Køkken med liv og sjæl

Transkript

1 Køkken med liv og sjæl Af: Underviser Inge Thorup og konsulent Peter Graulund Trye Områdecenter ved Thisted har forberedt sig på, at få foden under eget køkkenbord efter, at de i en årrække har fået maden leveret fra et centralkøkken. Det er en politisk vision i kommunen, at køkkenområdet skal udvikles til at være en central del af livet på centrene og hvor beboerne kan bidrage efter evne. I april blev drømmen til virkelighed, og køkkenet er nu omdrejningspunktet i hverdagen. Her kan du læse om medarbejdernes mål med køkkenet og om hvordan engagement og entusiasme har ført til forbedret livskvalitet hos beboerne - og trivsel hos medarbejderne.

2 Da formiddagskaffen nærmer sig sin afslutning, drejes samtalen ind på formiddagens praktiske gøremål i køkkenet. I dag står menuen på gullasch og kartoffelmos, så der skal skrælles mange kartofler. En sæk med 15 kg kartofler og et par poser gulerødder skal skrælles som første punkt på dagsordenen. var muligt at anvende æbleskrællere hvor kartoflen sættes på spyd. Otte maskiner blev købt, og nu skrælles både kartofler og gulerødder på disse maskiner. Kartoffelskrælningen går som en leg, og fotografen når næsten ikke at få knipset på kameraet før kartoflen er skrællet. Nu kunne man jo godt tro, at beboerne allerede havde tabt pusten over mængden af kartofler, som skal skrælles, men beboerne udstråler tvært imod energi og gå på mod. Man kommer næsten til at tænke på Marguerite Vibys glansnummer fra cirkusrevyen hvor alt går som en leg, efter at den overgearede husmor er begyndt at gå til Jazzballet. Gennemsnitsalderen for de 20 beboere på Trye Områdecenter er meget høj den ligger over de 90 år, og beboerne er præget af den slags skavanker, som er en naturlig følge af et langt liv. Hvis ikke der lige er en medarbejder i nærheden, så hjælper beboerne gerne hinanden. Her er plads til, at alle ikke har lige let ved at håndtere skrælleren, men hvis ikke der lige er en medarbejder i nærheden, som kan hjælpe med at sætte kartoffelen fast på spyddet, så hjælper beboerne gerne hinanden. Her er fokus på det, som man mestre og lysten til at være med breder sig. Vi ser, at der lidt efter lidt kommer flere beboere og slutter sig til det arbejdende folk. En beboer siger med stor overbevisning i stemmen: Det holder os jo i gang. Kartofler og gulerødder skrælles til aftenens menu, som er kartoffelmos og gullasch. På trods af alderen kan vi se, at langt størstedelen af beboerne deltager i dagens madlavning. Der bliver skrællet og hygget, og snakket om gamle minder. Stemningen er på en gang rolig og livlig. Medarbejderne fandt et hjælpemiddel til kartoffelskrælningen. De fandt ud af, at det Kartoffelskrælningen tager ingen tid 20 min. og kartoflerne er skrællet til et par dage

3 Beboerne har også interesseområder. Nogle har interesse i at bage. En enkelt beboer vil helst være med til at bage, når det er gærdej. For Johannes, der fylde 100 år om tre måneder, betyder det ikke så meget. Han er i gang med at rulle dejpølsen som gerne skulle blive til fedtebrød med glasur. Johannes sidemand er i færd med at røre glasuren sammen. Han har for kort tid siden haft en hjerneblødning, men det har ikke frataget ham lysten til at være med i fællesskabet. også pauser, hvor de nybagte småkager prøvesmages med et glas saftevand til. Ida fortæller, at der er ændret i husets struktur. Alle hjælper til i plejen inklusiv køkkenmedarbejderne indtil klokken ni. Det skaber tid til at kollegerne herefter kan fordele sig på individuelle opgaver. Nogle tager sig af medicindosering og andre klæder om for at gå i køkkenet. Det betyder, at alle medarbejdere er beskæftigede og ved præcis hvilke opgaver der skal løses i løbet af dagen. Johannes fylder 100 år om tre måneder, han deltager gerne og med stort engagement i køkkenarbejdet Ida Thomsen er uddannet kok og socialog sundhedshjælper. Hun er som de øvrige medarbejdere dybt engageret i at skabe et godt hverdagsliv på Trye. Der har været mange spændende overvejelser i forbindelse med, at huset har valgt selv at lave maden fortæller Ida. Vi drøftede vores tanker med beboerne og de gav klart udtryk for, at de ønskede maden lavet fra bunden. De ville ikke have vacum pakkede kartofler og færdigproduceret marmelade fra store spande fortæller Ida Beboerne blev taget alvorligt, men skulle det føres ud i livet var det nødvendigt, at de også selv hjalp til i hverdagen. Det har beboerne taget til sig og de er dybt engagerede i køkkenarbejdet. Resultatet af deres indsats opleves, når maden indtages eller skal smages til. Ind imellem er der Ida har imponerende stor indsigt i madens sammensætning og betydning for beboernes sundhedstilstand. De få medarbejdere, der har ansvaret for køkkenet, har besluttet, at de ønsker 12 timers vagter. Det har de begrundet med, at de kan følge madens produktion fra start til slut. Tidligere fik beboerne 2 retter mad til aften, det gør de stadigvæk, men nu får de biretten senere på aften og det har været en stor succes hos beboerne. Ida har imponerende stor indsigt i madens sammensætning og betydning for beboernes sundhedstilstand. Hun ved præcist, hvad der skal til for at sikre et stabilt blodsukker hos diabetikerne på Trye. En af beboerne har i flere år haft problemer med skinnebenssår. Han har været til behandling i Aarhus og har haft fast

4 sygeplejerske til rensning og behandling af såret. Behandlingen gav ikke et overbevisende resultat. I dag er såret helet fuldstændig op på grund af små omlægninger i kosten. Et af de næste projekter på Trye er en gennemgang af beboernes medicin og specielt i forhold til kosttilskud. Nu tror medarbejder på, at mange af de ældre vil kunne undvære tilskuddet. På den måde kan de reducerer i de mange piller som beboerne indtager. Et af projekterne i efteruddannelsesforløbet Pædagogiske metoder i Ældreplejen var en gruppe medarbejdere, som ønskede at skabe en have med sanselighed. Godt nok var gårdhaven forholdsvis nyetableret, men bestod hovedsageligt af grønt bunddække. I dag fremstår den i et væld af dejlige farver. Smukt ser det ud og en af beboerne står for lugning og havevandingen. Han sørger for at både blomster og de fantastisk mange krydderurter salater og jordbær får det vand, som de har behov for. Beboerne er imponeret over, hvor godt sovsen smager når der anvendes krydderurter fra haven. De er ofte selv med ude at plukke i haven. Beboerne er deltagende i de huslige gøremål hele dagen. For godt nok er de beskæftiget i løbet af formiddagen, men opgaverne vender tilbage hen på eftermiddagen, hvor beboerne igen er deltagende i forhold til aftensmaden. Alle, der er deltagende i madlavningen, anvender handsker, uanset om man er medarbejder eller beboer. Det falder naturligt ind i arbejdet, og beboerne tager handsker på som en naturlig selvfølge. Ida har netop fundet de frosne blommer frem fra fryseren, for i morgen skal der laves blomme- æblemarmelade. Fakkelbærer Carina Nielsen har været elev på Trye Områdecenter, men er nu fastansat som assistent. Nogle gange tænker jeg, at jeg gerne vil ud at fortælle andre om vores erfaringer på Trye. De kunne jo også besøge os, så vi kan vise, hvordan vi arbejder i hverdagen. Gårdhaven er anlagt af personalet og består af prydhave og nyttehave. I dag plukker Vera Frandsen de første jordbær som en overraskelse til beboerne. Ida fortæller, at de hver dag anvender krydderurterne bl.a. til kogning af fond til sovse og pyntning af fade til frokostbordet. Det er vigtigt, at vi har det godt sammen og stoler på hinanden. Det gør, at vi tør sprænge gamle rammer, og være nytænkende siger Carina Nielsen. Det er et kæmpe plus, at jeg har sådan nogle gode kolleger. Vi er der virkelig for hinanden, og vi forsøger at støtte op

5 omkring de ideer, som vi hver især får. Vi hjælper hinanden. Vores leder siger altid Ja, bare prøv det Vi får lov til at bruge os selv og vore kompetencer. Når jeg tænker på det, så er det næsten altid bare at springe ud i det Både ledelsen og kollegerne bakker op, det ved vi næsten på forhånd. Det er vigtigt, at vi har det godt sammen og stoler på hinanden. Det gør, at vi tør sprænge gamle rammer, og være nytænkende. Carina siger flere gange, at hun synes, det er flot, at de, der har arbejdet her i mange år, tør give slip og prøve nye veje. Ingen holder krampagtigt fast i det gamle. Bare vi kan se, at nye tiltag bliver til for beboernes skyld, så er vi vist alle villige til at gå nye veje. På vore tirsdags- og fredagsmøder taler vi om, hvordan vi synes det går med de forskellige ting. Vi laver gerne om og justerer hen ad vejen. Vi satser på, at vi simpelthen vil have og skabe det bedste. Så vi er helt indstillede på, at vi er i konstant udvikling og løbende må tilrette og justere vores praksis. Områdeleder Nina Odde: Jeg sammenligner os somme tider med en myretue Vi er mange i tuen, og der er mange opgaver, der skal løses for, at huset kan fungere, og vi alle kan have det godt. Det er så vigtigt, at hver enkelt ved, hvad man skal. Det er vigtigt at alle kender deres opgave, og at vi er i stand til at tage over for hinanden. Nina fortæller, med synlig stolthed og glæde, at personalet er håndplukket, niveauet er højt. Hos os arbejder vi på lige fod, men ud fra forskellig forudsætning. Det der med at vi hører, at jeg er kun hjælper, det skal slet ikke findes! Det relationelle er i højsædet hos os. Når vi har fokus på livskvaliteten, så ændres det gamle hierarki fra sundhedssektoren lægen øverst så sygeplejersken og så fremdeles. Som leder er det mig, der afstikker rammer og retning, men det er personalet, der tager dem til sig og skaber indholdet. Vi har ikke noget hierarki, hvor nogen er bedre eller mere værd end andre. Alles ord vejer lige højt. Her er det ikke vigtigt, om man udtaler sig som sygeplejerske eller som hjælper. Hos os er prestigen ikke plejen vi skal være over vores ting, og vi tager det som en selvfølge, at plejen bare er i orden, men den er ikke omdrejningspunktet. Efter morgenplejen spørger medarbejderne hinanden Hvad er vores mål for i dag? Hvad skal der til for, at vi får en god dag i dag? Har vi fokus på plejen, så er der tilbøjelighed til, at vi får en rangorden, hvor sygeplejerskens ord vejer tungere end hjælperens. Retter vi fokus mod livskvaliteten, nedbrydes hierarkiet. Så byder vi ind på en anden måde, en måde, som er præget af ligeværd. Vi har alle sammen været på kurset pædagogiske metoder i ældreplejen, så her arbejder hjælper og sygeplejerske på lige fod.

6 Som leder er det mig, der afstikker rammer og retning, men det er personalet, der tager dem til sig og skaber indholdet. De gør det ikke for at få ros og min anerkendelse, men personalet ser det som deres projekt. De oplever, at det er den rigtige måde at gøre tingene på. Vi har snakket om, hvorvidt vi selv kunne tænke os at bo her det er vigtigt at prøve at sætte sig i den andens sted. Vi har på vores besøg på Trye Områdecenter oplevet et stærkt personale, med en høj motivationsfaktor. Her er fælles fodslaw og mod til at skabe det unikke. Her er beboernes og medarbejdernes trivsel i centrum. Der er mod hos medarbejderne til at justere undervejs og altid søgende efter at skabe forbedringer i hverdagen. Både til gavn for beboerne, men i høj grad også for medarbejderne på Trye Områdecenter. Fraværet er lavt på Trye Områdecenter - lige nu ligger det på 0,4 % Vi kan også mærke, at de pårørende er glade for det, vi iværksætter, fortæller Nina Odde. De kan jo se, hvor glade deres forældre eller ægtefælle er for det, som foregår her i huset. Det er faktisk blevet sådan, at pårørende oplever, at de ikke altid bare lige kan komme forbi og tage for givet, at den de vil besøge står klar. Der sker jo så mange ting, og der er måske nogle daglige gøremål, som den ældre sætter en ære i at udføre. Måske er det små ting, men det er opgaver, der giver mening og øger selvværdet. Det er dejligt at finde ud af, at der stadig er mange ting, som man kan mestre, ting som giver mening og er til gavn for fællesskabet. Følelsen af JEG ER jeg vil og jeg kan styrkes hos den enkelte slutter Nina Odde.