Ny indvandring nye udfordringer

Transkript

1 Ny indvandring nye udfordringer Indvandringen til Danmark har de senere år ændret karakter, hvilket fører nye udfordringer med sig. Der ankommer i dag langt flere indvandrere fra vestlige lande end fra ikke-vestlige lande med det formål at arbejde i Danmark. Manglen på arbejdskraft anses også fremover for at være en central udfordring, og lovgivningen er nu ændret, så ordningerne for arbejdskraftindvandring er fleksible og løbende kan tilpasses de behov, der er på arbejdsmarkedet. Derudover er sagsbehandlingen af ansøgningerne i dag tilrettelagt hurtigt og smidigt. Udfordringen er også at tilrettelægge nye tilbud, som skal bidrage til at integrere det stigende antal arbejdskraftindvandrere i det danske samfund, så de får lyst til at blive i Danmark og tage del i samfundslivet. Claes Nilas Departementschef i Integrationsministeriet Figur 1: Nettoindvandring blandt indvandrere med oprindelse i vestlige og ikkevestlige lande i perioden Indledning Der er de senere år sket markante ændringer i indvandringen til Danmark. Det er overordnet set i dag en helt anden type indvandrere, der kommer til landet end tidligere. I 2001 var det hovedsageligt indvandrere fra ikke-vestlige lande, 1 der kom til Danmark som flygtning eller familiesammenført. I dag er billedet ændret. Nu kommer der i meget høj grad indvandrere fra vestlige lande til landet, især velkvalificerede EU-borgere og specialister, som søger hertil for at studere eller arbejde. Den nye kurs i indvandringspolitikken blev i høj grad lagt med regeringsskiftet i slutningen af 2001, omend der også i slutningen af 90 erne blev foretaget stramninger af familiesammenføringsreglerne. Men fra 2002 er der foretaget en lang række lovændringer i udlændingeloven, senest i foråret 2008 med Jobplanen. Med Jobplanen sikres yderligere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Den ny indvandring er således i høj grad et resultat af strammere familiesammenføringsregler og en lempelse af reglerne for arbejdskraftindvandring. I det følgende beskrives overordnet ændringerne i den generelle indvandring til Danmark og de seneste lovændringer. Endvidere tegnes et billede af, hvem de nye arbejdskraftindvandrere typisk er. Derudover redegøres for en række tiltag, der skal sikre, at vi får integreret de nye arbejdskraftindvandrere fra dag ét i det danske samfund. 2. Tendenser i den generelle indvandring til Danmark Der er som nævnt siden 2001 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. Indvandringen er faldet kraftigt blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, men er derimod steget blandt indvandrere fra vestlige Note 1 Ikke-vestlige lande er alle andre lande end: Norden, EU-lande, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand o Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Saer15. Note: De tolv nye EU-lande er for alle årene kategoriseret som vestlige lande. lande. I 2004 var nettoindvandringen til Danmark således for første gang større blandt indvandrere fra vestlige lande end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande (se figur 1) og tendensen er fortsat frem til i dag. Fra 2001 til 2008 er nettoindvandringen faldet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande fra ca personer til ca personer, svarende til et fald på 21 pct. I 2005 ankom det laveste antal i perioden med kun indvandrere fra ikke-vestlige lande. Antallet har været stigende igen herefter. Nettoindvandringen blandt indvandrere med oprindelse i vestlige lande har derimod været kraftigt stigende i perioden Fra 2001 til 2008 steg nettoindvandringen blandt indvandrere fra vestlige lande fra til personer, svarende til en stigning på 360 pct. Den største stigning skete fra 2005 til 2006 med 51 pct., hvorefter stigningen har været aftagende (46 pct. fra 2006 til 2007 og 24 pct. fra 2007 til 2008). Et andet markant skift i indvandringen siden 2001 er endvidere sket med hensyn til det opholdsgrundlag, som indvandrerne har. Som det 4

2 Figur 2: Udviklingen i meddelte opholdstilladelser mv. i perioden * Regeringen fremsatte i uge 9 i 2009 et lovforslag, der helt ophæver overgangsordningen. Det betyder, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at statsborgere fra de nye EU-lande skal have udstedt arbejdstilladelse efter udlændingelovens regler, men i stedet vil blive omfattet af EU-reglerne Asyl og familiesammenføring Erhvervs- og studieophold EU/EØS-opholdsbeviser (EU-borgere) Udviklingen over de senere år på arbejdsmarkedet har endvidere medført, at det nu er hurtigt, nemt og smidigt for arbejdsgivere at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU og Norden. Allerede i 2002 blev der indført en jobkortordning, der betød smidig adgang for udvalgte stillingsbetegnelser, blandt andet læger, sygeplejersker og IT-specialister den såkaldte positivliste, hvor udlændingemyndighederne kunne træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale beskæftigelsesråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening. Siden kom beløbsordningen til i 2007, hvorefter der ikke stilles andre krav, end at den pågældende udlænding tjener et nærmere fastsat årligt beløb, og et pointbaseret greencard, der giver kvalificerede udlændinge mulighed for at indrejse i Danmark i seks måneder med henblik på at søge beskæftigelse. Kilde: Udlændingeservice, bl.a. Tal og fakta på udlændingeområdet 2007, marts Note: Tallene for 2008 er foreløbige. fremgår af figur 2, er antallet af personer med en asyl- eller familiesammenføringstilladelse faldet markant siden I 2001 fik ca personer en opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført mv. I 2008 er dette tal faldet til ca personer et fald på 71 pct. Samtidig er antallet af personer med en opholdstilladelse til at arbejde eller studere 2 (erhvervs- og studieophold og EU/EØS-opholdskort/registreringsbeviser) steget markant. Samlet er der sket en stigning fra ca personer i 2001 med en tilladelse til at arbejde eller studere til ca personer i 2008 (svarende til en firedobling). Der er i figuren et meget tydeligt knæk i graferne fra 2007 til 2008 vedrørende erhvervs- og studieophold samt EU/EØS-opholdsbeviser. Det skyldes en lempelse af Østaftalen, som blev gennemført pr. 1. maj Borgere i en række nye EU-lande, som tidligere skulle have en opholdstilladelse (under erhvervs- og studieophold), kan nu sidestilles med øvrige EU-borgere, og skal nu alene opfylde betingelserne for at få udstedt et EU/EØS-opholdsbevis efter EU-reglerne. 3. De seneste ændringer i reglerne omkring arbejdskraftindvandring Udvidelsen af EU med en række nye lande i 2004 medførte, at man i Danmark indførte en overgangsordning for adgangen til det danske arbejdsmarked for statsborgere fra disse lande, en såkaldt Østaftale. Overgangsordningen er siden hen flere gange blevet justeret og ændret med henblik på en gradvis udfasning, så det danske arbejdsmarked gradvis kunne tilpasse sig en situation uden overgangsordning pr. 1. maj I februar 2008 indgik regeringen en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om en Jobplan, der har til formål at skaffe mere arbejdskraft i Danmark. Ét af de væsentligste elementer i aftalen er en markant udvidelse af mulighederne for international rekruttering, idet manglen på arbejdskraft også på længere sigt forventes at være en central udfordring i lyset af den demografiske udvikling uagtet aktuelle økonomiske konjunkturer. Der er i Jobplanen også fokus på at forbedre servicen overfor arbejdstagere og arbejdsgivere, og der er som følge heraf blandt andet fastsat et mål for sagsbehandlingstiden (servicemål) i Udlændingeservice på 30 dage for ansøgninger, der er fuldt ud oplyste og omfattet af positivlisten, beløbsgrænsen, greencardordningen og koncernordningen, jf. nedenstående. De udlændingeretlige tiltag i Jobplanen blev implementeret ved en ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft pr. 1. juli De nye muligheder er: Udvidelse af positivlisten Den eksisterende positivliste er objektiviseret. Det vil sige, at den fremover fastsættes administrativt på baggrund af den løbende overvågning af arbejdsmarkedet gennem anvendelsen af den såkaldte Arbejdsmarkedsmodel. Stillinger inden for områder med mangel på arbejdskraft, som kræver kvalificeret arbejdskraft, er omfattet af positivlisten. Det betyder, at udlændinge, der er bachelorer, eller som har en mellem- Note 2 Opholdstilladelse benyttes i artiklen som samlebetegnelse for opholdstilladelser, EU-opholdsbevis og registreringsbevis for EU-borgere. 5

3 Faktaboks 1: Greencardordningens pointsystem (ifølge 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. 9 a, stk. 15). Kriterium Point 1. Uddannelse (der gives point for ét uddannelsesniveau) Bonus for uddannelsesretning (inden for område omfattet af positivlisten) 10 Bonus for anerkendt universitet Sprogfærdigheder Arbejdserfaring som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten Anden arbejdserfaring 5 4. Tilpasningsevne Alder Note: En udlænding skal opnå 100 point for at kunne få opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a, stk. 2, nr. 1. lang videregående uddannelse, uden høring af Det regionale Beskæftigelsesråd eller den relevante brancheorganisation, kan få opholds- og arbejdstilladelse, hvis den stilling, den pågældende er tilbudt, er omfattet af positivlisten. Reguleringen sker to gange årligt og er afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet. Beløbsgrænsen Beløbsgrænsen er nedsat fra kr. til kr. inklusiv arbejdsmarkedspension, hvilket gør det lettere for udlændinge at komme hertil for at arbejde. Samtidig holdes beløbsgrænsen på et så højt niveau, at det vil sikre, at der er tale om ansættelser i funktioner, som kræver kompetencer, der er efterspurgte af virksomheder her i landet. Beløbet er politisk fastsat og satsreguleres ikke. Bestemmelsen er i udlændingeloven blevet til en bemyndigelsesbestemmelse for at øge ordningens fleksibilitet. Integrationsministeren kan således ved konjunkturændringer og ændringer i efterspørgslen på arbejdskraften i øvrigt justere beløbsgrænsen. Udvidet greencardordning Den udvidede greencardordning giver nu udlændinge mulighed for både at søge og tage arbejde her i landet på baggrund af et pointsystem. For at kunne få opholdstilladelse efter den aktuelle greencardordning skal udlændingen i alt opnå minimum 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder (se mere i faktaboks 1). Samtidig er den periode, som udlændinge kan opholde sig her i landet, blevet udvidet til tre år. Arbejdskraftindvandreren, og den eventuelt medfølgende familie, skal være selvforsørgende, og der stilles krav om, at den pågældende ved ansøgningen kan dokumentere at råde over et beløb svarende til starthjælp i et år. 3 Pointkravet er fastsat i en bekendtgørelse nr. 640 af 25. juni 2008 for at gøre ordningen så smidig og fleksibel som mulig. Hensigten er, at den løbende skal tilpasses samfundets behov for udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Koncernopholdstilladelse Koncernopholdstilladelse er en nyskabelse, der giver koncerner i Danmark mulighed for at hente medarbejdere, der er ansat i en udenlandsk del af virksomheden, hertil for periodevis at arbejde, uden at de hver gang skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. Ordningen forudsætter, at medarbejderne har særlige evner eller kvalifikationer. Virksomhederne kan blive forhåndsgodkendt til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, men den enkelte ansøger skal stadig have en individuel opholds- og arbejdstilladelse. Jobskifte Indvandrere, der er her i landet for at arbejde, kan begynde på et nyt arbejde, inden de har fået fortsat opholdstilladelse. Derudover kan indvandrere, der har fået opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsgrænsen, desuden blive i Danmark i en seks måneders periode for at søge nyt arbejde, når deres kontrakt udløber eller hvis de bliver uforskyldt ledige. Har vedkommende efter seks måneder ikke fået arbejde, der giver grundlag for en opholdstilladelse, skal vedkommende udrejse. Formålet med ændringerne er ikke at give en videregående adgang til at tage beskæftigelse her i landet, men snarere et ønske om at fastholde de kvalificerede indvandrere, som allerede er indrejst, og som er påbegyndt deres integration, gennem en mere fleksibel adgang til jobskifte. Fastholdelse i særlige situationer Indvandrere, som er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed (i praksis to år), kan få en ny opholdstilladelse, hvis deres tidsbegrænsede opholdstilladelse som f.eks. flygtning eller familiesammenført inddrages eller nægtes forlænget. Formålet med bestemmelsen er at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft, som typisk er oplært og har opbygget kvalifikationer og kompetencer i løbet af et ansættelsesforhold, og som virksomheden ville miste, hvorved integrationsindsatsen ville gå til spilde, hvis der ikke kunne gives opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af de nye regler, er der nu fokus på at sikre, at ordningerne er så fleksible, at de hurtigt kan følge med ændringerne på arbejdsmarkedet og på, at det alene er den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af arbejdsgiverne, som vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Derudover skal sagsbehandlingen foregå inden for én måned, så adgangen til arbejdsmarkedet kan ske hurtigt og smidigt. Note 3 Den månedlige starthjælp var i 2008 for enlige personer over 25 år kr. og for gifte eller samlevende personer over 25 år kr. Der er således tale om et beløb på henholdsvis kr. og kr. 6

4 Tabel 1: Antal opholdstilladelser til at arbejde i Danmark fra 2003 til 2008* fordelt på kategorier * Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande 2, Østaftalen Arbejdstagere omfattet af Jobplanen (tidl. jobkortordningen) eller specialister Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt I alt Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice på baggrund af udlændingemyndigheders IT-systemer. Note 1: En opholdstilladelse efter 3, stk. 1 vedr. selvstændigt erhverv indgår i opgørelsen for årene , men ikke for Note 2: Den 1. maj 2004 blev ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) optaget i EU, som yderligere blev udvidet med to lande (Bulgarien og Rumænien) pr. 1. januar For ti af disse lande (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) gælder der frem til 1. maj 2008 en overgangsordning vedrørende lønarbejde, der sikrer en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. Personer fra disse lande indgår derfor i den særskilte kategori lønarbejde til personer fra de nye EU-lande (Østaftalen lempes pr. 1. maj 2008, hvorefter arbejdstagere fra de nye EU-lande under visse betingelser kan sidestilles med øvrige EU-borgere). For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-borgere. Note 3: Fra 1. juli 2008 indeholder denne kategori: beløbsordning, positivliste, greencard-ordningen (pointbaseret) og koncernopholdstilladelse samt øvrige specialister. * Tallene for 2008 er foreløbige. 4. Den ny indvandring i tal De opholdstilladelser, 4 der gives med henblik på at arbejde i Danmark, fordeler sig på fire hovedkategorier: 1. Arbejdstagere og selvstændige, som er EU/EØS-borgere (omfatter siden 1. maj 2008 også borgere fra de nye EU-lande). 2. Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande under Østaftalen (ændret pr. 1. maj 2008). 3. Arbejdstagere omfattet af Jobplanen (tidligere jobkortordningen) og andre specialister. 4. Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt. Det er vigtigt at bemærke, at der kan være langt flere udenlandske arbejdstagere, der er ankommet til Danmark i 2008, end de ovennævnte. Personer fra de nordiske lande kan f.eks. frit indrejse og arbejde i Danmark og EU-borgere kan arbejde i Danmark op til tre måneder uden et opholdsbevis. To ud af tre arbejdskraftindvandrere i 2008 kommer fra Polen, Tyskland, Indien, Rumænien eller Litauen. Halvdelen af alle kommer alene fra vores to nabolande Polen (43 pct.) og Tyskland (7 pct.). Personer fra Indien er de senere år steget meget og ligger nu på en tredjeplads over lande, hvorfra arbejdskraftindvandringen kommer. Der gives en nærmere beskrivelse af de enkelte ordninger i faktaboks 2. I 2008 viser de foreløbige tal, at omkring personer fik en opholdstilladelse til at arbejde i Danmark (se mere i tabel 1). Heraf kommer langt hovedparten fra vores nabolande i EU. I 2008 var det alene knap opholdstilladelser plus fra de nye EU-lande, dvs. 79 pct. af alle opholdstilladelser til at arbejde, som blev givet til EU-borgere. Der sker fra 2007 til 2008 et voldsomt fald i antallet af opholdstilladelser under Østaftalen (fra til 4.400) og en tilsvarende stigning blandt arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS, idet Østaften lempes og arbejdskraftindvandrere fra de nye EU-lande sidestilles med øvrige EU-borgere. Jobplanen (tidl. jobkortordningen) og ordningen for specialister omfatter en særlig smidig ordning for højtuddannet arbejdskraft og for arbejdskraft på områder med mangel på arbejdstagere. Disse ordninger er de senere år blevet udvidet markant. I 2008 blev således givet knap opholdstilladelser hertil, og antallet har været støt stigende de senere år. Endelig gives opholdstilladelser til arbejdstagere og selvstændige i øvrigt, som ligeledes har været stigende gennem en årrække. Tabel 2: De fem lande, hvorfra der var flest der fik opholdstilladelse til at arbejde i Danmark i løbet af 2008*. Mænd Kvinder I alt 1. Polen Tyskland Indien Rumænien Litauen Øvrige lande I alt på erhvervsophold Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice på baggrund af udlændingemyndigheders IT-systemer. * Tallene for 2008 er foreløbige. Note 4 Det bemærkes, at oplysningerne i artiklen baserer sig på personer, der har søgt og fået opholdstilladelse i Danmark med henblik på at arbejde. Det vides ikke ud fra disse analyser, om personerne, efter de har fået en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, rent faktisk er indvandret til Danmark, men det må formodes, at en stor andel af de personer, der får en opholdstilladelse, vælger at benytte sig heraf. Derudover kan en person have fået mere end en opholdstilladelse i et givent år. Antallet af opholdstilladelser kan således ikke fuldt ud anvendes som udtryk for antallet af personer, der indvandrer til Danmark. 7

5 Der er hovedsagligt tale om mænd i alderen år, der får opholdstilladelse til at arbejde i 2008 (se også figur 3). De kvinder, der får opholdstilladelse til at arbejde, er yngre, de er primært mellem 19 og 29 år. Figur 3: Udviklingen i opholdstilladelser til at arbejde i Danmark i 2008 fordelt på køn og alder En opgørelse over antallet af ansøgninger om arbejdstilladelse (herunder også ansøgninger om forlængelser) de seneste måneder viser, at der fra august 2008 til februar 2009 har været et fortsat stabilt højt antal ansøgninger. Der er således endnu ikke tegn på, at efterspørgslen efter udenlandsk arbejdskraft falder. Siden 1. juli 2008 er især antallet af ansøgninger og opholdstilladelser til de udvidede ordninger under aftalen om den ny Jobplan steget Under 18 år år år år år 50 år og derover Kvinder Mænd Kilde: Særkørsler fra Udlændingeservice på baggrund af udlændingemyndigheders IT-systemer. Faktaboks 2: Muligheden for at komme til Danmark for at arbejde i 2008 Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse til Danmark for at opholde sig her og arbejde i landet. De skal altså ikke have visum eller opholdstilladelse. Øvrige statsborgere kan komme til Danmark for at arbejde efter følgende regler: Arbejdstagere og selvstændige fra EU/EØS-lande: EU-statsborgere (inkl. Cypern og Malta) kan opholde sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Der gælder dog en særlig overgangsordning for arbejdstagere fra ti nye EU-lande (se nedenstående under arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande). En EU-statsborger kan opholde sig frit i Danmark i op til tre måneder. Hvis EU-statsborgeren leder efter et arbejde under opholdet, må han eller hun være her op til seks måneder. Ved lovligt ophold ud over de tre eller seks måneder skal EU-statsborgeren lade sig registrere ved at søge om et registreringsbevis. EØS-statsborgere og statsborgere i Schweiz sidestilles med EU-statsborgere med hensyn til opholdsret. Pr. 1. maj 2008 omfatter denne ordning også de nye EU-lande, som tidligere var omfattet af Østaftalen, når der er tale om ordinær ansættelse, som er omfattet af en overenskomst. Arbejdstagere fra udvalgte nye EU-lande: Der gælder en overgangsordning (den såkaldte Østaftale) for arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Statsborgere fra de nævnte ti lande kan dog pr. 1. maj 2008 sidestilles med øvrige EU-borgere, såfremt der er tale om ordinær ansættelse dækket af en overenskomst. Øvrige kan få arbejdstilladelse, hvis de får beskæftigelse enten på overenskomstmæssige vilkår eller på anden måde under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Opholds- og arbejdstilladelse gives normalt for højst et år ad gangen med mulighed for forlængelse. Forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister kan få opholdstilladelse for højst tre år med mulighed for forlængelse. I alle tilfælde gives opholdstilladelsen dog højst for kontraktperiodens varighed. Arbejdstagere omfattet af Jobplanen (tidl. jobkortordningen) og specialister: Den 1. juli 2002 blev indført en jobkortordning, der indebærer, at der gives opholdstilladelse til udlændinge, der har et jobtilbud på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (en særlig positivliste). Jobkortordningen er den 1. juli 2008 blevet udvidet, således at stillinger med en årlig løn på mindst kr. (2008-niveau) er omfattet af ordningen uafhængigt af branche og stilling (benævnes nu beløbsordningen), som pt. gives for op til tre år af gangen med mulighed for forlængelse. I andre tilfælde er det muligt for særlige specialister, hvis beskæftigelsesområde ikke fremgår af positivlisten, at få opholdstilladelse, hvis der sker en forudgående høring af de relevante organisationer, inden der gives tilladelse. Pr. 1. juli 2008 blev yderligere som led i Jobplanen indført en greencardordning, som ud fra et pointsystem giver mulighed for at opholde sig i Danmark op til tre år med henblik på at søge job samt arbejde, og en koncernopholdstilladelse, der giver mulighed for koncerner eller virksomheder, der er etableret i Danmark, at hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af koncernen/virksomheden til Danmark. Arbejdstagere og selvstændige i øvrigt: Øvrige udlændinge kan i visse tilfælde få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på at arbejde her. Det er dog en betingelse, at væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det. Sådanne hensyn kan fx være, at der ikke i forvejen findes personer her i landet, som kan udføre arbejdet. Det er under alle omstændigheder en betingelse, at der er indgået en ansættelseskontrakt mellem den pågældende udlænding og arbejdsgiveren. Opholds- og arbejdstilladelse gives normalt for højst et år ad gangen med mulighed for forlængelse. Udlændinge kan desuden få opholdstilladelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis der er særlige danske erhvervsinteresser i, at virksomheden etableres i Danmark. En udenlandsk selvstændig erhvervsdrivende vil som hovedregel få opholds- og arbejdstilladelse for højst et år ad gangen med mulighed for forlængelse. Danmark har desuden indgået Working Holiday-aftaler med Japan, Australien, New Zealand, Chile og Canada. Aftalerne giver unge fra disse lande mulighed for at få opholdstilladelse i op til et år, hvor der må arbejdes i op til seks måneder. Kilde: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 8

6 5. Hvordan integrerer vi de nye indvandrere? Den markante vækst i arbejdskraftindvandringen de senere år er en særlig udfordring for det danske samfund. Indtil videre er der ikke noget, som tyder på, at denne udvikling vil vende. Den hidtidige integrationsindsats, der især har rettet sig mod flygtninge og familiesammenførte samt deres efterkommere, har haft deltagelse på arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt. Arbejdskraftindvandrerne har et arbejde, når de kommer til Danmark. Den nye indvandring stiller os derfor over for nye udfordringer i integrationsindsatsen. For det første er det vigtigt, at arbejdskraftindvandrerne og deres medfølgende familier hurtigt falder til i lokalsamfundet. Det giver ikke mening at bruge millioner af kroner på at hente f.eks. ingeniører og læger i udlandet, hvis de rejser med det samme igen, fordi familien ikke trives. For det andet skal vi sikre, at de indvandrere, der bliver her i en længere periode, fastholdes på arbejdsmarkedet og tager del i fællesskabet. Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet gennemførte sidste år en undersøgelse for at afdække, hvilke ønsker de udenlandske arbejdstagere har til integrationsindsatsen. Undersøgelsen viser bl.a., at de udenlandske arbejdstagere er en ressourcestærk gruppe, der stiller særlige krav til kvalitet og indhold i myndighedernes information. De nye indvandrere efterspørger lokale netværk med sociale og faglige aktiviteter, et godt danskundervisningstilbud - gerne inden ankomsten til Danmark - en one-stop-shop med én fælles indgang til myndighederne og en help-line service, der kan besvare spørgsmål, som arbejdstageren ikke kan eller vil dele med virksomhedens HR-afdeling. Der er taget en række initiativer, der retter sig mod disse ønsker og behov. Disse initiativer supplerer den indsats, som danske virksomheder selv gennemfører for at fastholde og integrere de nye medarbejdere og deres familier. Især er der gode erfaringer på store virksomheder som f.eks. Microsoft, A.P. Møller, Novo Nordisk med at have en særlig indsats for ansatte fra udlandet. Det er overordentligt vigtigt, at virksomhederne over en bredere kam bliver bedre til at tage imod og sikre en positiv integration af de arbejdskraftindvandrere, der kommer til landet. Ligeledes bør også kommunerne have bedre øje for de nye arbejdskraftindvandrere og deres trivsel. Kommunerne bør tage fat straks, de nye borgere flytter til kommunen, hvor engagementet er størst. Den lokale indsats bør være tilpasset den enkeltes behov og vil derfor kræve et tværfagligt samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger. Det er ligeledes vigtigt, at kommunerne klart informerer de nye borgere om, hvilke tilbud de kan forvente, og følger op på indsatsens resultater. Som opfølgning på regeringens Jobplan er Integrationsministeriet ved at udvikle familiepakker, så udenlandske arbejdstagere og deres familier får bedre information om det danske samfund og et godt netværk i lokalsamfundet. Familien vil bl.a. få tilbudt en informationspakke og et introduktionsforløb om det danske samfund. Desuden kan familien - efter canadisk forbillede - få tilknyttet en vært, der f.eks. kan introducere familien til lokalsamfundet og foreningslivet, give lektiehjælp og sprogtræning. Værten kan være en virksomhed, uddannelsesinstitution, forening eller familie. Familier med børn kan også få information om f.eks. de lokale dagpasnings- og skoletilbud, det danske uddannelsessystem samt udvalgte uddannelsers og jobfunktioners indhold. Integrationsministeriet er også ved at udvikle et danskundervisningstilbud på internettet - Online Dansk - så udenlandske arbejdstagere og deres familier kan begynde at lære dansk, inden de kommer til Danmark. Allerede i december 2008 lancerede Integrationsministeriet en portal til eksisterende danskundervisningstilbud på internettet samt det første af tre orienteringsmoduler, som kommer til at indgå som en del af Online Dansk. Orienteringsmodulet handler om arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed og er tilgængelig på både engelsk, tysk og polsk. Folketinget skal nu tilslutte sig, at Online Dansk, som en public serviceydelse, kan stilles gratis til rådighed for alle interesserede i både ind- og udland. Integrationsministeren har derfor fremsat lovforslag i Folketinget om, at Integrationsministeriet fremover skal tilbyde gratis erhvervsrettet danskundervisning på internettet. Online Dansk bliver opdelt i moduler af stigende sværhedsgrad. Hvert modul indeholder opgaver i lytning, udtale, læsning og skrivning. Der indbygges opgaver og prøver på hvert modul, så brugeren selv kan vurdere sit udbytte af danskundervisningen. Udlændingeservice har etableret et netværk med de virksomheder, der rekrutterer udenlandsk arbejdskraft. Det nye netværk skal sikre en endnu bedre løbende dialog mellem Udlændingeservice og virksomhederne. Udlændingeservice vil anvende dialogen til at få førstehåndsviden fra brugerne om, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre i sagsbehandlingen samt kontakten med virksomhederne. Udlændingeservice vil desuden fortælle om de mange tilbud til virksomhederne, som Udlændingeservice har på hylderne, for eksempel muligheden for at få en fast kontaktperson. Endvidere etableres i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriet et netværk for udenlandsk arbejdskraft. Som en del af netværket skal der afholdes en række fastholdelses- og integrationsarrangementer for de nye indvandrere og deres arbejdspladser. Desuden vil netværket omfatte en hjemmeside, der bl.a. skal indeholde oplysninger om arrangementerne, et dialogforum, hvor brugeren kan skabe netværk med andre brugere samt en help-line service, hvor brugeren kan få svar på aktuelle fastholdelses- og integrationsspørgsmål. Integrationsministeriet har ligeledes i samarbejde med Udenrigsministeriet åbnet et Work-in-Denmark Center på den danske ambassade i Indien. Centret er en one-stop-shop, der skaber én samlet indgang til sagsbehandling og rådgivning for indere, der ønsker at arbejde her i Danmark, og for danske arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere højtkvalificeret indisk arbejdskraft. På centret er der bl.a. udstationeret en udlændingeattaché, som skal gøre ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse klar til afgørelse i Danmark. Centret skal endvidere hjælpe indiske arbejdstagere med råd om jobsøgning, sprogundervisning samt om praktiske spørgsmål, for eksempel omkring boligforhold. 9

7 Samtidig har Beskæftigelsesministeriet lanceret en ny servicepakke for international rekruttering. Der er bl.a. etableret en internetportal - workindenmark.dk - hvor arbejdsgivere og arbejdstagere kan få information om f.eks. rekruttering fra udlandet samt arbejds- og levevilkår i Danmark. I tilknytning til portalen er der oprettet en job- og CV-bank, hvor virksomheder kan opslå stillinger for udenlandsk arbejdskraft, og hvor udenlandske jobsøgere kan lægge deres CV'er ind. Desuden er oprettet tre specialenheder Workindenmark-centre - der skal vejlede såvel udenlandske arbejdstagere, der er på udkig efter job i Danmark, som danske arbejdsgivere, der er på udkig efter arbejdskraft i udlandet. Integrationsministeriet afholdt i september 2008 en større konference i samarbejde med DI om nedbrydning af barrierer for rekruttering og fastholdelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Formålet med konferencen var at indlede en dialog mellem erhvervslivet, interesseorganisationer og andre offentlige myndigheder om mulighederne for at tiltrække og fastholde højt kvalificerede udenlandske arbejdstagere og deres familier. Det var herunder hensigten at indhente konstruktive forslag til ændringer af håndteringen af erhvervssager hos udlændingemyndighederne og få inspiration til målrettede integrationsfremmende tiltag. Der blev som opfølgning på konferencen nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervslivet, interesseorganisationer og relevante ministerier, som forventer at komme med en rapport her i 2009 med yderligere forslag til initiativer og forbedringer. Også i andre lande bliver der igangsat integrationsinitiativer for arbejdskraftindvandrere. For eksempel vil den norske regering undersøge mulighederne for at etablere en selvstændig internetportal med al relevant information om arbejdskraftindvandring rettet mod både udenlandske arbejdstagere og norske arbejdsgivere. Den norske regering overvejer endvidere at udvikle en startpakke for arbejdskraftindvandrere med information om arbejde og ophold. Desuden skal de frivillige organisationer tilskyndes til at bidrage aktivt i arbejdet med at styrke indvandrernes sociale netværk og give information. Det vil derfor være naturligt, at vi i Danmark udveksler erfaringer med bl.a. de norske myndigheder under implementeringen af vores integrationsinitiativer for arbejdskraftindvandrerne. 6. Indvandringen til Danmark har som det er fremgået af artiklen ændret karakter. Den primære indvandring er i dag velkvalificerede personer, der kommer hertil for at arbejde. Der har i de seneste ændringer af udlændingeloven været fokus på at sikre fleksibiliteten i ordningerne, så indvandringen løbende kan tilpasses de behov, der er på det danske arbejdsmarked. Ordningerne er nu skruet sådan sammen, at de kan justeres op og ned efter behov. F.eks. kan betingelserne for opholdstilladelse gennem positivlisten og greencardordningen tilpasses efter, hvilke typer arbejdskraft og hvor meget der aktuelt er behov for. Derudover har der været fokus på en smidig og hurtig sagsbehandling, og de fleste sager behandles i dag på én måned eller derunder. Den ny arbejdskraftindvandring skaber nye udfordringer for det danske samfund. Udfordringer som Integrationsministeriet samarbejder med andre ministerier og aktører, herunder LO, DI og DA, om at sikre bliver løst. Der er således en løbende dialog med arbejdsmarkedets parter og andre aktører om opgaven. Det er overordentligt vigtigt, at der ydes en fokuseret indsats for at sikre integrationen af den ny arbejdskraftindvandring, idet det er nødvendigt, at de nye arbejdskraftindvandrere bliver aktive medborgere i det danske samfund. Det sikres bl.a. gennem en hurtig og målrettet information. De nyankomne skal ikke rende fra Herodes til Pilatus, når de ankommer, for at få alle de nødvendige oplysninger. Der skal være en målrettet modtagelse med information om, hvilke tilbud de kan forvente, og det skal være overskueligt og enkelt at gennemskue, hvad der forventes af de nye borgere. Der gives bl.a. nu særligt tilrettelagte tilbud om danskundervisning både før og efter de er ankommet til Danmark, og tilbud om at indgå i sociale og faglige netværk. Tilbud som det er centralt, at de nye arbejdskraftindvandrere bliver orienterede om og tager godt imod, med det sigte at integrere dem bedst muligt i Danmark. I Integrationsministeriet arbejder vi løbende med at effektmåle resultaterne af integrationsindsatsen. Det gælder nu også integrationen af arbejdskraftindvandrere i Danmark. Det skal løbende sikres, at de aktuelle tilbud er tilstrækkelige til at fastholde den nødvendige arbejdskraft. Aktuelt arbejder vi også på at afbureaukratisere på integrationsområdet. Den tid, der bruges på administrative opgaver, skal reduceres, så der frigøres tid til det, som er kerneopgaven, nemlig integrationsindsatsen over for den enkelte ny borger. Resultaterne af Integrationsministeriets arbejde med afbureaukratisering vil foreligge i sensommeren Der er behov for, at vi tager imod de udenlandske arbejdstagere med åbne arme, for vi er i skarp konkurrence med andre lande om arbejdskraften. Skal vi fortsat have en høj service og velfærd i Danmark, må vi sætte alle sejl til, for at vise os som et attraktivt sted at bo og arbejde det er en stor udfordring. 10