Enhedslistens budgetforslag 2016

Transkript

1

2 s budgetforslag 2016 støtter borger initiativet omkring anvendelsen af Charlottenlund Slot til Kulturpark og deraf følgende udvikling af området. Gentofte Kommune har en af de højeste inklusionsrater omkring inklusion af børn med særlige behov i både daginstitutioner og folkeskole, derfor skal der tilføres både ressourcer til områderne men også mulighed for at undersøge hvordan det er gået, samt hvordan det kan udvikles. mener også, at kommunens folkeskoler bør udvikle en konkret inklusionspolitik, der er gældende for hver enkelt folkeskole. I forbindelse med Folkeskolereformen er lektiecafeer obligatoriske. undrer sig over, at en rig kommune som Gentofte finder det nødvendigt at anvende frivillige som erstatning for lærere og pædagoger omfattet af overenskomstmæssige arbejdsforhold, til varetagelse af i lektiecaféer. Desværre blev vi først svaret så sent, at det ikke var muligt at indregne, hvad det vil koste Gentofte Kommune at overholde lovgivningen med kvalificeret personale, der kender børnene og børnenes behov. foreslår, at der i budgettet afsættes midler til opprioritering af Børn og Familieafdelingen ved at ansætte 12 sagsbehandlere, således at sagsantallet i afdelingen svarer til anbefalinger fra Dansk Socialrådgiverforening og der er mulighed for at implementere den svenske model vil styrke demokratiet i Kommunen ved, at der sideløbende med de etablerede 17 stk. 4 udvalg (I Gentofte Kommune kaldet opgaveudvalg) etableres et lokalråd i en af kommunens bydele. Som sidste år genfremstiller vi forslaget om en Socialombudsmand. Dette fordi mange borgere i Gentofte Kommune har vanskeligt ved at gennemskue beslutninger truffet i og omkring deres sag.

3 Resultatbudget Regnskab Forventet regnskab Budget 18. september 2015 Netto-mio. kr Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Tilbageførsel omprioriteringsbidrag Renter (netto) Finansiering i alt Serviceudgifter Drift (øvrige udgifter) Pris og lønstigninger drift Afdrag på lån ekskl. fjernvarmelån Driftsudgifter og afdrag på lån i alt Strukturelt driftsresultat Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger Øvrige skattefinansierede anlæg netto Pris- og lønstigninger anlæg Resultat skattefinansieret område Det takstfinansierede område Forsyningsvirksomheder - drift Forsyningsvirksomheder - anlæg Forsyning - afdrag på lån Resultat forsyningsvirksomheder Øvrige finansposter Balanceforskydninger (netto) Låneoptagelse Forskydninger i investeringsbeholdning Øvrige finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Anvendelse af genbevillinger anlæg Likvid beholdning ultimo året Investeringsbeholdning ultimo året 1) = udgifter og - = indtægter Forventet regnskab 2015 er lig med skønnet foretaget i Økonomisk rapportering pr. 30.6/halvårsregnskab 1) Der forventes ingen deponeringsforpligtelser ultimo Budgetoverslag

4 Politiske ændringer til budgetforslag kr. 24. september 2015 Drift I alt Kultur-og Fritidsudvalget 1 Kulturparken Charlottenlund Slot Kultur- og Fritidsudvalget i alt Børne- og Skoleudvalget 2 Daginstitutioner med kvalitet Inklusion i daginstitutioner Inklusion i folkeskoler Inklusionspolitik i skolerne Lektiecafé i folkeskoler???? 0 7 Understøttende undervisning Sagsbehandlere til Børn- og familieafdelingen Børne- og Skoleudvalget i alt Økonomiudvalget 9 Lokalråd som pilotprojekt Borgerinddragelsespolitik Social borgerombudsmand Kontering af eksterne konsulenter Nem tilgængelig kommunal økonomi Økonomiudvalget i alt Drift i alt Anlæg I alt Anlæg i alt Finansiering I alt 14 Ændring i grundskyldspromillen Finansiering i alt ÆNDRINGER I ALT

5 24. september 2015 Politiske ændringer til budgetforslag Noter Drift Kultur-og Fritidsudvalget 1 Kulturparken Charlottenlund Slot Charlottenlund Slot og bygningerne i slotsparken kan lejes fra sommeren Aktive borgere har peget på, at området udvikles til en kulturpark, og at kommunen lejer slottet og flere af de ledige bygninger i slotsparken. ønsker at støtte bestræbelserne på at udvikle slottet til et sted for kunst, design, musik og udstillinger. Kavalergården og slottets garage kan anvendes til rytmisk musik, teater, møder, forenings-lokaler, kontorer og som et kulturelt samlingspunkt for borgere i Gentofte. Ligeledes vil Bilharziose-bygningen kunne rumme den skabende kunst via atelier, kunstnerfællesskaber og undervisning. På baggrund af Kulturvision Charlottenlunds vision om Charlottenlund som kulturpark og den bestilte konsulentrapport, der opstiller forskellige modeller for kulturelt brug af slottet og kavalergården, gennemføres et udviklingsprojekt i samarbejde med lokale kulturkræfter. Formålet er at udarbejde et konkret kulturprojekt, hvor kommunen lejer slottet og flere bygninger i slotsparken i samarbejde med en række lokale kulturudøvere og kulturinitiativer Gentofte kommune afsætter kr. til at udvikle et kulturudviklingsprojekt for Charlottenlund Slot og slotsparken. Der udarbejdes en ansøgning til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme med henblik på at leje slottet og flere af bygningerne i slotsparken. Projektet gennemføres under den forudsætning, at udgifter til slottets og slotsbygningernes indvendige istandsættelse søges finansieret via eksterne fonde og via Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, mens udgifter til driften finansieres af Gentofte Kommune skønnet til 3 mio. kr. årligt fra Børne- og Skoleudvalget 2 Daginstitutioner med kvalitet De politiske mål, der er for børn i daginstitutioner i Gentofte, er ambitiøse, og kræver både gode normeringer af uddannet personale, og rammer børnene kan udfolde sig i. Daginstitutionsområdet har været gennem en massiv sparerunde, som i Gentofte Kommune kaldes potentialejagt. Gennem de sidste 1½ år er der sparet 15 millioner, samtidig med at det er besluttet, at man skal have en ny ledelses- og organisationsstruktur samt inkludere børn med særlige behov. Pædagogisk og psykologisk forskning viser, at børn, der går i dagtilbud af høj kvalitet, bliver godt rustet både socialt, sprogligt og kognitivt. Den kvalitet har Gentofte Kommunes daginstitutioner for nuværende, selvom de er pressede. gerne sikre at kvaliteten kan fortsætte. Derfor stiller vi forslag om, at der i det kommende budget afsættes midler, således at normeringsnøglen i Gentofte Kommunes daginstitutionerne garanteres på et minimum 2014 niveau. foreslår, at der i budget 2016 og de efterfølgende overslagsår afsættes 10 millioner til Gentofte Kommunes daginstitutioner for at bevare en god normering og mangfoldighed af tilbud til Kommunens borgere.

6 3 Inklusion i daginstitutioner Gentofte Kommune har den højeste inklusionsrate i landet. Det kræver ekstra ressourcer til både uddannelse og håndtering af dagligdagen for at inklusion kan lykkes. vil i budget 2016, som i budget 2015, tilføre institutioner med inklusions børn ekstra midler, således at der kan udarbejdes en evaluering af inklusionen i Gentofte Kommunes daginstitutioner og redskaber/metoder for en succesfuld inklusion beskrives og muligheder for udvikling afdækkes. foreslår, at der afsættes midler til en akademisk medarbejder i form af 0,550 millioner i 2016 og 2017 med henblik på udarbejdelse af evalueringsrapporten om inklusion i Gentofte Kommune. 4 Inklusion i folkeskoler Gentofte Kommune har den højeste inklusionsrate i landet. Det kræver ekstra ressourcer til både uddannelse og håndtering af dagligdagen for at inklusion kan lykkes. vil i budget 2016 som i budget 2015 tilføre skolerne med inklusions børn ekstra midler, således at der kan udarbejdes en evaluering af inklusionen i Gentofte Kommunes folkeskoler og redskaber/metoder for en succesfuld inklusion beskrives. Ligeledes afsættes der midler til hver enkelt skole, således at der i samarbejde med forældre, forældrebestyrelser, ledelse, lærere og pædagoger kan udarbejdes en synlig inklusionspolitik i skolerne, som forelægges Børn- og skoleudvalget til godkendelse maj/juni foreslår, at der afsættes midler til en akademisk medarbejder i form af 0,550 millioner i 2016 og 2017 med henblik på udarbejdelse af evalueringsrapporten om inklusion i Gentofte Kommune. Derudover afsættes der midler til finansiering af to ekstra lærer på hver af kommunens folkeskoler i alle budgetårene beløbende sig til 10,8 millioner i hvert af årene. 5 Inklusionspolitik i skolerne Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse har stillet krav til skolerne om at udarbejde en mobbepolitik. I forlængelse heraf stiller forslag om, at der i foråret 2016 udarbejdes en inklusionspolitik på samtlige skoler, som forelægges BOS ultimo maj, således at den kan indfases i skoleåret 2016/2017. Forslaget forventes at kunne afholdes indenfor den eksisterende budgetramme. 6 Lektiecafé i folkeskoler I Gentofte Kommune har man i det første år af Folkeskolereformen brugt frivillige i lektiecaféerne det er selvfølgelig uacceptabelt, at en reform, der forlænger børnenes dagligdag, kun kan hænge sammen med frivillig arbejdskraft. Fra skoleåret 2015/2016 er lektiecafeer obligatoriske og skal derfor bemandes med kvalificeret personale, som kender børnene. Derfor afsætter X antal kroner til dette? vil opprioritere ressourcerne til de lovbestemte lektiecafeer men desværre har Grundlaget for at afsætte midler til dette ikke været muligt at indregne grundet forvaltningens manglende svar på spørgsmål om de aktuelle ressourceforbrug.

7 7 Understøttende undervisning Gentofte Kommune bør leve op til Folkeskolereformen omkring den understøttende undervisning, der skal foregå i et samarbejde mellem pædagoger og lærere. Der skal gives tid og mulighed for, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Gentofte Kommunes skoleelever skal med den understøttende undervisning gives tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning skal eksempelvis bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er Kommunalbestyrelsens opgave at sørge for midler til, at lærere og pædagoger med relevante kvalifikationer varetager den understøttende undervisning. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Den understøttende undervisning er ikke en mulighed for besparelse, og bør prioriteres for at skabe sammenhæng i elevernes skoledag. Der afsættes 5 millioner per år til udvikling af understøttende undervisning og optimering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Gentofte Kommunes folkeskoler. 8 Sagsbehandlere til Børn- og familieafdelingen Arbejdspresset i Gentofte Kommunes familieafdeling er stort og sagerne, der arbejdes med er komplekse og problematiske. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at sagsbehandlere i Børn og Familieafdelinger har mellem sager. I Gentofte Kommune har sagsbehandlerene i Børn og Familieafdelingen 40 sager. En opstart på implementering af den svenske model, som er implementeret i Herning med store besparelser på området, betyder, at personalet i Børne og Familieafdelingen opnormeres med 8 fuldtidsstillinger. foreslår, at der i budgettet afsættes 4 millioner til ansættelse af 8 sagsbehandlere i 2016 og at der i 2017 afsættes yderligere 2 millioner til ansættelse af 4 sagsbehandlere, således at den permanente opjustering er på 12 sagsbehandlere.

8 Økonomiudvalget 9 Lokalråd som pilotprojekt Flertallet i Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny struktur i en prøveperiode op til næste Kommunalvalg, hvor der nedsættes 17.stk. 4 udvalg bestående af politikere og udvalgte borgere. stiller forslag om, at der sideløbende med prøveperioden for den nye struktur gennemføres et demokratiprojekt i en bydel som et pilotprojekt. Formålet er at skabe borgerinddragelse via nedsættelse af lokaludvalg. Udvalgene skal fungere som bindeled imellem områdets borgere og politikerne på rådhuset og skabe dialog om spørgsmål, der har betydning for bydelen. Lokaludvalgene skal bestå af repræsentanter fra foreninger, organisationer og brugerbestyrelser, suppleret med repræsentanter fra de politiske partier personer, som partierne frit kan udpege, så de valgte politikere aflastes tidsmæssigt, så der kommer mange flere politiske repræsentanter i spil. Inden Kommunalbestyrelsen træffer beslutninger i sager, der har særlig betydning for bydelen, kan lokalrådene holde lokale møder og udarbejde høringssvar til Kommunalbestyrelsen. Lokaludvalgene kan holde borgermøder og udarbejde spørgeskemaundersøgelser, når det er relevant. Udvalgene skal kunne henvende sig til kommunens forvaltninger og politikere om lokale spørgsmål, problemstillinger og ideer, som borgere eller lokaludvalgets medlemmer ønsker at skabe fokus på. Lokaludvalgene skal fremme demokrati-, kultur- og netværksinitiativer i lokalområdet og skal råde over en pulje penge, der hvert år bevilges via det kommunale budget. Borgere og foreninger skal hvert år kunne søge støtte til arrangementer, events og projekter, som er tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende for borgere og brugere i lokalområdet. Forvaltningen skal igangsætte og servicere et pilotprojekt om lokalråd i en udvalgt bydel. Der afsættes årligt 0,5 mio. kr. til pilotprojektet i budgetårene 2016 og Borgerinddragelsespolitik For at styrke demokratiet og inddragelse af borgerne i beslutninger og i den politiske proces, foreslår, at kommunalbestyrelsen igangsætter et arbejde med at udforme en borgerinddragelsespolitik for Gentofte Kommune. Kommuner har i dag pligt til at arrangere høringer for borgerne i forskellige sager, f.eks. i forbindelse med ændringer af lokalplaner. En borgerinddragelsespolitik skal gå skridtet videre og inddrage borgerne direkte som medskabere af den politiske beslutningsproces. Borgerne skal med andre ord ikke alene høres, de skal inddrages direkte i beslutningerne. En borgerinddragelsespolitik er både et forsøg på at videreudvikle den politiske kultur, men også en udfordring af borgernes selvforståelse som brugere og forbrugere af den kommunale service. Borgerne skal mere på banen og se sig selv som en aktiv del af demokratiet og beslutningsprocessen. En borgerinddragelsespolitik skal bl.a. indeholde følgende: - Principper for inddragelses af borgerne - Beskrivelse af formålet med at inddrage borgerne - Hvad er spillerummet for borgernes og de valgte indflydelse? - Hvornår og i hvilke spørgsmål skal borgerinddragelse foregå? - Forvaltningen og de folkevalgtes inddragelse af borgerne i den politiske proces Udviklingen bør igangsætte en proces, der både leder frem til ændringer i den politiske praksis, f.eks. arbejdsmåde og kommunikation, men også peger på nye strukturelle ændringer som f.eks. oprettelse af lokalråd i kommunens bydele. Kommunalbestyrelsen afsætter 1. mio. kr. årligt til at udvikle en borgerinddragelsespolitik. Udviklingen af en borgerinddragelsespolitik bør bl.a. ske via afholdelse af borgermøder, hvor borgerne er med til at udforme og udvikle borgerinddragelsespolitikken.

9 11 Social borgerombudsmand Kommunen er den offentlige myndighed, som har mest kontakt med borgerne. Derfor er det også væsentligt, at der er et godt samarbejde, og at borgerne bliver hørt. Det foreslås, at der ansættes en kommunal social ombudsmand, der har til opgave at tage sociale sager op og undersøge dem nærmere. Den kommunale sociale ombudsmands funktioner består overordnet i følgende: Bistå Gentofte Kommunes borgere i blandt andet sociale sager. Dette skal ske via uvildig juridisk rådgivning og vejledning samt hjælp til at udfærdige klager over sagsbehandlingen, til relevante ankeinstanser. Den kommunale ombudsmand gives fuld ytringsfrihed i relation til at rejse generelle sociale problematikker i pressen. Den kommunale ombudsmand kan således både internt og eksternt rette kritik af forvaltningen og har, i tillæg hertil, til opgave løbende at orientere Kommunalbestyrelsen om udviklingen indenfor det sociale område herunder indstille til mulige tiltag, foranstaltninger samt ændringer i sagsbehandlingen med videre. I relation til den fysiske placering af en kommunal social ombudsmand, skal denne placeres udenfor Gentofte Kommunes Rådhus. Det foreslås, at der ansættes en kommunal social ombudsmand, der har til opgave at tage sociale sager op og undersøge dem nærmere. Forslaget medfører en merudgift på 1,5 mio. i hvert af budgetoverslagsårene til at dække udgifter til ansættelse, samt diverse administrativ assistance. 12 Kontering af eksterne konsulenter mener, at det burde være synligt i budgettet, hvor mange eksterne konsulenter kommunen anvender. Forslaget forventes at danne et overblik over de faktiske udgifter, der kan lægge op til en diskussion af anvendte ressourcer til eksterne konsulenter i forbindelse med de kommende års budgetter. forventer, at en kortlægning af brug af konsulenter kan føre til, at kommunen kan spare op til 10 % af sine udgifter til eksterne konsulenter. Det foreslås, at der for hver afdeling i de enkelte forvaltninger oprettes en kontering, der gør det muligt for politikerne ved næste års budget at danne sig et korrekt overblik over forbruget af eksterne konsulenter i Gentofte Kommune. Ved hver postering skal det kort fremgå, at hvad konsulenten har udført af opgaver. På baggrund af s forslag om afdækning af forbruget med eksterne konsulenter vurderes det, at der med det forbrug, der har været i Gentofte Kommune, er et potentiale for en besparelse i brugen af eksterne konsulenter, som kan effektueres fra budgetåret 2017 med 5 mio. stigende til 10 mio og 25 mio. i Nem tilgængelig kommunal økonomi Det er vanskeligt for både borgerne og de politiske partier at skabe sig et indblik i budgettet og forstå, hvordan det er skruet sammen. Kommunen bør finde inspiration fra andre kommuner, der har brugt tid og ressource til at folkeliggøre budgetformidlingen og finde nye former for formidling af de kommunale nøgletal og budgetter. Ligeledes bør Gentofte Planen være mere informerende omkring de økonomiske disponeringer, således at borgerne har mulighed for at kunne sammenligne udviklingen inden for 5 år med de budgetmæssige overslagsår. Det foreslås, at Gentofte Kommune sætter en proces i gang, der gør det muligt at forstå budgetterne og at formidle dem i et sprog, som borgerne forstår. Der etableres en arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne, som skal udarbejde forslag til bedre budgetformidling.

10 Anlæg Finansiering 14 Ændring i grundskyldspromillen stiller forslag om at grundskyldspromillen hæves fra for at opfylde Gentofte Kommunes vision, om at borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser, samt at Gentofte Kommune er en attraktiv arbejdsplads med dygtige ansatte og ledere, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. Forslagets virkning er beregnet pba. svar fra forvaltningen ud fra en forudsætning om en kollektiv skattesanktion, hvorfor forslaget er et pessimistisk skøn over nettogevinsterne ved en ændring i grundskyldspromillen i Gentofte Kommune. Forslaget kan uden en kollektiv skattesanktion medfører yderligere indtægter end forudsat. foreslår, at grundskyldspromillen i Gentofte Kommune hæves fra 16 til 18 promille med en nettogevinst efter den individuelle sanktion på henholdsvis 19, 41 og 46 mio. kr. i 2017, 2018 og Såfremt Gentofte Kommune ikke blev ramt af en individuel sanktion ville nettogevinsten i stedet være på henholdsvis 74, 78 og 83 mio. kr. i 2017, 2018 og 2019.