Aktiviteter til brug i børnegrupper. for børn med psykisk syge forældre

Transkript

1 Idé kata log Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 2006

2 Materialet er indsamlet og redigeret af: Joan Stæhr Børnegruppeleder SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Lay-out: Morten Lind Pedersen SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland ii

3 Dette materiale er blevet til med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Journal nr.: Idékatalog aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre. 2. udgave, 1. oplag, september Kataloget udgives af SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland, i samarbejde med PsykInfo Forlaget. iii

4 iv

5 Forord af Diana Benneweis At være psykisk syg, er at leve i Helvede med sig selv og med andre. Og jeg ved præcist, hvad det handler om! Jeg har hørt stemmer og set syner. Jeg så de døde, jeg for længst havde mistet. Jeg så Gud og engle. Jeg så djævle, dæmoner og monstre. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg så lige ret ind i selveste helvede. Jeg har betalt en høj pris for min sygdom: Lagt mit liv helt om, valgt meget fra og må dagligt bruge mange ressourcer på udelukkende at passe på mig selv så jeg ikke falder så dybt igen. Selv da jeg var meget syg, var jeg helt bevidst om, hvilken byrde jeg var for mine medmennesker. Jeg brugte meget tid på at have dårlig samvittighed, og især havde jeg det elendigt med at vide, hvilken uro og smerte jeg tilføjede mine børn, og hvor bange de alle var for mig. Og med god grund. Historien her hører desværre også med og jeg er bestemt ikke stolt af den: I min første sygdomsperiode lå jeg i sengen. Min datter, Nadia, kom ind til mig, jeg blev forskrækket og kom til at sparke hende med min fod. Hun blev bange og løb ind til sig selv og græd. Jeg prøvede at trøste hende og undskylde, og havde selv meget svært ved at forstå min chokerende opførsel. Gennem al min sindssyge husker jeg med smertelig klarhed, at hun sagde Du har så travlt med at få gjort mig voksen, så du kan slippe af med mig. Men du slipper ALDRIG af med mig, for jeg vil ikke være voksen. Det gjorde ondt. Jeg var hverken i stand til at tage vare på mig selv eller dem, jeg elskede og slet ikke mine egne børn! Pårørende til psykisk syge bærer på en tung byrde, når de ser deres kære gå helt i opløsning og forsvinde ind i en anden verden og for børnene er det helt umenneskelige oplevelser, de ofte skal være vidne til. Blandt kammerater og venner vil de ofte føle sig udenfor, komme på slingrekurs i skolen og ændre adfærd alt sammen fordi de også skal rumme de voksnes sygdom. Det har intet barn fortjent. Jeg har med stor interesse læst dette katalog igennem og det glæder mig, at der findes så mange gode initiativer, der er rettet mod pårørende. Der er brug for dem alle sammen! Det skal ikke være et tabu at være pårørende til en psykisk syg. Det er ikke til glæde for nogen. Lad os bruge kræfterne på at styrke ungerne de bærer på fremtiden. Diana Benneweis v

6 vi

7 Indhold Præsentation Aktivitet Spørgebold... 2 Aktivitet Navneleg... 4 Aktivitet Tegn familie og nærmeste... 6 Aktivitet Fælles puslespil, forventninger til gruppen... 8 Aktivitet Interview Min verden Aktivitet Stamtræ Aktivitet Tegning før og efter Aktivitet Forsæt sætningerne Aktivitet livslinie Aktivitet Pårørendeunderviser Aktivitet Kort, der beskriver højdepunkter i livet Aktivitet Tegne hånd og skriv digt Min hverdag Aktivitet Fortæl om nogle af de hverdagssituationer, der er på billedet Aktivitet Trivsel i skolen Aktivitet Venner og uvenner Aktivitet Tegn dig selv i forskellige hverdagssituationer Aktivitet Problembillede Aktivitet Sæt kryds på linien Viden om psykiske sygdomme Aktivitet Tegn et sygehus Aktivitet Hvad mon I ved om psykisk sygdom? Aktivitet Psykisk sygdom i medierne og psykisk sygdom i virkeligheden Aktivitet Sæt ring om ord vii

8 Følelser Aktivitet Stemningskort Aktivitet Stemningsværelser Aktivitet Tegn hvad der gør dig flov Aktivitet Når voksne græder Aktivitet Når voksne skændes Aktivitet Bekymring for andre Aktivitet Lav lyde, der udtrykker forskellige stemninger Aktivitet Figurer i ler Aktivitet Rolleleg med figurer Aktivitet Følelsescirkler Aktivitet Følelser kan mærkes i kroppen Aktivitet Ydre og indre ansigter Aktivitet Forsvarsmasker Aktivitet Collage: Indre og ydre følelser Aktivitet Kort, der beskriver følelser Aktivitet Udtrykke følelser verbalt og kropsligt Aktivitet Skriv, hvad der gør dig glad, vred, ked af det og bange Aktivitet Vis sorg Aktivitet Mal et billede, som du synes passer til musikken Aktivitet Skriv et digt Behov Aktivitet Opdagelsesrejse Aktivitet Behovsbillede Aktivitet Kort der beskriver, hvad min syge forælder kan give mig, og hvad jeg savner hos min forælder Aktivitet Kort der beskriver, hvad andre kan gøre for mig, og hvad jeg ikke ønsker, at de gør Grænser Aktivitet Personlige grænser Ressourcer Aktivitet Strandet på en øde ø Aktivitet Tegn dine og de andres styrker Aktivitet Kort, der beskriver hvad du er god til, og hvad du gerne vil være bedre til Aktivitet Collage postkort til Det indre barn Aktivitet Kort, der beskriver egenskaber, som du påskønner hos dig selv og hos andre Aktivitet Interview: En situation jeg klarede godt Netværk Aktivitet Netværkskort Aktivitet Fælles billede Aktivitet Rollespil Aktivitet Dem kan jeg tale med Aktivitet Netværkskort viii

9 Gruppen Aktivitet Tillidslege Aktivitet Hvordan er det at være i gruppen? Aktivitet Kort, der beskriver, hvordan du oplever, det er for dig at være i gruppen Opmærksomhed Aktivitet Sende håndtryk Aktivitet Afspænding Drømme Aktivitet Tegn en uhyggelig drøm/et mareridt Aktivitet Dramatisere en drøm/et mareridt Andet Aktivitet Ekspertpanel Aktivitet Reflekterende team Aktivitet Brevkasse Aktivitet Forskellige temaer i hatten Litteratur Bøger og rapporter Børnebøger Video / DVD-film CD titler, musik, afspænding og visualisering Internetadresser Om specielle emner Bilag Bilag 1 Samtykkeerklæring Bilag 2 Brev til forældre i forbindelse med gruppestart Bilag 3 Mødeplan for børnegruppe Bilag 4 Brev til forældre i forbindelse med afsluttende samtale Bilag 5 Ansigter Bilag 6 Afspænding Bilag 7 Afspænding 2, til øvelsen: Følelserne bor i kroppen Bilag 8 Fantasirejse Tre heste Bilag 9 Fantasirejse Omsorgen for dig selv Bilag 10 Fantasirejse Hjertemeditation Bilag 11 Sådan kan du huske dine drømme ix

10 x

11 Idékataloget Vi har, i SIND s Pårørenderådgivning, stor erfaring med, at støtte pårørende til personer med en psykisk sygdom, herunder børn og unge med forældre, der har en psykisk sygdom. Et af vores tilbud i SIND s Pårørenderådgivning til børn og unge er gruppeforløb. I forskellige sammenhænge, hvor vi mødes med andre, der etablerer gruppetilbud til børn med psykisk syge forældre, oplever vi ofte, at der er stor interesse for at udveksle erfaringer med brug af forskellige aktiviteter i forbindelse med gruppetilbuddene til børn. Da vi, i SIND s Pårørenderådgivning, samarbejder med en del forskellige gruppeledere, får vi stor inspiration til aktiviteter, der kan anvendes i gruppeforløb med børn. Med dette Idékatalog ønsker vi, at dele disse erfaringer med andre interesserede. Forslagene til aktiviteter er tænkt som inspiration. Det forudsættes at gruppelederne, der vil anvende idéerne, har de fornødne personlige og faglige kompetencer til at lede gruppeforløb. Aktiviteterne i Idékataloget er tænkt anvendt i gruppeforløb med børn og unge i alderen 8 18 år. Uanset hvilken aldersgruppen indenfor denne ramme, den enkelte aktivitet er tiltænkt, anvender jeg udtrykket børn. For at lette anvendelsen af kataloget, er det opdelt i forskellige temaer. Den samme aktivitet, dog med andet oplæg, kan være nævnt flere steder i kataloget. En stor del af aktiviteterne berører flere temaer, og aktiviteten er da sat under det tema, der vægter mest i aktiviteten. Under hvert tema er aktiviteterne nævnt så aktiviteter, der kan anvendes til de yngste børn står først. Vejledningen til gruppelederne er på venstre sider i kataloget, og oplægget til børnene og eventuelle arbejdsark er på højre sider i kataloget Samarbejdspartnere, der har bidraget med inspiration og idéer: - Ann-Dorthe Petersen, SIND s Pårørenderådgivning. - Jens Rasmussen, Ungdomscentret, Århus Kommune. - Niels Elkær Krog, Familieterapeut, Århus. - Anna Grethe Dalum, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune. - Lisette Villadsen, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune. - Karen Glistrup, Projektleder, Århus Kommune. - Ellenmarie Lauridsen, Familiehuset, Allingåbro. - Børnegruppeledere i Lokalpsykiatrierne, Århus Kommune. - Else Andersen, EBA Familieterapi og supervision. - Tania Hur, Kunst og terapi, Århus. Derudover er der hentet inspiration fra: - Kursusdage med Bodil Burian. - Kursusdage med Gunner Eide. - Kursusdage med Ken Heap. - Netværksmøder arrangeret af SUS, Socialt Udviklingscenter. God fornøjelse! Joan Stæhr xi

12 Gruppeforløb Det er vores erfaring, at en stor del af de børn, der har en forælder med en psykisk sygdom, går med nogle bekymringer og vanskeligheder, som de ikke har nogen at dele med. En stor af børnene mangler viden om psykisk sygdom, og de kan eksempelvis ikke skelne mellem at være ked af det over et eller andet og det at have en depression. Børnene er typisk plaget af skyldfølelse over, at forælderen har det dårligt og børnene bruger meget energi på at prøve at gøre forældrene glade og raske. Mange børn bliver pålagt eller påtager sig et stort ansvar, både i forhold til den syge forælder, de øvrige familiemedlemmer, praktiske opgaver mv. Børnene er sædvanligvis meget optagede af, hvordan den syge forælder har det og denne opmærksomhed på forælderen bliver typisk på bekostning af barnets opmærksomhed på egne behov mv. En stor del af børnene føler sig meget ensomme og anderledes. Selvom børnene har nogen i deres netværk, som gerne vil tale med dem, mangler børnene ofte ord og begreber, for det de ønsker at dele. Vi har erfaring for at børn, der deltager i et gruppeforløb har stort udbytte af at møde andre børn, der har lignende erfaringer. I gruppeforløbene tilstræber vi blandt andet at give børnene viden om psykiske sygdomme og at almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Vi ønsker at støtte børnene i at have opmærksomhed på og anerkende egne behov, ligesom vi støtter børnene i at udtrykke følelser og behov, herunder lære dem ord og begreber, der kan formidle disse. Vi ønsker at øge børnenes opmærksomhed på egne ressourcer og strategier og støtte børnene i at bruge deres netværk. I vores gruppeforløb kan 6 8 børn i samme aldersgruppe, mødes en gang ugentligt over en periode. Som minimum vil der både før gruppestart og efter forløbets afslutning arrangeres en samtale med barnet og familien. Gruppelederne vurderer børnene ud fra alder, modenhed, motivation mv. og sammensætter derudfra grupperne. Der er altid to gruppeledere tilstede ved gruppemøderne. Gruppelederne deltager i supervision i forbindelse med gruppeforløbene. xii

13 Overvejelser i forbindelse med planlægning gruppeforløb Hvad er formålet med gruppeforløbet? Hvem kan deltage? Hvilken aldersgruppe? Kan søskende deltage i samme gruppe? Hvor mange gruppedeltagere må der minimum og maksimum være? Hvordan skal kønsfordelingen i gruppen være? Hvor skal gruppemøderne foregå? Hvor lang tid skal det enkelte møde vare? Hvor længe skal forløbet strække sig over? Hvor hyppigt skal gruppen mødes? Er gruppen lukket eller har den løbende optag? xiii

14 Familiesamtale før gruppestart Formålet med samtalerne er, at barnet og forældrene møder gruppelederne forud for eventuel gruppestart, at orientere familien om gruppeforløbet og give familien mulighed for at afklare eventuelle spørgsmål. Endvidere kan gruppelederne skønne, om barnet forventes at kunne indgå i gruppen, om tilbuddet svarer til barnets og familiens behov mv. Samtalerne foregår oftest i familiens hjem. Barnet, dets forældre og begge gruppeledere deltager ved samtalen. Vi vil typisk foreslå, at begge barnets forældre er med ved samtalen, uanset om forældrene bor sammen eller ikke. Hvis ikke begge barnets forældre deltager, vil vi afklare om den forælder, der ikke deltager er orienteret, om barnets deltagelse i gruppen, og hvordan forælderen forholder sig til tilbuddet. Hvis barnet har søskende, orienterer vi forældrene om, at søskende er velkomne til at være med ved samtalen. For nogle forældre er det af betydning, at de kan have deres bostøtte med. Ligesom det for nogle er mest trygt at have en person med, som de i forvejen har tæt kontakt med, det kan for eksempel være en sagsbehandler, pædagog, aflastningsfamilie eller lignende. Uanset om samtalerne foregår i familiens hjem eller ikke, er gruppelederne ansvarlige for styring af samtalen. Vi orienterer kort om, hvordan vi har fået kendskab til familien, og hvad vi ved om familien. Når vi har givet en kort præsentation af os selv, vil vi kort præsentere vores dagsorden for samtalen, herunder hvor lang tid vi forventer at samtalen varer, og hvad vi forventer den indeholder. Vi spørger familien, hvem i familien, der har en psykisk sygdom, ligesom vi vil spørge til diagnosen. Mange børn tror, at der er noget i vejen med dem, siden vi kommer og giver tilbud om gruppeforløb. Blandt andet derfor fortæller vi børnene, at vi ved, at man som barn kan undre sig over, hvorfor man skal gå i sådan en gruppe, når det nu er ens forælder, der har en sygdom. Og vi fortæller dem, at vi ved børn, der har en i familien med en psykisk sygdom, går og bekymrer om ting, som andre børn er fri for at bekymre sig om. I den forbindelse vil vi komme med nogle konkrete eksempler, som vi har en formodning om at barnet vil genkende. Størstedelen af forældrene har nogle konkrete bekymringer i forhold til deres barn. Vi spørger forældrene om, hvad de tror, er svært for barnet i forbindelse med forælderens sygdom. Forældrene bidrager i den forbindelse ofte med relevante oplysninger om, hvordan sygdommen virker ind på barnets trivsel, eksempelvis at børnene varetager mange voksenopgaver, eller at der til tider er misbrug eller vold i familien. Familien orienteres om hvor gruppemøderne finder sted, gruppeforløbets varighed, tidspunkt, tidsrammen for de enkelte mødegange, og om hvordan vi forventer gruppesammensætningen bliver, herunder kønsfordeling aldersspredning mv. Vi fortæller familien noget om, hvad vi ved, børn ofte bekymrer sig over og giver eksempler på temaer og metoder, som vi har arbejdet med i tidligere gruppeforløb med børn i samme aldersgrupper. Vi orienterer familien om, at vi anser gruppen for at være børnenes rum og derfor ikke løbende refererer til forældrene, hvad børnene fortæller os. Vi fortæller også forældrene, at vi som udgangspunkt vil orientere dem, hvis vi bliver bekendt med noget, der giver anledning til bekymring, og at vi i så fald forud vil aftale det med barnet. Vi orienterer familien om vores tavshedspligt og underretningspligt. Vi fortæller familien om vores forventninger til fremmøde og afbud. Vi har erfaring for, at det for nogle børn kan være svært at møde stabilt op. For flere familier kan transporten til og fra gruppemøderne være et problem. Nogle forældre har svært ved at huske aftaler, for dem kan det for eksempel være en hjælp med en sms på dagen, hvor gruppemøderne finder sted. Hvis barnet skal deltage i gruppen giver forældrene deres skriftlige samtykke til det. xiv

15 Overvejelser i forbindelse med familiesamtale før gruppestart Hvad er formålet med samtalen? Hvad skal formidles ved samtalen? Hvad skal afdækkes ved samtalen? Hvordan skal der inviteres til samtalen? Hvor skal samtalen foregå? Hvem skal deltage ved samtalen? Hvor lang tid skal der sættes af til samtalen? Hvordan skal deltagerne sidde i forhold til hinanden? Hvem tager ansvar for styring af samtalen? Hvad er barnets rolle ved samtalen? Hvad ved vi om familien? Hvordan er børnene orienteret om samtalen? Hvad ved børnene om forælderens sygdom? Hvilke bekymringer har forældrene for barnet? Hvilke forventninger har forældrene til et gruppeforløb? Hvilke forventninger har vi til forældrene? xv

16 Gruppemøderne Indholdet i gruppemøderne tilrettelægges løbende af de to gruppeledere og i større eller mindre omfang i samarbejde med børnene. Der tages i tilrettelæggelsen udgangspunkt i de behov og ønsker, som børnene giver udtryk for, og valget af aktiviteter er afhængig af børnenes alder og deres øvrige situation. Gruppemøderne vil typisk have en fast struktur. Med undtagelse af det første møde i gruppen starter gruppemøderne med en runde, hvor børnene kan tage overvejelser og spørgsmål fra seneste gruppemøde op, samt fortælle hvad der eventuelt er sket af betydning siden seneste gruppemøde. Der er indlagt en pause i hvert møde og pausen vil gennem hele forløbet være placeret enten først, midtvejs eller sidst i mødet. Hvert gruppemøde har et emne, og møderne afsluttes med en runde, hvor børnene giver udtryk for, hvordan det har været for den enkelte, at deltage ved dagen gruppemøde. Gennem forløbet laver vi en mappe til hvert barn. Vi sætter børnenes tegninger, øvelsesark, notater fra vores undervisning og andet relevant materiale i mappen. Mapperne udleveres til børnene i forbindelse med den afsluttende samtale. xvi

17 Overvejelser i forbindelse med planlægning af gruppemøderne Hvordan skal strukturen være for forløbet? Hvordan skal strukturen være for de enkelte mødegange? Hvor skal møderne foregå? Hvordan skal lokalet være indrettet? Hvordan skal gruppelederne sidde i forhold til hinanden og i forhold til børnene? Hvilke regler skal der være for deltagelse i møderne? Hvilke metoder skal anvendes? Rolle- og ansvarsfordeling mellem gruppelederne? Hvor meget skal forældrene inddrages i forløbet? Hvordan skal forældrene inddrages i forløbet? Hvordan skal forløbet evalueres? xvii

18 Afsluttende samtale Samtalerne foregår almindeligvis i familiens hjem kort efter sidste mødegang i gruppen. Vi laver aftale med familien om afslutningssamtale, uanset om barnet gennemfører gruppeforløbet eller stopper før tid. Alle samtalerne indeholder som minimum en generel orientering til forældrene om forløbet. Ligeledes giver afslutningssamtalerne forældrene mulighed for at tilkendegive deres overvejelser om gruppeforløbet. Samtalerne er forberedt sammen med børnene ved det sidste møde i gruppen. Der er lavet aftale med det enkelte barn om, hvorvidt der er noget specielt, som barnet eller gruppelederne ønsker at tage op med forældrene. Det er også aftalt med barnet, om det er barnet selv eller gruppelederne, der skal tage emnet op. Hvis barnet selv ønsker at bringe et emne op, afklarer gruppelederne om barnet har behov for støtte til det - og i fald hvilken. Forud for samtalen har vi også afklaret med barnet, om der er noget af det, som barnet har sagt, vi ikke må komme til at sige noget om. Ved samtalen benytter vi muligheden for at orientere familien om andre tilbud, som vi eventuelt skønner, at familien kan have gavn af. Hvis vi vurderer, at vi skal lave en underretning, vil vi som udgangspunkt tage dette op med forældrene ved afslutningssamtalen. For yderligere oplysninger om vores gruppetilbud til børn og unge under 18 år kan rapporten De usynlige børn downloades fra xviii

19 Overvejelser i forbindelse med afsluttende familiesamtale Hvordan skal der inviteres til samtalen? Hvor skal samtalen foregå? Hvem skal deltage ved samtalen? Hvor lang tid skal der sættes af til samtalen? Hvad er formålet med samtalen? Hvad skal formidles ved samtalen? Hvad ønsker barnet hjælp til at dele med forældrene? Hvad mener gruppelederne forældrene skal orienteres om? Hvordan skal det formidles? Hvem er ansvarlig? Hvad er barnets rolle ved samtalen? Hvad skal afdækkes ved samtalen? Har familien behov for yderligere tilbud? Skal der laves underretning? xix

20 Præsentation xx

21 Præsentation Præsentation

22 Aktivitet Spørgebold Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 14 år At børnene lærer hinanden lidt at kende. At børnene øver sig i at spørge til hinandens liv og livsvilkår. At børnene øver sig i at fortælle lidt om sig selv. En skumgummibold eller lignende. Ingen. Vi skal lære hinanden lidt at kende. Stå i en rundkreds. Kast bolden til en af de andre og fortæl dit navn. Den der får bolden kaster den igen videre og fortæller sit navn. Senere kastes bolden og den, der kaster siger navnet på den, der kastes til. Efterfølgende kastes bolden og den, der kaster må stille et spørgsmål, det kan for eksempel være: - Hvad hedder din bedste ven? - Hvad kan du lide at lave i din fritid? - Og lignende. Gruppelederne kan beslutte at bolden skal kastes, så alle får det samme spørgsmål, for eksempel Hvem i din familie er syg? Ingen.

23 Spørgebold Hvad hedder du? Hvad kan du lide at lave i din fritid? Har du søskende? Hvad er din yndlingsfarve? Præsentation Hvem i din familie er syg? Hvad hedder din bedste ven? Har du kæledyr? Hvor går du i skole? Hvad er navnet på din forælders sygdom? Hvem bor du sammen med? Hvor mange år er du?

24 Aktivitet Navneleg Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg 8 18 år. At børnene lærer hinandens navne. At børnene øver sig i at sige noget i gruppen enkeltvis. Leg og samvær. Ingen. Ingen. Vi skal lære hinandens navne bedre at kende. Sid i en rundkreds. Vi vil lære et vers. Gruppelederne instruerer børnene ved at sige verset og forklare samtidig: Gruppeleder 1: Gruppeleder 1: Gruppeleder 2: Gruppeleder 1: Gruppeleder 2: Gruppeleder 1: Gruppeleder 2: Peter: Alle: osv. Alle siger, Hvem tog kagen fra kagedåsen i går? NN (gruppeleder 2) tog kagen fra kagedåsen i går. Hvem mig? Alle siger: Ja dig Ikk mig. Alle siger: Hvem så? Peter (et af børnenes navne) tog kagen fra kagedåsen i går. Hvem mig? Ja dig. Opfølgning Andet Ingen. En forudsætning at børnene har et lille kendskab til et eller flere af de andre børns navne eller til gruppeledernes navne.

25 Navneleg Alle: Hvem tog kagen fra kagedåsen i går? Gruppeleder: Peter: Alle: Peter tog kagen fra kagedåsen i går. Hvem mig? Ja dig. Præsentation Peter: Ikk mig. Alle: Hvem så? Peter: Mia tog kagen fra kagedåsen i går. Mia: Hvem mig? Alle: Ja dig. Mia: Ikk mig. osv.

26 Aktivitet Tegn familie og nærmeste Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. At børnene lærer hinanden lidt at kende. At bevidstgøre barnet om, at det er en del af en familie. At etablere en accept af at barnet er en vigtig person i sit eget liv og i andres liv. Papir, blyanter og farver. Ingen. Vi skal lære hinanden at kende. Tegn dig selv, din familie og de mennesker, der er vigtige for dig, eksempelvis en nabo, en skolelærer, en bedsteforælder eller en god ven eller måske dit kæledyr. Hvert barn fortæller om det, han/hun har tegnet. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. Fortæl os om din familie: - Hvem er på billedet? - Hvad laver de? - Hvad kan de lide? - Hvad kan de ikke lide? - Hvem er syg? Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin tegning, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. Der kan eventuelt yderligere følges op med samtale om: - At mennesker er forskellige, herunder at det er vigtigt at være sig selv. - Skilsmisse og det at bo alene med mor/far. - At bo på døgninstitution eller at bo hos andre familiemedlemmer. - Ikke at kende begge sine biologiske forældre. - De betydningsfulde personer i barnets liv.

27 Præsentation Tegn dig selv, din familie og de mennesker, der er vigtige for dig

28 Aktivitet Fælles puslespil, forventninger til gruppen Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. At skabe interaktion mellem gruppedeltagerne. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Afklaring af børnenes forventninger, både for barnet selv, de øvrige gruppedeltagere og for gruppelederne. Stort ark karton, blyanter og farver. Karton klippes ud i lige så mange stykker, som der er gruppedeltagere. I skal hver især tage et af kartonstykkerne og tegne, hvad I tror, man kan lære i en børnegruppe, eller hvad I tror, er godt ved at gå i en børnegruppe. Når alle er færdige med at tegne, skal børnene samle alle kartonstykkerne som et puslespil til et stort fælles billede. I plenum præsenterer hvert barn, sin del af det fælles billede. Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke forventninger til gruppen, herunder: - Hvordan kan forventningerne indfries? - Hvad kan de øvrige gruppedeltagere gøre? - Hvad kan gruppelederne gøre? Efter idé fra Ken Heap

29 Præsentation Tegn dine forventninger til gruppen

30 Aktivitet Interview Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. At børnene lærer hinanden lidt at kende. At børnene øver sig i at spørge til hinandens liv og livsvilkår. At etablere en accept af at barnet er en vigtig person i sit eget liv og i andres liv. Blyanter. Lave ark med interviewspørgsmål. I skal interviewe hinanden to og to. Skriv svarene ned på arket med spørgsmål. I må gerne spørge om andet end det, der er spurgt om på arket. Og det er altid i orden at sige til, hvis der er noget man ikke vil svare på. I plenum præsenterer hvert barn, den person han/hun har interviewet. Alle kan spørge den interviewede om det, der præsenteres. Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin præsentation, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. 10

31 Interviewspørgsmål - Hvad hedder du? - Hvor gammel er du? Præsentation - Har du søskende? - Hvor bor du? - Hvem bor du sammen med? - Hvad laver du i din fritid? - Hvem i din familie er syg? - Er der andet, som jeg kan fortælle om dig? - Hvis gruppeforløbet bliver rigtigt vellykket for dig, hvad mener du så vil have ændret sig for dig, når du slutter i gruppen? - Andet? 11

32 Min verden 12

33 Min verden Min verden 13

34 Aktivitet Stamtræ Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Bevidstgøre det enkelte barn om, at det er en del af en familie. Etablere en accept af at barnet er en vigtig person i sit eget liv og i andres liv. Give gruppelederne viden om, hvem i familien, der er særlig betydningsfuld for det enkelte barn. Blyanter og farver. Kopiere ark. Lav et stamtræ. Tegn din familie i rammerne. Tegn: - Dine oldeforældre - Dine bedsteforældre - Dine forældre - Dig selv og dine søskende Fortæl os om din familie. Hvem er syg? Hvert barn fortæller, om det han/hun har tegnet. Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin tegning, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. Der kan eventuelt yderligere følges op af samtale om: - At mennesker er forskellige, herunder at det er vigtigt at være sig selv - At vokse op med anderledes familietraditioner. - At komme fra en anden kultur. - Skilsmisse og det at bo alene med mor/far. - At bo på døgninstitution eller at bo hos andre familiemedlemmer. - Forhold til søskende. - Er der nogen af dem, der er gode til at snakke med, gode til at trøste eller andet? - Er der nogen, du gerne vil kende mere til? 14

35 Min verden Lav et stamtræ Oldeforældre Bedsteforældre Forældre Dig selv og dine søskende 15

36 Aktivitet Tegning før og efter Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. At barnet definerer sig ud fra hele sin fortid og ikke alene ud fra det at være pårørende, skilsmissebarn, flygtning eller lignende. Skabe sammenhæng i barnets livshistorie. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Give gruppelederne en opfattelse af børnenes liv. Give børnene en opfattelse af hinandens liv. Papir, blyanter og farver. Kopiere ark. Tegn i øverste del til venstre hvordan det var før (din forælders sygdom, dine forældres skilsmisse, I kom til Danmark) og tegn i nederste højre del, hvordan det er nu. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne og de andre gruppedeltagere stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. - Hvem er på tegningen? - Hvad gør de? - Hvad vil de gerne? - Hvor er de på vej hen? Kan anvendes som opfølgning på livslinie. 16 Efter idé fra Ken Heap

37 Min verden Tegn hvordan det var før Tegn hvordan det er nu 17

38 Aktivitet Forsæt sætningerne Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Give gruppelederne et billede af det enkelte barns opfattelse af sine ressourcer, håb, ønsker, viden og vanskeligheder. Give børnene et billede af de andre gruppedeltageres opfattelse af sig selv. Give børnene mulighed for at inspirere hinanden med ord og begreber. Almengøre nogle af de opfattelser børnene har af sig selv. Papir eller karton. Gruppelederne udvælger et antal sætninger og skriver dem enkeltvis på mindre stykker papir eller karton. Arkene med sætningerne lægges på bordet med tekstsiden ned. Vi vil gerne lære jer lidt bedre at kende. Træk et ark og fortsæt sætningen. Gruppelederne understøtter barnets forslag. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give barnets forslag plads og at løfte dem til en vis generalisering. I øvrigt afhængig af børnenes forslag. Alternativt kan ark med alle spørgsmål udleveres til hver enkelt eller læses højt af en af gruppelederne. 18

39 Forsæt sætningerne: Af alle mennesker synes jeg bedst om.. Der er morsomt, når Jeg synes, at min mor Jeg ligner mest.. I min måde at være på, ligner jeg mest Jeg ville ønske at min far.. Jeg synes, at min lærer. Min verden Mine klassekammerater. Den, der har det bedst i vores familie, er. Min far synes vist, at jeg er.. Når jeg bliver voksen, skal jeg.. Når jeg er uartig.. Hvis jeg måtte bestemme hjemme, ville jeg.. Min mor synes vist at jeg Det, jeg bedst kan lide at lave, er. Jeg bliver ked af det, når. De andre drenge/piger synes vist, at jeg... Det værste jeg ved.. Hvis jeg kunne lave om på mig selv, så.. Jeg ville ønske, at min mor Mor/far er på sygehuset fordi.. Mit højeste ønske er Nogen gange bliver jeg bange når.. Jeg er heldig fordi.. Det er trist at.. Jeg bryder mig ikke om at snakke om.. 19

40 Aktivitet livslinie Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. At skabe sammenhæng i barnets livshistorie. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Give gruppelederne en opfattelse af børnenes liv. Give børnene en opfattelse af hinandens liv. At etablere en øget bevidsthed om betydningsfulde begivenheder i børnenes liv. Blyanter. Kopiere ark. Alle mennesker oplever både gode og besværlige ting i deres liv. Det er forskelligt hvad, der er sket af betydningsfulde ting i vores liv. Tænk på nogle ting, der har gjort indtryk på jer i jeres liv og tegn en linie i skemaet nedenfor, der angiver, gode og besværlige tider i jeres liv. Hvert barn fortæller om deres livslinie. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. - Hvad var særlig godt? - Hvor var det henne? - Hvem var der? Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering. - Er der nogen af I andres forældre, der har været indlagt på et sygehus? - Hvordan var det for I andre, da jeres far/mor blev indlagt? - Vi ved fra andre børn, at de 20 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør.

41 Livslinie Hvordan synes du, at dit liv har formet sig, fra du blev født og indtil i dag? Tegn en linie. Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Min verden 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 21

42 Aktivitet Pårørendeunderviser Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Give børnene en rollemodel på, at man kan tale om at være pårørende til en psykisk syg forælder. Give børnene mulighed for at genkende nogle af deres egne bekymringer og følelser i en anden person. Støtte børnene i at sætte ord på tanker, følelser m.v., som børnene kender, og som de ikke har begreber for. Give børnene mulighed for at genkende symptomer på psykisk sygdom. Ingen. Lave aftale med ung pårørende, der har erfaring i at fortælle sin personlige historie. Præsentation af pårørendeunderviser og aftale om, der må stilles spørgsmål løbende eller efterfølgende. Børnene får mulighed for at stille spørgsmål til pårørendeunderviser og orienteres om, at vedkommende siger fra, hvis børnene spørger til noget, som pårørendeunderviseren ikke er interesseret i tale om. Samtale om de situationer mv., der berører børnene. Gruppelederne trækker, med udgangspunkt i deres viden om børnene, nogle eksempler ud af fortællingen, både i forhold til den pårørendes situationen og eventuelle eksempler på symptomer på den syge forælders diagnose. Pårørendeundervisere kan blandt andet rekvireres gennem SIND s Pårørenderådgivning i Århus tlf.:

43 Min verden Pårørendeunderviser Sådan var det for mig at vokse op med en forælder, der har en psykisk sygdom. 23

44 Aktivitet Kort, der beskriver højdepunkter i livet Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne et billede af betydningsfulde situationer og oplevelser i det enkelte barns liv. Øge børnenes bevidsthed om de betydningsfulde begivenheder, børnene har med i deres bagage postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Mennesker har oplevet forskellige ting, og det er forskelligt, hvad der har særlig betydning for det enkelte menneske. Hvad mon der er sket i jeres liv, som har haft særlig betydning for jer? Vælg et kort, der beskriver nogle højdepunkter i dit liv. Når alle har valgt et kort, fortæller hvert barn om sit kort og grunden til, at han/ hun valgte netop dette kort. Gruppelederne understøtter barnets egen fortælling. Gruppelederne giver kommentarer, som giver fortællingerne plads. 24

45 Min verden Vælg et kort, der beskriver nogle højdepunkter i dit liv 25

46 Aktivitet Tegne hånd og skriv digt Alder Min verden Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Give gruppelederne en opfattelse af børnenes liv og livsvilkår. Give børnene en opfattelse af hinanden. Støtte børnene i at give og modtage. Blyanter, farver, papir i A4 format og papir, der er klippet i strimler. Klip papir i strimler til at skrive overskrifter på. Tegn omridset af din hånd, mal noget, som du har lyst til at holde i hånden og farvelæg det. Mal dit navn og noget, der er karakteristisk for dig. Hvert barn får udleveret et antal små stykker papir. Antallet er svarende til det antal gruppedeltagere, der er minus en, så hvert barn har et stykke papir, til hver af de andres tegninger. Gå rundt og se på de andres billeder. Find en overskrift til hvert billede. Skriv overskrift til billedet på et af de stykker papir, du har fået og læg den ind under billederne. Gå tilbage til dit eget billede. Tag alle de små sedler, med overskrifter på, frem. Læs dem og lad dig inspirere. Skriv et digt herudfra. Tegningerne præsenteres og digtene læses højt. Gruppelederne og de andre børn må spørge til det, som det enkelte barn har tegnet og give kommentarer: - Hvad er...? - Hvor går drengen på tegningen her? - Hvad skal drengen? - Hvordan var det at tegne? - Hvordan var det for dig at læse de andres overskrifter? - Hvordan var det at skrive digtet? De andre børn kan forklare, hvad tegningen betød for dem, og hvad der gjorde, at de gav tegningen netop den overskrift. 26 Efter idé fra Unge i gruppeterapi. Børne & ungerådgivningen Sydfyn. 1997

47 Mal omridset af din hånd, mal noget, som du har lyst til at holde i hånden og farvelæg det. Mal dit navn og noget, der er karakteristisk for dig. Min verden 27

48 Min hverdag 28

49 Min hverdag Min hverdag 29

50 Aktivitet Fortæl om nogle af de hverdagssituationer, der er på billedet Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 12 år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Almengøre nogle af de situationer og oplevelser, som børnene møder i deres hverdag. Farver og ark med tegning. Kopiere ark. Billedet viser en masse forskellige ting, der sker i nogle familier i de to huse. Farv billedet. Fortæl om nogle af de ting, der sker på billedet. På billedet er der blandt andet et barn, der spændt venter på sin bedstemor. Hvad kan ellers gøre børn spændte og glade? På billedet er der også en pige, der går tur med sin mor, og moderen venter en lille baby. Hvad mon pigen tænker om, at der er en lille baby på vej? Hvordan tror I, det er at få en lillebror eller lillesøster? Der er også en dreng, der er alene i værelset og ser noget uhyggeligt i fjernsynet. Hvad tror I han ser? Hvad vil han gerne gøre? Hvordan tror I, det er for drengen i det værelse, hvor forældrene skændes? o.s.v. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemningerne mv. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes forslag og forslagene almengøres ved at tilføre viden. Alternativt kan børnene vælge en situation fra tegningen og tegne hvordan barnet har det. 30 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

51 Hvad foregår der på billedet Hvordan har personerne det? Mig og min familie Min hverdag IS 31

52 Aktivitet Trivsel i skolen Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Øge børnenes opmærksomhed på, hvad de har behov for. Støtte børnene i at formidle, hvad de har behov for. Støtte børnene i at inspirere hinanden til, hvordan de kan handle i forskellige vanskelige situationer. Farver og ark med tegning. Kopiere ark. Billedet viser nogle børn i en skolegård. Farv tegningen. Læg mærke til de forskellige situationer i skolegården. Kan I finde: - Drengen, der kommer til sin første skoledag? Hvordan tror I, han har det? Mon han lige er flyttet, siden han starter i dag? Har I prøvet at flytte skole? Kan I huske jeres første skoledag? - De to steder, hvor et barn bliver drillet og skubbet. Har I prøvet at blive drillet og skubbet? Har I prøvet at drille og skubbe andre? Hvordan har drengen, der bliver skubbet det? Hvordan har de, der skubber og driller det? Tror I, der er nogen på tegningen, der er bange, vrede, føler sig ensomme, er kede af det eller glade? Hvad kan de gøre? Hvem kan de fortælle det til? Osv. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemningerne, følelser og trivsel. Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke egen trivsel i skolen, hvad de har behov for, hvad der kan støtte dem, og hvordan de kan få den støtte, de har behov for. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes forslag, og vanskeligheder med trivsel i skolen almengøres ved at tilføre viden. 32 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

53 Hvad sker der på billedet? Hvordan har personerne det? Skolegård Min hverdag 33

54 Aktivitet Venner og uvenner Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Styrke børnenes bevidsthed om betydningen af gode venskaber Støtte børnene i at inspirere hinanden til hvordan de kan handle, når de bliver uvenner med deres ellers gode venner. Farver og ark med tegning. Kopiere ark. Billedet viser Maja og Simon, der er blevet uvenner og bliver gode venner igen. Hvad tror I, at Maja og Simon er blevet uvenner over og hvordan er de blevet gode venner igen. Tænk på en gang, hvor I blev uvenner med jeres bedste ven, og hvorfor I blev det, og hvordan I havde det. Hvordan mon jeres ven havde det, og hvordan blev I venner igen? Tegn engang, hvor du blev uvenner med din ven, og hvordan I blev gode venner igen. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemningerne, betydningen af venskaber, hvad en god ven er, og hvordan børn kan blive venner igen. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes forslag og det at have problemer med venner almengøres ved at tilføre viden. 34 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

55 Min hverdag Mig og mine venner Maja og Simon er blevet uvenner og vil ikke tale med hinanden Maja og simon er blevet venner igen. 35

56 Aktivitet Tegn dig selv i forskellige hverdagssituationer Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Bevidstgøre børnene om egen hverdag. Give gruppelederne en opfattelse af børnenes hverdagsliv. Give børnene en opfattelse af hinandens hverdagsliv. Papir, blyanter og farver. Ingen. Vi skal lære hinanden at kende. Tegn dit hjem, din skole, det sted du er efter skoletid, der hvor du kommer i weekenden. Måske har du et fritidsjob. Tegn det du gør de forskellige steder, for eksempel lytter til musik, laver lektier, hjælper din mor med maden. Tegn dig selv, når du gør de forskellige ting. Hvert barn fortæller om det de har tegnet. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. 36 Efter idé fra Bodil Burian

57 Tegn dit hjem, din skole, det sted du er efter skoletid, der hvor du kommer i weekenden. Tegn det du gør de forskellige steder Min hverdag 37

58 Aktivitet Problembillede Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne et generelt billede af de problemer, det enkelte barn bliver konfronteret med. Give børnene et generelt billede at de problemer, som børnene i gruppen rummer. Almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Stort stykke karton eller andet stort stykke papir til samtaleplakat, blyanter, farver, sakse og limstift (eller klæbemasse). Kopiere ark. Tænk på de problemer, du møder i din hverdag. Tegn et eller flere af problemerne i hver sin cirkel. Vælg en af tegningerne, klip den ud og sæt den op på samtaleplakaten. Hvert barn taler om de problemer, de har tegnet. Gruppelederne understøtter barnets egen beskrivelse, og viser at de kan rumme. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering. - Hvad gør det svært? - Hvad kan hjælpe? - Hvordan ville et andet barn tænke om det samme problem? - Hvad tænker I andre? - Er der nogen af cirklerne, der minder om hinanden? - Vi ved at børn.. 38 Efter idé fra Bodil Burian

59 Tænk på de problemer, du møder i din hverdag. Tegn et eller flere af problemerne i hver sin cirkel. Vælg en af tegningerne, klip den ud og sæt den op på samtaleplakaten. Min hverdag 39

60 Aktivitet Sæt kryds på linien Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne en opfattelse af, hvordan det enkelte barn befinder sig i sin hverdag, og hvad det enkelte barn har behov for. Øge børnenes opmærksomhed på, hvordan de trives i deres hverdag. Øge børnenes opmærksomhed på, hvad de har behov for. Støtte børnene i at formidle, hvad de har behov for. Blyanter. Kopiere ark. Hvordan mon det er at være dig i din hverdag? Sæt et kryds på linien, dér hvor du synes at det passer for dig. Hvad skal der til for at det kan blive 10 / glad smiley? Hvem kan hjælpe dig? Gruppelederne støtter det enkelte barn i at verbalisere behovene. 40 Efter idé fra Gunnar Eide 2004

61 Hvordan har du det? Meget dårligt Meget godt Om morgenen Min hverdag På vej til skole I skoletimerne I frikvartererne Når du læser lektier Sammen med vennerne Sammen med familien

62 Viden om psykiske sygdomme 42

63 Viden om psykiske sygdomme Viden om psykiske sygdomme 43

64 Aktivitet Tegn et sygehus Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes viden om - og eventuelle oplevelser i forbindelse med besøg eller ophold på sygehuse/hospitaler. Støtte børnene i en realistisk opfattelse af, hvad et psykiatrisk hospital er. Papir og farver. Ingen. Hvordan mon der ser ud på et sygehus. Du har måske besøgt nogen, som du kender på et sygehus, eller du har måske endda selv prøvet at ligge på et sygehus eller et hospital. Måske ved du fra film eller bøger noget om, hvordan et sygehus ser ud indeni. Tegn hvordan du mener, et sygehus ser ud indeni. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig: - Har du nogen sinde været på et hospital eller et sygehus? - Hvad fejlede du? - Kender du nogen, der har været på et hospital eller et sygehus? - Har du besøgt nogen på et hospital eller et sygehus? - Hvordan ser der ud? - Hvordan er det? 44 Efter idé fra Når hjerter gør ondt, kræftens bekæmpelse

65 Viden om psykiske sygdomme Tegn hvordan et sygehus ser ud indeni 45

66 Aktivitet Hvad mon I ved om psykisk sygdom? Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes opfattelser af psykisk sygdom. Støtte børnene i realistisk opfattelse af, hvad psykisk sygdom er. Aflaste eventuel skyld, skam og angst hos børnene. Ingen. Forudsætning at gruppelederne har et vist kendskab til psykiske sygdomme. Vi skal sammen finde ud af noget om psykisk sygdom. Hvad ved I mon om psykiske sygdomme: - Hvilke sygdomme kender I? - Hvilke sygdomme er kropslige og hvilke sygdomme er psykiske? - Hvordan kan man vide, at en person er psykisk syg? - Hvorfor bliver nogen mennesker psykisk syge? - Hvordan behandler man psykisk sygdom? - Kan den, der er syg blive rask igen? - Kan et barn være skyld i, at en far eller mor bliver psykisk syg? - Kan man arve psykisk sygdom? - Hvordan fortæller man et barn om, at en far eller mor har en psykisk sygdom? Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at anerkende forslagene som virkelige for børnene og at korrigere dem til realiteterne ved at tilføre viden. 46

67 Hvad mon I ved om psykisk sygdom? Hvilke sygdomme kender du? Hvilke sygdomme er kropslige og hvilke sygdomme er psykiske? Hvordan kan man vide, at en person er psykisk syg? Hvorfor bliver nogen mennesker psykisk syge? Hvordan behandler man psykisk sygdom? Kan den, der er syg blive rask igen? Kan et barn være skyld i, at en far eller mor bliver psykisk syg? Viden om psykiske sygdomme Kan man arve psykisk sygdom? Hvordan fortæller man et barn om, at en far eller mor har en psykisk sygdom? 47

68 Aktivitet Psykisk sygdom i medierne og psykisk sygdom i virkeligheden Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes opfattelser af psykisk sygdom. Støtte børnene i realistisk opfattelse af hvad psykisk sygdom er. Aflaste eventuel skyld og skam hos børnene. Papir og farver. Kopiere ark. Tegn psykisk sygdom sådan som du oplever, at det er beskrevet i film, tv og aviser. Tegn psykisk sygdom sådan som du tror, det er i virkeligheden. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at anerkende forslagene som virkelige for børnene, og at korrigere dem til realiteterne ved at tilføre viden. 48

69 Viden om psykiske sygdomme Tegn psykisk sygdom sådan som du oplever, at det er beskrevet i film, tv og aviser Tegn psykisk sygdom sådan som du tror, det er i virkeligheden 49

70 Aktivitet Sæt ring om ord Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes opfattelser af psykisk sygdom. Støtte børnene i realistisk opfattelse af hvad psykisk sygdom er. Blyanter. Kopiere ark. Sæt ring om de ord I har hørt. I behøver ikke at vide, hvad ordene betyder. I må gerne skrive flere ord på, hvis I synes, at der mangler nogen. Hvilke ord kender du? Hvad betyder ordene? Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke, deres kendskab til de forskellige ord, anerkender forslagene og korrigerer dem til realiteterne ved at tilføre viden. 50

71 Sæt ring om de ord du har hørt Manio-depressiv Psykofarmaka Psykologi Anoreksi Psykose Skizofreni Fobi Viden om psykiske sygdomme Angst Mani Psykiater Depression Elektrochok Psykolog Psykoterapi Antidepressiva Bulimi Sindssyg Bipolar Skriv gerne andre ord på, som du synes mangler. 51

72 Følelser 52

73 Følelser Følelser 53

74 Aktivitet Stemningskort Følelser Aldersgruppe Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 12 år. Støtte børnene i at identificere deres følelser og handlinger som en dagbog, med særlig fokus på at følelser skifter fra tid til anden. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser og stemninger. Blyanter, farver, lim, kopier af ark med spejle og eventuelt kopier af ark med ansigter. Kopiere ark med spejle og eventuelt ark med ansigter. På arket er der et spejl for hver ugedag. Tegn og farvelæg spejlene, så de passer med din stemning/dit humør for hver af dagene. Eller farvelæg ansigter, klip dem ud og lim dem på spejlene. Børnene præsenterer hver deres ark. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Gruppelederne støtter børnene i at give konkrete eksempler. - Hvad gjorde dagen god? - Hvad gjorde dagen besværlig? - Hvor var du? - Hvad lavede du? - Hvem var du sammen med? - Osv. Kopier af ansigter findes i bilag. Kan eventuelt anvendes som dagbog løbende. Gruppelederne bør overveje, om dette skal være frivilligt, eller om det forventes af børnene, og om det er godt for det enkelte barn med hjemmearbejde. 54 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health