Sustainability Quarterly August

Transkript

1 Sustainability Quarterly August 2008 Magasin om bæredygtighed og etik i et forretningsmæssigt perspektiv Ansvaret følger globaliseringen At støtte iværksætteri er et universelt samfundsansvar. Interview med Danfoss administrerende direktør, Jørgen M. Clausen, om at videregive virksomhedens værdier i en global sammenhæng. Tema: Rapportering skaber værdi Vi sætter fokus på virksomhedens rapportering om miljø og social ansvarlighed (CSR) i lyset af regeringens handlingsplan for virksom heders samfundsansvar. Læs bl.a. om, hvordan CSR-rapportering skaber værdi for virksom hederne f.eks. for DONG Energy, D/S NORDEN og Danske Bank. 1

2 Kære læser Rapportering om virksomhedens sociale og miljømæssige performance bliver stadig mere udbredt i takt med, at virksomhedernes ansvar udvides og interessenternes krav og forventninger ændrer sig. Hvor rapporteringen hidtil har været frivillig lægger den danske regering nu op til, at større danske virksomheder skal rapportere om samfundsansvar i ledelsesberetningen i årsrapporten. Vi hilser hermed regeringens initiativ velkommen og stiller gennem en række temaartikler skarpt på erfaringerne og værdien af at rapportere om virksomhedens samfundsansvar og performance. Vi håber, at du finder temaet og magasinets øvrige artikler nyttige og inspirerende for din forretning og dit arbejde. God læselyst Helle Bank Jørgensen og Birgitte Mogensen 8 3 Tema: Rapportering skaber værdi Vi sætter fokus på virksomhedens rapportering om miljø og social ansvarlighed (CSR) i lyset af regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Læs bl.a. om, hvordan CSR-rapportering skaber værdi f.eks. for DONG Energy, som rapporterer efter Global Reporting Initiative (GRI) og for den svenske stat, som stiller krav om GRI-rapportering. Læs også om tendenser inden for rapportering med eksempler fra D/S NORDEN og Danske Bank. 8 CEO-interview Jørgen M. Clausen træder i efteråret 2008 tilbage fra posten som Danfoss administrerende direktør. Her fortæller han om virksomhedens værdier og samfundsansvar i lyset af en globalisering af virksomheden. Et ansvar, der i høj grad inkluderer støtte til iværksætteri Kort nyt Klima er højt på dagsordenen: Det nye værktøj Klimakompasset hjælper virksomheden til at arbejde med klima; Nordic Climate Solutions er ud over en konference en markedsplads for klimaløsninger; konkurrencen Climate Cup giver mulighed for at skabe synlighed om virksomhedens klimatiltag; og PwC har indgået et samarbejde med Carbon Disclosure Project. Derudover blev der på Roskilde Festival i år stillet krav om fair trade inden for mobiltelefoner, og en ny bog om CSR-ledelse er på gaden. 12 Gæsteskribent Bagsidens gæsteskribent, Finn Mortensen, direktør i Klimakonsortiet, forholder sig til, om danske virksomheder tager deres klimaansvar alvorligt. Læs mere om PricewaterhouseCoopers (PwC) rådgivningsydelser på og om dette magasin på Redaktion: Helle Bank Jørgensen, partner; Birgitte Mogensen, partner; Anne Mette Christiansen, senior manager (ansvarshavende redaktør); Pernille Risgaard, consultant (redaktør). Kommentarer til magasinet og forslag til temaer og artikler modtager vi meget gerne. Skriv eller ring til Pernille Risgaard: pri@pwc.dk/ Hvis du ikke er interesseret i at modtage Sustainability Quarterly, bedes du også tage kontakt til Pernille Risgaard. Udgiver: PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Layout: PwC M&C (063308). Foto: Hans Henrik Samuelsen og Rie Neuchs. Tryk: Kailow Graphic. Oplag: eksemplarer. ISSN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom Pricewaterhouse Coopers ikke påtager sig ansvar for indholds mæs sige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. Pricewater housecoopers betegner det netværk af virksom heder, der er omfattet af Price - waterhousecoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

3 Tema Rapportering skaber værdi Ikke-finansiel rapportering er ikke kun højaktuel på grund af regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Den er også aktuel på grund af interessenternes øgede krav og dermed den øgede værdi rapporteringen giver såfremt den er relevant og troværdig. Nye krav og yderligere lovgivning bliver sjældent positivt modtaget men for de mange danske virksomheder, der gør mere inden for social og miljømæssig ansvarlighed (CSR), end de rapporterer om, kan et krav om rapportering vise sig at være en konkurrencemæssig fordel. Med handlingsplan for virksomheders samfundsansvar opfordrer regeringen danske virksomheder til at gøre brug af Global Compact som ramme for deres CSR-arbejde. Samtidig vil den gøre det lovpligtigt for større virksomheder, institutionelle investorer og investeringsforeninger samt statslige aktieselskaber at rapportere om samfundsansvar i ledelsesberetningen i årsrapporten. I praksis betyder det, at danske virksomheder skal følge kravet eller forklare, hvorfor de ikke mener, det er relevant for dem at rapportere om CSR. Flere virksomheder, både internationalt og herhjemme, rapporterer allerede frivilligt om CSR, og har gennem flere år prøvet kræfter med de forskellige standarder, der er inden for rapportering om bæredygtighed. Som opfølgning på regeringens handlingsplan og kom mende krav sætter vi i dette tema derfor fokus på forskellige erfaringer og værdien af at rapportere. Behov for relevant rapportering Hvor flertallet af større danske virk somheder i dag rapporterer om CSR, varierer formen fra omtale i ledelsesberetningen i årsrapporten til særskilte rapporter med ikke-finansielle data og integrerede årsrapporter. Billedet afspejler det faktum, at behovet for CSR-rapportering er stigende, men også at disciplinen stadig er i en udvikling, der går hen imod integreret og bredt funderet rapportering om CSR. Det altafgørende for virksomheden uafhængigt af formen er dog, at rapportere troværdigt om det, der har relevans og er væsentligt for virksomheden og dens interessenter. Global Reporting Initiatives (GRI) retningslinjer for rapportering fokuserer blandt andet på relevans og væsentlighed af de informationer, der rapporteres om. DONG Energy er blandt de virksomheder, der frivilligt rapporterer efter GRI, og deres erfaring viser, at processen ikke kun styrker rapporteringen, men også den måde, de arbejder med CSR. GRI er også den ramme, som den svenske regering siden 2006 har valgt at stille krav om i forhold til de 54 statsejede virksomheders rapportering om CSR. Det giver stor værdi for staten som ejer, i og med at det opfylder deres behov for bedre overblik og mere transparens. Dette er en stor anerkendelse af GRI, der p.t. er det tætteste vi kommer på de rigide principper og regler, der gælder for finansiel rapportering. Værdien af at rapportere Mange af de virksomheder, der rapporterer i dag, gør det, fordi det allerede er almindelig praksis inden for branchen, fordi det forventes af virksomhedens interessenter og fordi det styrker det gode omdømme. Ofte har rapporteringen således både interne og eksterne målgrupper, og det viser sig ofte at være en god platform for dialog med interessenterne om virksomhedens værdier og de aktiviteter, der er iværksat. Netop denne værdi og pointe fremhæver både Danske Bank og D/S Norden, som hver har deres tilgang til arbejdet med og rapportering om CSR. Sat på spidsen handler CSR-rapporteringen om at beholde virksomhedens værdi, omdømme og position i markedet. Derfor er det også vigtigt, at de, der rapporterer, og de, der bedømmer rapporteringen har gjort deres forarbejde ved, hvad der kendetegner relevant, troværdig og dermed værdiskabende rapportering. Læs mere på ISAE 3000 (RS 3000) er en international erklæringsstandard om afgivelse af assurance-erklæringer på ikke-finansielle rapporter, herunder CSR rapporter. IFAC (International Federation of Accountants) står bag standarden. AA1000AS er en international erklæringsstandard for en organisations sociale, økonomiske og miljømæssige rapportering. Standarden, som organisationen AccountAbility står bag, har specifikt fokus på interessentdialog. FN Global Compact indeholder 10 principper om bæredygtighed, som virksomheder kan tilslutte sig. Virksomheder som tilslutter sig FNs Global Compact initiativ skal årligt udarbejde en Communication on progress. Global Reporting Initiative (GRI) er en international organisation, der etablerer globale retningslinjer for virksomheders rapportering om bæredygtighed. G3 er det nyeste sæt af retningslinjer fra GRI. Af Helle Bank Jørgensen, Statsautoriseret revisor , hbj@pwc.dk 3

4 Tema Fokuser på det, der tæller Rapportering skal være relevant, væsentlig og umagen værd. DONG Energy har gjort sig en række erfaringer med Global Reporting Initiatives nyeste retningslinjer for rapportering om bæredygtighed. Det nærmeste vi kommer globale retningslinjer for virksomhedens rapportering om økonomiske, sociale og miljømæssige forhold er fra Global Reporting Initiative (GRI). De seneste år har DONG Energy anvendt GRI s retningslinjer, og Villy Dyhr, direktør for Samfundsansvar, Arbejdsmiljø og Miljø, anser retningslinjerne for at være et effektivt værktøj til at strukturere de ikke-finansielle data. Dog gør han opmærksom på, at GRI-rapportering er omfangsrig. Det kræver god planlægning og involvering af mange forskellige funktioner i virksomheden at indhente og dokumentere de relevante oplysninger. Test, om det tæller Vi har arbejdet med GRI i et stykke tid, og vi er stadig i en proces, hvor vi definerer, hvilke GRI-indikatorer der er relevante og væsentlige for os. Det er en vigtig proces, som ikke kun styrker vores rapportering den er også med til vi er stadig i en proces, hvor vi definerer, hvilke GRI-indikatorer der er væsentlige for os at strukturere, hvordan vi arbejder med CSR, fortæller Villy Dyhr. Arbejdet med at vurdere, hvilke GRIindikatorer der tæller for DONG Energy, bygger på relevans- og væsentlighedstesten (se figur). Med udgangspunkt i denne kan man for hver indikator vurdere relevans i forhold til virksomhedens interessenter og væsentlighed i forhold til virksomhedens påvirkning. Vurderingerne vil blive beskrevet i DONG Energys Ansvarlighedsrapport for at give interessenterne indblik i, hvordan indikatorerne er udvalgt, samt for at lægge op til dialog. Vi vil gerne give vores interessenter mulighed for at udfordre vores indikatorer og metode for at udvælge, hvad der er væsentligt for DONG Energy at rapportere om, siger Villy Dyhr. Rapportering skal være relevant, væsentlig og umagen værd. GRI kan være med til at definere og afgøre de forhold. Gør brug af GRI som: Inspiration til, hvad virksomheden kan rapportere om inden for CSR Værktøj til at drøfte, hvilke CSR-emner der er væsentlige for virksomheden at arbejde for og rapportere om Udgangspunkt for virksomhedens CSR-ledelse i forhold til at fastsætte og følge op på målsætninger Ramme for dialog med virksomhedens interessenter om deres krav og forventninger i forhold til håndtering af sociale og miljømæssige forhold i virksomhedens værdikæde Udgangspunkt for den påkrævede rapportering om fremdrift (Communication on progress) i relation til FN s Global Compactprincipper såfremt virksomheden er tilsluttet Global Compact. Af Pernille Risgaard M.Sc. i Miljøvidenskab , pri@pwc.dk Indflydelse på interessenternes vurderinger og beslutninger Ikke-relevante emner Væsentlige emner Lav Relativ rapporteringsprioritet Høj GRIs relevans- og væsentligheds test Tag f.eks. denne GRI-indikator: Lokationer, hvor der er identificeret en betydelig risiko for børnearbejde, samt initiativer til at udrydde børnearbejde, (HR6) og vurder relevans i forhold til virksomhedens interessenter og væsentlighed i forhold til virksomhedens påvirkning. Signifikans af økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger 4

5 Værdien af rapportering for staten som ejer Transparens, åbenhed og solid viden om, hvad virksomheden gør på CSR-området det får staten som ejer ud af at stille krav til, at deres virksomheder rapporterer struktureret om CSR. Den ejer 54 virksomheder til en anslået værdi af 750 milliarder svenske kroner og har siden 2006 stillet krav om, at virksomhederne skal benytte Global Reporting Initiatives (GRI) retningslinjer i forbindelse med CSR-rapportering. Ejeren er den svenske stat, og den stiller krav om rapportering for at vide, hvad der rent faktisk sker i virksomhederne på CSR-området. Og det virker. Rapportering om CSR bibringer, ifølge Jenny Didongs præsentation i det svenske erhvervsministerium i juni 2008, værdi i form af overblik: Rapportering om CSR bibringer stor værdi for os som ejere. Det er en oplagt måde at skabe transparens og åbenhed på, og det sikrer, at vi har de informationer, vi har brug for. Samtidig kan andre interessenter nemt få svar på deres spørgsmål, siger Jenny Didong. Behov for overblik Den svenske regerings fokus på CSR og krav om rapportering kom efter en Rapportering om CSR bibringer stor værdi for os som ejere. Det er en oplagt måde at skabe transparens og åbenhed på, og det sikrer, at vi har de informationer, vi har brug for. Global Reporting Initiative og G3 kampagne, hvori regeringen blev mødt af intensiv kritik fra Amnesty International. Kampagnen slog på, at regeringen ikke havde overblik over potentielle krænkelser af menneskerettigheder i de statsejede virksomheder og deres leverandørkæder. Den svenske stat er en af de største virksomhedsejere i Sverige med helt eller delvist ejerskab af 54 virksomheder heriblandt børsnoterede selskaber som Telia, Nordea og SAS. Regeringen har nu sat som overordnet mål at være en aktiv ejer med fokus på værdiskabelse, og det udmønter sig i kravet om GRIrapportering. Regeringen forventer, at de statsejede virksomheders CSR-tiltag vil smitte af på privatejede virksomheder og at de vil blive inspireret til at gøre mere på CSR-området. Ønske om sammenlignelighed Med hensyn til rapporteringen er der tre årsager til, at den svenske regering stiller krav om at benytte GRI. Først og fremmest giver det mulighed for en høj GRI har eksisteret siden 1997 og har til formål at etablere globale retningslinjer for rapportering om bæredygtighed. G3 er det nyeste og tredje sæt af retningslinjer. G3 er fleksibelt, da det giver mulighed for at rapportere på niveau A, B eller C. Niveauerne angiver omfanget af rapportering om organisationsprofil, ledelsesstrategi og indikatorer. G3 indeholder i alt 79 indikatorer, som virksomheden skal forholde sig til væsentlighed og relevans af. Læs mere på grad af sammenlignelighed mellem forskellige virksomheder, dernæst er det et sæt af globalt anerkendte retningslinjer, og endelig giver G3 (se boks) mulighed for at skalere rapporteringen, så omfanget kan tilpasses virksomhedens behov. Og erfaringerne har indtil nu vist, at det ikke kun er ejerne, der er tilfredse med kravet om rapportering: Virksomhederne har generelt reageret positivt på vores krav. Mange har udtrykt begejstring for, at der er kommet klare retningslinjer for, hvad der forventes af dem i forhold til rapportering, siger Jenny Didong. Statsejede virksomheders rapportering om CSR Den svenske regering har udarbejdet retningslinjer for de statsejede virksomheders rapportering, som gælder fra I Guidelines for external reporting by state-owned companies står der f.eks., at CSR-rapporteringen skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, i en særskilt rapport eller integreret i årsrapporten. Med hensyn til de svenske statsejede virksomheders sociale og miljømæssige performance for 2007 kan man læse mere herom i rapporten Verksamhetsberättelse för företag med statligt ägande. Læs mere på Af Anne Mette Christiansen, Cand.merc.int , aec@pwc.dk 5

6 Tema Tendenser inden for CSR-rapportering Internationale tendenser inden for rapportering om CSR afspejler sig også i de største danske virksomheder. Flertallet rapporterer årligt om ikke-finansielle data og temaer fra klimaområdet til anti-korruption tilpasset virksomhedens behov på forskellig vis. Internationalt set stiger antallet af virksomheder, der frivilligt rapporterer om CSR. I 1997 udgav cirka 400 virksomheder rapporter med fokus på deres miljømæssige og/eller sociale performance i 2007 var det cirka ifølge organisationen Corporate Register. Samtidig udvikler disciplinen sig. Hvor rapporterne tidligere havde fokus på miljø, rapporterer virksomheder i dag mere bredt og om flere temaer f.eks. om menneskerettigheder, arbejdsforhold og anti-korruption. Desuden går tendensen mod integrerede rapporter, hvor de ikke-finansielle data indgår som en del af virksomhedens årsrapport. Spørgsmålet er, om de internationale tendenser inden for rapportering, brug af GRIs retningslinjer (se side fire og fem) og erklæringer på ikke-finansielle data går igen i danske virksomheder. PwC har set nærmere på rapporteringen fra 2007 blandt virksomhederne på Københavns Fondsbørs indeks OMXC20 (C20-indekset) for at give et bud. Rapportering på forskellig vis Flertallet af virksomhederne i C20- indekset rapporterer allerede årligt om CSR-temaer. Men på forskellig vis alt efter virksomhedens behov. Cirka en tredjedel af virksomhederne udgiver en særskilt rapport med de ikke-finansielle data. F.eks. udgiver Danske Bank og Danisco begge deciderede CSR-rapporter, der omhandler miljø, samfundsansvar, anti-korruption, leverandørstyring mv., mens f.eks. Carlsberg overvejende rapporterer om miljø i deres særskilte rapport. Ser vi på tendensen for de integrerede årsrapporter, som indeholder det finansielle og ikke-finansielle regnskab, er Novo Nordisk og Novozymes i front. Begge sætter i årsrapporten fokus på den tredobbelte bundlinje med både finansielle, miljømæssige og sociale data samlet i en rapport. Endelig er der virksomheder i C20- indekset, der beretter om en miljø- og klimarelateret indsats i årsrapportens ledelsesberetning. Eksempelvis behandler D/S NORDEN ud over miljø og klima også temaer som anti-korruption og samfundsansvar. Ifølge regeringens handlingsplan er Derfor rapporterer vi Et er tendenser. Noget andet er virkeligheden. To virksomheder fra C20-indekset fortæller her om deres overvejelser vedrørende CSR-rapportering. D/S NORDEN om samfunds ansvar i ledelsesberetningen D/S NORDEN rapporterer om samfundsansvar i ledelsesberetningen i årsrapporten. Her dækker de blandt andet miljø, klima, arbejdsmiljø, menneskerettigheder og anti-korruption. Kort og godt dækker vi i årsrapporten de temaer, som har vores interesse og som oftest samtidig vil være en del af FN s Global Compact-principper. Det er vores værdigrundlag og interesse i at være en god samfundsborger, der driver arbejdet frem. Vi bruger det, som en mulighed for at kommunikere NORDENs holdning til vigtige emner som klima og menneskerettigheder til vores eksterne interessenter, forklarer Peter Sand, der er senior analyst i D/S NORDEN. Også de eksterne interessenter er vigtige i denne sammenhæng. Indtil videre har vores investorer vist størst interesse i de ikke-finansielle informationer. Vores kunder har også vist interesse, særligt i klimaudfordringen, men indtil videre retter vi primært vores klimakommunikation mod investorerne, uddyber Peter Sand. Læs mere på 6

7 det i eller via ledelsesberetningen, at virksomheden fremover skal rapportere om samfundsansvar. Brug af retningslinjer og erklæringer Virksomhedens muligheder inden for valg af rapportering og erklæring inden for CSR er forholdsvis brede og vi ser en kombinationen af de forskellige retningslinjer og standarder (se boks side tre) i brug. Internationalt set anvender cirka en tredjedel af virksomhederne GRI-retningslinjerne i deres rapportering fra 2007 ifølge Corporate Register. Desuden får over en fjerdedel en ekstern assurance-erklæring på de ikke-finansielle data. Blandt virksomhederne i C20-indekset ser vi eksempler på virksomheder, som gør brug af GRI. For eksempel benytter Danisco, Danske Bank, Novozymes og DONG Energy GRI-retningslinjerne i deres rapportering, selvom de rapporterer på forskellig vis dels i en særskilt og dels i en integreret rapport. Samtidig er der også i Danmark virksomheder, der vælger at få ekstern assuranceerklæring på alle eller udvalgte ikkefinansielle oplysninger. Eksempelvis benytter Novozymes, Novo Nordisk og Danisco erklæringsstandarden AA1000AS, mens andre, som f.eks. Vestas, gør brug af erklæringsstandarden ISAE Råderummet gør, at danske såvel som internationale virksomheder har mulighed for at vælge den type rapportering og standard, der passer deres behov. Og praksis viser, at råderummet bliver udnyttet, og at flertallet gør brug af en eller flere standarder. Kernen i CSR rapportering er ikke, hvorvidt den skaber værdi. Det er derimod hvilken form og standard, der sikrer, at rapporteringen skaber og maksimerer værdien for virksomheden ved at imødekomme interessenternes behov for relevante og troværdige oplysninger. Af Anne Mette Christiansen, Cand.merc.int , aec@pwc.dk Danske Bank om CSR-rapporten Danske Bank udgiver en særskilt CSRrapport, hvor de bredt fortæller om virksomhedens CSR-aktiviteter inden for blandt andet miljø, leverandørstyring og arbejdsmiljø. Vi arbejder med CSR, fordi vi mener, at det giver god forretningsmæssig mening. Det hjælper os med at tiltrække og fastholde investorer, kunder og medarbejdere. CSR-rapporten er en af de kommunikationskanaler, vi anvender for at fortælle om vores indsats, siger Anne Søgaard Melchiorsen, CSR Manager i Danske Bank. Rapporten er primært henvendt til investorer og erhvervskunder, men den har værdi på flere fronter. CSR-rapporten er et vigtigt værktøj for os internt. Rapporteringen hjælper os med at fastholde fokus, og den forbereder os på de spørgsmål, der kan komme fra vores interessenter. Den bidrager også til at skabe et positivt omdømme. Men det er vigtigt at huske, at det er de konkrete aktiviteter og handlinger, der er afgørende for et godt omdømme, understreger Anne Søgaard Melchiorsen. Læs mere på 7

8 CEO-interview Ansvaret følger globaliseringen Der er kun et Danfoss. Der er kun et sæt af værdier og politikker. Og de gælder for Danfoss-koncernen globalt. For Danfoss følger det lokale ansvar fra Als med, når virksomheden etablerer sig i f.eks. Kina. En del af ansvaret er at støtte iværksætteri og derved skabe velstand et samfundsansvar, der, ifølge administrerende direktør Jørgen M. Clausen, er universelt og overset. Et godt omdømme, respekt og troværdighed. Det er de tre ord, Jørgen M. Clausen vælger at fremhæve, når han fortæller om udbyttet af den sociale ansvarlighed, som Danfoss har udøvet og forfinet i løbet af de 75 år, som virksomheden har eksisteret. Når medarbejderne er med dig, så kommer kunderne også til dig, og du skaber værdi for virksomheden, siger Jørgen M. Clausen. Resultatet er en høj grad af loyalitet blandt både medarbejdere og kunder. Det er for Jørgen M. Clausen en indikator på, at social ansvarlighed betaler sig. Værdier skaber loyalitet og sammenhold Loyalitet er ikke kun gældende for medarbejderne i Danmark. Den gælder ifølge Jørgen M. Clausen også på de nye markeder, hvor Danfoss har etableret sig inden for de seneste år. Han fremhæver et eksempel fra Kina. I Virksomheden skal kunne tåle danske avisers søgelys. Om det så gælder aktivi te ter i Kina eller Danmark en samtale med en af virksomhedens kinesiske ledere blev han betroet, at hun værdsatte sit arbejde hos Danfoss, fordi det for hende var ligesom at være derhjemme. Lige netop dette forhold siger for Jørgen M. Clausen en hel del om virksomhedens værdisæt: Selvom hun går på arbejde, føler hun, at hun er i en familie, som tænker på hende og tager hensyn, hvis hun har et behov i arbejdstiden, og hun kan tale fortroligt, når der er brug for det. Ud over loyalitet fremhæver Jørgen M. Clausen også sammenhold som beskrivende for virksomhedens værdier. Også set i forhold til kunderne. 90 % af Danfoss kunder kommer igen og igen - medmindre der ikke er fokus på at fastholde en god og langvarig relation til kunden. Hvis der er et problem i forbindelse med brugen af vores produkter, og der er mistanke om en seriefejl, går vi i dialog med kunden og afhjælper problemet. Vi kan bruge mange ressourcer på det, men erfaringen viser, at det betaler sig. Det er ligesom et ægteskab sammenholdet viser, at man kan overleve selv små katastrofer, påpeger Jørgen M. Clausen. Selvfølgeligheder på skrift Til trods for loyalitet og sammenhold er en selvfølgelighed i Danmark dog ikke nødvendigvis kutyme i udlandet. Den erfaring har vist sig i forbindelse med de udflytninger, opkøb og ekspansioner, som gør, at Danfoss er gået fra at være en dominerende virksomhed på Als til i dag at være en global virksomhed med 70 fabrikker i 25 lande. Vi har kun et Danfoss. Vores værdier og politikker gælder alle steder. Virksomheden skal kunne tåle danske avisers søgelys. Om det så gælder aktiviteter i Kina eller Danmark. Det er den standard og fællesnævner, vi opererer efter, fastslår Jørgen M. Clausen. Samtidig understreger han vigtigheden af en Rapportering om ansvarlighed Danfoss udgiver årligt en Corporate Citizenship-rapport, som dækker temaerne mennesker og værdier, social ansvarlighed (CSR) samt miljø. Med rapporten ønsker Danfoss at vise, at de gør det, de siger og har orden i eget hus. Rapportering efter Global Reporting Initiatives retningslinjer er næste skridt for Danfoss inden for dette område. 8

9 De ting, vi indfører i gode tider, skal helst være nogle, der kan holde i dårlige tider det skal være udgangspunktet, siger Jørgen M. Clausen om nye tiltag inden for social ansvarlighed. åben, ærlig og tydelig kommunikation. Både i forhold til eksterne interessenter gennem rapportering om ansvarlighed, men også i forhold til medarbejderne. Både i forhold til eksterne interessenter gennem rapportering om ansvarlighed, men også i forhold til medarbejderne. Et af de seneste tiltag på denne front er en håndbog i etik, som koncernens over medarbejdere har fået. Den opridser netop de fælles retningslinjer for, hvad der er selvfølgeligheder i Danfoss. Den dækker også FN s 10 Global Compact-principper. Fra gammel tid har vi haft en del uskrevne synspunkter og holdninger. Vi følte, at tiden var inde til at skrive ned, hvad vi egentlig mener, så medarbejderne ikke er i tvivl om, hvorvidt de handler rigtigt, forklarer Jørgen M. Clausen. Han erkender desuden, at den globale tilstedeværelse kræver, at de er mere påpasselige og på forkant med virksomhedens etik i praksis for at undgå at skade omdømmet og den troværdighed, de har opbygget. Iværksætteri et universelt samfundsansvar En anden selvfølgelighed for Danfoss er det at tage ansvar i lokalsamfundet et samfundsansvar, som går videre end aktiviteter og krav i virksomhedens værdikæde. Hvor Mads Clausens Vi burde alle gøre noget mere for iværksætteri Det er roden til velstand i ethvert samfund Fond siden 1960 har ydet støtte til lokalområdet omkring Nordborg på Als, er fundatsen i dag ændret, så den dækker de lokaliteter, hvor Danfoss er til stede og dermed følger virksomhedens udvikling. Hvor ansvar og engagement i praksis kan have forskellige velgørende mål for øje, er Jørgen M. Clausen særligt fortaler for iværksætteri, da det er en hjælp til selvhjælp og skubber til samfundsudviklingen. Og det i sådan en grad, at det bør være en fast del af en virksomheds samfundsansvar på linje med at bæredygtighed er integreret i forretningsmodellen. Vi burde alle gøre noget mere for iværksætteri. Iværksættere skaber værdier, når de starter egen virksomhed og pludselig beskæftiger 500 mennesker. Det er roden til velstand i ethvert samfund, siger han med en klar opfordring i stemmen og fortæller blandt andet om det millionbidrag, Danfoss giver til undervisning inden for feltet, samt hvordan Danfoss Universe understøtter hans tankegang. Ifølge Jørgen M. Clausen er iværksætteri aktuelt i alle tider og skaber mere end blot velstand til lokalsamfundet. Det gør også samfundet mindre afhængigt af store virksomheder og mindre sårbart over for udsving i beskæftigelsen. Desuden fremhæver han, at de fleste virksomheder har en fin forståelse for tankegangen, i og med at de selv er vokset frem af en god ide og derfra har udviklet en forretning. Jørgen M. Clausen forlader den 1. oktober 2008 den forretning, han har været administrerende direktør for og udviklet gennem de sidste 12 år. Han indtager posten som formand for Danfoss bestyrelse i foråret Ifølge eget udsagn har han til hensigt at blive ved med at skabe grobund for innovation og nye iværksættere samt engagere sig i debatten om dansk erhvervsudvikling. Værdien af Global Compact Danfoss blev tilsluttet FN Global Compact i 2002, da initiativet lå i direkte forlængelse af Danfoss behov og fokus. Global Compactprincipperne giver for Danfoss god mening i forhold til at konkretisere bæredygtighed og udveksle erfaringer med andre globale virksomheder, som står med samme udfordringer inden for menneskeog arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Læs mere på Af Pernille Risgaard M.Sc. i Miljøvidenskab , pri@pwc.dk 9

10 Kort nyt Markedsplads for nordiske klimaløsninger Nordic Climate Solutions er mere end blot en ud af mange klimakonferencer, der varmer op til FN s klimatopmøde i København i Det er en markedsplads og udstilling, hvor nordiske virksomheder præsenterer deres løsninger på klimaudfordringen over for et internationalt publikum, fortæller Jens Nielsen, direktør hos NIDAB Networking. I samarbejde med Mandag Morgen og Nordisk Minister råd arrangerer de konferencen, som løber af stablen den 25. og 26. november 2008 i Bella Center i København. Per Meilstrup, klimadirektør hos Mandag Morgen, uddyber desuden værdien af konferencen i forhold til internationale kunder: De nordiske lande har en lang stolt tradition for at tænke bæredygtighed og har udviklet spidskompetencer inden for energieffektivitet og fornybar energiproduktion det være sig vind i Danmark, geotermisk energi på Island, vandenergi i Norge og Sverige og biomasse i Finland. Norden mønstrer i dag et bredt spektrum af energiløsninger, og som region står vi utrolig stærkt, når lande som Kina og USA kommer her og spejder efter løsninger. Vi tilbyder dem en samlet pakke, siger han. Læs mere på Krav om fair trade-mobiltelefoner Mobiltelefonen er et produkt, de fleste unge interesserer sig for. Derfor har Roskilde Festivalen i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp i år sat fokus på mobiltelefoner og fair handel i kampagnen Fair Phone Fair Future. Kampagnen, som er baseret på DanWatch-rapporten Bad connections How your mobile phone is linked to abuse, fraud and unfair mining practices in DR Congo, er et eksempel på de forbrugerkrav, virksomhederne bliver stillet over for i dag. Det gælder om at sikre fair arbejdsforhold og hensyn til natur og miljø i værdikæden. Ikke kun blandt de primære leverandører og det første led i værdikæden, men helt tilbage til de leverandører, der udvinder råstoffer. At fair trade handler om andet end kaffeplantager, understreger kampagnen ved at sætte fokus på udvindingen af mineralet kobolt, der bruges til genopladelige batterier i mobiltelefoner. Kobolt udvindes bl.a. i Congo ofte under kritisable arbejdsforhold for minearbejderne og med store miljømæssige konsekvenser. Under Roskilde Festivalen deltog mange i kampagnen ved at sende en protest-sms, som bliver samlet og sendt videre til de store mobilproducenter. Læs mere på eller Få hjælp til klimaarbejdet Klimakompasset er et elektronisk værktøj, som giver konkret hjælp til, hvordan man kan arbejde med klima i virksomheden. Økonomi- og Erhvervsministeriets Center for Samfundsansvar og DI står bag udviklingen af hjemmesiden som præsenteres i en ny og forbedret version den 25. september Ifølge konsulent Nis Christensen fra DI mærkes både interessen og behovet for et værktøj som Klimakompasset: Vi får en hel del henvendelser, særligt fra de mindre og mellemstore virksomheder, om hvordan de kan arbejde Klimakompasset er et oplagt sted at starte og søge inspiration til klimaarbejdet mere aktivt med klimaspørgsmålet og reducere udledningen af drivhusgasser. Klimakompasset er et oplagt sted at starte og søge inspiration til klimaarbejdet, siger han. Læs mere på 10

11 Praktisk håndbog om CSR-ledelse Bogen CSR-ledelse giver en god indføring i, hvordan man kommer i gang med at arbejde med CSR på systematisk og strategisk vis. I bogen gennemgås fem trin, der kan bruges som udgangspunkt for virksomhedens arbejde med CSR: 1) Analyse, 2) Interessentanalyse og -dialog, 3) Skab værdi for jeres interessenter, 4) Sæt tingene i system og 5) Rapportering og kommunikation. Bogen er skrevet af Anders Holbech og Peter Haisler og er netop udkommet på Børsens forlag i serien Kort til Viden. Læs mere på Deltag i Netværket for Ansvarlig Leverandørstyring Nyt fra PwC Netværket for Ansvarlig Leverandørstyring er et forum, hvor I kan vende konkrete problemstillinger, få feedback og information om de nyeste tiltag og den seneste udvikling samt høre om andres erfaringer inden for ansvarlig leverandørstyring. PricewaterhouseCoopers starter i september 2008 en ny runde møder og inviterer nye virksomheder til at være med i netværket, som mødes fire gange årligt. I kan nu melde jer til og deltage i netværket sammen med bl.a. Bestseller, B&O, Coloplast, Danisco, DONG Energy, Ecco, Egmont, ISS, Novo Nordisk, Novozymes, Vestas og Statens Indkøb. Deltagerne i netværket er typisk ansvarlige for indkøb, miljø eller CSR. Hvis I har interesse i at blive kontaktet og høre mere om Netværket for Ansvarlig Leverandørstyring så skriv til pwc-sustainability@pwc.dk Globalt samarbejde med Carbon Disclosure Project Carbon Disclosure Project (CDP) er en NGO, der på vegne af næsten 400 investorer hvert år udsender et spørgeskema til mere end førende, globale virksomheder om deres CO 2 - aftryk og klimastrategi. PricewaterhouseCoopers og CDP har indgået et samarbejde, der bl.a. betyder, at PricewaterhouseCoopers fremover vil analysere svarene fra disse spørgeskemaer og på den baggrund udarbejde rapporter om virksomhedernes håndtering af klimaudfordringen. Samarbejdet inkluderer også en rolle for Pricewaterhouse- Coopers som strategisk rådgiver. Læs mere på Synliggør jeres klimaindsats deltag i Climate Cup Klimaforandringer er en af de største udfordringer for virksomheder i dag. Hvordan udfordringen håndteres, er kernen i Climate Cup-priskonkurrencen, som Pricewaterhouse- Coopers, Berlingske Tidende og Mandag Morgen står bag. Formålet med Climate Cup er at synliggøre danske aktørers klimaindsats, miljømæssige innovationer og CO 2 -reduktioner. Motivet bag konkurrencens fire forskellige klimapriser er desuden at inspirere private og offentlige aktører til at tænke i mulige løsninger og skabe en fælles forståelse for, at klimaudfordringerne kræver handling fra alle aktører. For at være med i Climate Cup skal I ansøge om at blive nomineret til en af de fire priser inden den 30. september Læs mere på 11

12 Afsender: PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup Gæsteskribent Ansvarlighed betaler sig Stadig flere danske virksomheder tager deres klimaansvar alvorligt ikke alene af etiske grunde, men også af økonomiske grunde. Af Finn Mortensen Virksomhederne tager ikke deres klimaansvar alvorligt, lyder det ofte. Det synspunkt kan man selvfølgelig godt have, men det klinger hult, og det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget. I dansk erhvervsliv ved man nemlig godt, at der ikke er nogen modsætning mellem økonomisk vækst og en begrænsning af konsekvenserne af de klimaforandringer, vi står over for. Det har vi bevist i Danmark gennem de seneste 25 år, hvor dansk økonomi er vokset med 75 procent, mens energiforbruget stort set har været konstant i samme periode. Og det vil også være muligt fremover: Den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, konstaterede i oktober 2006 i sin rapport om klimaforandringer, at de ikke alene vil skabe betydelige forretningsmuligheder, men også nye job, fordi der opstår nye markeder for mindre CO 2 -intensive produkter og serviceydelser. Den vurdering deler man i dansk erhvervsliv. Og virksomhederne agerer allerede ud fra den. Ikke kun fordi man med de få, brodne kar som undtagelse generelt opfører sig anstændigt i erhvervslivet, men også fordi man kan se en økonomisk fordel i at være ansvarlig. Forbrugerne forventer i stigende grad, at de producenter og leverandører af varer og tjenesteydelser, som de handler med, har en klimastrategi og kan dokumentere den. De institutionelle investorer presser på over for de børsnoterede selskaber fremover vil investorerne gå i en bue uden om de selskaber, der ikke har forstået budskabet. Og endelig rasler politikerne med lovsabelen: Regeringen ønsker nu, at de omkring største danske virksomheder, statslige aktieselskaber, institutionelle investorer og investeringsforeninger i deres årsrapporter skal rapportere om deres klimaansvar. Som i enhver forandringsproces er der nogen, der skal gå forrest, ligesom der altid vil være en bagtrop, som enten ikke forstår budskabet eller måske direkte modarbejder processen. Men de sidstnævnte bliver med sikkerhed kørt agterud. De store danske virksomheder er naturligvis i front, både når det handler om at reducere deres egne CO 2 - udledninger, at tænke klimaansvaret ind i den overordnede forretningsstrategi og at udvikle teknologiske løsninger på klimaudfordringerne, men underskoven i erhvervslivet følger også godt med. Der er en klar erkendelse af, at det skaber værdi for ejerne på langt sigt at satse strategisk på konsekvenserne af klimaforandringerne. Måske er det lidt dyrere her og nu at tænke en klimavinkel ind, når udviklingsafdelingen arbejder med nye produkter, men det betaler sig på langt sigt. Og det er et rigtigt godt incitament. Sustainability Quarterly giver på bagsiden ordet til en gæsteskribent. Denne gang er det Finn Mortensen, direktør i Klimakonsortiet, som har sagt ja tak til invitationen om at forholde sig til, om danske virksomheder tager deres klimaansvar alvorligt. Klimakonsortiet er et offentligt/privat partnerskab mellem staten og DI, Dansk Energi, Dansk Byggeri, Vindmølleindustrien og Landbrugsraadet.