Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope
|
|
- Astrid Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Life Cycle Assessment 4 - Life Cycle Impact Assessment (LCIA) Mikkel Thrane Kursusoverblik Kursusgang 1: Introduktion (Mikkel) Kursusgang 2: Inventory (Jannick) Kursusgang 3: Inventory (Jannick) I dag Kursusgang 4: LCIA og Interpretation (Mikkel) Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment 1 Definition of goal and scope 4 2 Inventory analysis, LCI Materials Emissions Energy Waste Interpretation of results Direct applications: - Development of products and improvements - Strategic planning - Public policy planning - Marketing - Other... Impact assessment, LCIA 3 Characterization Normalization Weighting 2 1
2 I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Andre påvirkningskategorier Normalisering og vægtning Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 3 Illustreret Environmental Impact potential: GWP ODP Acidification Nutrient enrichment Smog Human toxicity Eco toxicity Land use 4 2
3 Hvad er LCIA? LCIA resultat LCI resultat LCIA 5 LCIA I ISO standarden Phases in a Life Cycle Assessment 1 scope Definition of goal and 4 Inventory analysis, LCI 2 Materials Emissions Interpretation of results Energy Waste Impact assessment, LCIA 3 Characterization Normalization Weighting 6 3
4 Fire mulige steps Weighting Normalisation Characterisation Classification Obligatory Optional (valuation) (ISO 14044, 2006) Classification (klassificering) CO 2 CH 4 Cd Pb Hg Cr Ni Cu Zn Dioxin NO x SO 2 H S 2 HCl NH 3 N-compounds P-compounds Global warming Ecotoxicity Humantoxicity Acidification Eutrophication (ISO 14044, 2006) 4
5 Characterization (karakterisering) Emission (EF) (ISO 14044, 2006) Resultater Flatfish consist of 12 different species: European Plaice, European Flounder, Common dab, Witch founder, Lemon sole, Common sole, Turbot, Brill, Megrim, Atlantic halibut, Greenland halibut and American plaice (Fiskeridirektoratet, 2001a) 10 5
6 Vær opmærksom på, at: Ifølge ISO er det kun klassificering og karakterisering der er obligatorisk Ifølge ISO skal alle relevante påvirkninger medtages Ikke medtagne kategorier kan diskuteres separat/kvalitativt Toksicitet har typisk en meget stor usikkerhed (bør behandles separat) LCIA, altså fase tre af en LCA bør afsluttes med en følsomhedsvurdering 11 I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Andre påvirkningskategorier Normalisering og vægtning Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 12 6
7 Wenzel et al. (1997): Environmental Assessment of Products Global Opvarmning Menneskeskabt global opvarmning skyldes hovedsageligt udledning af drivhusgasser Drivhusgasser er kendetegnet ved at virke som glasset i et drivhus. Kortbølget sollys trænger let igennem, mens langbølget varmestråling tilbageholdes. Jordens middeltemperatur er 15 grader celsius (33 grader varmere På grund af den naturlige drivhuseffekt) 13 Udviklingen i atmosfærens CO2 koncentration ppm ppm 7
8 Temperaturudvikling på arktis hhv. globalt Note different scales (IPCC 2007, p 135) De vigtigste drivhusgasser CO 2 : ~40% CH 4 : ~171% N 2 O: ~24% 16 8
9 Udvikling I CO2 koncentration Contributing factors to Radiative forcing (RF) 18 9
10 (IPCC 2007) Udvikling og kilder 19 Konsekvenser 20 10
11 I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Andre påvirkningskategorier Normalisering og vægtning Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 21 Hvordan beregnes klimapåvirkningen (fra input og output til GHG emissioner) AkOvitetsdata 1 kwh Forbrug (input) Udledninger (output/emissioner) Gang med emmisionsfaktor ( termineret ), eksempelvis 449 g CO2; 0,25 g CH4; 0,006 g N2O per kwh el Gang med karakteriseringsfaktor, eksempelvis (449 g CO2 * 1 g CO2e per kg CO2) + (0,25 g CH4 * 25 g CO2e per kg CH4) +( g N2O * 298 g CO2e per g N2O) GHG emissions (GWP 100) = 457 g CO2e per kwh el 11
12 Karakteriseringsfaktorer (GWP) for forskellige gasser og tidshorisonter (IPCC 2007, p 212) 23 (IPCC 2007, p 210 Hvad er GWP egentligt? TH: Tidshorisont RF i : Radiative forcing, stof i RF r : Radiative forcing, reference stof r = CO
13 Hvilke bidrag er med i LCIA metoderne? LCIA metoderne medtager kun direkte drivhusgasser (få undtagelser) De indirekte drivhusgasser indgår i reaktioner i atmosfæren, der medfører dannelse af direkte drivhusgasser (eksempler er kul-monooxid, kvælstofoxid og NMVOC). Desuden medtages ikke kølende effekter fra f.eks. Svovlpartikler (f.eks. skibsfart) Flyfart har også en række indirekte bidrag der medfører at effekten faktisk er betydelig højere end LCIA metoderne fortæller (måske op til 2 gange højere I et 100 års perspektiv) NB: LCIA metoden er ikke bedre end din LCI. Der kommer f.eks. Også CO2 fra arealforbrug (skovfældning og jordbearbejdning mv.)! 25 Hvorfor er fly noget særligt? Sausen et al.,
14 Hvorfor er fly noget særligt? Særligt om natten og om vinteren 27 Hvorfor det ikke er helt så simpelt Airbus A340 Boeing B707 Schumann et al.,
15 Resultater (eksempel) Källa: SIKs miljödatabas Product labelling 15
16 Carbon Footprint af aluminium I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Andre påvirkningskategorier Normalisering og vægtning Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 32 16
17 Valgt af påvirkninger (I UMIP 97) De traditionelle 5 Global opvarmning, ozonlagsnedbrydning, eutrofiering, forsuring, ozondannelse (smog). Størst modelsikkerhed på globale effekter stedsafhængighed på de øvrige Øko-toksicitet Stor usikkerhed mht. skæbne, eksponering, følsomhed mv. Human-toksicitet Affald Ressourcer Meget stor usikkered mht. skæbne, eksponering, følsomhed mv. Her måles blot mængden af affald i kg. Ikke en miljøeffekt som sådan. Miljøpåvirkningen fra affald er afspejlet I andre kategorier Er ofte udeladt. Betydningen kan diskuteres. Burde måske have mere fokus f.eks. Som øget fremtidig energiforbrug Arealforbrug/biodiversitet LCIA metoderne begynder at tage dette op EcoIndicator, Impacts2002+, Stepwise, Schmidt (2008) 33 Grouping of impact categories Environmental impact Resources consumption Other Global warming (GWP) Depletion of nonrenewable Ozone depletion (ODP) resources Global Regional Photoch. ozone formation Acidification Nutrient enrichment Eco-toxicity Human toxicity Large scale depletion of renewable resources (see examples below) Radiation Local Eco-toxicity (acute water) Human toxicity (air) Waste Impacts on the seabed Land use Depletion of renewable resources (fish, other animals, plants, wood, groundwater, surface water etc.) Impacts on rivers Occupational H&S Radiation Animal welfare Noise, odour, accidents and visual aspects Inspired by (Wenzel et al. 1997) 17
18 I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Andre påvirkningskategorier Normalisering og vægtning Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 35 Normalisering I UMIP 97 Eksempel: Er 175 kg CO 2 -ekvivalenter meget? 175 kg CO kg CO2 eq. citizens (world) eq. = 20 mpe (Wenzel et al., 1997) 18
19 Normaliseringsreferencer I UMIP 97 Impact cathegory Normalization reference Ref. Region Global warming kg CO 2 -eq/pers/year World Ozon depletion 0,202 kg CFC11 -eq/pers/year World Photochemical smog 20 kg C 2 H 4 -eq/pers/year Denmark Acidification 124 kg SO 2 -eq/pers/year Denmark Euthophication 298 kg NO - 3 -eq/pers/year Denmark Human toxicity, air 9, m 3 /pers/year Denmark Human toxicitytoksicitet, water m 3 /pers/year Denmark Human toxicity, soil 310 m 3 /pers/year Denmark Ecotoxicity, water acute m 3 /pers/year Denmark Exotoxicity, water cronic m 3 /pers/year Denmark Ecotoxicity, soil cronic m 3 /pers/year Denmark Bulk waste kg/pers/year Denmark Hazardous waste 20,7 kg/pers/year Denmark Slag and ash 350 kg/pers/year Denmark Radioa ctive waste 0,035 kg/pers/year Sweeden (Wenzel et al., 1997) Ressourcer (ikke fornybare) Impact cathegory Normalization reference Ref. Region Oil 590 kg/pers/year World Coal 570 kg/pers/year World Brown coal 20 kg/pers/year World Natural gas 310 kg/pers/year World Aluminium 3,4 kg/pers/year World Lead 0,64 kg/pers/year World Iron 100 kg/pers/year World Copper 1,7 kg/pers/year World Maganese 1,8 kg/pers/year World Nickel 0,18 kg/pers/year World Tin 0,04 kg/pers/year World Zinc 1,4 kg/pers/year World (Wenzel et al., 1997) 19
20 Vægtning I UMIP 97 Vægtningsfaktor for miljøpåvirkninger = Enheden kaldes PEw (eller mpew) Påvirkning 1990 Mål 2000 Vægtningsfaktor fore ressourcer = Enheden kaldes PRw (eller mprw) 1 Forsyningshorisont (Wenzel et al., 1997) (ISO 14041, 1997) Aggregation of weighted results 20
21 (ISO 14041, 1997) Aggregation of weighted results (ISO 14041, 1997) Aggregation of weighted results 21
22 (ISO 14041, 1997) Aggregation of weighted results I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Normalisering og vægtning Andre påvirkningskategorier Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 44 22
23 Mikjømekanismen (årsag-virkning) 45 Mikjømekanismen (årsag-virkning) Ecoindicator 99 Impact Stepwise 46 23
24 Mikjømekanismen (årsag-virkning) UMIP 97 UMIP I dag Hvad omfatter LCIA? Lidt facts global opvarmning? Hvordan beregnes GWP indenfor LCA? Normalisering og vægtning Andre påvirkningskategorier Midpoint og endpoint metoder Hvad er Interpretation? 48 24
25 Fase 4: Interpretation (fortolkning) Life Cycle Assessment framework Application areas 1) Goal and scope definition Product development and improvement 2) Inventory analysis (LCI) 3) Impact Assessment (LCIA) 4) Interpretation Strategic planning Marketing Public policy-making Other (ISO 14040, 2006) Interpretation Part four: Interpretation Identification of significant issues: Presentation of key LCI & LCIA results Key methodological choices Evaluation: Completeness-, sensitivity- and consistency check Results and conclusion: Conclusion and recommendation based on results as well as uncertainty related to data and methodology. (ISO 14044, 2006) 25
26 Krav til selve rapporten Konklusion og fortolkning skal afspejle de begrænsinger og afgrænsninger der er forbundet med studiet LCA rapporten skal være transparent, konsistent og reproducerbar. God ide at understrege hvad resultaterne og konklusionen kan bruges til og hvad de ikke kan bruges til for at undgå misbrug (ISO 14044, 2006) 26
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereSerietitel. LCA vejledning: Opdatering af påvirkningskategorier, normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer i LCA. Udvalgte EDIP97-data
Serietitel nr. xxx 2003 LCA vejledning: Opdatering af påvirkningskategorier, normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer i LCA. Udvalgte -data Heidi K. Stranddorf Leif Hoffmann Anders Schmidt dk-teknik
Læs merePåvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA
Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA Miljønyt. Nr. 77 2005 2 Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA Opdatering af
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereInnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag
Copyright Copyright, 2012 Grontmij A/S 2011 OLT 1 InnoBYG forårskonference 2014 - Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag 15-04-2014 Jacob Ilsøe Rigshospitalet, København Copyright, Grontmij
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mere5. Kursusgang. Carbon footprint og perspek5ver
12/18/09 5. Kursusgang Carbon footprint og perspek5ver Mikkel Thrane, Lektor Forskningsgruppen for miljøvurdering Ins5tut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Disposi'on 1. 2. 3. 4.
Læs mereBæredygtig minedrift i Grønland. Bæredygtig minedrift set i et miljøperspektiv. Lektor Morten Birkved
Bæredygtig minedrift i Grønland Bæredygtig minedrift set i et miljømæssigt perspektiv Lektor Morten Birkved 1 DTU Management Engineering, Hvem er jeg? Lektor på DTU-MAN i sektionen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering.
Læs mereBedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed
Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment
Læs mereMiljømæssig optimering af in situ termisk afværge ved brug af livscyklusvurdering
Miljømæssig optimering af in situ termisk afværge ved brug af livscyklusvurdering Gitte Lemming, Poul L. Bjerg DTU Miljø Klaus Weber, Jacqueline A. Falkenberg NIRAS Steffen G. Nielsen, Gorm Heron TerraTherm
Læs mereGenanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby thho@env.dtu.dk Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mere- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN
- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereThe light road toward sustainable shipping
E-LASS Kick-off work shop Borås, 8-9 October 2013 The light road toward sustainable shipping The ECO-Island Ferry Project Niels Hjørnet Yacht Design Yacht Design & Composite Engineering Mats Hjortberg,
Læs mereLivscyklusvurdering af spildevandsteknologi
Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi Den optimale løsning Af Berit Godskesen (Postdoc) & Martin Rygaard (Lektor) DTU Miljø Outline Behov for beslutningsstøtte til identifikation af den optimale
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereMiljøregnskab for pilotkommune
Miljøregnskab for pilotkommune Louise Laumann Kjær, Kasper Dam Mikkelsen, Niels Karim Høst-Madsen, NIRAS og Jannick H. Schmidt, 2.-0 LCA consultants. Miljøprojekt nr 1389, 2011 Miljøstyrelsen vil, når
Læs merePossibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening
Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereRelease of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSporing af tungmetaller i husholdningsaffaldet
Sporing af tungmetaller i husholdningsaffaldet Måling af batterier, småt elektronik, stort brændbart og dagrenovation Version 4.1 april 2008 + Christian Riber DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Indholdsfortegnelse
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereI hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck
I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck Introduktion IEA EBC Annex 56: Cost Effective Energy and Carbon Emissions Optimization in Building Renovation (DK deltagere:
Læs mereMiljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler
Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology (acs@force.dk) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits
Læs mereEntoGas projekt og miljøvurderinger. Ida Berggreen Teknologisk Institut
EntoGas projekt og miljøvurderinger Ida Berggreen Teknologisk Institut 27.03.2019 EntoGas vil undersøge DHG udledning direkte fra producenter Flere producenter måler allerede CO2 i produktionen Laboratorie
Læs mereBæredygtighed i energirenovering
Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet
Læs mereMarts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET
Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:
Læs mereLivscyklusvurdering. af dobbelt porøs filtration af regnvand. Af Sanne Holst
Livscyklusvurdering af dobbelt porøs filtration af regnvand Af Sanne Holst Forord Denne rapport er resultatet af bachelorprojektet: Livscyklusvurdering af dobbelt porøs filtrering af regnvand. Projektet
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereVandforsyningens Water Footprint
Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor
Læs mereLCA screening af genbrugsbægre vs. engangsbægre
LCA screening af genbrugsbægre vs. engangsbægre Af Charlotte B. Merlin FORCE Technology Anvendt Miljøvurdering December 2018, version 2. 1 Indledning og formål Københavns kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereBiogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %
Læs mereNatural Capital Accounting som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling
Natural Capital Accounting som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling Dorte Glensvig, COWI 1 Agenda Hvorfor er Natural Capital Accounting (NCA) relevant som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling?
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereForskningsbaseret undervisning i onlinekurser
Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
Læs mereStatus for LCA i Danmark 2003
Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi Status for LCA i Danmark 2003 Introduktion til det danske LCA metode- og konsensusprojekt April 2004 Erik Hansen COWI Rådet vedrørende genanvendelse
Læs mereForord. Brugermanualen er forfattet af: Jannick H Schmidt and Randi Dalgaard, 2. 0 LCA consultants, Aalborg, Denmark
Forord Plastberegner.dk er udviklet af 2. 0 LCA consultants, og vedligeholdes og administreres af Plastindustrien (www.plast.dk) og 2. 0 LCA consultants (www.lca net.com). Spørgsmål og kommentarer rettes
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereWater Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?
Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges? Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk Medforfattere: Anne-Marie Hybel, Ryle Gejl og Berit Godskesen Water footprint Hoekstra, A.Y., et al. (2011) The water
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereStandarder og køreplan for udvikling af metoder til karakterisering af nanomaterialer
Standarder og køreplan for udvikling af metoder til karakterisering af nanomaterialer Europa Kommissionen har gennem mandat M461 inviteret de europæiske standardiseringsorganer til at samarbejde om udviklingen
Læs mereMiljøregnskab for pilotkommune
Louise Laumann Kjær, Kasper Dam Mikkelsen, Niels Karim Høst-Madsen, NIRAS og Jannick H. Schmidt, 2.-0 LCA consultants. Miljøprojekt nr. 1390, 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereSkibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU
16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)
Læs mereKernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011
Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereCSR SOM SALGSPARAMETER
CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring
Læs mereMere om emissioner i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* ABD 1. oktober 23 Mere om emissioner i EMMA Resumé: Dette papir ligger i forlængelse af DGR1851. Papiret dokumenterer indførelsen af 5 nye emissionstyper i
Læs mereA Framework for Decentralized Decision-making in IVM
A Framework for Decentralized Decision-making in IVM Henk van den Berg & Willem Takken Wageningen University, Netherlands Decentralization in health sector Threat to logistically demanding interventions
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereStedafhængig variation i miljøvurderingen i LCA - UMIP2003 metoden
Stedafhængig variation i miljøvurderingen i LCA - UMIP2003 metoden Miljønyt. Nr. 79 2005 2 Stedafhængig variation i miljøvurderingen i LCA - UMIP2003 metoden Stedafhængig variation i miljøvurderingen i
Læs mereEnergiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereIntegrering af ferskvandspåvirkning i livscyklusvurdering af tre vandteknologier
Integrering af ferskvandspåvirkning i livscyklusvurdering af tre vandteknologier Ryle Nørskov Gejl, Poul L. Bjerg, Jens Rasmussen and Martin Rygaard Motivation Ref: Pfister et al., 29 Elforbrug Kwh/m 3
Læs mereHydromorphological challenges for sediments
Hydromorphological challenges for sediments Oscar van Dam Team leader water management RPS BCC with contributions of Bram de Groot and Arnold Osté Hydromorphology? Definition: The knowledge of the shapes
Læs mereMiljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereTransition to Renewable Energy until 2030 2050 in the EU, Denmark, and
Transition to Renewable Energy until 2030 2050 in the EU, Denmark, and more - The INFORSE Visions Gunnar Boye Olesen, International Network for Sustainable Energy (INFORSE) EU Stakeholder Seminar on Low
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereDONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010
DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereHow much energy does this operation use?
Tom Manning How much energy does this operation use? How much energy does this operation use? Why? How much energy does this operation use? Why? What steps will reduce energy consumption? Compilation
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereLivscyklusvurdering og samfundsøkonomisk vurdering af forskellige alternativer for håndtering og behandling af gipsaffald
Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk vurdering af forskellige alternativer for håndtering og behandling af gipsaffald Miljøprojekt nr. 1410, 2012 Titel: Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk vurdering
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereBetonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Læs mereLCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering
LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering Martin Rygaard Med hjælp fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, Sarah Brudler, Anders Damgaard, Linda Fang, Berit Godskesen, Benedek
Læs mereTOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013
TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereHVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI
HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,
Læs mereI/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010
I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK
Læs mereMiljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008
Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereUdledninger fra brændeovne og effekten på sundhed
ENVS Seminar April 19, 2016 Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed DCE s rådgivningspanel 6. juni 2016 Jørgen Brandt, Steen Solvang Jensen, Mikael Skou Andersen, Marlene Schmidt Plejdrup, Ole-Kenneth
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereaf et Carbon Footprint? - Agenda
- Agenda Færch Plast - Produktion - Placering - Produkter Værdikæden - Placering i værdikæden - Værdiskabelse i emballagebranchen Case: UK - Udgangspunktet - Sainsbury - Øvrige interessenter Eksempel på
Læs mereMiljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability
Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereDONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009
DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereGummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mereHvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold
Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mere