kampen om sproget 4:5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kampen om sproget 4:5"

Transkript

1 kampen om sproget 4:5 magtens sprog Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares magt-sprog sådan:»(jf. ænyd. mactsprock, ty. machtspruch) udtalelse, hvorved en hersker, magthaver i kraft af sin magt, myndighed egenmægtigt bestemmer eller befaler noget.«i Den Danske Ordbog forklares manipulation sådan: Påvirkning af personers tanker og holdninger vha. udspekulerede, ofte ufine metoder (kendt fra 1960).» at pådutte andre et synspunkt, uden at»» man opdager det. Det kan eksempelvis ske via sprogbrugen. På uddannelsesområdet kender I måske begrebet»cafépenge«hvis man bruger betegnelsen cafépenge om Statens Uddannelsesstøtte til hjemmeboende over en vis alder, ja så har man allerede afgjort sagen: For hvem kan gå ind for, at studerende skal have cafepenge? «Citat: Professor Christian Koch, Københavns Universitet, indlæg på LO-konferencen Kan det virkelig passe? For at værne om ytringsfriheden råber jeg røvhul efter min nabo. «Citat: Forfatteren Peter Poulsen i digtsamlingen Rulletekster (2010)» Men naturligvis: Ytringsfriheden er i sin natur ubegrænset, og den gælder for alle, også de dumme og provokerende. Man skal bare ikke slå sig til helt på det«, tilføjer Uffe Ellemann-Jensen. «Citat: Christian Brøndums artikel i Berlingske Tidende den Der er altid noget at komme efter. «Citat: Journalist Niels Krause-Kjær, udsendelsen Kampen om Sproget. Magtens sprog. DR2 magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 1

2 FORFORSTÅELSE (fælles) Hvad betyder det at sprog eller ord er/har magt? Tal om hvad I forstår ved magtsprog/politikersprog. Skriv på tavlen ord og udtryk som er kendetegnende for magtens/politikernes sprog. Synes I at det er godt eller dårligt for vores sprog at de der har magt, taler sådan? Kender I andre end politikere der udøver magt med deres sprog? Ord og magt At have ordet i sin magt betyder at man er en mester i at bruge sproget og sprogets mange muligheder. Man kan udtrykke det man gerne vil, man kan argumentere for sine synspunkter og bliver sjældent mundlam. At have ordet i sin magt kan give magt, blandt andet ved at det kan få andre til at føle sig underlegne. At sætte magt bag sine ord betyder at man indtager en position hvor man på forhånd har et fortrin i forhold til andre. Man begår sig ikke ved sprog alene, men hvis man er god til at bruge sproget, kan man sætte en særlig power (tyngde vægt styrke) bag sine synspunkter. Når nogen sætter magt bag sine ord kan det være interessant at se hvad vedkommende bygger sin magt på. Har man fået magten af Gud? Er man født ind i magten via familiens status? Sidder man i toppen af pyramiden i et totalitært system? Eller er man valgt af andre som man skal stå til ansvar over for? Uanset hvordan man har fået sin magt, så spiller sproget en rolle for opbakningen til magthaveren. At have magt bag sine ord og at have ordet i sin magt kan således gå hånd i hånd. Lyt engang til klippene herunder: Hitler, 1937: Obama til skolebørn (start ved 2:00 min.): Obama fra kampagnen Yes We Can : magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 2

3 OPGAVE (to og to og fælles) Se på, og lyt til de tre taler, og noter: Hvilke virkemidler anvender talerne? Hvordan har de arrangeret omgivelserne de optræder i? Hvilke ligheder og forskelle er der? Diskuter til sidst jeres iagttagelser i klassen. Verdens magthavere er gerne meget bevidste om deres måde at udtrykke sig på. Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var fx kendt for at forberede sine taler meget nøje. I det følgende uddrag beskriver Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen hvor strategisk den tidligere statsminister var i sin kommunikation: Statsministerens magt og dronning Margrethes magt er to forskellige former for magt. Det fremgår også af deres forskellige måder at henvende sig til befolkningen på i taler. Her kan du læse Anders Fogh Rasmussens nytårstale (2003): Her kan du læse Dronningens nytårstale (2002): hm-dronningens-nytarstale-2002 magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 3

4 OPGAVE (to og to) Del klassen i to hold. Hold 1 arbejder to og to med statsministerens nytårstale, og hold 2 arbejder to og to med dronningens nytårstale. Undersøg sprogbrug, sætningskonstruktion og henvendelsesform. Statsministerens nytårstale Dronningens nytårstale Sammenligning Sprogbrug ord og udtryk Sætningskonstruktion Henvendelsesform OPGAVE (fælles) Sæt jeres iagttagelser ind i et fælles skema, og tal om ligheder og forskelle. Betyder det noget om taleren har formel magt (statsministeren) eller ikke har formel magt (dronningen)? magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 4

5 Politisk korrekthed Kravet om politisk korrekthed har sin oprindelse i USA som et led i kampen imod diskrimination. I Danmark har vi haft en heftig debat om politisk korrekthed, specielt omkring flygtninge- og indvandrerdebatten og omkring Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. Den ene fløj siger at fordi man har ytringsfrihed, behøver man ikke at nedgøre og krænke andre, mens den anden fløj siger at det er en begrænsning af ytringsfriheden hvis man ikke må sige det man mener. OPGAVE (fælles) Noter på tavlen argumenter for henholdsvis retten til at sige hvad man vil, og pligten til at tage hensyn til andre. Diskuter i klassen jeres synspunkter på dette område, og husk at begrunde dem. Den fjerde statsmagt Pressen er blevet kaldt den fjerde statsmagt. De tre andre er den lovgivende (Folketinget), den dømmende (domstolene) og den udøvende (regeringen og andre der fører lovene ud i livet). Pressen har til opgave at forholde sig kritisk til dem der har magten, og afsløre hvis nogen misbruger magten. For at kunne leve op til det har journalister ret til at beskytte de kilder som har givet dem fortrolige oplysninger. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 5

6 OPGAVE (to og to, grupper og fælles) Skim forskellige af dagens aviser og et lokalt annonceblad/en lokal ugeavis. Find eksempler på at pressen tager fat på emner der er politiske, og på emner der handler om offentlig forvaltning (politi, sygehuse, kommuner ). Vælg nogle af de størst opsatte artikler, og del dem imellem jer i 4-5 grupper i klassen. Læs artiklen og undersøg og noter a. om den søger at give baggrundsviden b. om den er kritisk c. om journalisten har overtaget begreber fra dem han undersøger. Diskuter i klassen om pressen i disse tilfælde er vagthund, neutral beskriver eller er reklame for en bestemt politisk holdning. Tæt på udsendelsen Magtens sprogbrug Den synlige magt, fx folketing, politi og retssystem, kan benytte sig af sprog der tydeligt viser at der er tale om magt. Men nogle gange kan magten også være usynlig. Den usynlige magt bruger sproget på en måde så vi sluger dens budskaber uden at lægge mærke til hvad indholdet egentlig er. Med den usynlige magt kan man manipulere og vinkle en ubehagelig virkelighed så den lyder acceptabel. Som man kan se i udsendelsen om magtens sprog, er mange politikere dygtige til at udøve den usynlige magt når de taler og diskuterer. Det er nemlig en effektiv måde at fremme deres politiske holdninger på. OPGAVE (fælles) Se indslaget med Pia Kjærsgaard (14:00 min.-16:30 min.). Hun bliver bl.a. spurgt om ordet ældrebyrden og inddrager i svaret et nyt ord udlændingebyrden. Diskuter hvorfor hun gør det, og om det er dygtigt, ubevidst eller spin. Begrund jeres synspunkter. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 6

7 OPGAVE (individuelt, fælles) Humor kan være et godt middel til at gøre den usynlige magt synlig og afsløre noget af alt det der ligger gemt under overfladen i et magtsprog. Kender I satiriske programmer eller indslag der laver sjov med politikere eller andre magtfulde personligheder? Prøv evt. at søge nogle eksempler frem på internettet. Diskuter om humoren her virker som fjende af magtens sprog eller ej. OPGAVE (fælles) Se indslaget i udsendelsen hvor Jørn Lund fortæller om magtsprog. (2:30 min. 3:52 min.) Indslaget består både af ord og billeder der kører bagved. Noter hhv. indholdet i Jørn Lunds forklaring og hvilke billeder der vises. Tal om hvilken effekt blandingen har. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 7

8 OPGAVE (to og to, fælles) I udsendelsen nævnes det flere gange at anvendelsen af bestemte udtryk er med til at skabe en arrangeret virkelighed. Se interviewet med politikeren Manu Sareen (9:54 min. 11:45 min.). Noter hvilke problemer han ser ved brugen af særlige»dømmende«udtryk. Skriv en lille tale (1 min.) hvor I argumenterer målrettet for et af disse udtryk: Yngresagen Lukkedage Bandepakken Grænsekontrol Politikerlede Øv jer på talen tænk også på jeres kropssprog, artikulation, mimik osv. Hold talerne i klassen. Tal i klassen om de virkemidler I brugte. Kan I bruge dette i andre sammenhænge? OPGAVE (fælles) I udsendelsen bringes klip fra Cirkusrevyens nummer om tidligere politidirektør Hanne Bech-Hansens besvær med at høre om en politibetjent på et bånd sagde»perle«eller»perker«til en ung indvandrer. Beskriv hvilke virkemidler der bliver anvendt i revynummeret. Undersøg på hvilken måde man undervejs i udsendelsen anvender klippene som kommentar til indslag. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 8

9 Medierne og magtord I indslaget med kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau (16:20 min. -18:03 min.) kritiserer han medierne for at overtage centraladministrationens sprog. Han siger at medierne mangler sprogkritik. OPGAVE (fire og fire) Se indslaget. Noter hvilke ord og udtryk der nævnes? Hvilken betydning har det if. Knud Lindholm Lau at medierne bare overtager politikernes udtryk? Kan I genkende den problematik? Er der ord og udtryk som I selv anvender og hvori der ligger en tydelig holdning til og vurdering af en sag? Hvordan er indslaget tilrettelagt? Hvordan er der fx anvendt klip, speak og baggrund? Hvilken effekt har tilrettelæggelsen på jer? VURDERING AF UDSENDELSEN (fælles) Se udsendelsen igennem igen. Diskuter om tilrettelæggelsen er med til at stille skarpt på 1. den måde moderne magthavere kommunikerer på 2. den måde pressen arbejder på og burde arbejde på. Er der afsnit i udsendelsen som I mener kunne være anderledes? Er der synspunkter som ikke kommer frem? Hvad forstår I ved udtrykket sproglig bevidsthed? Skriv nogle udsagn på tavlen der handler om at være bevidst om sproget. Hæng de»bedste«op i klassen. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 9

10 Perspektiver på udsendelsen I skolen Det er et af folkeskolens mål at skærpe elevernes analytiske bevidsthed og kritiske sans. Netop dette aspekt af undervisningen skal ruste jer til at leve i et moderne demokrati hvor de politiske budskaber vinkles og nogle gange får reklamens karakter. OPGAVE (individuelt, fælles) Noter eksempler på at dem der har magten i skolen, fx kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skoleledelsen, lærerne eller elevrådsrepræsentanterne, har anvendt magtsprog. Diskuter i klassen hvad der kan ligge bag. Hvad forstår I ved udtrykket»politisk korrekthed«? Giv eksempler fra dagligdagen på begrebet. Har I på skolen regler for politisk korrekthed? Diskuter hvorfor, og om det virker? I de sociale mediers verden WikiLeaks har siden dec afsløret dokumenter fra forskellige statsmagter og organisationer. På hjemmesiden wikileaks.org er der blevet afsløret fortrolige oplysninger om bl.a. Irakkrigen. Der er blevet offentliggjort mødereferater og fortrolige dokumenter så politikere i både Danmark og udlandet har fået udtalelser ud som det ikke var meningen offentligheden skulle kende til. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 10

11 I verden omkring os ser vi for tiden markante eksempler på at den it-teknologiske udvikling er med til at afsløre hvad der foregår bag magtens mure, fx WikiLeaks. Vi ser også at udbredelsen af de sociale medier fx YouTube og Facebook er med til at vælte totalitære regimer. Øjenvidner mobilfilmer og dokumenterer oprør og sårede. Journalister som ikke befinder sig i området, kan bruge dokumentationen i deres journalistiske arbejde. Men også magthaverne benytter sig af de sociale medier til at reklamere for deres synspunkter. Det er blevet muligt at få mere information. Men det er også blevet muligt at manipulere mere. Pressen opfatter sig selv som den fjerde statsmagt. Man kunne kalde de sociale medier som fx Facebook og YouTube for den femte statsmagt. OPGAVE Find eksempler på at vi gennem de sociale medier får oplysninger som det ikke er muligt for pressen at skaffe. Hvad forstår I ved udtrykket net-etikette? Kender I eksempler på at oplysninger der ikke skulle ud, er blevet offentliggjort og misbrugt? Diskuter hvad vi kan gøre i skolen for at alle bliver bedre til at være kritiske over for de oplysninger vi får. kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 11

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen?

Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen? Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen? Af Birgitte Therkildsen DR har produceret udsendelsesrækken Kampen om sproget hvor forskellige vinkler på sproget fortrinsvis det talte sprog tages

Læs mere

kampen om sproget 1:5

kampen om sproget 1:5 kampen om sproget 1:5 dialekterne Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares»dialekt«på to måder: 1. Dialekt er et sprog der er særligt for beboere af en enkelt del af et afgrænset sprogområde.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også

Læs mere

Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Undervisningsforløb GRUNDLOVEN Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD

PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD MAJ 2016 2 3B VIL GERNE I MEDIERNE 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har en

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv.

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv. Notat Dato 17. maj 2017 MEB Side 1 af 8 Inspirationskatalog: - Sæt det sociale arbejde på dagsordenen ved kommunalvalget 2017 Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen

Kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Kontakt med pressen Denne vejledning og den række værktøjer, der er knyttet til den, har til formål at støtte dig, når du er i kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Vejledningen gælder, når

Læs mere

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb KORSTOG Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Pressepolitik og nogle gode råd

Pressepolitik og nogle gode råd Pressepolitik og nogle gode råd Juli 2014 2 3B vil gerne i medierne! 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

STATISTIK - Fase 3. Kritisk vurdere undersøgelser og data. Navn:&& & Klasse:&& Vurdering fra 1 til 5 (hvor 5 er højst) & & & & & & & & & &

STATISTIK - Fase 3. Kritisk vurdere undersøgelser og data. Navn:&& & Klasse:&& Vurdering fra 1 til 5 (hvor 5 er højst) & & & & & & & & & & Navn: Klasse: STATISTIK - Fase 3 Kritisk vurdere undersøgelser og data Vurdering fra 1 til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer Beviser og forslag til forbedring 1. Jeg kan vise, fordele og ulemper

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01068 Journalista.dk mod Sjællandske Medier Netmediet Journalista.dk har klaget over artiklen Fejlagtigt hængt ud for skyhøje topmødeudgifter bragt på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus

Læs mere

NOTAT. Pressepolitik Køge Kommune. Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse. Side 2: Indledning

NOTAT. Pressepolitik Køge Kommune. Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse. Side 2: Indledning NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kommunikation Pressepolitik Køge Kommune Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse Side 2: Indledning Køge Rådhus Torvet 1 4600

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

BLIV ET SKARPT MEDLEM AF KULTURBESTYRELSEN

BLIV ET SKARPT MEDLEM AF KULTURBESTYRELSEN I samarbejde med BLIV ET SKARPT MEDLEM AF KULTURBESTYRELSEN Landets kulturinstitutioner står i de kommende år over for et øget politisk pres for at betyde mere for flere kunne tjene flere penge selv. Der

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

26. oktober Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2., 1606 København V

26. oktober Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2., 1606 København V 26. oktober 2018 Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2., 1606 København V Sendt pr. mail til Radio24syv Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 Marie Frank-Nielsen

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

Majbritt Lunds kursuskatalog

Majbritt Lunds kursuskatalog Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Guide: Politisk arrangement i forbindelse med valg

Guide: Politisk arrangement i forbindelse med valg Guide: Politisk arrangement i forbindelse med valg Om lidt er der valg til både Folketinget og Europa-Parlamentet. Heldigvis er der rigtig mange ungdomsuddannelser og ungdomsorganisationer landet over,

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden

Læs mere

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere