EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE MØDER I HØJKONFLIKTSAGER MIDTVEJSRAPPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE MØDER I HØJKONFLIKTSAGER MIDTVEJSRAPPORT"

Transkript

1 Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsrapport Dato Onsdag den 22. april 2009 EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE MØDER I HØJKONFLIKTSAGER MIDTVEJSRAPPORT

2 EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE MØDER I HØJKONFLIKTSAGER MIDTVEJSRAPPORT Rambøll Management Consulting Nørregade 7A 1165 København K T F

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Historikken vedrørende håndtering af samværssager Hvad er et tværfagligt møde? Hvem er målgruppen for forsøgsprojektet? Kort om evalueringsdesignet 8 2. Konklusion Umiddelbare resultater 3.1 Opgørelse af forligsprocenten i forsøgsordningen Forligsresultater i forsøgsordningen sammenlignet med andre sagstyper Antallet af gennemførte tværfaglige møder, der er omfattet af forsøgsordningen Metodepåvirkning Virkningsevaluering Det tværfaglige møde i højkonfliktsager en kort metodebeskrivelse Mødets fokus Brugen af tværfagligheden Mødets struktur 4.2 Hvilke langsigtede effekter skaber det tværfaglige møde? Hvilke umiddelbare resultater skaber de tværfaglige 4.3 møder i højkonfliktsager? Virkningen af mødets fokus på barnet Virkningen af tværfagligheden Virkningen af mødets struktur 26 Bilag 1: Generelt om databearbejdningen 27 bilag 2: Om evalueringen 29 Bilag 3: Undersøgelser i evalueringen 30 3

4 1. INDLEDNING Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i højkonfliktsager for at give børneperspektivet en central plads og for at synliggøre barnets behov. Forsøgsordningen er en udrulning af en model, som tidligere har været anvendt i Ribe, hvor mødet mellem jurist og forældre suppleres med inddragelse af børnesagkyndig ekspertise. Mødeformen er i fagkredse kendt som Ribe-modellen. Formålet med de tværfaglige møder i højkonfliktsager er at styrke forældreansvaret, det vil sige støtte forældre med et højt konfliktniveau til at tage ansvar for deres børn. Mødeformen skal hjælpe forældrene med at finde en løsning til barnets bedste samt styrke grundlaget for statsforvaltningernes afgørelser i sager, hvor forældrene ikke når frem til en aftale. Rambøll Management er blevet bedt om at foretage en evaluering af implementeringen og effekten af de tværfaglige møder i højkonfliktsager i de fem statsforvaltninger. Evalueringen er igangsat i maj 2008, og den endelige evaluering foreligger ultimo Formålet med midtvejsrapporten er at give et foreløbigt billede af forsøgsordningens aktiviteter og effekter. Et andet formål er at præsentere overraskende og interessante elementer, der skal undersøges nærmere i den endelige evaluering. Da der er tale om en midtvejsevaluering, vil alle aspekter af evalueringen ikke blive afdækket, ligesom det ikke er muligt at udtale sig om de endelige resultater af forsøgsprojektet. 1.1 Historikken vedrørende håndtering af samværssager Traditionelt har statsamternes (nu statsforvaltningernes) håndtering af samværssager været opdelt i henholdsvis børnesagkyndig rådgivning og juridisk sagsbehandling. Den juridiske sagsbehandling blev i den enkelte sag varetaget af én jurist, som ved afgørelser måtte tage udgangspunkt i forældrenes påstande og gennem sine afgørelser både varetage forældrenes retssikkerhed og børnene retsbeskyttelse. Den børnesagkyndige rådgivning blev indført i 1986, som et supplement til den juridiske sagsbehandling. Den børnesagkyndige rådgivning var et konfliktløsningstilbud, som skulle hjælpe forældrenes proces. I 1997 blev der igangsat en indsats for at styrke den børnesagkyndige rådgivning. Samtidig blev det besluttet at afprøve en forsøgsordning med tvungen børnesagkyndig rådgivning i sager, hvor man formodede at kunne afhjælpe vedvarende (høj)konflikt. Dette forsøg blev evalueret efter to år og viste, at tvungen rådgivning ikke afhjælper vedvarende (høj)konfliktsager. Evalueringen viste tværtimod, at tvungen rådgivning i nogle sager skærpede konflikten. I 2001 blev der i stedet igangsat et forsøg med et nyt konfliktløsningstilbud, nemlig konfliktmægling. Ligesom med den tvungne børnesagkyndige rådgivning var formålet med konfliktmæglingen at afhjælpe vedvarende (høj)konfliktsager. Dette forsøg blev evalueret efter tre år, og det viste sig anvendeligt overfor bestemte forældregrupper og i sager, hvor konfliktniveauet er moderat, mens det i de fleste sammenhænge ikke afhjælper vedvarende (høj)konfliktsager. 4

5 Samtidig oplevede mange medarbejdere i statsamterne, at den juridiske sagsbehandling var utilstrækkelig i forhold til at varetage børneperspektivet i komplekse samværssager. Statsamtet Ribe fik derfor i 2001 tilladelse af Familiestyrelsen til som forsøg at inddrage børnesagkyndige i sagsbehandlingen. Det betød, at sagsbehandlingen fik karakter af tværfaglige møder, hvor både en jurist og en børnesagkyndig var til stede sammen med forældrene. Dermed kunne statsamtet supplere mødet mellem jurist og forældre med børnesagkyndig ekspertise med henblik på at fastholde børneperspektivet. Formålet var at højne kvaliteten af sagsbehandlingen i de mest komplekse sager, hjælpe de børn, som af forældrene var bragt i en meget sårbar og udsat position, og undgå, at børnene forsvandt i forældrenes konflikt. Fra 2007 blev nye mødeformer etableret, som led i sagsbehandlingen. Bl.a. blev der med satspuljemidler iværksat et forsøgsprojekt med tværfaglige møder i højkonfliktfyldte samværssager. Forsøgsprojektet i alle landets statsforvaltninger blev iværksat for at kvalificere sagsbehandlingsarbejdet i tilbagevendende, tunge, komplekse og ressourcekrævende samværssager. I forbindelse med den nationale udrulning af Ribe-modellen, blev der i perioden gennemført et efteruddannelsesforløb for i alt 150 medarbejdere. Formålet med forløbet var, at professionelle jurister og børnesagkyndige blev opkvalificeret til at indgå i tværfagligt samarbejde. Derudover var formålet at sikre en metodeensartethed i sagsbehandlingen både internt i og på tværs af statsforvaltninger. Kursusforløbet er evalueret af Familiestyrelsen. Formålet med de tværfaglige møder i højkonfliktsager Formålet med forsøgsordningen er at styrke statsforvaltningens sagsbehandling ved at tilføre børnesagkyndige ressourcer til de af statsforvaltningens mødesager, der omhandler vedvarende (høj)konflikt om samvær. Målet med at udbrede Ribe-modellen til landets statsforvaltninger var at skabe en mere ensartet og helhedsorienteret sagsbehandling. Udfordringen i forhold til den eksisterende sagsbehandling var, at der på det organisatoriske plan var tale om sager med stor kompleksitet, hvor sagsbehandlingen var meget ressourcekrævende. Sagsgangene var præget af uensartethed, og der var ikke altid sammenhæng mellem tilbuddene internt i statsforvaltningens regi. Målgruppekompleksitet gjorde, at det ikke var muligt at afhjælpe konflikterne med brug af de eksisterende konfliktløsningstilbud, herunder børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Blandt juristerne herskede en faglig usikkerhed i forhold til sagerne grundet manglende redskaber og metoder til at forstå og italesætte børns reaktioner og symptomer. For det første skulle en mere ensartet og helhedsorienteret sagsbehandling give mulighed for at adressere underliggende problemstillinger i sagerne, frem for at symptombehandle tilbagevendende sager. Samtidig skulle de tværfaglige møder i højkonfliktsager give øget refleksion og overvejelser om barnets behov; et fokus som tidligere ofte druknede i forældrekonflikten. For det andet skulle det skabe øget sammenhæng mellem de tiltag, der iværksættes for de enkelte familier. Dette gjorde sig gældende både in- 5

6 ternt i statsforvaltningen og i samarbejdet med de kommunale myndigheder. Et centralt aspekt i forbindelse med belysning af barnets perspektiv i højkonfliktsager var målsætningen om i størst mulig udstrækning at friholde børnene for direkte inddragelse i sagen. Eftersom der var tale om højkonfliktsager, kunne (kan) direkte inddragelse i sagen være skadelig for barnet, der allerede befinder sig i en massiv klemme i forældrenes konflikt. Derfor var der et behov for at finde metoder i sagsbehandlingen, hvorigennem barnets perspektiv belyses, uden at barnet blev direkte inddraget i sagen. Målsætningen var således at skabe en bedre, mere målrettet, helhedsorienteret og effektiv sagsbehandling, der i højere grad belyser barnets perspektiv. Ved at skabe mere fokus på barnets perspektiv end forældrenes konflikt var det ligeledes forventningen, at der hos forældrene ville være en øget accept og efterlevelse af aftaler og afgørelser. 1.2 Hvad er et tværfagligt møde? Et tværfagligt møde i højkonfliktsager er bygget op omkring et såkaldt aftalespor og et afgørelsesspor. Aftalesporet er udtryk for, at juristen og den børnesagkyndige arbejder mod, at forældrene kan nå en aftale. Afgørelsessporet er udtryk for, at juristen og den børnesagkyndige vurderer, at forældrene ikke kan blive enige om at indgå aftale, hvorfor statsforvaltningen må træffe en afgørelse. På aftalesporet arbejdes på at forældrene tager ansvar og når frem til en fælles beslutning om en aftale. Der skabes et fælles billede af barnet og forældrenes situation, så der bliver grundlag for en aftale. Hvis forældrene er enige om, at de aftaler, der er indgået under det tværfaglige møde, skal være bindende mellem forældrene, kan sagen afsluttes ved, at aftalen noteres i referatet for mødet. Hvis juristen og den børnesagkyndige på det tværfaglige møde i højkonfliktsager vurderer, at forældrene er helt eller delvist uenige om det ansøgte, bevæger de sig ind på afgørelsessporet. På afgørelsessporet arbejdes på at få et billede af forældrenes samarbejdsmønster og barnets vilkår, sådan at statsforvaltningen efterfølgende kan træffe en skriftlig afgørelse i form af et afgørelsesbrev, hvor eventuelle delaftaler er indarbejdet. Selve mødet kan inddeles i tre faser: den indledende fase, beslutningsgrundlagsfasen og den afsluttende fase. I den indledende fase afdækker jurist og børnesagkyndig, hvordan forældrene hver især oplever og forstår situationen, og de danner sig et overblik over hvilke spørgsmål, der skal træffes beslutning om. I forlængelse af det afsøger de holdepunkter på både aftalesporet og afgørelsessporet. Graden af fastlåsthed i forældrenes konfliktfyldte relation og kommunikation får afgørende betydning for, om juristen og den børnesagkyndige får mulighed for at sætte afgørelsessporet på stand by og bevæge sig videre af aftalesporet. I beslutningsgrundlagsfasen forsøger jurist og børnesagkyndig at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, og både aftale- og afgørelsessporet følges. Jurist og børnesagkyndig forsøger at understøtte forældrene i at tage ansvar og indgå aftaler med hinanden, som tager udgangspunkt i en forståelse af barnets situation og behov. De fokuserer på det, som forældrene har været i stand til at aftale med hinanden, og udgrænser de spørgsmål, der er mest konflikt omkring. Dem parkerer de på afgørelsessporet, så de 6

7 ikke blokerer for, at forældrene kan indgå aftaler med hinanden om de generelle linjer i samværet. I den afsluttende fase træffes beslutning om sagens videre forløb i statsforvaltningen, og forældrene orienteres om, hvorvidt det ansøgte kan afsluttes ved aftale eller ved afgørelse. Hvis et aftalegrundlag er meget skrøbeligt, laver de ofte en forsøgsperiode over en begrænset tid og kæder aftalen sammen med et opfølgningsmøde, hvor forældrene bliver indkaldt til et nyt tværfagligt møde. Hvornår anvendes tværfaglige møder? Samtidig med at forsøgsordningen blev igangsat, trådte loven om fælles indgang til det familieretslige område i kraft. Loven fastlægger et enstrenget system for de familieretlige sager bl.a. med en samlet sagsbehandling af forældremyndighed og samvær. Som led i en øget forligsindsats i statsforvaltningerne blev indført tværfaglige vejledningsmøder med deltagelse af en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig som led i sagsbehandlingen af forældremyndighedssager. Det blev samtidig anbefalet at afholde tværfaglige møder med deltagelse af en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig som led i sagsbehandlingen af førstegangssager vedrørende samvær med børn i alderen 0-3 år. Med forældreansvarslovens ikrafttræden den 1. oktober 2007 blev den børnesagkyndige indsats i samværssagerne styrket yderligere. Ud over visitation til tværfaglige møder i medfør af forsøgsordningen anfører Familiestyrelsens gældende vejledning, at det tillige i andre samværssager, navnlig sager der umiddelbart vurderes som tunge og sager om samvær med mindre børn, er hensigtsmæssigt, at der ud over en juridisk sagsbehandler deltager en børnesagkyndig. Vejledningen anbefaler, at det ved sagens visitering til vejledningsmøde om samvær altid overvejes, om der ud over den juridiske sagsbehandler også skal deltage en børnesagkyndig. Det betyder, at det ikke kun er vedvarende (høj)konfliktsager i medfør af forsøgsordningen, der visiteres til tværfaglige møder i 2007, 2008 og 2009 som led i sagsbehandlingen. Følgende typer af tværfaglig mødevirksomhed forudsættes således anvendt, som led i statsforvaltningens sagsbehandling fra 2007: Tværfaglige møder visiteret som højkonfliktsager i medfør af forsøgsordningen Tværfaglige møder visiteret som vejledningsmøder om forældremyndighed Tværfaglige møder visiteret som vejledningsmøder om førstegangsfastsættelse af samvær, herunder om midlertidigt samvær Tværfaglige møder visiteret i andre sager om samvær efter forældreansvarsloven (f.eks. sager om samvær med andre end forældre, sager om transport). Statsforvaltningens konfliktløsningstilbud til forældrene om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling er herudover fastholdt uændrede fra Hvem er målgruppen for forsøgsprojektet? Målgruppen for indsatsen af de tværfaglige møder omfatter primært vedvarende højkonfliktsager om samvær. Højkonfliktsager er karakteriseret ved, at forældrene har et fastlåst og forsvarspræget kommunikationsmønster, der overskygger fokus på bar- 7

8 net. Ligeledes kan manglende kommunikation mellem forældrene over en længere periode betragtes som en indikator på højkonflikt. Endvidere gør det sig ofte gældende, at forældrene har meget forskellige eller modsatsrettede problem- og realitetsforståelser. En anden indikator på højkonflikt er, at forældrene hyppigt retter henvendelse til statsforvaltningen vedrørende tilbagevendende konfliktpunkter. I forlængelse heraf vidner indblandingen af andre offentlige instanser i sagen, såsom familiekonsulent eller familieværksted, også om et højt konfliktniveau mellem forældrene og stor sagskompleksitet. En tredje indikator på højkonflikt er, at forældrene gør barnet til part i deres indbyrdes konflikt. I tillæg til at være karakteriseret ved et højt konfliktniveau skal målgruppen for evalueringen endvidere være karakteriseret ved, at et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller store sociale belastninger hos forældrene Børn med store problemer, som på anden vis er i kontakt med det sociale system Børn med specielle behov, som eventuelt modtager særlige ydelser fra det sociale system (ADHD, Autisme, Tourette) Forældre med små børn (0-3 år), hvor begge forældrene ikke har levet sammen med barnet, eller hvor forældrenes samliv efter barnets fødsel har været kortvarigt Forældre med store børn, hvor en børnesamtale kunne blive en vigtig del af afgørelsesgrundlaget. For ovenstående gælder det, at disse forhold udelukkende er målgruppe for indsatsen, hvor der samtidig er indikatorer på højkonflikt. 1.4 Kort om evalueringsdesignet Rambøll Management har skræddersyet et evalueringsdesign, som belyser følgende perspektiver: 1. Hvorvidt forsøget med tværfaglige møder i højkonfliktsager i statsforvaltningerne bidrager til forventede resultater og effekter i forhold til forældrene og barnet? 2. Hvorvidt de tværfaglige møder i højkonfliktsager er virkningsfyldte sammenlignet med andre tilbud i statsforvaltningen? 3. Hvilken betydning den anvendte metode har for resultaterne og effekterne? Evalueringen kombinerer en effektevaluering baseret på tidsserieanalyser og en virkningsevaluering, hvor hypoteser om sammenhænge mellem implementering, metode og effekt systematisk afprøves. En nærmere redegørelse for evalueringens metode fremgår af et metodenotat fra september 2008, som Rambøll Management har afleveret til Familiestyrelsen. Effektevalueringen afdækker, i hvilken grad de ønskede effekter er realiseret. I forbindelse med effektevalueringen gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med en sag med et højt konfliktniveau, der indkaldes til et tværfagligt møde i en af de fem statsforvaltninger. Forældrene skal besvare et spørgeskema før det tværfaglige møde samt 8

9 to måneder efter. Derudover besvarer det tværfaglige team også et spørgeskema, hvor de vurderer effekten af mødet. Virkningsevalueringen har fokus på at tilvejebringe dokumentation om, hvordan de tværfaglige møder i højkonfliktsager virker. Første led i en virkningsevaluering er at opstille hypoteser om virkningen af de tværfaglige møder i højkonfliktsager. Hypoteserne er opstillet på baggrund af et litteraturstudie og interview med referencegruppen og er blevet kvalificeret i eksplorative interviews med følgegruppemedlemmer i hver af de fem statsforvaltninger. I hvert interview deltog en jurist og en børnesagkyndig. Efterfølgende er hypoteserne blevet testet gennem to fokusgruppeinterviews med jurister og børnesagkyndige fra statsforvaltninger i region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, der arbejder med tværfaglige møder for målgruppen. Hypoteserne vil også blive testet gennem casestudier i form af 20 individuelle kvalitative interviews med forældre, der har deltaget i tværfaglige møder i højkonfliktsager. Casene udvælges strategisk, således at de kan belyse god praksis. Dette betyder, at casestudierne først udvælges efter midtvejsrapporten, hvor der foreligger foreløbige data vedr. effekten af de tværfaglige møder i højkonfliktsager. Som supplement til disse data har Rambøll Management inddraget den aktivitetsstatistik, som statsforvaltningerne indrapporterer til Velfærdsministeriet. Aktivitetsstatistikken giver mulighed for at analysere både udviklingen i anvendelsen af de forskellige mødeformer og udviklingen i resultaterne (forligsprocenterne og klagerne) for hver aktivitet. I samarbejde med Familiestyrelsen er det besluttet at inddrage data fra 2005, 2007 og Effekt- og virkningsevalueringen bygger på forskellige datakilder, hvilket fremgår af bilag 3. Midtvejsevalueringen bygger på følgende datagrundlag: Analyse af aktivitetstal fra Velfærdsministeriet om statsforvaltningernes aktiviteter Interview med projektets referencegruppe. Der er gennemført et interview i hver statsforvaltning, hvor der deltog en børnesagkyndig og en jurist To fokusgruppeinterviews med deltagelse af en børnesagkyndig og en jurist fra fire ud af de fem statsforvaltninger Forandringsteoriworkshop med projektets referencegruppe. 9

10 2. KONKLUSION Den overordnede konklusion på midtvejsrapporten er, at resultaterne peger i retning af, at der med de tværfaglige møder er etableret en mødeform, som afhjælper vedvarende (høj)konfliktsager. Det ses af, at satspuljepartiernes forventning til forsøgsordningen er indfriet. Forventningen var, at der kunne opnås forlig (enighed/overvejende enighed) i 2/3 af sagerne vedrørende ændring/ophævelse/afslag, og at 1/3 af sagerne ville resultere i afgørelse (uenighed). Sager om ændring, ophævelse og afslag vedrører henvendelser om fornyede konflikter mellem forældrene. Denne sagskategori rummer de potentielle vedvarende (høj)konfliktsager. Midtvejsevalueringen viser, at forligsprocenten i forsøgsordningen er højere end forligsprocenten i sager løst af sagsbehandler alene. Andelen af højkonfliktsager, som ender i enighed/overvejende enighed, er markant højere ved de tværfaglige møder i højkonfliktsager end i sager løst af sagsbehandler alene. I 2007 er forligsprocenten for de tværfaglige møder i højkonfliktsager på 69% og i 2008 er den 68%. Til sammenligning er forligsprocenten for møder alene med en sagsbehandler i 2007 på 38% og i 2008 på 48%. Målet med forsøgsordningen er, at flest mulige møder fører til indgåelse af aftale/midlertidige prøveordninger mellem forældrene. Midtvejsevalueringen viser, at forligsprocenten i tværfaglige møder i højkonfliktsager der ender i fuld enighed i perioden fra 2005 til 2008 er steget markant. I 2005, (hvor der kun registreredes "fuld enighed") endte 25% af ændring/afgørelsessagerne i fuld enighed, mens det i 2007 var 40%, og i 2008 var det hele 50% af sagerne, hvor det var tilfældet. Midtvejsevalueringen peger i retning af, at de tværfaglige møder i højkonfliktsager lever op til formålet om at styrke forældreansvaret, forstået på den måde, at møderne er med til at støtte forældre med et højt konfliktniveau til at tage ansvar for deres børn. Udover forligsprocenterne, som underbygger dette, viser også interview med medarbejdere, at de vurderer, at mødeformen hjælper forældrene med at finde en løsning til barnets bedste, samt at den styrker grundlaget for statsforvaltningernes afgørelser i sager, hvor forældrene ikke når frem til en aftale. Evalueringen peger desuden i retning af, at de tværfaglige møder er en god metode til at sikre børneperspektivet i komplekse højkonfliktsager om samvær. Medarbejderne vurderer, at det, at børnesagkyndige inddrages i sagsbehandlingen sammen med juristen, betyder, at kvaliteten af sagsbehandlingen i de mest komplekse sager er højnet. Metoden sikrer ifølge medarbejderne, at børneperspektivet ikke forsvinder i forældrenes konflikt. Medarbejderne oplever det skyldes det tværfaglige samarbejde, som er ligeværdigt og gensidigt - faglighederne komplementerer hinanden på en måde, så der opnås bedre resultater. Hvor de børnesagkyndige fastholder et fokus på barnet, sikrer juristerne rammerne for drøftelserne og forbedrer afgørelsesgrundlaget. Midtvejsevalueringen viser, at medarbejdere i alle statsforvaltninger er meget enige om, at den tværfaglige mødeform er en klar succes, og at det er en mødeform, som de ønsker at fastholde. Ligeledes er medarbejderne enige om, at de savner tid og ressourcer og påpeger, at mødeformens succes også er betinget af, at der er tid nok til at foretage tværfagligt arbejde. 10

11 Medarbejderne peger samlet set på, at mødeformens tværfaglighed, mødefokus og mødets struktur er medvirkende til at skabe de ønskede positive resultater. Det kan således med forsigtighed konkluderes, at efteruddannelsesforløbet har bidraget til at skabe en fælles forståelse af mødets elementer, om end det skal nævnes, at evalueringen også har vist, at der har været utilfredshed med særligt de første kursusforløb. I hvert fald peger medarbejderne på, at de i dag oplever, at sagsgangene i statsforvaltningerne er mere præget af ensartethed, helhedsorienterring og sammenhæng mellem tilbuddene internt i statsforvaltningens regi. Målet med forsøgsordningen synes således at være nået. Evalueringen synes også at pege i retning af, at der på et fagprofessionelt plan hersker mindre usikkerhed blandt juristerne i forhold til sagerne, fordi juristerne på grund af det tværfaglige samarbejde kan anvende redskaber og metoder til at forstå og italesætte børns reaktioner og symptomer. Denne holdning er meget tydeligt kommet frem i evalueringen. Juristerne peger desuden på, at det tværfaglige møde i højkonfliktsager er meget positivt for deres arbejdsglæde, fordi de oplever, at deres sagsbehandling oftere fører til en aftale/afgørelse, som forældrene holder. Dette kan understøttes af andelen af klagesager vedrørende ændring/afslag/ophævelsessager, som viser, at der i 2007 blev klaget i 6,6% af sagerne ved møder med sagsbehandler, mens der kun blev klaget i 2% af sagerne ved de tværfaglige møder i højkonfliktsager. I 2008 var andelen af klagesager henholdsvis 8,9% og 4,2%. Sagsbehandlerne får altså færre klagesager over deres arbejde, når de træffer afgørelse på et tværfagligt møde i højkonfliktsager end ved møde med sagsbehandler alene. En af de langsigtede effekter af de tværfaglige møder i højkonfliktsager er, at der skabes faste rammer omkring barnet. Forudsætningen for dette er, at forældrene indleder et bedre forældresamarbejde, hvilket starter med gennemførelsen af et tværfagligt møde. Konfliktniveauet mellem forældrene kan være så højt, at gennemførelsen af mødet er et resultat i sig selv. Set i det lys er det et succeskriterium, at statsforvaltningen har nået det mål, som satspuljepartierne havde fastsat om, at der skulle gennemføres 1800 tværfaglige møder i højkonfliktsager over tre år fordelt med 550 i 2007 og 625 i 2008 og Aktivitetsstatistikken viser, at der i 2007 blev gennemført 683 møder og møder i Årene 2007 og 2008 har begge været atypiske på grund af strukturreformen og forældreansvarsloven, og det kan ikke med sikkerhed antages, at alle tværfaglige møder om ændring, ophævelse og afslag har opfyldt forsøgsordningens kriterier. Det synes dog rimeligt at antage, at forsøgsordningens mål er nået i 2007 og Midtevejsevalueringen har undersøgt indikatorer for metodepåvirkning fra den tværfaglige behandling af sager om vedvarende højkonflikt til en ikke-tværfaglig behandling af sager om førstegangsfastsættelse af samvær. Dette er målt ved at undersøge, om der er sket en stigning i forligsprocenten i sager om førstegangsfastsættelse. Analysen viser, at andelen af førstegangsfastsættelser, der resulterer i fuld enighed i 2007, er henholdsvis 90%, når der har været tværfaglige møder i højkonfliktsager, mens de tilsvarende tal for møder med sagsbehandler er 74%. I 2008 resulterede 76% af sagerne med møde med sagsbehandler i fuld enighed/overvejende enighed, mens det skete for 81% i de tværfaglige møder i højkonfliktsager. Forskellen mellem møde- 11

12 formerne er således udjævnet væsentligt i 2008, hvilket kan tyde på, at der er sket en metodepåvirkning. 12

13 3. UMIDDELBARE RESULTATER I dette kapitel beskrives de umiddelbare resultater af de tværfaglige møder i højkonfliktsager, som er gennemført i løbet af forsøgsordningen. Analysen er baseret på data fra statsforvaltningernes egne indberetninger til Velfærdsministeriet. Af bilag 1 fremgår det, hvordan data er kodet i forhold til de enkelte paragraffer og registreringer. Analysen er fokuseret på sager vedrørende ændring, ophævelse og afslag, som omhandler sagerne med gentagne konflikter mellem forældrene. Det er netop disse sager, der typisk er højkonfliktfyldte og dermed omfattet af forsøgsordningen. 3.1 Opgørelse af forligsprocenten i forsøgsordningen Forligsprocenten målt som graden af alle sager vedrørende ændringer, ophævelse og afslag, der resulterer i fuld enighed i 2005, 2007 og 2008, fremgår af figuren nedenfor. Opgørelsesmetoden i 2005 betyder, at det ikke kan lade sige gøre at opgøre forligsprocenten målt som graden af sager, der ender i fuld enighed/overvejende enighed. Figuren viser, at forligsprocenten (målt som fuld enighed) er steget markant fra 25% i 2005 til 40% i 2007 og 50% i Tilsvarende er andelen af afgørelser, hvor resultatet var overvejende enighed, uenighed eller afgørelse faldet. Figur 1: Forligsprocenten målt som graden af alle sager vedrørende ændring/ophævelse/afslag, der resulterer i fuld enighed i 2005, 2007 og 2008 Andel Fuld enighed Overvejende enighed/uenighed/afgørelse Efter aftale med satspuljepartierne (i praksis Familiestyrelsen og Velfærdsministeriet) skal der foretages en måling af forligsprocenten i de tværfaglige møder, der er omfattet af forsøgsordningen målt som enighed/overvejende enighed. Forventningen til forsøgsordningen var, at der kunne opnås forlig (enighed/overvejende enighed) i 2/3 af sagerne, og at 1/3 af sagerne ville resultere i afgørelse (uenighed). Forligsprocenten opgjort som andelen af tværfaglige møder vedrørende ændring/ophævelse/afslagssager, der ender i fuld enighed og overvejende enighed, kan opgøres for 2007 og Figuren nedenfor viser, at der i 2007 er opnået forlig i 69% af disse sager og i 2008 i 68% af sagerne. Det peger i retning af, at forsøgsordningen har skabt de forventede resultater. 13

14 Figur 2: Forligsprocenten målt som graden af tværfaglige møder vedrørende ændring/ophævelse/afslagssager, der resulterer i fuld enighed/overvejende enighed og uenighed/afgørelse i 2007 og Andel Fuld enighed/overvejende enighed Uenighed/ afgørelse 3.2 Forligsresultater i forsøgsordningen sammenlignet med andre sagstyper Sammenlignes forligsprocenten i forsøgsordningen med forligsprocenten i tilsvarende sager løst af sagsbehandler alene, sagsbehandler suppleret med børnesagkyndig rådgivning og sagsbehandler suppleret af konfliktmægling, viser analysen, at der er stor forskel på mødernes udfald. Antallet af sager, som ender i fuld enighed/overvejende enighed, er markant højere ved de tværfaglige møder end i sager løst af sagsbehandler alene. Som nævnt ovenfor er forligsprocenten for de tværfaglige møder 69% i 2007 og 68% i Til sammenligning er forligsprocenten for møder alene med en sagsbehandler i 2007 på 38% og i 2008 på 48%. Figur 3: Forligsprocenten målt som graden af ændring/ophævelse/ afslagssager, der resulterer i fuld enighed/overvejende enighed i 2007 og 2008 Andel Møde med sagsbehandler Tværfagligt møde Børnesagkyndig rådgivning 80 Konfliktmægling Den høje forligsprocent for tværfaglige møder er interessant, fordi sager, der visiteres til et tværfagligt møde, kan være højkonfliktsager (jævnfør indledningen), mens de sager, som behandles via børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, så at sige er lettere sager, hvor der ikke er tale om højkonflikt mellem forældrene. 14

15 3.3 Antallet af gennemførte tværfaglige møder, der er omfattet af forsøgsordningen Den samlede opgørelse af aktiviteter under forsøgsordningen i de fem statsforvaltninger viser, at der i 2007 blev gennemført 683 tværfaglige møder vedrørende ændring/ophævelse. I 2008 blev der gennemført tværfaglige møder vedrørende ændring/ophævelse/afslagssager. Figur 4: Antal tværfaglige møder i ændring/ophævelse/afslagssager i 2007 og Møde med Tværf agligt møde Børnesagkyndig Konf likt mægling sagsbehandler rådgivning Målet var, at statsforvaltningerne for satspuljebevillingen i forsøgsperioden tilsammen skulle gennemføre 1800 tværfaglige møder i komplekse højkonfliktsager om samvær over tre år, fordelt med 550 i 2007, 625 i 2008 og 625 i Sagerne om ændring, ophævelse og afslag vedrører alle henvendelser om fornyede konflikter mellem forældrene. Alle sagerne er dermed potentielle vedvarende (høj)konfliktsager. Årene 2007 og 2008 har begge været atypiske på grund af strukturreformen og forældreansvarsloven og det kan ikke med sikkerhed antages, at alle tværfaglige møder om ændring, ophævelse og afslag har opfyldt forsøgsordningens kriterier. Det synes dog rimeligt at antage, at forsøgsordningens mål er nået i 2007 og Den markante stigning fra 2007 til 2008 i antallet af tværfaglige møderviser, at der med forældreansvarsloven en sket en markant større brug af metoden. Præcist hvor mange af sagerne, som er højkonfliktfylte, er vanskeligt at vurdere, men det synes rimeligt at antage at målet også er nået i 2008, eftersom antallet af højkonfliktfyldte sager vurderes at være konstant Måltal for statsforvaltningerne Resultat Ikke opgjort Hvis vi ser på, hvor stor en andel de tværfaglige møder udgjorde af den samlede mængde møder vedrørende ændring/ophævelse/afslag, viser analysen, at de tværfaglige møder i 2007 udgjorde 19% af den samlede aktivitetsmængde, mens andelen i 2008 var 35% jævnfør figuren nedenfor. 15

16 Figur 5: Fordelingen af de fire aktivitetstyper i ændring/ ophævelse/afslagssager i 2007 og % 90% % 70% % Konfliktmægling 50% Børnesagkyndig rådgivning Tværfagligt møde 40% 30% Møde med sagsbehandler 20% 10% 0% Klagesager Den samlede mængde klagesager for alle mødetyper i statsforvaltningerne er steget fra 3,7% i 2007 til 4,8% i Ser vi kun på klagesager vedrørende ændring/afslag/ophævelsessager viser analysen, at der i 2007 blev klaget i 6,6% af sagerne ved møder med sagsbehandler, mens der kun blev klaget i 2% af sagerne ved de tværfaglige møder. I 2008 er andelen af klagesager henholdsvis 8,9% og 4,2%. Der er vandtætte skotter mellem konfliktløsningstilbudene og sagsbehandlingen. Konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning giver derfor ikke grundlag for en afgørelse, der kan påklages. Med forældrenes accept kan den børnesagkyndige rådgivning dog i nogle tilfælde bidrage til et afgørelsesgrundlag. Figur 6: Andelen af klagesager i forhold til ændringer/afslag/ophævelser i 2007 og 2008 Andel 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 6,6 8,9 Møde med sagsbehandler 2,0 4,2 Tværfagligt møde 0,3 2,0 Børnesagkyndig rådgivning Metodepåvirkning Efter aftale med satspuljepartierne skal evalueringen belyse indikatorer for metodepåvirkning fra den tværfaglige behandling af sager om vedvarende højkonflikt til en ikke-tværfaglig behandling af sager om førstegangsfastsættelse af samvær. Dette kan måles ved at undersøge, om der er sket en stigning i forligsprocenten i sager om førstegangsfastsættelse. 16

17 Analysen viser, at andelen af førstegangsfastsættelser, der resulterer i fuld enighed/overvejende enighed, i 2007 er henholdsvis 90%, når der har været tværfaglige møder, mens de tilsvarende tal for møder med sagsbehandler er 74%. I 2008 resulterede 76% af sagerne med møde med sagsbehandler i fuld enighed/overvejende enighed, mens det skete for 81% i de tværfaglige møder. Se figuren nedenfor. Figur 7: Andelen af førstegangsfastsættelser, der resulterer i fuld enighed og overvejende enighed i 2007 og 2008 Andel Møde med sagsbehandler Tværfagligt møde 81 Børnesagkyndig rådgivning Konfliktmægling Forskellen mellem mødeformerne er således udlignet væsentligt i 2008, hvilket kan tyde på, at der er sket en metodepåvirkning. En metodepåvirkning som resultat af forsøgsordningen set i forhold til gruppen af flere og lettere sager om førstegangsfastsættelse er imidlertid udlignet betydeligt ved iværksættelse af den forstærkede børnesagkyndige indsats efter lov om en fælles indgang og af forældreansvarsloven. Analysen viser, at der i 2007 blev klaget i 5,3% af sagerne vedrørende førstegangsfastsættelser ved møder med sagsbehandler, mens der kun blev klaget i ca. 1% af sagerne ved de tværfaglige møder. I 2008 er forskellen i andelen af klagesager mindsket til henholdsvis 4,3% og 3,2%. Se figuren nedenfor. Figur 8: Andelen af klagesager i forhold til førstegangsfastsættelser i 2007 og ,0 5,3 5,0 4,3 4,0 3,0 3, ,0 1,0 0,9 0,0 Møde med sagsbehandler Tværfagligt møde 17

18 4. VIRKNINGSEVALUERING Mens ovenstående kapitel har sat fokus på, hvilke umiddelbare resultater, der er opnået ved afholdelse af tværfaglige møder, ses der i dette afsnit nærmere på forklaringer på, hvorfor de tværfaglige møder i højkonfliktsager har virket, og under hvilke omstændigheder møderne har gjort en positiv forskel. Afsnittet bygger på de kvalitative beskrivelser af effekterne, der er fremkommet gennem interview med forsøgsordningens referencegruppe bestående af juridiske sagsbehandlere og børnesagkyndige fra statsforvaltningerne samt med to fokusgrupper ligeledes bestående af juridiske sagsbehandlere og børnesagkyndige fra statsforvaltningerne. Først beskrives metodens indhold, hvorefter vi afrapporterer hvordan de enkelte elementer virker i praksis. Der skelnes således mellem forventningerne og udmøntningen i praksis. 4.1 Det tværfaglige møde i højkonfliktsager en kort metodebeskrivelse I forbindelse med evalueringen er der blevet gennemført en forandringsteoriworkshop med referencegruppen bestående af medarbejdere i statsforvaltningen for at præcisere, hvilke elementer i det tværfaglige møde, som kunne forventes at føre til, at de ønskede effekter blev opnået. Forandringsteorien viser, at det tværfaglige møde i højkonfliktsager kan opdeles i tre elementer, som har afgørende betydning for, at det tværfaglige møde skaber resultater: mødets fokus, tværfagligheden samt mødets struktur. Resultaterne opstår i et samspil mellem disse tre elementer og beskrives i det følgende Mødets fokus Omdrejningspunktet i det tværfaglige møde i højkonfliktsager er, at der skal fastholdes et fokus på barnet, frem for på forældrenes indbyrdes konflikt. I forlængelse heraf er det et kerneelement i mødet at foretage en grundig oplysning af sagen, hvor flerfagligheden bringes i spil i forhold til at sikre flere iagttagelsesperspektiver på sagen. Juristen og den børnesagkyndige må udvise respekt for forældrenes følelser og samtidig få afklaret faktuelle oplysninger om sagens forløb. Forældrene har ofte svært ved at adskille emotionelle og faktuelle elementer af konflikten. Flerfagligheden gør det muligt på samme tid at møde forældrene med en psykologisk og en juridisk tilgang og derved bistå forældrene i at adskille følelser og fakta og fastholde fokus på barnets behov. Ligeledes er formålet, at forældrene introduceres til børnesagkyndig viden, som forholdes til den aktuelle sag, således at forældrene kun bliver præsenteret for den viden om barnets udvikling og behov, der er aktuel i forhold til deres eget barn. Dette skal bidrage til, at forældrene selv tager ansvar for at nå til en aftale, eller at forældrene får øget forståelse for, hvordan hensynet til barnet danner grundlag for afgørelsen. Med henblik på at lede forældrene ind på aftalesporet tager det tværfaglige team udgangspunkt i tidligere positive samarbejdsrelationer mellem forældrene, hvor de har formået at indgå aftaler. Det tværfaglige team finder de gode oplevelser og roser forældrene for deres tidligere samarbejdsevner Brugen af tværfagligheden En central kerneaktivitet i det tværfaglige møde i højkonfliktsager er, at flerfagligheden i mødet bidrager til at sikre en grundig oplysning af sagen, samt at den fornødne faglige viden formidles til forældre jf. oven- 18

19 stående. Forudsætningen for et udbytterigt tværfagligt møde i højkonfliktsager er, at det tværfaglige team respekterer hinandens faglighed, har gode samarbejdsrelationer og har en klar rollefordeling under mødet. Hvor den børnesagkyndige har til opgave at sikre børneperspektivet, skal juristen sikre rammerne for drøftelserne og et godt afgørelsesgrundlag. I tillæg hertil er det væsentligt, at det tværfaglige team prioriterer fælles forberedelse forud for mødet. Dette kan bibringe en fælles forståelse af sagen og tvistpunkterne i konflikten samt give mulighed for at drøfte fremgangsmåde. Det er ligeledes centralt, at det tværfaglige team aktivt anvender deres forskellige fagligheder til indbyrdes refleksion og bruger deres uenighed til at belyse forskellige perspektiver i konflikten over for forældrene i mødesituationen. Dette er medvirkende til at belyse psykologfaglige og juridiske refleksioner i forhold til sagen Mødets struktur En kerneaktivitet i dialogen med forældrene er, at det tværfaglige team skaber struktur i dialogen og bidrager til at fastholde barnets perspektiv. Forældrene har som oftest fokus på deres interne konflikt, og teamet må derfor sørge for at understøtte forældrene i at fastholde fokus på barnets behov og barnets situation. En anden kerneaktivitet er, at det tværfaglige team sikrer, at der er taletid til begge forældre, således at begge forældre opnår en følelse af at kunne tilkendegive deres synspunkter og blive hørt i dialogen. Derudover er tydelighed i dialogen en betydningsfuld aktivitet i mødet, idet en enkel og konkret gennemgang af sagen er medvirkende til at sikre forståelse hos forældrene. En klar styring af mødet er med til at fastholde fokus på barnets behov. Ifald juristen og den børnesagkyndige oplever, at forældrenes konfliktniveau gør det svært at fastholde styringen af mødeforløbet, anvendes pauser/time out. Aktiv brug af pauser giver forældrene mulighed for at sunde sig, og teamet får mulighed for at gøre status på udviklingen i mødet. Samtidig er det vigtigt, at juristen og den børnesagkyndige anvender respektfuld tale i dialogen med forældrene, således at forældrene føler sig hørt og forstået. Endelig er en vigtig aktivitet i mødet, at teamet sikrer, at der er en klar afslutning af mødet, hvor forældrene er afklaret med de næste skridt i sagen. Figuren nedenfor viser en grafisk illustration af de aktiviteter (elementer i det tværfaglige møde), der forventes at skabe en række resultater. Figuren viser ligeledes, hvilke resultater og langsigtede effekter, der forventes. I det følgende afsnit ses nærmere på, om resultaterne er opnået. 19

20 Figur 9: Forandringsteori for de tværfaglige møder i højkonfliktsager Aktiviteter Resultater Langsigtede effekter Mødets fokus Adskille følelser og fakta Bedre oplysning af sagen Forholde børnesagkyndig viden til aktuel sag Fastholde fokus på barnets behov Fokus på ressourcer og de gode oplevelser Tværfagligheden Gode samarbejdsrelationer Fælles forberedelse Indgåelse af aftale/midlertidige prøveordninger Afgørelsen er forståelig og meningsfuld for forældrene Forældrene får basal juridisk viden og kendskab til kriterier for afgørelser Begge forældre føler sig hørt af teamet og af den anden part Oplevelse af succes som forældre Holdbare og realistiske aftaler Forældrene tager ansvar for indgåede aftaler Forældrene respekterer og accepterer aftaler/afgørelser Basalt forældresamarbejde Faste rammer for barnet Mulighed for tilknytning til begge forældre Øget trivsel for barnet Klar rollefordeling Gensidig faglig respekt Indbyrdes refleksion Introduktion til nye handlemuligheder Øget forståelse af barnets situation Konfliktniveau reduceres Mødets struktur Klar styring af mødet Taletid til begge forældre Viden om andre støttetilbud Forældrene får viden om og forståelse af barnet Forældre får fokus på behov og ressourcer Respektfuld tale Tydelighed i dialog Mere kvalificeret afgørelsesgrundlag Afledt systemaflastning Aktiv brug af pauser Klar afslutning 4.2 Hvilke langsigtede effekter skaber det tværfaglige møde? Figuren ovenfor viser, at den overordnede langsigtede målsætning med de tværfaglige møder i højkonfliktsager er at øge barnets trivsel. At barnets trivsel øges betyder, at barnet i mindre udstrækning end tidligere befinder sig i en klemme i forældrenes konflikt. Øget trivsel indebærer, at barnet får styrket sit selvværd, får stabile og faste rammer for hverdagen, samt en bedre relation og tilknytning til begge forældre. For at dette sker, skal følgende langsigtede effekter realiseres: Der skabes faste rammer for barnet Mulighed for bedre tilknytning til begge forældre Forældrenes konfliktniveau reduceres. For det første forudsætter en øget trivsel hos barnet, at forældrenes konfliktniveau minimeres. Minimering af konfliktniveauet betyder, at forældresamarbejdet med fokus på barnets behov forbedres i forhold til situationen før mødet. Det understreges, at målgruppen er højkonfliktsager, og forventningerne til de langsigtede effekter må derfor anskues i forhold til realistiske virkninger for målgruppen. Forudsætningen for det reducerede konfliktniveau er, at der skabes et basalt forældresamarbejde med fokus på barnets behov. Dette kan på sigt medføre, at forældrene bliver i stand til at etablere aftaler på egen hånd. Målsætningen er således at forbedre samarbejdsrelationen mellem forældrene i så vid udstrækning, dette er muligt. For det andet forudsætter en øget trivsel hos barnet, at der skabes faste rammer for barnet. Faste rammer for barnet refererer til samværsordninger og forældresamarbejdet om implementeringen af samværet. Ligeledes vil en øget trivsel hos barnet afhænge af, at der skabes mulighed for 20

21 bedre tilknytning til begge forældre, hvor det er hensigtsmæssigt, at barnet har en tilknytning til begge forældre. Forudsætningen for, at der skabes faste rammer omkring barnet er, at der etableres realistiske og holdbare løsninger mellem forældrene, der både tilgodeser barnets og forældrenes behov. At aftalerne er realistiske og holdbare, øger ligeledes sandsynligheden for, at forældrene tager ansvar for indgåede aftaler og efterlever dem. I forlængelse heraf er en langsigtet effekt, at forældrene opnår større respekt for de afgørelser, der træffes i sager, hvor aftaler ikke er mulige. Ligeledes er en forudsætning for de faste rammer omkring barnet, at forældrene får fokus på egne ressourcer i forhold til samværet og opnår forståelse af barnets behov. Dette er tæt forbundet med, at forældrene opnår større forståelse for deres barns situation og deres eget indbyrdes forhold. Endelig er det forventningen, at de tværfaglige møder i højkonfliktsager vil medføre en afledt aflastning af de offentlige institutioner, som følge af mindsket konfliktniveau mellem forældrene og barnets øgede trivsel, idet mange offentlige instanser er involveret i højkonfliktsager, såsom kommunen, PPR, praktiserende læger, børnepsykiatrisk afdeling mv. Der anvendes således store mængder af offentlige ressourcer på symptombehandling i højkonfliktsager, uden at dette er virkningsfuldt. I det følgende oplistes de forventede umiddelbare resultater af de tværfaglige møder i højkonfliktsager. Det skal dog indledningsvist siges, at det ikke i denne midtvejsevaluering er muligt at foretage konklusioner på alle de ønskede resultater, da hele evalueringens datagrundlag ikke er indsamlet og derfor ikke kan indgå i midtvejsanalysen Hvilke umiddelbare resultater skaber de tværfaglige møder i højkonfliktsager? Forudsætningen for at der skabes faste rammer omkring barnet er, at forældrene indleder et bedre forældresamarbejde, hvilket starter med gennemførelse af et tværfagligt møde. Konfliktniveauet mellem forældrene kan være så højt, at gennemførelsen af mødet er et resultat i sig selv. I forlængelse heraf er et efterstræbt resultat, at flest mulige møder fører til indgåelse af aftale/midlertidige prøveordninger mellem forældrene. Som det er fremgået af ovenstående afsnit, viser analysen af aktivitetstallene fra statsforvaltningerne, at de tværfaglige møder i højkonfliktsager fører til en højere forligsprocent i ændring/ophævelse/afslagssager end sager med en sagsbehandler alene. Uanset om det tværfaglige møde i højkonfliktsager følger aftalesporet eller afgørelsessporet, vil der være en række processuelle resultater, som skal opnås for at understøtte de langsigtede effekter. For det første er forudsætningen for, at forældrene accepterer og respekterer aftaler og afgørelser, at forældrene i det tværfaglige møde i højkonfliktsager opnår en basal juridisk viden om reglerne på samværsområdet. Denne basale juridiske viden skal sikre, at forældrene får kendskab til kriterier for afgørelser, således at afgørelsen fremstår forståelig og meningsfuld for forældrene, da dette er en forudsætning for, at forældrene på sigt accepterer og respekterer afgørelsen. For det andet er det en forudsætning, at begge forældre føler sig hørt af teamet og af den anden part. Dette er medvirkende til, at forældrene får en oplevelse af succes som samarbejdende forældre, trods deres indbyrdes konflikt. I forlængelse heraf er det ligeledes vigtigt, at forældrene gennem mødet bliver introduceret for nye handlemuligheder i kontakten 21

22 til hinanden og i deres indbyrdes samarbejde om barnet. Dette kan dreje sig om konkrete råd om håndtering af situationer vedrørende barnet, der kan give anledning til konflikt. For det tredje skal forældrene gå fra mødet med en større indsigt i deres barns perspektiv. Ambitionen er således, at forældrene opnår en dybere indsigt i deres barns behov, og hvordan deres aftaler er med til at støtte barnets trivsel. Ligeledes er det ambitionen, at forældrene på et mere generelt plan opnår indsigt i, hvad børn evner at forholde sig til på forskellige alderstrin. Det er væsentligt, at det for forældrene bliver tydeligt, i hvilket omfang de bør inddrage barnet i deres indbyrdes konflikt, samt hvilke konsekvenser dette kan have for barnet. Endelig skal forældrene gå fra mødet med viden om andre støttetilbud i kommunen, der kan støtte barnet eller forældrene igennem samlivsbruddet. Sigtet er således også i en bredere sammenhæng at sikre forældrene bedre handlemuligheder med barnets behov i fokus. Dialogen og den indledende forandring, der skabes hos forældrene, gør endvidere, at der skabes et mere kvalificeret afgørelsesgrundlag. Midtvejsevalueringen viser, at medarbejdere på tværs af statsforvaltningerne mener, at de tværfaglige møder i højkonfliktsager fører til en række af de ønskede umiddelbare resultater. I det følgende beskrives, hvordan aktiviteterne (dvs. mødets fokus, tværfagligheden og mødets struktur), fører til resultater. 4.3 Virkningen af mødets fokus på barnet Midtvejsevalueringen viser entydigt, at medarbejdere i alle statsforvaltninger er meget tilfredse med de tværfaglige møder i højkonfliktsager og mener, at en af det tværfaglige mødes helt klare forcer er, at det styrker fokus på barnet og mindsker konfliktniveauet. Fokusgrupper og interview viser, at oplevelsen er, at de børnesagkyndige har succes med at fastholde fokus på barnet og sammen med juristen forholde den børnesagkyndige viden til den aktuelle sag. Oplevelsen er, at den børnesagkyndige får forældrene til at sætte barnets behov i centrum frem for deres egne behov. Når medarbejderne lykkes med at få beskrevet det enkelte barn og dets behov, er det medvirkende til, at forældrenes fokus fjernes fra, hvad man juridisk kan have ret til, til hvad der er til barnets bedste. Samtidig oplever medarbejderne, at de børnesagkyndige har mere autoritet over for forældrene i forhold til at udtale sig om barnets behov. Vurderingen er, at de børnesagkyndige har et andet afsæt end juristerne for at udtale sig om, hvad der er bedst for barnet. Den faglige autoritet betyder, at forældrene lytter til, hvad den børnesagkyndige siger om barnets behov. Vurderingen er, at forældrene oplever den børnesagkyndige som meget autentisk og overbevisende i forhold til spørgsmål vedrørende barnets bedste. Medarbejderne oplever, at den børnesagkyndiges vurdering er med til at sikre, at barnets perspektiv kommer i centrum, så der træffes en aftale, som er til barnets bedste, og at juristerne sikrer rammerne for drøftelserne og kvalificerer afgørelsesgrundlaget. Ifølge medarbejderne er det gensidigheden i det tværfaglige samarbejde, som øger kvaliteten i sagsbehandlingen og medvirker til bedre og mere holdbare løsninger. En anden styrke ved afholdelse af de tværfaglige møder i højkonfliktsager er ifølge medarbejderne, at sagerne bliver bedre belyst end ved andre mødeformer. Det skyldes, at sagerne belyses fra både et juridisk og 22

RAPPORT EVALUERING AF TVÆRFAG- LIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER

RAPPORT EVALUERING AF TVÆRFAG- LIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER Til Familiestyrelsen Dokumenttype Afsluttende rapport Dato November 2009 RAPPORT EVALUERING AF TVÆRFAG- LIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER 2 EVALUERING AF TVÆRFAGLIGE SAMVÆRSMØDER I HØJKONFLIKTSAGER

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne J.nr.: 2010-7200-00008 Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne 1. Baggrund Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

Hjemviste samværssager

Hjemviste samværssager Ankestyrelsens gennemgang af Hjemviste samværssager December 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Generelt om Ankestyrelsens prøvelse 4 3 Vurdering af sagsoplysningen 6 3.1 Sagsoplysningens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

INDSATSEN OVERFOR SÆRLIGT UDSATTE BØRN

INDSATSEN OVERFOR SÆRLIGT UDSATTE BØRN Retsudvalget REU alm. del - Bilag 156 Offentlig INDSATSEN OVERFOR SÆRLIGT UDSATTE BØRN -----FORÆLDREMYNDIGHED SAMVÆR Statsamtet Ribe, december 2004 Statsamtet Ribe Bøge Allé 2 6760 Ribe tlf. 76 88 66 66

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste

Læs mere

Udkast til Vejledning om samvær

Udkast til Vejledning om samvær Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til Vejledning om samvær 1. Indledning 2. Sagens start i statsforvaltningen 2.1.

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

UDVIKLING I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER. Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016

UDVIKLING I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER. Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016 Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 289 Offentligt UDVIKLING I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016 MIT OPDRAG: HVAD ER STATE-OF-THE-ART? Hvad kan vi ud fra

Læs mere

BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn

BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d. 19.5.16 Præsentation af mig og mit speciale og fokusgruppeinterviewets temaer - jeg har brug for at lære en masse af jer om jeres arbejdsområde

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Høringssvar modtaget 20-09-13. Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde

Høringssvar modtaget 20-09-13. Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde Høringssvar modtaget 20-09-13 Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde Kontaktperson Gitte Rasmussen Rådhusbuen 3 4000 Afgivet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II Ministeren for

Læs mere

Forandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner

Forandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner Forandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner Formål 1. Underretning sikre at alle indkomne underretninger bliver sagsbehandlet ens og hurtigt på et højt fagligt niveau Aktiviteter Alle

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

RESULTATER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN

RESULTATER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN ODSHERRED Til KOMMUNE Odsherred Kommune RESULTATER FRA Dokumenttype Kommunespecifik rapport Dato Oktober 2016 ODSHERRED KOMMUNE RESULTATER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forældrerådgivningen Skole og Forældre

Forældrerådgivningen Skole og Forældre 2013 Forældrerådgivningen Skole og Forældre ÅRSRAPPORT 2013 SKOLE OG FORÆLDRE Kvægtorvsgade 1, 1710 Kbh. V. Indhold Forord... 2 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 2 Hvem henvender sig

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere