Gruppeterapi med kræftpatienter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppeterapi med kræftpatienter"

Transkript

1 Terapi Af Anne Treppendahl og Dorte Echstrøm familier. Flere undersøgelser og megen klinisk erfaring vidner om dette. I en oversigtsartikel af Ross-Petersen et al. (1998) rapporterede et flertal af undersøgelserne en positiv effekt på angstniveauet og en reduceret forekomst af depression ved afslutningen af gruppebehandlingen. David Spiegel er amerikansk psykiater. Han arbejdede i 1970 erne sammen med Irwin Yalom i et projekt med gruppeterapi for kræftpatienter (Spiegel & Yalom, 1978). Spiegel videreudviklede en metode, som han kaldte støttendeekspressiv gruppeterapi, og som især var et tilbud til brystopererede kvinder med recidiv. Spiegel er nok mest kendt for en undersø- Gruppeterapi med kræftpatienter At få stillet diagnosen kræft er en katastrofe i de fleste menneskers liv. Det opleves som et chok og som et hårdt slag, ligegyldigt hvor velfungerende personen er, og ændrer hans eller hendes liv på mange områder. Får man kræft, kan det både hos kræftpatienten og hos de pårørende vække mange intense og overvældende følelser: angst, fortvivlelse, hjælpeløshed, håbløshed og vrede. Det er følelser, det kan være vanskelige at rumme og håndtere, og som er vanskelige at leve med. Nyere undersøgelser har vist, at halvdelen af alle kræftpatienter får moderate eller svære psykiske symptomer, oftest angst og depression (Eva Ethelberg, 1998). Siden 1970 erne har der været en stigende interesse for gruppeterapeutiske metoder, der kan føre til en bedre mestring af kræftsygdom og behandling, reducere angst og depression og dermed forbedre livskvaliteten. Siden da har vi set mange forskellige metoder med forskellige referencerammer, især den eksistentielle og den kognitive. Fælles for metoderne, uanset referenceramme, er forståelsen for de muligheder for genkendelse og samhørighed, der er i en homogen gruppe bestående af mennesker med en kræftdiagnose. Det er imidlertid vores indtryk, at gruppeprocessen ikke vægtes særligt højt i de metoder, der er de mest fremherskende i Danmark. Vi vil her beskrive David Spiegels gruppeterapeutiske metode, som vi har arbejdet med i Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i København, og vil fremhæve de specifikke gruppeterapeutiske faktorer i denne metode. Ad modum David Spiegel Meget tyder på, at en gruppeterapi kan være en støtte for kræftpatienter og deres 6 Nr

2 Psykologerne på Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i København har gode erfaringer med gruppeterapi med kræftpatienter ad modum David Spiegel ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Nr

3 Gruppeterapi Målet for Spiegels gruppeterapi er først og fremmest at forbedre livskvaliteten ved at forbedre mestringsevnen gelse publiceret i 1989 (Spiegel, Bloom, Kraemer & Gottheil, 1989), som viser, at denne form for gruppeterapi både forbedrer livskvaliteten hos disse kvinder og virker livsforlængende. Spiegel fandt, at de kvinder, der havde modtaget gruppebehandling, levede dobbelt så længe som de kvinder, der kun havde fået den kirurgiske og onkologiske standardbehandling. Spiegels målgruppe er kræftpatienter, der ikke har væsentlige psykiatriske eller personlighedsmæssige forstyrrelser, og gruppeterapien har således ikke personlighedsændringer som sit mål. Målet for Spiegels gruppeterapi er først og fremmest at forbedre livskvaliteten ved at forbedre mestringsevnen, så kræftpatienten lettere kan tilpasse sig de ændringer i selvopfattelsen, kropsopfattelsen og det sociale liv, sygdommen har medført. Fire grundvilkår Som nævnt er Spiegel inspireret af Yalom og hans eksistentielle pykoterapi. Netop denne referenceramme er relevant, når det drejer sig om tidligere velfungerende mennesker, der nu er ramt af en livstruende sygdom. Yalom fremhæver menneskets fire grundvilkår: døden, isolationen, friheden og meningsløsheden. Det at få en livstruende sygdom konfronterer især et menneske med sin egen dødelighed, men også med de tre andre grundvilkår. Inden for den eksistentielle psykoterapi mener man imidlertid, at en sådan konfrontation, skønt angstprovokerende, desuden har mulighed for at berige ens eksistens. I den eksistentielle metode forsøger man ikke at udelukke angsten, men at se den i øjnene, at forstå dens betydning og få styrke og mod til at leve konstruktivt med den. Man er orienteret mod nutiden, og fokus er på at få et autentisk forhold til sin nuværende livssituation uden hverken at benægte eller fortrænge. Dette indebærer også en accept af, at man skal dø, så man kan leve fuldt og helt, mens man lever, og så længe man lever. Retningslinjer Spiegel beskriver følgende retningslinjer for gruppeterapien: Fokus skal være på kræftsygdommen og på de følelser og tanker, der er knyttet til at have fået en livstruende sygdom. Følelser og tanker i relation til sygdommen udtrykkes og udforskes. Gruppemedlemmerne opfordres og støttes til at give og modtage støtte til hinanden. Gruppemedlemmerne opfordres til at have kontakt med hinanden uden for gruppetiden. Fokus på her-og-nu og på personlige og konkrete emner. Hvad er vigtige mål og værdier for mig lige nu? Hvordan kan jeg leve mit liv helt og fuldt nu? At støtte aktiv mestring og dermed forhindre, at man, skønt alvorlig syg, resignerer og bliver passiv og opgivende. Afspænding og visualisering. Spiegel anvender disse teknikker de sidste ti minutter af hvert gruppemøde. Formålet er at afslutte møderne på en konstruktiv måde gennem afspænding og visualisering af centrale temaer i gruppen. Desuden at gruppemedlemmerne selv kan bruge teknikkerne hjemme til afspænding og smertekontrol. Gruppen Gruppen på Rådgivningscenteret har eksisteret i halvandet år og er et tilbud til kræftpatienter, uanset diagnose og prognose. Nogle er nydiagnosticerede og i behandling, men med gode prognoser. Andre er i behandling, efter at der er konstateret recidiv. Endelig er enkelte uden for behandlingsrækkevidde og må se døden i øjnene. Vi har fulgt Spiegels retningslinjer for gruppeterapien, ligesom vi har anlagt de samme visitationskriterier og ekskluderet kræftpatienter med psykiatriske symptomer og sværere personlighedsforstyrrelser. Målgruppen er kræftpatienter, der tidligere har været psykisk velfungerende, og som søger hjælp i forbindelse med den alvorlige krise, som sygdommen har udløst. Formålet med vores gruppe er således at forbedre livskvaliteten hos gruppedeltagerne, mens vi ikke har beskæftiget os med, om gruppeterapien kan være livsforlængende. Alle gruppedeltagere kommer, inden de begynder i gruppen, til en visiterende samtale med gruppens to terapeuter, hvor de bl.a. bliver orienteret om og forberedt til gruppen, inden der tages endelig beslutning om, hvorvidt dette tilbud er det rette. Gruppen er en såkaldt 8 Nr

4 langsom-åben -gruppe med deltagelse af syv-otte kræftpatienter, der mødes en gang om ugen i halvanden time. I det første år har der deltaget 20 patienter: 18 kvinder og to mænd. Der er ikke på forhånd sat nogen tidsbegrænsning. Man er i gruppen, så længe man har brug for det, men gennemsnitlig har kræftpatienterne deltaget i gruppen i et halvt år. Vi har ligeledes dannet en gruppe for pårørende til de kræftpatienter, vi har i gruppen. Denne gruppe mødes en gang om måneden efter de samme retningslinjer som patientgruppen, bortset fra at vi her ikke afslutter møderne med visualisering og afspænding. Formålet med denne gruppe er at give de pårørende mulighed for at tale med hinanden om, hvordan de har det, og at bedre kommunikationen og støtten generelt i familien. Proces Hvert gruppemøde indledes med informationer om afbud, eventuelle ændringer m.v. Herudover er mødet ikke struktureret, og der er ingen fastlagte temaer. Deltagerne kommunikerer frit om de emner, der optager dem, og om de følelser, der måtte opstå i forhold til gruppen, gruppemedlemmerne og terapeuterne. Gruppens medlemmer er aktive i den terapeutiske proces og bidrager ved deres kommunikation til denne. Efterhånden som gruppen bliver mere samarbejdet og mere erfaren, overtager den også mere og mere af terapeutens arbejde. Man kan sige at gruppen erstatter terapeutens autoritet med sin egen. Temaer Følgende temaer er opstået og har været centrale i gruppemøderne. 1. Angsten for døden og sorgen over at skulle miste livet og miste sin familie og fx dø fra sine børn. Ofte er det ikke selve døden, man frygter, men smerter og kontroltab i den sidste tid. 2. Følelsen af uvished, hjælpeløshed og mangel på kontrol ved konfrontationen med at have fået en livstruende sygdom. De fleste kan klare uvished på begrænsede områder, men når det gælder selve livslængden, vakler grundlaget for tilværelsen. 3. Læge/patient-forholdet, som er en vigtig relation for gruppemedlemmerne. Mange synes imidlertid, at de hverken får den information eller mødes med den empati og støtte, som de kunne ønske. Dette viser sig ofte at være begrundet i ydre forhold, fx fortravlede og skiftende læger, men kan også afspejle kræftpatientens egne vanskeligheder med at stille krav og tage ansvar. 4. Behandlingsrelaterede emner. Kemo- og strålebehandling er kilde til fysisk ubehag, angst og håb. Behandlingen er en vigtig del af kræftpatienters aktuelle liv, og derfor er der i gruppen megen udveksling af informationer om og erfaringer med forskellige behandlingsmetoder og bivirkninger både de fysiske og de psykiske som træthed, angst og hjælpeløshed. Gennem disse erfaringsudvekslinger er gruppen ofte en hjælp til at træffe svære valg om behandling, til at få kontrol over sit behandlingsforløb og ændre oplevelsen af at være et passivt offer. 5. Selv- og kropsbilledet. For de fleste har sygdom og behandling medført alvorlige forandringer af kropsbilledet og selvopfattelsen ændringer, det kan være svært at tilpasse sig. Det kan dreje sig om kropslige ændringer som amputation og hårtab, eller det kan være det, at man ikke længere kan passe sit arbejde, men må søge pension. Desuden bliver mange meget opmærksomme på smerter og fornemmelser i kroppen, fordi disse vækker angst for spredning af sygdommen. 6. Familien og andre sociale relationer. Et fælles tema i gruppen er relationerne til familie og venner. Hvordan taler man med andre om sin sygdom og de følelser, der er forbundet med den? Hvordan forholder man sig til mindre børn? Kan man tillade sig at belaste sine voksne børn eller andre pårørende? Mange i gruppen prøver at skåne familien ved ikke at tale om deres angst og sorg. Gruppen bliver for de fleste både et Nr

5 Når vi som terapeuter ikke er direkte styrende eller tilbyder løsninger og råd, er det vores erfaring, at gruppen bliver mere aktiv og undersøgende rum, hvor det er muligt at tale om sådanne tanker og følelser og en model for en bedre kommunikation i familien. 7. Omprioritering af livsværdier og personlige mål. Hvad er vigtigt i mit liv nu, og hvad er vigtigt at nå, inden jeg dør? Mange bliver mere opmærksomme på, hvad de vil bruge deres tid til og har lyst til, frem for hvad de burde. 8. Mestring og det at lære af hinanden er et vigtigt tema. I gruppen spørger man ofte de andre, om de kender til vanskeligheder som ens egne, og om, hvordan andre klarer dem. Det kan dreje sig om, hvordan andre taler om sygdommen i familien, eller hvad andre gør for at få en bedre behandling på hospitalet. På den måde kommer gruppen til at repræsentere et bredt spektrum af mestringstrategier, der ofte inspirerer den enkelte til at finde sine egne strategier. 9. Hvorfor mig? Hvorfor er netop jeg blevet syg, og hvorfor lige på dette tidspunkt? Sådanne tanker og spørgsmål er almindelige, og terapeuterne støtter en undersøgelse af de forestillinger og følelser, der er knyttet hertil. Gruppeterapeutiske faktorer Det særlige ved Spiegels metode er den måde, gruppen anvendes på. Metoden har mange lighedspunkter med den gruppeanalytiske måde at anskue og arbejde med gruppen-som-helhed. I begge metoder anvendes gruppen som terapeutisk medium for forandring og udvikling. Dette betyder, at metoden giver mulighed for at udnytte gruppeprocessen som terapeutisk faktor. Fx har mange vanskeligt ved at bede om og tage imod hjælp. Dette afspejler sig i deres relationer til hinanden og kan påpeges i de mange her-og-nu situationer, der opstår. Der er ikke tale om individuel terapi i gruppe, men derimod som Foulkes (1964) formulerer det: Terapi i gruppen, af gruppen og ved gruppen. Fokus er således både på individet og på gruppen-somhelhed. Eksempelvis bevæger samtalen sig med udgangspunkt i den enkeltes angst for recidiv, til at gruppen som helhed arbejder med dette tema ved at udveksle tanker og følelser med hinanden. Terapeutens rolle En vigtig opgave for terapeuten bliver således at fremme gruppeprocessen. Dette gøres ved at skabe en støttende og accepterende atmosfære, der tillader og opmuntrer gruppemedlemmerne til at udtrykke de vanskelige følelser og tanker og ved at være opmærksom på de temaer, der herved opstår i gruppen og hjælpe med at gøre disse eksplicitte. Fx er gruppen i en session meget optaget af at diskutere alternativ behandling. I starten af samme session har en kvinde fortalt, at hun ikke længere kan behandles. Da vi spørger gruppen, om der kan være en sammenhæng mellem disse to emner, fortæller flere om deres egen angst for, at behandlingen må opgives en angst, der synes at være det underliggende tema i samtalen om alternativ behandling. Spiegel siger i overensstemmelse hermed: One of the therapist s important tasks is to be a voice of the group as a whole (Spiegel & Spira, 1991). Som terapeuter prøver vi at være opmærksomme på og forbinde gruppens forskellige måder at udtrykke et fælles problem. Herigennem fremmes en gruppekultur, hvor forskelle og ligheder kan udforskes, og hvor der er frihed for den enkelte til at mestre situationen på den måde, der opleves som den bedste for hende. Når vi som terapeuter ikke er direkte styrende eller tilbyder løsninger og råd, er det vores erfaring, at gruppen bliver mere aktiv og undersøgende og selv finder løsninger og handlemuligheder. Gruppesamhørighed Gruppesamhørigheden fremhæves ofte i litteraturen som central, når man ønsker at indkredse, hvad der skaber forandring i gruppeterapi (Yalom, 1995). Den anses af de fleste sammen med motivation for at være en forudsætning for, at gruppen overhovedet kan fungere og arbejde. Det drejer sig både om en samhørighed i hele gruppen det, Yalom benævner total esprit de corps, og det enkelte gruppemedlems oplevelse af at være accepteret af og høre til i gruppen det, Yalom benævner individuel member cohesiveness (Yalom, 1995). Gruppesamhørigheden fremmes i sig selv af den homogenitet, der vil være i en gruppe, hvor alle har en kræftsygdom. Universaliteten eller oplevelsen af at være i samme båd er af 10 Nr

6 afgørende betydning, fordi mange kræftpatienter føler sig isolerede og ensomme med deres sygdom ofte på trods af familie og venner. I en gruppe med andre patienter, der er i samme situation, er der mulighed for at føle sig forstået, for at spejle sig i hinanden og lære af hinanden. Hermed normaliseres og almengøres egne følelser og tanker, så angsten og fortvivlelsen lettere kan rummes. Gruppestøtte Gruppestøtten fremhæves af Spiegel som et af de væsentligste aspekter ved gruppen. Det er også vores erfaring, at selve metoden fremmer gruppestøtten. Den accept og forståelse, som gruppemedlemmerne møder, og som formidles gennem den kontakt, man får med hinanden, når man interagerer og kommunikerer direkte med hinanden og ikke gennem en terapeut er af stor betydning. Interaktionen stimulerer gruppens åbenhed og mulighed for at udtrykke følelser, fx relateret til de eksistentielle temaer som frygten for døden, isolationen og meningsløsheden. Det bliver på den måde lettere for den enkelte at tale om og udholde egne vanskelige følelser støttet af terapeuten og gruppen. Yalom udtrykker det således: To reveal oneself and then to be accepted and supported is deeply confirming (Yalom, 1995). Dette kan også bibringe kræftpatienten mod til at være mere åben over for sine nærmeste. Deltagerne har gennem den frie kommunikation og interaktion ikke bare mulighed for at modtage støtte, accept og forståelse, men lige så betydningsfuld er muligheden for at give støtte til hinanden. Dels opleves de andres interesse og forståelse som en støtte, dels øges den enkeltes oplevelse af sig selv som værdifuld. Det sidste er især centralt, da den alvorlige sygdom og de belastende behandlinger hos de fleste af gruppedeltagerne bevirker, at de føler, at de ikke kan være noget for andre. Ofte oplever kræftpatienterne, at de ikke kan være givende, som de plejer, men tværtimod er blevet en byrde og en belastning for familie og venner. I gruppen er det derimod muligt at bruge alles ressourcer. Det at erfare, at man ikke kun er syg og forvolder andre sorg, men at man også kan hjælpe andre ved at give af sine erfaringer og sin empati, ændrer på følelsen af isolation og mindreværd. Man udveksler erfaringer og følelser med hinanden, og netop det at være i relation til andre, er en del af det at være i live og befordrer livsenergi. Endvidere er den måde, deltagerne intervenerer over for hinanden på, ofte mindst lige så værdifuld som de interventioner, der kommer fra terapeuten, fordi disse ikke aktiverer modstanden i samme grad som terapeutens interventioner. Deltagerne kan desuden give udtryk for deres erfaringer og meninger og fx pege på urimeligheder i behandlingssystemet og fortælle om egne erfaringer med at klare lignende vanskeligheder. Fx har en uhelbredeligt syg kvinde længe talt om at få bragt sine papirer i orden og bl.a. blive gift med sin samlever gennem 25 år. Først da flere i gruppen fortæller, hvordan det har givet dem ro at få det gjort, går hun i gang med at bringe dette i orden. Gruppestøtten synes også at være et af de vigtigste aspekter for mange af deltagerne. Flere har, inden de deltog i gruppen, søgt individuel psykoterapi. Fælles for dem er, at de i forbindelse med sygdommen ikke fandt den individuelle kontakt hjælpsom i samme grad som gruppen. I gruppen giver de udtryk for, hvor betydningsfuldt det er at mødes med andre, at kunne genkende sig selv i de andre og blive en del af et fællesskab. Gruppen får endvidere betydning som netværk, da gruppen mødes uden for gruppesessionerne og har mulighed for at være i telefonkontakt med hinanden. Som en i gruppen udtrykker det: Det er vigtigt både at kunne græde og grine, og vi griner meget efter gruppemøderne over en kop kaffe på café. Diskussion og sammenfatning Det er vores erfaring, at den beskrevne metode er velegnet for kræftpatienter uanset diagnose og prognose og kan være en hjælp til bedre at håndtere de forandringer, som sygdommen medfører. For deltagerne opleves det som en stor lettelse at være en del af et fællesskab med andre ligestillede, som på deres egen krop kender til de samme vanskeligheder. De giver udtryk for, at de føler sig forstået og accepteret i gruppen, og at de oplever gruppen som et fristed, Nr

7 hvor det er tilladt at vise sig uden facade og fortælle om de tanker og følelser, som de tidligere gik alene med. Deltagelse i gruppeterapien synes afgjort at lindre angst og depressive tilstande. Gruppedeltagerne oplever sig mindre sårbare, og relationerne til andre mennesker synes at blive mindre komplicerede. Det interessante ved metoden er, at den med fokus på gruppen-som-helhed og den frie interaktion gør det muligt at inddrage gruppens ressourcer i det terapeutiske arbejde. Hermed fremmes en deltagerstyret proces, hvor gruppen aktivt kan støtte hinanden, og hvor gruppen bliver eksperten eller autoriteten frem for terapeuten. Det er vores indtryk, at dette er væsentligt ikke mindst, når der er tale om kræftpatienter, hvis autonomi og personlige ressourcer ofte er blevet begrænset af de tab og trusler om tab, som følger med sygdommen og behandlingen. Selv om målet med gruppeterapien ikke har været personlighedsmæssige forandringer, har gruppen for flere været forbundet med en personlig udvikling, hvilket også må være en forudsætning for at forandre og udvikle nye mestringsstrategier. Vi vurderer, at en væsentlig faciliterende faktor i denne proces, er, at metoden giver mulighed for udforskning af gruppens forskelle og ligheder. Hermed mindskes risikoen for, at samhørigheden i gruppen fører til en kultur med vægt på ligheder og fælles gruppenormer og dermed afvisning af forskellighed og individualitet. På baggrund af vores erfaringer anser vi det for ønskeligt, at kræftpatienter i højere grad, end det er tilfældet, kan tilbydes gruppeterapi i såvel hospitalsregi som hos de privat praktiserende psykologer, og i den forbindelse synes metoden oplagt. Det er også vores erfaring, at metoden er mere krævende end de enkle retningslinjer umiddelbart giver indtryk af. Dels kræver arbejdet, at terapeuten har erfaring med at arbejde med patienter med livstruende sygdomme og har et vist kendskab til kræftsygdomme og kræftbehandling. Dels kræver det, at man er i stand til at rumme kræftpatienters intense følelsesmæssige reaktioner, særligt angsten for døden, og at man kan rumme og forholde sig til sin egen angst og modoverføringsreaktioner. Det kræver desuden også, at man kan forholde sig til den modstand mod angsten, man vil møde i en sådan gruppe af kræftpatienter, som fx viser sig ved benægten eller idyllisering. Endelig kræver metoden, at terapeuten har gennemgået en gruppeterapeutisk træning, og vores uddannelse som gruppeanalytiske psykoterapeuter har været en relevant baggrund i arbejdet med kræftpatienter i gruppeterapi ad modum David Spiegel. Anne Treppendahl og Dorte Echstrøm er begge psykologer på Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i København 12 Nr

8 Referencer Ethelberg, E. (1998): Hvordan får man modet igen? Om kommunikation med kræftpatienter. Medicinsk Årbog, 1998: Munksgård, København. Foulkes, S.H. (1964): Therapeutic Group Analysis. Reprinted London: Karnac, Ross, L., et al. (1998): Har psychosocial intervention blandt cancer patienter effekt på overlevelse og psykologisk velbefindende? Ugeskrift læger; 160: Spiegel, D. (1993): Living Beyond Limits. Times Books, Random House. Spiegel, D. & Spira, J. (1991): Supportive Expressive Group Therapy: A Treatment Manual of Psychosocial Intervention for Women with Recurrent Breast Cancer. Psychosocial Treatment Laboratory, Stanford University School of Medicine. Spiegel, D. & Yalom, I.D. (1978): A Support Group for Dying Patients. Int. J. Group Psychotherapy, 28: Spiegel, D., Bloom, J., Kraemer H.C. & Gottheil E. (1989): The Beneficial Effect of Psychosocial Treatment on Survival of Metastatic Breast Cancer Patients. A Randomized Prospective Outcome Study. The Lancet, October 14, p Yalom, I.D. (1995): Theory and Practice of Group Psychotherapy. New York: Basic Books. Yalom, I.D. (1980): Existential Psychotherapy. New York: Basic Books. Nr

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Sygdom som eksistentielt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt vendepunkt Sygdom som eksistentielt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 27. november 2017

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten. Den palliative medicinske afdeling er et miljø med fortrinsvis enkeltværelser

sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten. Den palliative medicinske afdeling er et miljø med fortrinsvis enkeltværelser Palliation Af Bent Kilmer Den sidste tid Når den helbredende behandling er opgivet, bliver den lindrende behandling tilbage. Den døende patient har stadig et liv. I denne fase kan psykologen spille en

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Teenager med en kræftsyg forælder

Teenager med en kræftsyg forælder TEENAGEGRUPPE AF ULLA JUEL-BLICHER, GRETE HEDEGAARD OG HELGE HALLMANN Teenager med en kræftsyg forælder MODELFOTO. BAM Der er i forvejen rigeligt at tage vare på, når man er 13 eller 17 år. Ensomhed, tvivl

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Et almindeligt liv med særlige vilkår

Et almindeligt liv med særlige vilkår Et almindeligt liv med særlige vilkår Bettina Paulsen Cand. Psyk. Mail: bepa@rcfm.dk En kronisk sygdom En kronisk sygdom indebærer brud på de selvfølgelig, som vi baserer liv og dagligdag på. Der skal

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

efterladte Grupper for

efterladte Grupper for Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

Psykoedukationsgruppe - ADHD

Psykoedukationsgruppe - ADHD Psykoedukationsgruppe - ADHD Informationsmateriale til sundhedsfaglig kontaktperson Der arbejdes i gruppen med materiale som er hentet fra følgende manual: PEGASUS Kurs för vuxna med ADHD och deras närstående.

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere