse af internettet for forbrugere og virksomheder. Allerede i 2007 indgik EU en foreløbig aftale om, hvor meget teleselskaberne må opkræve for roaming, men aftalen udløber ved udgangen af juni Derfor er der behov for at få en ny aftale på plads, der sikrer, at borgere og virksomheder ikke oplever alt for høje priser, når de bruger mobiltelefon og internet på rejsen. Sikker E-handel og adgang til offentlige myndigheder Hvordan sikrer man sig, at den netbutik, man handler i, har et sikkert elektronisk betalingssystem? Og hvorfor kan man ikke bruge sin digitale signatur til at legitimere sig overfor for andre landes myndigheder på nettet? Manglen på tillid til elektroniske betalinger på nettet er en væsentlig hindring for det digitale indre marked i EU. Forbrugerne ønsker tryghed, og derfor er de tilbøjelige til at handle hos virksomheder, de allerede kender, i stedet for at købe varerne i en netbutik. En anden væsentlig forudsætning for at udnytte det digitale indre marked fuldt ud er, at alle EU-borgere har adgang til billigt internet, uanset hvor i EU de befinder sig. Derfor vil Danmark i løbet af foråret 2012 forsøge at forhandle en aftale på plads, der sikrer lavere priser for mobiltelefoni og datatrafik. Det har vist sig, at brugere har været tilbageholdende med at bruge mobiltelefoner og Endvidere kan det være svært for personer, der f.eks. skal studere i udlandet, og virksomheder der ønsker at registrere sig hos udenlandske myndigheder over nettet, at den digitale signatur kun gælder i Danmark. Kommissionen og det danske formandskab vil derfor arbejde for at standardisere elektronisk betaling, elektronisk identifikation og autentificering i hele EU. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 9

10 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Redegør for, hvad det indre marked er og diskuter, hvilke fordele og ulemper det rummer for virksomheder og forbrugere. 2. Hvorfor og hvordan ønsker Danmark at sætte fokus på det digitale indre marked under EU-formandskabet? 3. Redegør for EU s indsatsområder for det indre marked. 4. Hvilke organisationer vil med stor sandsynlighed være henholdsvis for og imod en strammere kemikalielovgivning i EU? 5. Diskuter fordele og ulemper ved global frihandel. 6. Diskuter, hvilke barrierer der er for e-handel, og hvad man kan gøre for at nedbryde disse barrierer. 7. Undersøg, hvor mange i klassen, der køber ting på nettet, og diskuter jeres erfaringer med nethandel. DET INDRE MARKED - EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR 10

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442 final 1.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere