Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 21 September 2013 ØSTJYLLAND Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning

2 Kend bestyrelsen Næstformand Lars Skou Gleerup I vores præsentation af bestyrelsen, er vi nået til næstformand Lars Skou Gleerup. Ejendommen og driften Lars bor med sin hustru Eva og deres tre børn på Stensgaard, der ligger mellem Ry og Gl. Rye. Ejendommen på 55 hektar overtog familien efter Evas forældre i Terrænet er kuperet, hvilket skaber landskabelig såvel som driftsmæssig variation. Familien vægter variationen og naturværdierne højt. Derfor er ejendommens skovbevoksede arealer, der udgør knap 15 hektar, et vigtigt element. Skovhovederne på de stejleste skråninger i kombination med græssede arealer og flere vandhuller og mosearealer skaber samlet set et meget højt naturindhold. Den varierede natur bidrager også til en god jagt på ejendommen, hvilket også prioriteres og værdsættes. Den landskabelige variation bruger familien aktivt til at arbejde med flere driftsgrene for derigennem at sprede risikoen. Således dyrkes der juletræer på ca. 10 hektar, klippegrønt i nobilis på knap 11 hektar og 11 hektar er agerjord, som er forpagtet ud. Suppleret med en lejeindtægt for lagerplads, har vi et stabilt indkomstgrundlag og er kun i mindre grad sårbar overfor udsving i en enkelt driftsgren, fortæller Lars. I de skovbevoksede arealer skoves der hvert år brænde til fyret, og der skoves med mellemrum også gavntræ til Juletræsdriften udgør et vigtigt økonomisk element på ejendommen. Variationen på ejendommen værdsættes af hele familien. savværker. På de mest udsatte lokaliteter er der afgræsning med islænderheste. Afgræsningen på i alt 7 hektar anvendes som et plejetiltag, hvortil der ydes tilskud. Interessen for natur har Lars altid haft. Derfor har han uddannet sig som agronom og har arbejdet med landbrugsrådgivning. Lars er i dag selvstændig rådgiver med særligt fokus på udvikling af naturværdier og tilskudsordninger der kan sikre denne udvikling. Foreningen Lars og familien har været medlem af SØJ siden de overtog ejendommen. Svigerforældrene var også medlemmer, men Lars understreger, at det var et aktivt valg de selv foretog ved overtagelsen. Det var, og er, vigtigt at foreningen er konkurrencedygtig, både med faglig rådgivning på et højt niveau, og i forbindelse med afsætningen af juletræer og klippegrønt. Vi føler os trygge ved, at vi får afsat vores træer og grønt til den rigtige pris. Afsætningssikkerheden og betalingssikkerheden vægter familien også højt, vi ønsker ikke søvnløse nætter over, hvorvidt betalingen falder, fortæller Lars. I bestyrelsesarbejdet lægger Lars vægt på at foreningen forbliver forretningsorienteret og effektiv, med et højt fagligt niveau og med fokus på afsætningen. Lars understreger også vigtigheden af at der er plads til de mindre producenter, og at foreningen fortsat skal være i stand til at varetage disses interesser. 2 Skovdyrkeren

3 Strategien diskuteres. Fra venstre skovfoged Kenneth Klausen, godsforvalter Claus Bøgh og ejer Mogens Saugmann. Foto: Per Hilbert Skov er for de tålmodige juletræer for de hurtige Skovdyrkeren har besøgt en erhvervsmand, der blev professionel juletræsproducent. Stordrift, vedholdenhed, rationalitet og effektivitet er nøgleord i driften. Skovdyrkerne har rådgivet på ejendommen siden købet for 20 år siden. Langeskov Gods på Sydfyn Hist hvor vejen slår en bugt mellem Egeskov og Holstenshuus på det frodige Sydfyn ligger en herlig ejendom. Førhen udlæggergård til Egeskov, nu selvstændig under navnet Langeskov gods. 100 ha skov og 170 ha landbrugsjord. Knap halvdelen af landbrugsjorden drives p.t. med juletræer og med plan om øget andel i fremtiden. Ejeren er Mogens Saugmann, oprindelig fra Djursland, nu bosat i København, og med en baggrund i en stadigt ekspanderende virksomhed i trykkeribranchen (Cool Gray). Den kommercielle tilgang fra det benhårde byerhverv afspejler sig tydeligt i driften af juletræsarealerne. Juletræer i stedet for traditionelt landbrug Ideen til at skifte de traditionelle landbrugsafgrøder ud med juletræer kom fra den nu pensionerede skovrider Boas, da man for 20 år siden købte ejendommen. Det virkede både mere udfordrende og mere givtigt end hvede. Så man plantede nordmannsgraner allerede det første år. De blev plantet på 0,9 x 0,75 efter den tids mode. Derfor er mange træer gennem årene solgt som halvanden meters træer. Siden er strategien ændret, så man nu planter på 1 x 1 meter med henblik på fortrinsvis at høste træer i højdeklassen 1,75-2,00 meter. Man har i en lang årrække plantet omkring træer, hvoraf mindst kommer til salg. Skovdyrkeren

4 Optimal arealudnyttelse: Skov, vildtagre og juletræer under hegn. Foto: Per Hilbert Skarp rådgivning er Alpha og Omega Mogens Saugmann har i alle årene været medlem hos Skovdyrkerne, som han i øvrigt synes bliver stadig bedre. Det, han først og fremmest efterspørger, er rådgivning og sparring fra folk, der er professionelle på juletræsområdet. Og kravene til rådgivningen er store den skal være kontant og konsekvent, og den skal være tilgængelig lige præcis, når der er brug for den. Ikke dagen eller ugen efter. Produktionens størrelse betyder, at rådgivningen skal være helt fremme videnmæssigt på alle områder. Der er mange penge at tjene eller at miste afhængig af rådgivningens kvalitet. Rådgiver på juletræerne er skovfoged Kenneth Klausen, Skovdyrkerne Fyn. Pasningsstrategi rationalitet og effektivitet Den første grundlæggende forudsætning for en vellykket juletræsproduktion er planter af god kvalitet og af god proveniens. Planterne til ejendommen købes hos Skovdyrkerne og stammer fra deres særlige frøkilder fra Ambrolauri-skråningen i Georgien. Andre vigtige forhold er renholdelsesstrategi og pasningsintensitet. På arealerne kører man et system med plantning uden spor. Der sprøjtes med egen portaltraktor: Bomsprøjtning i det første år og afskærmet sprøjtning som supplement hertil. Når træerne er større, arbejdes udelukkende med afskærmet sprøjtning. Insektbekæmpelse foregår også med portaltraktor, indtil sporene laves ved første og andet juletræsudtag. Herefter bruges tågesprøjte. Det meste af entreprenørarbejdet i forbindelse med pasningen står man selv for, idet en fast godsforvalter (Claus Bøgh) er tilknyttet ejendommen med den løbende pasning samt efterårets oparbejdning som primære ansvarsområder. Hvad angår formning af træerne gør man en del ud af reparationsarbejdet efter naturlige skader fra f.eks. frost. Målet er så mange salgbare træer som muligt med fo- 4 Skovdyrkeren

5 Medlem af Skovdyrkerne Mogens Saugmann Navn og beliggenhed: Ejere: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Er medlem fordi: Langesø Gods Mogens Saugmann 270 ha, heraf skov 100 ha, juletræer ca. 75 ha, landbrug og åbne arealer ca. 90 ha Investering, men med et rimeligt løbende afkast. Samtidig herlighedsejendom fungerende som en god ramme om familien samt jagt- og naturinteresser. 1993, af Skovdyrkerne Fyn Primært rådgivning vedrørende driften af juletræerne og skoven. Supplerer desuden ejendommens egen arbejdsudførelse i juletræerne efter behov. Alt entreprenørarbejde og træsalg i forbindelse med skoven.»som ejer med en ikke-skovmæssig baggrund, men med en stor og værdifuld produktion, har man behov for en skarp og troværdig driftsrådgivning, der fungerer som sparring både for ejer og for ejendommens faste personale«mogens Saugmann. Medlem af Skovdyrkerne Fyn siden 1993 kus på gode standardvarer. Man har indtil nu fravalgt en konsekvent formklipning, pga. den tætte planteafstand og den hidtidige markedssituation med god efterspørgsel. Det er erfaringen, at en konsekvent formtilretning koster ca. 6 kr./træ for samtlige træer. Den merpris, der kan opnås, er måske 35 kr./træ (når de er store) men kun for 20-30% af træerne. Det giver en gennemsnitlig merpris på omkring 10 kr./træ. Trods alt et plus, men der er samtidig en usikkerhed, og endelig en ganske stor likviditetsbelastning. Endvidere sælges træerne jo tidligt i deres levealder, da halvdelen skal ud som små. En større planteafstand med henblik på kun salg af større træer gør formklipning mere attraktiv. Man er glad for samarbejdet med Skovdyrkerne også hvor man trækker på entreprenørindsats. Man stiller her de samme kvalitetskrav som til rådgivningen, og man sikrer sig, at Skovdyrkerne aldrig bliver et fordyrende mellemled, men i stedet tilfører ejendommen værdi. I hele produktionen er det er krav, at alt er så effektivt og rationelt som muligt. Ejendommen er købt som en herlighedsejendom, men det er på alle måder en forretning, der hele tiden optimeres. Resultatet er et pænt overskud på driften på årsbasis. Skoven Til sidst går vi en tur i skoven. Den er præget af gammel bøg i flot kvalitet og med en stor vedmasse. Her er tempoet lavt, her er ro og alt foregår i en helt anden kadence. Det går nok lidt langsomt i forhold til Mogens Saugmanns temperament, og nogen forretning er det svært at hive ud af den. Men skoven er køn, og jagten byder også på glæder og gode oplevelser. Og det er her, familien helst vil gå en tur om søndagen. Men der har man jo også fri. Skovdyrkeren

6 Ny, ubehagelig svampesygdom i nordmannsgran Mange af vores medlemmer er afhængige af indtægterne fra salg af nordmannsgran juletræer. (Se f.eks forrige artikel). Denne indtægtskilde er truet af en ny svampesygdom, som endnu har en relativ begrænset udbredelse, men som frygtes at sprede sig hurtigt, på samme måde som vi har set med askens toptørre. Der findes ingen plantebeskyttelsesmidler, der kan fjerne svampen, men forebyggelse er mulig. Svampens danske navn er ædelgrankræft, men blandt fagfolk kaldes den ofte ved sit latinske slægtsnavn, Neonectria. Den er relativ ny her i landet, og den angriber de fleste arter af ædelgran (Abies) foruden nordmannsgran også især nobilis, grandis, concolor og almindelig ædelgran. I perioden har sygdommen spredt sig med stor hast flere steder i landet, så det ligner en epidemi ifølge seniorrådgiver Iben Thomsen fra Københavns Universitet. Svampen er formodentlig indslæbt fra Nordamerika (som askens toptørre er indslæbt fra Japan). I Europa kendes den indtil videre kun fra Norge (hvor den først blev opdaget) samt fra Tyskland og Danmark. kan ofte findes på undersiden af grene, der har været døde i ca. et år eller mere. En lup kan være nødvendig. Sporerne fra de røde frugtlegemer spredes med vinden over større afstande. De ukønnede sporer smitter typisk lokalt i træet via vand eller berøring. Det antages, at sporespredning og smitte fortrinsvis finder sted kort efter udspring, dvs. fra slutningen af maj og hele juni. Det kan dog ikke afvises, at der også sker infektion i resten af vækstsæsonen og om efteråret, måske via sår på grene. De typiske symptomer er døde skud og grene, kræftsår med dødt væv under barken og harpiksudflåd. Det betyder, at træerne bliver usælgelige som juletræer. I yderste konsekvens dør træerne. Årsagen Svampen hører som nævnt til i slægten Neonectria og er en meget aggressiv barkparasit. Dens knappenålshovedstore røde frugtlegemer og de lyse sporepuder af det ukønnede stadie Juletræskultur i Østjylland, som er alvorlig ramt af ædelgrankræft. Svampen er kommet fra nogle store grandis i nabolaget de er nu fældet. Foto: Per Hilbert 6 Skovdyrkeren

7 Skader og skadebillede Man opdager normalt et angreb ved at konstatere døde skud (især sideskud, men også topskud) og døde grene, samt kræftsår på grene og unge stammer med dødt væv og kraftigt harpiksudflåd. Måske enkelte helt døde træer. Bekæmpelse / forebyggelse Der findes endnu ingen tilladte plantebeskyttelsesmidler, som kan slå svampen ihjel. Der er dog netop givet dispensation til brug af det ganske giftige middel Merpan 80WG, som ellers bruges mod æblekræft. Det kan muligvis forebygge angreb men der er ingen forsøg med udbringningstidspunkt eller virkning. Dispensationen udløber den 29. oktober i år, hvorefter midlet hverken må anvendes eller opbevares. Yderligere oplysninger på Indtil videre er den vigtigste modforholdsregel at begrænse smittetrykket ved at fjerne inficerede træer på selve juletræsarealet samt i omgivelserne, hvor der kan stå gamle nobilis, grandis eller ædelgraner. Hvis der er tale om begrænsede skader i form af enkelte døde kviste på ellers salgbare juletræer, kan de døde kviste afklippes. Materialet skal helst opsamles i pose og bortskaffes for at undgå smitte. Fjernede træer bør brændes. Man bør mærke angrebne træer i kulturerne for at kunne følge deres udvikling og hvis den accelererer, skal de pågældende træer fjernes. Undgå at udføre arbejdet i fugtigt vejr, da svampesporerne så let spredes til resten af bevoksningen. Frost eller længere tørkeperioder er de bedste vejrbetingelser for sanering og fjernelse af syge træer. Kræftsår på fire år gammel nordmannsgran. Se flere billeder af skaden på (søg efter neonectria eller ædelgrankræft). Foto: Per Hilbert Sygdomsbilledet med døde kviste hist og her på træerne kan være til stede i nogle år, før det udvikler sig til mere alvorlige angreb. Ædelgrankræft kan forveksles med en anden svampeart, der også ved angreb giver visne og hængende topog sideskud. Frugtlegemerne ved denne art er dog sorte og skaderne mindre omfattende. Døde skud kan endvidere skyldes mekaniske skader (f.eks. afrevet bark på underside af skud). Det anbefales at desinficere sakse og traktorer/sprøjter, der har været anvendt i inficerede bevoksninger, med f.eks. en kloropløsning. Det samme gælder gummistøvler. Indberet forekomster Har du observeret ædelgrankræft på din ejendom, så send gerne en mail til med angivelse af skadesomfang (andel af træerne, som er inficerede) og lokalitet. Vi samler og registrerer forekomsterne for at få et helhedsbillede af situationen. Skovdyrkeren

8 Hvor kom træpillerne fra? Flis er et vigtigt brændsel og vi skrev for nylig en artikel om, hvor flisen kom fra. Men et endnu vigtigere træbrændsel er træpillerne. Hvor kom de så fra? Vi afslører her, at træpillerne næsten er en dansk opfindelse. Træpiller har udviklet sig til en gigantisk industri. På verdensbasis produceres p.t. omkring 15 mio. ton, og produktionen ventes at stige til mere end 100 mio. ton i Heraf vil Europa aftage halvdelen. Træpillerne er ikke et skovprodukt. At de er interessante i en skovsammenhæng skyldes blandt andet, at de i mange tilfælde konkurrerer med flisen. Desuden er de, trods alt, et træprodukt, som laves af træindustriens fraskær. Træpillernes succes skyldes, at man her har et brændsel, der (i modsætning til flis): laves normalt af restprodukter, som man ofte har gratis eller billigt til rådighed er ganske koncentreret og kan derfor økonomisk tåle at blive fragtet over store afstande ikke medbringer sygdomme fra oprindelseslandet er lagerstabilt på grund af sit lave fugtindhold kan produceres og sælges i en veldefineret kvalitet kan fyres uproblematisk i både helt små private fyr (kakkelovne) og helt store fyringsanlæg (blandt andet i de store kraftvarmeværkers kulkedler) Man kan undre sig over, at det kan være økonomisk at fragte et lavværdiprodukt som træpiller mellem kontinenterne. Men realiteten er, at træpiller, der transporteres fra Vestamerika via Panama-kanalen og til Europa, kun koster 14% af energiforbruget til produktion og transport. Hvor det anvendes lokalt, er der kun tale om 2%. Prospekt af HP Briketters anlæg i Videbæk. Produktionens start i Vestjylland Starttidspunktet for den første industrielle produktion af træpiller angives i flere internationale kilder til Det er derfor interessant, at der allerede i 1981 startede to produktioner af træpiller i Danmark, den ene baseret på friskt træ fra skoven, den anden på træindustrirester. På initiativ fra et par landmænd (J. Ebbensgaard fra Ølstrup og B.A. Sloth fra Naur i øvrigt begge medlemmer af Skovdyrkerne) fik Tørrecentralen Vestjylland i august 1981 gang i en pilleproduktion på basis af frisk bjergfyr fra Klosterheden. Daværende skovrider Jens Handberg var også i denne sammenhæng en inspirator. Ideen var at anvende den ledige kapacitet i det maskineri, som normalt lavede grøntpiller. Med en ingeniør fra 8 Skovdyrkeren

9 Bioteknisk Institut i Kolding i spidsen lejede man et privatfly og fløj til Sverige for at indhente de svenske erfaringer. Der fik man at se, hvordan man ikke skulle gøre. Da man kom hjem, fik man produktionen til at fungere på anlægget i Rom ved Lemvig efter ganske få eksperimenter. At få pillerne til at hænge ordentligt sammen, hvilket havde været problemet i tidligere forsøg, viste sig nu ikke at være noget problem, idet harpiksen i den friske bjergfyr fungerede fint som bindemiddel. Produktionen i Rom ved Lemvig kørte et par år, hvorefter en ny bestyrelse valgte at standse den. I 2000 solgte Hans Poulsen anlæg og leveringskontrakter til KFK, der dog ikke kunne holde økonomi i produktionen og efter nogle år solgte videre til Statoil. I dag ejes HP Briketter af firmaet VAPO, der er store på træpiller i Finland og ejes af den finske stat. HP Briketter På samme tidspunkt startede tidligere varmemester Hans Poulsen (HP) en produktion i Vildbjerg baseret på rester fra danske træindustrier. Han havde forinden arbejdet med halmpiller. De var blandt andet blevet solgt til fodring af får under fragten fra Australien til Mellemøsten. Halmpillerne blev også forsøgt anvendt til afbrænding, men resultaterne var ikke gode. HP begyndte derfor at eksperimentere med savsmuld. Efter hvad Hans Poulsen siger i dag, så var der ingen erfaringer at hente internationalt, og der var intet færdigt maskineri at købe. Så til en start baserede man produktionen på en foderpillepresser fra Esbjerg Matadormaskiner. Harpiksindholdet i savsmuldet var for lille til at få pillerne til at hænge sammen. Der blev derfor i begyndelsen tilsat en andel lim, men limens svovlindhold var uønsket i en tid med megen snak om sur nedbør. Eksperimenter viste imidlertid, at ved en temperatur på 140 grader blev ligninet og hemicellulosen i træet tilstrækkeligt flydende til at kunne binde pillerne sammen. Da de grundlæggende tekniske problemer var løst, kørte produktionen med stigende volumen gennem årene. HP fik sat sig godt på markedet, omsætningen steg til 100 mio. kr./år og produktionen til tons. Hans Poulsen i dag. Man ser i øvrigt, at der fyres med brænde og ikke træpiller i huset i plantagen ved Snejbjerg, hvor en del af tiden bruges til skovpasning og jagt. Naturligvis stadig medlem hos Skovdyrkerne Vestjylland. Foto: Per Hilbert Esbjerg Matadormaskiner er op gennem årene blevet storproducent af presser til træpiller. Under navnet Andritz Feed and Biofuel, som er en del af den østrigske Andritz-koncern, er man nu en af verdens førende producenter med 800 ansatte, heraf 200 i Esbjerg. Hans Poulsens søn er application manager i denne koncern, som bl.a. har installeret anlæg til ton i Georgia, USA og ton i Viborg, Rusland. Den seneste udvikling er, at en del af pillerne igen laves af friskt træ i takt med, at forbruget af skovtræ til papirproduktion er faldet. I 1998 var HP den største træpilleproducent i Europa. Man leverede piller til 19 varmeværker, og der kørte lastbiler over brovægten i Videbæk. Skovdyrkeren

10 Biomasseoptimeret skovdyrkning Træflis spiller en nøglerolle i moderne skovbrug. Ved aktiv skovdyrkning kan man øge produktion og indtjening på den korte bane uden at ændre på bevoksningens langsigtede formål og udvikling. Det kan koste lidt på udgiftssiden i forbindelse med kulturanlægget men nye analyser viser, at det kan betale sig på bundlinjen. Af Michael Gehlert Det er velkendt, at der er stor forskel på de enkelte træarters dyrkningssikkerhed og starthastighed. De sikreste og hurtigste startere er pionertræarter som birk, rødel, poppel, fyr og lærk. Det dog også velkendt, at disse arter generelt ikke er egnede som hovedtræer i slutbevoksningen, fordi deres tilvækst kulminerer for tidligt og vedkvaliteten er for ringe. Disse forhold gør det oplagt at optimere den samlede produktion ved at anlægge blandingsbevoksninger og udnytte pionertræarternes hurtige startvækst til energiproduktion. Men væsentlige spørgsmål rejser sig imidlertid: Hvilke træarter og blandinger er egnede? Hvordan skal man plante i praksis for at sikre en hensigtsmæssig bevoksningsudvikling også for hovedtræarten? Hvilke produktionsgevinster kan man forvente? Kan det betale sig kan gevinsterne betale for en eventuel fordyrelse af kulturanlægget? Træarter til energiformål Træartsvalget er skovbrugets mest vidtrækkende og komplekse beslutning. Det kan ikke koges ned til nogle få linjer på tværs af lokaliteter og driftsformål, men i denne sammenhæng kan vi dog blot antage, at valget af hovedtræart er givet efter `de sædvanlige kriterier og i stedet fokusere på `turbotræarten. De mest relevante arter til hurtig produktion af energi er poppel, lærk, rødel, birk, skovfyr og contortafyr. Poppel Ved valg af rette klon og et vellykket kulturanlæg imponerer poppel med sin ungdomsvækst og målt på tørstofproduktion i de første år er der ingen over eller ved siden af. Poppel stiller dog meget store krav til renholdelse og vil i denne sammenhæng hovedsageligt finde anvendelse i forbindelse med skovrejsning. Her kan den udgøre et betydende element med respekt for, at den er en grov nabo, der hurtigt kræver plads omkring sig!»det er vores meget klare vurdering, at hybridlærk vil biomasseoptimerede skovdyrkning«10 Skovdyrkeren

11 Birk Dunbirk på det let fugtige vortebirk på det tørre. Biomasseproduktionen er på niveau med rødel, men til gengæld er birk en mere robust træart, der også kan spille en naturlig rolle inde i skoven hvor den desværre er svær at styre, idet den forynger sig meget villigt og let spredes til arealer, hvor den er uønsket. Lærk opnår hurtigt imponerende dimensioner. På billedet ses en hybridlærk anlagt 1995 i blandingsbevoksning med eg og birk i midtjysk plantage. Højde: 12 m diameter i brysthøjde 24 cm. Foto: Michael Gehlert. Skovfyr Skovfyr er ret robust og som lystræart er den sent i livet en fredelig nabo og udmærket til underplantning. Men til formålet lider den i ungdomsfasen af en bred og noget grov kronebygning og samtidig en noget lavere tilvækst end lærk. Lærk Lærk er det iøjnefaldende og logiske førstevalg til formålet. Lærk trives og producerer godt også på næringsfattig jord og kvitterer samtidig for bedre jordbundsforhold. Lærken er en hurtig og sikker starter, den giver en fortrinlig flis, om fornødent uden fortørring om vinteren. Lærk er samtidig vores mest stormfaste nåletræ og kan tillige producere gavntræ af høj kvalitet. I valget mellem europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk, foretrækkes sidstnævnte i denne sammenhæng på grund af den høje produktion og den mere finkvistede udvikling hos de bedste kloner. Rødel Bortset fra sin naturlige rolle på blødbundsarealer, der af praktiske grunde er helt uegnede til energiformål har rødel på samme måde som poppel vist sig etableringssikker og vækstkraftig i læhegn og skovrejsninger. Rødel taber dog konkurrencen til poppel på de fleste områder bortset fra, at den er en fredeligere nabo. være universaltræet i den Contortafyr Contorta er dyrkningssikker, har stor starthastighed og giver en fremragende fliskvalitet. Den har desværre en ringe bevoksningsstabilitet og er vanskelig (umulig) at styre i skoven på grund af den rigelige selvsåning også hvor den er uønsket! Der er dog ingen tvivl om, at contortafyr er interessant i det næringsfattige plantageskovbrug, især i ekstensive selvforyngelsessystemer med fokus på energiproduktion og på kronvildt. Samlet set... Samlet set er det vores meget klare vurdering, at selv om andre arter har gode ting at byde på, vil hybridlærk være universaltræet i den biomasseoptimerede skovdyrkning og derfor også den træart, vi ser nærmere på i denne artikel. De mange overvejelser i forbindelse med selve kulturanlægget er et helt kapitel for sig og behandles ikke yderligere i denne artikel. En grundig og erfaringsbaseret behandling af de mange forhold vedrørende blandingsbevoksningernes indre dynamik findes i Christian Nørgaard Nielsens Håndbog i skovrejsning. De praktiske spørgsmål om planteafstand, rækkeafstand og blandingsmønstre i forhold til den fremtidige færdsel og hugst er desuden adresseret i artiklen Flis i en fart? i Skovdyrkeren Nr. 19. Skovdyrkeren

12 Produktionsgevinster Hele forudsætningen for tankegangen bag den biomasseoptimerede skovdyrkning er naturligvis et afkast i form af en målbar produktionsgevinst. I figur 1 ses forskellene i løbende tilvækst (stammemasse) hos lærk og de to hovedtræarter i dansk skovbrug rødgran og bøg under typiske vækstforhold. Skovbruget som energileverandør Tilvækstpotentiale 27 m 3 /ha sammenlignet med rødgran og 38 m 3 /ha sammenlignet med bøg) vil slet ikke udtrykke det tilvækstmæssige samspil mellem to træarter på samme areal. En mere præcis opgørelse af gevinsterne kræver måledata fra konkrete forsøg anlagt på samme lokalitet med forskellige indblandingsforhold. Sådanne forsøgsanlæg er i sagens natur bekostelige og der går mange år, inden man får brugbare resultater. Løbende tilvækst (m3 stammemasse) 23,0 21,0 19,0 17,0 15,0 13,0 11,0 9,0 7,0 Lærk Rødgran (CMM 2,5) Bøg (CMM 2) 5, Alder Figur 1: Løbende tilvækst stammemasse (m 3 stammemasse pr. ha) for lærk, rødgran (bonitet 2,5) og bøg (bonitet 2). Figuren illustrerer tydeligt, at tomgangsperioden hos klimakstræarter som gran og bøg kan udnyttes ved at indblande lærk. Den potentielle produktionsgevinst fremgår af de gråskraverede flader. Forsøgsanlæg Heldigvis kan man hente viden fra eksisterende forsøg. Vi ser nærmere på en forsøgsrække anlagt i på tre forskellige lokaliteter (Ribe, Buderupholm og Christiansfeld) med forskellige kombinationer af bøg, lærk, sitkagran og douglasgran. Forsøget er (foreløbig) opgjort efter 12 vækstsæsoner og meget interessant, har man ikke bare opgjort volumentilvæksten, men også tørstofproduktionen. Med en række forbehold (herunder at der er plantet på landbrugsjord med høje plantetal, høj indblandingsandel (50% lærk), og at der er tale om tidlige resultater, idet forsøget ikke er afsluttet), så tegner forsøget et interessant billede af en ganske betydelig gennemsnitlig mertilvækst efter 12 vækstsæsoner: Figuren viser endvidere, at både gran og bøg (på deres rette lokalitet) producerer bedre end lærk efter år. Det er naturligvis en meget væsentlig grund til, at de fastholdes som hovedtræart på lang sigt. Produktionsgevinsterne i ungdomsfasen er ganske betydelige. Opgjort efter tilvækstoversigterne ved 18 år, hvor man allerede har en fornuftig dimension i lærkene, er merproduktionen i renbestand af lærk i forhold til rødgran på 82 m 3 /ha og til bøg på 115 m 3 /ha. Disse gevinster er imidlertid teoretiske man har jo ikke både en lærkebevoksning og en anden bevoksning på det samme areal. Og en simpel forholdsmæssig korrektion til f.eks. en 1/3 indblanding af lærk (svarende til m 3 pr. ha for bøg + lærk frem for bøg + 62 m 3 pr. ha for sitka douglas + lærk frem for sitka douglas Det er tillige interessant, at produktionsniveauerne i lærk i forsøget ligger noget over den almene tilvækstoversigt (figur 1). Det afslører, at vi helt elementært mangler en bedre tilvækstoversigt for lærk end den nuværende (der er fra 1955). Observationer i forsøget viser endvidere, at bøgen er presset af lærken men dog stadig intakt. Man kan naturligvis ikke umiddelbart fremskrive resultater efter 12 år til en afvikling af lærkene ved f.eks. 20 år, og man kan heller ikke umiddelbart omregne til 12 Skovdyrkeren

13 andre blandingsforhold og plantetal. Vi har gjort det alligevel og omregnet forsøgsresultaterne så de svarer til nogle af de modeller, som vi planlægger at arbejde med i praksis med lavere plantetal og lavere indblanding af lærk (30% i bøg 40% i sitkagran). Praktiske erfaringer Vores analysemodel indregner alder, plantetal, indblandingsforhold. Desuden indregnes, at halvdelen af indblandingen fjernes efter 15 år. I omregningen anvendes forsigtige estimater og der omregnes til flis (rm) og energiindhold (Gj), som er de mest relevante udtryk for produktionsgevinsterne i denne sammenhæng. Med alle mulige forbehold viser resultaterne ved alder efter 20 år: rm flis (846 Gj) pr. ha for bøg + lærk frem for bøg rm flis (766 Gj) pr. ha for sitka + lærk frem for sitka Modelberegningerne er ikke ude af trit med vores praktiske erfaringer. Vi har i de senere år lavet andengangstynding i blandingsbevoksninger med løv lærk skovfyr anlagt på markjord i midten af 1990 erne med flisudbytte på rm pr. ha og der er stadig en bestand af lærk og skovfyr tilbage (se billede). Med yderligere andel af lærk bl.a. i form af dobbeltrækker til spor frem for kun en enkeltrække ser teori og praksis ud til at kunne nå sammen. Andengangstynding i blandingsbevoksning med eg, bøg, lærk og skovfyr anlagt 1994 på reolpløjet sandjord. Tyndingsudbytte ca. 90 rm flis pr. ha. Førstegangstyndingen, som var hugst af en ren lærkerække til spor, gav et lignende udbytte. Foto: Michael Gehlert. Under en række realistiske forudsætninger om flispris og oparbejdningsomkostninger viser beregningerne, at hvis man forudsætter uændrede kulturomkostninger kan man i løbet af de første 20 år opnå en merværdi på: kr. i dækningsbidrag pr. ha for bøg + lærk frem for ren bøg (nutidsværdi kr. pr ha) kr. i dækningsbidrag pr. ha for sitka + lærk frem for ren sitka (nutidsværdi kr. pr ha) Beregningerne viser stadig fornuftige resultater efter en fordyrelse af kulturanlægget svarende til f.eks planter pr. ha. Økonomi Tilvækstgevinster er naturligvis velkomne men det er jo først for alvor interessant, hvis den biomasseoptimerede skovdyrkning giver et ekstra plus på bundlinjen. Vores beregninger viser, at det er tilfældet. Hvor meget ekstra, der kommer på bundlinjen, afhænger naturligvis af sammenligningsgrundlaget hvis man blot laver kulturanlæg til samme pris, som man ellers ville have gjort (samme plantetal) blot med et ændret træartsmix `ender det hele på bundlinjen. Hvis man investerer ekstra ved f.eks. at øge plantetallet er der naturligvis en ekstraomkostning, der først skal dækkes ind. Konklusion Modelberegninger baseret på konkrete forsøgsresultater og praktiske erfaringer peger i samme retning: Der er både dyrkningsmæssig og økonomisk snusfornuft i at `biomasseoptimere skovdyrkningen ved at indplante pionertræer i kulturerne med henblik på et tidligt udtag som flis. Der er også en lang række forhold der skal indtænkes i kulturanlægget. Vi har i Skovdyrkerne udviklet en række modeller med forskellige træartskombinationer, som kan anvendes direkte eller til inspiration. Tag en snak med din skovfoged inden du går i gang! Skovdyrkeren

14 Sensommerskovning i løv og nål Før i tiden stoppede al skovning i sommerferieperioden. Det har ændret sig, så der i dag skoves gennem hele sommeren, omend i mindre omfang end resten af året. De danske savværker mangler ofte nåletræ om sommeren og i det tidlige efterår. Efterspørgselen efter friskt løvtræ er også stor i sensommeren. Derfor er det et godt tidspunkt at afvikle skovningsprojekterne i såvel løv som i nål. Af Kristian Løkke Kristensen Gode afsætningsmuligheder Der bliver igen gode muligheder for afsætning af både løv og nål i denne sensommer. Ud over den generelle sæsonknaphed hos danske savværker, tegner der sig også gode muligheder for at afsætte stort dimensioneret nåletræ til eksport. Også på løvtræsiden er der tegn på, at eksporten af bøg og ask kan blive god. Det forlyder, at de kinesiske lagre af bøg er lave, hvilket ventes at afspejle sig i efterspørgselen. På hjemmemarkedet forventes ligeledes god afsætning af eg, og Junckers kan aftage løvtræ fra august. Flere fordele ved sensommerskovning Der er en række fordele ved at gennemføre skovningsprojekter i sensommeren. Som regel er det en tør periode, og normalt er grundvandsstanden på sit laveste. Det betyder, at transporten i skoven er skånsom, og at man ofte kan komme i bevoksninger, der ellers kun er tilgængelige i hårde vintre. Ofte vil man også kunne gennemføre en skånsom transport på stubmarker, hvor træet også kan lægges. Ifølge reglerne om enkeltbetaling må skovet træ om efteråret placeres på støttede marker i op til 28 dage. Det våde løvtræ tåler ikke at ligge for længe i det lune vejr, så savværker og eksportører afhenter træet hurtigt. Dermed kan et skovningsprojekt ofte være færdigafviklet, inden vinterafgrøderne skal sås, efterårsjagten går ind og juletræssæsonen skal afvikles. Godt træ til flis Sidst men ikke mindst, så kommer der ofte et virkelig godt flisprodukt ud af en sensommerskovning i løvtræ. Træet skoves med blade på (syrefældning), hvilket betyder, at der i de første par uger efter skovningen, sker en meget stor fordampning gennem disse. Derfor tørrer træet virkelig godt i denne periode, hvilket vil afspejle sig i afregningsprisen fra varmeværket. Kontakt din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere om sensommerskovning og afsætningsmuligheder. Her handles askekævler efter sensommerskovning. Transporten er foregået på stubmarken en skånsom måde at transportere træ ud af skoven. Foto: Kristian Løkke Kristensen 14 Skovdyrkeren

15 Årets Evighedstræ 2013 Vi bad i forrige nummer af Skovdyrkeren vores medlemmer om at indsende et billede af deres evighedstræ. Vi har fået en række billeder af gamle fine træer, men vi blev charmeret af nedenstående billede, som har et godt budskab om generationerne. Om billedet skriver ejeren, Mogens Leander i Kolding, følgende:»jeg har været ejer af Cathedralskoven (beliggende som en del af Seest Østerskov, Kolding) i nu over 10 år. Et dejligt fristed med daglig glæde, og hvor skovens dyr kan søge tilflugt, når egnens jægere året igennem forsøger at regulere bestanden, som det så smukt hedder. Ja jeg har et evighedstræ endda adskillige hundrede evighedstræer som år efter år får lov til at danne rammen om et smukt skovrum hvor 180-årige bøge og ege majestætisk danner et tag over skoven. Man får følelsen af at være anbragt i en sydlandsk katedral. Et af mine favorittræer er denne flotte gamle bøg, der måler ca. 300 cm i 1,3 meters højde. Mine 2 børnebørn Axel og Liza forsøger her ved fælles hjælp at favne træet dog uden held.«skovdyrkeren

16 Ny bog om skovrejsning Professor i skovdyrkning Jørgen Bo Larsen har sammen med Jørgen Nimb Lassen fra Landskabsværkstedet skrevet en bog om skovrejsning. Den er rigtig flot, og der er mange gode oplysninger i bogen, men en almindelig skovejer/landmand vil nok alligevel finde den en smule ukonkret. Det er mere en inspirationsbog. Af Per Hilbert Bogen indledes med en gennemgang af Danmarks meget spændende skovhistorie i stærkt forkortet udgave. Om vegetationsudviklingen efter at isen trak sig tilbage. Om menneskets brug og misbrug af skovene op gennem århundrederne, og om genrejsningen af skovene efter Den seneste del af disse bestræbelser er den moderne skovrejsning. Dernæst følger nogle generelle afsnit om træets opbygning og vækstvilkår for træer og skov. Først side 80 kommer vi til træartsvalget. Her er gode afsnit om de enkelte almindelige træarter, for den der ikke skovkyndig. For alle træarterne er angivet, med en udmærket figur, hvor de trives bedst i relation til jordens fugtigheds- og næringsstofindhold (se figuren). Herefter vender bogen tilbage til det generelle, med beskrivelse af den såkaldt naturnære skovdrift og af et centralt begreb i denne driftform (Bo Larsens skovudviklingstyper), samt afsnit om de bløde værdier, om forskellige skovtyper og om de ubevoksede arealer. Endelig følger afsnit om kulturstarten og de første års pasning. Temaskove Bogens sidste 50 sider er viet en enkelt ejendom, hvor forskellige personer med forskellig baggrund har givet forslag til, hvorledes den kunne tilplantes. Det bliver til en beskrivelse af en række temaskove : Produktionsskoven, energiskoven, landskabsoplevelsesskoven, vandringsskoven, idræts-legeskoven, vildtskoven, dyrehave-græsningsskoven, naturskoven og madskoven. Tanken er, at kommende skovrejsere kan søge inspiration i disse temaskove, og derpå sammensætte deres egen idealskov. Hvem er læserne? Som sagt er der tale om en meget flot opsat og rigt illustreret bog. Men hvem er den skrevet til? Egentlig er der nærmest tale om en slags håndbog i skovdrift for begyndere. Nogen vil sige: Meget begyndere. Man får således at vide, at stammens funktion er at bære de grene, der skal holde på træets blade. Det er ikke nemt, når ambitionen er så bred, og man vil fortælle om skovens drift helt frem til 250 år efter plantning (!) Men det er som om der mangler et sikkert fokus. Forfatterne anfører selv i forordet, at den mest er tænkt som en hjælp til de private skovrejsere. Men meget af teksten synes alligevel henvendt til offentlige skovrejsere. Eller til almenheden. Afsnittet om retten til færdsel er således klart set fra publikums og ikke fra skovejerens synsvinkel. Den, der færdes i skoven, benævnes overalt skovgæsten (og ikke skovejeren). Der tales om den bedst mulige skovopbygning i forhold til de bevægelsesformer, man gerne vil tiltrække. Der vises anlæg af asfalterede stier til rulleskøjtning. Der nævnes basale friluftsfaciliteter som toiletter og cykelstativer. Man nævner de bygninger, som man må opføre til børn og unge, men ikke de arbejdsskure, som ejeren må sætte op til sig selv. 16 Skovdyrkeren

17 En oversigt over generelle træartsforslag. Figur 52, side 255 i Danmarks nye skove Rent fagligt synes den heller ikke helt klar. Der skrives flere steder, at træartsblandinger ikke må etableres bare for blandingens skyld. Men det er jo netop det, man anbefaler overalt. Blandingen som princip. Intetsteds nævnes muligheden af at etablere monokulturer. Så blandinger etableres i forfatternes univers netop for blandingens skyld fordi man mener, at blandinger altid er bedst. Brugsbog og coffee-table-book på én gang Alligevel er der mange oplysninger, som også kan bruges af private skovejere. Træartsbeskrivelser. Tips om nichetræarter som valnød, ægte kastanje og tarmvridrøn. Principmodeller for kulturanlæg med henholdsvis lysog skyggetræarter. En beskrivelse af skovens naturværdier. En oversigt over træarternes anvendelsesområde. Korte, praktiske anbefalinger vedrørende plantetal. Og god inspiration i temaskovene. Men bogen har lidt karakter af en coffee-table-book: Mange pæne billeder, men også mange luftige formuleringer om oplevelsesværdier m.m., og desværre ikke så meget konkret om, hvordan man skal gøre i praksis. Men vi må være glade over, at der udkommer ny litteratur om skovbrug. Det er ikke ofte, at det sker i disse tider, hvor det aktive skovbrug trods megen snak om dets betydning stadig er i defensiven i politik og medier. Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen: Danmarks nye skove. Håndbog i skovrejsning og skovudvikling. 321 sider. Udgivet af Landskabsværkstedet. 480 kr. i boghandelen og 507 kr. incl. forsendelse i Danske Anlægsgartneres webbutik (www.dag.dk) To bøger om skovrejsning Som man måske husker, udgav Skovdyrkerne sidste år også en bog, som vi måske noget ambitiøst kaldte Håndbog i skovrejsning (der fandtes ingen anden litteratur om skovrejsning på det tidspunkt). Den kan stadig købes på Skovdyrkernes webshop. Hvad er så forskellen på de to bøger? Den første forskel er, at den nye bog er meget bred og almen og har alle aspekter af skovbrug med. Skovdyrkernes bog er smallere, idet det reelt er afrapportering af en undersøgelse af en hel række udførte skovrejsninger med henblik på indsamling af ny viden. Den er også smallere på den måde, at dens fokus primært er vedproduktionen. (NB: Et bind to om de bløde værdier er dog på vej). Skovdyrkernes bog er også mere konkret nogen vil sige tung. Kernen er en undersøgelse af det helt afgørende spørgsmål for mange, der etablerer skov: Hvordan kan blandingsbevoksninger sammensættes mest hensigtsmæssigt, og hvordan skal de i hvert fald ikke sammensættes. Det står der ikke meget om i Lassen og Larsens bog, der på dette punkt henviser til Skovdyrker-bogen. Skovdyrkeren

18 Årets Skovdyrker 2013 Skovdyrkerne har omkring 100 medarbejdere på landsbasis. De yder en kæmpe indsats år ud og år ind. Hver sommer, ved vores årlige personaleseminar, vælger vi Årets Skovdyrker blandt alle. Valget foregår efter indstilling og nominering fra kollegerne. Jacob Husted Christensen Årets Skovdyrker Det er aldrig let at vælge en enkelt ud. Og måske heller ikke rimeligt, idet mange har fortjent at blive fremhævet. Men vi gør det alligevel, fordi vi synes det er vigtigt at lette på hatten for medarbejdere, der gør en helt særlig indsats. I år faldt valget på skovfoged og teamchef i Vestjylland, Jacob Husted Christensen. Blandt de roser, han fik med på vejen fra kolleger, var følgende: Jacob har sparket gang i læplantningen i det vestjyske samt skovrejsning i stor skala han er nytænkende og innovativ og derfor en løbende inspirationskilde for både ejere og kolleger også i andre foreninger Jacob er usædvanlig arbejdsom, en dygtig rådgiver, og en værdifuld og hjælpsom sparringspartner Vi ønsker Jacob tillykke med æren! Turbo på videndeling Da vi argumenterede for de nye vedtægter i foreningerne, lovede vi, at det ville blive til gavn for medlemmerne. Vi tager nu fat på at udmønte nogle af de nye muligheder. Som bekendt var vi under de gamle vedtægter begrænset på det samarbejde og den udveksling af viden, der måtte ske på tværs af foreningsgrænserne. De barrierer er nu væk. Og det vil blive udnyttet. For nylig vedtog skovriderne således en ny politik, der vil styrke specialiseringen og samarbejdet. Vi opretter således 6 landsdækkende VidenCentre for hvert af vores vigtigste fagområder. Det drejer sig om skovdyrkning, råtræ, flis, juletræer, pyntegrønt samt landskab (herunder skovrejsning læhegn, natur, vildt m.v.) Centrene vil blive lagt i de foreninger, hvor personalet i forvejen er mest fremme i skoene på det pågældende område. En finansiering fra fællesskabet til dette arbejde skal sikre, at man yderligere udvikler ekspertisen på området, og et internt system vil sikre, at samtlige rådgivere kan trække på den opsamlede viden. Hvor der er tale om større udrednings- eller udviklingsarbejder er aftalt en fælles projektfinansiering. Vi er sikre på, at medlemmerne kommer til at mærke det nye tiltag fremadrettet. 18 Skovdyrkeren

19 Nye handelsbetingelser ved handel med nåletræ Mængdeafhængig pris Foreningen overgår fra 1. juli til at afregne nåletræ til faste priser uden fradrag af provision. Ændringen har flere årsager. I det marked som foreningen afsætter nåletræ til er der nogen forskel på hvilke priser, der kan opnås. SØJ ser det som en forpligtelse at have en løbende og meget sikker afsætning af råtræ, samt naturligvis at have mulighed for afsætning af specialeffekter. Det gør det nødvendigt, at vi afsætter til forskellige købere. Selv for de samme effekttyper er der lidt forskel på de priser, som savværkerne betaler, men det bør ikke ramme det medlem, som træet kommer fra. Det undgår vi med den nye model. Selvom der har været ydet reduktion i provisionen for større partier af nåletræ, fordi de er mere rationelle at arbejde med end mindre partier, så har vi ønsket at arbejde med et mere gennemskueligt system for at honorere større leverancer. Vi har således valgt at arbejde med tre prisgrupper afhængigt af mængden af nåletræ (eksklusiv flis) fra det enkelte medlem. Vi har opnået nogle forbedrede afsætningsmuligheder for den kommende skovningssæson, og i kombination med den nye model for afregning, kan vi derfor tilbyde en forbedret afregning for almindelige partier og ganske attraktive priser for større mængder. For flis vil det fortsat være muligt at indgå provisionsaftaler, såvel som fastprisaftaler. Juletræer Sæsonen for mærkning og salg af juletræer er i gang. Vi har allerede lavet en del markeringer og prøvemærkninger, og forventer at markere på fuld tryk i de næste 2½ måned. Gennem vort eksportfirma Green Product, har vi en god afsætning til en lang række udenlandske kunder, hvorfor vi kan placere træerne på det marked, hvor de bliver værdsat bedst. Vi vurderer på nuværende tidspunkt at markedet for træer over 1,75 af god kvalitet er ganske positivt. For træer under 1,5 meter er situationen, ligesom sidste år lidt mere usikker. Vi forventer, at der er gode afsætningsmuligheder for små træer af god kvalitet. Generelt forudser vi dog et lidt vanskeligt marked for små træer, der er svage, brede eller er formklippet i denne sæson. Heldigvis ser det ikke ud til, at de røde nåle bliver så stort et problem som sidste år. Til gengæld er der problemer med lange topskud fra sidste år, som har en negativ virkning på kvaliteten, da det giver langhalsede træer. Vi ser desværre en del steder også betydende vinterfrostskader, som påvirker kvalitetsfordelingen og salgbarheden generelt. Ny medarbejder i SØJ Vi har per 1. august ansat skovfoged Kristian Anders Larsen i den ledige skovfogedstilling. Kristian har tidligere været ansat hos SØJ i 4½ år, men søgte i 2010 nye udfordringer. Efter godt 3 år, hvor han har arbejdet hos to forskellige planteleverandører, vender Kristian nu tilbage til SØJ. Kristian skal i første omgang fortsætte arbejdet med læplantninger i de tre laug, som vi arbejder med. Derudover vil Kristian få ansvar for en skovpart, blive ansvarlig for foreningens plantehandel, samt bidrage i afviklingen af juletræssæsonen og flisprojekter. Vi byder Kristian velkommen tilbage, og beder jer tage godt imod ham. Skovdyrkeren

20 Indvarsling til Generalforsamling 2013 Magasinpost MMP ID- nr Der indvarsles hermed, jf. foreningens vedtægter, til generalforsamling Den afholdes tirsdag d. 22. oktober kl på Hotel Blicher (tidl. Ry Parkhotel). Dagsorden, årsrapport m.v. udsendes senest 14 dage før generalforsamlingen. Skovdyrkerforeningen Østjylland Medarbejdere Skovrider Henrik Buhl mobil Skovfoged Henning Post mobil fax Skovfoged Kai Boisen mobil Skovfoged Mikkel Gandrup mobil Skovfoged Lars Hedegaard mobil fax Skovfoged Kristian A. Larsen mobil Skovfoged Klaus Lindhardtsen mobil fax Skovfoged Bent W. Nielsen tlf mobil Skovfoged Peter Sejr mobil Forstass. Kristian Løkke Kristensen mobil Administration Birgitte Virlev Sonja Thomsen Charlotte Schou Kontor Skovdyrkerforeningen Østjylland Parallelvej 9 A, 8680 Ry tlf fax Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf ISSN Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsidefoto: Per Hilbert, Hasselnødder i september Tryk: PE offset A/S

Skovdyrkeren ØST. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013

Skovdyrkeren ØST. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013 Skovdyrkeren Nr. 21 September 2013 ØST Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning Året der gik Skovdyrkerne ØST gør her status over det sidste års tid med alt fra skovning

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr.

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. Skovdyrkeren Nr. 21 September 2013 NORD-ØSTJYLLAND Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning Varsling af generalforsamling 2013 Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Svampesygdomme på Abies

Svampesygdomme på Abies Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

Skovdrift med meget vand i jorden

Skovdrift med meget vand i jorden Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Forslag 1 Forslagsstiller:

Forslag 1 Forslagsstiller: Forslag Forslag 1 Forslagsstiller: For at imødegå sammenblanding af forening og profitskabende virksomhed foreslås følgende: SVJ opdeles i en forenings del og en entreprenør del. Forslaget begrundes med

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Bestyrelsens beretning over året 2016

Bestyrelsens beretning over året 2016 Bestyrelsens beretning over året 2016 Velkommen til generalforsamling, hvor vi aflægger beretning for 2016. Vi indleder med at mindes de af vores medlemmer, som er gået bort i det forløbne år med et minuts

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

BERETNING 2013-14. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11

BERETNING 2013-14. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11 BERETNING 2013-14 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 23 10 80 90 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk Afsætningen af råtræ

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere