Enhedslistens budgetforslag 2015

Transkript

1

2 Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Enhedslistens budgetforslag 2015 Enhedslistens budget forslag tager udgangspunkt i at sikre den borgernære velfærd. Børnene i Gentofte skal have de bedste rammer at udfolde sig i, med velkvalificeret personale. Derfor har vi fokus på både daginstitutioner og skoler. En Borgerombudsmand med whistleblower funktion er med til at sikre både borgere og ansatte i Gentofte Kommune. Ligeledes vægter vi samarbejdet med den øvrige kommunalbestyrelse højt og har derfor sikret finansiering af projektet Charlottenlund Slot som kulturelt samlingspunkt. Enhedslisten Gentofte 1

3 Enhedslistens ændringsforslag til budget september 2014 Resultatbudget Enhedslisten Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budget forslag Budgetoverslag Netto-mio. kr Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Drift (serviceudgifter) Drift (øvrige udgifter) Pris- og lønstigninger drift Afdrag på lån Driftsudgifter og afdrag på lån i alt Strukturelt driftsresultat Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger Øvrige skattefinansierede anlæg netto Pris- og lønstigninger anlæg Resultat skattefinansieret område Det takstfinansierede område Forsyningsvirksomheder - drift Forsyningsvirksomheder - Anlæg Resultat forsyningsvirksomheder Øvrige finansposter Balanceforskydninger (netto) Låneoptagelse NESA-midler Øvrige finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Likvid beholdning ultimo året NESA-beholdning ultimo året 1) = udgifter og - = indtægter Forventet regnskab 2014 er lig med skønnet foretaget i Økonomisk rapportering pr ) Ingen deponeringsforpligtigelse ultimo

4 Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Politiske ændringer til budgetforslag kr. 24. september 2014 Drift I alt Teknik- og Miljøudvalget 1 Charlottenlund Slot og Kulturpark (Visionsgruppe og 17.4 stk. udvalg) Teknik- og miljøudvalget i alt Kultur-og Fritidsudvalget 0 Kultur- og Fritidsudvalget i alt Børne- og Skoleudvalget 2 Vuggestue normering Børnehave normering Integrerede institutioner normering Dagpleje normering Inklusion i dagtilbuddene Skolereformen (pkt. 7-10): 7 Inkluderende fællesskaber Dialogbaseret skoleudvikling Professionsudvikling og forankring Synlig læringspulje Inklusionspolitik i skolerne Udarbejdelse af risikoanalyse Understøttende undervisning Lærerarbejdspladser Børne- og Skoleudvalget i alt Socialudvalget 15 Medicinsk pædagogisk grundkursus Socialudvalget i alt Erhvervs- & Beskæftigelsesudvalget 16 Skærpet fokus på nyttejob Erhvervs- & Beskæftigelsesudvalget i alt Økonomiudvalget 17 Borgerombudsmand med whistleblowerfunktion 18 Etisk indkøbspolitik Eksterne konsulenter Besparelsespotentiale på eksterne konsulent Økonomiudvalget i alt Drift i alt

5 Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Finansiering I alt 21 Lån - Mellemfinansiering af moderniseringen af Bank-Mikkelsensvej 22 Ændring i grundskyldspromillen Finansiering i alt ÆNDRINGER I ALT

6 24. september 2014 Politiske ændringer til budgetforslag Noter Drift Teknik- og Miljøudvalget 1 Charlottenlund Slot og Kulturpark (Visionsgruppe og 17.4 stk. udvalg) Charlottenlund Slot har en unik beliggenhed i forhold til København og er let at komme til for både borgere i Gentofte Kommune samt turister. Enhedslisten foreslår, at Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse forpligtiger sig til at afholde et visionsmøde i februar 2015, hvor anvendelsen af Charlottenlund Slot og Park debatteres. Mødet opreklameres både på Gentofte Kommunes hjemmeside og i Villabyerne, for at skabe størst mulig interesse for udviklingen af slottet og parken. Forslaget fra Enhedslisten Gentofte tager afsæt i, at Kommunalbestyrelsen tidligere har afsat penge til udarbejdelse af forslag til anvendelse af Charlottenlund Slot, uden at et reelt koncept er fremlagt til vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. Visionsmødet afholdes i Rådhushallen. Planlægningen af visionsmødet foregår i samarbejde mellem Teknik- og Miljøudvalget, Byplansudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, samt de dertilhørende forvaltninger. Til planlægningsmødet inddrages Gentofte Kommunes biblioteker, således at udviklingen af Charlottenlund Slot som nyt kulturtiltag foregår i et tæt samarbejde med Gentofte Kommunes øvrige kulturelle tilbud. Visionsmødet afholdes primo februar 2015 og en arbejdsgruppe bestående af 9 interesserede borgere samt 1 repræsentant fra hvert af de politiske partier, der måtte have interesse heri, vælges på mødet som repræsentanter for borgerne i Gentofte Kommune. De valgte skal være personer med relevant kunstnerisk eller anden faglig viden, som kan bibringe projektet et ekstra udsyn samt alternative og innovative tilgange. Visionsarbejdsgruppen forpligtiger sig til at udarbejde forslag og ideer til anvendelse af Charlottenlund Slot som kulturelt samlingspunkt i Gentofte. Endvidere skal arbejdsgruppen indtænke muligheden for etablering af en erhvervsdrivende fond til driften af Charlottenlund slot som kulturelt samlingspunkt. Efter visionsmødet med Gentofte Kommunes borgere udarbejder arbejdsgruppen i samarbejde med de politiske udvalg et oplæg til Kommunalbestyrelsen, således at der er etableres et 17.4 udvalg, som i efteråret 2015 kan arbejde for udviklingen af Charlottenlund Slot som kulturelt samlingspunkt. Beslutningen om anvendelse af Charlottenlund Slot skal senest træffes ved Kommunalbestyrelsens møde i august Med udgangspunkt i resultaterne/visionerne udarbejdes grundlag for etablering af et 17.4 udvalg der i 2015/2016 kan skabe grundlag for Gentofte Kommunes anvendelse af Charlottenlund Slot som kulturelt samlingspunkt jf. beslutning i forligsteksten for budget 2014, hvor man traf beslutning om at anvende 17.4 udvalg i højere grad. Forslaget forventes at medføre merudgifter på i 2015 og i 2016 til afholdelse af visionsmødet samt administrative omkostninger i forbindelse med servicering af 17. stk. 4 udvalget med halvvirkning i 2015 og fuld virkning i Kultur- og Fritidsudvalget Politiske ændringsforslag Enhedslisten 1 af 7

7 Børne- og Skoleudvalget 2 Vuggestue normering Enhedslisten er yderst tilfreds med de politiske mål for daginstitutionerne i Gentofte Kommune, men er også opmærksomme på at vil man have kvalitet koster det penge. De massive besparelser på 15 millioner kroner, inden for daginstitutionsområdet udhuler ikke kun kvaliteten og omsorgen i Gentofte Kommunes daginstitutioner, men er også medvirkende til dårligere arbejdsforhold for personalet i daginstitutionerne. Pædagogisk og psykologisk forskning viser at børn der går i dagtilbud af høj kvalitet, bliver rustet godt både socialt, sprogligt og kognitivt. Ligeledes at en høj kvalitet har en positiv effekt på børns lærings- og uddannelsesforløb på længere sigt. Derfor er normeringsnøglen væsentlig i Gentofte Kommunes daginstitutionstilbud, og besparelserne på 15 millioner vil medføre alvorlige konsekvenser for børnenes udviklingspotentiale. Hvorfor vi foreslår, at normeringen i budget 2015/2016 opretholdes efter 2014 niveau. Normeringer i daginstitutionerne bevares og opnormeres hvor det skønnes nødvendigt, således at det pædagogiske personale har tid til at skabe tryghed til leg og læring. Vuggestuerne foreslås derfor tilført 1 mio. i hvert af budgetoverslagsårene for at opretholde normeringen på et 2014 niveau. 3 Børnehave normering Enhedslisten er yderst tilfreds med de politiske mål for daginstitutionerne i Gentofte Kommune, men er også opmærksomme på at vil man have kvalitet koster det penge. De massive besparelser på 15 millioner kroner, inden for daginstitutionsområdet udhuler ikke kun kvaliteten og omsorgen i Gentofte Kommunes daginstitutioner, men er også medvirkende til dårligere arbejdsforhold for personalet i daginstitutionerne. Pædagogisk og psykologisk forskning viser at børn der går i dagtilbud af høj kvalitet, bliver rustet godt både socialt, sprogligt og kognitivt. Ligeledes at en høj kvalitet har en positiv effekt på børns lærings- og uddannelsesforløb på længere sigt. Derfor er normeringsnøglen væsentlig i Gentofte Kommunes daginstitutionstilbud, og besparelserne på 15 millioner vil medføre alvorlige konsekvenser for børnenes udviklingspotentiale. Hvorfor vi foreslår, at normeringen i budget 2015/2016 opretholdes efter 2014 niveau. Normeringer i daginstitutionerne bevares og opnormeres hvor det skønnes nødvendigt, således at det pædagogiske personale har tid til at skabe tryghed til leg og læring. Børnehaverne foreslås derfor tilført 1.1 mio. i hvert af budgetoverslagsårene for at opretholde normeringen på et 2014 niveau. 4 Integrerede institutioner normering Enhedslisten er yderst tilfreds med de politiske mål for daginstitutionerne i Gentofte Kommune, men er også opmærksomme på at vil man have kvalitet koster det penge. De massive besparelser på 15 millioner kroner, inden for daginstitutionsområdet udhuler ikke kun kvaliteten og omsorgen i Gentofte Kommunes daginstitutioner, men er også medvirkende til dårligere arbejdsforhold for personalet i daginstitutionerne. Pædagogisk og psykologisk forskning viser at børn der går i dagtilbud af høj kvalitet, bliver rustet godt både socialt, sprogligt og kognitivt. Ligeledes at en høj kvalitet har en positiv effekt på børns lærings- og uddannelsesforløb på længere sigt. Derfor er normeringsnøglen væsentlig i Gentofte Kommunes daginstitutionstilbud, og besparelserne på 15 millioner vil medføre alvorlige konsekvenser for børnenes udviklingspotentiale. Hvorfor vi foreslår, at normeringen i budget 2015/2016 opretholdes efter 2014 niveau. Normeringer i daginstitutionerne bevares og opnormeres hvor det skønnes nødvendigt, således at det pædagogiske personale har tid til at skabe tryghed til leg og læring. De integrerede institutioner foreslås derfor tilført 6.3 mio. i hvert af budgetoverslagsårene for at opretholde normeringen på et 2014 niveau. Politiske ændringsforslag Enhedslisten 2 af 7

8 5 Dagpleje normering Enhedslisten er yderst tilfreds med de politiske mål for daginstitutionerne i Gentofte Kommune, men er også opmærksomme på at vil man have kvalitet koster det penge. De massive besparelser på 15 millioner kroner, inden for daginstitutionsområdet udhuler ikke kun kvaliteten og omsorgen i Gentofte Kommunes daginstitutioner, men er også medvirkende til dårligere arbejdsforhold for personalet i daginstitutionerne. Pædagogisk og psykologisk forskning viser at børn der går i dagtilbud af høj kvalitet, bliver rustet godt både socialt, sprogligt og kognitivt. Ligeledes at en høj kvalitet har en positiv effekt på børns lærings- og uddannelsesforløb på længere sigt. Derfor er normeringsnøglen væsentlig i Gentofte Kommunes daginstitutionstilbud, og besparelserne på 15 millioner vil medføre alvorlige konsekvenser for børnenes udviklingspotentiale. Hvorfor vi foreslår, at normeringen i budget 2015/2016 opretholdes efter 2014 niveau. Normeringer i daginstitutionerne bevares og opnormeres hvor det skønnes nødvendigt, således at det pædagogiske personale har tid til at skabe tryghed til leg og læring. Dagplejen foreslås derfor tilført 5 mio. i hvert af budgetoverslagsårene for at opretholde normeringen på et 2014 niveau. 6 Inklusion i dagtilbuddene Enhedslisten foreslår, at der afsættes 1 mio. til øget fokus på inklusion af skrøbelige børn i daginstitutionernes fællesskab. Der skal i samarbejde med institutionerne udarbejdes pædagogiske redskaber/metoder for inklusion, som ikke kun inkluderer det skrøbelige barn, men hvor omdrejningspunktet er fællesskabet. Skolereformen (pkt. 7-10): Enhedslisten har desværre konstateret, at der nu over to måneder inde i skolereformens første år mangler svar fra A.P. Møller fonden på én ansøgning, og er givet afslag på de øvrige ansøgninger afsendt til fonden. Disse afslag medfører forringelser for kvaliteten af, hvad Gentofte Kommunes skoler kan tilbyde både børn og personale ansat på skolerne. Da målene for Gentofte Kommunes skoler er høje, bør der også afsættes midler i et kommende budget til, at personalet kan udføre de politiske mål. Ved behandlingen af implementering af skolereformen ved juni måneds Kommunalbestyrelsesmøde advarede Enhedslisten om det uhensigtsmæssige i at finansiere en reform på midler fra private fonde og for at vise rettidig omhu og sikre den kvalitet, vi politisk mener, skolerne skal tilbyde vores borgere, anser vi det for nødvendigt, at følgende indgår i det kommende budget: 7 Inkluderende fællesskaber Der afsættes midler til inkluderende fællesskaber på alle skoler. Den høje inklusionsprocent, som Gentofte Kommune har, skal indeholde kvalificeret inklusion med veluddannet personale, således at de inkluderede børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Afslaget fra A.P. Møller fonden bør ikke forringe mulighederne for en hensigtsmæssig inklusion. Forslaget er beskrevet nærmere i Bilag 1, som ligeledes indgår som en del af forslaget. 8 Dialogbaseret skoleudvikling Enhedslisten stiller forslag om, at der afsættes midler til dialogbaseret skoleudvikling praktisk filosofi i indskolingen i Gentofte Kommune. Forslaget er beskrevet nærmere i Bilag 2, som ligeledes indgår som en del af forslaget. Politiske ændringsforslag Enhedslisten 3 af 7

9 9 Professionsudvikling og forankring Enhedslisten stiller forslag om, at der afsættes midler til Professionsudvikling og forankring hos naturfagslærere og pædagogisk personale i et samarbejde mellem Experimentarium og Gentofte Kommune. Forslaget er beskrevet nærmere i Bilag 3, som ligeledes indgår som en del af forslaget. 10 Synlig læringspulje Det pædagogiske grundlag for implementering af skolereformen tager afsæt i Synlig læring, og der afventes fortsat svar på det ansøgte beløb på 11 millioner. Enhedslisten foreslår derfor, at der afsættes et råderum i det vedtagne budget på 11 millioner i hvert af budgetoverslagsårene, således at kvaliteten sikres for Gentofte Kommunes børn. Forslaget er beskrevet nærmere i Bilag 4, som ligeledes indgår som en del af forslaget. 11 Inklusionspolitik i skolerne Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse har stillet krav til skolerne om at udarbejde en mobbepolitik. I forlængelse heraf stiller Enhedslisten forslag om, at der i foråret 2015 udarbejdes en inklusionspolitik på samtlige skoler, som forelægges BOS ultimo maj, således at den kan indfases i skoleåret 2015/2016. Forslaget forventes at kunne afholdes indenfor den eksisterende budgetramme. 12 Udarbejdelse af risikoanalyse Enhedslisten stiller forslag til, at der udarbejdes en risikoanalyse i og omkring implementering af skolereformen i Gentofte Kommune. Analysen skal bl.a. give et bud på, hvordan evalueringen af implementeringen skal foregå herunder trivselsundersøgelser i forhold til eleverne, kortlægning af arbejdsmiljøet, ledere, lærere, og pædagogers kompetencer og uddannelsesbehov (efteruddannelsesindsatsen) samt undersøgelse af sygefravær m.m. Endvidere bør behovet for en to-lærer ordning i indskolingen undersøges. Dette foregår i et tæt samarbejde med de faglige organisationer. Forslaget indebærer ansættelse af et årsværk til at forestå analysen i budgetårene 2015 og 2016 med en merudgift på 0,55 mio. til følge. 13 Understøttende undervisning Gentofte Kommune bør leve op til Folkeskolereformen omkring den understøttende undervisning, der skal foregå i et samarbejde mellem pædagoger og lærere. Der skal gives tid og mulighed for, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Gentofte Kommunes skoleelever skal med den understøttende undervisning gives tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning skal eksempelvis bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er Kommunalbestyrelsens opgave at sørge for midler til, at lærere og pædagoger med relevante kvalifikationer varetager den understøttende undervisning. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Den understøttende undervisning er ikke en mulighed for besparelse, og bør prioriteres for at skabe sammenhæng i elevernes skoledag. Enhedslisten foreslår, at der afsættes 2 millioner til udvikling af understøttende undervisning og optimering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Gentofte Kommunes folkeskoler. Politiske ændringsforslag Enhedslisten 4 af 7

10 14 Lærerarbejdspladser Enhedslisten foreslår, at der afsættes ekstra midler til indretning af lærernes arbejdspladser, således at disse opfylder kravene i arbejdsmiljøloven. Forslaget medfører merudgifter i størrelsesordenen 10 mio. i budgetåret Socialudvalget 15 Medicinsk pædagogisk grundkursus I psykiatrien har man i mange år anvendt medicin til behandling af psykiske lidelser. Inden for de sidste par år har man heldigvis oplevet et paradigme skifte, som betyder, at lidelser, man tidligere betragtede som livslange og invaliderende helbredes, og at borgere med psykiske lidelser bliver raske, og lever et liv på lige fod med andre borgere, der kommer sig efter somatiske lidelser. I Gentofte har man også inddraget recovery i tilgangen/behandlingen af psykisk syge borgere og samtlige ansatte i socialpsykiatrien har gennemgået kurser i recovery. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet, som er en del af den fælles kommunale indsats forudsætter et grundigt kendskab til psykofarmaka både anvendelsen, iagttagelser, bivirkninger forbruget samt mulighederne for ned- og optrapning af dosis. Medicinens bivirkninger observeres af personalet, der har den daglige kontakt til borgere med psykiske lidelser, hvorfor det er nødvendigt at have en indgående kendskab til hvad, der skal observeres, samt hvordan man præventivt, i forbindelse med recovery, kan støtte borgeren til et liv uden medicin eller til et liv med den korrekte medicin. Den helhedsorienterede indsat, der lægges op til implementeres i den fælleskommunale indsats, kan styrkes og optimeres ved, at personalet med tilknytning til psykiatriske borgere og psykiatrien tilbydes et medicinpædagogisk grundkursus. Herudover bør personalet på Overførstegården deltage, da borgere, der modtages på Overførstegården, ofte har dobbeltdiagnose og derfor er kendskabet til medicin og iagttagelser relevante i det daglige arbejde. Et medicinsk pædagogisk grundkursus til personalet vil være kompetenceudviklende for personalet og medvirkende til, at Gentofte Kommune kan opfylde den tværkommunale helhedsorienterede indsats omkring recovery, der er omdrejningspunkt i det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet: Invester før det sker Kurserne foreslås afholdt i én af Gentofte Kommunes ejendomme, hvilket ikke vil medføre udgift til lokale leje. Forslaget medfører merudgifter på 0,75 mio. til kurser og vikardækning i hvert af budgetårene 2015 og Erhvervs- & Beskæftigelsesudvalget 16 Skærpet fokus på nyttejob Enhedslisten er både nationalt og lokalt modstandere af Kontanthjælpsreformen og dermed også af de såkaldte nyttejob. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal i foråret gennemgå indholdet i de godkendte nyttejob og de nyttejob, der afventer godkendelse og sikre at opgaverne ikke indeholder i forvejen overenskomstdækkede områder, som det har været tilfældet i implementeringsfasen af nyttejob i Såfremt behovet for opnormering til almindelige job opstår, pålægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at indgå i samarbejde med de øvrige politiske udvalg for at finde midler til dette. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har oplyst Kommunalbestyrelsen, at statsrefusionen i forbindelse med nyttejob kan udløses. Denne udløses ved et visiteret nyttejob på 25 timers ugentlig arbejdstid. Enhedslisten foreslår at borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse maksimalt visiteres til 20 timers nyttejob. Ligeledes at borgere der er vurderet åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate visiteres til maksimalt 25 timer i nyttejob. Forslaget er omkostningsneutralt. Politiske ændringsforslag Enhedslisten 5 af 7

11 Økonomiudvalget 17 Borgerombudsmand med whistleblowerfunktion Kommunen er den offentlige myndighed, som har mest kontakt med borgerne. Derfor er det også væsentligt, at der er et godt samarbejde, og at borgerne bliver hørt. Det foreslås, at der ansættes en kommunal social ombudsmand, der har til opgave at tage sociale sager op og undersøge dem nærmere. Den kommunale sociale ombudsmands funktioner består overordnet i følgende: Bistå Gentofte Kommunes borgere i blandt andet sociale sager Dette skal ske via uvildig juridisk rådgivning og vejledning samt hjælp til at udfærdige klager over sagsbehandlingen, til relevante ankeinstanser. Den kommunale ombudsmand gives fuld ytringsfrihed i relation til at rejse generelle sociale problematikker i pressen. - Den kommunale ombudsmand kan således både internt og eksternt rette kritik af forvaltningen og har, i tillæg hertil, til opgave løbende at orientere Kommunalbestyrelsen om udviklingen indenfor det sociale område herunder indstille til mulige tiltag, foranstaltninger samt ændringer i sagsbehandlingen med videre. Den kommunale ombudsmand skal samtidig omfatte en Whistleblower-funktion for samtlige af kommunens medarbejdere, hvorved de ansatte anonymt kan rejse en eventuel kritik af deres arbejdsforhold, den kommunale service overfor borgere, mulige lovovertrædelser eller tvivlsomme interne restriktioner i den kommunale sagsbehandling. Øvrige betingelser knyttet til Den kommunale sociale ombudsmandsinstitution: I relation til den fysiske placering af en kommunal social ombudsmand, så ønskes denne placeret udenfor Gentofte Kommunes Rådhus. Enhedslisten foreslår som udgangspunkt, at der oprettes kontorfaciliteter på et af Gentofte Kommunes Biblioteker, som er et neutralt og let tilgængeligt sted. Til stillingen som kommunal social ombudsmand knyttes en deltids-sekretærstilling eventuelt kan dette være i form af en sekretæruddannet fleksjobvisiteret. Gruppeformændene/kvinderne gennemgår ansøgninger til stillingen som Social ombudsmand, samt tilknyttet sekretær og indstiller kandidater til stillingerne, til Gentofte Kommunes Økonomiudvalg. Forslaget medfører en merudgift på 1,5 mio. i hvert af budgetoverslagsårene til at dække udgifter til ansættelse af en ombudsmand, samt kontorassistent plus vare og tjenesteydelser. Forslaget er beskrevet nærmere i Bilag 5 og Bilag 6, som ligeledes indgår som en del af forslaget. 18 Etisk indkøbspolitik På baggrund af Kommunalbestyrelsens behandling af indkøb af vejsalt i Vestsahara ved Kommunalbestyrelsesmødet i juni 2014, hvor Gentofte Kommune var nødt til at afvente svar fra de øvrige kommuner, vi har samarbejde med, fremsætter Enhedslisten forslag om en etisk indkøbspolitik. Forslaget er beskrevet nærmere i Bilag 7, som ligeledes indgår som en del af forslaget. 19 Eksterne konsulenter Enhedslisten mener, at det burde være synligt i budgettet, hvor mange eksterne konsulenter kommunen anvender. Derfor foreslår Enhedslisten, at der for hver afdeling i de enkelte forvaltninger oprettes kontering, der gør muligt for politikerne ved næste års budget at danne sig et korrekt overblik over forbruget af eksterne konsulenter i Gentofte Kommune. Ligeledes foreslår Enhedslisten, at der ved hver postering kort fremstår en redegørelse for, hvad konsulenten har udført af opgave. Forslaget forventes at danne et overblik over de faktiske udgifter, der kan lægge op til en diskussion af anvendte ressourcer til eksterne konsulenter i forbindelse med de kommende års budgetter. 20 Besparelsespotentiale på eksterne konsulent På baggrund af Enhedslistens forslag om afdækning af forbruget med eksterne konsulenter vurderes det at, at der med det forbrug, der har været i Gentofte Kommune, er et potentiale for en besparelse i brugen af eksterne konsulenter, som kan effektueres fra budgetåret 2016 med 5 mio. stigende til 10 mio og 25 mio. i Politiske ændringsforslag Enhedslisten 6 af 7

12 Anlæg Teknik- og Miljøudvalget Kulur- og Fritidsudvalget Børne- og Skoleudvalget Socialudvalget Finansiering 21 Lån - Mellemfinansiering af moderniseringen af Bank-Mikkelsensvej Gentofte Kommune har i ledig låneramme fra investeringer i udbygningen af Skovshoved Havn, Energihandlingsplanen mv. Den ledige låneramme anvendes først til at nedbringe kommunens deponeringsforpligtelser og efterfølgende bruges den ledig låneramme til delvis at mellemfinansiere moderniseringen af Bank-Mikkelsesvej, som endeligt vil blive betalt over taksterne. 22 Ændring i grundskyldspromillen Enhedslisten stiller forslag om at grundskyldspromillen hæves fra for at opfylde Gentofte Kommunes vision, om at borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser, samt at Gentofte Kommune er en attraktiv arbejdsplads med dygtige ansatte og ledere, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. Forslagetsvirkning er beregnet pba. svar fra forvaltningen ud fra en forudsætning om en kollektiv skattesanktion, hvorfor forslaget er et pessimistisk skøn over nettogevinsterne ved en ændring i grundskyldspromillen i Gentofte Kommune. Forslaget kan uden en kollektiv skattesanktion medfører yderligere indtægter end forudsat. Politiske ændringsforslag Enhedslisten 7 af 7

13 Bilag 1 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Bilag 1 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Til inkluderende fællesskaber Bilag 1: I Gentofte Kommune skal alle børn og unge udvikle deres ressourcer og potentialer maksimalt. Vi ser forskellighed som en styrke og har læringsmiljøer præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer. Forældrene har en særlig forpligtelse til at bidrage til og være en del af dette fællesskab, hvor man lærer af og sammen med andre. Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Den mere varierede skoledag skal blandt andet medvirke til at skabe bedre rammer for inklusion, så folkeskolen kan imødekomme børn med forskellige behov. I 2013 har vi oplevet en stigning i antallet af børn og unge, der visiteres til specialpædagogiske tilbud udenfor kommunen. Dette harmonerer ikke med vores ønske om, at alle børn og unge skal inkluderes og være en del af fællesskabet på vores 13 skoler. Det er en forudsætning for at trives og lære, at alle børn oplever sig anerkendt, accepterede og som en del af et fællesskab. Derfor er det målet med dette projekt, at alle børn i Gentofte Kommunes skoler er og oplever sig som en del af et fællesskab, og at der dermed er skabt differentierede fællesskaber på alle skoler i Gentofte Kommune Lærere og pædagogers kompetencer ift. skærmede miljøer og differentierede børnemiljøer skal styrkes (ICDP/LP/AKT, Plan B og specialpædagogisk indsigt ift. autisme, adhd mv.) gennem en målrettet indsats for udvalgte medarbejdere på alle skoler tre pr skole. Der skal organiseres support til medarbejderne i forhold til fællesskab gennem uddannelse af et vejlederkorps, én pr skole, der organiserer supervision og støtte på tværs af alle skoler. Vejlederkorpset fungerer samtidig som netværk. Der iværksættes et målrettet kompetenceudviklingsforløb for tre lærere pr skole, der gør dem til implementeringsagenter og eksperter på deres skole. Uddannelsen skal give indsigt i baggrund og forståelse for betydningen for børns læring ved at indgå i et fællesskab. Desuden skal uddannelsen pege på konkrete løsninger og muligheder for fællesskaber i praksis, og hvordan disse kan implementeres og begrundes pædagogisk, praktisk, kollegialt og økonomisk. Uddannelsen skal tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori, erfaringsudveksling blandt deltagerne og konkret arbejde/afprøvning i praksis, så der sikres transfer og effekt. De tre lærere på hver skole skal i samarbejde med skolens ledelse sikre, at der etableres relevante differentierede fællesskaber. Endvidere uddannes en faglig vejleder på hver skole (vælges blandt de tre). Den faglige vejleder skal sikre den løbende kvalitetsudvikling af de differentierede fællesskaber. Uddannelsen af de faglige vejledere går et spadestik dybere teoretisk og vil desuden omhandle øvelser i 1

14 Bilag 1 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 gennemførelse af kollegiale pædagogiske samtaler, så de etablerede fællesskaber hele tiden udfordres og udvikles gennem en professionel samtale. Der vil således være en faglig vejleder Pr. skole. De faglige vejledere indgår i netværk med hinanden med henblik på sparring og støtte. Forventet resultat: De fysiske hjælpemidler og lokaler til skærmede miljøer og differentierede børnemiljøer er etableret og de anvendes i den daglige undervisning. Skærmede miljøer og differentierede børnemiljøer er en naturlig og integreret del af medarbejdernes daglige praksis i læringssituationer, pauser og teamsammenhænge. Alle børn på Gentofte Kommunes 13 skoler er en del af et fællesskab. Børn og unges sociale og personlige kompetencer udvikles, så de i højere grad kan handle på egen hånd, har selvtillid og tro på egne evner og fremtidsmuligheder. Medarbejderne kan differentiere miljøet, så det rummer børn med forskellige behov. Medarbejderne kan kommunikere til børn og forældre om fællesskab, differentierede børnemiljøer og skærmede miljøer. Medarbejderne oplever større arbejdsglæde, fordi de i højere grad kan differentiere miljøet for børnene i læringssituationer og pauser. Formidling og vidensdeling: Relevante erfaringer og løsningsmodeller præsenteres ved et seminar i det tværkommunale samarbejde, Gentofte Kommune indgår i (Rudersdal Kommune, Gladsaxe Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune). I samarbejde med Gentofte Kommunes kommunikationsafdeling udarbejdes journalistiske produkter rettet mod relevante fagtidsskrifter. Der afholdes en åben konference, hvor relevante erfaringer præsenteres og drøftes. Projektets indhold, erfaringer og evalueringen præsenteres på kommunens hjemmesider. Styregruppe ses i bilag fra ansøgning til Mærsk fonden om inkluderende fællesskaber. Tidsplanen skydes og start dato vil være

15 Bilag 2 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Bilag 2 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Dialogbaseret skoleudvikling Dialogbaseret skoleudvikling-praktisk filosofi i indskolingen i Gentofte Beskrivelse: Projektets formål er at styrke lærernes kompetencer, at de kan udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det kræver nye metoder/værktøjer til lærerne. (Kompetenceløft) Dette projekt har fokus på succesfuldt samarbejde om skoleudvikling gennem dialog. Et godt samarbejde udgør et læringsmiljø, der på samme tid er både udfordrende og trygt. Dialogbaseret skoleudvikling handler dybest set om, at gøre skolen til et sted præget af nysgerrighed og lyst til læring - en lærende organisation - hvor både elever, medarbejdere og ledere er og fortsat bliver så dygtige som muligt. Det kræver en række dialogiske kompetencer, der er relevante såvel i samarbejdet blandt de voksne som i (sam)arbejdet med eleverne. Disse dialogiske kompetencer sikrer, at alle er trygge ved nysgerrigt at undersøge og udfordre grundlæggende overvejelser og antagelser. Praktisk filosofi tilbyder en række enkle men meget effektfulde dialogiske metoder, der kan skærpe de dialogiske kompetencer hos både børn og voksne. Dialog med udgangspunkt i praktisk filosofi handler om at lytte og tale på en særlig måde; med fokus på det grundlæggende og mest betydningsfulde. Kort fortalt handler det om, at vi som voksne hjælper børnene til, at de selv tænker over og opdager, hvem de er, hvad faglig viden er, hvad der er værdifuldt for dem, og hvordan de bør handle. Det kræver nysgerrige voksne, der tager børnene alvorligt og inviterer dem til at undersøge livets store og små spørgsmål på deres præmisser. Som sådan udfordrer praktisk filosofi den kognitive konflikt, der præger skolen i dag; at børn lærer, hvad de skal tænke, og ikke, hvordan de skal tænke og hvordan de kan tænke på nye måder, der kan fremme innovation og nytænkning. Den praktiske filosofi handler dybest set om at blive god til at leve et tænksomt liv. Den er på samme tid et middel og et mål for menneskers dannelse og livsduelighed - og det gælder både børn og voksne. Den voksnes rolle i filosofiske dialoger med børn er radikalt anderledes end i mange andre former for undervisning og andet pædagogisk arbejde, hvor den voksne allerede kan eller ved det, som børnene skal lære. Når vi filosoferer med børn, er den voksnes primære opgave at gøre det muligt, at børnene kan tænke sig frem til deres egne svar på de filosofiske spørgsmål. Det betyder, at den voksne skal være meget opmærksom på at spørge frem for at svare. For det er nysgerrige spørgsmål til det, børnene tænker og siger, der i langt højere grad end konkrete svar er med til at udvikle deres tænkning. Praktisk filosofi kan med enkle midler blive en del af hverdagen i skolerne - til glæde for både børn og voksne. Foruden at bidrage til selvstændig tænkning, nytænkning og innovation, kan praktisk filosofi være en metode, der understøtter faglig fordybelse og en værdifuld metode til øget inklusion. Når metoden implementeres fra skolestart, kvalificeres eleverne gennem hele deres skolegang, i en refleksiv og lærende proces. 1

16 Bilag 2 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Hvem skal deltage: 1. Pædagogisk personale på Rådhuset Introduktion og dialog om projektet 2. Skolelederne fra 13 skoler Introduktion og dialog om projektet, så skolelederne ved, hvad Praktisk filosofi er og kan tænke det ind i sammenhæng med øvrige aktiviteter f.eks. synlig læring og nøglen til læring. 3. Lærere og pædagoger i indskolingen på hver skole ca. 300 Sokratisk dialog over 3 gange hvor lærere/pædagoger afprøver dialog med prof. facilitator for at erfare, hvor meget refleksion, videndeling og nysgerrighed de kan udvikle igennem dialog. En refleksiv og lærende proces. 4. Lærere og pædagoger i indskolingens teams på hver skole: Fire gange for hvert team. Træning af redskaber i praktisk filosofi/sparring/supervision/samarbejde i klassen. Forventet resultat: At underviserne kvalificeres til at facilitere den praktiske filosofi i betydningen at hjælpe eleverne til at opnå indsigt igennem facilitering af kritisk udforskning, kunsten at forløse ideer og skabe undren og forvirring, således at eleverne udvikler og kvalificerer deres viden om sig selv, hinanden og verden. Der er filosofiske emner i alle fag og forskningen peger på, at eleverne udvikler deres: Evne til analyse og tænkning Sproglige færdigheder Sociale evner i form af rummelighed og evnen til at tage ansvar Nysgerrigheden og undren Identitet Formidling og videndeling: Projektets undervisere og de projektansvarlige fra Gentofte Kommune er indstillet på stille sig til rådighed og videndele på tværs af institutioner. Der udarbejdes et kvalitativt og et kvantitativt spørgeskema som deltagerne udfylder og som danner baggrund for et journalistisk interview med underviserne og de projektansvarlige for Gentofte Kommune. Interviewet bearbejdes af journalisten som efterfølgende skriver en artikel til emu.dk samt til fagbladet Folkeskolen. 2

17 Bilag 3 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Bilag 3 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Professions udvikling og forankring Navn: PUF Professions udvikling og forankring hos naturfagslærere og pædagogisk personale i et samarbejde mellem Experimentarium og Gentofte kommune. Beskrivelse: Baggrunden for projektet opstod i et samarbejde mellem Experimentarium og Gentofte kommune i Målet var, at opkvalificere lærernes og elevernes besøg på Experimentarium, som en del af et kompetenceløft i forhold til naturfagsundervisningen i Gentofte kommune. Sekretariatet bestod af 2 medarbejdere fra Experimentarium samt Gentofte kommunes 2 naturfagskoordinatorer. I skoleåret 12/13 udviklede sekretariatet blandt andet sparring med pædagogisk personale baseret på systemisk teori og aktionslæring, afholdt events, torsdagscafe mv. Evalueringen viste dog ringe effekt i forhold til formålet, og indholdet af projektet blev gentænkt. I en grundig research af forskellige tiltag og forskningsprojekter, stødte sekretariatet på QUEST (note) og SINUS (note), som begge har til formål at ændre måden/formen/ideen om kompetenceudvikling for lærere. På baggrund af disse projekter blev ideen til PUF Professions Udvikling og Forankring skabt. BEHOV FOR PUF Folkeskolen er i fortsat udvikling. Vi går fra at tale om undervisning, til at tale om den enkelte elevs læring. Derfor er der et stigende behov for at lærere kompetenceudvikles til at kunne imødekomme, håndtere og udvikle i forhold til den enkelte elevs læring. Dette kan PUF! TIDSRAMME OG MÅLGRUPPE Målgruppen: 13 skoler ca. 200 naturfagslærere Tidsrammen: PUF er et 3-årigt projekt, og kan opdeles i følgende faser: Research Udvikling af prototype Afvikling af prototype (1 skole) Fase 1 Kloks (12 skoler) MÅL De overordnede mål for projektet er: 1

18 Bilag 3 til Enhedslistens ændringsforslag til budget At etablere og forankre lærende fællesskaber på alle 13 skoler i Gentofte kommune - At kompetenceudvikle den enkelte naturfagslærer og pædagogiske personale til at kunne kompetenceudvikle sig selv i et lærerende fællesskab. - Ændre skolernes tankegang vedrørende udvikling og tilegnelse af viden - Skabe en kulturændring for personale, der arbejder med naturfagsundervisning. Vi forstår forankring som en proces, som starter i samme øjeblik, deltagerne starter på kloks. Processen er til ende, når deltagerne i løbet af PUF opnår en erkendelse af, at deltage i et lærende fællesskab giver mere mening i ens profession end ikke at deltage i et lærende fællesskab. HVORFOR GØR VI DET? ET UNIKT TILTAG! Behov Samarbejde vil fremover gå fra at være driftsorienterede praksisfællesskaber, hvor viden deles, til at handle om udviklingsorienterede lærende fællesskaber, hvor viden etableres og forankres i deres profession (Note se DOKUMENTNAVN). Det afgørende nye ved konceptet er, at lærere og pædagogisk personale får kompetencer til kunne indgå i og etablere lærende fællesskaber. Lærere er specialister i at undervise fremover vil de også være specialister i at tilegne sig ny viden, i fællesskab. Med profession og ikke praksis mener vi at denne form for kompetenceudvikling påvirker ikke kun undervisningen i praksis, men læreren som helhed. Det vil sige, evnen til kompetenceudvikling inden for relationsarbejde, klasseledelse, skole-hjem samarbejde, individuelle læringsmål osv. (Note: Luhmann og anden systemisk teori), Mindset-teori). Med udgangspunkt i dette mindset vil det, at kunne tilegne sig ny viden i fællesskab, nødvendigvis have en direkte afsmittende effekt på måden at undervisepå og derved elevens læring. BETYDNING FOR SKOLEN For skolen, ledelsen, lærerne og det pædagogiske personale vil PUF betyde en vedvarende evne til at gribe nye udfordringer. - Det samlede naturfaglige personale er fremadrettet i stand til at sikre en konstant indsamling, bearbejdning, implementering, evaluering og forankring af ny evidensbaseret viden i deres profession. Her tænkes både i forhold til didaktik, pædagogik samt kundskabsfaglighed. - Skolen overgår til en organisation, som kan anvende input mere optimalt, idet ny viden bliver implementeret kollektivt. - Lærerne og det pædagogiske personale vil opleve en tryghed i et velfungerende samarbejde frem for at stå alene med udfordringerne. BETYDNING FOR ELEVERNE Ved at læreren og det pædagogiske personale erhverver sig kompetencer til at kompetenceudvikle sig selv, vil det have indflydelse på eleven/barnets læring på 2 niveauer: a) Direkte i form af ny didaktik, kundskabsfaglighed, klasserumsledelse osv. b) Indirekte i form af at forankre at lære at lære i underviseren. Underviserens nye tilgang til indhentning, bearbejdning, evaluering af ny viden vil have en afsmittende effekt på elevens/barnets tilgang til indhentning, bearbejdning, evaluering af ny viden. 2

19 Bilag 3 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 HVORDAN GØR VI DET? Fase 1: Alle naturfagslærere og naturfagligt pædagogisk personale (ca. 200 pers) vil gennemgå et halvt års kompetenceudvikling på interne og eksterne kloks. (se medsendt DOKUMENTNAVN). Kloks er et begreb, vi har opfundet, for at holde fokus på at lærende fællesskaber er en ny mødeform og arbejdskultur snarere end et klassiske kursus eller modul. Vi forestiller os, at forløbet er opbygget af eksterne og interne kloks, som alle er en vekselvirkning mellem teori og træning af kompetencer i forhold til at etablere gruppedynamik, identificere problemstillinger, opnå fælles forståelse og udarbejde et produkt. Eksterne kloks, vil være af længere varighed (fx 2 dage) og foregå ude af huset. Interne kloks, vil være at 2 timers varighed og ligge med ca. 14 dages mellemrum på skolen. På kloks vil deltagerene opnå kompetencer i at kunne: - Kigge på egen praksis og identificere udviklingsmuligheder - Arbejde evidensinformeret - Tilegne sig fælles viden og forståelse - Tilrettelægge og styre en udviklingsproces, hvor målet ikke er givet på forhånd - Lave regler for mødekultur - Refleksion af 2. orden (note) - Identificere følelsesstyret adfærd og forholde sig til hvornår de taler ud fra viden og hvornår det er følelser det styrende for deres argumenter - Bruge sproget som forandringsagent - Blive bevidst om egne og andres kompetencer og at bringe dem i spil Fase 2: Efter det første halve år, vil vi fortsat fokusere på træning af kompetencer og dermed forankringen. Dette kræver, at vi fortsat følger de enkelte lærende fællesskaber på kloks, samt at lederne også er klædt på til at støtte op omkring og udfordre dem i de processer, de arbejder med. De to væsentlige faktorer i forankringsprocessen er tid og træning. Projektets succes afhænger i høj grad af den forankringsproces, der skal finde sted på skolerne, når lærere og pædagogiske personale har været igennem de første eksterne og interne kloks. Derfor vil det være en fordel for projektet, at alle skoler har mindst et skoleår til, i samarbejde med os, at forankre de lærende fællesskaber i deres daglige arbejdsrutiner. Som en del af projekts succes indgår at skoleledere får et indgående kendskab til arbejdet i et lærende fællesskab. Vi ser gerne at der bliver mulighed for at etablere lærende fællesskaber på lederniveau. Men ellers vil der være et tæt samarbejde med lederne omkring udviklingen af deres rolle i forhold til at drive og udvikle de lærende fællesskaber på skolerne. Formålet med PUF er at lærere og pædagogiskpersonale lære at kompetenceudvikle sig selv i fællesskab. Det naturfaglige personale vil derfor kunne løse komplekse problemstillinger, som både kan være af didaktiske karakter, af pædagogisk karakter samt fag-faglige karakter i forhold til elevens optimale læringssituation og progression. Forventet resultat: Effekten vil være at: 3

20 Bilag 3 til Enhedslistens ændringsforslag til budget Lærerne har kompetencer til at kompetenceudvikle sig selv i fællesskab. - Kompetenceudvikling bliver en integreret del af organisationsudviklingen. - Viden og kompetencer bliver på skolen. - Der er fokus på udvikling frem for drift. - Øget faglighed. - Øget arbejdsglæde. - Øget samarbejde omkring elevernes læring på tværs af naturfagene. Intention på længere sigt er, at udrulle PUF på alle faggrupper i skolen og andet pædagogisk personale, så lærende fællesskab bliver fundamentet og et redskab for kompetenceudvikling på alle niveauer. Se endvidere: FREMTIDSBILLEDE ÅR 2017 LÆRENDE FÆLLESSKABER Formidling og videndeling: Udbredelsen af kendskabet til projektet vil ske på den årlige naturfagskonference Big Bang 2015, hvor resultater og vigtige læringer i projektet vil blive delt. - Emu.dk - Kommunalt regi, herunder de pædagogiske læringscentre - NTS-net - Andre fagmesser Projektets kerne handler om videndeling, så helt grundlæggende sker der en optimal videndeling inden for de lærende fællesskaber. Videndeling på tværs af de lærende fællesskaber og på tværs af skoler, kommuner, ledelser opnås efter samme princip som for de lærende fællesskaber ved at dele evidensinformeret viden og nå til en fælles forståelse. Styregruppe: Projektet følges af en styregruppe med medlemmer fra Experimentariums ledelse samt fra Børn, Unge og Fritid (forvaltning) i Gentofte kommune. Vi ønsker derudover at fortsætte vores nuværende samarbejde og sparring med en ekstern konsulentvirksomhed i forhold til udvikling af projektdesignet og udarbejdelse af en prototype af kloks. Det vil være en stor fordel for projektet, hvis der ydermere kan tilknyttes en ekstern evaluator som kan sikre at vi lever op til vores formål om forankring af projektet på skolerne. Kommentarer til tidsplan: Projektets succes afhænger i høj grad af den forankringsproces, der skal finde sted på skolerne, når lærere og pædagogiske personale har været igennem de første eksterne og interne kloks. Derfor vil det være en fordel for projektet, at alle skoler har mindst et skoleår til, i samarbejde med os, at forankre de lærende fællesskaber i deres daglige arbejdsrutiner. 4

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53 Bilag 5 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Bilag 5 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Kommunal Social Ombudsmandsinstitution med indbygget whistleblowerfunktion Enhedslisten fremsender hermed budgetforslag omhandlende oprettelse af en kommunal social ombudsmand m/k med indbygget whistleblowerfunktion. Kommunen er den offentlige myndighed, som har mest kontakt med borgerne. Derfor er det også væsentligt, at der er et godt samarbejde, og at borgerne bliver hørt. Det foreslås, at der ansættes en kommunal social ombudsmand, der har til opgave at tage sociale sager op og undersøge dem nærmere. Den kommunale sociale ombudsmands funktioner består overordnet i følgende: Bistå Gentofte Kommunes borgere i blandt andet sociale sager Dette skal ske via uvildig juridisk rådgivning og vejledning samt hjælp til at udfærdige klager over sagsbehandlingen, til relevante ankeinstanser. Den kommunale ombudsmand gives fuld ytringsfrihed i relation til at rejse generelle sociale problematikker i pressen. - Den kommunale ombudsmand kan således både internt og eksternt rette kritik af forvaltningen og har, i tillæg hertil, til opgave løbende, at orientere Kommunalbestyrelsen om udviklingen indenfor det sociale område herunder indstille til mulige tiltag, foranstaltninger samt ændringer i sagsbehandlingen med videre. Den kommunale ombudsmand skal samtidig omfatte en Whistleblower-funktion for samtlige af kommunens medarbejdere, hvorved de ansatte anonymt kan rejse en eventuel kritik af deres arbejdsforhold, den kommunale service overfor borgere, mulige lovovertrædelser eller tvivlsomme interne restriktioner i den kommunale sagsbehandling. Øvrige betingelser knyttet til Den kommunale sociale ombudsmandsinstitution: I relation til den fysiske placering af en kommunal social ombudsmand, så ønskes denne placeret udenfor Gentofte Kommunes Rådhus. Enhedslisten foreslår som udgangspunkt, at der oprettes kontorfaciliteter på et af Gentofte Kommunes Biblioteker, som er et neutralt og let tilgængeligt sted. Til stillingen som kommunal social ombudsmand knyttes en deltids-sekretærstilling eventuelt kan dette være i form af en sekretæruddannet fleksjobvisiteret. Gruppeformændene/kvinderne gennemgår ansøgninger til stillingen som Social ombudsmand, samt tilknyttet sekretær og indstiller kandidater til stillingerne, til Gentofte Kommunes Økonomiudvalg. 1

54 Bilag 5 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Økonomi: Det vurderes, at forslaget vil komme til at koste cirka 1,5 million kroner årligt. (Se bilag fra Økonomi og Indenrigsministeriet) Det foreslås samtidig, at ordningen afprøves over den næste 3-årige periode , hvorefter det på baggrund af en evaluering politisk besluttes, hvorvidt ordningen skal gøres permanent. *Se tillige bilag 1; Vedtægt for Gentofte Kommunes Ombudsmandsinstitution med indbygget whistleblowefunktion. 2

55 Bilag 5 til Enhedslistens ændringsforslag til budget 2015 Vedtægt for Gentofte Kommunes Ombudsmandsinstitution med indbygget whistleblowefunktion. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Den kommunale sociale ombudsmands overordnede funktion: 1. Gentofte Kommune har etableret en kommunal social ombudsmandsinstitution, som er forankret direkte under Økonomiudvalget og er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltning. Den kommunale sociale ombudsmandsinstitution ledes af den kommunale sociale ombudsmand, jf. lov om kommunernes styrelse 65 e. 2. Den kommunale sociale ombudsmand bistår kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune med dennes tilsyns- og kontrolfunktioner i forhold til kommunens forvaltning af det sociale område forstået i bredeste forstand - herunder udvalg og forvaltning. Desuden varetager den sociale kommunale ombudsmand rådgivnings og vejledningsopgaver for borgere i kommunen oplysning om og i visse tilfælde hjælp til borgere med at anke afgørelser i ankesystemet. Dette gælder indenfor alle de kommunale områder, som i bredeste forstand, har karakter af det sociale. Den social kommunale ombudsmands opgaver, kompetencer og bemyndigelse er beskrevet i denne vedtægt. 2a. Den kommunale sociale ombudsmand varetager ligeledes en whistleblowerfunktion for kommunens ansatte samt samarbejdspartnere (leverandører, andre aktører og lignende). Whistleblowerfunktionen befæster de ansattes ret til at fremsætte lovlige ytringer vedrørende Gentofte Kommune i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ytringsfrihed, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Stk. 2. Formålet med whistleblowerfunktionen er at sikre, at kommunens ansatte samt samarbejdspartnere og lignende har adgang til, i god tro, at videregive oplysninger om grove fejl eller forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser, i kommunens administration eller borgerbetjening. Whistleblowerfunktionen skal bidrage til forbedringer af kommunens administration og borgerbetjening og skal sikre, at kommunens ansatte uden at frygte for negative ansættelsesretlige reaktioner og lignende kan videregive information om f.eks. lovovertrædelser og manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, tilfælde af omsorgssvigt og lignende. 2b. Den kommunale sociale ombudsmand skal som udgangspunkt sikre, at oplysninger fra kommunens ansatte samt samarbejdspartnere og lignende om grove fejl eller forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser behandles med fornøden diskretion og anvendes konstruktivt til forbedringer af kommunens administration og borgerbetjening. Dog er den kommunale sociale ombudsmand omfattet af fuld ytringsfrihed og dermed berettiget til at rejse sager af generel karakter i offentligheden. 3