Du store verden Fællesemne Børneskolen Bifrost August 2007 Forældreinformation

Transkript

1 Du store verden Fællesemne Børneskolen Bifrost August 2007 Forældreinformation

2 Begrundelse Begrundelsen for alle emner på Bifrost er, at hvert barn og voksen - igennem vores emner har mulighed for at blive klogere på sig selv og sin omverden. Bifrost skal være et sted, hvor børnene kan forvente det uventede, være med til at skabe en verden og indse sammenhænge mellem forestillinger og virkelighed samt erfare at ting opstår og forgår. Der skal være plads til oplevelser, fordybelse, fantasi, udforskning, til at eksperimentere, bearbejde erfaringer og opleve mangesidighed, til indlevelse i ordene farverne tallene symbolerne, til leg, digtning, dramatik, til at male, synge, spille, forme og danse. Der skal være rum til at opleve selvværd, til at opleve glæden ved at arbejde sammen. Mennesket er oprindeligt nysgerrigt og aktivt. Skolen skal udvikle børnenes åbenhed overfor verdens mangfoldighed, vække deres lyst til involvering og deres mod til at handle. Håbet for fremtiden ligger i, at vi kan opleve med vore følelser, og at vi tør handle. Derfor skal børnene hver dag opleve sig selv som aktive deltagere og medskabere. Derfor har vi valgt Astrid Lindgren og hendes eventyrlige univers. Astrid Lindgren, hendes livssyn og forfatterskab kan understøtte problemfeltet om, hvordan vi kan udvikle os som mennesker. Være med til at folde livet og emnet ud. Give vinkler på, hvordan barndommen og menneskelivet kan anskues og udleves. Forstørre det, så vi selv kan tage stilling. Vores emne hedder derfor ikke Astrid Lindgren, fordi det handler ikke om forfatteren. Med afsæt i fx Pippi, Astrid Lindgrens værdier og holdninger til såvel naturen og det menneskeskabte kan vi sætte fokus på Undrelandet og herunder Hvad er en god barndom et godt liv et godt samfund, og hvad skal der til for at opnå det. Det handler om at undersøge Den store Verden både inde i os og udenfor os. Nu, historisk set og med perspektiv. Hvad vælger vi? Hvad giver mening for os? Vi bruger fagene som redskaber i denne undersøgelse. Det bliver fx nødvendigt at vide noget om ioner for at kunne undersøge noget om den fysiologiske udvikling og selv tage stilling til dette felt. Værdier og holdninger skabes på baggrund af viden og færdigheder. - Hvilke kvaliteter synes du, man skal opdrage sine børn til? - Ja, jeg ved ikke, hvordan man skal gøre. Jeg vil gerne have, at de bliver lidt tolerante og lidt selvstændige og lidt menneskevenlige, lidt positive om muligt. Men det er ikke så let, hvis man ikke selv er det. Så er det vældig svært at lære sine børn det, for man opdrager sine børn ved sit eksempel, frem for alt, mere end noget andet. Og så må man vel forsøge at opdrage sig selv først, hvis man mærker, der er noget, der ikke er så godt siger Astrid Lindgren

3 Mennesket skal være livsdueligt, fyldt med livsglæde, livsmod og livsvilje Menneske bliver man sammen med nogle, der allerede er blevet det Mennesket skal kende sine følelser og ikke nødvendigvis lystre dem Mennesker skal respektere sig selv og hinanden Mennesker er en del af et fællesskab Mennesket skabes i et socialt- og kulturelt miljø - Tror du, at for børn står ensomheden næsten som noget værre end døden? - Ja. Det tror jeg. Mange børn er ensomme, selv om de både har søskende, mor og far. Der findes forskellige slags ensomhed. Men mange børn er, hvad man virkelig kan kalde ensomme. Uden følelsesmæssig kontakt med voksne, og det kan intet barn klare, det har intet barn godt af. Det bliver aldrig et lykkeligt harmonisk menneske på den måde. AL Pippi-figuren viser os, hvordan det ikke handler om at blive et menneske, der iagttager og beskriver, men om at være undersøgende og tage initiativ. Det gælder for både børn og voksne. Undren og evnen til at stoppe op, fange og forfølge sin undren er grundlag for al udvikling. Det giver sommergaven mulighed for hvis man giver sig selv lov til at involvere sig. Børneskolen Bifrost er en skole, - hvor børnene kan udvikle sig til kloge og handledygtige mennesker, dvs. mennesker som har livsmod og livsglæde - hvor børnene får indsigt i naturens og kulturens sammenhænge, så de kan være med til at handle ansvarligt og realisere et godt liv både nu og i fremtiden - der respekterer det enkelte menneskes ret til det bedst mulige liv i forhold til de forudsætninger, der gives og til fællesskabet

4 Sommergaven Alle Bifrostbørn får en sommergave før ferien. En del er fælles for alle børn uanset alder, en anden del er specielt rettet til vores tre trin, så indholdet netop passer til det, hvert barn skal arbejde med i det nye skoleår. Sommergaven er både en gave og en opgave, der åbner døren til 1. skoledag, hvor emnet indledes med oplevelsesfasen. Sommergaven understøtter dermed emnet, giver en duft af Riget i Midten samt idéer og inspiration til, hvad vi kan arbejde med på trinnene. Det giver hvert enkelt barn mulighed for at opnå en parathed til fx at deltage i dialogen og formulere indtryk og forslag. Oplevelsesfasen Undren er kodeordet til læring. 1. skoledag indeholder også oplevelsesfasen, der altid indleder vores emner. Oplevelsesfasen er for alle børn, uanset alder. I oplevelsesfeltet konfronteres børnene med nye vinkler og overraskende ting, der får dem til at se på emnet på en ny måde. Oplevelsen skal derfor også være en provokation i forhold til den viden, den indsigt, den forståelse og den erfaring, som børnene allerede har. Det er her undren opstår.. Her findes grundlaget for dialogen. Allerede i morgentimen får børnene udleveret en rød lykkesnor. Det er kinesisk skik, at det gør en person godt at bære et sådant symbol på en god fremtid. Man kan binde lykkesnoren rundt om håndledet eller anklen. Når kl. er 10 mødes hele skolen i Mindeparken. Her bydes velkommen til Riget i Midten af en kinesisk forretningsmand, der netop er i Danmark. Kineserne står tidligt op, og mange kinesere laver morgengymnastik i parkerne. Det kan fx være gymnastik til musik fra en ghettoblaster, selskabsdans, badminton, drageflyvning og tai-chi. I Mindeparken skal vi alle på samme vis som grupper af kinesere langt mod øst på rad og rækker dyrke tai-chiens yndefulde kropskontrol. Oplevelsesfasen fortsætter på skolen, hvor kinesisk kultur og tænkning kan pirre nysgerrigheden og lægge op til undren. Hvordan skaber vi vores virkelighed? Hvad lægger vi mærke til? Hvilken mening tillægger vi det? I sommergaven fandtes en Hell Bank Note, som kan ofres i et tempel. Bedeflagene sender et signal om noget større. Der er mulighed for at snuse til kalligrafiens univers samt indsnuse duften af særlige retter og endda anvende færdighederne med spisepindene. Hertil kan der drikkes grøn te. Stemningen bygges også op af kinesisk musik og billedeserier af både natur og kultur. Som i kinesiske parker syder der af liv og glæde, som bla. skabes af folk i solstrålernes lys spiller domino, mah jong, kinaskak, tovspark, djævlespil, yoyo, tangram, mikado osv. Installationer Rundt på hele skolen findes undreting. Under reoler, oppe i hjørnerne, i træerne, oppe på taget, ud fra væggen, i nøglehuller, - steder hvor vi ikke typisk udstiller. Og ting som også sætter spørgsmålstegn ved, hvordan virkeligheden er skruet sammen.

5 Undre-installationer: Kuffert, guldfisk i plastposer, håndtag og andre ting hænges op i/på træerne En trompetist på skolens tag Portalindpakning En kasse/rum fyldt med skeer mm. Magritte paraply med et glas vand på toppen Et dukkehus fyldt med effekter Et ben kommer ud af væggen Kop/underkop og ske beklædt med pels Skindhandsker med neglelak Skindhandsker med blodårer påmalet Strygejern med tegnestifter i bunden Hårbørste med paryk En uidentificeret genstand indpakket med skilt (Nicht stören, Do not disturb, Ne pas deranger) Torso beviklet med reb En fisk i et fuglebur En fugl i en fiskebowle En gennemsigtig plastsæk med dukker Magritte: Dette er ikke en pibe Fodaftryk på gulvet og op ad væggen En dør tegnet på væggen højt oppe under loftet, samt en lille dør tegnet på væggen nede ved gulvet og dør med spejl bag Et stort ur, der går baglæns Photostory /video af livet fra gulvhøjde, som kører konstant i et rum Opdækning af et smukt bord med ting, man ikke forbinder med borddækning Vand med frugtfarve, der løber ned af taget Fortovet på Kaj Munks Vej belagt med bobleplast Paraply med indbygget haveslange, selvregnende Dukke går ned ad væggen udenfor Lampe plantet i en urtepotte Mælkebøtter Hjule-træ med pakker under Ramme hvori en dinosaur går og skubber til en bordtennisbold Sammensætninger/modsætninger Kunstig mad sættes på loftet Rullegræs ind i foyeren og op ad væggen + plæneklipper Bænk m. gammel mand i foyeren Undre ord En levende installation er Annemarie Helfer. Se evt. Hun er historiefortæller og formidler. Det handler om drama med enkle rekvisitter. Samtidig konfronterer hun børnene med enkle teknikker til selv at bringe fortællinger videre. Derudover er hun et levende/autentisk menneske, der også er særdeles vidende om Astrid Lindgrens univers.

6 Inspirationsfasen 2. fase i vores fælles emne er inspirationsfasen. Modsat oplevelsesfasen, der åbner emnet for alle børn, foregår det videre arbejde på trinene. Inspirationsfasen er således målrettet dels de forskellige alders- og modenhedsgrupper og dels trinnets fortsatte temaarbejde. Emnet hedder Du store verden, og temaerne er en afgrænsning af og fordybning ind i emnet. Skolens pædagogiske struktur er Oplevelser: Provokation/konfrontation/inspiration ind i emnet/temaet - oplæg, udflugter, gæstelærer, fest, billedprojekt, drama, musik, skulptur osv. Kurser: Uddyber emnets/temaets indhold (fag) Viden og færdigheder, der giver børnene mulighed for bl.a. at arbejde selvstændigt i værksteds- og projekttimerne. Aktuelle kurser, varierer mht. indhold, der netop er relevant i det aktuelle tema. - psykologi, historie, samfundsfag, biologi, geografi, sløjd, filosofi, fysik Faste kurser, faglige metoder/discipliner/begreber & temaet belyst med fagene. - dansk, matematik, musik, idræt, sprog, fysik Individuelle tværfaglige aktiviteter På yngste- og mellemtrin arbejdes i tre faste værksteder - læse/skrivestue, laboratorium, atelier På ældste trin arbejdes problemorienteret med individuelle temaer/projekter Det er med afsæt i denne tænkning og struktur, at vi opfylder læseplanerne. Hvis man er interesseret i at se disse og diverse undervisningsplaner for samtlige kurser og trin, findes de i vores intranet. På første forældremøde introduceres intranettet. Yngste trin Yngste trin begynder med et tema om Pippi Langstrømpe, Pippi som tingfinder. Danskarbejdet i alle tre klasser tager udgangspunkt i de små historier fra Pippi-bøgerne. Teksterne er skrevet om i differentierede udgaver og arbejdet vil primært koncentrere sig om bogstavindlæring, ordgenkendelse og læsning på forskellige niveauer. Der bliver også mulighed for fortælling, oplæsning, skrivning, samtale og tegning. Den tematiske del af matematikken hedder Pippis verden. Der bliver lagt vægt på, at børnene tilegner sig et matematisk sprog til forståelse af deres omverden, samt at de gennem samtaler og evaluering af egen arbejdsproces bliver i stand til at sætte ord på egne styrker og fokusområder til videre udvikling af arbejdsprocesser. De kommer i løbet af temaet igennem følgende fagområder: Aritmetik, geometri, statistik og spejling.

7 I inspirationsfasen skal børnene se Pippi-video, høre Pippi-musik (og selv synge), høre oplæsning, og alle vil efterhånden få lov til at fortælle om en af deres medbragte ting. Arbejdet i værkstederne koncentrerer sig også delvist om de fundne ting. Børnene kan fortælle om dem, tegne dem, male dem og skrive om dem. Og måske er der medbragt ting, der inspirerer os voksne til et lille kursus. I laboratoriet skal de lave Pippi-musik. Ikke rasle-instrumenter, men musik med toner. Forud for dette vil Peter formidle et kursus. Andre mulige kurser er: tegne opstilling af ting, Henry Heerup (selv en tingfinder), Astrid Lindgren (biografi), Storm P (lavede skøre tegninger af mange ting), Robert Jacobsen (lavede skulpturer af ting). Der kunne måske blive en ekskursion til grusgraven ved Vejle, hvor nogle kæmpe-skulpturer er opstillet. Mellemtrin Mellemtrinnets arbejdsplan for det første arbejdsforløb Det var da mærkeligt : Udgangspunktet for inspirationsfeltet er de mærkelige, mystiske, besynderlige ting børnene medbringer den første skoledag. Tingen anskues, undersøges og behandles på flere forskellige måder: OPLEVELSESDAG Surrealistiske installationer Anna Marie Helfer Robert Storm Petersens opfindelser: Tegninger af konstruktioner hvor barnets egen ting indgår Surrealisme Dali, Magritte Surrealistisk tegning af barnets egen ting Music for one apartment Victor Borge Pallesen & Pilmark Er der musik i barnets ting? Hvad hedder barnets ting Beskrivelse af tingen Nyt navn til tingen. Plan for inspirationsfasen uge 33 13/8 14/8 15/8 16/8 17/8 OPLEVELSESDAG 3: dansk 4: dansk 5: dansk Inspiration Surrealisme v./fj 3: Kursus 4: Idræt 5: Engelsk 3: Idræt 4: Kursus 5: Matematik OPLEVELSESDAG Inspiration Inspiration 3: Svømning 3: Engelsk

8 Storm Petersen v/ RM OPLEVELSESDAG 3: Musik 4: Matematik 5: Kursus Music for one.. v/ KB & PB 3: Matematik 4: Kursus 5: Engelsk 4: Matematik 5: Dansk 3: Matematik 4: Engelsk 5: Idræt 4: Dansk 5: Dansk Surrealistisk ord Dialog Ændringer kan forekomme. Forslag til kurser på mellemtrinnet: Billedkunst: Surrealismen belyst ved Magritte og Dali Musik: Sætte musik til Kandinskys billeder Psykologi: Freud drømmetydning Fysik/sløjd Robert Storm Petersen Dansk: Uddrag fra Pippi Langstrømpe Matematik: Matematisk finurlighed i Pippis og vores verden 2. arbejdsforløb: HOMO LUDENS det legende menneske Natur/kultur Naturens lovmæssigheder Fokus på naturvidenskaberne - kernestof Leg Strøm Magnetisme Identitet

9 SFO Aktiviteterne i relation til skolens emne tager primært afsæt i yngste trins og mellemtrinnets temaer. Det indebærer ikke, at der ikke udspringer idéer og aktiviteter målrettet til ældste trin, som naturligvis gerne må deltage i alle udbud. Der vil i en længere periode blive arbejdet med papmaché figurer. Der skal således fremstilles skøre og skæve skulpturer, ansigter og udtryk i materialet med inspiration i Pippi. Med inspiration i Emil fra Lønneberg bliver der endvidere et snittekursus og snitteaktiviteter. Ældste trin Du VERDEN Fase 1 Provokation/konfrontation Fase 2 Inspiration Undreland Film Det legende menneske Lyrik When I Was a Child Novelle År 2061 Billedudstilling Homo Ludens Faglige oplæg biologi (fysiologisk udvikling) - psykologi (udviklingspsykologi) - samfundsfag (styreformer) Film Fluernes Herre (Vi vil præsentere børnene for få inspirationsfelter, der både rejser spørgsmål og undren)

10 Fase 3 Reaktion Udarbejdelse af fælles problemformulering (Løbende indkredses nøglebegreber og debatområder. Erkendelse af problemfelt) Fase 4 Involvering Temavalg og individuel problemformulering. Vejledere tildeles. (Børnene vælger individuelle temaer) Fase 5 Handling Produktion af skriftlig rapport og musisk udtryk Fase 6 Formidling Fremlæggelse og diskussion Fase 7 Evaluering Fælles og individuelt. Mundtligt og skriftligt. Selvevaluering Vejlederevaluering Hvis du vil vide mere Lad os blive mennesker Kom, lad os blive mennesker! sae en abe til sin mage. Det var en solet sommerda millioner år tilbage. Som sagt så gjort! Og nu og da på vores lange vandring spør vi os selv og svarer: Ja, vi mærker lidt en forandring. Og det absurde under sker i vort bizarre hjerte, at mensker blir vi mer, jo mer vi véd, vi ikke er det. Piet Hein Det alment-dannede menneske

11 Et alment-dannet menneske er et menneske, som forholder sig aktivt til tilværelsens og samfundets problemer og udfordringer som åbent, fordomsfrit, undersøgende, kreativt og kritisk ud fra en helhedsopfattelse, en positiv naturbevidsthed, en historisk forståelse og med en utopi om det gode liv erkender sine handle-muligheder i situationen og er villig og duelig til at bruge dem. Professor Vagn Oluf Nielsen, DK s pædagogiske universitet Den kreative udvikling er ikke afhængig af, hvad man lærer, men hvordan man lærer det, man beskæftiger sig med. Denne hvordanhed er den vigtigste kvalitet ved enhver læringsproces og en forudsætning for, at barnet lærer selv at lære. Ole Albæk Det musiske udvalg, 10 bud for fremtidens skole, Undervisningsministeriet, 1997 Hvis du vil vide mere Læredigt (for voksne)

12 Belæring bliver nemt beskæring. Giv næring til børnenes nysgerrighed. Det er for lidt at de ved, hvad DU ved. Du må lade dig inspirere af deres lyst til at eksperimentere med farver, toner, ting og ord. Timen er kort verden er stor. Afvisning skaber en kommende taber. Omhu for et sind i vækst gælder mer end dagens tekst. Benny Andersen Det er det svære at forstå: DU kan lære af de små. Genopfrisk den skaberkraft Som du selv engang har haft. Hvis du vil vide mere Fem tanker for fremtiden Professor Howard Gardner er manden bag de mange intelligenser. Han siger, at indtil for nylig, har han arbejdet som psykolog og har prøvet at forstå, hvordan tanker udvikles. Nu arbejder han med de tanker, der er nødvendige at satse på i fremtiden, hvis vi skal trives i vores uforudsigelige verden. De fem tanker, han mener, bør have mere opmærksomhed i både uddannelsessystemets og erhvervslivet er: Den disciplinære tankegang: At beherske viden eller funktioner Den synteseskabende tankegang: At hente oplysninger forskellige steder fra og koble dem, så de giver mening for os alle Den kreative tankegang: at skabe nye idéer, stille spørgsmål og få uventede svar Den respektfulde tankegang: at anerkende forskelle og byde dem velkommen Den etiske tankegang: at have mindre fokus på egeninteresse og mere fokus på fælles værdier. Jeg argumenterer ikke for, at vi skal gøre noget komplet nyt. Alle fem tanker har været vigtige hidtil, men vi skal sætte dem mere i fokus fremover. For 10 år siden ville jeg have

13 stoppet min forelæsning efter de første tre tanker, men respekt og etik er blevet vigtige, fordi vi nu omgås mennesker fra hele verden. Vi skal ikke nødvendigvis være ens, men vi er nødt til at prøve at forstå hinandens værdier og til i højere grad at samarbejde, hvis mennesket skal overleve, siger Howard Gardner. - Har bogen en fremtid, spørger man med jævne mellemrum. - Ja, sådan kan man godt spørg. Men hvorfor ikke lige så godt: Har brødet en fremtid? Og rosen og børnesangen og majgrenen, Hvordan er det med dem, har de en fremtid? Det ene spørgsmål er lige så meningsløst som det andet. Spørg i stedet: har mennesket en fremtid? Det kan man jo tvivle på i pessimistiske øjeblikke. Men har det, så har bogen det også. For har vi én gang vænnet os til at hente vor glæde og trøst i bøger, så kan vi ikke undvære dem. Astrid Lindgren