pædagogik fra 1930 til 1990'erne og den musikpædagogiske forskning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pædagogik fra 1930 til 1990'erne og den musikpædagogiske forskning."

Transkript

1 Specialer 1992 Ole Breidahl: Lutten og Bach Louise Gry Adrian: Da1croze-rytmikken i Tyskland. Peter Sander Andersen: Fartein Valens motetter. Kristian Bennike & Berit B. Madsen: Karneval på Trinidad - set i et musikalsk perspektiv. Inger Lokjær Faurdal: Pauline Hall ( ). Komponist og overgangs kvinde i norsk musikliv. Dorrit Vejen Hansen & Tine Bagger Sørensen: Hilda Sehested ( ). En dansk komponists liv og musik. Sven-Erik Holgersen: Hvad betyder musikpædagogik? Danske musikskolers pædagogik fra 1930 til 1990'erne og den musikpædagogiske forskning. Jakob Jensen: Hip-Hop og Rap. Bo Tovby Jørgensen: Flamencoen og det borgerlige samfund. Bo Thaysen Lerche: Franz Adolf Syberg med særligt henblik på hans orgelmusik. Lotte Melchior: Sefardiske sange. Sange i den spansk-jødiske tradition. Morten Michelsen: Autenticitetsbegrebets historie specielt med henblik på dets status i rockmusikkens æstetik. Dorthe Barsøe Olsen: Savage Rose gennem 25 år. Morten Skjoldan Petersen: Mozartforskningen - Mozartværket. En vurdering af tendenser i den nyere Mozartforskning belyst i to afsnit om Mozarts tidlige symfonier og»tryllefløjtem. Gitte Broo Sørensen: Aretha Franklin. En undersøgelse af hendes liv og karriere, pladeproduktion, stilistiske udvikling og sangteknik. 113

2 Resumeer af udvalgte specialeafhandlinger Louise Adrian: Dalcroze-rytmikken i tyskland: historie) udformning) kritik. Specialet behandler det rytmisk musikalske opdragelsessystem, RMO, som schweizeren Emile Jaques-Dalcroze grundlagde i starten af dette århundrede. Grundideen var og er, at kroppen kan bruges som udgangspunkt for al indlæring og mental udvikling. Hans system er ikke kun et historisk fænomen, men er siden praktiseret, udviklet og fornyet i mange lande. Specialet koncentrerer sig om den selvstændige skole, som RMO danner, og definerer og beskriver den som et pædagogisk arbejdsredskab, der kan bruge spå mange forskellige felter. Specialet er inddelt i 3 hovedafsnit. Første afsnit giver en karakteristik af E.J, Dalcroze og af hans inspirationskilder, mål og midler samt af fagets historiske udvikling. Andet afsnit går dybere ind i beskrivelsen af den rytmiskmusikalske opdragelsesmetode og dens vidtrækkende effekt på områder som musik, sprog, begrebsdannelse og personlighedsudvikling. Der er anført enkelte praktiske eksempelr til konkretisering. Desuden beskrives rytmikuddannelsen og de aktuelle og potentielle arbejdsfelter for rytmiklærere. Sidste afsnit redegør for den interne og eksterne kritik, der har været rejst mod RMO, en kritik, der bl.a. bunder i, at faget har svært ved at kombinere dyrkelsen af sit spontane og improvisatoriske element med systematik og teori. Motivet til at vælge den tyske Dalcroze-rytmik som forskningsobjekt har været, at jeg under min 4-årige rytmikuddannelse i Danmark ofte er stødt på uklarheder i den begrænsede faglige litteratur og at jeg har savnet en bred og omfattende diskussion af rytmikkens mål og midler. Tyskland har fra begyndelsen været Dalcroze-rytmikkens egentlige fædreland. Det er derfor dens tyske udvikling og profil, der bliver forfulgt, beskrevet og 115

3 diskuteret på baggrund af den store tyske faglitteratur. Faget har siden 20'erne været anerkendt i Tyskland som hovedfag på konservatoriernes pædagogiske linier. Faglitteraturen (monografier og tidsskriftsartikler), der ikke foreligger på dansk, er fremskaffet ved en studierejse til 5 forskellige tyske konservatorier. Ole Breidahl: Lutten og Bach. I Johann Sebastian Bachs samlede værk forbindes lutten med 10 værker: BWV og 1006a (7 soloværker), BWV 198 (Trauerode), BWV 244b (arien I>Komm suf3es Kreuz(,) og BWV 245 (arien I>Betrachte meine Seel'(,). Denne specialeafhandling beskæftiger sig med ].S. Bachs lutmusik set i lyset af den europæiske lutmusiktradition. Behandlingen falder i fire hovedafsnit kaldet A: Introduktion (3 s.), B: Tilgangsveje (58 s.), C: Bachs solomusik for lut (41 s.) og D: Signalement af musikken (25 s.). I A præsenteres værkerne, og de mest iøjnespringende problemstillinger ridses op: Hvorfor lader navnlig solo-musikken sig så vanskeligt spille på samtidens lut? Er musikken måske ikke komponeret for lut? B: behandler først den 13-korede baroklut omfattende en instrumentbeskrivelse, en indføring i fransk luttabulatur (benyttes ikke af Bach), og en gennemgang af udviklingshistorien fra 4koret middelalderinstrument. Herefter følger lutmusikkens historie fra ca (første tabulaturer) til dens ophør ca Til slut et rids af den rige luttradition i Leipzig, hvor det meste af Bachs lutmusik er blevet til. I I>Lutklaveret(, undersøges dette cembaloagtige instrument med tarmstrenge ud fra originale kilder. Afhandlingen deler ikke det udbredte synspunkt, at meget af lutmusikken er skrevet for lutklaver. B afsluttes med et biografisk kapitel om Bachs forhold til lutten. Her omtales flere lutspillere, som hans lutmusik kan være tiltænkt, f.eks. lutvirtuosen S.L. Weiss. C: Efter omtale af de mange forskellige notationsmåder, som optræder i kilderne til Bachs lutmusik, behandles sololut-værkerne enkeltvis med fokus på hovedkilderne, værkernes datering og ægthed og instrumentproblematikken samt mere værkspecifikke problemer, f.eks. problemerne omkring rekonstruktionen af originalversionen til BWV 997 og C afsluttes med en diskussion af de mulige løsninger på de spilletekniske problemer: omstemning (scordatura) eller ændringer i forhold til nodeteksten. 116

4 I D undersøges musikken ud fra forskellige synsvinkler. I»Selve musikkem foretages en analyse af BWV 997, 1. sats, der afslører musik af høj musikalsk standard. I næste kapitel sammenlignes med Bachs klavermusik (mange lighedstræk), cellomusik og violinmusik (BWV 995, 1000 og 1006a er bearbejdelser heraf) og gambemusik (»Komm slibes Kreuz«opføres normalt med gambe). For at belyse forholdet til samtidens lutmusik inddrages tabulaturkilderne til BWV 995 og 997 som eksempler på samtidige lutenisters interpretation af Bachs noder. De mange afvigelser viser, at Bach ikke selv kan have været lutenist. I sidste kapitel viser en skitseagtig stilistisk sammenligning med musik af Weiss' til gengæld en række væsentlige lighedstræk. Inger Lokjær Faurdal: Pauline Hall ( ). Komponist og overgangskvinde i norsk musikliv. Pauline Hall var en meget aktiv person, idet hun både var komponist, musikanmelder og medstifer af og formand for foreningen»ny Musikk«. I mit speciale har jeg dog valgt at koncentrere mig om Pauline Halls virke som komponist, fordi hun a) først og fremmest følte sig som komponist, b) i høj grad kom til at repræsentere internationalismen i det norske musikliv, der indtil langt op i 1950'erne var præget af nationalisme, og c) som kvindelig komponist formidlede overgangen mellem l800-tallets kvindelige norske komponister, som komponerede værker beregnet til opførelse indenfor den borgerlige intimsfære, og nutidens kvindelige komponister i Norge, der arbejder i den offentlige sfære. Specialets opbygning: Kapitel l. giver en oversigt over problemformulering og kildesøgning. I kap. 2 bliver to nyere patriarkatsteorier introduceret, og anvendelsen af begrebet overgangskvinde i forbindelse med Pauline Hall forklares. Kap. 3 beskriver, hvordan det musikalske patriarkat i Norge fungerede fra ca til ca. 1920, idet musikkens plads i pigeopdragelsen, kvinders musikalske arbejde og samtidens syn på kvindelige komponister belyses nærmere. I dette kapitel bringes også en undersøgelse af de kvindelige norske komponisters adgang til de økonomiske ressourcer, der fik betydning for bl.a. Pauline Halls uddannelsesmuligheder. Kap. 4 giver en orientering om de musikalske strømninger i Norge i første halvdel af det 20. årh. Der gøres rede for nationalistiske, impressionistiske og neoklassiske strømninger. Desuden placeres Pauline Halls musik i forhold til det norske musikliv generelt, og det fremgår, at hun var yderst internationalt orienteret og kæmpede imod den natioanle retning i norsk 117

5 musikliv, der efter hendes mening medførte stilstand. Kap. 5 er et biografisk kapitel, der på gurndlag af koncertanmeldelser og uddrag af Pauline Halls korrespondance danner baggrund for en senere vurdering af Pauline Halls kompositioner og liv som komponist. Kap. 6 indeholder analyser af tre udvalgte værker, der viser, at Pauline Hall som komponist gennemgik en udvikling fra senromatisk stil til impressionisme for tilsidst at skrive i en neoklassisk stil. Kap. 7 giver en vurdering af Pauline Halls liv som komponist, og der argumenteres for, hvordan det har påvirket hendes produktion og liv som komponist, at hun var overgangskvinde, kvindelig komponist og inspireret af internationale musikretninger. Sven-Erik Holgersen: Hvad betyder musikpædagogik? Danske Musikskolers pædagogik fra 1930 til 1990'erne og den musikpædagogiske forskning. Specialet falder i 4 kapitler, idet kap. l om musikpædagogiske metoder og kap. 2 om musikskolernes organisatoriske forhold i 1990'erne fungerer som afsæt for kap. 3 om kognitive teorier og det konkluderende kap. 4, der tillige rummer en vision om en opvækst med sammenhængende musikundervisning fra fødslen til musikuddannelsernes højeste niveau. Kap. l beskriver og diskuterer i kortfattet form nogle af de mest udbredte musikpædagogiske metoder, der har været anvendt i danske musikskoler i deres relativt korte historie fra 1930'erne til idag. Beskrivelsen tager udgangspunkt i folkemusikskole-bevægelsen, der var inspireret af den tyske Fritz JOdes arbejde med korsang og hørelære efter tonika-d 0- metoden; herefter behandles Jaques-Dalcroze metoden, som blev introduceret i Danmark af Gerda Alexander og udviklet under navnet Rytmisk Musikalsk Opdragelse af Gerda von Biilow; endvidere behandles samarbejdet mellem Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensen (jazz-pædagogik) og - som de mest udbredte metoder i musikskolesammenhæng - Orff-pædagogik (især Minna Ronnefeld), Kodaly-pædago gik (især Axel Svitzer og Inge Marstal) og Suzuki-pædagogik (især Tove Detrekoy). Endelig nævnes folkemusikkens og den rytmiske musiks betydning for musikskolerne s pædagogik. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning i skemaform, der gør det muligt at vurdere de beskrevne metoder på baggrund af sammenlignelige pædagogiske karakteristika. Kap. 2 indeholder en kortfattet beskrivelse af musikskolernes organisatoriske forhold, herunder deres udbredelse og økonomiske vilkår navnlig efter musikskolelovens ikrafttræden i

6 Kap. 3 focuserer på kognitive teorier, der anvendes såvel beskrivende som foreskrivende i forhold til den pædagogiske praksis. Hjernemodeller kan beskrive fænomener som bl.a. opmærksomhed,»zonen for elevens nærmeste udviklng«og æstetisk sans.»multiple intelligence-teorien«, der er udviklet under Project Zero på Harvard Univ. (Howard Gardner) og i Danmark videreudviklet under navnet»kompetence-teorien«af en kreds af forskere (først og fremmest neurologen Kjeld Fredens, Århus) står centralt i specialets argumentationer. Endvidere inddrages aspekter fra andre fagområder som (reform-) pædagogik, (neuro)psykologi, sociologi, filosofi og lingvistik til støtte for de kognitive teoriers pædagogiske anvendelighed. Teorierne i kap. 3 er belyst med mange eksempler fra msuikpædagogisk praksis. Kap. 4 konkluderer, at musikpædagogikken i Danmark i vort århundrede har udviklet sig fra at være et rent æstetisk anliggende - hvor midlet var indøvelse af den borgerlige musikkulturs repertoire, og målet var at vedligeholde denne kultur som en vigtig samfundsbevarende faktor - til i stigende grad at blive et alment dannelsesfag i en langt bredere betydning: når vi forholder os medskabende til vores omverden, skaber vi samtidig os selv. En kvalitativ vurdering af musikundervisning som pædagogisk fænomen søger at vise, hvilken betydning musikundervisning kan have for vores almene udvikling og holdningsdannelse, for vores individuelle livskvalitet og for vort samfund. Forfatteren peger på en række områder, hvor den kvalificerede musikundervnings betydning er specifik fx. ved udviklingen af æstetisk sans, kritisk sans og evnen til at forvalte sig selv; som støtte ved udvikling af sprog og visse færdighedsfag samt personlighedsvariabler som sociale, emotionelle og intellektuelle egenskaber, idet rytme er det enhedsskabende fænomen. Lotte Melchior: Spefardiske sange. Sange i den spansk-jødiske tradition. Da jøderne i år efter flere hundrede års blomstende sameksistens med både kristne og muslimer - blev udvist af Spanien, tog de den tids sange med sig. De sefardiske jøder - som efterkommerne af de spanske jøder kaldes - spredts rundt om middelhavet; nogle tog sydpå over Gibraltar-strædet og bosatte sig i Nordafrika, andre tog vestpå til Portugal og senere op igennem Europa, men de fleste bosatte sig i landene omkring det østlige middelhav. Fælles for dem alle er, at de både har bibeholdt sproget, ladino (gammelkastiliansk iblandet hebraiske ord), og 119

7 sangene, som derfor kaldes»sefardiske sange«. Disse sange var hovedsagelig romancer og ballader, der fortalte om historiske konger, helte og riddere. Men også sange med bibelske emner indgår i repertoiret, samt kærlighedssange, sange om hor, incest, og om forførende eller forførte kvinder. Man støder desuden på børnesange, vuggesange og sange med direkte kristne emner. Sidstnævnte sange er en del af det sefardiske repertoire, eftersom jøderne også har holdt dem i live i deres eksil. Endvidere kan man se på repertoiret som sådan, at der ikke er noget specielt jødisk ved emnerne. En undtagelse herfra er dog de mange sange der lægger sig op ad livs cyklus begivenheder såsom omskærelse, barmitzvah (jødiske drenges 'konfirmation'), bryllup og dødsfald. Musikalsk kan man dele de sefardiske sange op i to hovedgrupper; to grupper, der naturligt er adskilt af middelhavet: l) Den marrokanske stil (Nordafrika) 2) Den orientalske stil (Grækenland, Tyrkiet, Balkan) De nordafrikanske sange (den marrokanske stil) anses af musikologer for at være den mest oprindelige og bedst bevarede, først og fremmest p.g.a. den geografiske nærhed til Spanien. De sange der bliver sunget i landene omkring det østlige middelhav, er derimod gennem tiderne blevet påvirkede af lokale musikalske elementer p.g.a. den store afstand fra Spanien og har derfor fået et mere orientalsk præg. Både sproget og melodierne er således gennem 500 år blevet gradvist ændret. Overalt hvor der bor sefardiske jøder har mødre sunget sangene for deres børn, som igen har sunget dem for deres børn. Det var først i starten af dette århundrede at forskere begyndte at skrive sangene ned og interessere sig for alle de forskellige versioner der findes. Jeg har i mit speciale lagt vægt på de forskellige fremførelsesmuligheder af de sefardiske sange. Der findes idag utallige indspilninger af sangene takket være de sefardiske jøders stærke identitetsfølelse, så frygten for at en kulturrigdom skal gå i glemmebogen er lykkeligvis gjort til skamme. Morten Skjoldan Petersen: Mozartjorskningen - Mozartværket. En vurdering af tendenser i den nyere Mozartjorskning belyst i to afsnit om Mozarts tidlige symfonier og l) Tryllefløjten«. Specialeafuandlingen falder i to hovedafsnit om nogle værker af W.A. Mozart fra henholdsvis starten og afslutningen på hans virke. I det første afsnit (Forveksling) er mit udgangspunkt Anna Amalie Aberts forvekslingsteori, der fremkom i 1964, om de to såkaldte Lambachsymfonier. 120

8 Mine analyser af disse symfonier former sig som en kritik af grundlaget for hendes kvalitetsdom: Hendes umodificerede anvendelse af den musikteoretiske fagterminologis (herunder ikke mindst formlærerens) generaliseringer forekommer uegnede som grundlag for vurderingen af personlig stil. Samtidig er analyserne mit forsøg på at demonstrere en alternativ, subjektivt kombinerende metode i autenticitetsspørgsmål, hvor stil analysen ligeledes prioriteres højt. Herefter påpeger jeg med inddragelse af blandt andet de øvrige tidligste symfonier (afslutningsvis også den msikre«såkaldte Odense-symfoni) samt diskussionen om forholdet mellem far og søn Mozart, hvordan man i de følgende år enten næsten resignerede over for muligheden for at anvende stilanalysen i forbindelse med autenticitetsproblemer, og i stedet kastede sig over den kildekritiske indfaldsvinkel, eller, som Jan LaRue, udviklede en objektiv, statistisk stilanalyse. Kendetegnende for begge er det statiske, informative udgangspunkt: Mozart eller ikke Mozart? Denne neopositivistiske, ensidigt empiriske forskning har ikke løst problemerne, og i specialet foreslår jeg den erstattet af den subjektivt kombinerende metode, der vil sikre en nødvendig udvidelse af perspektivet til i højere grad at være dynamisk, fortolkende i musikhistorisk forstand. I det andet hovedafsnit (Forvandling), konkluderer jeg blandt andet på baggrund af en sammenlignende analyse af det indledende larghettoafsnit fra den første af Nattens Dronnings to arier og Paminas arie )}Ach, ich fiihl's«, at Schikaneders libretto lader de samme kræfter råde, som styrer musik (ikke mindst Mozarts) som kunstart betragtet: Forvandlingen er i sig selvet grundelement, der med en egen styrke finder udtryk for eksistensens ofte modsætningsfyldte karakter. I nogle eksempler argumenterer jeg for, at det netop er den dimension der mangler i den nyere tids forsøg på at rehabilitere Schikaneders tekst. Jeg sammenfatter problemet i specialets afsluttende kapitel. Vor tid kræver data, dokumentation, information i en mængde, der historisk set er enestående. Inden for musikforskningen anvendes enorme menneskelige og økonomiske ressourcer på leksikale udgivelser. Men tendensen er ofte uforenelig med fortolkning, hvadenten vi tænker på )}Tryllefløjten«eller på den musikalske fortolkning, som stilanalysen burde repræsentere. I erkendelse af, at et kunstværks værdi sjældent hænger sammen med stringens i videnskabelig forstand, må vi acceptere en risiko for forveksling både i autenticitetsspørgsmål og i operafortolkning. 121

9 Tine Bagger Sørensen og Dorrit Vejen Hansen: Hilda Sehested ( ). En dansk komponists liv og musik. Specialet handler om den danske komponist Hilda Sehested, som blev født og voksede op på godset Broholm på Fyn. Hilda Sehested var en produktiv komponist og aktiv i det danske musikliv. Hun fik mange af sine værker opført, både ved private og ved offentlige koncerter. Hilda Sehested komponerede ofte for utraditionelle instrumentkombinationer (f.eks.,>suite for Kornet og Strygere«(1906) eller,>fynske Billeder«for klarinet, violoncel og klaver (1920)), men også for orkester. Desuden komponerede hun en opera,>agnete og Havmanden«. Operaen blev antaget til opførelse på Det Kgl. Teater, men blev af forskellige årsager aldrig opført. Hilda Sehested, som i øvrigt hørte til kredsen omkring Carl Nielsen, døde i Specialet er delt i to hoveddele: en biografisk del og en analytisk del. Desuden indeholder specialet en konklusion, som foruden den endelige sammenfatning indeholder kapitlet,>vores vurdering af Hilda Sehesteds musik set i forhold til hendes samtids reception af den.«første del, biografien, bygger på breve fra familien Sehesteds brevarkiv (Rigsarkivet). Biografien inddeler Hilda Sehesteds liv i tre perioder: Barndom og opvækst på Broholm, , overgangsperioden i København, og perioden fra 1900 til komponistens død i Biografien indledes med et kort afsnit, der giver en beskrivelse af kvindens vilkår og synet på kvinden i det 19. århundrede. Den analytiske del består af to dele: et kassettebånd med en professionel optagelse af en koncert med værker af komponisten samt en traditionel analysedel. Værkerne, der blev opført ved en koncert på Musikvidenskabeligt Institut, arrangeret af specialets forfattere, danner baggrund for specialets analyser. Værkerne,>Sonate for Pianoforte«(1898),,>Sange med Klaver«(1907) og,>suite for Fløjte og Klaver«(1927) strækker sig tidsmæssigt fra Hilda Sehesteds ungdomsår frem til blot ni år før hendes død. Det har været hensigten dels at give et indtryk af Hilda Sehested som sangkomponist, dels at give et indtryk af hendes stilistiske udvikling fra det senromantiske (,>Sonate for Pianoforte«) til en mere moderne stil præget primært af Debussy og impressionismen (,>Suite for Fløjte og Klaver«). Kassettebåndet er vedlagt specialet. Hilda Sehested slog ikke markant igennem som komponist hverken i hendes samtid eller i eftertiden, men hun opnåede dog alligevel - til for- 122

10 skel fra så mange andre kvindelige komponister ~ at blive en respekteret og anerkendt komponist, mens hun levede. Musikanmeldere og -skribenter respekterede hendes talent og dygtighed og accepterede hendes ~ for en kvinde ~»utraditionelle" valg af erhverv. Hilda Sehested viste, at det var muligt, trods biologisk køn og en traditionel pige-/kvindeopdragelse, at overskride nogle grænser og blive respekteret som en seriøs komponist af offentligheden. 123

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2007 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Inge Marstal Hørelære i Koret

Inge Marstal Hørelære i Koret Inge Marstal Hørelære i Koret Gitte Chren Music Mind Games i Koret Doris Kjærgaard Inspiration til Korprøven Mandag d. 14. sept. kl. 12.30-17.30 i Margrethekirken i Aalborg Tirsdag d. 6. okt. kl. 10.00-14.30

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2012/2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole stx Musik C Lars Petersen Gede 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/ 21. januar 2016 Kultur og fritidsudvalget Københavns Kommune Vedr. Ansøgning fra Danmarks Underholdningsorkester til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune. INTRODUKTION Danmarks Underholdningsorkester

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Vi rytmede vi sang vi dansede

Vi rytmede vi sang vi dansede Vi rytmede vi sang vi dansede da Grethe Agatz startede den rytmiske musikopdragelse i børnehaverne Anden udvidede udgave Dansk Pædagogisk Historisk Forening 2003 1 Vi rytmede vi sang vi dansede da Grethe

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde

Læs mere

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2014 - juni 2017

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2014 - juni 2017 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2014 - juni 2017.

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2014 - juni 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab. STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Erik W. Pedersen Livet vil os kun det bedste Som indehaver af flere verdensrekorder, i forskellige

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.

Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public. Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2.

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

Musik på Tværs 20.11.16 26.11.16 ASKOV HØJSKOLE

Musik på Tværs 20.11.16 26.11.16 ASKOV HØJSKOLE Musik på Tværs 20.11.16 26.11.16 ASKOV HØJSKOLE Søndag d. 20. november 15.00 17.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe og boller i spisesalen 17.00 Rundvisning med højskolelærer Ulla Henningsen du hører lidt

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

!! !! PRESSEMEDDELELSE JANUAR 2015. Blæsere puster liv ind i den understøttende undervisning Hvordan favner man nye begreber som Åben Skole og Understøttende Undervisning, som den nye Folkeskolereform

Læs mere

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SRP-Inspiration: Hvad er problemorienteret projektarbejde? Tinne Hoff Kjeldsen Institutfor matematiskefag

SRP-Inspiration: Hvad er problemorienteret projektarbejde? Tinne Hoff Kjeldsen Institutfor matematiskefag Ungdommens Naturvidenskabelige Forening SRP-Inspiration: Hvad er problemorienteret projektarbejde? Tinne Hoff Kjeldsen Institutfor matematiskefag Københavns Universitet 17. oktober 2015 Ungdommens Naturvidenskabelige

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere