S Offentligt. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for andre sammenlignelige landes green-card-ordninger sammenlignet

Transkript

1 S Offentligt Dato: 27. juni 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/ Sagsbeh.: NFI Fil-navn: S 3084 Besvarelse af spørgsmål nr. S 3084 stillet af folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen (RV) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. marts Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for andre sammenlignelige landes green-card-ordninger sammenlignet med Danmarks? Svar: I det følgende redegøres der for green-card ordninger i Canada, USA, UK, Tyskland, Nederlandene og Sverige. Endvidere redegøres der kort for de danske regler for opholds- og arbejdstilladelse sammenlignet med de øvrige landes ordninger. Canada I Canada reguleres indvandring med henblik på beskæftigelse bl.a. gennem et særligt system, hvor der gives point efter 6 kriterier: uddannelsesniveau, sprogfærdigheder i de to officielle sprog i landet, erhvervserfaring, alder, på forhånd indgået arbejdsaftale og tilpasningsevne (det kan være ægtefællens uddannelsesniveau eller ansøgerens tilknytning til Canada). Graden af målopfyldelse inden for de forskellige kategorier angives ved et antal point, og opnår ansøgeren en bestemt samlet pointsum, er den pågældende berettiget til opholdsog arbejdstilladelse. Denne beståelsesgrænse reguleres løbende, alt efter hvor mange indvandrere Canada ønsker. Ændringer i antallet af point afspejler ændringer på det canadiske arbejdsmarked samt mere overordnede ændringer i økonomien og samfundet, men antallet reflekterer også de skiftende behov for fremtidig indvandring til Canada. I Canada sker reguleringen generelt og ikke i forhold til enkelte sektorer. Således kræves der i dag mindst 67 ud af 100 mulige point, mens pointtallet før 18. september 2003 var 75. USA I USA kan der ansøges om indrejse med henblik på beskæftigelse på baggrund af adskillige kategorier af visum afhængigt af virksomhedens art, medarbejderens stilling og faglige baggrund. Generelt har veluddannede udlændinge, der ansættes på mellemleder eller lederniveau i USA, god mulighed for at opnå arbejdsvisum til forskel fra udlændinge med beskeden uddannelse, og som påtænker ansættelse på ikke-leder niveau.

2 Som eksempel kan nævnes, at der udstedes visum til udlændinge, som har opnået et jobtilbud, og som har en uddannelse mindst svarende til en bachelorgrad. Der stilles herudover krav om, at pågældende skal ansættes i en position, hvor den pågældende udnytter sin uddannelse. Endvidere kræves, at pågældendes indtægt mindst svarer til lignende stillinger i USA. Der er indført kvotebegrænsninger for antallet af udstedte visum i denne kategori (omkring årligt). Efter det oplyste overstiger antallet af årlige ansøgninger langt kvoten. Endvidere udstedes visum til ansatte i lederstillinger i virksomheder, der er koncernforbundet med amerikanske virksomheder, samt til ansatte i lederstillinger i virksomheder, der har en væsentlig samhandel med USA. For så vidt angår ansøgninger om indrejse på baggrund af ufaglært beskæftigelse kan sagsbehandlingen efter det oplyste strække sig over flere år, idet der i disse sager foretages en vurdering af, om der ikke findes den fornødne arbejdskraft i USA. Endvidere er der mulighed for at ansøge om et green-card gennem det såkaldte US Green- Card Lottery-program, hvorunder der udstedes visa årligt med henblik på permanent ophold og arbejde. Kandidaterne må ikke være statsborgere i lande, hvorfra der er indrejst mere end indvandrere til USA de sidste 5 år. De omhandlede lande omfatter for indeværende blandt andet Canada, Kina, Colombia, Mexico, Pakistan, Indien, Rusland og UK. Endvidere stilles der betingelse om, at kandidater enten skal have en gymnasieuddannelse eller lignende, defineret som gennemførelse af en 12-årig udannelse eller 2 års erhvervserfaring gennem de sidste 5 år indenfor specifikke beskæftigelsesområder. Det vil for eksempel ikke være tilstrækkeligt med erhvervserfaring fra f.eks. rengøringsjobs eller restaurationsbranchen. Erfaring fra almindelige tømrer-jobs vil ikke være tilstrækkeligt, hvorimod erfaring som specialtømrer i bådbyggeri opfylder kravet. UK Labour-regeringen fremsatte i marts 2006 forslag om et pointbaseret indvandringssystem med henblik på at forenkle UK s nuværende system samt i højere grad at tiltrække den arbejdskraft, som UK har brug for. Systemet forventes at kunne gennemføres i midten af Det nye system vil være begrænset til følgende fem kategorier: 1) Højt kvalificerede. Der stilles ikke krav om jobtilbud for at få opholdstilladelse. 2) Kvalificerede. Krav om jobtilbud. 3) Lavtuddannede. Indvandring bliver kvotebaseret efter behov og begrænses til at omfatte lande, hvor der er mulighed for effektiv udsendelse. 4) Studerende. Kun fra lande, hvor der er mulighed for effektiv udsendelse. 5) Blandet gruppe. F.eks. Au pairs, sportsudøvere og kunstnere. Formålet med systemet er i højere grad at tiltrække veluddannede, herunder efterspurgte læger, sygeplejersker, IT-folk og andre med professionelle uddannelser. UK ønsker samtidig at reducere antallet af ufaglærte indvandrere og andre lavt uddannede fra lande uden for EU. Ledige jobs på dette område påtænkes fremover i højere grad besat af borgere fra de nye EU-medlemslande. Kvotebaserede ordninger vil være afgørende for, om lavt uddannede borgere uden for EU får mulighed for at indrejse og opholde sig i UK med henblik på beskæftigelse. Disse kvoter vil være baseret på arbejdsmarkedets konkrete efterspørgsel, der iden- Side 2

3 tificeres af et særligt Skills Advisory Body i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Der vil blandt andet blive lagt vægt på, om ansøgerne kommer fra lande, som UK har indgået en tilbagetagelsesaftale med. UK indførte allerede i januar 2002 et program for højt kvalificeret arbejdskraft, hvorefter der gives arbejdstilladelse på baggrund af et pointsystem. Muligheden for at opnå en høj pointsum og dermed arbejdstilladelse øges blandt andet, såfremt pågældende har et højt uddannelsesniveau, en lang erhvervserfaring, og de seneste 12 måneder har haft en høj indkomst sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst i pågældendes hjemland. Tyskland I 2004 gennemførte Tyskland en større reform af udlændingeområdet og besluttede i den forbindelse at udvide den eksisterende green-card ordning for IT-specialister samt at gøre den permanent. I medfør af den nye indvandringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2005, kan der meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på varigt ophold for særlige kategorier af beskæftigelse, uden at der forinden skal ske godkendelse af den statslige arbejdsformidling. Efter indstilling fra Arbejdsministeriet træffer Bundesrat afgørelse om, hvilke kategorier af beskæftigelse, der skal omfattes af ordningen. Udover IT-specialister er der for indeværende tale om højt kvalificerede forskere, undervisningspersonel med særlig ekspertise og specialister eller topledere inden for handel og industri. For sidstnævnte gruppe kræves endvidere en årsindtægt svarende til min Dkr (brutto). Der stilles krav om, at pågældende vurderes at kunne integreres i det tyske samfund, samt at pågældende kan forsørge sig selv og sin familie. Desuden kræves det i praksis, at pågældende har et konkret arbejdstilbud. For så vidt angår ansøgninger om indrejse og ophold med henblik på ufaglært og faglært arbejde vil der som udgangspunkt blive meddelte afslag. Der kan dog gives opholds- og arbejdstilladelse til faglært arbejdskraft og specialister, herunder sproglærere, præster, køkkenchefer, kunstnere, modeller, professionelle atleter og trænere. Den statslige arbejdsformidling undersøger forud for godkendelsen af arbejdstilladelsen, om der ikke findes tysk eller udenlandsk arbejdskraft i landet, der kan påtage sig det pågældende arbejde, og at løn- og ansættelsesvilkår i det væsentlige er sædvanlige efter tyske forhold. Nederlandene I Nederlandene pågår der overvejelser om oprettelse af et særligt pointbaseret system for indvandring. Det har endnu ikke været muligt at opnå nærmere oplysninger herom fra Nederlandene. Nederlandene vedtog allerede den 1. oktober 2004 et særligt program med henblik på at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, hvorefter højt kvalificerede arbejdstagere, som har opnået et jobtilbud med en indtægt på over euro (brutto) årligt (svarende til ca kr.) meddeles opholds- og arbejdstilladelse. Kravet til den årlige indtægt nedsættes, såfremt pågældende ønsker at arbejde som forsker eller PhD-studerende eller er under 30 år. Side 3

4 Sverige Sverige nedsatte i februar 2004 efter anmodning fra Rigsdagen en særlig kommission, der skal vurdere, om der er behov for en ændring af de eksisterende regler om arbejdskraftsindvandring fra lande uden for EU/EØS, herunder om der er behov for at indføre regler med henblik på at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Sverige. Kommissionen forventes ikke at afgive deres rapport før valget i efteråret. Ifølge de nuværende svenske regler meddeles opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, der har opnået et skriftligt jobtilbud, og hvor arbejdsgiveren garanterer løn- og ansættelsesvilkår mindst svarende til kravene i den overenskomst, som dækker det pågældende beskæftigelsesområde. Endelig stilles der betingelse om, at pågældende er i besiddelse af en bolig. Danmark sammenlignet med øvrige landes ordninger Efter udlændingelovens 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et område, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a, stk. 1, meddeles efter udlændingemyndighedernes nuværende praksis blandt andet til udlændinge, der har indgået en ansættelseskontrakt med en herboende arbejdsgiver. Opholds- og arbejdstilladelse meddeles i lighed med den tyske ordning som udgangspunkt alene, hvis der ikke er herværende arbejdskraft det være sig danskere, EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere der kan påtage sig det pågældende arbejde. Med henblik på en vurdering heraf hører udlændingemyndighederne normalt det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening, forinden der træffes afgørelse i sagen. For så vidt angår områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, er der i lighed med den tyske ordning for særlige kategorier af job etableret en fasttrack-procedure, den såkaldte job-kort ordning. Ordningen indebærer, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening. Opholdstilladelsen betinges alene af, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud, at løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske forhold, og at udlændingen kan forsørge sig selv. De områder, der er dækket af jobkort ordningen, er opregnet på den såkaldte positivliste, som er under løbende revision. For indeværende indeholder positivlisten følgende områder: Ingeniører, vidensarbejdere indenfor naturvidenskab og teknologi, læger, sygeplejersker og IT-specialister. Fælles for Danmarks og Tysklands lister over særligt kvalificeret arbejdskraft er vidensarbejdere og ITspecialister. I Danmark udstedes opholds- og arbejdstilladelse til forskere, der ansættes ved universiteter, højere læreanstalter eller private virksomheder, såfremt der er særlige forsknings- eller undervisningsmæssige grunde hertil. Der foretages ikke den sædvanlige høring af regionale arbejdsmarkedsråd. I Nederlandene og Tyskland er der tillige indført mere lempelige regler for forskeres indrejse og beskæftigelse. Side 4

5 Det fremgår af regeringens aftale om fremtidig indvandring indgået som en del af Velfærdsforliget af 20. juni 2006, at job-kort ordningen udvides, således at flere jobtyper i fremtiden bliver optaget på listen. Udvidelsen af listen vil ske efter konsultation med relevante organisationer herunder Beskæftigelsesrådet og på baggrund af arbejdsmarkedsrådenes flaskehalsanalyser. Listen vil løbende blive tilpasset udviklingen på det danske arbejdsmarked. Endvidere indføres der en generel udvidelse af job-kort ordningen, således at et konkret jobtilbud inden for andre jobområder, hvor der ikke er mangel på arbejdskraft, udløser opholdstilladelse, såfremt den årlige aflønning er over kr., og ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Til sammenligning indførte Nederlandene i 2004 et særligt program med henblik på at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, hvorefter højt kvalificerede arbejdstagere, som har opnået et jobtilbud med en indtægt svarende til ca kr. årligt meddeles opholds- og arbejdstilladelse. Aftalen omfatter endvidere etableringen af en green-card ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge mulighed for at opnå et udvidet jobsøgningsvisum i op til seks måneder med henblik på at søge arbejde i Danmark. Green-card ordningen er et point-system, der giver udlændinge point efter kvalifikationer, som er relevante for, at den pågældende hurtigt kan finde arbejde i Danmark. Pointene kan eksempelvis afhænge af uddannelse, sprogfærdigheder, erfaring og alder. Kriterierne vil blive tilpasset på baggrund af erfaringerne med ordningen og behovet for arbejdskraft. Den konkrete udformning af green-card ordningen drøftes i forligskredsen. Til sammenligning opererer UK og Canada som nævnt ovenfor med et pointbaseret system afhængigt af blandt andet uddannelsesniveau og erhvervserfaring med henblik på at opnå arbejdstilladelse. Green-card ordningen giver endvidere udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, mulighed for i forlængelse heraf at blive i Danmark i op til seks måneder med henblik på at søge arbejde. For at kunne blive i landet skal udlændingen finde fast job, der lever op til kriterierne for opholdstilladelse med henblik på arbejde inklusiv den udvidede job-kort ordning, det vil sige jobs indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft eller jobs med en årlig aflønning over kr. Side 5