Arbejdslivs Nyhedsbrev

Transkript

1 Arbejdslivs Nyhedsbrev December 2013 Arbejdsulykker bekæmpes med video og e-læringsmodul December 2013 Takket være et samarbejde med Teknologisk Institut har Rockwool på blot to år mere end halveret antallet af arbejdsulykker på virksomhedens to danske fabrikker i Øster Doense og Vamdrup. Rockwool fremstilles af smeltet sten, der opvarmes til 1700 grader, før det bliver flydende. I produktionen bliver den flydende stenmasse fyldt i store turbiner, hvor den bliver trådet som candyfloss og efterfølgende vævet til tykke måtter. Der findes naturligvis en række regler og retningslinjer for medarbejderne på en virksomhed med et relativt højt risikoniveau. Men en sjælden gang sker det, at retningslinjerne ikke bliver fulgt til punkt og prikke, og så kan farlige situationer opstå. Og sikkerhed er ikke kun et spørgsmål om at bruge fysiske værnemidler og kende til arbejdsinstrukserne både hjernen og hjertet skal med for at styrke sikkerhedskulturen. Teknologisk Institut har fra gennemført et projekt i et tæt samarbejde med en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to fabrikker og med høj grad af involvering af medarbejderne i produktionen. Projektets DNA har været inddragelse af medarbejderne. Det var arbejdsmiljøgrupperne på de to fabrikker, som behandlede og diskuterede data fra skadestatistikken ved projektets start. Der blev udviklet et spil om risikoadfærd - kaldet RockSafe - og der blev afholdt fotosafari, hvis temaer var formuleret på baggrund af medarbejdernes vinkler. Et andet stort moment i projektet var afholdelse af en teaterworkshop i samarbejde med skuespillere (og virksomheden Lena Bjørn Story Works). I Porten på Teknologisk Institut i Århus gennemspillede medarbejdere og skuespillere en række situationer fra deres hverdag omkring sikkerhedsadfærd, og disse spil blev senere til indhold i en sikkerhedsvideo og e-læringsmoduler. Alle disse aktiviteter gjorde, at medarbejderne aktivt har påvirket, hvad der er sket i projektet og har udviklet et stort ejerskab. 1

2 - For at sikre varige ændringer i arbejdsrutiner og adfærd er det vigtigt at få medarbejderne til selv at gøre sig nogle tanker om, hvornår de farlige situationer opstår, og hvordan de kan undgås. Desuden er det vigtigt, at ledelsen aktivt deltager i og bakker op om at understøtte en medarbejderdreven udvikling af sikkerhedskulturen på arbejdspladsen. Og det kan faktisk siges meget nemt: Lærer vi at sige til hinanden, hvis noget er farligt, så kan vi undgå, at en kollega kommer til skade, og så sparer virksomheden penge. Samtidig sker der ofte det, at når det bliver legalt at tale om disse ting, opstår modet til også at komme med forslag til forbedringer i produktionen, og på den måde skabe innovative løsninger i virksomheden siger faglig leder Eva-Carina Nørskov fra Teknologisk Institut. I projektet Rocksafe har Rockwool sammen med Teknologisk Instituts arbejdsmiljøkonsulenter udfordret sikkerhedsbevidstheden og sikkerhedsansvaret hos fabriks- og lagerarbejderne samt lederne ved hjælp af blandt andet fotosafari, en sikkerhedsvideo og et stort e-læringsmodul. Og alt dette har reduceret antallet af skader med 55 % i 2012 sammenlignet med Yderligere oplysninger: Faglig leder Eva-Carina Nørskov, Teknologisk Institut, ecn@teknologisk.dk, mobil: Fakta: Teknologisk Institut er godkendt som autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Instituttets rådgivning baserer sig på en kombination af en stærk arbejdsmiljøviden og et stort branchekendskab. I projektet er der udarbejdet et e-læringsmodul, en video og en nyudviklet metode til en mobil enhed, der kan dokumentere og indsamle erfaringer fra såkaldte tilløb til ulykker. Teknologisk Instituts konsulenter gav løbende sparring til en arbejdsgruppe på virksomheden bestående af produktionsdirektør, HR-direktør, to safety officerer og to HR-konsulenter. Teknologisk Institut stod for analyser af skadesdata undervejs, undersøgelse af sikkerhedskulturen samt involvering af medarbejderne og udviklede derudover også storyboard og varetog optagelser og produktionen af både e-læring og sikkerhedsvideo. Eva-Carina Nørskov Telefon: ecn@teknologisk.dk 2

3 Workshop om samarbejde og forretning - aftagere og leverandører i livlig diskussion om telemedicinske løsninger December 2013 Den 28. november afholdt Teknologisk Institut i samarbejde med Alexandra Instituttet, FORCE Technology og DELTA en eksperimenterende, hands-on workshop i regi af projektet Telemed.nu. Målet for workshoppen var at udvikle samarbejds- og forretningsmodeller for en telemedicinsk løsning, der skulle hjælpe en borger - Holger. Deltagerne på workshoppen var både aftagere og leverandører inden for telemedicin og repræsenterede virksomheder, kommuner, regioner og distributører. Workshoppen illustrerede de behov og udfordringer, der er i forhold til samarbejde omkring telemedicin, og de forretningsmæssige konstellationer der skal arbejdes med, når offentlige og private partnere samarbejder om at skabe løsninger. En forretningsmodel beskriver hvordan en organisation skaber, leverer og fanger værdi Osterwalder & Pigneur 2010 Igennem en række øvelser, hvor deltagerne bl.a. skulle bytte roller og repræsentere forskellige interesser, skulle grupperne blive enige om de samarbejdsmodeller, der skulle til for at udvikle en løsning, som vil hjælpe Holgers hverdag og forbedre hans livskvalitet. Deltagerne kortlagde forretningsmodellen (baseret på Business Model Canvas af Osterwalder & Pigneur 2010), hvor både investeringer (f.eks. i tid og penge) og gevinster skulle fordeles mellem aktørerne. Dernæst blev der tegnet et udviklings- og tidsforløb, som fordelte de opgaver, der skulle til for at udvikle en løsning til Holger. 3

4 Det er ikke nemt Diskussionerne var mange, og der var bred enighed om, at det er ikke nemt!. De største udfordringer deltagerne pegede på er organisatoriske forhindringer og økonomiske barrierer. Der var bred enighed om, at selv om der ikke manglede samarbejdsvillighed blandt partnerne, skulle der være klare retningslinjer for de økonomiske vilkår i et samarbejde, og organisationerne skulle være klar til at implementere de nye løsninger. Dette indebærer også uddannelse af medarbejdere og en villighed til at dele sundhedsdata på tværs af kommuner og regioner med de private partnere. Dvs. at der skal skabes et økosystem af aktører, der alle bidrager til den fælles vision om at skabe værdi for borgerne. Telemed.nu arbejder videre med dagens resultater i 2014 og 2015, hvor endnu flere samarbejds- og forretningsmodeller vil blive udviklet og testet af projektets partnere i samarbejde med aftagere og leverandører. Et telemedicinsk økosystem - om Telemed.nu Danmark får flere ældre med kroniske sygdomme, samtidig med at offentlige sundhedsbudgetter er under pres. Digitale løsninger til pleje og behandling på afstand er hjørnesten i omstillingen af sundhedsvæsenet mod mere forebyggelse og hjælp til selvhjælp. Udvikling og anvendelse af telemedicinske løsninger indeholder et stort potentiale for danske virksomheder og offentlige organisationer. Potentialet risikerer dog ikke at blive realiseret pga. manglende integration mellem it-systemer og medicoudstyr, samt organiseringsformer der ikke understøtter effektivt tværsektorielt samarbejde og fravær af incitamenter til brug hos sundhedsprofessionelle, offentlige betalere og slutbrugere. Alexandra Instituttet, DELTA, FORCE Technology og Teknologisk Institut er derfor gået sammen om at igangsætte et økosystem omkring telemedicinske løsninger, som led i regeringens telemedicinske handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Økosystemet bringer private leverandører, sundhedsorganisationer, forskningsmiljøer og brugere sammen i et partnerskab for udvikling af fremtidens telemedicinske løsninger til patienter og borgere. Målene er: Øget udbredelse af telemedicinske løsninger til gavn for patienter og samfundsproduktiviteten. Udvikling af et stærkt eksportorienteret marked for telesundhedsløsninger i Danmark gennem anvendelse af internationale standarder. Skabelsen af et telemedicinsk økosystem baseret på internationale standarder sikrer, at systemløsninger og medicoudstyr kan snakke sammen, og at regulering af løsninger og forretningsmæssige vilkår er gennemskuelige og enkle at håndtere for offentlige og private parter. Fakta om projektet Resultatkontrakten Telemed.nu - Danmark som telemedicinsk foregangsland er indgået mellem Rådet for Teknologi og Innovation samt DELTA, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut i perioden Alexandra Instituttet er projektholder. Ana Maria d Auchamp Telefon: amap@teknologisk.dk 4

5 Kortlægning og technology roadmap for anvendelse af mobile sundheds-it løsninger til fremme af mental sundhed December 2013 I samarbejde med Psykiatrifonden gennemfører Teknologisk Institut en kortlægning af eksisterende it-løsninger og en køreplan for fremtidig teknologiudvikling til fremme af mental sundhed i Danmark. Samarbejdet giver Psykiatrifonden og Teknologisk Institut et overblik over, hvilke teknologier der er rettet mod mental sundhed og psykiatriområdet. Hvilke konkrete teknologiske løsninger er i brug, hvad er erfaringerne og udviklingstendenserne på området? Kortlægningen vil fokusere på brugerrettede teknologier til borgere, der har psykiske problemer inde på livet, og borgere der er i risiko for udvikling af psykisk sygdom. Det drejer sig f.eks. om: Børn og unge Voksne Pårørende Vi vil se på initiativer i kommuner f.eks. i forbindelse med kommunernes implementering af forebyggelsespakken om mental sundhed, og vi vil se på initiativer på frivillighedsområdet, i forskningsregi og blandt private leverandører af digitale løsninger. Vi vil også udvælge et antal internationale cases, der perspektiverer udviklingen i Danmark i de kommende år siger Marie Paldam Folker, seniorkonsulent på Teknologisk Institut. Feltet mobil mental sundhed er nyt i Danmark, men kommuner og regioner gør sig allerede flere erfaringer med afprøvninger af teknologiunderstøttelse på psykiatriområdet. F.eks. indgår telepsykiatri og internetpsykiatri som pilotprojekter i National handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Der er også et hastigt voksende vækstlag af mobil- og webbaserede virksomheder, der udvikler apps, spil og pc-programmer til psykiatriområdet. Hvad er mobil mental sundhed? Mobil mental sundhed er brug af digitale teknologier til fremme af mental sundhed - apps, sociale medier, spil, online og app-assisteret terapi via tablets, pc og smartphone. Området er kendetegnet ved stor udviklingsintensitet og få danske modne løsninger. Psykiatrifonden er meget optaget af at få afdækket potentialet for brugen af digitale teknologier i relation til mental sundhed. Dels kan der være et potentiale, som handler om bedre adgang og tilgængelighed til den rette støtte/hjælp, og dels kan der ligge et potentiale for bedre forebyggelse og ikke mindst for at kunne støtte/hjælpe på en måde, der opleves mere værdig og selvstyret af brugerne selv. Pressechef i Psykiatrifonden Dorthe Lysdal glæder sig derfor til samarbejdet med Teknologisk Institut. Instituttet har viden fra lignende kortlægninger og arbejder i forvejen med velfærdsteknologi - både i udviklingsregi og strategisk. Derudover har Teknologisk Institut de rette netværk og ikke mindst den erfaring og professionalisme, der gør, at de kan samle de vigtigste kapaciteter på området, siger Dorthe Lysdahl. 5

6 Mere information: Marie Paldam Folker, Center for Arbejdsliv, Signe Skov-Hansen, Idé og Vækst, Dorthe Lysdahl, Psykiatrifonden, Marie Paldam Folker Telefon:

7 Health Bridge Bridging Danish and American markets for health technology Danish trade R&D study delegation to USA Boston & Washington December In December 2013 Minister of Health, Astrid Krag heads a new and large-scale Danish export promotion activity in Boston and Washington D.C. Health Bridge The occasion is that the Minister of Health is invited as keynote speaker at the world s largest conference for the growing mobile healthcare market mhealth Summit in Washington. When she enters the podium at this 5th edition of the international conference she will be succeeding speakers such as Bill Gates. The activity is recognition of the fact that Denmark is considered a market leader within the mobile healthcare industry, and is a direct consequence of the deliberate focus to use international standards in the new digital strategy for the health care industry. Especially, it has created a lot of attention in industry circles that Denmark was the first in the world to implement Continua Health Alliance guidelines. Birgit Lübker and Marie Paldam Folker from Danish Technological Institute take part in the Danish delegation, and their main focus will be on technology enabled healthcare, organizational development and business models for scaling-up health and welfare services. Both Birgit and Marie look forward to bring back both knowledge and contacts which will help Denmark a great step further in developing key enablers for smarter deployment of technologies, new business and partner models, a better skilled workforce and the breaking down of policy silos. Look out for more about this in the next newsletter from DTI Centre of Organizational Development, Business and Society. Telemedicine Birgit Lübker Telefon: bilr@teknologisk.dk 7

8 Hvis det skal lykkes at udbrede velfærdsteknologi i kommunerne, skal både borgere og medarbejdere tages i ed Alle landets kommuner har i disse år fokus på brug af velfærdsteknologi på ældre- og handicapområdet. En stor udfordring er at implementere løsningerne ordenligt - og få borgere og medarbejdere til at støtte op om brugen. December 2013 Den 28. november afholdte Center for Arbejdsliv i samarbejde med Robotteknologi CARENET arrangementet Velfærdsteknologi & Arbejdsmiljø. Der deltog 50 personer fra kommuner, virksomheder og organisationer med interesse inden for velfærdsteknologi og arbejdsmiljø. Heraf var der 31 repræsentanter fra 17 kommuner. Det helt store omdrejningspunkt for dagen var brugerinddragelse og implementering af teknologi. Der er langt fra at foretage investeringer i velfærdsteknologiske løsninger til at opnå effekt og bedre bundlinje. Der skal satses på systematisk implementering, hvor medarbejderne inddrages i hele processen. Man skal klæde medarbejderne på med kompetencer og uddannelse samt give dem ejerskab til projektet. Center for Arbejdsliv stod for det indledende oplæg om velfærdsteknologi og ibrugtagning i relation til medarbejderne i kommunerne. Der er på nuværende tidspunkt kun få eksempler på, hvordan velfærdsteknologien påvirker arbejdsmiljøet, da det stadig er et nyt område. Men sikkert er det, at det som ved andre typer af forandringsprocesser kan have både positive og negative effekter for medarbejderne. På den positive side kan velfærdsteknologi være med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, bl.a. ved brug af loftslifte, bade-bækkenstole, benløftere etc. Nogle teknologier reducerer nedslidning af medarbejderne. Andre bevirker, at arbejdsprocesser omlægges eller helt forsvinder. Eksempelvis kan et vasketoilet være med til at gøre borgere mere selvhjulpne og kan også tage en arbejdsopgave fra medarbejdere, som vedkommende nok ikke vil savne. Brug af teknologier der gør borgere mere selvhjulpne, samt forflytningsteknik, loftslifte mv. kan f.eks. gøre, at der kun behøves at være en og ikke to hjemmehjælpere, der tager ud til en borger, når de skal ud af sengen eller på toilettet - ud fra et fornufts- og økonomisk synspunkt er det en ganske god ide. På den negative side kan medarbejderne være bange for, at de kan blive overflødige, når de oplever, der kommer teknologi og robotter, som kan gøre arbejdet. De kan føle tab af kompetencer, når nye teknologier skal betjenes. 8

9 Hvad kan der gøres? Noget af det der kan gøres for at sikre tilfredse medarbejdere, og samtidig en god implementering af velfærdsteknologi, er at involvere medarbejderen i processen. Det er ikke nogen ny sandhed, men alligevel er det godt at repetere. Fordele ved at involvere medarbejderen er bl.a.: Mindske modstand ved senere gennemførsel. Informere: Skabe faktisk viden om teknologi og arbejdsrutiner. Skabe forståelse: Hvorfor skal det ske? Skabe accept: Forpligtelse til løsningen. Udnytte medarbejdernes gode ideer og særlige viden. Nu skal det hele ikke opleves som gråt-i-gråt, for ny teknologi, ændrede arbejdsprocesser og andre forandringer giver også nogle nye muligheder: Man kan få et mere spændende job, ny viden og kompetencer, overflødige arbejdsprocesser kan forsvinde, og man kan lære sine kollegaer at kende på en ny måde. Men det kræver, at man gennemfører en implementeringsproces, hvor medarbejderne inddrages mest muligt. Planen for digital velfærd - en lettere hverdag Arrangementets anden del tog udgangspunkt i den nationale udrulning af vasketoiletter, spiserobotter og hjælp til løft. Der var blandt deltagerne en bred enighed om, at det store gennembrud for brugen af velfærdsteknologi stadig manglede at indfinde sig. Alle kommuner er i gang med deres egne velfærdsteknologiplaner og -projekter. Man mangler dog stadig at se de større projekter, hvor man virkelig kan se, det nytter noget. Der var flere steder en frustration over, at man fra politisk hold havde besparelsesbrillerne på, når man gik i gang med projekterne. Det kunne betyde, at man gevinstrealiserede, inden man havde opnået effekten - med andre ord: Man høstede, før man såede! Planen for digital velfærd - en lettere hverdag er for kommuneren et pres for at skulle opnå resultater ved brugen af velfærdsteknologi. Det kan også tænkes at være den løftestang, der skal bringe teknologien videre fra bare at være test og projekter til egentlig udrulning og drift. Rundbordsdialog om de tre teknologier: Spiserobot, hjælp til løft og vasketoiletter. Teknologisk Institut tilbyder rådgivning om implementering af velfærdsteknologiske løsninger lige fra strategisk planlægning af processen til medarbejderinddragelse og opnåelse af gevinstrealisering. 9

10 Yderligere viden FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG Udgivet af: REGERINGEN/KL/DANSKE REGIONER, september 2013 Om Carenet og flere oplæg fra dagen Casper Burlin Telefon:

11 Energizer: Thorvaldsen på slap line Formål: Fysisk kontakt Øve sig i at tænke kreativt Tid: Ca. 5-7 minutter. Egner sig bedst til gruppestørrelse: personer. Beskrivelse: Stil jer sammen i par. Begge parter skal nu ændre 5 ting på den anden (det går som regel forholdsvist let). Nu skal begge parter ændre 5 ting til (nu bliver det sværere). Nu skal de ændre 10 ting til (dette kan som regel kun lykkes, hvis man begynder at tage ting fra de andre par eller ting ude fra rummet - alt er tilladt). Fif: Du kan variere antallet af ting, der skal ændres, så meget du vil, men pointen er, at det skal blive rigtigt svært for at tvinge deltagerne til at sprænge rammerne for deres konventionelle tænkning. Start eventuelt med at fortælle om, at de nu kan få lov at gøre det, som Thorvaldsen, den danske skulptør, altid drømte om, men ikke kunne, fordi han primært lavede naturalistiske skulpturer. De kan nemlig forme mennesker, ikke i marmor, men i fri fantasi. Her kan du bestille 25 af vores bedste energizers Christina Rosendahl Telefon: crl@teknologisk.dk 11