Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen?

Transkript

1 Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen? Af Birgitte Therkildsen DR har produceret udsendelsesrækken Kampen om sproget hvor forskellige vinkler på sproget fortrinsvis det talte sprog tages op og belyses af både almindelige sprogbrugere og sprogeksperter. Kampen om sproget består af 5 udsendelser: Dialekterne (1:5): Om dialekternes rolle og betydning i et samfund der domineres af københavnsk. Dagligdagens mange sprog (2:5): Om hvordan vi tilpasser vores sprog de givne situationer og sammenhænge vi indgår i. Det gode eksempel (3:5): Sprogets udvikling i DR præsenteres. Hvor DR tidligere var sprogligt forbillede for seerne/lytterne, er sproget på DR i dag en mere mangfoldig størrelse. Magtens sprog (4:5): Udsendelsen går tæt på magthavernes måde at bruge sproget på og giver eksempler på politikeres manipulerende sprogbrug. Truslen fra engelsk (5:5): Om hvilken rolle engelsk spiller i Danmark og det danske sprog. Desuden en historisk gennemgang af hvordan dansk har præget andre sprog, og andre sprog har gjort sig gældende i Danmark. DR har produceret Kampen om sproget i forbindelse med kampagnen Gang i sproget (læs mere på gangisproget.dk). Udsendelserne er et godt afsæt for et arbejde med sprogets betydning, anvendelse og udvikling, og de kan også bearbejdes som dokumentarprogrammer hvor man arbejder med fx tilrettelæggelse, vægtning, klipning og hensigt. Som del af kampagnen udgiver Dansklærerforeningen dette digitale undervisningsmateriale til grundskolens klasse. Til hver af de 5 udsendelser er udarbejdet et undervisningsforløb der frit kan downloades. Det mundtlige sprog i undervisningen Arbejdet med mundtlighed og det mundtlige sprog er generelt lidt underprioriteret i folkeskolen. Der arbejdes med oplæsning og præsentationer, men det er ikke altid at man virkelig tager fat på retorikken og på begreber som artikulation, mimik, gestik osv. Det er oftere i skriftsproget end i det mundtlige at man fokuserer på det præcise udtryk, på vendinger og på korrekthed. Det er lidt ærgerligt, dels fordi det er sjovt og ofte giver opmærksomhed til detaljer der ellers overses, men også fordi det er et krav formuleret i Fælles Mål

2 Slutmålene for det talte sprog lyder således: tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. Mange af målene handler om at være bevidst om sin sprogbrug særlig i forhold til situation og genre og om at forholde sig analytisk til andres sprog. For at opnå denne bevidsthed om hvorledes man skal anvende sproget sikkert og korrekt, men også være åben over for forskellige måder at anvende sproget på, må man arbejde med sprogsituationer og med forskellige betydninger af og i sproget. Det kan et arbejde med udsendelserne og opgaverne i høj grad være med til. I elevmaterialet til den enkelte udsendelse er der dels baggrundsstof om temaet i form af fakta og links, dels opgaver til indhold og form og perspektiver på det enkelte tema. Materialets opbygning Hvert af de 5 undervisningsforløb indledes med et link under et fjernsynsikon. Her kan man klikke sig ind og se den pågældende udsendelse på DR. Undervisningsforløbene er delt op i tre faser: Før udsendelsen hjælper eleverne til en forforståelse af udsendelsens tema. Tæt på udsendelsen hjælper eleven til at reflektere over, analysere og forholde sig kritisk til det sete, og Perspektiver på udsendelsen tager fat på relaterede temaer og sætter det sete ind i en større sammenhæng. Undervisningsmaterialet til de enkelte udsendelser indledes med faktaoplysninger om det aktuelle tema, og der er desuden links så det er muligt for eleverne at søge flere relaterede oplysninger. Opgaverne lægger op til både individuelt arbejde, samarbejde to og to og klassediskussioner. Man kan vælge enkelte opgaver ud eller lade klassen arbejde med forskellige dele og så efterfølgende præsentere for hinanden. Hensigten er først og fremmest at der tales, snakkes, diskuteres, drøftes, præsenteres og kæmpes om sproget. Materialet er henvendt til dansklærerne, men det vil være oplagt at anvende det i tværfaglige forløb med samfundsfag, geografi, historie eller fremmedsprog. 2

3 Ekstra til læreren i forbindelse med de enkelte udsendelser Af Jens Raahauge I dette ekstra materiale som er henvendt til lærerne, er der yderligere vinkler og ideer til arbejdet. Til nogle udsendelser er der også ekstra opgaveforslag. 1:5 Dialekterne Begrebet dialekter Dialekterne er trængte, men eksperterne er uenige om hvordan! Sådan kunne man kort sammenfatte udsendelsen om dialekterne i Danmark. Måske skyldes noget af uenigheden at begrebet dialekt anvendes i forskellige betydninger. Der findes mindst tre definitioner: den folkelige, den traditionelle germanske og den moderne angelsaksiske: Den folkelige definition er at dialekt som oftest tales af gamle mennesker på landet, især i områder uden for de større byer. Den traditionelle germanske definition har rødder i nationalromantikken i 1800-tallet. Man mente at dialekterne var ved at forsvinde, og begyndte derfor at indsamle og studere det sprog som folk talte i det gamle bondesamfund før overgangen til industrisamfund. Det har blandt andet ført til udarbejdelse af Ømålsordbogen dialekter/oemaalsordbogen og af Jysk ordbog Den danske dialektforskning bygger i vid udstrækning på denne tradition. Den moderne angelsaksiske definition går ud fra at alle taler dialekt. Når udtale, ordforråd og grammatik er ensartet for en gruppe mennesker, er deres sprog en dialekt. Ved den folkelige opfattelse er dialekterne døde eller døende i takt med at de gamle dør og folk flytter fra landet til byerne. Ved den germanske definition må dialekterne forandre sig i takt med udviklingen i samfundet. Ved den angelsaksiske tradition samler interessen sig om det sprog vi taler, og om hvad det er der skaber en ensartethed for en gruppe mennesker, herunder påvirkning fra tidligere dialekter. Rigsdansk i skolen I Danmark har vi mundtlig afgangsprøve i dansk, mens man i langt de fleste andre lande alene har skriftlige prøver i modersmålet. Man kunne mene at det skyldes at vi sætter stor pris på det talte sprog. Men i virkeligheden har de mundtlige prøver måske været med til at fremme rigsmål. Et af vurderingskriterierne er at eleven skal tale»klart og tydeligt«. Det kan forveksles med at eleven skal tale rigsdansk og det er det sikkert blevet i nogle sammenhænge, men i vejledningen til prøverne i faget dansk er det udtrykt således:»censor og lærer skal helt elementært umiddelbart kunne forstå, hvad eleven siger. Det stiller krav til både formulering og artikulation hos eleven. Dette er normalt ikke et 3

4 spørgsmål om regionale eller sociale udtalevariationer, men hvis en elevs eventuelle dialekt giver forståelsesproblemer for lærer eller censor, må eleven kunne slå over i en udtale, der er nærmere rigsdansk. Lydvarianter som for eksempel flade a er eller hårde d er (for eksempel i smidig ) betyder dog i sig selv kun lidt for forståeligheden.«det er altså oplagt at man i sin undervisning og arbejdet med mundtlighed giver plads til dialekterne men også sammenholder særlige udtryk med rigsdansk eller det som nogle kalder»københavnerdansk«. 2:5 Dagligdagens mange sprog Sociolekter, multietnolekter og kronolekter På dialekt.dk kan man gå ind og læse om sociolekter, multietnolekter og kronolekter, og man kan også finde oplysninger om forskernes overvejelser og eksempler: Sproget i stadig forandring Sproget er vores fælles redskab til at indfange verden. Og da verden konstant er i forandring, må sproget følge med for at kunne være dækkende. Det betyder at sproget til stadighed forandrer sig, og at der hele tiden kommer nye ord til, at der hele tiden er ord som forsvinder, og at der er ord som ændrer betydning. Dansk Sprognævn har udarbejdet en netordbog over de nye ord der er kommet i dansk siden Her kan man finde både ordene og året for deres fremkomst: OPGAVE (individuelt, fælles) Lad eventuelt eleverne søge og vælge ord fra listen og præsentere dem for hinanden. Listen kan også bruges som afsæt for ugens eller dagens ord i klassen. Dansk Sprognævn har også udarbejdet en ordbog der forklarer hvor de ord vi anvender i dansk, kommer fra: Dansk Sprognævn har endvidere lavet et ordmuseum, en oplistning af ord der ikke anvendes mere. Dette er særligt vanskeligt, for man kan jo ikke høre ord der ikke længere tales: 4

5 Dagbladet Politiken bragte den en artikel om danske ord der er i fare for at uddø: OPGAVE (individuelt, fælles) Lad eleverne undersøge betydningen og måske oprindelsen af nogle af ordene. Diskuter i klassen hvad der sker når man foreslår ord fjernet fra retskrivningsordbogen. Lav små skriveopgaver hvor»de specielle ord«skal anvendes. Danmarks Radio sender hver fredag på P1 Sproglaboratoriet og hver dag på P1 Sprogminuttet. Her tages alle aspekter af sproget op, og udsendelserne kan podcastes. Blandt DR s udsendelser handler flere om de ord der har skiftet betydning i tidens løb, pendulordene: frontend&oe=utf-8&ie=utf-8&q=pendulord&getfields=*&filter=p&site OPGAVE (fælles) Lav en konkurrence i klassen hvor eleverne skal gætte på hvornår (og måske hvorfor) følgende ord er kommet ind i dansk: vuvuzela, gadekryds, girlpower, anderumpe, storbytosse, lømmelpakke, spiseforstyrrelse og powernap. Find facit i netordbogen Nye ord i dansk. Diskuter fra hvilket sprog ordene hospital, kanyle, journal og medicin kommer. Find resultatet i etymologisk ordbog. Tal evt. om hvad ordenes oprindelse fortæller os om sygdomsbekæmpelsens historie. 5

6 OPGAVE (fælles, grupper) Lad eleverne gå på jagt i ordmuseet. Lad dem i grupper foreslå et antal ord som de har lyst til at genoplive. Tal om hvorledes det kan foregå. (Mund til øre-metoden). 3:5 Det gode eksempel Talesprog dengang Radioen blev anvendt på forskellige måder og havde i særlig grad en oplysende funktion. Fx kunne man også lade almindelige mennesker komme til orde, så lytterne kunne høre om hvad andre mennesker tænkte og følte. På den måde kunne radioen være med til at binde landet sammen. Her kan man høre reporteren Christian Kryger i samtale med børn i Mariager i 1948: all&limit=120 OPGAVE (fælles) Lyt til indslaget, og lad eleverne give en karakteristik af Krygers beskrivelser af det vi skal forestille os, og af hans samtaleteknik. Hvordan virker det? Noter på tavlen forskellige stikord om det karakteristiske ved både det sprog og den viden som børnene præsenterer. Tal om hvordan det ville lyde i dag? Prøv at svare nutidigt på nogle af Krygers spørgsmål. 6

7 4:5 Magtens sprog Nysprog og Hitlers sprog Nysprog er det opdigtede sprog fra Georges Orwells roman Nysprog er det eneste sprog i verden hvis gloseforråd bliver mindre hvert år. Nysprog passer til magthavernes totalitære styre. Det skal gøre alle alternative måder at tænke på og tale på umulige ved at fjerne alle ord som beskriver begreberne frihed, oprør osv. I 1948 udgav Georges Orwell science fiction-romanen Han havde været optaget af det 19. århundredes totalitære ismer, nazismen, fascismen og kommunismen, og deres brug af sproget. Men også fra sit arbejde under krigen på BBC, som i en periode var under Informationsministeriet, fik han øje for propagandasproget. Han frygtede at de vestlige demokratier kunne bevæge sig i den retning: at misbruge sproget i magtens tjeneste, at vinkle sproget så man kun udtrykte sin politik i positive vendinger. Joseph Goebbels, der var folkeoplysnings- og propagandaminister i Hitlers Tyskland, var en mester i nysprog, et sprog som var i familie med det reklamesprog som var udviklet i USA: Folk skulle opleve at de havde brug for det der blev sagt. For at få sine budskaber ud gjorde Goebbels flittigt brug af de nye medier: radioen og filmen. Se også udsendelsen fra Sproglaboratoriet på P1 om Hitlers sprog: OPGAVE (individuelt, fælles) (Særlig interessant hvis der samarbejdes med historie ) Lyt til udsendelsen om Hitlers sprog, og se indslaget om strategisk kommunikation. Lad eleverne notere hvilke midler der anvendes for at skabe en virkelighed og for at få sit budskab igennem. Hvilke ligheder og forskelle er der? 7

8 Journalistik i en moderne medievirkelighed Pressen opfatter sig selv som den fjerde statsmagt, men produktionsvilkårene i de hurtige elektroniske medier fører ofte til overfladiskhed. I opgaven herunder skal eleverne prøve at arbejde journalistisk under tidspres. OPGAVE (to og to, fælles) Lav en dagens skoleavis. Diskuter hvilke opgaver der skal skrives om i dag. Hent stof gennem iagttagelser, baggrundslæsning og interviews. Skriv artiklerne, og layout dem med rubrik, mellemrubrikker, manchet, brødtekst, foto osv. Det hele må fylde fire A4-sider. Start processen kl. 8.30, aflever det færdige produkt kl Når avisen er færdig, kan I diskutere hvor meget I kom i dybden med stoffet? Hvem kom til at sætte dagsorden jer eller dem der fortalte nyhederne? Flere ideer til avisproduktion kan hentes på Avisen i Undervisningen 5:5 Truslen fra engelsk Det danske sprogs størrelse Det er en skrøne at engelsk har et større ordforråd end dansk. Se indslaget med Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn: 8

9 Benny Andersen om det flerkulturelle Benny Andersen har skrevet digtet»verdensborger i Danmark«. Digtet er fra digtsamlingen Verdensborger i Danmark og andre digte om danskere, Borgen Her beskriver Benny Andersen hvordan hele hans verden er sammensat af genstande og ord fra alverdens lande: Min skjorte er indisk mine sko italienske min bil japansk mit ur fra Schweiz eller Hong Kong men midt i det hele er jeg så pæredansk Alverden samles i mig og blir godt rystet sammen! (uddrag fra digtet»verdensborger i Danmark«) OPGAVE (fælles) Lad eleverne læse og analysere hele digtet. Tal i klassen om digtets betydning for samfundsdebatten. Tal også om hvordan man som forfatter/kunstner kan være med til at påvirke holdninger ved hjælp af de ord og udtryk man anvender. Eddie Skoller har lavet en karikatur over hvordan forskellige landes befolkning hver især har en særlig accent når de taler engelsk. Sangen hedder»what did you learn in school today?«: 9

10 OPGAVE (fælles) Taler vi danskere mon med lige så meget accent når vi taler engelsk, som de folk Eddie Skoller laver sjov med? Er vi gode til engelsk her i Danmark? kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger 10