EN STRATEGI FOR BEDER-MALLING-AJSTRUP DEN GRØNNE TRÅD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN STRATEGI FOR BEDER-MALLING-AJSTRUP DEN GRØNNE TRÅD"

Transkript

1 EN STRATEGI FOR BEDER-MALLING-AJSTRUP DEN GRØNNE TRÅD B M A Beder - Malling - Ajstrup har brug for en strategi... der tager udgangspunkt i områdets mange kvaliteter for at udvikle et grønnere Beder-Malling-Ajstrup

2 INDHOLD Den grønne tråd side 1 Baggrund og målsætninger side 2 De grønne perspektiver side 3 De grønne fokusområder side 7 Grøn fremtid i Beder-Malling-Ajstrup side 12 Dokumentation side 16 Visionsseminaret er støttet af: - Miljøministeriets pulje til lokale miljøinitiativer - Friluftsrådet - Dansk Center for Jordbrugsuddannelser - Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd - Grøn Guide Århus Syd

3 side 01 DEN GRØNNE TRÅD Den grønne tråd er en strategi, der skaber retning og fokus for arbejdet med Beder- Malling-Ajstrups grønne profil. Den grønne tråd tilbyder fire grønne perspektiver, der fremhæver forskellige aspekter af Beder-Malling-Ajstrups grønne profil. Den grønne tråd peger på fire fokusområder, der fortjener særlig opmærksomhed. Strategiens indhold er leveret af de borgere i Beder-Malling-Ajstrup området, som var til stede på visionsseminaret Grønne visioner for Beder-Malling-Ajstrup d. 28/8/04. Seminaret blev udført som en workshop og havde deltagelse af ca. 30 borgere fra området, repræsentanter for Naturforvaltningen i Århus Kommune, samt af en styregruppe, sammensat af Fællesrådet og Grøn Guide for Århus Syd. De grønne fokusområder Kortlægningen af de eksisterende værdier, svagheder og potentialer, peger på fire fokusområder, som er særligt interessante at videreudvikle. Omkredsen Beder-Malling-Ajstrup områdets omkreds og adgangen til de naturværdier, der ligger her, bl.a. Norsminde fjord og Vilhelmsborg. Det grønne centrum Området mellem Beder og Malling. De grønne strøg Stier og ruter i Beder-Malling-Ajstrup området Indsigts- og udsigtspunkter Steder for udsigt over landskabet, og steder for indsigt: ro og fred og mulighed for at være alene. De grønne perspektiver De grønne perspektiver blev i workshoppen brugt til at kortlægge områdets grønne værdier, samt til at pege på nuværende svagheder og potentialer. Resultaterne af dette arbejde kan inspirere til konkrete projekter og løsninger, og perspektiverne kan bruges i planlægningen af nye tiltag. Grøn omtanke Miljø, bæredygtighed, affaldssortering, energi, vand o.a. Grønne bevægelser Mulighed for at bevæge- og udfolde sig i naturen. Grønne oplevelser Steder, der rummer særlige naturoplevelser. Det grønne overskud Århus Kommune ønsker at genoprette Hovedgrøften mellem Beder og Malling. Arbejdet efterlader 5000 m3 overskudsjord, som kommunen vil anvende i lokalområdet. Workshoppen udviklede idéer til, hvordan denne overskudsjord kan være med til at styrke Beder-Malling-Ajstrups grønne profil. Et udvalg af disse projektidéer blev eksemplificeret i området mellem Beder og Malling ved hjælp af 1:1 modeller, konstrueret med simple redskaber som afdækningsplast og landmålerpinde. Metoden med at opføre 1:1 skitser af projektideer i landskabet kan anvendes i andre sammenhænge, hvor man i samarbejde skal definere og vurdere nye projektideer. Grønne kulturmiljøer Spor af mennesket i landskabet, kulturminder, landbrug, lokalhistorie.

4 side 02 BAGGRUND & MÅLSÆTNINGER Workshoppen Grønne visioner for Beder-Malling-Ajstrup havde følgende målsætninger: at skabe fokus for de mange miljø- og naturaktiviteter, der finder sted i Beder-Malling-Ajstrup at formulere grønne indsatsområder, der understøtter de eksisterende initiativer at konkretisere og forankre visionerne ved at arbejde med specifikke steder og muligheder at engagere lokalbefolkningen i videreudviklingen af Beder-Malling-Ajstrups grønne profil at udvikle idéer til hvordan 5000 m3 jord, der bliver til overs ved genopretningen af Hovedgrøften mellem Beder og Malling kan anvendes i området. Da der tidligere er blevet afholdt flere workshops med det formål, at udvikle projektidéer til området, var denne workshops mål ikke primært, at generere nye projektidéer, men at udvikle de rammer, som kan skabe sammenhæng og retning i de mange grønne initiativer i Beder-Malling-Ajstrup området. Forløb Workshoppen forløb over en dag, der var inddelt i tre faser. 1. Kortlægning af områdets værdier Kortlægning af eksisterende styrker, svagheder og potentialer i området. Disse blev kortlagt ved at workshoppens deltagere skrev styrker, svagheder og potentialer ned på små talebobler. Røde talebobler til svaghederne, grønne til styrkerne og sorte til potentialerne. Udsagnene blev placeret på et stort luftfoto over Beder-Malling-Ajstrup området og det videre arbejde i workshoppen kunne tage udgangspunkt i dette hurtigt etablerede overblik over områdets kvaliteter. 2. Fokusområder Kortlægningen af områdets værdier peger på fire fokusområder, der i særlig grad er værd at arbejde videre med. I workshoppens anden fase arbejdede fire grupper videre med hvert af disse fokusområder. Deltagerne udviklede projektidéer samt overordnede strategier for hvert af områderne. Idéerne blev fastholdt i form af modeller, som deltagerne udarbejdede og placerede på det store luftfoto. 3. Visualisering i landskabet / 1:1 skitsering Mens workshoppens første to faser fandt sted i arbejdsgrupper omkring det store luftfoto var målsætningen med fase tre, at tage idéerne med ud i landskabet, hvor de i sidste ende hører hjemme. Eftermiddagsdelen af workshoppen bestod af en ekskursion til det grønne område mellem Beder og Malling, hvor deltagerne opførte simple modeller af udvalgte projektidéer i stor skala. Øvelsen var at skabe et hurtigt indtryk af visionernes landskabelige virkning ved at lave enkle modeller ved hjælp af afdækningsplast, landmålerstokke og afmærkningsbånd. Ved således at skabe et hurtigt indtryk af projektideernes virkelige omfang blev der skabt et grundlag for at diskutere og udvikle dem på en meget direkte og konkret facon.

5 side 03 GRØNNE BEVÆGELSER Grønne bevægelser sætter fokus på muligheder for at bevæge sig i naturen og landskabet. Mulighed for at bevæge sig af stier og veje, men også for at dyrke sport og andre fritidsaktiviteter. Der skal være grønne steder at bevæge sig hen til, men selve bevægelsen skal også være en grøn oplevelse. Adgang til kvaliteterne Beder-Malling-Ajstrup området har mange grønne områder og mange steder i landskabet med store kvaliteter. Forbindelserne mellem disse steder i form af cykelstier og trampestier fremhæves både som den væsentligste styrke ved området og som et punkt, hvor der kan ske yderligere forbedringer. Workshoppen fremdrog en række ønsker til forbedringer. Et mere udbygget system af cykelstier, som er uafhængigt af vejene * Flere forbindelser over markerne og over bækken mellem Beder og Malling * Forbindelsesstier omkring Malling, specielt en fortsættelse af stien ud af Malling * Små rastepladser ved stierne, hvor man kan finde ro og hvile i det grønne * Bedre vejforbindelse mellem Beder-Malling og stranden og grøn cykelsti fra Ajstrup Skole til stranden. Nye forbindelser Workshoppen kom med en række bud på nye grønne forbindelser i Beder-Malling-Ajstrup området. Temastier: skovsti, fjordsti, mosesti, aktivitetssti, urskovsti, kompassti * Sti til det højeste punkt i området * Serpentiner-sti til toppen ved Åle-Katrines hul * Identitetsskabende beplantninger fx vejtræer langs stier og veje * Et stinet i det grønne område mellem Beder og Malling * Grøn byport til området * En kælkebakke i forbindelse med Egelundsstien. Hvordan komme videre Det anbefales at man fremover arbejder med en helhedsvision i planlægningen af nye stiforbindelser i området, sådan at der skabes forbindelser i landskabet, som byder på forskellige oplevelser og indbyder til bevægelse i forskellige tempi. Grønne forbindelser til fods, på cykel, på knallert og i bil. Forbindelser der kan have forskellig grad af tilgængelighed og vildskab. Beder-Malling-Ajstrup er allerede et område, hvor man kan bevæge sig sikkert og oplevelsesrigt igennem landskabet. Denne profil kan udvikles yderligere med fokus på, at stiforbindelserne også skal tilbyde en rigdom af oplevelser og ikke mindst mulighed for at gøre ophold og nyde naturen. Man kan evt. etablere skiltning eller anden afmærkning af nye stier inden man etablerer dem endeligt. På den måde kan man afprøve om stierne vil være hensigtsmæssige ved at lade afmærkningen være en form for skitsering af stiprojektet i fuld skala.

6 side 04 GRØN OMTANKE Grøn omtanke sætter fokus på omsorg for naturen: miljø, ressourcer, affald, vand, energi og økologi. Workshoppens kortlægning af styrker, svagheder og potentialer fremhævede to områder af særlig betydning. Affaldssortering Affaldssortering har været en indarbejdet del af borgernes hverdag. Børnene lærte det som små og gik til opgaven med iver. Workshoppens deltagere fremhævede affaldssortering, som et område, der igen kunne komme i fokus. Trafik Trafik blev diskuteret både som et problem og fremhævet som et område, hvor der allerede i dag er væsentlige styrker når det gælder mulighederne for cyklister. Trafikken opleves som et problem, særligt i midten af byerne. Dette kan afhjælpes med et øget fokus på cykelruter. Samtidig fremhæves muligheden for at cykle i området som en af kvaliteterne ved området. I forbindelse med planlægningen af nye bebyggelser efterlyses et større fokus på trafikplanlægning, der tager hensyn til og udgangspunkt i borgernes hverdag, dvs. muligheden for at færdes sikkert i lokalområdet som blød trafikant. Affaldssortering og trafikplanlægning med udgangspunkt i borgernes hverdag er de to områder, der kan fremhæves som indsatsområder.

7 side 05 GRØNNE OPLEVELSER Grønne oplevelser handler om at styrke mulighederne for at opleve landskabet ved at skabe bedre adgang til de steder, hvor landskabet for alvor folder sig ud. Beder-Malling-Ajstrup området rummer et væld af naturkvaliteter, men muligheden for at opleve disse er ikke udnyttet optimalt. I dag er der ganske vist bænke her og der, som tilbyder kig ud over landskabet, men Beder-Malling-Ajstrup kunne gøre mere ud af at fremhæve og dyrke de stille steder, hvor man kan skue ud over landskabet og fordybe sig. Workshoppen pegede på en række steder, der tilbyder nogle helt specielle grønne oplevelser, som det er værd at styrke adgangen til. Gravhøje og højderygge med udsigt ud over det åbne land. Beplantningen kan bruges som vejviser, der peger ud i landskabet. Bymosen, hvor løvfrøerne holder deres koncert, som i dag er vanskeligt tilgængelig, fordi det ikke er muligt at krydse enge og bække. Fløjstrup skov og strand Samtidig pegede workshoppen på muligheden for at etablere grønne byporte nord for Beder og syd for Malling, der byder besøgende velkommen til området og indbyder til at gøre ophold.

8 side 06 GRØNNE KULTURMILJØER Grønne kulturmiljøer sætter fokus på mennesket i naturen. Landbrug, skovbrug, dyrebrug, men også fortidsminder og historiske kulturmiljøer, som er værd at bevare. Workshoppens kortlægning af styrker, svagheder og potentialer fremhævede fire områder af særlig betydning. Lokal beplantning Spørgsmålet om lokal beplantning blev fremhævet i flere sammenhænge. Jordbund og klima omkring Norsminde Fjord giver nogle særlige muligheder, bl.a. for frugtavl, som tidligere satte et langt mere markant aftryk i landskabet end det er tilfældet i dag. Her ligger et potentiale, som igen kunne tages op. Der er allerede gjort et stykke arbejde, som bl.a. er beskrevet i Fællesbladet 1991 nr. 4. Lokal beplantning er også et tema i forhold til vejtræer og anden beplantning langs vejene, hvor workshoppen fremhævede muligheden for at lokalområdet kunne skille sig ud ved at have en anden form for beplantning end de omkringliggende områder. Turen gennem Beder-Malling-Ajstrup området kunne på den måde blive en helt særlig oplevelse. Lokale stednavne Lokale stednavne er en værdifuld ressource for identitet for områdets beboere. Åle-Katrines hul og andre lokale stednavne fortjener at blive bevaret, sammen med den lokalhistoriske viden de rummer. Nyere kulturmiljøer Kulturmiljøer og kulturelle værdier behøver ikke at høre den fjerne fortid til. Workshoppen fremhævede et behov for også at beskytte de nyere kulturmiljøer i Beder og Malling, som fx stationerne og parcelhuskvartererne. En lokalhistorie, der mangler at blive fortalt? Fiskerkulturen Fiskerkulturen ved Norsminde Fjord er forsvundet, hvilket på workshoppen blev oplevet som et tab for lokalområdet. Spørgsmålet blev rejst, hvordan man kan genoplive dette miljø. Det kunne også være på nye måder, hvor fiskerne måske ikke er erhvervsfiskere i traditionel forstand, men arbejder med at give skolebørn og andre en oplevelse ved hjælp af deres fag. Disse fire områder kan blive indsatsområder, der hver især bidrager til at bevare og styrke kulturmiljøerne i og omkring Beder-Malling-Ajstrup.

9 side 07 GRØN OMKREDS Omkredsen sætter fokus på adgangen til de naturværdier, der omkranser Beder-Malling-Ajstrup området. Arbejdet med omkredsen fokuserede på Norsminde Fjord At få adgang til Norsminde Fjord er i dag et problem, fordi veje og stier ikke er ført helt ned til vandet. Jorden mod fjorden er ejet af de lokale lodsejere, men der er ikke markerede særlige stier, som den almindelige befolkning kan bevæge sig ad. Workshoppen skabte to løsninger på det problem, der kan tænkes hver for sig, men også kan supplere hinanden. Samarbejdsgenerator: Kortlægning af ejerforhold Det første projekt er en kortlægning af ejerforholdene og skelgrænserne ved fjorden. En sådan kortlægning vil både kunne danne grundlag for etablering af egentlige stier, og fungere som en samarbejdsgenerator, hvor grundejerne i området involveres i at udpege de ruter gennem området, som folk kan færdes af uden at det generer grundejerne. Denne viden skal selvfølgelig kommunikeres til befolkningen, sådan at færdsel igennem jorderne kan ske uden at skabe gnidninger mellem grundejere og forbipasserende. Stien ved fjorden Et mere omfattende projekt er, at etablere en sti langs fjorden, som kunne blive en smuk færdselsrute for fodgængere og cyklister. Denne sti kunne knyttes an til eksisterende eller nye stier, som skabes på baggrund af kortlægningen af ejerforhold. Omfartsvejen, Malling Syd Nye bebyggelser mod omfartsvejen syd for Malling blev udpeget som et område, der vil komme til at kræve opmærksomhed. Byen og vejen kommer tættere på hinanden, hvilket betyder to ting, dels et større behov for afskærmning, dels et behov for en velkomst til området. Disse problemer bør få en grøn løsning. Vilhelmsborg Udsigten over det smukke landskab ved Vilhelmsborg blev fremhævet som en af områdets væsentligste værdier. Problemet er imidlertid adgangen til at nyde denne udsigt. Her kunne man arbejde på at udvikle nye løsninger.

10 side 08 GRØNNE STRØG De grønne strøg handler om at skabe bedre kontakt mellem Beder-Malling og de landskabelige kvaliteter, der findes i området, havet, fjorden, herregårdslandskabet ved Vilhelmsborg. Udgangspunktet for arbejdet på workshoppen var et ønske om at skabe adgang til landskabet: nye muligheder for at bevæge sig ud i landet, nye muligheder for ophold og rekreation. Kontakt til grundejere En forudsætning for at kunne udbygge det eksisterende stisystem med nye grønne strøg er, at der etableres kontakt til grundejerne i området på et tidligt tidspunkt i etableringsfasen. En tidlig afklaring af grundejernes interesser kan være med til at afkorte processen, fordi et tilsigtet stiforløb kan planlægges, sådan at færrest mulige grundejere påvirkes. Kontakten til grundejerne kan afklare, hvordan adgangen til landskabet kan forbedres, sådan at områdets beboere kan bevæge sig ud i området og ned til vandet og fjorden. Stier med karakter Workshoppen udviklede en række konkrete forslag til nye stiforløb i området. Fælles for disse forslag er et ønske om at skabe stier med karakter. Stier, der indbyder til forskellige former for bevægelse, stier der tilbyder forskellige former for oplevelser. Trampestier til gravhøje i området * Vandrestier og cykelstier med bænke og borde til ophold * Ridestier til de mange rideskoler i området * Pælesti langs fjorden, der ofte kan være oversvømmet. Bysti mellem Beder og Malling. Den allerede eksisterende sti kan udvikles til at være mere end en forbindelseslinie mellem Beder og Malling, men også en oplevelse i sig selv. Økonomi og etablering Etableringen af sådanne stiforløb kræver forskellig grad af økonomi. En kombineret ride og vandresti kan let etablereres, fx med flis, det samme gælder trampestier. En pælesti langs fjorden kræver også en kortlægning af fuglebeskyttelsesområderne og kunne evt. etableres i forbindelse med et fugleudsigtstårn. Sammenfattende anbefales det, at det videre arbejde med områdets grønne strøg tager udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende stiforløb samt af grundejernes interesser. Samtidig kan en vurdering af stiernes økonomi, anlæggelsesbudget og tidsperspektiv være med til at styre den videre udvikling. Målsætningen må under alle omstændigheder være, at skabe stier med karakter, stier der ikke bare forbinder a med b, men også tilbyder områdets beboere et væld af forskellige oplevelser. Jorden Workshoppens deltagere ønskede ikke at bruge overskudsjorden i det åbne landskab, men forstillede sig derimod, at den kan bruges i forbindelse med Egelundstien. Den kan bruges til mindre kælkebakker, der knytter an til stien.

11 side 09 GRØNT CENTRUM Beder-Malling-Ajstrup Parken Det grønne område mellem Beder og Malling er centrum i Beder-Malling-Ajstrup. Det unikke ved området er, at man har forhindret de to byer i at vokse sammen og fastholdt området mellem byerne som en stærk kontrast til de bebyggede områder. En måde at fastholde denne kvalitet ved området er, at etablere noget her, der hverken minder om byerne eller naturen andre steder i Beder-Malling-Ajstrup området. Området kan blive et unikt mødested i naturen. I dag er området inddelt af læhegn i firkantede felter. Læhegnene mellem markerne kan udvides i bredden og indeholde nye stier og funktioner. Læhegnene kan blive som en uendelig skov, man kan bevæge sig i som labyrintiske bånd med lommer af forskellige aktivitet. Disse felter kan behandles enkeltvis og over en årrække udfyldes med nye kvaliteter og aktiviteter. Området kan udvikles over tid med respekt for de eksisterende kvaliteter i landskabet. I kraft af sin placering i områdets centrum kan en kommende landskabspark fungere som en form for kompas for området, der leder vej til de forskellige destinationer og attraktioner i Beder-Malling-Ajstrup området. Beder-Malling Parken og Kompasbjerget Ø Området kan opdeles i fire dele i overenstemmelse med de fire verdenshjørner. De fire dele kan indeholde forskellige aktiviteter og have forskellige landskabelige temaer. Mod sydvest kan kulturlivet udvikles. De eksisterende kulturtilbud kan suppleres evt. med nyt kulturhus som indpasses i naturen. Mod sydøst bevarer man den rene natur i så vild en form som muligt. Mod nordvest tænker man sport og fritid, der udnytter de rammer, som landskabet giver. Mod nordøst blander man natur og kultur. Man kan holde dyr og etablere bålpladser og opholdssteder i landskabet. Grønt ressourcecenter Området mellem Beder Landevej / Bredgade og Oddervej kunne blive en anden form for grønt centrum i området, en ny type grønt ressourcecenter, der kunne bygges op omkring genbrugs- og miljøstationen. I samarbejde med DJC kunne man tilbyde undervisning og inspiration til genbrug og andre former for grønne tiltag. N bypark naturpark bypark kulturpark idrætspark ressourcepark V S

12 side 10 GRØN UDSIGT & INDSIGT Udsigtspunkter er de steder i Beder-Malling-Ajstrup området, hvorfra der er udsigt ud over havet eller landskabet. Indsigtspunkterne er de steder, hvor der er fred, ro og plads til fordybelse og tanker. Udsigtspunkter Områdets udsigtspunkter er velkendte i lokalområdet, men adgangen til stederne og muligheden for at opholde sig her, er noget der kan arbejdes mere med. Det handler om parkeringspladser, bænke, cykelstier, men også om forbedret udsyn langs vejene, sådan at ethvert punkt på en rute igennem området bliver en slags udsigtspunkt. I den forbindelse påpegede workshoppen bl.a. en tendens til højere byggerier langs vejene, som spærrer for udsynet over landskabet. Indsigtspunkter Indsigtspunkter er et nyt begreb, der blev udviklet på workshoppen. Indsigtspunkterne rummer en væsentlig kvalitet ved området, nemlig muligheden for at finde fred og stilhed. Indsigtspunkterne er steder, hvor man kan nyde stilheden, freden og det at være alene. Indsigtspunkterne findes i dag i den forstand at områdets beboere kender til dem, men de kunne også kortlægges og markeres, sådan at denne meditative brug af naturen styrkes. Man kan arbejde på at skabe bedre adgang til disse steder og man kan oprette stier, som har fred og stilhed som deres særlige tema. Arbejdet med områdets udsigtspunkter handler primært om at sikre og forbedre adgangen til de naturudsyn, som området er så rigt på. Arbejdet med indsigtspunkterne er en ny måde at tænke på, der både kan skabe kvaliteter for områdets beboere og de brugere, der kommer fra fx Århus netop med et behov for at finde ro og fred i naturen.

13 side 11 GRØN JORD Naturforvaltningen i Århus Kommune planlægger at genoprette åen kaldet Hovedgrøften, der løber mellem Beder og Malling. Dette arbejde efterlader 5000 m3 overskudsjord, som kommunen ønsker at anvende i lokalområdet. En del af arbejdet i workshoppen var at udvikle idéer til, hvad denne overskudsjord kan anvendes til og hvordan den kan være med til at styrke Beder-Malling-Ajstrups grønne profil. Workshoppen udviklede en række forslag til, hvordan jorden kan anvendes forskellige steder i Beder- Malling-Ajstrup området, bl.a. i forbindelse med etableringen af en grøn byport og som et lille udsigtsbjerg i det grønne mellemrum mellem Beder og Malling. Et udvalg af disse projektidéer blev eksemplificeret i området mellem Beder og Malling. Ved hjælp af simple redskaber som afdækningsplast og landmålerpinde opførtes en række midlertidige modeller i landskabet i næsten naturlig skala. De samme redskaber blev anvendt til at anskueliggøre, hvor meget 5000 m3 jord fylder i landskabet. Overskudsjorden blev inddraget i workshoppen, fordi projektet giver beboerne i Beder-Malling-Ajstrup en ideel mulighed for at samarbejde omkring et projekt, som relativt hurtigt kan realiseres. Samtidig kan metoden med at opføre 1:1 skitser af projektideer i landskabet anvendes i andre sammenhænge, hvor man i samarbejde skal definere og vurdere nye projektideer. Det kunne fx være i forbindelse med etableringen af nye stier i området. Blandt workshoppens deltagere var der generelt en positiv stemning i forhold til at bidrage med idéer og forslag til, hvordan overskudsjorden fra genopretningen af Hovedgrøften kan anvendes i området, ligesom der var stor interesse i etableringen af naturmiljøer sø og mose i forbindelse med genopretningen. Stjernen Sporet af en stjerneudskiftning ved Synnedrup er stadig synligt i landskabet. Overskudsjorden kunne bruges til at markere dette kulturhistoriske mærke ved at tegne den gamle stjerne op med grønne volde eller små bakker. Bjerget Et lille kompasbjerg i området mellem Beder og Malling, udsigt udover og samlingspunkt for nye aktiviteter. Kælkebakkerne Kælkebakker i tilkytning til skolestien eller i området mellem Beder og Malling. Udsigt og indsigt Markering af udsigts og indsigtspunkter i landskabet. Når Århus Kommune kommer nærmere en konkretisering af projektet vil Fællesrådet og den eksisterende arbejdsgruppe for området mellem Beder og Malling være involveret. I den forbindelse ville det være oplagt, at finde et nyt navn til Hovedgrøften, hvilket eventuelt kunne ske ved at afholde en konkurrence blandt områdets beboere.

14 side 12 GRØN FREMTID I BMA Den grønne tråd Workshoppen Grønne visioner for Beder-Malling-Ajstrup har kortlagt de styrker, svagheder og potentialer som beboerne ser i området. Deltagerne har skabt en række projektidéer og forslag til overordnede retninger for udviklingen i området. Endelig har workshoppen været en første test af en metode til åbent design, hvor beboerne inddrages i udarbejdelsen af nye projekter. Arbejdet med at skabe idéer til brug af overskudsjorden fra genoprettelsen af Hovedgrøften kan føre til de første projekter, der direkte udspringer af workshoppen. Udfordringen er nu at sikre, at det fortsatte arbejde med Beder-Malling-Ajstrups profil kommer til at ske på en måde, hvor der etableres en grøn tråd, som binder de forskellige tiltag sammen og sikrer den samlede retning. Processen kan tage afsæt i de gode intentioner som workshopdagen var udtryk for, idet der både fokuseres på projekter, der umiddelbart kan sættes igang og på langsigtede strategiske overvejelser. Det konkrete arbejde med at udvikle og iværksætte nye projekter kan ske ved at projekterne behandles udfra deres forskellige tidshorisont. 1. Projekter, der kan iværksættes umiddelbart, og som kan sikre synlige resultater af workshoppen. 2. Projekter, der kræver tilførsel af midler og har en middellang løbetid på fx 2-3 år 3. Projekter, der har visionær karakter og som handler om hele områdets fremtidige karakter og betydning. Fremtidsscenarier. Fløjstrup Skov By port B Vilhelmsborg Ajstrup strand BMA park A M Norsminde Fjord By port

15 side 13 GRØN STRATEGI Workshoppens værktøjer Workshoppen har introduceret en række værktøjer, der kan anvendes til at fokusere arbejdet med Beder- Malling-Ajstrups grønne profil. Fra perspektiver til strategier Arbejdet i workshoppen tog udgangspunkt i fire grønne perspektiver. Grønne bevægelser * Grøn omtanke * Grønne oplevelser * Grønne kulturmiljøer De fire perspektiver blev anvendt til at kortlægge eksisterende styrker og svagheder samt potentialer, men fremover kan disse perspektiver udbygges med indhold og udvikles som forskellige dimensioner af det grønne liv i Beder-Malling-Ajstrup. Både fysisk planlægning, miljømæssige tiltag og sociale begivenheder kan forstås og udvikles udfra disse perspektiver. For at komme videre med konkretiseringen af perspektiverne til strategier, der peger på konkrete arbejdsog projektopgaver, kan der udvikles selvstændige skrifter for perspektiverne, som i sidste ende kan indføres i lokalplanerne, som retningsvisere for arbejdet med de grønne kvaliteter i Beder-Malling-Ajstrup. Fra fokusområder til lokale designmanualer Kortlægningen af styrker, svagheder og potentialer i området peger på fire fokusområder af særlig værdi og betydning. Det grønne centrum * Den grønne omkreds * De grønne strøg * Grønne udsigts- og indsigtspunkter Hvor de grønne perspektiver er overordnede og kan rettes mod ethvert sted i området peger fokusområderne på nogle bestemte steder, der hver fortjener deres grønne lokalplan, hvilket vil sige en designmanual, der beskriver, hvordan nye tiltag skal understøtte en generel retning i områdets udvikling. Hvis der skal udvikles eller etableres nye projekter indenfor et af fokusområderne skal det konkrete projekt følge designmanualen for området. Ligeledes kan nye idéer målrettes specifikt mod de grønne fokusområder. Der kan etableres interessegrupper for hvert af de fire fokusområder, som i samarbejde med Grøn Guide, Styregruppen og Århus Kommune arbejder på at udvikle områderne. De grønne perspektiver = Strategier De grønne fokusområder = Designmanual Overskuds jord = Åben designmetode Fra overskudsjord til borgerindragelse Workshoppens arbejde med overskudsjorden var en test af en metode til borgerinddragelse, som også kan anvendes i andre sammenhænge. 1:1 skitsering i landskabet er en måde at gøre projektidéer og deres konsekvenser synlige og håndterbare. Ved at etablere projekterne i midlertidig form gøres de til genstand for debat og samtidig kan skitseringen i landskabet blive en begivenhed eller ligefrem en fest. Tag ud i landskabet og se de tre nye forslag til, hvordan fx den nye sø skal se ud, og man kan stemme om de forskellige forslag. Metoden kan også bruges til at lave projekter, der kun skal eksistere i kortere tid. En midlertidig realisering kan være en måde at teste projektets bæredygtighed på. Noget sådant kunne blive aktuelt i forbindelse med nogle af de aktiviteter og funktioner, der eventuelt skal etableres i området mellem Beder og Malling.

16 side 14 GRØN PROCES Arbejdsformer Arbejdet med at udvikle Den grønne tråd indeholder tre arbejdsformer: Projektarbejde, koordinering og inddragelse. Projektarbejde: Projekter, der er defineret af lokalbefolkning, Århus Kommune, Fællesrådet eller andre, og som udføres af en nøje defineret projektgruppe. Koordinering: Koordinering af de eksisterende ressourcer og aktivering af samarbejdet mellem institutioner i området. Inddragelse: Inddragelse af borgere og andre ressourcepersoner, baseret på frivillighed og bygget op omkring arbejdsgrupper og workshops. I forhold til udviklingen af konkrete tiltag bør en kombination af disse arbejdsformer tilstræbes. Hvordan skal den grønne tråd sys? Koordinering Inddragelse Projektarbejde [ ] Grønne Perspektiver & Grønne Fokusområder kort tidshorisont mellemlang tidshorisont lang tidshorisont

17 side 15 GRØN ORGANISERING Fra grøn guide til grøn kurator. Den grønne Guide kan opfattes som en form for kurator, der sammensætter områdets ressourcer på den bedst mulige måde med størst mulig synergi. Det videre arbejde med Beder-Malling-Ajstrups grønne tråd må naturligvis bygge på det eksisterende netværk af aktørerer, ligesom man kan arbejde med forskellige nye organisatoriske tiltag. Aktørerne i realiseringen af den grønne tråd er De etablerede: Grøn Guide, Fællesrådet, Århus Kommune, som samler mange forskellige kompetencer og har bred opbakning. De grønne ambassadører: ildsjæle og andre personer med specifikke faglige og sociale kompetencer. Grønne Institutioner Grøn Guide / Grøn Kurator Grønne Arbejdsgrupper Arbejdsgrupper: der findes allerede flere arbejdsgrupper, som arbejder med bestemte steder i Beder- Malling-Ajstrup området. De fire fokusområder er ideelle til at formulere nye arbejdsgrupper udfra. Konsulenter: konsulenter udefra, der kan bidrage med udvikling af projekter. Opbakning til den grønne tråd Den grønne tråd kan udvikles til et forløb, der binder store og små tiltag sammen. Samtidig er den grønne tråd et forslag om en samlet ramme, der også kan bruges til at skabe opmærksomhed og opbakning til de tiltag, der finder sted. Det kan ske ved at afholde et årligt tilbagevendende arrangementer, men også ved at tilstræbe at alle projekter har åbne faser, hvor beboerne kan inddrages i forskellige typer af arbejde. Kom og grav eller kom og plant, inddragelse af borgernes kompetencer kan også være en måde at reducere de økonomiske omkostninger ved et projekt. I den forbindelse kan man også tænke i sponsorater fra Jordbrugs og Landboforeninger eller fra DCJ, som kan bidrage med udstyr, planter, arbejdskraft, viden o.a. Hvem syr den grønne tråd? Grønne Ambassadører Grønne Konsulenter

18 side16 GRØN WORKSHOP

19 side 17 GRØN KORTLÆGNING

20 side 18 GRØN KORTLÆGNING

21 side 19 GRØNNE UDSAGN Grønne talebobler: positive udsagn - Norsminde, utroligt god agerjord - gode cykelveje i lokalområdet - her er en grøn kile - stationer, mejerier, landbrugsskole - her er også en grøn kile - vandhuller Beder Malling, evt. gravet tørv - sti til det højeste punkt - Store Nor og Lille Nor - Ajstrup landsby - FiskeKatrines hul, bevaring af gamle stednavne - stien Beder-Malling - meget flot, med en smuk natur, man kan løbe og gå, have madpakker med. Børn og gode Aha oplevelser. - mange gode cykelveje, men mangler cykelstier. - nærhed til det åbne land - udsigten fra Karlslundvej - mergelgrave - bronzealderhøj - Beder bymose - gode grønne kiler ved by og land - Det er pragtfuldt at kunne cykle ned til stranden fx fra Beder, ud ad Kirkebakken, ned gennem Fløjstrupskoven og bade. Hjemturen er også flot! - vue over åbne marker (Beder øst) - løvfrøernes koncert i mosen - under skoven på stranden ved vandet! (Fløjstrup strand) - Fløjstrup skov / strand - fællesrådets aktive indsats - udsigtspunkt (gravhøj) ved Ballevej - Fulden landsby - identitetsskabende beplantninger - Engen ved Skalbjerg - Trampestien, Mårslet Fløjstrup skov - Engdalgaardsvejparken, udnyttelse af bækkens muligheder - skoleparken / grønt område, træer til stierne som en oplevelse og vejviser - stierne skal falde ind i naturen med bænke og hvile muligheder - Ro og fordybelse, naturoplevelser, alene eller med børn og familie - Grøn byport til området (Oddervej) - Udsigten til Wilhelmsborg - Stisystemet er vældig godt udbygget. Rart at ungerne kan cykle i skole + til Egelund ad stier for så slipper vi for at køre dem i bil! - genbrugsplads Røde talebobler: negative udsagn - cykelstien stopper ved Norsminde fjord (fra syd) - fiskermiljøet er forsvundet - mangel på dyr til afgræsning af enge - Manglende tilgængelighed til fjorden - losseplads - trafiksikkerhed - støj ved omfartsvej - stier omkring Malling specielt fortsættelse af sti ud af Malling - kan ikke komme over bækken - manglende grøn sti fra Ajstrup skole til vandet - mangel på cykelstier - cykelsti fra rundkørsel i Ajstrup til stranden - svært at krydse marker - manglende skov på stien mellem Beder og Malling - Dræbersnegle på kirkestien og i villaområderne - sammenhængende adgang fra Beder til stranden - bedre vej- adgangsforhold til stranden fra Beder (cykelsti) - mangler lys ved Oddervej - mangler lys i skoven - afslutning omkring den gl. landevej Beder - øv, at der kører så mange biler på omfartsvejen det er en konstant susen i mine ører, men jeg kører der jo også selv - Mangler steder, hvor man kan gå fra stierne for bare at sidde i naturen - Bevar egnsbeplantningen - ærgerligt at vi ikke længere skal sortere affald! Det var nemt, føltes fornuftigt og selv familiens 5-årige kunne finde ud af det. - Bedre tilkørselsforhold til Beder fra omfartsvejen. Fx højresvings-bås fra Odder. - Trafik ved Beder bytorv - Nye identitetsskabende beplantninger. Buske, træer, alléer. - manglende opholdssted til at nyde udsigten til Wilhelmsborg

22 side 20 GRØNNE UDSAGN Sorte talebobler: nye potentialer - genoplive fiskermiljøet i Norsminde - dyr til afgræsning, kan bl.a. skabe enge - sti langs fjorden - Frugtavl, varmt klima ved kysten - Norsminde, specialafgrøder - udlejning til ungdyr afgræsning - bevar stierne, udskiftning ved landbrugsparcellen - spor i landskabet - broer over bækken og stier - etablering af vådområde / sø bagved Egelund - manglende udsigtspunkt ved Åle-Katrines hul - serpentinersti til toppen ved Åle-Katrines hul - cykelnetværk uafhængigt af bilveje - vandresti langs bækken - temaforbindelser. kompas, skovsti, strand, fjordsti, mosesti. - byg cykelsti til stranden fra Ajstrup skole - europæiske cykelrute stop - kortlægning af artsdiversiteten i området - vejtræer ved stierne og vejene giver en god forbindelse til naturen. - parcelhuse som kulturmiljø - bænke og borde - udbygning af stinet i forbindelse med udbygning af grønt område mellem Beder og Malling - kælkebakke i forbindelse med Egelundsstien - stillested / sted for meditation - en mulighed for at Egelundsområdet allerede fungerer godt m. sti, BMI og spejdere. Skal vi hellere vende øjnene mod noget andet?

23 side 21 GRØNNE MODELLER

24 side 22 GRØN 1:1 SKITSE ud- og indsigtspunkter kælkebakke på vej... gruppen med materialer kælkebakke langs by-stien kælkebakke i modvind... klar til arbejde...

25 side 23 GRØN 1:1 SKITSE en stjerne bliver født indsigtspunktet kælkebakken udsigt til indsigtspunkt kompas-bjerget stjernen

26 side 24 Visionsseminaret, workshoppen og strategikataloget er udarbejdet af: NORD Nørregade 6, 1tv København K Danmark t: w: e: 2+1 Refshalevej københavn K Danmark t: w: e:

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Den vedhæftede er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Den vedhæftede  er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune. Jørgen Bak 14-07-2009 22:56 To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk cc: Subject: Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune. Sikkerhedskontrollen af e-mailen

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN 2 Rute over Egense Rantzausminde over Egense Lokalplanområde Rute over Rantzausminde OVERSIGTSKORT AF SVENDBORG BY OG RANTZAUSMINDE - 1:25000 3 Byggegrunden er afgrænset af

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

ER DU VILD MED GIVSKUD?

ER DU VILD MED GIVSKUD? ER DU VILD MED? Givskud er på det mentale Danmarkskort, lokalt, regional måske enda globalt, på lige fod med Legoland i Billund og gravhøjene i Jelling. Får Givskud nok ud af denne favorable situation?

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi

Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi Rammer Outdoorstrategi Både små og store oplevelser Oplevelserne i Kolding Kommune er mange og varierede. Nogle er store og nogle er små. Alle med deres

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter

Læs mere

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm Ideer til nationalparkplanen udarbejdet i samarbejde mellem: DN Esbjerg (http://www.dn-esbjerg.dk) Vadehavsudvalget http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kortudsnit 37. Kysten 1:20.000. Titel: Vision for Grønne Kiler og Blå Veje Tekst/illustrationer/skitser m.v.

Kortudsnit 37. Kysten 1:20.000. Titel: Vision for Grønne Kiler og Blå Veje Tekst/illustrationer/skitser m.v. DIT SKlVE DÉ DI N I Kortudsnit 37 Kysten 1:20.000 med fokus på det rekreative, f.eks. attraktiv badestrand, bålpladser, bevægelse og motion Titel: Vision for Grønne Kiler og Blå Veje Sted: Det Gamle Rådhus,

Læs mere

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Karise, 14. november 2016 Resumé af dialogmødet Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Borgmester Knud Erik Hansen bød velkommen til aftenens dialogmøde, som er en del af Faxe Kommunes dialogprojekt.

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor Gislinge borgere fremkom med et ønske om,

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HENNE // HVOR VESTERHAVET OG LANDSKABET ER EN BEGIVENHED I SIG SELV

HENNE // HVOR VESTERHAVET OG LANDSKABET ER EN BEGIVENHED I SIG SELV HENNE // HVOR VESTERHAVET OG LANDSKABET ER EN BEGIVENHED I SIG SELV SKAGEN OVER SIGTS KORT AALBORG AARHUS NYMINDEGAB HENNE VEJERS STRAND BLÅVAND VARDE KØBENHAVN ODENSE 001 // VISION... 1 Kvaliteter og

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Handleplan for indsatsområdet Styrke det rekreative rutenet, så vejen til destinationen bliver sikker og gerne en del af oplevelsen Handleplan (2-årig, 2017-2018).

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017 Lokalplaner på vej 08. Maj 2017 1020 Malling syd - Forslag 1060 Idrætsanlæg på Vidtskuevej, Viby - Forslag 1061 Generationernes Hus. Aarhus Ø Forslag 1066 Erhvervsområde ved Søren Frichsvej - Forslag Lokalplan

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune

FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune December 2013 Indholdsfortegnelse: Baggrund Undersøgelse af muligheder

Læs mere

Opsamling fra workshop 2 i område 1 - øst i Skibby Sognegårdworkshop

Opsamling fra workshop 2 i område 1 - øst i Skibby Sognegårdworkshop Opsamling fra workshop 2 i område 1 - øst i Skibby Sognegårdworkshop 2 i Selsøområdet Program 18.00 18.35 Velkomst 18:35 18.45 Oplæg: - opsamling fra 1. workshop og præsentation af 6 visioner 18.45 19.20

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

D. 17. november 2013 Høringssvar til Tillæg nr. 4 Stiplan til Kommuneplan 2013 Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse Kommune afgiver høringssvar til Slagelse Kommunes forslag til Tillæg nr. 4 til

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen

JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED Jungshoved et sving ud i naturen Foto Tage Klee Lokal udviklingsplan for Jungshoved, Vordingborg kommune, vedtaget på borgermøde juni 2016 Handlingsplan

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen. 1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Trørød Grundejerforening. Høringssvar vedr. Strategi for byens parker og grønne områder. Mo bile +45 29 27 28 19

Trørød Grundejerforening. Høringssvar vedr. Strategi for byens parker og grønne områder. Mo bile +45 29 27 28 19 Trørød Grundejerforening Høringssvar vedr. Strategi for byens parker og grønne områder Form and for Trø rød Gru nd ejerfor eni ng Sven He rting Kontakt 1 info: Phone +45 4 5 89 35 19 Mo bile +45 29 27

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere