Miljøregnskab for pilotkommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøregnskab for pilotkommune"

Transkript

1 Louise Laumann Kjær, Kasper Dam Mikkelsen, Niels Karim Høst-Madsen, NIRAS og Jannick H. Schmidt, 2.-0 LCA consultants. Miljøprojekt nr. 1390, 2011

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Hovedrapport NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK 3450 Allerød T F E mail Tilsluttet F.R.I. Projektet er iværksat af Miljøstyrelsen og udført af NIRAS A/S v. Louise Laumann Kjær, Kasper Dam Mikkelsen og Niels Karim Høst Madsen i samarbejde med 2. 0 LCA consultans, v. Jannick H. Schmidt og med Odense Kommune som pilotkommune. Projektgruppen takker Odense Kommune for at stille økonomiske data til rådighed for projektet. Kontaktperson NIRAS A/S Kontaktperson Miljøstyrelsen Louise Laumann Kjær E mail: Signe Krarup E mail: Side 3 / 50

4 RESUMÉ Denne analyse viser sammenhængen mellem en kommunes samlede indkøb fordelt på forbrugsområder, og den miljømæssige påvirkning dette forbrug medfører. Analysen viser en tydelig forskydning mellem den økonomiske og miljømæssige fordeling. I særdeleshed forbrug af transport, energi og fødevarer har en høj miljøbelastning set i forhold til deres økonomiske volumen og er derfor oplagte fokusområder i en kommunal klima og miljøindsats. Det offentlige køber en lang række produkter og services for at kunne levere ydelser til borgerne. Alle disse produkter og services skal produceres, transporteres, anvendes og sidst bortskaffes. I hvert led i kæden påvirkes miljøet i højere eller mindre grad. Da det offentlige samlet set er den største indkøber i Danmark har offentligt indkøb i sagens natur også en stor indvirkning på miljøet. Offentligt grønt indkøb har længe været på dagsordenen i en lang række kommuner og statslige institutioner, men der har manglet et samlet overblik over hvilke typer af indkøb, der har den største indvirkning på miljøet. Denne analyses formål er at skabe dette overblik i en kommunal sammenhæng. Dette overblik kan bruges i Miljøstyrelsens videre arbejde med at udforme vejledninger i grønne indkøb og kan bruges i kommunernes arbejde med at prioritere miljøindsatser. Odense Kommune er anvendt som pilotkommune i projektet. Det samlede overblik over kommunes miljøpåvirkning opnås ved at lave et miljøregnskab med udgangspunkt i kommunens indkøb. I miljøregnskabet medtages produkternes fulde påvirkning fra produktion, brug og bortskaffelse, altså fra et livscyklusperspektiv. Derved fås et billede af kommunens såkaldte miljømæssige fodaftryk. Miljøregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i Odense Kommunes økonomiske regnskab for afrapporteringsåret Regnskabet dækker over de indkøb, der sker i kommunen som virksomhed, og altså ikke de aktiviteter, der sker i kommunen som geografisk område. Regnskabet er blevet sorteret og fordelt i henhold til 11 forbrugsområder. Den økonomiske fordeling på områderne er vist på Figur 1. Odense Kommune er anvendt som case, men kommunens indkøbsmønster kan angiveligt sidestilles med indkøbet i mange andre kommuner. Miljøregnskabet kan derved hjælpe med at udpege indsatsområder for alle kommuner med særlig fokus på indkøb samt anvendes til prioritering i den nationale indsats for at fremme offentlige grønne indkøb. Side 4 / 50

5 Figur 1 Økonomisk fordeling på områder (Indkøbsvolumen) Odense Kommune bruger mere end 60 % af deres indkøb på serviceydelser, fordelt på uddannelse, sundhed, offentlige ydelser og øvrig service. Offentlige ydelser dækker over betalinger til stat, region og øvrige kommuner. Øvrig service dækker over indkøb af en lang række serviceydelser, så som revisorer, advokater, konsulenter m.m. overvejende fra private virksomheder. De øvrige kategorier dækker primært over indkøb af produkter og materialer. Kategorien bygninger indeholder dog både varekøb og tjenesteydelser, da denne kategori bl.a. dækker over entreprenørydelser, som både indeholder byggearbejde og byggematerialer. Energi dækker over forbrug af el, varme, gas samt vand og kloak. Dette betyder, at miljøpåvirkningen for alle andre kategorier, der indeholder fysiske produkter, som f.eks. computere, kun omhandler miljøpåvirkningen ved produktionen og afskaffelsen af produktet og ikke et eventuelt strømforbrug i brugsfasen. Miljøregnskabet opgøres ved, at der for hver type indkøb beregnes en miljøeffekt. Dette gøres i en såkaldt input output model, som indeholder komplette livscyklusdata for en lang række forskellige typer forbrug. Hver regnskabspost matches op med en af disse typer forbrug. For alle fysiske produkter omregner modellen først fra monetær enhed (kr.) til en fysisk enhed (kg). For energi omregnes til kwh. Alle andre typer forbrug (typisk services) bruger monetære enheder direkte. Hver type forbrug er tilskrevet en række emissioner og ressourceforbrug. Miljøregnskabet opgøres derefter i et antal påvirkningskategorier, som de enkelte emissioner eller ressourceforbrug karakteriseres i henhold til. Alt dette foregår i livcyklussoftwaret SimaPro ved brug af metoden Stepwise 1. 1 Karakterisering, normalisering og vægtning ved LCIA-metoden Stepwise, Side 5 / 50

6 Resultatet af den samlede miljøpåvirkning ses i nedenstående tabel. Tabel 1 Odense Kommunes samlede miljøpåvirkning Odense Kommune 2010 Miljøregnskab Drivhuseffekt Naturbeslaglæggelse Næringssaltbel., jord Næringssaltbel., vand Forsuring Fotok.ozondan., vegetat. Luftvejsk. org. stoffer Luftvejsk. uorg. stoffer Mineraludvinding Energi fra fossile br kg CO 2 ækv m 2 agr. Land m 2 UES kg NO 3 ækv m 2 UES m 2 *ppm*hours pers*ppm*hours kg PM<2.5 ækv MJ ekstra MJ primær Det ses, at Odense Kommunes aktiviteter medfører en samlet udledning af drivhusgasser på ca ton CO 2 ækvivalenter, ca. 73 km 2 naturbeslaglægges som følge af kommunens forbrug af landbrugsprodukter, bygninger og infrastruktur, 31,4 km 2 jord overskrider grænsen for næringssaltbelastning, osv. En beskrivelse af hver påvirkningskategori og betydningen af den kan findes i rapportens afsnit 5. Den samlede miljøpåvirkning findes ved at sammenholde de enkelte påvirkningskategorier. Det samlede resultat fordelt på de 11 kategorier ses på Figur 2. Figur 2 Odense Kommunes samlede miljøregnskab fordelt på forbrugsområder Side 6 / 50

7 Det ses, at transport og fødevarer er de to største poster i miljøregnskabet. I prioriteringen af, hvor indsatserne bør ligge, er det dog mindst ligeså interessant at se på, hvilke typer af forbrug, der har en høj miljøbelastning relativt i forhold til indkøbsvolumen. Dette er vist i nedenstående graf. Figur 3 Sammenhold af fordeling på indkøbsvolumen og miljøeffekt. Der ses en tydelig forskydning i forhold til den økonomiske fordeling. Igen er det især transport og fødevarer, men også energi, som har en høj miljøbelastning set i forhold til deres økonomiske volumen. Bygninger, inventar, maskiner og apparater samt øvrige produkter har relativt set en miljøbelastning, der svarer til deres indkøbsvolumen, mens de service relaterede forbrug (uddannelse, sundhed, offentlige ydelser og øvrig service) har en relativt lav miljøbelastning. IT udstyr består overvejende af software, og dette er med til at miljøbelastningen også her er relativt lav. Det er altså indkøb af transportydelser, fødevarer, energi samt fysiske produkter, der har den største miljøbelastning, og det bør derfor være disse områder, der er fokus på i kommunernes grønne indkøbsstrategi. På baggrund af det udarbejdede miljøregnskab vil det være muligt at beregne reduktionspotentialet ved forskellige scenarier, hvor udvalgte tiltag sættes i værk. Side 7 / 50

8 INDHOLDFORTEGNELSE Resumé...4 Ordliste BAGGRUND OG FORMÅL KONKLUSION HVAD ER ET MILJØREGNSKAB? Klimafodaftryk som udgangspunkt Fra klimaregnskab til miljøregnskab Samlet vurdering af miljøpåvirkning (karakterisering, normalisering og vægtning) DATAGRUNDLAG Strukturering af økonomiske data Beregninger RESULTATER Drivhuseffekt Naturbeslaglæggelse Næringssaltbelastning vand og land Forsuring Fotokemisk ozondannelse (påvirkning af vegetation) Fotokemisk ozondannelse (luftvejskadelige organiske stoffer) Luftvejsskadende uorganiske stoffer Mineraludvinding Energi fra fossile brændsler SAMLET MILJØREGNSKAB FOR ODENSE KOMMUNE Vægtning af resultaterne Samlet miljøregnskab Forslag til mulige tiltag REFERENCER...48 Side 8 / 50

9 ORDLISTE Klimafodaftryk Scope 1: Direkte udledninger Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug Input Output tabel Input Output tabel med miljøinformationer Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Udledninger fra el og fjernvarmeproduktion, der finder sted fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark og import og eksport. Input Output tabel, hvor en række emissioner er koblet på. Side 9 / 50

10 1 BAGGRUND OG FORMÅL EU's og Danmarks miljøpolitik er målrettet henholdsvis bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Som led i at opprioritere indsatsen indenfor bæredygtigt forbrug har Miljøstyrelsen indgået et partnerskab med en del kommuner for at fremme offentlige grønne indkøb. Indsatsen omfatter blandt andet vejledninger inden for indkøbskategorier, såsom IT produkter, rengøringsmidler, papir mv. For hver indkøbskategori findes der således anbefalinger til, hvordan man kan købe mere miljørigtigt ind. Kommunerne prioriterer i dag indsatsen ud fra kriterier som: politikker, indkøbsvolumen, leverandøraftaler, parathed hos kommunens afdelinger mm. De fleste kriterier er relateret til, hvor det er lettest at gennemføre grønne tiltag, hvilket naturligvis er vigtigt for at høste de såkaldte lavest hængende frugter og sikre nemmest mulig implementering. Det kan dog være vanskeligt ud fra disse kriterier at få et overblik over, hvor de største miljøbelastninger ligger og hvor de miljømæssige gevinster er størst ved at vælge grønne alternativer. Kun indkøbsvolumen giver et input hertil, da det siger noget om, hvilke produkter og services organisationen forbruger mest af, men den relative miljøbelastning tages ikke i betragtning. Denne opgaves formål er derfor at skabe et overblik over, hvilke indkøbskategorier, der har de største miljøpåvirkninger i en kommunal sammenhæng. Der er taget udgangspunkt i en pilotkommune (Odense Kommune) og der er udarbejdet et miljøregnskab for kommunens samlede indkøb med det formål at kunne identificere, hvor de store miljøbelastninger ligger og prioritere indsatsområder herefter. Samtidig giver projektet et indblik i, hvor der med fordel kunne genereres bedre stamdata i den eksisterende beregningsmodel med det formål at kunne udføre bedre miljøregnskaber på baggrund af økonomiske baggrundsdata. Projektet er et pilotprojekt, der forhåbentligt kan være til nytte i Miljøstyrelsens videre arbejde med at udforme vejledninger i grønne indkøb og udpege indsatsområder for offentlige indkøbere. Samtidig kan projektet fungere som inspiration for landets kommuner i prioriteringen af indsatsområder, eller den enkelte kommune kan vælge at få udarbejdet deres eget miljøregnskab. Side 10 / 50

11 2 KONKLUSION Miljøregnskabet giver et indblik i hvilke områder, som har en høj miljøbelastning også selvom de har en relativt lille andel af de økonomiske omkostninger. Det siger noget om, at indkøbsvolumen ikke bør stå alene i prioriteringen af indsatsområder i en miljø og klimastrategi. I Figur 4 ses netop forholdet mellem indkøbsvolumen og miljøeffekt. Figur 4 Odense Kommunes samlede miljøregnskab fordelt på forbrugsområder Det er især transport, energi og fødevarer, som har en høj miljøbelastning set i forhold til deres økonomiske volumen. Bygninger, inventar, maskiner og apparater samt øvrige produkter har også en væsentlig miljøbelastning, da disse kategorier primært består af fysiske produkter, som skal produceres. Det er altså indkøb af transportydelser, fødevarer, energi samt fysiske produkter, der har den største miljøbelastning, og det bør derfor være disse områder, der er fokus på i kommunens strategiarbejde. Et andet kriterium for udvælgelse af indsatsområder kan være, at de involverer et begrænset antal leverandører og/eller et begrænset antal aktører, som skal ændre forbrugsvaner, da det gør det nemmere at gennemføre tiltag. Der kan altså være andre årsager end en høj miljøbelastning, som gør det fordelagtigt at vælge et indsatsområde ud og gennemføre tiltag på. Tiltag kan deles op i to typer: Forbrugsmønster og indkøb. Forbrugsmønster handler om at forbruge på en mindre miljøbelastende måde. Her kan være tale om at flytte en del af forbruget til en anden type, som er mindre miljøbelastende, men som opfylder det samme behov. Det kan være at flytte noget forbruget af rødt kød til hvidt kød eller vegetarisk, eller at flytte en del af kommunes transport fra biltransport til f.eks. elcykler. Det kan også være at gennemføre Side 11 / 50

12 ressourcebesparende tiltag, som mindsker behovet for at købe bestemte produkter ligeså hyppigt, indføre incitamenter til at spare på strøm, varme og vand eller bruge rengøringssystemer uden kemi m.m. Ændring af forbrugsmønstre kan gennemføres i mange forskellige foranstaltninger i kommunen og vil ofte være en tværgående aktivitet. Indkøb er karakteriseret ved, at beslutningen om, at der skal indkøbes et bestemt produkt eller ydelse, allerede er truffet. Det kan f.eks. være, at der skal købes nye møbler til en skole, der skal indkøbes papir og kontorartikler til depotet, eller der skal indgås en ny kontrakt med leverandøren af biler til hjemmeplejen. Her handler det om at købe de mindst miljøbelastende produkter indenfor sin kategori. Her vil tiltag ofte være at købe miljømærkede eller strømbesparende produkter. Tiltag kan også være at købe produkter med lang holdbarhed, så behovet for vedligehold og udskiftning mindskes. Det kan også være at øge genanvendelsesgraden af de produkter man køber, f.eks. i samarbejde med leverandøren. Ansvaret for de grønne indkøb vil typisk ligge i kommunens indkøbsafdeling. På baggrund af det udarbejdede miljøregnskab vil det være muligt at beregne reduktionspotentialet ved forskellige tiltag. Nogle af disse tiltag er foreslået i afsnit 6.3. Effekten af disse tiltag er dog ikke kvantificeret, hvilket ville være et nødvendigt skridt i det videre arbejde med analysens resultater, for at sikre at tiltagene gav en reel miljøgevinst. Listen over mulige tiltag kan med fordel udbygges og prioriteres ved at inddrage kommunerne i det videre arbejde. Side 12 / 50

13 3 HVAD ER ET MILJØREGNSKAB? Et miljøregnskab er, som navnet antyder, en kortlægning over, hvor meget en organisation påvirker miljøet gennem sine aktiviteter. Der vil være direkte påvirkninger, som følge af afbrænding af brændsler og udledninger til spildevand, men langt de fleste påvirkninger er indirekte som følge af organisationens forbrug af ressourcer og ligger derved opstrøms i produktkæden hos organisationens leverandører. Hvad enten der er tale om computere, byggematerialer eller fødevarer, er produkterne blevet produceret, transporteret, brugt og før eller siden bortskaffet. I hvert led af kæden foregår processer, som påvirker miljøet enten ved, at der bruges ressourceknappe materialer, energi, kemikalier og/eller ved, at der foregår direkte emissioner til luft, vand eller jord. Herunder et eksempel på et madprodukt, der illustrerer de livscyklusfaser, et produkt typisk gennemløber. Figur 5 Livscyklus for et fødevareprodukt, fra vugge til grav 3.1 Klimafodaftryk som udgangspunkt Der hvor man på nuværende tidspunkt er længst med at kortlægge den samlede miljøbelastning for en organisation, er indenfor den globale påvirkning af klimaet. Her regnes emissioner af drivhusgasser i CO 2 ækvivalenter 2 og man får derved et samlet udtryk for klimapåvirkningen. Når en virksomhed kortlægger den klimabelastning, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, kaldes dette virksomhedens klimafodaftryk (på engelsk carbon footprint). Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. Det mest kendte ek 2 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 e. Side 13 / 50

14 sempel er verdens største dagligvarebutik, Walmart, der stiller både klima og miljøkrav til samtlige af sine over underleverandører 3. Flere og flere private og offentlige virksomheder indberetter også årligt til Carbon Disclosure Project (CDP) 4. CDP er en non profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere, om virksomheder er en god langsigtet investering. Der er på nuværende tidspunkt en international accepteret standard på området formuleret af World Resources Institute og World Business Council for Sustainable Development, kaldet GHG protokollen 5. Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk, bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kontrollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter, den afrapporterende virksomhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende: Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv https://www.cdproject.net 5 Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhusgasudledninger. Side 14 / 50

15 Figur 6 Udledninger fordelt på scope 1 3 jf. GHG protocol. For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også en kommune, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere de ydelser, som kommunen står for. Scope 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. Dette er dog muligt ved hjælp af omfattende livscyklusdatabaser, der anvender økonomi som inputdata. Herved beregnes klimafodaftrykket med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor ved hjælp af de såkaldte NAMEA tabeller, kan man beregne en CO 2 udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktiviteter omregnes i fysiske enheder (kg, kwh), da det er mere præcist at beregne CO 2 emissioner på baggrund af et reelt forbrug eksempelvis for el, varme og brændsler frem for at bruge økonomien direkte. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens regnskabsdata som grundlag og kombinere med data for virksomhedens fysiske forbrug af eksempelvis el, varme og brændsler. Metoden adskiller sig dermed fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens økonomiske aktiviteter og sikrer en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderingssoftwaret SimaPro. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen kan læses i metoderapporten. Side 15 / 50

16 3.2 Fra klimaregnskab til miljøregnskab Et klimaregnskab er et udmærket udgangspunkt i arbejdet med at udforme en strategi for en organisations grønne indkøb. Dels er resultatet udtrykt i en simpel enhed (CO 2 ækvivalenter), som nemt kan sammenlignes med andre organisationer eller sættes i forhold til nationale målsætninger. Dels er en screening af, hvor de store klimapåvirkninger ligger i en organisations forbrug en udmærket indikator for, hvor de øvrige miljøbelastninger også er store ikke kun pga. posternes økonomiske størrelse, men også fordi processer og produkter, der har en høj udledning af drivhusgasser ofte også har andre væsentlige miljøpåvirkninger. Det vil dog være relevant for en organisation også at se på andre miljøpåvirkninger som følge af organisationens indkøb, dels for at inkludere forbrug,som ikke nødvendigvis har en høj udledning af drivhusgasser, men har en eller flere andre vigtige miljøpåvirkning (dvs. hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem klimabelastning og samlet miljøbelastning), dels for at få et indblik i hvilke øvrige miljøeffekter, der kan begrænses gennem grønne indkøb. En gennemgang af LCA litteraturen 6 koblet med de påvirkningskategorier, der findes i metoden Stepwise 7, har medført at følgende påvirkningskategorier anses som værende relevante i et samlet miljøregnskab: Klima: Global opvarmning Biodiversitet: Naturbeslaglæggelse Næringssaltbelastning Forsuring Økotoksitet Fotokemisk ozondannelse (påvirkning af vegetation) Menneskeligt helbred: Fotokemisk ozondannelse (luftvejsskadelige organiske stoffer) Partikel forurening (luftvejskadelige uorganiske stoffer) Human toksitet (carcinogener og non carcinogener) Ressourceforbrug: Mineraludvinding Energi fra fossile brændsler I resultatafsnittet findes en uddybende beskrivelse af hver påvirkningskategori. Det er valgt at ekskludere påvirkningskategorien stratosfærisk ozonnedbrydning, da de stoffer, som forsager dette (udledning af halocarboner primært i industrielt køleudstyr) er under udfasning som følge af Montreal protokollen. I det foregående afsnit blev beskrevet, hvordan IO modellen bruger den danske NAMEA tabel til at koble drivhusgasemissioner til de enkelte typer af forbrug. Men udover de emissionsdata, der findes i NAMEA tabellen, er IO modellen i forbindelse med dette projekt blevet udvidet med andre væsentlige emissionsdata, der gør det muligt at sige noget om andre miljøpåvirkninger end klima alene. I Figur 7 nedenfor 6 UMIP (Wenzel (2006)), EDIP (Hauschild and Potting (2005)), Ecoindicator (Goedkoop et al (2007)), Stepwise ((Weidema 2007)), Environmental Project Nr. 980 (Weidema et al (2005)) 7 Weidema (2009) Side 16 / 50

17 ses hvilke udvekslinger, der er inkluderet i IO modellen og hvilke miljøpåvirkninger, de bidrager til. Der henvises desuden til metoderapporten for baggrundsinformation om, hvordan emissioner, er blevet tilføjet. Figur 7 Udvekslinger, der er inkluderet i IO modellen, og hvilke miljøpåvirkninger, de fører til. Klima Biodiversitet Men. helbred Res. forbr. Drivhuseffekt. Naturbesl. Næringssaltbel. Forsuring Økotoksitet SO 2 x x NMVOC x x Partikler x NO 3 (Nitrat)* x 3 PO 4 x (Fosfat)* Ressourcer Kul x Olie x Gas x Aluminium x Kobber x Jern x Bly x Nickel x Zink x Naturbeslaglæggelse m 2 areal x * Nitrat og fosfat er kun tilføjet på landbrugsprocesser. Det er dog også her langt de største udledninger af nitrat og fosfat sker. Fotok.ozond. (veg) Emissioner CO 2 x CH 4 x x x Fotok. ozond. (l.o.s.) CO x x N 2 O x x x NH 3 x x x NO 2 (NO x ) x x x Partikel forur.(l.u.s.) Human toksitet Mineraludv. Energi, Fossile br. I Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 980 fra 2005 (Weidema et al (2005)) er der foretaget en analyse af de vigtigste stoffer, som bidrager til de enkelte påvirkningskategorier (med ekskludering af enkelte af forskellige årsager). Sammenlignes de stoffer, som er medtaget i daværende IO model (IO 99) og i den nuværende model, er alle relevante emissioner medtaget for at kunne foretage analyser på de udvalgte påvirkningskategorier på nær økotoksitet og human toksitet (carcinogener og noncarcinogener). Side 17 / 50

18 Der findes mange tusind stoffer, som har toksiske egenskaber, og det har derfor været uden for rammerne af dette projekt at lave en kortlægning af samtlige toksiske stoffer. Analysen inkluderer altså ikke stoffer, som kan være kræft, allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller giftige for land og vandmiljøer. 3.3 Samlet vurdering af miljøpåvirkning (karakterisering, normalisering og vægtning) Ifølge ISO standarderne for livscyklusvurderinger er første obligatoriske trin at foretage karakterisering af udveklingerne i henhold til de valgte påvirkningskategorier. Der vælges en karakteriseringsfaktor for hver påvirkningskategori (for drivhuseffekt vælges f.eks. som regel CO 2 ) og de øvrige udveklinger karakteriseres i forhold hertil. Efter karakteriseringen kan det vælges at foretage normalisering og vægtning af hver påvirkningskategori. Ved normalisering beregnes påvirkningskategoriernes relative andel i forhold til en referenceværdi. Derved kan de forskellige påvirkningspotentialer og ressourceforbrug udtrykkes på en fælles skala, som gør det muligt at sammenligne på tværs af påvirkningskategorier. Efter normalisering vægtes resultatet i forhold til vigtigheden af hver påvirkningskategori. Vægtningsfaktorer kan estimeres ud fra vurderinger fra ekspertpaneler, willingness to pay studier (monetarisering af miljøpåvirkninger som i cost benefit analyser), distance to target princippet m.m. Der findes ikke international konsensus om vægtningssæt, dvs. hvor stor en betydning skal én miljøparameter have frem for en anden, men normalisering og vægtning er nødvendigt for at kunne opstille ét samlet miljøregnskab. Metoder der inkluderer normalisering og vægtning kaldes også for Life Cycle Impact Assesment (LCIA) metoder Det er i dette projekt valgt at foretage karakterisering, normalisering og vægtning af miljøparametrene efter LCIA metoden Stepwise. Metoden er beskrevet i Weidema (2009) og Weidema et al. (2007). Metoden kombinerer karakteriseringsmodellerne fra LCIA metoderne Impact v. 2.1 og EDIP 2003 med visse modifikationer beskrevet i Weidema et al. (2007). Stepwisemetoden har den fordel, at alle påvirkninger kan sammenholdes i én enkeltværdi, som enten måles i monetær værdi eller QALYs (Quality Adjusted Life Years). En QALY er pr. definition et leveår levet med optimalt helbred. Stepwise metoden opgør miljøpåvirkninger i økonomiske enheder vha. en kombination af studier af begrænsende faktorer for den optimale økonomi og willingness to pay studier. Dette er nærmere beskrevet i Weidema (2009). Stepwise metoden er den eneste LCIA metode, hvor vægtningen er baseret på videnskabelige studier og ikke rene subjektive præferencer. Desuden er det den eneste LCIA metode, som i vægtningen muliggør, at alle miljøpåvirkningskategorier opgøres i økonomiske enheder. Metoden minder herved om værdisætning af emissioner i cost benefit analyser (fx ExternE), men med den forskel, at værdisætningen sker på påvirkningsniveau og ikke på emissionsniveau. Herved er Stepwise metoden væsentlig mere komplet end de værdisætningsopgørelser for cost benefit analyser, der ellers findes i dag. Normalisering sker i forhold til europæisk forbrug pr. person i år Normalisering og vægtningssæt kan ses i metode rapporten. Side 18 / 50

19 4 DATAGRUNDLAG Beregningerne i miljøregnskabet bygger på data fra Odense Kommunes økonomiske regnskab for 2010 samt kommunens opgørelse af el, vand og varme i samme periode. Den anvendte Input Output tabel er den danske tabel, der bygger på statistisk data fra 2003 og med emissionsdata som beskrevet i afsnit 3.2. Modellen er beskrevet I Schmidt (2010a), Schmidt (2010b), Schmidt (2010c), Schmidt et al (2010), FORWAST D3.1 (2010), FORWAST D4.1 (2010) og Dalgaard and Schmidt (2010). Da de økonomiske regnskaber er fra 2010 omregnes tallene, så de svarer til prisniveauet i Dette gøres ved at bruge forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. Desuden omregnes de økonomiske tal til fysiske enheder, hvor disse er fysiske i modellen. Dette gøres vha. gennemsnitspriser i Danmark i år Strukturering af økonomiske data De økonomiske data er sammensat ud fra to opgørelser leveret af Odense Kommune: fakturerede omkostninger fordelt på arter samt UNSPSC klassificerede omkostninger. Fordelingen på arter foretages manuelt i regnskabsafdelingen i Odense Kommune jf. vejledning i artskontering, KL (2007), mens UNSPSC klassificeringen er et computerbaseret system, der læser fakturalinierne og fordeler omkostningerne i henhold til UNSPSC specifikke koder (www.unspsc.org). I miljøregnskabet medtages omkostningerne under art 2 Varekøb og art 4 Tjenesteydelser. De artskonterede omkostninger er generelt lavere end de UNSPSC specificerede omkostninger. Dette skyldes, at fakturaer, der artskonteres på flere arter, UNSPSC klassificeres under begge arter. Det er totalen af de artskonterede beløb, der er korrekte. For at få en mere retvisende fordeling af beløbet i forhold til UNSPSC koderne, skal altså korrigeres for denne fejlkilde. Derudover skal eventuelle UNSPSC fejlklassificeringer så vidt muligt elimineres. Generelt er udgangspunktet at artskonteringen er korrekt, dvs. at hvis der optræder køb af en tjenesteydelse under varekøb antages det, at købet drejer sig om en vare eventuelt beslægtet med tjenesteydelsen. Da der ikke er foretaget en gennemgang af samtlige fakturaer, er der følgende mulige fejlkilder i det grundlæggende datasæt: Mulige fejlkilder 1. Forkert inddeling i forhold til art: 1a: En omkostning tælles med under to eller flere arter, da fakturaen er blevet delt, men UNSPSC koderne tælles med begge steder. Eks: En entreprenør installerer en ny elevator og afleverer en faktura med både arbejdsløn og selve elevatoren. Fakturaen deles under art "2 7 anskaffelser" og art "4 5 Entreprenør & håndværkerydelser", men UNSPSC koderne optræder begge steder med det fulde beløb. Side 19 / 50

20 1b: Den omvendte situation: En faktura, som både indeholder tjenesteydelser og produkter, artskonteres til f.eks. art "4 5 Entreprenør & håndværkerydelser", selvom fakturaen også indeholder et varekøb. 2. Forkert UNSPSC klassificering: 2a: Computeren klassificerer en faktura helt forkert. Således kan en konsulent med efternavnet "Lipton" blive klassificeret under UNSPSC koden "the" under arten "Øvrige tjenesteydelser", da der jo rent faktisk er tale om en service. 2b: Computeren klassificerer en faktura uhensigtsmæssigt. Således havner fakturaer på fjernvarme fra en energileverandør under kategorien "Management and Business Professionals and Administrative Services" som er meget bredt defineret Eliminering af fejlkilder For større og betydelige beløb har Odense Kommune været behjælpelig med opklaring af det specifikke indhold af de enkelte fakturaer. For de øvrige omkostninger er korrigeret for fejlkilder for hver enkelt art på følgende måde: 1a og 2a: Er klassificeringen mistænkelig i forhold til den art, købet er konteret til (f.eks. køb af brød under tjenesteydelser), antages det, at der enten er sket en fejlklassificering eller at købet har optrådt på en faktura, som også tælles med under en anden art (f.eks. fødevarer). Købet uklassificeres og fordeles dermed relativt i forhold til de øvrige omkostninger under arten. Dette gøres kun for mindre ikke betydelige beløb. 1b. Er klassificeringen relateret til arten og udgør et mindre beløb (f.eks. køb af køkkenudstyr under art "2.2 fødevarer)" antages det at være indkøbt på en samlet faktura, som er konteret til den pågældende art, og klassificeringen antages at være korrekt. 2b. Er klassificeringen relateret til arten og udgør et større beløb antages det, at artskonteringen er korrekt, men klassificeringen misvisende (f.eks. Tunge Anlægsmaskiner og tilbehør under art "4 5 Entreprenør & håndværkerydelser". Her antages det, at der er tale om leje af tungt maskinel i forbindelse med f.eks. anlægsarbejde eller renovering og ikke køb af maskinel, da dette i så fald ville høre til under anskaffelser.) Sammen med beløb, som er klassificeret under UNSPSC koderne "Uden UNSPSC kategori" og "Ingen match", fordeles alle uklassificerede omkostninger relativt i forhold til de specificerede og dermed fås en mere korrekt fordeling af udgifter. 4.2 Beregninger Ved beregning af alle de emissioner, som har datainput i form af kr., bruges IO modellen, som for nogle typer forbrug direkte regner i udledning pr. kr. og for andre typer forbrug først omregner til kg. Når en IO proces anvendes til en regnskabspost i et miljøregnskab, antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne IO proces. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af, hvor godt matchet mellem Side 20 / 50

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

KLIMAREGNSKAB 2009-2011

KLIMAREGNSKAB 2009-2011 Region Sjælland August 2012 Version 2 KLIMAREGNSKAB 2009-2011 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104637 M: 30787568

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015 Rikke Dreyer 3. November 2015 NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer - eksempler Mængden af bæredygtige

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Klimaregion Nordjylland

Klimaregion Nordjylland Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening. Klimaregion Nordjylland Baggrund Region Nordjylland underskrev i december 2010 en forpligtende klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Målet

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

KLIMABEREGNING AF GENBEHANDLINGS- FUNKTIONEN

KLIMABEREGNING AF GENBEHANDLINGS- FUNKTIONEN Region Nordjylland November 2013 Version 2 KLIMABEREGNING AF GENBEHANDLINGS- FUNKTIONEN NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands (RN) økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2010-2014.

RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands (RN) økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2010-2014. Klimaregnskab 2014 RESUMÉ Dette klimaregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands (RN) økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2010-2014. Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klimaregnskab. REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst. Telefon: 9764 8000 www.rn.dk. Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Klimaregnskab. REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst. Telefon: 9764 8000 www.rn.dk. Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød Klimaregnskab 2007-2013 Klimaregnskab REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Telefon: 9764 8000 www.rn.dk Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I. MAJ 2014

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003

Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003 Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003 Claus Skodborg Nielsen, Danish Crown, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants. 1. Formål og afgrænsning 1.1. Formål Vi ønsker at give et overblik over

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

KLIMAREGNSKAB

KLIMAREGNSKAB Region Nordjylland August 2012 Version 3 KLIMAREGNSKAB 2007-2011 NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104482 M: 30787515

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Klimaregnskaber inkl. indkøb

Klimaregnskaber inkl. indkøb Klimaregnskaber inkl. indkøb Klima i offentlige indkøb IDA arrangement 7. December 2011 Kasper Dam Mikkelsen NIRAS - Climate Change and Environment 1 Verdens klimasituation 2 COP 15. Max 2 C 2011 2050

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden Notat ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden 27. juni 2016 Projekt nr. 207364 Dokument nr. 1220188945 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope

Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope Life Cycle Assessment 4 - Life Cycle Impact Assessment (LCIA) Mikkel Thrane Kursusoverblik Kursusgang 1: Introduktion (Mikkel) Kursusgang 2: Inventory (Jannick) Kursusgang 3: Inventory (Jannick) I dag

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan

Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere