lertid fiere studier som viser at reproduserbarheten blant patologer ved histologisk vurdering av CIN ikke er optimal (22-24).

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lertid fiere studier som viser at reproduserbarheten blant patologer ved histologisk vurdering av CIN ikke er optimal (22-24)."

Transkript

1

2 Sammenfatuing av resultatene fra de inlduderte studiene indikerer at IIPV RNAtesting er mer spesifikk enn HPV DNA-testing, men cytologi har høyest spesifisitet. Foreløpige resultatene viser altså at cytologi har høyest spesifisitet også i ell sekundærscreen ingssi tuasjon. Dette er det viktig å undersøke nærmere i prospektive randomiserte kontrollerte studier. Når det gje/der sensitivitet ser det ut til at både 1-11W RNA-testing og HPV DNA-testing har høyere sensitivitet enn cytologi, rnen DNAtesting har høyere sensitmtet enn RNA-testing. Internasjonale studier har også vist at HPV DNA-testing er mer sensitiv enn cytologi for å detektere høygradige celleforandringer (12;20). Bascrt på resultater fra den ene studien som vl har inkludert, ser det ut til at cytologi har høyest spesifisitet. I en primærsereening er det vesentlig å kunne utelukke sykdom med høy grad av sikkerhet, dvs å ha en så lav andel falske negative som mulig.. Det norske sereen ingsprogrammet anvender cytologi som primærsereening. Tester som har dårligere sensitivilet enn cytologi vil være lite egnet å bruke i en primærsereeningssituasjon. Kunnskapssenteret har tidligere vurdert HPV-DNA-tester og konkludert med at HPV-DNA-tester var mer sensitiv, meu mindre spesifikk enn cytologi (12). Kun en av de inkluderte studiene sammenlignet IIPV-RNA og DNA-tester med cytologi (17). denne studien var det rapportert høyere sensitivitet for RNA-tester og DNA-tester sammenlignet med eytologi. HPV RNA-tester hadde sammenlignbar spesifisitet med cytologi, mens FIPV DNA-tester hadde lavest spesifisitet. I en sekundærscreeningssituasjon er det viktig å ha en tmt med høy spesifisitet for å kunne fastslå risiko for sykdom med høy grad av sikkerhet. Dersom det viser seg at IIPV-RNA-testen har høyere spesifisitet enn DNA-testen vil det være gunstig I en sekundtersereenin&ssituasjon. lertid fiere studier som viser at reproduserbarheten blant patologer ved histologisk vurdering av CIN ikke er optimal (22-24). Ved vurdering av studiekvalitet har vi lagt vekt på at testene ble tolket navhengig av hverandre og at et tilfeldig og representativt utvalg av pasientene testes. Vi har derfor ikke oppsummert resultatene fra to av studiene (18;19). Disse studiene inkluderte pasienter som fikk dlagnosene ASCUS, LSIL og I ISIL i en primærsereeningssituasjon. Som en del av primærscreeningen ble de testet med 1-IPV DNA og IIPV RNAtest. Histologisk undersøkelse ble utført på et senere tidspunkt (i løpet av en 2 års periode) og vi kjenner dermed ikke sann diagnose ved tidspunktet HPV testene ble utført. HPV mrna-testen Pre Tect HPV Proofer detekterer de fem høyrisiko HPV typene IIPV 16, 18,31, 33 og 45 som er mest vanlige i livmorhalskreft (7). APTIMA HPV assayet detekterer 14 høyrisiko I-IPV typer, men vi mangler sammenliknende data for å kunne si om dette vil utgjøre forskjeller for testenes diagnostiske egenskaper. Målet for masseundersøkelsen mot livmorhalskreft er å redusere insidens og døde- /ighet av livmorh alskreft. Det er derfor å hape at en test som brukes i screening vil ha en effekt på insidens og dødelighet på lang sikt og evne til å påvise forstadier til kreft på kort sikt. Foreløpig finnm det ingen data på effekt av HPV-testing på insidens og døde/ighet av livmorhalskreft, men det pågår flere randomiserte kontrotterte studier som vil forsøke å belyse dette (25-28). Vi har ikke vurdert om HPV testing kan redu.sere behovet for gjentatte cytologiske undersøkelser eller endre intervallet mellom hver undersøkelse. Foreløpige data fra studiene som er gjen nomført iser at vi mangler god dokumen tasjon for å vurdere om HPV RNA-tester gir et bedre diagnostisk gronnlag enn HPV- DNA-tester eller cytologi. Vi satte som et kriterium for inkhtsjon at studiene hadde brukt histologi som referansestandard. Når vi skal vurdere diagnostisk nøyaktighet for en ny test er det viktig at den nye testen bedømmes mot det vi anser som "gullstandard- eller "fasiten". Det er også viktig å velge fornuftige grenser for hva som er sykt og hva som bedemmes som frisk (ikke syk). Vi har brukt histologisk diagnose avcin2 eller dårligere som grense for hva som regnm som sykt. Dette er en alminnelig anerkjent grense ved sereening av livmorhalskreft (21). Celleforandringer svarende til CIN 2 kan gå spontant tilhake, men kan også utvikle seg videre. Nettopp derfor er det behov for gode markører/tester som kan skille mellom C1N 2 lesjoner som vil progrediere og de som vil gå tilbake av seg selv. En person med CIN2 får tilbud om behandling i Norge. Det er derfor viktig å stille riktig diagnose slik at unødig behandling unngås. Det er også et moment at selv om histologi regnes som gullstandard fin nes det imid- 25 HPVRNA-test for Ibmwhalskrell 25 HPVRNMest for liwnerhatkeft

3 Bilau: Lysbilder fra foredrag på den internasjonale HPV-konferansen Eurogin i mai 2011 av professor F. Xavier Bosch, seogså:htt ://maiwinformedscientist.or /con ress/euro in2011 Lisbon May 2011 F. Xavier Bosch Institut Catala d'oncologia Barcelona, Spain HPVrelative contribution of the five mon common types to cervical cancer HPV US CELL CARCPJOINA RtledvecontrIbutIon,% % CI MatinContribution, % conclusions De Sangese 5ff al LOtar CMC01201D: / n. tr. HPV The spectrum of HPV related cancer is expanding HP \./16, 18, 45, 31and 33 are the most important types in cervical cancer and International variability is minor HPV 16 is dominant in alplother organs HPV screening can be considered for some of these organs (Le. anal) HPV 16 vaccines are likely to be protective against all HPV 16 related cancer sites OSLO: BRUSSEL:

4

5 infektion som primær screening kan reducere forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft. Det pointeres, at samme reduktion i forekomsten af livmoderhalskræft sandsynligvis kan opnås med et længere screeningsinterval med HPV som screeningstest (11,12). Aktuelt foregår der populationsbaserede randomiserede undersøgelser i fem europæiske lande, der sammenligner HPV-screening eller kombineret HPV/cytologi-screening med cytologi-screening alene (13). Resultatet af disse undersøgelser afventes, før der tages stilling til indførelse af HPV-test som primær screeningsmetode i Danmark. I dag bor HPV-test ikke foretages uden sammenhæng med en cytologisk undersøgelse af en celleprøve fra livmoderhalsen. Det skyldes, at der ikke er evidens for, at der skal foretages udredning alene på baggrund af en positiv HPV-test. Den algoritme for opfølgning af kombination af cytologisvar og HPV-test, som er beskrevet i bilag 7, bør således følges. Udredning af kvinder med atypiske celleforandringer Celleprøver med atypiske (uklare) celleforandringer kan på baggrund af efterfølgende histologi dække over alt fra reaktive forandringer til karcinom. Der er bred enighed om, at supplerende HPV-test kan kvalificere atypi-diagnosen, fordi sensitiviteten er højere og specificiteten den samme som ved gentagen cytologi (14,15). Samtidig har en negativ HPV-test en høj negativ prædiktiv værdi (16). I praksis anbefales det ikke at bruge test for HPV-DNA hos kvinder under 30 år, da prævalensen af HPV i denne aldersgruppe er for høj. RNA-baserede metoder, som påviser persisterende infektion, vil kunne bruges hos kvinder i alle aldre (17). Udredning af kvinder med lette celleforandringer Morfologisk dækker diagnosen lette celleforandringer i mange tilfælde over reaktive forandringer som led i en HPV-infektion. Det anbefales, at DNA-baserede analyser ikke anvendes ved lette celleforandringer, da de i de fleste tilfælde vil være positiv (18). RNA-baserede analyser kan på grund af den højere specificitet anvendes ved lette celleforandringer i alle aldre (10). Kontrol af kvinder behandlet for dysplasi HPV-test er bedre til at forudsige risiko for recidiv hos kvinder behandlet for dysplasi/carcinoma in situ end oplysning om resektionsrande eller cytologi fra livmoderhalsen alene (19). Endeligt opfølgningsprogram afventer udmelding fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. 8.3 Vaccination mod HPV Livmoderhalskræft skyldes infektion med onkogen HPV, hvilket giver mulighed for forebyggende vaccination. De foreløbigt udførte vaccinationsstudier er lovende, og der blev i november 2006 frigivet en HPV-vaccine i Danmark. Der er dog stadig flere uafklarede områder: Hvor lang tid er kvindeme beskyttet? Hvilken aldersgruppe skal vaccineres? Kan allerede inficerede kvinder have gavn af vaccinen? Skal drenge også vaccineres? For en nærmere beskrivelse af disse områder henvises til Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om HPV-vaccination fra 2007 (20, 21). Det kan dog allerede nu konkluderes, at selvom der indføres HPV-vaccination i Danmark, skal der fortsat screenes for livmoderhalskræft, og vaccinerede kvinder Screening for Iivrnoderhalskræft - anbefaiinger, september

6 11 Økonomi Fire anbefalinger i rapporten vil få økonomiske konsekvenser: Udsendelse af andet rykkerbrev Indførelse af supplerende HPV-test Udsendelse af informationspjece med første invitation Landsdækkende monitorering af screeningsprogrammeme 11.1 Udsendelse af andet rykkerbrev de screeningsprogrammer, som i øjeblikket kun udsender et rykkerbrev, vil der være udgifter til udsendelse af andet rykkerbrev. Opgørelser fra møder i Kræftens Bekæmpelse viser, at for de screeningsprogrammer, som allerede udsender andet rykkerbrev, får mellem 21 og 38 pct. af de inviterede kvinder tilsendt andet rykkerbrev (1) Test for human papillomavirus (HPV) Indførelse af HPV-test som supplerende test vil betyde en øget kvalitet i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. De kvinder, der testes positive, har en større risiko for at have forstadier til livmoderhalskræft og kan umiddelbart henvises til opfølgende undersøgelse hos en gynækolog. I beregningerne af omkostninger forbundet med HPV-test ses alene på en opgørelse af omkostninger ved indførelse af HPV-test i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. Der er således ikke tale om en egentlig sundhedsøkonomisk evaluering, men alene om en konsekvensberegning af omkostninger. rapporten anbefales HPV-test også som supplerende undersøgelse ved celleprøve fra livmoderhalsen, der tages som kontrol efter behandling for forstadier. Den endelige udformning af dette opfølgningsprogram afventer anbefalinger fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og økonomien er derfor ikke beskrevet her. For at kunne beregne omkostningerne for den enkelte region ved indførelse af HPV-test som supplerende undersøgelse ved celleprøver fra livmoderhalsen, er det nødvendigt at have kendskab til følgende: Hvilke celleforandringer ønskes kvalificeret med HPV-test, se kapitlet om HPV-test Hvilken HPV-test ønskes anvendt, se kapitlet om HPV-test Hvor mange kvinder skal henvises til gynækolog efter HPV-test Hvor mange celleprøver er der i regionen med diagnoserne atypiske eller lette celleforandringer Hvilket nuværende opfølgningsprogram anvendes af den enkelte region Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, september

7 Hvilke celleforandringer og hvilken HPV-test Da de to typer HPV-test (DNA eller RNA) har forskelligt indikationsområde, hænger de to spørgsmål sammen, se kapitlet om HPV-test. Tabel 11.1 viser indikationsområdeme for de to typer af HPV-test samt antallet af kvinder i 2006, som på landsplan kan tilbydes den pågældende HPV-test. Tabel 11.1 Indikationsområder for HPV-test 2006 Celleforandringer Alder DNA RNA Atypiske (uklare) celleforandringer (ASCUS)* Antal kvinder på landsplan undersøgt på patologiafdelinger Antal kvinder i alt med atypi og LSIL Lette celleforandringer (LSIL)* Total *For 11:S og Frederiksborg Amt (patologiafdelingeme på Hvidovre og Hillerød) er celleprøver med lette celleforandringer indeholdt i diagnosen atypiske celleforandringer. Der er i tabellen taget højde for dette, idet disse celleprøver er delt mellem atypiske celler og LSIL i samme forhold som for resten af landet. Hvor mange kvinder skal efter HPV- test henvises til gynækolog Kvinder, der testes HPV-positive, bør henvises til gynækolog til yderligere udredning. Da de to forskellige HPV-test påviser HPV-infektion på forskelligt udviklingstrin, vil der være en forskellig procentdel af de testede, der er positive. Det skyldes, at DNA-metoden udelukkende påviser, om der er en onkogen virusinfektion, mens RNA-metoden påviser, om der er en persisterende infektion. I tabel 11.2 ses procentdelen af kvinder, der bør henvises til opfølgning ved anvendelse af enten DNA- eller RNA-test for de to indikationsområder atypiske (uklare) celleforandringer (ASCUS) og lette celleforandringer (LSIL) (2). Hvis der anvendes ny celleprøve to gange som opfølgning efter atypiske celleforandringer i stedet for at anvende HPV-test, skønnes det, at 20 pet. henvises til gynækolog. Hvis der anvendes ny celleprøve to gange som opfølgning efter lette celleforandringer i stedet for at anvende HPV-test, skønnes det, at 30 pet. henvises til gynækolog. Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, september

8 Tabel 11.2 Antal positive celleprøver ved anvendelse af RNA og DNA metoder for HPV-test Publikation Antal ASCUS (pct.) LSIL (pct.) RNA DNA RNA DNA London Audit ASCUS= pct. 43 pct. 34 pct. 78 pct. LSIL=430 I beregningerne anvendes 15 pct. 45 pct. 35 pct. 80 pct. Hvor mange prøver med atypiske og lette celleforandringer Som det fremgår af bilag 4 om diagnosefordeling og kodepraksis, så anvender de enkelte patologiafdelinger diagnoserne atypiske (uklare) og lette celleforandringer forskelligt. Aftiængig af de diagnostiske kriterier vil der være flere eller færre kvinder, der skal have foretaget en HPV-test. Hvilket opfølgningsprogram har regionen tidligere anvendt Omkostningeme for den enkelte region ved at indføre supplerende HPV-test vil foruden udgifter til selve HPV-testen afhænge af, hvilket opfølgningsprogram der tidligere har været anvendt. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra 2005 om præpareringsteknikker viste, at opfølgningsprogrammerne har været forskellige for de enkelte amter/h:s, idet nogle har anbefalet ny celleprøve som kontrol, mens andre har anbefalet henvisning til gynækolog (3). Følgende enkeltomkostninger er nødvendige at kende, før der kan foretages nærmere beregninger af omkostningen i de enkelte regioner: Omkostninger ved HPV-test (drift og løn) Omkostninger ved celleprøver fra livmoderhalsen (prøvetagning og patologi) Omkostninger ved udredning hos gynækolog Indirekte omkostninger for kvinden Der henvises til bilag 9 for nærmere beskrivelse af disse omkostninger. I bilag 9 vises endvidere to beregningseksempler på indførelse af supplerende IPV-test med henholdsvis en DNA- og en RNA-test. Fra de to cases kan det konkluderes, at omkostningen ved at indføre HPV-test er meget afhængig af, hvilket indikationsområde testen skal indføres for, det eksisterende opfølgningsprogram, forholdet mellem henvisninger til gynækolog i hospitalsregi og privat praksis, herunder den valgte takst for gynækologi i hospitalsregi, samt hvorvidt de indirekte produktivitetstabsomkostninger medtages. Derfor kan der ikke siges noget generelt om omkostningernes størrelse ved indførelse af HPV-test. Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, september

9 11.3 Informationspjece I forbindelse med udsendelse af invitationer kan der vælges at medsende en pjece. Den koster 2,5 kr. pr. stk. i indkøb inkl, moms uanset antal. Pjecen kan sendes i et brev med samme portoudgift, som hvis invitationen sendes alene. Hvis det vælges alene at sende pjecen med ved første invitation, vil den årlige omkostning være ca kr. ( stk. x 2,5 kr.), men hvis den medsendes ved alle 13 screeningsrunder, vil den årlige omkostning være ca kr. ( stk. x 2,5 kr. x 13 runder) Landsdækkende monitorering Der er to udgiftsposter forbundet med den landsdækkende monitorering. For det første sekretariatsfunktionen for den landsdækkende styregruppe og for det andet leveringen af de epidemiologiske monitoreringsmål vedrørende effekt og proces. Her vil patologiafdelingerne skulle levere et stykke arbejde med at foretage audit og fremskaffe monitoreringsdata. I overensstemmelse med de lande, vi normalt sammenligner os med, er ambitionsniveauet at have en effektiv monitorering. Den organisatoriske opbygning varierer mellem disse lande. I Finland er screeningen organiseret af kommuneme, i Sverige af amterne, og i Norge er programmet landsdækkende. I Norge er monitoreringen samlet ét sted, mens det for eksempel i England er spredt ud over flere centre. Antallet af medlemmer i den landsdækkende styregruppe er endnu ikke fastlagt. Endvidere skal omfanget og aktivitetsniveauet i styregruppens arbejde nærmere beskrives. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de samlede omkostninger forbundet med styregruppens arbejde. Screening for livrnoderhalskræft - anbefalinger, september

10

11 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge lenbenhavn URL: htto:// Emneord: livmoderhalskræft, screening Sprog: Dansk Kategori: anbefaling Version: 1,0 Versionsdato: 4. maj 2011 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2011 Elektronisk ISBN: SCreening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

12 Cytologitest har en høj specificitet, dvs., at man med stor sandsynlighed kan stole på en abnorm celleprøve og derved undgå overdiagnosticering. Til gengæld er sensitiviteten lav, dvs., at kvinder, som testes negative kan have forstadier til kræft. Cytologitesten kan bruges i alle aldre, men på grund af den ændring, der sker i slimhinden i livmoderhalsen efter menopausen, kan den være sværere at tolke hos kvinder over ca. 50 år. Desuden er cytologitesten subjektiv og forbundet med relativ stor inter- og intraobservatørvariation. Test for HPV har høj sensitivitet, dvs at den med høj sandsynlighed fmder de kvinder, som har forstadier, men specificiteten er lav, dvs at også kvinder, som ikke har forstadier, men 'kun' en HPV-infektion, testes positive. Disse kvinder skal udredes nærmere for at man kan be- eller afkræfte mistanken om forstadier. Da HPV-infektion er mest udbredt hos yngre kvinder før menopausen, er testen ikke så anvendelig i denne aldersgruppe. Test for HPV har den fordel, at den kan standardiseres. Der kan således være en fordel ved at indføre test for HPV som primær screeningsmetode for ældre kvinder. Hvis Danmark overgår til test for HPV som primærscreeningsmetode med fem års mellemrum fra år, kan der opdages flere tilfælde af CIN3+. Desuden vil kvinderne med de nuværende femårsintervaller fra 50 år være bedre beskyttet med en test for HPV end med en cytologitest (11). Antallet af falsk positive prøver vil dog stige, ligesom der også vil blive diagnosticeret flere CIN 1 og CIN 2 tilfælde. Det er denne balance mellem en højere sensitivitet og lavere specificitet, man skal afveje ved anbefaling om indførsel af test for HPV som primær screeningsmetode. Desværre giver de hidtil publicerede studier ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Foruden en høj sensitivitet har test for HPV en høj negativ prædiktiv værdi, dvs., at man kan stole på et negativt resultat. Når man dertil lægger, at incidencen af HPV-infektion er lav for kvinder i alderen år, vil arbejdsgruppen anbefale, at test for HPV indføres som primær screeningsmetode fra 60 år, og at screening ophører, hvis der ikke påvises HPV-infektion. Der kan derved skabes erfaring med test for HPV i Danmark med henblik på senere at indføre testen fra 50 år. Litteraturen inden for området bør følges nøje, og arbejdsgruppen anbefaler at starte med test for HPV som primær screeningsmetode fra 50 år, såfemt der fremkommer yderligere dokumentation på området inkl, i de kommende europæiske retningslinier. Arbejdsgruppen fmder det desuden ønskeligt, at der iværksættes pilotprojekter i 1-2 regioner med primær screening med test for HPV ved 50 år, så der kan opnås danske erfaringer. Denne model medfører, at screeningsprogrammet ikke umiddelbart kan anvendes til kvalitetssikring af vaccinationsprogrammet for HPV, idet der vil gå mange år, før vaccinerede årgange screenes med HPV-test som primær screeningsmetode. 4.5 Triagemetoder Ved primærscreening for livmoderhalskræft kan det være nødvendig med en yderligere sortering (triage). Når cytologitest anvendes som den primære screeningsmetode, er triage vigtig ved visse cytologiske diagnoser for at kvalificere diagnoserne og øge specificiteten. Også i screeningprogrammer, hvor test for HPV benyttes som primær screeningsmetode, er triage nødvendig for at øge specificiteten og reducere antallet af falsk positive undersøgelsesresultater. Vaig af triagemetode afhænger af, hvilken test der er benyttet som primær screeningsmetode samt af kvindens alder. Triagemetoder ved cytologitest som primær screeningsmetode Ved screeningsundersøgelse, hvor cytologitest benyttes, er det velkendt, at ASCUS (uklare pladeepitelcelleforandringer) kan dække over alt fra reaktive forandringer til karcinom. Screening for livrnoderhalskkræft. Anbefalinger

13 Desuden vil mange lette pladeepitelcelle-forandringer være forbigående og spontant regrediere, hvorfor triage også her kan være relevant for at undgå unødvendig henvisning til udredning (1). Opfølgning af kvinder med atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning (ASCUS) Det er veldokumenteret, at en test for HPV-DNA er en mere sensitiv undersøgelse med samme specificitet som gentagen cytologi ved CIN2/CIN3+ (2-5). Samtidig har HPV- DNA-test en høj negativ prædiktiv værdi (6). Studier af kvinder med ASCUS har således vist, at risikoen for at udvikle sværere celleforandringer er meget lille, hvis der ikke påvises I-IPV-DNA ved test for HPV. Det synes derfor sikkert, at kvinder, hvor der ikke påvises HPV-DNA kan retumere til screeningsprogrammet (6). Hos kvinder under 30 år med ASCUS, hvor prævalensen af HPV-infektion er høj (7), og hvor spontan clearing af infektionen er meget hyppig, er effekten af triage med en HPV-DNA-test mindre (8). Test for HPV-mRNA har i de senere år også været undersøgt til brug ved udredning af uklare celleforandringer. Der er i litteraturen beskrevet en højere specificitet og positiv prædiktiv værdi end ved brug af HPV-DNA baserede test (9-13). De tilgængelige HPVmRNA test har forskellig specificitet og sensitivitet, der blandt andet er relaterede til antallet af HPV-typer inkluderet i testen. Enkelte studier peger på, at en HPV-mRNA-test kan anvendes i alle aldersgrupper (14). Den negative prædiktive effekt af, at der ikke påvises HPV ved en mrna-test, er ikke velbelyst og muligvis afhængig af den valgte test, hvorfor fortsat kontrol af disse kvinder må tilrådes indtil videre (9,10). Der er udviklet en række forskellige metoder til påvisning af HPV-DNA og HPV-mRNA. Der henvises til bilag 8 samt de europæiske guidelines (5), hvor fordele og ulemper ved de enkelte metoder beskrives. Studier har vist, at risikoen for progression til CIN2/CIN3+ er forskellig for de forskellige onkogene HPV-typer. Risikoen er fundet signifikant højere specielt for HPV 16, men også for HPV 18, 31 og 33 i forhold til de øvrige HPV-typer (15-17). Derfor kunne en HPVtest med genotypning af udvalgte HPV-typer med høj risiko være en mulig metode for at øge specificiteten og opnå en højere positiv prædiktiv værdi. I flere studier har forekomst af tumorsuppressorproteinet P16 været undersøgt som triagemetode, og her fmdes hojere specificitet end ved både gentagen cytologi og HPV-DNA-test, men lavere sensitivitet end ved HPV-DNA-test, og metoden er subjektiv (18,19). Opfølgning af let grad af pladeepitelforandringer (LSIL) I hovedparten af prøver med lette celleforandringer vil HPV-DNA kunne påvises (20). I litteraturen angives samme sensitivitet som ved gentagen cytologitest, mens specificiteten er lavere (21). Effekten af test for HPV-DNA som supplerende test ved LSIL har derfor ikke kunne dokumenteres i gruppen som helhed, og HPV-DNA-test blev tidligere ikke anbefalet ved triage af LSIL. Da prævalensen af HPV falder med alderen, kan HPV-DNAtest dog være af værdi som triage ved LSIL hos ældre kvinder efter menopausen, men kan herudover ikke anbefales (5, 22-25). Da specificiteten ved bestemmelse af HPV-mRNA er højere end ved såvel gentagen cytologitest som ved triage med test for HPV-DNA, er det foreslået, at HPV-mRNA-test kan anvendes ved alle aldersgrupper (9,10). Som beskrevet under afsnittet for opfølgning af uklare celleforandringer kan genotypning, men også P16 være potentielle metoder i udredningen af LSIL. Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger

14 11 Økonomi Fire anbefalinger i rapporten vil få økonomiske konsekvenser: Udsendelse af andet rykkerbrev Indførelse af supplerende HPV-test Udsendelse af informationspjece med første invitation Landsdækkende monitorering af screeningsprogrammerne 11.1 Udsendelse af andet rykkerbrev de screeningsprogrammer, som i ojeblikket kun udsender et rykkerbrev, vil der være udgifter til udsendelse af andet rykkerbrev. Opgørelser fra inøder i Kræftens Bekæmpelse viser, at for de screeningsprogrammer, som ailerede udsender andet rykkerbrev, får mellem 21 og 38 pet. af de inviterede kvinder tilsendt andet rykkerbrev (1) Test for human papillomavirus (HPV) Indførelse af HPV-test som supplerende test vil betyde en øget kvalitet i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. De kvinder, der testes positive, har en større risiko for at have forstadier til livmoderhalskræft og kan umiddelbart henvises til opfølgende undersøgelse hos en gynækolog. I beregningerne af omkostninger forbundet med HPV-test ses alene på en opgørelse af omkostninger ved indførelse af HPV-test i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. Der er således ikke tale om en egentlig sundhedsøkonomisk evaluering, men alene om en konsekvensberegning af omkostninger. I rapporten anbefales HPV-test også som supplerende undersøgelse ved celleprøve fra livmoderhalsen, der tages som kontrol efter behandling for forstadier. Den endelige udformning af dette opfølgningsprogram afventer anbefalinger fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og økonomien er derfor ikke beskrevet her. For at kunne beregne omkostningerne for den enkelte region ved indførelse af HPV-test som supplerende undersøgelse ved celleprøver fra livmoderhalsen, er det nødvendigt at have kendskab til følgende: Hvilke celleforandringer ønskes kvalificeret med HPV-test, se kapitlet om HPV-test Hvilken HPV-test ønskes anvendt, se kapitlet om HPV-test Hvor mange kvinder skal henvises til gynækolog efter HPV-test Hvor mange celleprøver er der i regionen med diagnoserne atypiske eller lette celleforandringer Hvilket nuværende opfølgningsprogram anvendes af den enkelte region Screening for livmoderhaiskræft - anbefalinger, september

15 Hvilke celleforandringer og hvilken HPV-test Da de to typer HPV-test (DNA eller RNA) har forskelligt indikationsområde, hænger de to spørgsmål sammen, se kapitlet om HPV-test. Tabel 11.1 viser indikationsområderne for de to typer af HPV-test samt antallet af kvinder i 2006, som på landsplan kan tilbydes den pågældende HPV-test. Tabel 11.1 Indikationsområder for HPV-test 2006 Celleforandringer Alder DNA Atypiske (uklare) cellefora nd ringer (ASCUS)* RNA Antal kvinder på landsplan undersøgt på patologiafdelinger Antal kvinder i alt med atypi og LSIL Lette celleforandringer (LSIL)* Total *For 1-1:5 og Frederiksborg Amt (patologiafdelingerne på Hvidovre og Hillerød) er celleprøver med lette celleforandringer indeholdt i diagnosen atypiske celleforandringer. Der er i tabellen taget højde for dette, idet disse celleprøver er delt mellem atypiske celler og LSIL samme forhold som for resten af landet. Hvor mange kvinder skal efter HPV- test henvises til gynækolog Kvinder, der testes HPV-positive, bør henvises til gynækolog til yderligere udredning. Da de to forskellige HPV-test påviser HPV-infektion på forskelligt udviklingstrin, vil der være en forskellig procentdel af de testede, der er positive. Det skyldes, at DNA-metoden udelukkende påviser, om der er en onkogen virusinfektion, mens RNA-metoden påviser, om der er en persisterende infektion. I tabel 11.2 ses procentdelen af kvinder, der bør henvises til opfølgning ved anvendelse af enten DNA- eller RNA-test for de to indikationsområder atypiske (uklare) celleforandringer (ASCUS) og lette celleforandringer (LSIL) (2). Hvis der anvendes ny celleprøve to gange som opfølgning efter atypiske celleforandringer i stedet for at anvende HPV-test, skønnes det, at 20 pct. henvises til gynækolog. Hvis der anvendes ny celleprøve to gange som opfølgning efter lette celleforandringer i stedet for at anvende HPV-test, skønnes det, at 30 pct. henvises til gynækolog. Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, september

16 Tabel 11.2 Antal positive celleprover ved anvendelse af RNA og DNA metoder for HPV-test Publikation Antal ASCUS (pct.) LSIL (pct.) RNA DNA RNA DNA London Audit ASCUS= pct. 43 pct. 34 pct. 78 pct. LSIL=430 I beregningerne anvendes 15 pct. 45 pct. 35 pct. 80 pct. Hvor mange prøver med atypiske og lette celleforandringer Som det fremgår af bilag 4 om diagnosefordeling og kodepraksis, så anvender de enkelte patologiafdelinger diagnoserne atypiske (uklare) og lette celleforandringer forskelligt. Afhængig af de diagnostiske kriterier vil der være flere eller færre kvinder, der skal have foretaget en HPV-test. Hvilket opfølgningsprogram har regionen tidligere anvendt Omkostningeme for den enkelte region ved at indføre supplerende HPV-test vil foruden udgifter til selve HPV-testen afhænge af, hvilket opfølgningsprogram der tidligere har været anvendt. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra 2005 om præpareringsteknikker viste, at opfølgningsprogrammeme har været forskellige for de enkelte amter/h:s, idet nogle har anbefalet ny celleprøve som kontrol, mens andre har anbefalet henvisning til gynækolog (3). Følgende enkeltomkostninger er nødvendige at kende, før der kan foretages nærmere beregninger af omkostningen i de enkelte regioner: Omkostninger ved HPV-test (drift og løn) Omkostninger ved celleprøver fra livmoderhalsen (prøvetagning og patologi) Omkostninger ved udredning hos gynækolog Indirekte omkostninger for kvinden Der henvises til bilag 9 for nærmere beskrivelse af disse omkostninger. I bilag 9 vises endvidere to beregningseksempler på indførelse af supplerende HPV-test med henholdsvis en DNA- og en RNA-test. Fra de to cases kan det konkluderes, at omkostningen ved at indføre HPV-test er meget afhængig af, hvilket indikationsområde testen skal indføres for, det eksisterende opfølgningsprogram, forholdet mellem henvisninger til gynækolog i hospitalsregi og privat praksis, herunder den valgte takst for gynækologi i hospitalsregi, samt hvorvidt de indirekte produktivitetstabsomkostninger medtages. Derfor kan der ikke siges noget generelt om omkostningernes størrelse ved indførelse af HPV-test. Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, september

17 11.3 Informationspjece I forbindelse med udsendelse af invitationer kan der vælges at medsende en pjece. Den koster 2,5 kr. pr. stk. i indkøb inkl, moms uanset antal. Pjecen kan sendes i et brev med samme portoudgift, som hvis invitationen sendes alene. Hvis det vælges alene at sende pjecen med ved første invitation, vil den årlige omkostning være ca kr. ( stk. x 2,5 kr.), men hvis den medsendes ved alle 13 screeningsrunder, vil den årlige omkostning være ca kr. ( stk. x 2,5 kr. x 13 runder) Landsdækkende monitorering Der er to udgiftsposter forbundet med den landsdækkende monitorering. For det første sekretariatsfunictionen for den landsdækkende styregruppe og for det andet leveringen af de epidemiologiske monitoreringsmål vedrørende effekt og proces. Her vil patologiafdelingerne skulle levere et stykke arbejde med at foretage audit og fremskaffe monitoreringsdata. I overensstemmelse med de lande, vi normalt sammenligner os med, er ambitionsniveauet at have en effektiv monitorering. Den organisatoriske opbygning varierer mellem disse lande. I Finland er screeningen organiseret af kommunerne, i Sverige af amteme, og i Norge er programmet landsdækkende. I Norge er monitoreringen samlet e't sted, mens det for eksempel i England er spredt ud over flere centre. Antallet af medlemmer i den landsdækkende styregruppe er endnu ikke fastlagt. Endvidere skal omfanget og aktivitetsniveauet i styregruppens arbejde nærmere beskrives. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de samlede omkostninger forbundet med styregruppens arbejde. Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, september

18 Bilag 9. Økonomiberegninger Følgende enkeltomkostninger er nødvendige at kende, før der kan foretages nærmere beregninger af omkostningen i de enkelte regioner: Omkostninger ved HPV-test (drift og løn) Omkostninger ved cytologiundersøgelse (prøvetagning og patologi) Omkostninger ved udredning hos gynækolog Indirekte omkostninger for kvinden Der er i det følgende angivet omkostningstal for de to HPV-test, der anvendes i forbindelse med screening for livmoderhalskræft i Danmark: DNA in situ hybridisering og RNA polymerase kædereaktion. Beregningerne er eksempler, hvor modellen kan anvendes til andre typer af HPV-test og andre baggrundsoplysninger i de enkelte regioner. Drifis- og lonomkostninger ved HPV-test DNA in situ hybridisering Prisen for et kit til at gennemføre HPV-test ved DNA in situ hybridisering er ca. 193 kr. ved ketb af 500 til kit. Ved køb af mere end kit kan der opnås rabat, så prisen falder til ca. 180 kr. per kit (Digene). For at gennemføre Digenes HPV-DNA test skal der endvidere indkøbes et apparatur (kan analysere 88 prøver per gang), som inkl. opstilling, kontrol, service og oplæring af personale koster kr Beløbet er en engangsudgift, og firmaet betaler udskiftning og reparation af udstyret, så længe deres kit anvendes. Til trods for, at der ikke er tale om traditionel afskrivning i egentlig forstand, og at systemet reelt har en væsentlig højere kapacitet, vælges en afskrivning over 5 år med et forventet forbrug på test om året. Begrundelsen er, at teknologien konstant udvikler sig, hvorfor nye metoder kan overfickliggøre apparaturet, og kapaciteten ud over årlige test næppe vil blive udnyttet på den enkelte patologiafdeling. Metoden giver en apparaturomkostning per test på ca. 35 kr. ved analyser årligt. Denne stykpris vil falde ved et større antal analyser. Fra Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital er oplyst, at en kørsel tager 6 bioanalytikertimer. Ved prøver er det skønnet, at der skal foretages en kørsel om ugen i 52 uger, svarende til 312 timer. En effektiv bioanalytikertime koster 350 kr., svarende til oplysninger fra Danske Bioanalytikere om, at en bioanalytiker i 2006 i gennemsnit tjener kr. inkl. pension mv. Fordelt på test bliver det 72,8 kr. per test. RNA polymerase Medereaktion Prisen for et kit til at gennemføre HPV-test ved RNA er 450 kr. ved køb af kit per år, og den falder til 405 kr. ved køb af kit per år (Norchip). Ved køb af kit er prisen 437 kr. per kit. For at gennemføre testene skal der bruges en apparaturpakke, som inkl. opstilling, kontrol, service det første år og oplæring af personale koster kr., hvortil der skal lægges serviceomkostninger på anslået kr. de efterfølgende år. Med udgangspunkt i samme antagelser som ved HPV-DNA in situ hybridiserings-testen og en årsproduktion på prøver, bliver apparaturomkostningen ca. 12 kr. per test. 99

19 Der er ligesom for HVP-DNA ikke gennemført egentlige tidsstudier for HPV-RNA analysen, men det anslås, at det vil kræve to fuldtids bioanalytikere at analysere HPV-RNA test, svarende til 226 kr. per test til aflønning af bioanalytiker (oplysninger fra Patologiafdelingen, Herlev Hospital). Antal testkit Prisen ved indkøb af testkit varierer med det antal, der indkebes. I de enkelte regioner skal der desuden tages hensyn til lokale forhandlinger. Men for begge testkit er besparelsen kun i størrelsesordenen ca. 10 pct. ved storindkøb, hvorfor konklusionerne ikke er særlig følsomme over for denne parameter. Det interne styrkeforhold mellem de to HPV-test påvirkes ikke af besparelsen, da den relative besparelse ved storkøb er ca. den samme. Fornyet celleprøve En fornyet celleprøve fra livmoderhalsen vil betyde, at kvinden skal have taget en ny prøve. Omkostninger til prøvetagning i almenpraksis er kr. 147,95. Omkostninger til undersøgelse af en celleprøve på patologiafdelingerne vil afhænge af præpareringsteknik, samt om der anvendes computerassisteret og guidet mikroskopi. Nedenstående sammenfatning er en gengivelse fra Sundhedsstyrelsens MTVrapport fra 2005, der sammenligner VBT med UST. Der er dog foretaget visse opdateringer samt tilføjet nye supplerende økonomiberegninger baseret på apparaturets udnyttelsesgrad. Ved øget automatisering kan personaleomkostninger til mikroskopi reduceres, modsat øges omkostningerne til apparatur. I tabel 9.1 og 9.2 gengives omkostningeme til undersøgelse af en celleprøve fra livmoderhalsen på patologiafdelingerne i baseline-scenariet uden automatisering, mens tabel 9.3 og 9.4 viser omkostningeme ved computerassisteret mikroskopi alene og ved computerassisteret mikroskopi i kombination med guidet mikroskopi. De forskellige teknikker er tidligere beskrevet i bilag 2.3. Tabel 9.1 Omkostninger, som er uafhængige af automatisering (Konstante omkostninger). Sundhedsstyrelsens MTV-rapport 2005 * Da den registrerede lægetid var dårligt belyst i MTV-rapporten og var meget afhængig af lokale forhold på de afdelinger, som deltog i tidsstudiet, er omkostning til lægetid i forhold til MTV-rapporten ændret til kr. 2,50 for alle metoder ** Der er i modellen taget hensyn til, at det er nødvendigt med en ekstra prøvebeholder, hvis man ønsker at indføre HPV-test i kombination med UST. Denne koster ca. 3,50 kr., og de øvrige 3,50 kr. vurderes at dække øgede omkostninger forbundet med modtagelse og mærkning af den ekstra beholder 100

20 Tabel 9.2 Omkostninger uden automatisering. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport 2005 Konstante omkostninger Mikroskopi ved cytobioanalytiker I alt kroner 90,16 VBT-TriPath VBT-Cytyc 65,96 24,20 68,45 40,15 108,60 UST 28,14 73,43 101,57 Tabel 9.3. Omkostninger ved computerassisteret mikroskopi alene. relsens MTV-rapport 2005 VBT-TriPath VBT<ytyc*** Konstante omkostninger 65,96 Findes ikke for Autoscreening* 2,75 CytyCs system Leasing og service af autoscreener** 11,82 Mikroskopi ved cytobioanalytiker 75 pct. Af celleprøver 18,15 I alt kroner 98,68 Sundhedssty- UST-TriPath 28,14 2,75 14,18 55,07 100,14 *Tidsstudie viste (tal fra Hvidovre, som har indført autoscreening), at der blev brugt 0,5 min. per celleprøve ved anvendelse af autoscreener, svarende til kr. 2,75. ** Der er regnet med en 80 pct. udnyttelse og en kapacitet på celleprøver ved VBT-TriPath og celleprøver årligt ved UST og årlig leasing/service for TriPath's autoscreener på kr. og kr. i årlige serviceomkostninger (Kilde Axlab A/S (TriPath)). *" Cytyc forhandler ikke system til computerassisteret mikroskopi til frasortering af normale celleprøver Tabel 9.4. Omkostninger ved computerassisteret og guidet mikroskopi. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport 2005 * I henhold til litteraturen tager det 2,3 minutter at mikroskopere en UST-celleprøve guidet. I Odense er der lavet tidsstudie, som viser, at det, hvis man regner med, at 25 pct. skal mikroskoperes fuldt ud, tager 2,4 minutter at mikroskopere en VBT-celleprøve guidet. Det er skønnet, at halvdelen af celleprøveme kan besvares udelukkende ved at gennemse de markerede områder med TriPath's system og 75 pct. ved CytyCs system. ** Der er regnet med 80 pct. udnyttelse af et system, der kan håndtere årlige celleprøver - leasing/service for tre systemer fra TriPath's inkl, service koster (Kilde: Axlab A/S), og systemet fra Cytyc koster i årlig afgift kr. (Kilde: Cytyc Sverige). Tabel 9.3 viser, at indførelse af computerassisteret mikroskopi alene med frasortering af 25 pct. af cellerne som normale vil fordyre VBT-Tripath-metoden og reducere omkostningeme ved UST med kun ca. 1 kr., hvorfor omkostningerne for de to metoder er stort set ens. Tabel 9.4 viser, at indførelse af computerassisteret mikroskopi med frasortering af 25 pct. af cellerne som normale i kombination med guidet mikroskopi fordyrer både VBT-TriPath og VBT-Cytyc, mens UST bliver billigere. Denne forskel skyldes, 101

21 at UST er betydeligt mere arbejdskraftintensiv, hvorfor en automatisering slår meget kraftigere igennem rent økonomisk. Automatisering ved forskellig udnyttelsesgrad I de ovenstående beregninger er der taget udgangspunkt i en gennemsnitskapacitet på celleprøver, men de færreste patologiafdelinger har lige præcis celleprøver. Da apparaturomkostningerne fordeles på de enkelte prøver har antallet af celleprøver betydning for omkostningen for den enkelte prøve. Der vil være mindre økonomisk gevinst ved automatisering, hvis prøveantallet er Figur 9.1 viser omkostningerne ved de alternative metoder i intervallet celleprøver. Som det kan ses af figuren, er UST med anvendelse af computerassisteret og guidet mikroskopi (UST-TriPath-aut-gui) ved minimum prøver økonomisk hensigtsmæssig relativt til manuel screening med VBC TriPath-, som er den billigste manuelle teknik. Automatisering med Cytycs system er på intet tidspunkt konkurrencedygtigt i forhold til hverken manuel screening med Cytycs eget system eller i forhold til nogle af de øvrige systemer. VBT i kombination med TriPath computerassisteret og guidet mikroskopi er mere konkurrencedygtig, end når der alene anvendes computerassisteret mikroskopi, men på intet tidspunkt er automatisering konkurrencedygtig i forhold til manuel mikroskopi. Priser på utensilier og apparatur kan ændre sig, og udviklingen bør nøje følges. 102

22 Figur 9.1 Omkostninger per celleprøve på patologiafdelingerne ved valg af forskellige teknikker ved forskelligt antal årlige prøver %.> Ca Path-autosc UST-Tri Path-autosc VBT-Tri Path-a ut+g ui VBT-Cytyc aut+gui UST-Tri Path-aut+gui Manuel VBC TriPath VBT-Tri Udredning hos gynækolog Udgiften til en ambulant konsultation hos en speciallæge i gynækologi inklusiv kolposkopi, cervixskrab og portiobiopsier er meget forskellig afhængig af, om konsultationen foregår i speciallægepraksis eller i et hospitalsambulatorium. I speciallægepraksis er sygesikringstaksten (SS) for en sådan konsultation inkl. opfølgning og vævspatologiundersøgelse i alt 1.422,80 kr. (ydelse nr nr samt nr og vævspatologiundersøgelse i privat regi på 301,08 kr. Kilde: Sygesikringen). I hospitalets ambulatorium henregnes undersøgelsen som DRG 1309 som takstsættes til kr. (enklere gynækologiske indgreb ved ondartet sygdom). Umiddelbart vurderes DRG taksten relativt højt sat, særligt i forhold til den ambulante DAGS takst (PG08C) på kr. (simple gynækologiske indgreb) som i 2006 var en del af takstkataloget. Selv om denne takst ikke længere kan genfindes i takstkataloget, er den formodentlig mere retvisende i forhold til procedurens omfang. Formelt set er det dog mere korrekt at anvende årets takst, hvorfor DRG taksten anvendes i beregningerne, men da betydningen af at vælge denne takst er så stor, gennemføres beregningerne parallelt med DAGS taksten fra Der er i Danmark ca. 85 fuldtidspraktiserende speciallæger i gynækologi, heraf 19 i hovedstadsområdet, mens resten er spredt over de øvrige regioner. Det overordnede princip i faglige og administrative kredse er, at udredning og behandling af celleforandringer på livmoderhalsen bør ske på det laveste udgiftsniveau selvfølgelig forudsat, at kvaliteten er den samme. Den billigste udredning foregår i gynækologisk speciallægepraksis, men kapaciteten er næppe tilstrækkelig til, at alle bliver udredt her. Der findes ikke opgørelser af den præcise fordeling mellem udredning hos speciallæge og hospital. Udredningsforløb hos en gynækolog udgør en væsentlig del af omkostningerne forbundet med screeningsprogrammerne mod livmoderhalskræft. De enkelte regioner skal således være opmærksomme på forholdet mellem udredninger hos gynæ- 103

23 kolog i hospitalsregi og gynækolog i privat praksis, når omkostningerne ved indførelse af HPV-test skal udregnes. Indirekte omkostninger - produktionstab Der vil for samfundet være et produktionstab ved, at kvinder skal have foretaget fornyet celleprøve eller skal til yderligere undersøgelser. Der er her ikke regnet med ubehag for kvinden ved de ekstra undersøgelser. Ifølge Danmarks Statistiks databanker er ca. 70 pct. af kvinderne ved screeningeme en del af arbejdsstyrken, og den gennemsnitlige fortjeneste per arbejdstime er ca. 210 kr. for personer i arbejdsstyrken. I beregningerne anvendes en gennemsnitlig indirekte omkostning per time på 150 kr. Hvis der i gennemsnit antages et produktionstab på to timer i forbindelse med at få taget fornyet celleprøve i forbindelse med cytologisk opfølgning, kan de indirekte omkostninger udregnes til 300 kr. Hvis der i gennemsnit antages et produktionstab på samlet fem timer i forbindelse med en ambulant udredning hos gynækolog og den opfølgende konsultation, kan de indirekte omkostninger forbundet med en konsultation beregnes til 750 kr. Beregningseksempler Nedenfor gives to beregningseksempler på indførelse af supplerende HPV-test med henholdsvis en DNA- og en RNA-test. Disse eksempler kan anvendes som skabeloner for lokalt tilpassede beregninger. HPV-test af atypiske (uklare) celleforandringer med DNA in situ hybridisering (ISH) Case 1 drejer sig om en patologiafdeling, som har celleprøver årligt med diagnosen atypiske (uklare) forandringer, hvoraf 600 er fra kvinder over 30 år, som er indikationsområdet for HPV-test ved DNA in situ hybridisering (tabel 11.3). Afdelingens opfølgningsprogram har tidligere været øn fornyet celleprøve. Afdelingen anvender VBT (TriPath), computerassisteret og guidet mikroskopi. Af de kvinder, som er HPV positive henvises 30 pct. til gynækolog på hospital og 70 pct. til gynækolog i privat praksis. Der anvendes to takster ved gynækolog på hospital, da der er betydelig forskel på den ambulante DAGS takst, som kunne genfindes i takstkataloget, og den gråzone DRG takst, som har erstattet den i

24 Tabel 11.3 Indførelse af HPV DNA-test ved celleprøver med atypiske (uklare) forandringer Som alternativ til HPV-DNA kunne vælges HPV-RNA teknikken. 1 tabel 11.4 gennemregnesamme scenario, som er angivet i tabel Men da HPV-RNA metoden også anvendes til kvinder under 30 år, vil flere prøver suppleres med en HPV-teknik. 105

25 Tabel 11.4 Indførelse af HPV RNA-test ved celleprøver med atypiske (uklare) forandringer Opfølgningsprogram med HPV-test DAGS 2006 Opfølgningsprogram med HPV-test DRG 2007 Alle aldre Antal o Pris Pris totalt kr. Antal o Pris Pris totalt kr. HPV-test drift å å HPV-test løn å å Henvisning til gynæko- 45 å 3.646, å , lo 105 å å Ny celleprøve 850 å 147, å 147, røveta nin 85 ct. Ny celleprøve 850 å 95, å 95, atol i 80 ct. Total uden indirekte omkostnin er Indirekte omkomstninger Ny celleprøve 850 å 300, å 300, Gynækolog 150 å 750, å 750, Total indirekte omkostnin er Total med indirekte omkostninger Som det fremgår af tabel 11.3 og 11.4, er valget af HPV-test på baggrund af de forudsætninger, der er opstillet i første case, ikke entydigt. HVP RNA-test er ved brug af DAGS 2006 taksten den dyreste samlet set, da man kan undersøge kvinder både under og over 30 år, men hvis prisen anskues per gennemført HPV-test, så er HPV RNA-test billigere end HPV DNA-test. Når DRG taksten fra 2007 anvendes er HPV RNA-test også totalt set billigere end HPV DNA-test. Omkostningeme vil også variere betydeligt, afhængig af forholdet mellem henvisninger til gynækolog i hospitalsregi og i privat praksis. Begge HPV-test vil dog kræve flere ressourcer at gennemføre i forhold til det antagede tidligere opfølgningsprogram når DAGS taksten fra 2006 anvendes, men HPV-RNA test vil være omkostningsneutral i forhold til den antagede tidligere opfølgningsprogram når DRG taksten fra 2007 anvendes. De største indirekte omkostninger er forbundet med HPV DNA-test, da denne test medfører flere henvisninger til gynækolog. HPV-test af lette celleforandringer ved RNA polymerase hedereaktion (PCR) Case 2 drejer sig om en patologiafdeling, som har 500 celleprøver årligt med diagnosen lette forandringer. Der kan her kun anvendes DNA RNA-test, som kan anvendes i alle aldre. Afdelingens opfølgningsprogram har tidligere været henvisning til gynækolog. Afdelingen anvender UST, computerassisteret og guidet mikroskopi. 50 pct. af henvisningerne er til gynækolog i hospitalsregi og 50 pct. til gynækolog i privat praksis. 106

26 Tabel 11.5 Indførelse af HPV RNA test ved celleprøver med lette celleforandringer Tidli ere o føl nin s ro ram 0 føl nin s ro ram med HPV-test Alle aldre Antal o Pris Pris totalt kr. Antal o Pris Pris totalt kr. Henvisning til gynækolog 500 å 2.534, pct. SS o DAGS 2006 takst Henvisning til gynækolog 500 å pct. SS o DRG 2007 takst Test for HPV drift 500 å Test for HPV løn 500 å Henvisning til gynækolog 175 å 2.534, pct. SS o DAGS 2006 takst Henvisning til gynækolog 175 å 6.819,90 L pct. SS o DRG 2007 takst Ny celleprøve 325 å 147, røveta nm 65 ct. Ny celleprøve 325 å 72, Patolo i 65 ct. Total uden indirekte omkostninger I denne anden case vil det være forbundet med en besparelse at ændre det tidligere opfølgningsprogram uden HPV-test til et opfølgningsprogram med HPV-test. Af de to cases kan det udledes, at omkostningen ved at indføre HPV-test er meget afhængig af, hvilket indikationsområde testen skal indføres for og af det eksisterende opfølgningsprogram, forholdet mellem henvisninger til gynækolog i hospitalsregi og privat praksis, den valgte takst for gynækologi i hospitalregi, samt hvorvidt de indirekte produktivitetstabs omkostninger medtages. Derfor kan der ikke siges noget generelt om, hvad omkostningerne er ved at indføre HPV-test. Anbefalingen i rapporten er, at der indføres HPV-test for indikationeme atypiske (uklare) celleforandringer, lette celleforandringer og ved kontrol efter behandling af dysplasi. I tiden inden disse test er indført, anbefales det, at der udføres to kontrolcytologiundersøgelser. Dette vil for regioner, hvor den nuværende opfølgning er ån kontrolcytologi, betyde en øget omkostning, og for de regioner, hvor den nuværende opfølgning er henvisning til gynækolog, betyde en besparelse. 107

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011 Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,

Læs mere

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 % Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

biografi: marianne lidangs adresse:

biografi: marianne lidangs adresse: Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Screening for cervixcancer

Screening for cervixcancer Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger 2012 Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER

Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER 2017 - 2 - Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger - 5-1.1 Resumé - 5-1.2 Oversigt over anbefalinger - 6-2 Main recommendations summary in English - 9-3 Arbejdsgruppens

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Celleforandringer på livmoderhalsen

Celleforandringer på livmoderhalsen Celleforandringer på livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 5 Hvad er årsagen til celleforandringer? 7 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 10 Hvordan udvikler celleforandringer

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

VEJLEDNING FOR KOMPE- PATOBANKEN VIA CYRES

VEJLEDNING FOR KOMPE- PATOBANKEN VIA CYRES VEJLEDNING FOR KOMPE- TENCECENTRENE TIL SØGNING I PATOBANKEN VIA CYRES Maj - 2012 Indholdsfortegnelse Generelt...2 Opsætning af parametre...3 Gem opsætning af parametre...5 Opsætning af Felter...5 Print...6

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning

REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9(1) REDUKTION AF

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere