kampen om sproget 4:5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kampen om sproget 4:5"

Transkript

1 kampen om sproget 4:5 magtens sprog Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares magt-sprog sådan:»(jf. ænyd. mactsprock, ty. machtspruch) udtalelse, hvorved en hersker, magthaver i kraft af sin magt, myndighed egenmægtigt bestemmer eller befaler noget.«i Den Danske Ordbog forklares manipulation sådan: Påvirkning af personers tanker og holdninger vha. udspekulerede, ofte ufine metoder (kendt fra 1960).» at pådutte andre et synspunkt, uden at»» man opdager det. Det kan eksempelvis ske via sprogbrugen. På uddannelsesområdet kender I måske begrebet»cafépenge«hvis man bruger betegnelsen cafépenge om Statens Uddannelsesstøtte til hjemmeboende over en vis alder, ja så har man allerede afgjort sagen: For hvem kan gå ind for, at studerende skal have cafepenge? «Citat: Professor Christian Koch, Københavns Universitet, indlæg på LO-konferencen Kan det virkelig passe? For at værne om ytringsfriheden råber jeg røvhul efter min nabo. «Citat: Forfatteren Peter Poulsen i digtsamlingen Rulletekster (2010)» Men naturligvis: Ytringsfriheden er i sin natur ubegrænset, og den gælder for alle, også de dumme og provokerende. Man skal bare ikke slå sig til helt på det«, tilføjer Uffe Ellemann-Jensen. «Citat: Christian Brøndums artikel i Berlingske Tidende den Der er altid noget at komme efter. «Citat: Journalist Niels Krause-Kjær, udsendelsen Kampen om Sproget. Magtens sprog. DR2 magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 1

2 FORFORSTÅELSE (fælles) Hvad betyder det at sprog eller ord er/har magt? Tal om hvad I forstår ved magtsprog/politikersprog. Skriv på tavlen ord og udtryk som er kendetegnende for magtens/politikernes sprog. Synes I at det er godt eller dårligt for vores sprog at de der har magt, taler sådan? Kender I andre end politikere der udøver magt med deres sprog? Ord og magt At have ordet i sin magt betyder at man er en mester i at bruge sproget og sprogets mange muligheder. Man kan udtrykke det man gerne vil, man kan argumentere for sine synspunkter og bliver sjældent mundlam. At have ordet i sin magt kan give magt, blandt andet ved at det kan få andre til at føle sig underlegne. At sætte magt bag sine ord betyder at man indtager en position hvor man på forhånd har et fortrin i forhold til andre. Man begår sig ikke ved sprog alene, men hvis man er god til at bruge sproget, kan man sætte en særlig power (tyngde vægt styrke) bag sine synspunkter. Når nogen sætter magt bag sine ord kan det være interessant at se hvad vedkommende bygger sin magt på. Har man fået magten af Gud? Er man født ind i magten via familiens status? Sidder man i toppen af pyramiden i et totalitært system? Eller er man valgt af andre som man skal stå til ansvar over for? Uanset hvordan man har fået sin magt, så spiller sproget en rolle for opbakningen til magthaveren. At have magt bag sine ord og at have ordet i sin magt kan således gå hånd i hånd. Lyt engang til klippene herunder: Hitler, 1937: Obama til skolebørn (start ved 2:00 min.): Obama fra kampagnen Yes We Can : magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 2

3 OPGAVE (to og to og fælles) Se på, og lyt til de tre taler, og noter: Hvilke virkemidler anvender talerne? Hvordan har de arrangeret omgivelserne de optræder i? Hvilke ligheder og forskelle er der? Diskuter til sidst jeres iagttagelser i klassen. Verdens magthavere er gerne meget bevidste om deres måde at udtrykke sig på. Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var fx kendt for at forberede sine taler meget nøje. I det følgende uddrag beskriver Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen hvor strategisk den tidligere statsminister var i sin kommunikation: Statsministerens magt og dronning Margrethes magt er to forskellige former for magt. Det fremgår også af deres forskellige måder at henvende sig til befolkningen på i taler. Her kan du læse Anders Fogh Rasmussens nytårstale (2003): Her kan du læse Dronningens nytårstale (2002): hm-dronningens-nytarstale-2002 magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 3

4 OPGAVE (to og to) Del klassen i to hold. Hold 1 arbejder to og to med statsministerens nytårstale, og hold 2 arbejder to og to med dronningens nytårstale. Undersøg sprogbrug, sætningskonstruktion og henvendelsesform. Statsministerens nytårstale Dronningens nytårstale Sammenligning Sprogbrug ord og udtryk Sætningskonstruktion Henvendelsesform OPGAVE (fælles) Sæt jeres iagttagelser ind i et fælles skema, og tal om ligheder og forskelle. Betyder det noget om taleren har formel magt (statsministeren) eller ikke har formel magt (dronningen)? magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 4

5 Politisk korrekthed Kravet om politisk korrekthed har sin oprindelse i USA som et led i kampen imod diskrimination. I Danmark har vi haft en heftig debat om politisk korrekthed, specielt omkring flygtninge- og indvandrerdebatten og omkring Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. Den ene fløj siger at fordi man har ytringsfrihed, behøver man ikke at nedgøre og krænke andre, mens den anden fløj siger at det er en begrænsning af ytringsfriheden hvis man ikke må sige det man mener. OPGAVE (fælles) Noter på tavlen argumenter for henholdsvis retten til at sige hvad man vil, og pligten til at tage hensyn til andre. Diskuter i klassen jeres synspunkter på dette område, og husk at begrunde dem. Den fjerde statsmagt Pressen er blevet kaldt den fjerde statsmagt. De tre andre er den lovgivende (Folketinget), den dømmende (domstolene) og den udøvende (regeringen og andre der fører lovene ud i livet). Pressen har til opgave at forholde sig kritisk til dem der har magten, og afsløre hvis nogen misbruger magten. For at kunne leve op til det har journalister ret til at beskytte de kilder som har givet dem fortrolige oplysninger. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 5

6 OPGAVE (to og to, grupper og fælles) Skim forskellige af dagens aviser og et lokalt annonceblad/en lokal ugeavis. Find eksempler på at pressen tager fat på emner der er politiske, og på emner der handler om offentlig forvaltning (politi, sygehuse, kommuner ). Vælg nogle af de størst opsatte artikler, og del dem imellem jer i 4-5 grupper i klassen. Læs artiklen og undersøg og noter a. om den søger at give baggrundsviden b. om den er kritisk c. om journalisten har overtaget begreber fra dem han undersøger. Diskuter i klassen om pressen i disse tilfælde er vagthund, neutral beskriver eller er reklame for en bestemt politisk holdning. Tæt på udsendelsen Magtens sprogbrug Den synlige magt, fx folketing, politi og retssystem, kan benytte sig af sprog der tydeligt viser at der er tale om magt. Men nogle gange kan magten også være usynlig. Den usynlige magt bruger sproget på en måde så vi sluger dens budskaber uden at lægge mærke til hvad indholdet egentlig er. Med den usynlige magt kan man manipulere og vinkle en ubehagelig virkelighed så den lyder acceptabel. Som man kan se i udsendelsen om magtens sprog, er mange politikere dygtige til at udøve den usynlige magt når de taler og diskuterer. Det er nemlig en effektiv måde at fremme deres politiske holdninger på. OPGAVE (fælles) Se indslaget med Pia Kjærsgaard (14:00 min.-16:30 min.). Hun bliver bl.a. spurgt om ordet ældrebyrden og inddrager i svaret et nyt ord udlændingebyrden. Diskuter hvorfor hun gør det, og om det er dygtigt, ubevidst eller spin. Begrund jeres synspunkter. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 6

7 OPGAVE (individuelt, fælles) Humor kan være et godt middel til at gøre den usynlige magt synlig og afsløre noget af alt det der ligger gemt under overfladen i et magtsprog. Kender I satiriske programmer eller indslag der laver sjov med politikere eller andre magtfulde personligheder? Prøv evt. at søge nogle eksempler frem på internettet. Diskuter om humoren her virker som fjende af magtens sprog eller ej. OPGAVE (fælles) Se indslaget i udsendelsen hvor Jørn Lund fortæller om magtsprog. (2:30 min. 3:52 min.) Indslaget består både af ord og billeder der kører bagved. Noter hhv. indholdet i Jørn Lunds forklaring og hvilke billeder der vises. Tal om hvilken effekt blandingen har. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 7

8 OPGAVE (to og to, fælles) I udsendelsen nævnes det flere gange at anvendelsen af bestemte udtryk er med til at skabe en arrangeret virkelighed. Se interviewet med politikeren Manu Sareen (9:54 min. 11:45 min.). Noter hvilke problemer han ser ved brugen af særlige»dømmende«udtryk. Skriv en lille tale (1 min.) hvor I argumenterer målrettet for et af disse udtryk: Yngresagen Lukkedage Bandepakken Grænsekontrol Politikerlede Øv jer på talen tænk også på jeres kropssprog, artikulation, mimik osv. Hold talerne i klassen. Tal i klassen om de virkemidler I brugte. Kan I bruge dette i andre sammenhænge? OPGAVE (fælles) I udsendelsen bringes klip fra Cirkusrevyens nummer om tidligere politidirektør Hanne Bech-Hansens besvær med at høre om en politibetjent på et bånd sagde»perle«eller»perker«til en ung indvandrer. Beskriv hvilke virkemidler der bliver anvendt i revynummeret. Undersøg på hvilken måde man undervejs i udsendelsen anvender klippene som kommentar til indslag. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 8

9 Medierne og magtord I indslaget med kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau (16:20 min. -18:03 min.) kritiserer han medierne for at overtage centraladministrationens sprog. Han siger at medierne mangler sprogkritik. OPGAVE (fire og fire) Se indslaget. Noter hvilke ord og udtryk der nævnes? Hvilken betydning har det if. Knud Lindholm Lau at medierne bare overtager politikernes udtryk? Kan I genkende den problematik? Er der ord og udtryk som I selv anvender og hvori der ligger en tydelig holdning til og vurdering af en sag? Hvordan er indslaget tilrettelagt? Hvordan er der fx anvendt klip, speak og baggrund? Hvilken effekt har tilrettelæggelsen på jer? VURDERING AF UDSENDELSEN (fælles) Se udsendelsen igennem igen. Diskuter om tilrettelæggelsen er med til at stille skarpt på 1. den måde moderne magthavere kommunikerer på 2. den måde pressen arbejder på og burde arbejde på. Er der afsnit i udsendelsen som I mener kunne være anderledes? Er der synspunkter som ikke kommer frem? Hvad forstår I ved udtrykket sproglig bevidsthed? Skriv nogle udsagn på tavlen der handler om at være bevidst om sproget. Hæng de»bedste«op i klassen. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 9

10 Perspektiver på udsendelsen I skolen Det er et af folkeskolens mål at skærpe elevernes analytiske bevidsthed og kritiske sans. Netop dette aspekt af undervisningen skal ruste jer til at leve i et moderne demokrati hvor de politiske budskaber vinkles og nogle gange får reklamens karakter. OPGAVE (individuelt, fælles) Noter eksempler på at dem der har magten i skolen, fx kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skoleledelsen, lærerne eller elevrådsrepræsentanterne, har anvendt magtsprog. Diskuter i klassen hvad der kan ligge bag. Hvad forstår I ved udtrykket»politisk korrekthed«? Giv eksempler fra dagligdagen på begrebet. Har I på skolen regler for politisk korrekthed? Diskuter hvorfor, og om det virker? I de sociale mediers verden WikiLeaks har siden dec afsløret dokumenter fra forskellige statsmagter og organisationer. På hjemmesiden wikileaks.org er der blevet afsløret fortrolige oplysninger om bl.a. Irakkrigen. Der er blevet offentliggjort mødereferater og fortrolige dokumenter så politikere i både Danmark og udlandet har fået udtalelser ud som det ikke var meningen offentligheden skulle kende til. magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 10

11 I verden omkring os ser vi for tiden markante eksempler på at den it-teknologiske udvikling er med til at afsløre hvad der foregår bag magtens mure, fx WikiLeaks. Vi ser også at udbredelsen af de sociale medier fx YouTube og Facebook er med til at vælte totalitære regimer. Øjenvidner mobilfilmer og dokumenterer oprør og sårede. Journalister som ikke befinder sig i området, kan bruge dokumentationen i deres journalistiske arbejde. Men også magthaverne benytter sig af de sociale medier til at reklamere for deres synspunkter. Det er blevet muligt at få mere information. Men det er også blevet muligt at manipulere mere. Pressen opfatter sig selv som den fjerde statsmagt. Man kunne kalde de sociale medier som fx Facebook og YouTube for den femte statsmagt. OPGAVE Find eksempler på at vi gennem de sociale medier får oplysninger som det ikke er muligt for pressen at skaffe. Hvad forstår I ved udtrykket net-etikette? Kender I eksempler på at oplysninger der ikke skulle ud, er blevet offentliggjort og misbrugt? Diskuter hvad vi kan gøre i skolen for at alle bliver bedre til at være kritiske over for de oplysninger vi får. kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger magtens sprog Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 11

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen?

Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen? Hvordan bruger man kampen om sproget i undervisningen? Af Birgitte Therkildsen DR har produceret udsendelsesrækken Kampen om sproget hvor forskellige vinkler på sproget fortrinsvis det talte sprog tages

Læs mere

kampen om sproget 1:5

kampen om sproget 1:5 kampen om sproget 1:5 dialekterne Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares»dialekt«på to måder: 1. Dialekt er et sprog der er særligt for beboere af en enkelt del af et afgrænset sprogområde.

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Pressepolitik og nogle gode råd

Pressepolitik og nogle gode råd Pressepolitik og nogle gode råd Juli 2014 2 3B vil gerne i medierne! 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12/13 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

TIPS OG IDÉER. www.dai-sport.dk - En verden af gode oplevelser

TIPS OG IDÉER. www.dai-sport.dk - En verden af gode oplevelser TIPS OG IDÉER INTRODUKTION Hvordan får min TIL forening KROLF kontakt til pressen? - En guide til DAI s medlemsforeninger om at skabe et godt samarbejde med pressen. www.dai-sport.dk - En verden af gode

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 1.B

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Etik og troværdighed i dansk journalistik

Etik og troværdighed i dansk journalistik Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 189 Offentligt Etik og troværdighed i dansk journalistik Center for Nyhedsforskning ved Anker Brink Lund, Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal Model for journalistisk

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Generation Facebook netikette for unge

Generation Facebook netikette for unge Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere