E LMER PARTN ERE ADVOKA T ER HØRING OM VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN - OFFERETS VANSKELIGE VEJ TIL ERSTATNING FÆLLESSALEN CHRISTIANSBORG

Transkript

1 E LMER PARTN ERE ADVOKA T ER SKJ HØRING OM VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN - OFFERETS VANSKELIGE VEJ TIL ERSTATNING FÆLLESSALEN CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 10. OKTOBER 2013, Kl

2 ELMER PARTNERE ADVOKATER 1. Beskrivelse af problemstillingen... ".. ".""".. ""..... " """..... ".. " Relevante lovbestemmelser m.v.... " """" "."" " " """"""""".""""" "" Erstatningsansvarslovens 24 a (børns erstatningsansvar) og 24 b (erstatningsansvar for personer med hæmmet psykisk udvikling m.v.)." """" Straffelovens 244 (vold), 266 (trusler) og 119 (vold eller trusler overfor personer, der handler i offentlig tjeneste) """" "." "."... """" "" """." Redegørelse fra Rigsadvokaten om, at hensynet bag 119 særligt er at yde et særligt værn for personer, der "optræder som repræsentanter for offentlige myndigheder". "... "... ".. "... "" "... "... "... "".. ".. ".".. ".. " Forsikringsaftalelovens 18 og 19, hvorefter et ansvar også omfatter forsætlige handlinger udøvet af børn og personer, der mangler evnen til at handle fornuft:smæssigt..". "".. " "" " "... "".. " "".. ". " """" Eksempel på, at selskaber kan aftale, at forsætlige handlinger ikke er omfattet af forsikringen "... " "... ".. "."... " "".. " ". ".. " Eksempler på, at selskaber dækker forsætlige handlinger, når skadevolder ikke har en privat ansvarsforsikring.. " " """.. "." "."""".. ".. "... ".. """ Andet relevant materiale """""... ".. " """"""""""""."""""""""""""""" Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Folketingets Retsudvalg af 22. marts 2013, hvoraf fremgår, at en kommune ikke har hjemmel til at tegne ansvarsforsikring, der dækker erstatningsansvar for bestemte persongrupper uden særlig lovhjemmel."""""""""""""""""."."""" "." ""... " Uddrag af Vejledning nr. 3 til serviceloven, hvoraf fremgår, at handlekommunen bør sikre, at unge anbragte har tegnet ansvarsforsikring ""." " Statistik fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø om fysisk vold og trusler om vold på arbejdet i 2012.".. " """ " """"""""""""""""""""""""" " ".""""" Eksem pier: 21 -

3 E LMER PA RTN ERE A D VO KATER 4.1: Svømmelæreren, der blev skubbet i vandet af en 11 årig pige " " " ".".""" : Social- og sundhedsassistenten, der fik kastet en kniv i hovedet"""""" : Telefontrusler mod en behandler på et misbrugscenter.""""""""""""" : Sygeplejersken, der blev truet med et gevær.. """ " " "" """"" """ """ "." : Pædagogmedhjælperen, der blev angrebet af en autist """" "" "".". """ : Sygeplejersken, der blev sparket i lysken """".""."""""".""""""."""."" : Ergoterapeuten, der blev slået ned bagfra """"""""""""""""""""""."" : Ergoterapeuten, der blev truet med en køkkenkniv """""""""."""""""" : Læreren, der blev nikket en skalle """""""""""""""""""""""""""""" : Socialpædagogen, der blev sparket... """... "... "... ".. "... ""... "." : Socialpædagogen, der blev slået af en teenager " " """".""" """ """ "" " : Socialpædagogen, der var ved at blive kvalt - et eksempel på, at institution/arbejdsplads ikke vil oplyse om ansvarsforsikring"""""""""""""""" 49 - so 4.13 Arbejdsgiver ville ikke oplyse om forsikring og kritiserede, at der blev skrevet til de skadevoldende demensramte beboere """ """ "" """ """ """ Socialpædagogen, der blev slået af en autist. Der var ganske vist tegnet en udvidet erhvervsansvarsforsikring, men - da forsikringen undtog skader forvoldt med forsæt - fik socialpædagogen ingen erstatning "" """"" Socialpædagogen, der blev truet med en kniv og fik erstatning via en erhvervsansvarsforsikring tegnet af arbejdsgiveren "" """"""""" "" """"."" FOA-medlem overfaldet af demensramt beboer. Skaden blev anerkendt af voldsoffernævnet og hun er tilkendt foreløbigt kr i erstatning "" 64-66

4 ELMER PARTNERE ADVOKA TER Beskrivelse af problemet Ansatte, der udsættes for vold på arbejdet, vil som udgangspunkt ra skaden anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadesikringsloven dækker imidle1tid ikke alle erstatningsposter, herunder ikke godtgørelse for svie og sme1te, tabt arbejdsfortjeneste, visse behandlingsudgifter og i visse tilfælde ikke det fulde erhvervsevnetab. Forudsætningen for at ra erstattet disse tabsposter er, at skadevolder ikke alene er ansvarlig, men tillige har penge til at betale en erstatning enten selv eller via en ansvarsforsikring. I meget alvorlige voldssituationer kan der være tale om en ove1trædelse af straffeloven, og ret til erstatning vil så være omfattet af offererstatningsloven. Som det fremgår af materialesamlingens eksempler under pkt. 4, er det vanskeligt at ra Erstatningsnævnet til at anerkende voldsepisoder mod social- og sundhedspersonale samt indenfor undervisningssektoren. Den ansatte der udsættes for vold stilles derved væsentligt ringere end hvis vedkommende havde været udsat for en trafikulykke eller en skade, hvor andre - eksempelvis arbejdsgiveren - var ansvarlig for den indtrufue skade. Den ansatte stilles desuden i et etisk dilemma, når han/hun skal tage stilling til, om der skal anlægges sag mod en borger, der ofte tilhører en udsat og sårbar gruppe. Udviklingen tyder på, at der i de senere år har været væsentligt flere af denne type sager. Dette er ikke alene opfattelsen hos de ansatte og arbejdstagerorganisationerne, men også hos Alzheimerforeningen og Foreningen LEV. Vold mod ansatte medfører erstatningspligt Vold mod ansatte vil som altovervejende udgangspunkt altid udgøre en uforsvarlig adfærd, der - hvis der føres sag - vil medføre erstatningspligt for

5 ELMER PARTNERE A DVOK A TER den pågældende, hvad enten dette er et barn, en demensramt borger eller i øvrigt borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Man fritages således ikke for ansvar, selvom man måtte være et barn eller en borger med psykisk funktionsnedsættelse. Den pågældendes handling er uforsvarlig, hvis den afviger fra, hvad en fornuftig person på samme alderstrin burde have gjo1i. Der henvises til materialesamlingens pkt Således er en elev ansvarlig for skadegørende handlinger overfor en lærer, jf materialesamlingens pkt Eksemplet vedrører en 11 årig pige, der skubber sin sv01mnelærer i vandet, hvorved han pådrager sig en alvorlig skade. Erstatning afhænger af om skadevolder har ansvarsforsikring Hvis den ansatte har været udsat for vold, skal der formelt anlægges sag mod skadevolderen, men er der tegnet en ansvarsforsikring for den pågældende, er det reelt forsiluingsselskabet, der vurderer erstatningsansvaret. Mange ansvarsforsikringer har imidle1tid udtiykkeligt undtaget dækning af forsætlige skader; også selvom de er begået af børn eller voksne, der mangler evnen til at handle fomuftsmæssigt. Dette kan forsikringsselskaberne gøre jf forsikringsaftalelovens 18 og 19 jf materialesamlingens pkt. 2.4 og 2.5 og eksemplet i pkt Er der ikke tegnet en ansvarsforsiluing, vil det forhold, at beboeren/den demensramte/barnet/borgeren med psykiske funktionsnedsættelser selv skal betale erstatningen føre til, at offeret undlader at føre sag mod den person, man er ansat til at yde støtte og omsorg overfor. Hensynet til borgeren vejer derfor tungt, når den ansatte overvejer at rejse et erstatningskrav. Det volder også ofte problemer at fil afklaret om der er en ansvarsforsikring. Ofte vil arbejdspladsen ilcke oplyse herom. Der henvises til materialesamlingens pkt og

6 ELMER PARTNERE ADVO l(ater Begrænset mulighed for at tegne erhvervsansvarsforsikring Hidtil har en del ko1mnuner - og tidligere amter - tegnet forsiluinger for botilbud. Forsikringen dækker "subsidiæ1t" og således kun i det tilfælde, hvor den pågældende borger ikke selv har tegnet en ansvarsforsikring. Et eksempel herpå er medtaget som pkt Her var der tale om en social- og sundhedshjælper på et plejehjem, der blev kradset, slået og spyttet på af en demensramt borger. Da det viste sig, at den pågældende ikke havde en ansvarsforsilaing, dækkede kommunens forsiluing erstatningskravet. Det fremgår dog aflndemigsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg af 22. maits 2013 at : "Kommunen har imidlertid ikke hjemmel i kommunalfuldmagtsregler til at tegne en ansvarsforsikring, der dækker andres erstatningsansvar". Der henvises til materialesamlingen pkt Det må derfor forventes, at problemet med manglende forsilcringsdækning og denned manglende mulighed for, at ofrene kompenseres, fremover øges, hvis ikke der etableres en eller flere former for lovregulering. Det skal herudover bemærkes, at ændringer i loven ikke blot skal tage højde for, at der tegnes ansvarsforsikringer for eksempelvis borgere på plejehjem på og botilbud, men tillige for de borgere, der i øvrigt kan tænkes at udøve vold mod ansatte. Ændringer bør således tage højde for, at også læreren i eksempel 4.1 og sygeplejersken i eksempel 4.6. kan blive kompenseret, idet disses ret til erstatning ellers foitsat vil bero på, om der tilfældigvis måtte være tegnet en ansvarsforsikring, der dækker den enkelte skadevolder. Hvis denne type sager skal til livs, er der altså behov for en bred løsning. 3

7 Børns erstatningsansvar rn. v. 24 a Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændig hederne i øvrigt, derunder navnligt forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. Forarbejder Lovforslaget, FT J , Tillæg A, s og Betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, s og loven Lovforslaget s. 31 Oversigt 1. Indledning 2. Børns erstatningsansvar 3. Lempelse af skadevolders ansvar 4. Egen skyld 1. Indledning Mens den generelle, erstatningsretlige lempelsesregel siden EAL' s ikrafttræden er fremgået af 24, fandtes der i myndighedslovens 63 og 64 særregler om lempelse for henholdsvis børn og personer, som mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. Med vedtagelsen af lov nr. 389 af 14. juni 1995 ophævedes imidlertid myndighedsloven, som i det væsentlige afløstes afværgemålsloven. Ved denne lejlighed blev de regler, som hidtil var fremgået af myndighedslovens 63 og 4

8 24 b En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. i;.og kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegøreodes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde forbi_gående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt, er lempelse i erstatningsansvaret udelukket. Forarbejder Lovforslaget, FT , Tillæg A, s og Betænkning nr om værgemål, s og loven Lovforslaget s. 31. Oversigt l. Indledning 2. Det psykiske kriterium 3. LempeJse af ansvaret 4. Misbrug af beruselsesmidler eller lignende. 1. Indledning Mens den genere1le, erstatningsretlige lempelsesregel siden EAL' s ikrafttræden er fremgået af 24, fandtes der i myndighedslovens 63 og 64 særregler om JempeJse for henholdsvis børn og personer, som mangler evnen til at handle fomuftsmæssigt. 5

9 244 - LBKG nr 1028 Straffeloven Side 1af1 Straffeloven, Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år LBKG nr 1028 Straffeloven Side 1 af 1 Straffeloven, Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år LBKG nr 1028 Straffeloven Side 1 af 1 Straffeloven, Som senest ændret ved: L stk. 1, nr. 1 I kraft: Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, ~nder udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Stk.2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling. Stk.3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. 6

10 \ An~_~gemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf RIGSADVOKATEN Maj 2009 J.nr. RA Redegørelse for retspraksis i sager omfattet afstraffelovens 119, stk. l, 121og 247, stk. 2, og andre sager om trusler og vold, som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv 1. Indledning Justitsministeriet har ved brev af 14. januar 2009 anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse vedrørende strafudmålingen i sager om vold, trusler mv" som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv, både for så vidt angår sager omfattet af straffelovens 119, 121 og 247, stk. 2, og sager, hvor forurettede og forurettedes erhverv ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser. Udtalelsen ønskes til brug for behandlingen i Folketingets Retsudvalg af forslag til folketingsbeslutning nr. B 28 om bedre rets beskyttelse af ejendomsfunktionærer m.fl. Ifølge dette forslag, der er fremsat af medlemmer af Socialdemokraterne, bør det overvejes, om bl.a. ejendomsfunktionærer på linje med en række andre personer, som varetager væsentlige samfundsmæssige opgaver, skal være omfattet af den særlige beskyttelse, der følger af straffelovens 119 og 121 om vold mv. mod personer, som handler i offentlig tjeneste eller hverv. Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen foretaget en gennemgang af trykt retspraksis gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret vedrørende straffelovens 119, 121 og 247, stk. 2. Der er endvidere foretaget en gennemgang af nyere, trykt retspraksis vedrørende straffelovens 244 om vold og 266 om trusler med henblik på at finde sager, hvor volden eller truslerne har været begrundet i den forurettedes udøvelse af sit erhverv. Herudover er der foretaget en gennemgang af de redegørelser om strafniveauet i voldssager efter strafskærpelsen i 2002, som rigsadvokaturen tidligere har udarbejdet. Redegørelserne er udsendt ved RI 7/2004, RI 25/2005, RI 23/2006 og RI 17/2007. Endelig har Rigsadvokaten anmodet de enkelte politikredse og statsadvokaterne om at indsende eventuel nyere, utrykt praksis i sager om vold eller trusler, hvor det fremgår, at voldsudøvelsen mv. har været begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv, samt andre afgørelser omfattet af de nævnte bestemmelser, der må anses for at have almen interesse, herunder bl.a. til belysning af afgrænsningen af den personkreds, der efter retspraksis anses for omfattet af straffelovens 247, stk. 2. Ud over en gennemgang af strafudmålingen i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 119, 121 og 247, stk. 2, sager om vold efter straffelovens 244 og trusler efter 266, hvor volden eller truslerne har været begrundet i den forurettedes udøvelse af sit erhverv, indeholder redegørelsen end- 7

11 An,. agernyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 2 videre en kort gennemgang af de persongrupper, som efter retspraksis må anses for omfattet af henholdsvis straffelovens 119 og 247, stk. 2. Nedenfor i afsnit 2 redegøres der for straffelovens 119, herunder for, hvilken personkreds der efter retspraksis anses for omfattet af bestemmelsen, og for strafudmålingen i sager, hvor den forurettede har været anset for omfattet af den i bestemmelsen beskyttede personkreds. I afsnit 3 redegøres der for retspraksis vedrø1ende straffelovens 121 og i afsnit 4 for retspraksis efter straffelovens 247, stk. 2, om vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er særligt udsat for vold. Endelig er der i redegørelsens afsnit 5 en gennemgang af sager om vold og trusler, hvor volden eller truslerne har været begrundet i den forurettedes udøvelse af sit erhverv. Afsnit 6 indeholder en sammenfatning og konklusion. 2. Straffelovens Generelt Straffelovens 119 er den første bestemmelse i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod offentlig myndighed mv. Bestemmelsen er senest blevet ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvor strafferammen for overtrædelse af 119, stk. 1, blev hævet fra fængsel i 6 år til fængsel i 8 år. Ved lovforslag L 211, der blev fremsat den 29. april 2009, foreslås strafferammen i 119, stk. 3, ændret fra 6 måneder til 1 år og 6 måneder med henblik på at skærpe straffen for personer, der lægger hindringer i vejen for f.eks. politiet og brandvæsenets arbejde. Straffelovens 119 har i dag følgende ordlyd: " 119. Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen aftjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling. Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 måneder." Bestemmelsen yder således en særlig strafferetlig beskyttelse for personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste eller hverv. Begrundelsen for denne særlige beskyttelse er bl.a" at personer, der optræder som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold eller trusler, som denne funktion medfører. Bestemmelsen i straffelovens 119, stk. 2, supplerer bestemmelsen i stk. 1 og udvider de strafbare angrebsmidler i forhold til stk. 1, hvorimod den personkreds, der beskyttes, er mere begrænset. Straf- 8

12 18 - LBKG nr 999 Forsikringsaftaleloven Side 1af1 Forsikringsaftaleloven, Fremkalder den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden, har han ikke neg t krav mod selskabet. e Stk.2. Har han fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed d under d~ foreliggende omstændigheder må betegnes som grov, skal d'et ~~der hensyn til sk~ldgraden og omstændighederne i øvrigt afgøres, om erstatning skal ydes og I bekræftende fald med hvilket beløb. Ved livsforsikring og ansvarsforsikring hæfter selskabet dog fuldt ud. 19- LBKG nr 999 Forsikringsaftaleloven Side 1af1 Forsikringsaftaleloven, Bestemmelserne i 18 om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar finder ikke anvendelse, når den sikrede var under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt. 69) Stk.2. Det samme gælder, når den handling, hvorved forsikringsbegivenheden forårsages, foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvarlig. Noter 69) Der kan gyldigt træffes bestemmelse om, at selskabets ansvar bortfalder, når den sikrede hidfører forsikringsbegivenheden i en af de nævnte utilregnelighedstilstande, men en sådan bestemmelse må overfor lovens deklaratoriske regel have den tilstrækkelige klarhed, Lyngsø l 133, Jønsson og Kjærgaard 245, jf. U Ø (to 7-årige d~enges forsætlige ødelæggelse af bigård dækket under ansvarsforsikringen, idet et generelt holdt forbehold i policen om, at forsikringen ikke dækkede forsætlige handlinger, ikke med tilstrækkelig klarhed fraveg 19) og U H (en skolebetjent havde i en sindstilstand, der måtte ligestilles med sindssygdom, begået hærværk på nogle skoler. Selskabet blev frifundet, da det på en klar og tydelig måde havde forbeholdt sig ansvarsfrihed i en sådan situation). Andre tilfælde: U H (en mand fik udbetalt en ulykkeserstatning for hustruen uanset at han havde dræbt hende og deres 6 børn. Da han var sindssyg i gerningsøjeblikket, lidende af en psykogen sindssygdom, måtte det antages, at han ved begåelsen af drabet på grund af sindssygdom havde manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt og da drabet måtte anses for en af forsikringen omfattet begivenhed, fandtes han i medfør af 19, stk. 1, at have krav på forsjkrinq!?yd~l!?~d),. lj. JØ~?.2~~ J;:!.J~n.JI1.?J).2SlE~l?J$'.~~lJI~;\.:~0!~"~,~~.~~n.d,... 9 I I

13 orsikrins;en dækker dit ansvar som.1 rivatperson. Her dækker forsikringen erstatningsansvar ved person- og tingskade Lejer overfor husejere efter lejelovens bestemmelser om lejerens erstatningspligt. Her dækker forsikringen skade, der skyldes de installationer som lejeren med udlejerens godkendelse har foretaget. Forsikringen dækker ikke lejerens ansvar for det lejede i øvrigt Ejer eller bruger af heste og andre husdyr til privat brug. Forsikringen dækker ikke ansvar for skader forvoldt af hunde. Der skal tegnes en lovpligtig hundeansvarsforsikring Som læge, når du yder lægehjælp eller lægelig rådgivning, som ikke er erhvervsmæssig Grundejer vedrørende: - Privat grund og en- og tofamiliehus, hvis huset overvejende anvendes til beboelse, eller du bor i huset, og der ikke findes bygningsforsikring med en ansvarsdækning i kraft. - Fritidshus- og grund, hvis der ikke findes bygningsforsikring med en ansvarsdækning i kraft. Forsikringen dækker dog ikke: - Ansvar for skader forvoldt af en grundejer i forbindelse med nedbrydnings- og udgravningsarbejder samt pilotering og lignende. Personskader er dog dækket. - Ansvar for skader som følge af forurening. Dog er et s dant ansvar dækket, hvis skaden er opst et ved et enkeltst ende uheld og ikke er en følge af, at du har tilsidesat de til enhver tid gældende offentlige regler., Forureningsansvar, som man ifalder som hus- og grundejer, er ikke omfattet af forsikringen. J 7.4 Forsikrin~en dækker ikke ansvar for skade Forvoldt under udøvelse af tjeneste i' skadelidtes interesse, heller ikke som gæstebud, med mindre skadevolder har båret sig særligt ubetænksomt ad. Det er uden betydning, om tjenesten er lønnet/ulønnet eller om tjenesten er foretaget på opfordring eller på eget initiativ Forvoldt med forsæt, med mindre skadevolderen er under 14 år eller har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af sin sindstilstand Efter lov om forældres hæftelse for børns erstatningsansvar, når der er tale om forsætlige handlinger begået af børn på 14 år eller derover Forvoldt som følge af selvforskyldt beruselse eller selvforskyldt påvirkning af andre rusmidler, og dette uanset skadevolders sindstilstand Der udelukkende støttes på aftaler eller består af rene formuetab, som ikke er en følge af skade på person eller ting I forbindelse med udøvelse af erhverv eller arbejde, der kan sidestilles hermed Sket under jagt, hvor ansvaret er dækket af en jagtforsikring, eller ville være dækket af den sædvanlige lovpligtige jagtforsikring Sket under benyttelse af et motordrevet køretøj eller et luftfartøj, herunder radiostyrede modelfly og svævefly, for hvilke der kan tegnes særskilt ansvarsforsikring. Forsikringen dækker dog ansvar for visse motordrevne køretøjer: - Skader ved brug af el-scooter, el-kørestol og lignende med en maks. hastighed på 15 km/t. Skader ved brug af legetøj med motor-kraft under 5 hk og for personskader ved brug af gokarts med motorkraft op til 25 hk. Skader ved brug af haveredskaber på maks. 25 hk. Skader på selve luftfartøjet, det motordrevne køretøj eller de øvrige motoriserede ting, når skaden er forvoldt af børn på 14 år eller derunder Ved brug af både Forsikringen dækker dog ansvar for personskade forvoldt ved brug af mindre b de - dog ikke i forbindelse med konkurrencer. r Ved mindre både fo;stå;,-bå;;-; uden motor, windsurfere og kite- ~~~ere samt både, hvis motorkraf~ ikke overstiger 25 ~~- Forsikringen dækker dog ansvar for skader p ting eller dyr forvoldt med kanoer, kajakker, robme og andre Mde samt wind- og kitesurfere og lignende, hvis længden af fartøjet ikke overstiger 6 meter. Det er en betingelse, at fartøjet i skadeøjeblikketikke drives med motor p over 25hk. J'I 10

14 2 ALM. BRAND Skede Anavar Midtetmolen 7 2f00 Køb&nhavn Ø Telefon Telefl\lC sa Elmer & Partnere C/O Baghuset Store Kongensgade København K Skadenummer Direkte Uf. E-man Da det ser ud til, a1 [ I Ø ikke selv havde en ansvarsforsikring, som var I kraft på uheldstidspunktet, behandler vi sagen over den subsidiære privatansvarsforsikring tegnet for plejehjemmets beboere af I l Kommune. På vegne af J I anerkendes ansvaret for uheldet Forinden vi kan tage stilting til, hvilken erstatning dfn klient er berettiget til for sit uheld den 14. ~ henhold til reglerne i Lov om erstatningsansvar, beder vi dig sende En dokumenteret erstatningsopgørelse Kopi at din kltents fulde lægejournal fra 1 år før uheldet og frem til i dag (herunder dokumentation for sygeperiodens længde) En kopi af afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen omkring varigt men og erhvervsevnetab En kopi at de kommunale akter Oplysninger omkring din klients erhvervsmæssige situation i dag. Har hun genoptaget sit arbejde eller arbejder hun indenfor et andet erhverv Jeg beder dig venligst henvise til skadenummeret, når du sender din besvarelse. Har du spørgsmåt? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på telefon Du kan ringe alfe hverdage mejtem kl til Vi beder dig oplyse sagens skadenummer, når du henvender dig. Skadenummeret står I brevets øverste højre hjørne. Med venlig hilsen Alm. Brand Forsikring AIS t Alm. Brand /lljs CVA-nr t7 liovedkontor: Wdterrnolttl København ø. Telefon Alm -~"1SCVA-m.10~Cill40 ~~8... NSC\11k>!.81n3S12 ~1n,)Ntb--.e-Utogho'monNSCVll... 6< l4$7 li /Wi. Br-P~øNSCVll nt, 1&~G)1$ Alln.ll<løløFonnue"1!4:\'R-nr.27l13 7$25 Al'll. Btarlll.eaØ"OMiC\IR<flt.,, 7025?2

15 Søren K. Jensen Fra: Sendt Til! Emne: ErhvervT eksalg.arbejdsskadeogansvar < 14. september :30 Søren K. Jensen Privatansvar Hej Søren. Hermed forsikringsbetingelser på privatansvar. Se afsnit 2 punkt 4.5. Privatansvar tegnes via erhvervsansvarsforsikringen. Der indsættes derforfølgende klausul: Prlvatan svar: Forsikringen dækker tillige privatansvar for døgnelever samt privatansvar for elever/børn i den tid, de er under institutionens opsyn, når der ikke er tegnet privat ansvarsforsikring, hvilket der i præmieberegningen er taget højde for. Alm. Brands privatansvarsforsikringer nr er gældende for dækningen. Dog er lån, leje mv jf. forsikringsbetingelksernes punkt 4.13 aldrig dækket, - heller ikke 1 måned fra overtagelsen. Vi følger udviklingen nøje og kan derfor naturligvis ikke garantere,' at betingelser/vilkår ikke ændrer sig i fremtiden. Med venlig hilsen Lenette Hye Sørensen Erhverv Teknik og Salgsstøtte Arbejdsskade og Ansvar Midtermolen København Ø tlf ErhvervTekSalg.ArbejdsskadeogAnsvar@almbrand.dk Besøg vores hjemmeside: Vi gør opmærksom på, at denne er beregnet til den angivne person og kan indeholde fortrolig information, eventuelt i et password beskyttet bilag. Hvis du ved en fejltagelse modtager en, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette en i dit system uden at videresende eller kopiere den. E mailen og eventuelle vedhæftede bilag er os bekendt fri for virus og andre fejl, men eventuelle password beskyttede bilag behøver ikke at være kontrolleret af Alm. Brand koncernens virusfilter. Ou skal nøje vurdere, om du har fuld tillid til afsender og i øvrigt forventer at modtage denne og det password beskyttede bilag. Du skal inden brug sørge for virustest. Alm. Brand Koncernen påtager sig ikke noget ansvar for tab og skade, som er opstået i forbindelse med modtagelse og brug af e-mallen og eventuelle bilag. ******************************************************************************** Denne mail er blevet scannet af og indeholder ikke virus! ********************'************************************************************ 12

16 Retsudvalget REU Atm.del endeligt svar på spørgsmål 617 Offentligt Folketingets Retsudvalg -i" :~.~: økonomi og indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon Fax oim@oim.dk Sagsnr Doknr Dato FolketingetsRetsudvalg har d.28. februar 2013 stihet følgende spørgsmål nr. 617(alm. del) til økonrimi- og indenrigsministeren, som herinect besvares. SpØrgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaårup (DF). Spørg~mårnr. 61?: "Ministeren bedes redegøre for, om det er i stnd med kommunalfuldmagten, hvis en kommune tegner en kollektiv ansvarsforsikring for skadegørende handlinger i forhold til eksempelvis borgere (p$}'1cisk udviklingshæmmede), som er visiteret til et tilbud i henhold til Servicelovens 85, 107 og 108?" Svar: Økonomi- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet bidrag fra Socialministeriet, som har oplyst, at Socialministeriets lovgivning ikke regulerer spørgsmålet om, hvorvidt kommuner kan betale erstatning/tegne en ansvarsforsikring for de i spørgsmålet omhandlede persongruppers skadegørende handlinger. Spørgsmålet om kommuners mulighed for friv~ligt at udbetale erstatning (det vil sige uden at det følger af den skrevne lovgivning, og/eller uden at der er afsagt dom herom) er Ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretnge grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Efter de nævnte regler antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennytte--kriterium. Dette kriterium indeqærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere kreds af kommunens borgere til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelsen af Individuelle Interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommunen har således pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påføres kommunen udgifter, der kunne være undgået Det antages på den baggrund, at en kommune lovligt kan yde et beløb til en enkeltperson, når dette er begrundet i varetagelsen af hensynet til at begrænse kommunens udgifter til erstatning, herunder udgifter i forbindelse med gememførelse af en retssag. 13

17 Ved udøvelsen af skønnet over, hvornår der med henblik på at begrænse kommunens udgifter til erstatning bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der indrømmes kommunen et vist spillerum, der blandt andet omfatter vurderingen af, hvorvidt kommunen ved ~n retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig. Det må imidlertid på grundlag af de foreliggende oplysninger i en given sag, for eksempel med støtte i en udtalelse fra en advokåt herom, med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at kommunen, uden at der er blevet afsagt dom derom, er forpligtet til at udbetale erstatning. En forsikring, der dækker kommunens erstatningsansvar, må tilsvarende anses for egnet tn generelt at begrænse kommunens udgifter til erstatning, som kommunen må anses for forpligtet til at betale, herunder udgifter i forbindelse med en retssag om kommunens erstatningsansvar. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at en kommune har en lovlig kommunal interesse I at tegne en forsikring, der dækker kommunens erstatningsansvar. Kommunen har imidlertid ikke hjemmel i kommunalfuldmagtsregler til at tegne en an~ svarsforsikring, der dækker andres erstatningsansvar. Med hensyn til mulighed for at få erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven henviser jeg til min besvarelse af dags dato af udvalgets spørgsmål nr. 616 (al'!l.del). r Med venlig hilsen Margrethe Vestager., 14

18 n e 2011 Udgivet den 24. februar februar 201 l. Nr. 11. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier J (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Vejledningen omhandler seivicelovens regler om særlig støtte til børn og unge og deres familier, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt udsatte børn, unge og familier. I vejledningen behandles både reglerne for iværksættelse afhjælp og foranstaltninger på frivilligt grundlag og tvangsmæssige foranstaltninger. Endvidere behandles reglerne om tildeling af handicapkompenserende ydelser til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vejledningen har virkning fra den 1. januar 2011 og erstatter vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledningen indgår som en del af en samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, også kaldet serviceloven. Til serviceloven foreligger følgende vejledninger: - Vejledning om servicelovens fonnål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til seiviceloven) - Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven) -~ Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) - Vejledning om bo tilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, seiviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven) Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) - Vejledning om borgerstyret personlig assistance (Vejledning nr. 7 til serviceloven) - Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (V ej ledning nr. 8 til seivicejoven) 'Som noget nyt har vejledningerne til Serviceloven fået en samlet indholdsfortegnelse, der giver en let og enkel adgang til både at søge i den enkelte vejledning og på tværs af den samlede serie. På sm.dk kan den samlede indholdsfortegnelse, der viser indholdet i de 8 vejledninger i serien, downloades. Ligesom de øvrige vejledninger til serviceloven, henvender denne vejledning sig primært til kommunale sagsbehandlere. 2. Vejledningerne bliver løbende opdateret, men det er vigtigt at være opmærksom på, om der er sket ændringer af eksempelvis lovgivning og Ankestyrelsen praksis, der endnu ikke er afspejlet i vejled ningen. Det vil fremgå af Socialministeriets hjemmeside eller på Retsinfonnations hjemmeside om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der er udarbejdet nye og opdaterede vejledninger. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, om Ankestyrelsen har truffet nye afgørelser på området eller ændret praksis. Ankestyrelsens afgørelser kan findes på Hvem yder vejledning? I forho1d til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler er det som udgangspunkt kommunerne, der yder vejledning over for borgerne. Medarbejdere i kommunerne kan søge generel vejledning hos det sociale nævn. Medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejledning hos Socialmin,j.nr A

19 15. februar Nr. 11. skeljigt omfang og forskellige kombinationer indgår i døgnopholdet. Særligt om hjælpemidler til børn og unge med funktionsnedsæ11else 510. Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens 112, stk. 1, og 113, stk. 1, medmindre ydelserne er indeholdt i døgnopholdet. Hjælpemidler, der ikke er personlige, kan være indeholdt i døgnopholdet, men det forudsætter, at det er særligt besluttet i forbindelse med visitationen, at hjælpemidlerne fremover skal indgå i det inventar, der hører til anbringelsesstedet. Hjælpemidler, der er personlige, er uden for rammerne (i servicelovens 55) for døgnopholdet. ' Om et hjælpemiddel er personligt, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Grænsedragningen er belyst ved en række Sociale Meddelelser, der er gengivet i Ankestyrelsens praksisoversigt om afgørelser truffet efter serviceloven under 112. Afgørelserne, hvoraf kan nævnes om hjælp til ortopædisk fodtøj som personligt hjælpemiddel og om ståredskaber som inventar, der hører til anbringelsesstedet, står anført i afsnittet om institutionsudgift/personligt hjælpemiddel. Der henvises vedrørende afgrænsningen mellem inventar, der hører til anbringelsesstedet og personlige hjælpemidler til 8 i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse afhjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven samt til Socialministeriets vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. Et særligt personligt hjælpemiddel, ydet efter servicelovens 112, stk. 3, vil dog altid være at betragte som et personligt hjælpemiddel. Spørgsmålet om, hvornår et hjælpemiddel har karakter af et særligt personligt hjælpemiddel er også behandlet i vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. Erstatning ogforsikring r 511. Børnene og de unge er erstatningsansvarlige for skadevoldende adfærd efter dansk rets almindelige regler. Når et barn eller en ung er anbragt, er det generelt barnets eller den unges handlekommune, der bærer ansvaret for forholdene under anbringelsen, herunder forsikringsdækningen. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt at tegne en forsikring, er det handlekommunen, der sørger for det i kraft af, at den indgår aftalen med en plejefamilie, opholdssted eller døgninstitution i forhold til det konkrete barn eller den unge. For børns og unges uagtsomme skadevoldende adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring, med mindre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Der kan desuden peges på muligheden for at tegne ansvarsforsikring for ledere og de øvrige medarbejderes erstatningsansvar for uagtsom skadevoldende adfærd. Der kan normalt ikke tegnes forsikring, der dækker skader forvoldt af et anbragt barn eller en ung på plejefamiliens ejendom eller indbo> da barnet eller den unge indgår i husstanden. Da det er disse skader, der giver de største problemer i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, at den anbringende kommune og plejefamilien ved indgåelse af aftalen om plejeforholdet bliver enige om nogle retningslinjer for, hvornår skaden må bæres af plejefamilien, og hvornår det er billigst for kommunen eventuelt at erstatte skaden helt eller delvist. Plejefamiliens (eller eventuelt de biologiske forældres) familieforsikring (indbo- og ansvarsforsikring) dækker ansvar for personskader forvoldt af et plejebarn på plejefamilien og dækker normalt også skader på personer uden for plejefamilien og deres ejendele, men plejefamilien og kommunen bør inden modtagelsen sikre sig, at det er tilfældet. Der kan i denne forbindelse henvises til, at KL og KommWlernes gensidige forsikringsselskab har indgået en aftale om forsikringen for plejefamilier og opholdssteder. Aftalen om forsikring er nærmere beskrevet i den vejledning om opholdsbetaling m.v. for formidlet døgnophold, som KL har udsendt Børn og unge, der er anbragt på opholdssteder efter servicelovens 142, stk. 7, og på døgninstitutioner efter servicelovens 67, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis barnet eller den unge bor på et opholdsted eller en døgninstitution, skal institutionen tegne en arbejdsskadeforsikring, der dækker personskader, som de anbragte børn el- 16

20 Fysisk vold og trusler om vold beskæftigede har udfyldt spørgeskemaet 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012'. Her er en gennemgang af resultaterne fra besvarelser om fysisk vold og trusler om vold Deltagerne har i to separate spørgsmål angivet, om de har været udsat for vold eller trusler om vold. Hovedkonklusioner 6 % har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 mc'.lneder. 9 % har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. Jobgrupper I følgende jobgrupper rapporterer Aere end gennemsnittet, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder: Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, specialpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, SOSU'er, portører, politi- og fængselsbetjente samt skolelærere. I følgende jobgrupper rapporterer Aere end gennemsnittet, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder: Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, specialpædagoger, læger, socialrådgivere, SOSU'er, portører, brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter samt politi- og fængselsbetjente. > DET NATIONALE FORSKNINGSCEt~TER FOR ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ OG HELBRED I DANMARK