Hvordan kan Høje Taastrup kommune fremme afviklingen af oliefyr i områder uden kollektiv varmeforsyning?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan Høje Taastrup kommune fremme afviklingen af oliefyr i områder uden kollektiv varmeforsyning?"

Transkript

1 Hvordan kan Høje Taastrup kommune fremme afviklingen af oliefyr i områder uden kollektiv varmeforsyning? Indledning Danmark har et ambitiøst mål om at samtlige oliefyr skal være udfaset i Hvis målsætningen skal nås, skal det hvert år fjernes godt oliefyr, alene i Område IV - dér hvor der hverken er fjernvarme eller naturgas. Det skal tilmed ske uden tvang og tilskud. Varmepumpen er i disse områder et af de oplagte alternativer til oliefyr. Det skyldes at varmpumpen har en høj energieffektivitet, hvortil kommer, at elektriciteten bliver mere miljøvenlig i takt med at den fossile el-produktion fases ud. Problemet er blot, at husejerne i områder uden kollektiv varme ser tiden an og udskyder beslutninger om at investere i en mere miljøvenlig opvarmning. De holder fast på sine oliefyr, er lidt skeptiske til de dyre varmepumper og den markedsførte høje effektivitet. Samtidig huer det ikke alle at haven skal graves. Den strategiske energiplanlægning er et af kommunernes nye værktøjer til at sikre at kommunernes grønne energistrategier omhandler hele kommunen, og ikke blot byområder med kollektiv energiforsyning. Den aktuelle udfordring er imidlertid, at der mangler aktører der kan omsætte kommunernes grønne visioner til gode forsyningstilbud til husejerne i områder hvor fjernvarmen aldrig kommer. Dette er ikke blot et klimaproblem, men også et spørgsmål om at borgerne forventer nogenlunde de samme servicestilbud, uanset om de bor i by eller land. Høje-Taastrup kommune har bedt EXERGI Partners udarbejde et oplæg til hvordan salg af varme, uanset beliggenhed ift. fjernvarmenet, kan blive et tilbud til énfamiliehuse i Høje Taastrup kommune. Dette notat sammenfatter overvejelserne fra tidligere og igangværende projekter, interviews samt en workshop, og afsluttes med nogle anbefalinger til kommunen. Opgaven for Høje Taastrup kommune Konsulentopgaven for Høje-Taastrup kommune er defineret til, at via workshops og interviewer få afklaret interessen for salg af varme på fjernvarmelignende vilkår fra individuelle varmepumper, samt skitsere hvordan dette kan gribes an i Høje-Taastrup kommune som en udmøntning af den strategiske energiplanlægning, at vurdere potentialet for fjernvarme uden rør i Høje Taastrup kommune at drøfte konceptet med de lokale varmeværker, samt at levere et oplæg til Høje-Taastrup kommune, med forslag til mulige løsninger samt forslag til et efterfølgende demonstrationsprojekt.

2 Idéen bagved fjernvarme uden rør Oliefyr-ejernes tilbageholdenhed med at investere i f.eks. individuelle varmepumper betyder at der i de seneste år kun er installeret ca centralvarmebaserede varmepumper om året. Med dette tempo vil de grønne ambitioner om udfasning af oliefyr i 2030 være kraftigt udfordret. Konceptet fjernvarme uden rør handler netop om at tage forbrugernes bekymringer og forbehold alvorligt. Hvis kunderne ikke vil binde kr. i et hus som muligvis er svært at sælge, må det nye aktører på banen der hjælper husejerne. Når der sættes spørgsmål ved varmepumpens reelle effektivitet, må det tilsvarende tænkes i nye ansvars- og servicekoncepter. Konsortiet EXERGI Partners, Insero og Brædstrup Fjernvarme har for Energistyrelsen 1 udviklet et nyt forretningskoncept for salg af varme fra individuelle varmepumper, som forsøger at imødekomme kundernes skepsis. Konceptets kerne er, at når kunderne tøver må ansvar for teknik og økonomi flyttes fra kunden til en professionel aktør. Resultatet bliver at husejeren blot skal købe varme, på linje med fjernvarmekunderne. Forretningsmodel for Fjernvarme uden rør Formål: At bidrage til at mindske en række barrierer, der begrænser udbredelsen af individuelle varmepumper, samt sikre en billiggørelse og effektiv udnyttelse af de enkelte varmepumper. Middel: At flytte indkøb, ejerskab, drift samt økonomisk usikkerhed fra kunder til udbydere af energiservices. Det skal være enkelt og trygt for kunden at skifte til en miljøvenlig varmeforsyning, og det skal være billigere end ved forsat oliefyring. Løsning: At et energiselskab markedsfører, ejer og står som ansvarlig for driften af de enkelte varmepumper, som installeres hos kunderne. I lighed med fjernvarme betaler kunderne for den målte mængde varme, som varmepumpen leverer til kundens centralvarmeanlæg. Økonomisk tab som følge af lavere effektivitet i varmepumpen end forudsat - eller mulige sidegevinster ved fremtidige Smart Grid-ydelser - er her kunden uvedkommende og noget, som udbyderen tager sig af. Det er to grunde til den foreslåede arbejdsdeling imellem kunde og selskab. For det første skal tilbuddet være attraktivt for kunden. Her fokuserer konceptet på, at kunden får tilbudt et enkelt grønt koncept med god økonomi og stærkt begrænset økonomisk risiko. Kunden kender varmeprisen, undgår en stor investering, friholdes fra driftsansvar og kan i øvrigt opsige aftalen med ét års varsel. For det andet skal konceptet sikre - via krav til varmepumper, storindkøb, installatører samt IT-baseret driftsovervågning og styring - at de samlede omkostninger til indkøb og installation reduceres betydeligt, samtidig med at varmepumpernes drift og fremtidige Smart Gridydelser optimeres og samordnes. 1

3 I lighed med fjernvarmekunder betaler brugeren i dette nye koncept for den faktisk leverede varme (kwh), mens en forsyningsvirksomhed ejer og driver de enkelte varmepumper. Værket er ansvarig for en høj energieffektivitet, og skal sikre økonomiske besparelser via storindkøb og samordnet service. Konceptet er universelt, i den forstand at det kan anvendes af forskellige selskaber og uden de snævre geografiske bindinger der karakteriserer traditionel fjernvarmeforsyning. Endelig rummer det en skalerbarhed uden de store basisinvesteringer. Investeringerne falder først når kundeaftalen er på plads. For kunden skal løsningen gerne fremstå som enkel, gennemsigtig og økonomisk stabil, hvor kunden friholdes fra en stor investering, og tilmed kan opsige aftalen med varmeselskabet med et opsigelsesvarsel på ét år For det pågældende varmeselskab er opgaven væsentlig mere kompleks. Prisen for at det skal være enkelt og trygt for kunden, er at selskabet overtager en betydelig andel af den økonomiske risici, skal finansiere indkøb af varmepumper, overvåge og servicere varmepumper, købe el og sælge varme. Modellen er kendt fra andre markeder, f.eks. inden for elektronik, musik og film samt software (jf. begrebet Software as a Service ), hvor kunden ikke ejer produktet men blot bruger det og afregner efter faktisk forbrug. Varmeselskabet - eller et tilknyttet driftsselskab - overvåger og fjernstyrer de internet-tilsluttede varmepumper samt forestår drift og tilsyn af anlæg, således at kunden får det ønskede indeklima, samtidig med at værket - via driftsoptimering - minimerer energitab og høster gevinster ved at levere Smart Grid-ydelser. Varmeselskabet sælger varme til kunden til en fast kwh-pris via den installerede varmepumpe. Kunden betaler for den faktisk målte varmeleverance til centralvarmesystemet. Varmeselskabet betaler for el til varmepumpens drift. Kunden har ret til at få udskiftet varmepumpen, hvis behovet ændrer sig (renovering eller tilbygning), ligesom kunden kan opsige leveringsaftalen med en frist på 12 måneder. Varmepumper med fjernovervågning og styring En række demonstrationsprojekter har dokumenteret, at den faktiske energieffektivitet kan variere ganske betydeligt, selv for varmepumper der i tests leverer en høj virkningsgrad. Årsagerne er bygningens eksisterende centralvarmesystem, den valgte dimensionering, samt i selve styringen af varmepumpen. Fjernstyring baseret på vejrprognoser, samt beregnede nøgletal for bygningens energiegenskaber, er vigtige redskaber til at sikre at varmepumpen kører effektivt og leverer varme der sikrer et stabilt indeklima. Det er ikke mindst en udfordring for velisolerede og tunge bygninger, hvor indeklimaet kun kan justeres med betydelige forsinkelser og hvor f.eks. kraftigt solskin kan medføre store overtemperaturer. Én konklusion fra tidligere projekter er, at adgang til vejrprognoser samt beregnede nøgletal for bygningens energiegenskaber er helt centralt for en effektiv varmepumpedrift.

4 For at sikre en høj energieffektivitet samt muliggøre en afregning for faktisk varmelevering, baseres konceptet på varmepumper forsynet med: En varmemåler, der måler den samlede leverance fra varmepumpe til centralvarmesystem, En elmåler, der måler den samlede el-leverance til varmepumpen, samt En IP-adresse og en internetforbindelse/gsm, der muliggør fjernovervågning og -styring. Økonomien i at sælge varme fra individuelle varmepumper Generelt er det god økonomi for en husejer at anskaffe en varmepumpe når et oliefyr skal udskiftes. I denne situation står husejeren overfor at foretage en ny-investering, hvorfor de forskellige muligheder står over for hinanden, og her kan varmepumpen typisk slå et nyt oliefyr på økonomien. Når dette ikke sker i praksis, skyldes det tit - som allerede nævnt - kundernes betænkeligheder ved den store investering samt tvivl om den markedsførte høje effektivitet, som er forudsætningen for lave driftsomkostninger og en lav energiregning. Hvis indkøb, installation, service og driftsoptimering samles hos en professionel aktør, som foreslået i koncept fjernvarme uden rør, er det udsigt til at kunne opnå stordriftsfordele med lavere omkostninger og en højere energieffektivitet som resultat. En række analyser indikerer at konceptet Fjernvarme uden rør vil kunne give husejere tilbud som slår reinvestering i oliefyr, både hvad angår tilslutningsbidrag og mht. varmepris. Ved meget store volumener og en effektiv driftsorganisation, vil der formentlig kunne tilbyde en forsyning der er væsentligt lavere end ved oliefyr. Dette giver grundlag for at et varmeværk kan operere med fjernvarmetariffer baseret på et tilslutningsbidrag, en årlig fast afgift samt en kwh-pris, som samlet kan konkurrere med nye oliefyr med hensyn til både éngangsudgift som samlede årlige driftsudgifter. Inden for denne ramme kan der vælges tariffer der f.eks. enten fokuseres på en lav tilslutningsafgift og en pris lidt under oliepriser, eller relativt høj tilslutningsafgift i kombination med årlige driftsudgifter til opvarmning der ligger markant under de tilsvarende årlige omkostninger ved oliefyr. Det skal dog ikke forventes at økonomien bliver så attraktiv, at værkerne kan kopiere de nuværende tariffer for almindelig fjernvarme, som for langt de fleste værker ligger væsentlig under olieprisen. Ovenstående betyder, at hvis et fjernvarmeværk engagerer sig i salg varme, skal de forvente at operere med forskellige tariffer overfor traditionelle fjernvarmekunder og kunder der får varmen leveret fra værkets varmepumper, placeret hos de enkelte kunder. Fjernvarmeværker og andre aktører der nyder kundernes tillid I rapporten til Energistyrelsen blev der peget på fjernvarmeværker som en oplagt leverandør af fjernvarme uden rør. Begrundelsen var at værkerne generelt nyder kundernes tillid, hvortil kommer at lov om varmeforbrug rummer en udvidet forbrugerbeskyttelse.

5 Fjernvarmeværkerne blev skabt til at løse byernes udfordringer med varmeforsyning og lokale miljøproblemer. Her var der fokus på energieffektivitet, stordriftsfordele samt billig og grøn varme. Det følger en historisk tradition, hvor samfundet har givet en vigtig en håndsrækning, når byerne havde presserende problemer. De almennyttige boligselskaber kom til verden for at løse byernes problemer med mangel på boliger efter anden verdenskrig. Senere blev byfornyelsen, det værktøj der skulle sikre en tiltrængt modernisering af byernes ældre private udlejningsbyggeri. I dag er situationen en anden. Nu er det landdistrikterne og landsbyerne der trænger til hjælp. Her synes det oplagt at fjernvarmeværkerne, som bar hovedansvaret for at oliefyrene blev smidt ud af byerne, nu gør opgaven færdig ved at tilbyde landdistrikterne effektiv, grøn og billig varmeforsyning. Fjernvarmeværkerne har nogle oplagte fordele. De har en eksisterende driftsorganisation, generelt stor tillid hos kunderne, samt en økonomi der er underlagt offentlig priskontrol. Opgaven er jo ret beset den samme som ved traditionel fjernvarme. Kundens ønsker en grøn og stabil varmeforsyning. Hvorvidt værket leverer varmen via rør, spande eller fra en varmepumpe hos kunden, er jo mest et spørgsmål om logistik. Det skal særlig bemærkes, at hvis et fjernvarmeværk påtager sig opgaven med at også sælge varme fra individuelle varmepumper behøver dette ikke være ensbetydende med at de selv skal etablere en række driftsfunktioner, IT og teknisk viden om varmepumper, service og driftsoptimering. Selv inden for den traditionelle fjernvarmeforsyning uddelegerer værkerne en række opgaver vedrørende gravearbejde, etablering af fjernvarmeledninger, el-handel osv. I Energistyrelsens rapport er der skitseret en organisationsmodel, hvor fjernvarmeværket står for kundekontakt og afregning over for kunderne, men hvor en række andre funktioner uddelegeres til et driftsselskab.

6 Forsynings- eller servicestilbud? Konceptet fjernvarme uden rør er på mange måder en kopi af det tilbud som almindelige fjernvarmekunder har modtaget. Et koncept der er enkelt og gennemskueligt for forbrugerne. De køber varme til en kendt pris, hvor såvel startomkostning som årlig fast omkostning er kendt. Kort sagt, et klassisk forsyningstilbud. Den fortløbende overvågning og styring af varmepumpen, skal sikre at indeklimaet er stabilt og at varmepumpen kører optimalt og undgår timer hvor elpriserne er høje. MEN når forsyningen råder over disse informationer om bygning, indeklima, vejr og brugsmønster, kan selskabets services meget enkelt udvides til fjernrådgivning omkring bygningens klimaskærm, brugeradfærd og tilmed beregning af energimærke. Nedenfor vises eksempel på den tilknyttede services som nogle værker har valgt at benytte ved forundersøgelser om bygningernes egnethed for varmepumper og dernæst ifm. med den fortløbende drift. Hver måned modtager brugerne en rapport der omfatter en energibalance, et beregnet energimærke samt en analyse af det faktiske indeklima. Set i en rådgivningssammenhænge er det vigtigt at hjælpe kunderne med at få afklaret om et højt forbrug primært skyldes bygning eller brugeradfærd. Energibalance baseret på målt varmelevering, hvor besparelsen ved 20 C og energibidrag fra passiv sol (via vinduer) er beregnet, ligesom klimaskærmens specifikke varmetab. Som supplement hertil beregnes bygningens energimærke, hvor det faktiske indeklima og lokale vejr omregnes til energimærkets standardiserede forudsætninger mht. indeklima, luftskifte og vejr (Dansk normalår). Energimærket er renset for brugeradfærd og er et udtryk for klimaskærmens kvalitet. Her dog baseret på faktisk, og ikke et teoretisk forbrug. Der undersøges pt. om dette beregnede energimærke, baseret på faktiske målinger og data om energiforbrug, indeklima og lokalt vejr kan erstatte kravet om et traditionelt energimærke.

7 Endelig indeholder månedsrapporten oplysninger om det faktiske indeklima, som jo er det som vi som forbrugere reelt efterspørger. Energiforbruget er ret beset, blot det nødvendige drivmiddel til at opretholde et indeklima der adskiller sig fra det lokale vejr. Ovenstående eksempel omhandler en bygning med kraftig efterisolering. Resultatet er energimærke A, men desværre også betydelige problemer med indeklima som formentlig skyldes at bygningen mangler enten ændret brugeradfærd omkring udluftning eller et ventilationsanlæg. Som eksemplet viser indeholder luften alt for meget CO2 og fugt, og derved højst sandsynligt også g andre partikeler og gasser til gene for beboerne og bygningen (skimmelsvamp). Det skal særlig bemærkes at denne supplerende services leveres automatisk og uden konsulentbesøg. For kunderne opfattes dette omvendt som en relevant service, idet rapporten baseres på faktiske målinger og sondrer imellem bygningens rent tekniske forhold og brugeradfærd/indeklima. Ved at tilbyde analyser og råd om hvordan kunderne opnår et godt indeklima og sparer på energien, flytter selskaberne sig fra at være en traditionel forsyningsorganisation med fokus på salg til en organisation der bistår sine kunderne med råd og services omkring energi, bygning og indeklima. Fjernvarme uden rør og lov om varmeforsyning Lov om varmeforsyning giver fjernvarmeværker eneret på at levere varme i et geografisk afgrænset område. Selskaberne opererer med veldefinerede tariffer, hvor økonomien skal hvile i sig selv. Sidstnævnte betyder, at økonomien hverken skal give over- eller underskud over tid, hvilket sammen med offentlig kontrol og klageadgang giver varmekunderne en udvidet forbrugerbeskyttelse. Konceptet om storindkøb indkøb og fælles drift af individuelle varmepumper lever i høj grad op til varmeforsyningslovens formålsparagraf om kollektiv varmeforsyning som et middel til at sikre god samfundsøkonomi, oliefortrængning og miljøgevinster. Dette peger umiddelbart i retning af, at omkostninger til fjernvarme uden rør kan ske inden for varmeværkernes samlede økonomi. Denne nye form for kollektiv varmeforsyning lever imidlertid ikke op til varmeforsyningslovens aktuelle definition af begrebet kollektive varmeforsyningsanlæg (jfr. 2). Dette betyder på kort sigt, at et fjernvarmeværk ikke må bruge økonomiske midler der opkræves af de almindelige fjernvarmekunder, til aktiviteter såsom fjernvarme uden rør. Økonomien skal holdes helt adskilt, og værkerne må f.eks. i dag ej heler påføre sig en økonomisk risici, f.eks. ved garantier der kan få konsekvenser for den almindelige drift. Energistyrelsen og klima-, energi og bygningsministeren har dog klart tilkendegivet, at hvis de igangværende demonstrationsprojekter dokumenterer at konceptet har succes og nyder forbrugernes tillid,

8 vil varmeforsyningsloven blive ændret, således at fremtidige projekter vil kunne finansieres og håndteres som nødvendige omkostninger der opkræves i medfør af varmeforsyningslovens bestemmelser. På kort sigt betyder dette, at kun fjernvarmeselskaber med frie midler samt kommercielle aktører kan tilbyde salg af varme fra varmepumper placeret hos kunderne. Økonomien skal holdes helt adskilt, og værkerne må f.eks. i dag ikke påføre sig en økonomisk risici der kan få konsekvenser for den øvrige drift. Høje Taastrup med fokus på nabokommuner og værker Høje Tastrup kommune ønsker at kunne formidle tilbud til udfasning af olie til alle kunder i kommunen, uanset om de har kollektiv varmeforsyning eller ej. På denne baggrund har kommunen bestilt dette strateginotat der skal sammenfatte essens i konceptet om fjernvarme uden rør og belyse dette ud fra kommunens særlige forhold. Fjernvarmeforsyningen i Høje Taastrup kommune er forbundet med nabokommunerne og udbygningsplaner for dele af kommunen er betinget af rørføringer til områder i nabokommuner. Fjernvarmen kommer fra VEKS som leverer varme til hele regionen. Dette afspejler sig også at det er tætte kontakter med nabokommuner samt imellem varmeværker, og ført til adskillige tværkommunale initiativer. Høje Taastrup har i samme ånd, ønsket at få belyst mulighederne for fjernvarme uden rør i et regionalt perspektiv, hvor fjernvarmeforsyningen i Greve og Roskilde ligeledes er involveret. Høje Taastrup har skønsmæssigt oliefyr som umiddelbart kan være målgruppe for projektet. Hertil kommer på lidt længere sigt huse med naturgasfyr. Hvis landsbyer og landsdistrikter i Roskilde og Greve kommune inddrages, er potentialet for individuelle varmepumper væsentlig større. Dette forhold underbygger Høje Taastrup kommunes strategi om fælles fokus på oliefyr i nabokommunerne under ét. Spørgsmål til varmeværkerne Der er afholdt individuelle møder med de tre varmeværker, efterfulgt af en fælles workshop, hvor Høje Taastrup og Greve kommune også deltog. Her leveres i stikordsform værkernes respons på nogle af stillede spørgsmål. Kan fjernvarme uden rør være en relevant aktivitet? Den fælles melding fra de tre værker er at konceptet er interessant, og en mulig/oplagt opgave, når deres aktuelle projekter og generelle organisatoriske udfordringer er bragt i orden. Nogle af værkerne har store forsyningsprojekter der har klar første prioritet. Men meldingen er samtidig, at på sigt vil det være naturligt at tænke i nye løsninger, som udfordrer den entydige binding til aktiviteter i områder med egne fjernvarmerør. Roskilde fjernvarme ser et meget stort potentiale i kommunens landsbyer og refererer til at Roskile kommune og værket er i gang med at undersøge mulige alternativer til oliefyr, herunder forskellige former for lokale energiprojekter, varmepumper etc.

9 I øjeblikket er Roskilde i forhandling om fusion med tre andre forsyningsvirksomheder, hvilket vil kan bane vej for lancering af nye forsyningstilbud til et meget stort kundepotentiale fordelt på flere kommuner. Greve fjernvarme har ligeledes mange parcelhuse med oliefyr i Område IV og finder det naturligt at værket er part i tilbud om en mere grøn forsyning. Knappe ressourcer betyder imidlertid at værket næppe vil løse en sådan opgave alene, men gerne i samarbejde med andre. Her nævnes eksplicit muligheden for samarbejde og driftsfælleskab med andre værker. Høje Taastrup fjernvarme er i øjeblikket stærkt involveret i store udbygningsplaner, projekter for fjernkøling etc. De ser disse opgaver som mere naturlige og påtrængende sammenholdt med oliefortrængning i områder hvor fjernvarmen ikke skal etableres. Værket ser tilbud til oliekunder som en naturlig del af kommunens aktiviteter, men ikke nødvendigvis noget som Høje Taastrup fjernvarme skal være involveret i. Som det eneste værk gør Høje Taastrup fjernvarme en del ud af, at de ikke har særligt gode erfaringer med at markedsføre sig over for parcelhuskunder, uanset om det gælder huse med oliefyr eller elvarme. Værkets forklaring er at organisationen ikke er gearet for denne type salgsaktiviteter rettet imod privatpersoner, idet værket historisk har fokuseret på de store kunder (boligselskaber og erhvervskunder) samt tekniske projekter omkring grønne energikilder og energieffektiviseringer. Barrierer? Den fælles respons er, at de lovmæssige rammer skal være på plads, hvor der kan etableres en hvile i sig selv økonomi, også selv om økonomien for varmepumpe-forsyning skal holdes adskilt fra økonomien i den almindelige fjernvarmedrift. Fjernvarme uden rør er tænkt som et supplerende tilbud til de husejere der ikke kan overskue at investere i en varmepumper og stå for dets drift. Værkerne lægger vægt på at det netop er ét blandt flere alternativer samt, at en kommunal promovering af denne måde at udbrede varmepumper på, ikke må skabe ulige konkurrence ift. traditionelt salg af varmepumper eller andre energiløsninger, f.eks. pille fyr, solvarme etc. Endelig er det enighed om at salg af varme fra individuelle varmepumper forudsætter en vis kritisk masse for at blive økonomisk og organisatorisk attraktiv. Er værket gearet til at stå som afsender/sælger af denne nye form for varmeforsyning? Det er en bred enighed om at indkøb og drift af små varmepumper som placeres hos kunderne, på mange måder bryder med værkets nuværende kompetencer og opgaver med centraliseret produktion. På den anden side er værkerne vandt til at lægge en række opgaver ud af huset, og hjælpe kunder med deres egen installationer, når de omstiller til fjernvarme. Det afgørende spørgsmål er hvorvidt værkerne ressourcemæssigt er rustet til at stå for kundekontakt og især med ansvar for drift og samlet økonomi? Kernen i konceptet er netop at værkerne som kendt og troværdig part skal varetage kundekontakten, mens en række teknisk betonede opgaver kan uddelegeres. Da økonomien i sidste ende er værkets ansvar, kræver konceptet at værket engagerer sig heri, og har mulighed for at håndtere økonomiske udfordringer.

10 Hvordan forventes bestyrelse og eksisterende kunder reagere på et muligt engagement i aktiviteter der ligger uden for den basale forsyningsvirksomhed? Her er meldingerne lidt forskellige. På denne en side er der en generel åbenhed for at værkerne skal tænke nyt og hjælpe borgerne. Den grønne dagsorden er kommet for at blive, og værkerne har tilsluttet langt hovedparten af de potentielle kunder. På den anden side er holdningen generelt, at nye aktiviteter ikke må påvirke værkets basale forsyningsopgaver eller påføre de nuværende kunder ekstra omkostninger. Hvis værkerne skal involveres i nye opgaver er det derfor helt centralt, at dette opleves som parallelle aktivitet der er økonomisk adskilt, men som omvendt kan styrke organisationen ressourcemæssigt og inspirere til nye services som kommer alle kunder til gode, dvs. også de nuværende fjernvarmekunder. De lovmæssige forhold om økonomi og risici skal være på plads, før værkerne engagerer sig andet end forsøg i meget lille skala, eller med risikoafdækning af ekstern aktør. Konklusion Konklusionen på interviewerne og den efterfølgende workshop kan sammenfattes i følgende punkter: Der er et klart behov for at få lavet en tvær-kommunal langsigtet udbygningsplan for fjernvarmen i kommunerne, da flere af fjernvarmeprojekter er indbyrdes afhængige af hvad der sker i de andre kommuner og hvad de andre fjernvarmeselskaber foretager sig, Det er behov for at opdatere de eksisterende varmeplaner med afklaring af hvilke områder som - ej heller på sigt - vil blive tilbudt kollektiv varmeforsyning, således at målgruppen for fjernvarme uden rør og andre individuelle forsyningstilbud er veldefineret, Vigtigt at fjernvarme uden rør markedsføres som et godt tilbud blandt flere muligheder, - ikke nødvendigvis det eneste eller bedste, Tilbud kan formentlig gøres mere attraktive og relevante, hvis fokus flyttes fra forsyning til services, med flere tilbud og tillægstjenester som kunderne kan vælge imellem, BedreBolig -konceptet kan være en oplagt mulighed for at informere om denne forsyningsmulighed og samtidig undersøge om de pågældende bygninger egner sig for forsyning fra en varmepumpe, Ingen af værkerne er parat til gå i gang lige nu, men Roskilde drøfter forsyningsmuligheder for 18 landbyer, hvor fjernvarme uden rør kan være et af flere alternativer, Det skal ikke nødvendigvis være det lokale varmeværk som står som udbyder af varme, selv om det er enighed om af fjernvarmen er et godt brand for konceptet. Behovet for en kritisk masse peger i retning af et organisatorisk samarbejde på tværs af kommuner og værker,

11 Roskilde er involveret i fusionsplaner om fælles driftsselskab, kan være én mulig organisatorisk ramme for en større fælles indsats i regionen, Tværkommunalt tilbud kan sikre stordriftsfordel og omfatte forskellige forsyningsteknologier (lavtemperaturvarme, varmepumper, pille/flisefyr etc.) og aftaleformer (ejerskab, lejeordning, services aftale m.v.), Oplagt hvis demoprojekter kunne forankres hos de involverede kommuner og værker, hvor Høje Taastrup blev nævnt som en naturlig initiativtager Anbefalinger De gennemførte interviewer og workshop viser en interesse for at udvikle færdige tilbud til individuel energiforsyning der rummer nogle af de fordele som kollektiv varmeforsyning har, omkring arbejdsdeling, service, finansiering, kendte tariffer og risikoafdækning. Koncepter såsom Fjernvarme uden rør fremstår som en oplagt mulighed, hvor en samordning af indkøb og installation med udnyttelse af den nyeste IT-teknologi, baner vej for økonomisk og miljømæssigt attraktive tilbud til brugerne. Det drejer sig her ikke om én løsning som konsekvent skal slår de andre, men om et koncept der appellerer til en større målgruppe, men som - til forskel fra f.eks. fjernvarmen - kan leve fint med at en række huse/naboer vælger andre forsyningsalternativer. De lave startinvesteringer i infrastruktur og den manglende geografiske binding, gør tilbuddet velegnet til fri konkurrence med andre teknologier og services-koncepter i et større geografisk område. Det der på helt kort sigt hæmmer projekterne, er de aktuelle juridiske hindringer for at etablere en hvile i sig selv -økonomi, selv om konceptet ganske klart lever op til intensionerne i varmeforsyningslovens formålsparagraf om kollektiv varmeforsyning som middel til at høste miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster. De politiske meldinger om en lovændring er dog ganske klare, hvorfor det er sandsynligt at der vil blive mulighed herfor inden for ét år. Her skal det særlig bemærkes, at en af de største politiske udfordringer for den danske målsætning om et energisystem uden fossile brændsler, netop er den manglende positive udvikling i landsbyer og landsdistrikter. Initiativer hvor lokale myndigheder og forsyningsselskaber udvikler koncepter der skal appellere til brugerne uden tvang og tilskud, er i det politiske univers særdeles interessante og populære. I lyset af Høje Taastrup kommunes tætte samarbejde med nabokommuner og værker, anbefales at kommunen tager initiativ til, og baner vej for, et tværkommunalt samarbejde og tilvejebringelsen af en organisatorisk enhed som giver husejere i områder uden kollektiv varmeforsyning, grønne og attraktive tilbud omkring forsyning og services, i kraft af stordriftsfordele ved indkøb, samt udnyttelse af de nye muligheder som IT-teknologi til ressourceeffektiv rådgivning driftsovervågning og -styring. En aktør kan have et langt bredere sigte end blot salg af varme fra individuelle varmepumper og f.eks. formidle tilsvarende garanterede ydelser baseret på bioenergi, solenergi såvel som udvalgte energieffektiviserings-løsninger.

12 Roskildes planer om fusion med andre forsyningsvirksomheder og etablering af et fælles services selskab er én oplagt mulighed som den organisatoriske platform for aktiviteter omkring grønne energitilbud at der iværksættes nogle mikro-demonstrationsprojekter til at illustrere de nye koncepter for arbejdsdeling imellem en husejer og services-operatør i forbindelse med individuel energiforsyning baseret på smart IT-teknologi. Her tænkes på demonstrationsanlæg i ordets egentlige forstand, som skal gøre koncepterne let tilgængelige, hvor interesserede kan forvisse sig om at koncepterne rent faktisk virker, interviewe brugerne osv. Demonstrationsprojekterne kan derved blive den synlige inspirationskilde til de organisatoriske overvejelser som er beskrevet ovenfor. Derimod er projekterne alt for små til at i selv være økonomisk selvkørende, hvorfor der er behov for en økonomisk håndsrækning. Tanken er således at etablere energianlæg med tilhørende services- og IT-funktioner i nogle ganske få udvalgte énfamiliehuse for at illustrere, hvad der i praksis betyder for en husejere, at et services selskab overtager ansvar for drift af energianlæg placeret hos kunden. I demo-projekterne skal kunderne fortløbende kan følge sit forbrug og modtage råd med hensyn til bygningens energitekniske forhold såvel som brugeradfærden. Kunderne afregnes månedsvis, således at der gives en klar og direkte økonomisk respons på det faktiske forbrug. Ansøgning om økonomisk bistand fra offentlige tilskudsordninger kan, sammen med mindre bidrag fra de involverede parter, give projektet en mere officiel status, og en inspirationskilde som ikke kun knytter sig til det aktuelle geografiske område.

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Fjernvarme uden rør. eller

Fjernvarme uden rør. eller Fjernvarme uden rør eller Hvordan kollektiv forsyning bliver et services tilbud i hele kommunen v/göran Wilke, EXERGI Partners Energipolitisk udfordring Politisk ønske om at oliefyr skal være udfaset i

Læs mere

Fjernvarme uden rør. fra forsyning til kundeservice

Fjernvarme uden rør. fra forsyning til kundeservice Fjernvarme uden rør og fra forsyning til kundeservice v/göran Wilke, EXERGI Partners Status Fjernvarmesektoren har været hovedansvarlig for, at oliefyrene blev smidt ud af byerne at Danmark har en høj

Læs mere

Varmeforsyningsloven og område 4

Varmeforsyningsloven og område 4 Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmeselskab som leverandør af varme og nye services -i områder uden fjernvarmenet

Fjernvarmeselskab som leverandør af varme og nye services -i områder uden fjernvarmenet December 2015 Fjernvarme uden rør Fjernvarmeselskab som leverandør af varme og nye services -i områder uden fjernvarmenet Delrapport ifm. i demonstrationsprojekt for Energistyrelsen om udbredelse af varmepumper

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Intelligente hjem og målere

Intelligente hjem og målere Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer

Læs mere

Forretningskoncept for udfasning af oliefyr med særlig fokus på fjernvarmeværker som leverandører af varme i Område IV

Forretningskoncept for udfasning af oliefyr med særlig fokus på fjernvarmeværker som leverandører af varme i Område IV Rapport om Forretningskoncept for udfasning af oliefyr med særlig fokus på fjernvarmeværker som leverandører af varme i Område IV Udarbejdet af EXERGI Partners Brædstrup Fjernvarme Insero Energi for Energistyrelsen

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016 STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted>

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted> Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? , , De 3 trin til en lavere varmeregning, når man kender sit forbrug 1. Se på boligen 1. Se på boligen Er din varmeregning høj? Har

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe 1 Indledning Dette er en ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe. Der er tale om

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere