Miljøregnskab for pilotkommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøregnskab for pilotkommune"

Transkript

1 Louise Laumann Kjær, Kasper Dam Mikkelsen, Niels Karim Høst-Madsen, NIRAS og Jannick H. Schmidt, 2.-0 LCA consultants. Miljøprojekt nr. 1390, 2011

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Hovedrapport NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK 3450 Allerød T F E mail Tilsluttet F.R.I. Projektet er iværksat af Miljøstyrelsen og udført af NIRAS A/S v. Louise Laumann Kjær, Kasper Dam Mikkelsen og Niels Karim Høst Madsen i samarbejde med 2. 0 LCA consultans, v. Jannick H. Schmidt og med Odense Kommune som pilotkommune. Projektgruppen takker Odense Kommune for at stille økonomiske data til rådighed for projektet. Kontaktperson NIRAS A/S Kontaktperson Miljøstyrelsen Louise Laumann Kjær E mail: Signe Krarup E mail: Side 3 / 50

4 RESUMÉ Denne analyse viser sammenhængen mellem en kommunes samlede indkøb fordelt på forbrugsområder, og den miljømæssige påvirkning dette forbrug medfører. Analysen viser en tydelig forskydning mellem den økonomiske og miljømæssige fordeling. I særdeleshed forbrug af transport, energi og fødevarer har en høj miljøbelastning set i forhold til deres økonomiske volumen og er derfor oplagte fokusområder i en kommunal klima og miljøindsats. Det offentlige køber en lang række produkter og services for at kunne levere ydelser til borgerne. Alle disse produkter og services skal produceres, transporteres, anvendes og sidst bortskaffes. I hvert led i kæden påvirkes miljøet i højere eller mindre grad. Da det offentlige samlet set er den største indkøber i Danmark har offentligt indkøb i sagens natur også en stor indvirkning på miljøet. Offentligt grønt indkøb har længe været på dagsordenen i en lang række kommuner og statslige institutioner, men der har manglet et samlet overblik over hvilke typer af indkøb, der har den største indvirkning på miljøet. Denne analyses formål er at skabe dette overblik i en kommunal sammenhæng. Dette overblik kan bruges i Miljøstyrelsens videre arbejde med at udforme vejledninger i grønne indkøb og kan bruges i kommunernes arbejde med at prioritere miljøindsatser. Odense Kommune er anvendt som pilotkommune i projektet. Det samlede overblik over kommunes miljøpåvirkning opnås ved at lave et miljøregnskab med udgangspunkt i kommunens indkøb. I miljøregnskabet medtages produkternes fulde påvirkning fra produktion, brug og bortskaffelse, altså fra et livscyklusperspektiv. Derved fås et billede af kommunens såkaldte miljømæssige fodaftryk. Miljøregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i Odense Kommunes økonomiske regnskab for afrapporteringsåret Regnskabet dækker over de indkøb, der sker i kommunen som virksomhed, og altså ikke de aktiviteter, der sker i kommunen som geografisk område. Regnskabet er blevet sorteret og fordelt i henhold til 11 forbrugsområder. Den økonomiske fordeling på områderne er vist på Figur 1. Odense Kommune er anvendt som case, men kommunens indkøbsmønster kan angiveligt sidestilles med indkøbet i mange andre kommuner. Miljøregnskabet kan derved hjælpe med at udpege indsatsområder for alle kommuner med særlig fokus på indkøb samt anvendes til prioritering i den nationale indsats for at fremme offentlige grønne indkøb. Side 4 / 50

5 Figur 1 Økonomisk fordeling på områder (Indkøbsvolumen) Odense Kommune bruger mere end 60 % af deres indkøb på serviceydelser, fordelt på uddannelse, sundhed, offentlige ydelser og øvrig service. Offentlige ydelser dækker over betalinger til stat, region og øvrige kommuner. Øvrig service dækker over indkøb af en lang række serviceydelser, så som revisorer, advokater, konsulenter m.m. overvejende fra private virksomheder. De øvrige kategorier dækker primært over indkøb af produkter og materialer. Kategorien bygninger indeholder dog både varekøb og tjenesteydelser, da denne kategori bl.a. dækker over entreprenørydelser, som både indeholder byggearbejde og byggematerialer. Energi dækker over forbrug af el, varme, gas samt vand og kloak. Dette betyder, at miljøpåvirkningen for alle andre kategorier, der indeholder fysiske produkter, som f.eks. computere, kun omhandler miljøpåvirkningen ved produktionen og afskaffelsen af produktet og ikke et eventuelt strømforbrug i brugsfasen. Miljøregnskabet opgøres ved, at der for hver type indkøb beregnes en miljøeffekt. Dette gøres i en såkaldt input output model, som indeholder komplette livscyklusdata for en lang række forskellige typer forbrug. Hver regnskabspost matches op med en af disse typer forbrug. For alle fysiske produkter omregner modellen først fra monetær enhed (kr.) til en fysisk enhed (kg). For energi omregnes til kwh. Alle andre typer forbrug (typisk services) bruger monetære enheder direkte. Hver type forbrug er tilskrevet en række emissioner og ressourceforbrug. Miljøregnskabet opgøres derefter i et antal påvirkningskategorier, som de enkelte emissioner eller ressourceforbrug karakteriseres i henhold til. Alt dette foregår i livcyklussoftwaret SimaPro ved brug af metoden Stepwise 1. 1 Karakterisering, normalisering og vægtning ved LCIA-metoden Stepwise, Side 5 / 50

6 Resultatet af den samlede miljøpåvirkning ses i nedenstående tabel. Tabel 1 Odense Kommunes samlede miljøpåvirkning Odense Kommune 2010 Miljøregnskab Drivhuseffekt Naturbeslaglæggelse Næringssaltbel., jord Næringssaltbel., vand Forsuring Fotok.ozondan., vegetat. Luftvejsk. org. stoffer Luftvejsk. uorg. stoffer Mineraludvinding Energi fra fossile br kg CO 2 ækv m 2 agr. Land m 2 UES kg NO 3 ækv m 2 UES m 2 *ppm*hours pers*ppm*hours kg PM<2.5 ækv MJ ekstra MJ primær Det ses, at Odense Kommunes aktiviteter medfører en samlet udledning af drivhusgasser på ca ton CO 2 ækvivalenter, ca. 73 km 2 naturbeslaglægges som følge af kommunens forbrug af landbrugsprodukter, bygninger og infrastruktur, 31,4 km 2 jord overskrider grænsen for næringssaltbelastning, osv. En beskrivelse af hver påvirkningskategori og betydningen af den kan findes i rapportens afsnit 5. Den samlede miljøpåvirkning findes ved at sammenholde de enkelte påvirkningskategorier. Det samlede resultat fordelt på de 11 kategorier ses på Figur 2. Figur 2 Odense Kommunes samlede miljøregnskab fordelt på forbrugsområder Side 6 / 50

7 Det ses, at transport og fødevarer er de to største poster i miljøregnskabet. I prioriteringen af, hvor indsatserne bør ligge, er det dog mindst ligeså interessant at se på, hvilke typer af forbrug, der har en høj miljøbelastning relativt i forhold til indkøbsvolumen. Dette er vist i nedenstående graf. Figur 3 Sammenhold af fordeling på indkøbsvolumen og miljøeffekt. Der ses en tydelig forskydning i forhold til den økonomiske fordeling. Igen er det især transport og fødevarer, men også energi, som har en høj miljøbelastning set i forhold til deres økonomiske volumen. Bygninger, inventar, maskiner og apparater samt øvrige produkter har relativt set en miljøbelastning, der svarer til deres indkøbsvolumen, mens de service relaterede forbrug (uddannelse, sundhed, offentlige ydelser og øvrig service) har en relativt lav miljøbelastning. IT udstyr består overvejende af software, og dette er med til at miljøbelastningen også her er relativt lav. Det er altså indkøb af transportydelser, fødevarer, energi samt fysiske produkter, der har den største miljøbelastning, og det bør derfor være disse områder, der er fokus på i kommunernes grønne indkøbsstrategi. På baggrund af det udarbejdede miljøregnskab vil det være muligt at beregne reduktionspotentialet ved forskellige scenarier, hvor udvalgte tiltag sættes i værk. Side 7 / 50

8 INDHOLDFORTEGNELSE Resumé...4 Ordliste BAGGRUND OG FORMÅL KONKLUSION HVAD ER ET MILJØREGNSKAB? Klimafodaftryk som udgangspunkt Fra klimaregnskab til miljøregnskab Samlet vurdering af miljøpåvirkning (karakterisering, normalisering og vægtning) DATAGRUNDLAG Strukturering af økonomiske data Beregninger RESULTATER Drivhuseffekt Naturbeslaglæggelse Næringssaltbelastning vand og land Forsuring Fotokemisk ozondannelse (påvirkning af vegetation) Fotokemisk ozondannelse (luftvejskadelige organiske stoffer) Luftvejsskadende uorganiske stoffer Mineraludvinding Energi fra fossile brændsler SAMLET MILJØREGNSKAB FOR ODENSE KOMMUNE Vægtning af resultaterne Samlet miljøregnskab Forslag til mulige tiltag REFERENCER...48 Side 8 / 50

9 ORDLISTE Klimafodaftryk Scope 1: Direkte udledninger Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug Input Output tabel Input Output tabel med miljøinformationer Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Udledninger fra el og fjernvarmeproduktion, der finder sted fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark og import og eksport. Input Output tabel, hvor en række emissioner er koblet på. Side 9 / 50

10 1 BAGGRUND OG FORMÅL EU's og Danmarks miljøpolitik er målrettet henholdsvis bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Som led i at opprioritere indsatsen indenfor bæredygtigt forbrug har Miljøstyrelsen indgået et partnerskab med en del kommuner for at fremme offentlige grønne indkøb. Indsatsen omfatter blandt andet vejledninger inden for indkøbskategorier, såsom IT produkter, rengøringsmidler, papir mv. For hver indkøbskategori findes der således anbefalinger til, hvordan man kan købe mere miljørigtigt ind. Kommunerne prioriterer i dag indsatsen ud fra kriterier som: politikker, indkøbsvolumen, leverandøraftaler, parathed hos kommunens afdelinger mm. De fleste kriterier er relateret til, hvor det er lettest at gennemføre grønne tiltag, hvilket naturligvis er vigtigt for at høste de såkaldte lavest hængende frugter og sikre nemmest mulig implementering. Det kan dog være vanskeligt ud fra disse kriterier at få et overblik over, hvor de største miljøbelastninger ligger og hvor de miljømæssige gevinster er størst ved at vælge grønne alternativer. Kun indkøbsvolumen giver et input hertil, da det siger noget om, hvilke produkter og services organisationen forbruger mest af, men den relative miljøbelastning tages ikke i betragtning. Denne opgaves formål er derfor at skabe et overblik over, hvilke indkøbskategorier, der har de største miljøpåvirkninger i en kommunal sammenhæng. Der er taget udgangspunkt i en pilotkommune (Odense Kommune) og der er udarbejdet et miljøregnskab for kommunens samlede indkøb med det formål at kunne identificere, hvor de store miljøbelastninger ligger og prioritere indsatsområder herefter. Samtidig giver projektet et indblik i, hvor der med fordel kunne genereres bedre stamdata i den eksisterende beregningsmodel med det formål at kunne udføre bedre miljøregnskaber på baggrund af økonomiske baggrundsdata. Projektet er et pilotprojekt, der forhåbentligt kan være til nytte i Miljøstyrelsens videre arbejde med at udforme vejledninger i grønne indkøb og udpege indsatsområder for offentlige indkøbere. Samtidig kan projektet fungere som inspiration for landets kommuner i prioriteringen af indsatsområder, eller den enkelte kommune kan vælge at få udarbejdet deres eget miljøregnskab. Side 10 / 50

11 2 KONKLUSION Miljøregnskabet giver et indblik i hvilke områder, som har en høj miljøbelastning også selvom de har en relativt lille andel af de økonomiske omkostninger. Det siger noget om, at indkøbsvolumen ikke bør stå alene i prioriteringen af indsatsområder i en miljø og klimastrategi. I Figur 4 ses netop forholdet mellem indkøbsvolumen og miljøeffekt. Figur 4 Odense Kommunes samlede miljøregnskab fordelt på forbrugsområder Det er især transport, energi og fødevarer, som har en høj miljøbelastning set i forhold til deres økonomiske volumen. Bygninger, inventar, maskiner og apparater samt øvrige produkter har også en væsentlig miljøbelastning, da disse kategorier primært består af fysiske produkter, som skal produceres. Det er altså indkøb af transportydelser, fødevarer, energi samt fysiske produkter, der har den største miljøbelastning, og det bør derfor være disse områder, der er fokus på i kommunens strategiarbejde. Et andet kriterium for udvælgelse af indsatsområder kan være, at de involverer et begrænset antal leverandører og/eller et begrænset antal aktører, som skal ændre forbrugsvaner, da det gør det nemmere at gennemføre tiltag. Der kan altså være andre årsager end en høj miljøbelastning, som gør det fordelagtigt at vælge et indsatsområde ud og gennemføre tiltag på. Tiltag kan deles op i to typer: Forbrugsmønster og indkøb. Forbrugsmønster handler om at forbruge på en mindre miljøbelastende måde. Her kan være tale om at flytte en del af forbruget til en anden type, som er mindre miljøbelastende, men som opfylder det samme behov. Det kan være at flytte noget forbruget af rødt kød til hvidt kød eller vegetarisk, eller at flytte en del af kommunes transport fra biltransport til f.eks. elcykler. Det kan også være at gennemføre Side 11 / 50

12 ressourcebesparende tiltag, som mindsker behovet for at købe bestemte produkter ligeså hyppigt, indføre incitamenter til at spare på strøm, varme og vand eller bruge rengøringssystemer uden kemi m.m. Ændring af forbrugsmønstre kan gennemføres i mange forskellige foranstaltninger i kommunen og vil ofte være en tværgående aktivitet. Indkøb er karakteriseret ved, at beslutningen om, at der skal indkøbes et bestemt produkt eller ydelse, allerede er truffet. Det kan f.eks. være, at der skal købes nye møbler til en skole, der skal indkøbes papir og kontorartikler til depotet, eller der skal indgås en ny kontrakt med leverandøren af biler til hjemmeplejen. Her handler det om at købe de mindst miljøbelastende produkter indenfor sin kategori. Her vil tiltag ofte være at købe miljømærkede eller strømbesparende produkter. Tiltag kan også være at købe produkter med lang holdbarhed, så behovet for vedligehold og udskiftning mindskes. Det kan også være at øge genanvendelsesgraden af de produkter man køber, f.eks. i samarbejde med leverandøren. Ansvaret for de grønne indkøb vil typisk ligge i kommunens indkøbsafdeling. På baggrund af det udarbejdede miljøregnskab vil det være muligt at beregne reduktionspotentialet ved forskellige tiltag. Nogle af disse tiltag er foreslået i afsnit 6.3. Effekten af disse tiltag er dog ikke kvantificeret, hvilket ville være et nødvendigt skridt i det videre arbejde med analysens resultater, for at sikre at tiltagene gav en reel miljøgevinst. Listen over mulige tiltag kan med fordel udbygges og prioriteres ved at inddrage kommunerne i det videre arbejde. Side 12 / 50

13 3 HVAD ER ET MILJØREGNSKAB? Et miljøregnskab er, som navnet antyder, en kortlægning over, hvor meget en organisation påvirker miljøet gennem sine aktiviteter. Der vil være direkte påvirkninger, som følge af afbrænding af brændsler og udledninger til spildevand, men langt de fleste påvirkninger er indirekte som følge af organisationens forbrug af ressourcer og ligger derved opstrøms i produktkæden hos organisationens leverandører. Hvad enten der er tale om computere, byggematerialer eller fødevarer, er produkterne blevet produceret, transporteret, brugt og før eller siden bortskaffet. I hvert led af kæden foregår processer, som påvirker miljøet enten ved, at der bruges ressourceknappe materialer, energi, kemikalier og/eller ved, at der foregår direkte emissioner til luft, vand eller jord. Herunder et eksempel på et madprodukt, der illustrerer de livscyklusfaser, et produkt typisk gennemløber. Figur 5 Livscyklus for et fødevareprodukt, fra vugge til grav 3.1 Klimafodaftryk som udgangspunkt Der hvor man på nuværende tidspunkt er længst med at kortlægge den samlede miljøbelastning for en organisation, er indenfor den globale påvirkning af klimaet. Her regnes emissioner af drivhusgasser i CO 2 ækvivalenter 2 og man får derved et samlet udtryk for klimapåvirkningen. Når en virksomhed kortlægger den klimabelastning, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, kaldes dette virksomhedens klimafodaftryk (på engelsk carbon footprint). Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. Det mest kendte ek 2 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2 e. Side 13 / 50

14 sempel er verdens største dagligvarebutik, Walmart, der stiller både klima og miljøkrav til samtlige af sine over underleverandører 3. Flere og flere private og offentlige virksomheder indberetter også årligt til Carbon Disclosure Project (CDP) 4. CDP er en non profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere, om virksomheder er en god langsigtet investering. Der er på nuværende tidspunkt en international accepteret standard på området formuleret af World Resources Institute og World Business Council for Sustainable Development, kaldet GHG protokollen 5. Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk, bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kontrollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter, den afrapporterende virksomhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende: Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv https://www.cdproject.net 5 Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhusgasudledninger. Side 14 / 50

15 Figur 6 Udledninger fordelt på scope 1 3 jf. GHG protocol. For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også en kommune, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere de ydelser, som kommunen står for. Scope 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. Dette er dog muligt ved hjælp af omfattende livscyklusdatabaser, der anvender økonomi som inputdata. Herved beregnes klimafodaftrykket med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor ved hjælp af de såkaldte NAMEA tabeller, kan man beregne en CO 2 udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktiviteter omregnes i fysiske enheder (kg, kwh), da det er mere præcist at beregne CO 2 emissioner på baggrund af et reelt forbrug eksempelvis for el, varme og brændsler frem for at bruge økonomien direkte. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens regnskabsdata som grundlag og kombinere med data for virksomhedens fysiske forbrug af eksempelvis el, varme og brændsler. Metoden adskiller sig dermed fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens økonomiske aktiviteter og sikrer en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderingssoftwaret SimaPro. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen kan læses i metoderapporten. Side 15 / 50

16 3.2 Fra klimaregnskab til miljøregnskab Et klimaregnskab er et udmærket udgangspunkt i arbejdet med at udforme en strategi for en organisations grønne indkøb. Dels er resultatet udtrykt i en simpel enhed (CO 2 ækvivalenter), som nemt kan sammenlignes med andre organisationer eller sættes i forhold til nationale målsætninger. Dels er en screening af, hvor de store klimapåvirkninger ligger i en organisations forbrug en udmærket indikator for, hvor de øvrige miljøbelastninger også er store ikke kun pga. posternes økonomiske størrelse, men også fordi processer og produkter, der har en høj udledning af drivhusgasser ofte også har andre væsentlige miljøpåvirkninger. Det vil dog være relevant for en organisation også at se på andre miljøpåvirkninger som følge af organisationens indkøb, dels for at inkludere forbrug,som ikke nødvendigvis har en høj udledning af drivhusgasser, men har en eller flere andre vigtige miljøpåvirkning (dvs. hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem klimabelastning og samlet miljøbelastning), dels for at få et indblik i hvilke øvrige miljøeffekter, der kan begrænses gennem grønne indkøb. En gennemgang af LCA litteraturen 6 koblet med de påvirkningskategorier, der findes i metoden Stepwise 7, har medført at følgende påvirkningskategorier anses som værende relevante i et samlet miljøregnskab: Klima: Global opvarmning Biodiversitet: Naturbeslaglæggelse Næringssaltbelastning Forsuring Økotoksitet Fotokemisk ozondannelse (påvirkning af vegetation) Menneskeligt helbred: Fotokemisk ozondannelse (luftvejsskadelige organiske stoffer) Partikel forurening (luftvejskadelige uorganiske stoffer) Human toksitet (carcinogener og non carcinogener) Ressourceforbrug: Mineraludvinding Energi fra fossile brændsler I resultatafsnittet findes en uddybende beskrivelse af hver påvirkningskategori. Det er valgt at ekskludere påvirkningskategorien stratosfærisk ozonnedbrydning, da de stoffer, som forsager dette (udledning af halocarboner primært i industrielt køleudstyr) er under udfasning som følge af Montreal protokollen. I det foregående afsnit blev beskrevet, hvordan IO modellen bruger den danske NAMEA tabel til at koble drivhusgasemissioner til de enkelte typer af forbrug. Men udover de emissionsdata, der findes i NAMEA tabellen, er IO modellen i forbindelse med dette projekt blevet udvidet med andre væsentlige emissionsdata, der gør det muligt at sige noget om andre miljøpåvirkninger end klima alene. I Figur 7 nedenfor 6 UMIP (Wenzel (2006)), EDIP (Hauschild and Potting (2005)), Ecoindicator (Goedkoop et al (2007)), Stepwise ((Weidema 2007)), Environmental Project Nr. 980 (Weidema et al (2005)) 7 Weidema (2009) Side 16 / 50

17 ses hvilke udvekslinger, der er inkluderet i IO modellen og hvilke miljøpåvirkninger, de bidrager til. Der henvises desuden til metoderapporten for baggrundsinformation om, hvordan emissioner, er blevet tilføjet. Figur 7 Udvekslinger, der er inkluderet i IO modellen, og hvilke miljøpåvirkninger, de fører til. Klima Biodiversitet Men. helbred Res. forbr. Drivhuseffekt. Naturbesl. Næringssaltbel. Forsuring Økotoksitet SO 2 x x NMVOC x x Partikler x NO 3 (Nitrat)* x 3 PO 4 x (Fosfat)* Ressourcer Kul x Olie x Gas x Aluminium x Kobber x Jern x Bly x Nickel x Zink x Naturbeslaglæggelse m 2 areal x * Nitrat og fosfat er kun tilføjet på landbrugsprocesser. Det er dog også her langt de største udledninger af nitrat og fosfat sker. Fotok.ozond. (veg) Emissioner CO 2 x CH 4 x x x Fotok. ozond. (l.o.s.) CO x x N 2 O x x x NH 3 x x x NO 2 (NO x ) x x x Partikel forur.(l.u.s.) Human toksitet Mineraludv. Energi, Fossile br. I Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 980 fra 2005 (Weidema et al (2005)) er der foretaget en analyse af de vigtigste stoffer, som bidrager til de enkelte påvirkningskategorier (med ekskludering af enkelte af forskellige årsager). Sammenlignes de stoffer, som er medtaget i daværende IO model (IO 99) og i den nuværende model, er alle relevante emissioner medtaget for at kunne foretage analyser på de udvalgte påvirkningskategorier på nær økotoksitet og human toksitet (carcinogener og noncarcinogener). Side 17 / 50

18 Der findes mange tusind stoffer, som har toksiske egenskaber, og det har derfor været uden for rammerne af dette projekt at lave en kortlægning af samtlige toksiske stoffer. Analysen inkluderer altså ikke stoffer, som kan være kræft, allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller giftige for land og vandmiljøer. 3.3 Samlet vurdering af miljøpåvirkning (karakterisering, normalisering og vægtning) Ifølge ISO standarderne for livscyklusvurderinger er første obligatoriske trin at foretage karakterisering af udveklingerne i henhold til de valgte påvirkningskategorier. Der vælges en karakteriseringsfaktor for hver påvirkningskategori (for drivhuseffekt vælges f.eks. som regel CO 2 ) og de øvrige udveklinger karakteriseres i forhold hertil. Efter karakteriseringen kan det vælges at foretage normalisering og vægtning af hver påvirkningskategori. Ved normalisering beregnes påvirkningskategoriernes relative andel i forhold til en referenceværdi. Derved kan de forskellige påvirkningspotentialer og ressourceforbrug udtrykkes på en fælles skala, som gør det muligt at sammenligne på tværs af påvirkningskategorier. Efter normalisering vægtes resultatet i forhold til vigtigheden af hver påvirkningskategori. Vægtningsfaktorer kan estimeres ud fra vurderinger fra ekspertpaneler, willingness to pay studier (monetarisering af miljøpåvirkninger som i cost benefit analyser), distance to target princippet m.m. Der findes ikke international konsensus om vægtningssæt, dvs. hvor stor en betydning skal én miljøparameter have frem for en anden, men normalisering og vægtning er nødvendigt for at kunne opstille ét samlet miljøregnskab. Metoder der inkluderer normalisering og vægtning kaldes også for Life Cycle Impact Assesment (LCIA) metoder Det er i dette projekt valgt at foretage karakterisering, normalisering og vægtning af miljøparametrene efter LCIA metoden Stepwise. Metoden er beskrevet i Weidema (2009) og Weidema et al. (2007). Metoden kombinerer karakteriseringsmodellerne fra LCIA metoderne Impact v. 2.1 og EDIP 2003 med visse modifikationer beskrevet i Weidema et al. (2007). Stepwisemetoden har den fordel, at alle påvirkninger kan sammenholdes i én enkeltværdi, som enten måles i monetær værdi eller QALYs (Quality Adjusted Life Years). En QALY er pr. definition et leveår levet med optimalt helbred. Stepwise metoden opgør miljøpåvirkninger i økonomiske enheder vha. en kombination af studier af begrænsende faktorer for den optimale økonomi og willingness to pay studier. Dette er nærmere beskrevet i Weidema (2009). Stepwise metoden er den eneste LCIA metode, hvor vægtningen er baseret på videnskabelige studier og ikke rene subjektive præferencer. Desuden er det den eneste LCIA metode, som i vægtningen muliggør, at alle miljøpåvirkningskategorier opgøres i økonomiske enheder. Metoden minder herved om værdisætning af emissioner i cost benefit analyser (fx ExternE), men med den forskel, at værdisætningen sker på påvirkningsniveau og ikke på emissionsniveau. Herved er Stepwise metoden væsentlig mere komplet end de værdisætningsopgørelser for cost benefit analyser, der ellers findes i dag. Normalisering sker i forhold til europæisk forbrug pr. person i år Normalisering og vægtningssæt kan ses i metode rapporten. Side 18 / 50

19 4 DATAGRUNDLAG Beregningerne i miljøregnskabet bygger på data fra Odense Kommunes økonomiske regnskab for 2010 samt kommunens opgørelse af el, vand og varme i samme periode. Den anvendte Input Output tabel er den danske tabel, der bygger på statistisk data fra 2003 og med emissionsdata som beskrevet i afsnit 3.2. Modellen er beskrevet I Schmidt (2010a), Schmidt (2010b), Schmidt (2010c), Schmidt et al (2010), FORWAST D3.1 (2010), FORWAST D4.1 (2010) og Dalgaard and Schmidt (2010). Da de økonomiske regnskaber er fra 2010 omregnes tallene, så de svarer til prisniveauet i Dette gøres ved at bruge forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. Desuden omregnes de økonomiske tal til fysiske enheder, hvor disse er fysiske i modellen. Dette gøres vha. gennemsnitspriser i Danmark i år Strukturering af økonomiske data De økonomiske data er sammensat ud fra to opgørelser leveret af Odense Kommune: fakturerede omkostninger fordelt på arter samt UNSPSC klassificerede omkostninger. Fordelingen på arter foretages manuelt i regnskabsafdelingen i Odense Kommune jf. vejledning i artskontering, KL (2007), mens UNSPSC klassificeringen er et computerbaseret system, der læser fakturalinierne og fordeler omkostningerne i henhold til UNSPSC specifikke koder (www.unspsc.org). I miljøregnskabet medtages omkostningerne under art 2 Varekøb og art 4 Tjenesteydelser. De artskonterede omkostninger er generelt lavere end de UNSPSC specificerede omkostninger. Dette skyldes, at fakturaer, der artskonteres på flere arter, UNSPSC klassificeres under begge arter. Det er totalen af de artskonterede beløb, der er korrekte. For at få en mere retvisende fordeling af beløbet i forhold til UNSPSC koderne, skal altså korrigeres for denne fejlkilde. Derudover skal eventuelle UNSPSC fejlklassificeringer så vidt muligt elimineres. Generelt er udgangspunktet at artskonteringen er korrekt, dvs. at hvis der optræder køb af en tjenesteydelse under varekøb antages det, at købet drejer sig om en vare eventuelt beslægtet med tjenesteydelsen. Da der ikke er foretaget en gennemgang af samtlige fakturaer, er der følgende mulige fejlkilder i det grundlæggende datasæt: Mulige fejlkilder 1. Forkert inddeling i forhold til art: 1a: En omkostning tælles med under to eller flere arter, da fakturaen er blevet delt, men UNSPSC koderne tælles med begge steder. Eks: En entreprenør installerer en ny elevator og afleverer en faktura med både arbejdsløn og selve elevatoren. Fakturaen deles under art "2 7 anskaffelser" og art "4 5 Entreprenør & håndværkerydelser", men UNSPSC koderne optræder begge steder med det fulde beløb. Side 19 / 50

20 1b: Den omvendte situation: En faktura, som både indeholder tjenesteydelser og produkter, artskonteres til f.eks. art "4 5 Entreprenør & håndværkerydelser", selvom fakturaen også indeholder et varekøb. 2. Forkert UNSPSC klassificering: 2a: Computeren klassificerer en faktura helt forkert. Således kan en konsulent med efternavnet "Lipton" blive klassificeret under UNSPSC koden "the" under arten "Øvrige tjenesteydelser", da der jo rent faktisk er tale om en service. 2b: Computeren klassificerer en faktura uhensigtsmæssigt. Således havner fakturaer på fjernvarme fra en energileverandør under kategorien "Management and Business Professionals and Administrative Services" som er meget bredt defineret Eliminering af fejlkilder For større og betydelige beløb har Odense Kommune været behjælpelig med opklaring af det specifikke indhold af de enkelte fakturaer. For de øvrige omkostninger er korrigeret for fejlkilder for hver enkelt art på følgende måde: 1a og 2a: Er klassificeringen mistænkelig i forhold til den art, købet er konteret til (f.eks. køb af brød under tjenesteydelser), antages det, at der enten er sket en fejlklassificering eller at købet har optrådt på en faktura, som også tælles med under en anden art (f.eks. fødevarer). Købet uklassificeres og fordeles dermed relativt i forhold til de øvrige omkostninger under arten. Dette gøres kun for mindre ikke betydelige beløb. 1b. Er klassificeringen relateret til arten og udgør et mindre beløb (f.eks. køb af køkkenudstyr under art "2.2 fødevarer)" antages det at være indkøbt på en samlet faktura, som er konteret til den pågældende art, og klassificeringen antages at være korrekt. 2b. Er klassificeringen relateret til arten og udgør et større beløb antages det, at artskonteringen er korrekt, men klassificeringen misvisende (f.eks. Tunge Anlægsmaskiner og tilbehør under art "4 5 Entreprenør & håndværkerydelser". Her antages det, at der er tale om leje af tungt maskinel i forbindelse med f.eks. anlægsarbejde eller renovering og ikke køb af maskinel, da dette i så fald ville høre til under anskaffelser.) Sammen med beløb, som er klassificeret under UNSPSC koderne "Uden UNSPSC kategori" og "Ingen match", fordeles alle uklassificerede omkostninger relativt i forhold til de specificerede og dermed fås en mere korrekt fordeling af udgifter. 4.2 Beregninger Ved beregning af alle de emissioner, som har datainput i form af kr., bruges IO modellen, som for nogle typer forbrug direkte regner i udledning pr. kr. og for andre typer forbrug først omregner til kg. Når en IO proces anvendes til en regnskabspost i et miljøregnskab, antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne IO proces. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af, hvor godt matchet mellem Side 20 / 50

KLIMAREGNSKAB 2009-2011

KLIMAREGNSKAB 2009-2011 Region Sjælland August 2012 Version 2 KLIMAREGNSKAB 2009-2011 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 48104637 M: 30787568

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimaregnskaber inkl. indkøb

Klimaregnskaber inkl. indkøb Klimaregnskaber inkl. indkøb Klima i offentlige indkøb IDA arrangement 7. December 2011 Kasper Dam Mikkelsen NIRAS - Climate Change and Environment 1 Verdens klimasituation 2 COP 15. Max 2 C 2011 2050

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Klimaregnskab 2009. Region Hovedstaden som virksomhed. September 2010. -råd du kan regne med

Klimaregnskab 2009. Region Hovedstaden som virksomhed. September 2010. -råd du kan regne med Klimaregnskab 2009 Region Hovedstaden som virksomhed September 2010 Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400 Odense 6312 1581 www.niras.dk -råd du kan regne med Dette klimaregnskab er udført

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Bæredygtig design Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Dette notat beskriver nogle grundbegreber for bæredygtighed og miljøvenlighed i forbindelse

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder

Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til visitering 1. Indledning Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere