Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder"

Transkript

1 Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder kræver i nogle tilfælde særlige hensyn, metoder og hjælpemidler. Dette temahæfte beskriver de enkelte vanskeligheder, og hvilke hensyn skolerne kan tage til disse. Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder Temahæfte 12 Tale-/sprogvanskeligheder hos småbørn får i dette temahæfte en særlig omtale. Folkeskoleafdelingen 1995

2 Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder Temahæfte nr. 12

3 Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder Temahæfte nr. 12 Redigeret af Erik Thorsen Forfattere Erik Mørk Pedersen Helen Nielsen Jan Niedersøe Gull Maj Svenningsen Hanne Schwartz Erik Thorsen Folkeskoleafdelingen 1995

4 Indhold 6 Forord 7 Hvad er specialundervisning 10 Indledning Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder Temahæfte nr. 12 Undervisningsministeriet Folkeskoleafdelingen 1. oplag ISBN: ISSN: Grafisk tilrettelægning: Schwander & Co Tegninger: Ole Schwander Tryk: Sangills Bogtryk & Offset Printed in Denmark 1995 Pris: 50,- kr. inkl. moms Bestilles (UVM 5-178) hos Undervisningsministeriets forlag, Frederiksholms Kanal 25 F, 1220 København K. Tlf.: fax: eller hos en boghandler. 11 Tale-/sprogvanskeligheder 12 De enkelte tale-/sprogvanskeligheder 12 Sprogvanskeligheder - forsinket sprogudvikling 12 Udtalevanskeligheder 13 Stemmevanskeligheder 14 Stammen 16 Pædagogisk-psykologisk rådgivning 16 Indstilling 16 Vurdering 17 Forslaget 17 Talepædagogen 19 Den specialpædagogiske bistand til småbørn 19 Forældrene 20 Rådgivning og vejledning i børnehaven 20 Taleundervisning 21 Taleundervisning for småbørn i grupper 23 Den specialpædagogiske bistand i skolen 23 Forældrene og skolen 23 Generel og specifik viden/indsats i skolen 23 Børnehaveklassen 24 Skolebørn med sproglige vanskeligheder 25 Støttelærertimer 26 Andre måder at organisere undervisningen på 27 Ud af skolen 27 Kuratorvirksomhed 29 Litteratur

5 Forord Folkeskolen er for alle, og i folkeskoleloven er det præciseret, at undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand er det sikkerhedsnet, som skal sikre, at alle elever får relevante og optimale udviklingsmuligheder i skolen. Nogle elever får hele deres undervisning som specialundervisning, men de fleste af de elever, som får specialundervisning, får denne som et supplement til den almindelige undervisning. I alle tilfælde gælder det, at de særlige behov, som nogle elever i skolen har, må være velbeskrevne, og at lærerne må have kendskab til alle de muligheder, der er for at imødekomme dem. I dette temahæfte om undervisning af børn med tale-/sprogvanskeligheder har ministeriet samlet og bearbejdet en række erfaringer og vurderinger, som er udviklet inden for den specialpædagogiske praksis her i landet og i udlandet. Temahæftet knytter sig til bekendtgørelsen om specialundervisning nr. 537 af 16. juli 1990 og erstatter undervisningsvejledning nr. 3 fra 1980 om specialpædagogisk bistand til elever med tale-/sprogvanskeligheder. Faglig bistand ved udarbejdelsen af temahæftet er ydet af følgende konsulenter: Erik Mørk Pedersen Helen Nielsen Jan Niedersøe Gull Maj Svenningsen Hanne Schwartz Det er ministeriets håb, at hæftets indhold vil være til støtte for det praktiske arbejde i skolens hverdag, og at det vil kunne inspirere til fortsat udvikling og kvalificering af skolens indsats over for elever med behov, der rækker ud over den almindelige undervisnings rammer og muligheder. Ivan Sørensen direktør /Erik Thorsen pædagogisk konsulent Hvad er specialundervisning? Formålet med skolens undervisning er fælles for samtlige elever, men vejene hertil skal være så brede, at hver enkelt elev uhindret kan nå så langt i retning af målet som muligt. Dette er en opgave for alle, der er implicerede i skolens virksomhed. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er skolens særlige mulighed for at støtte elever, hvis behov ikke fuldt ud kan imødekommes i den almindelige undervisning, men specialundervisning er ikke et alternativ, der sætter eleverne uden for de almindelige bestemmelser om folkeskolens undervisning. Specialundervisningen og dens medarbejdere - hvad enten de arbejder inden for almindelige skoler eller specialskoler - er dermed et konstruktivt element i skolen for alle. Først småbørn - siden elever Når et barn kommer i skole, har der allerede fundet en omfattende udvikling og indlæring sted. Hvis barnets udviklingsmuligheder i småbørnsalderen ikke har været optimale, øges risikoen for, at det allerede ved skolestarten vil have behov for særlig støtte. Den specialpædagogiske indsats bør derfor iværksættes så tidligt som muligt. Jo tidligere et særligt behov kan tilgodeses, jo bedre. Elever med særlige behov Nogle elever har særlige behov forstået på den måde, at de ikke umiddelbart kan deltage i den almindelige undervisning med optimalt udbytte. I nogle tilfælde er disse særlige behov beskedne og i andre temmelig omfattende, men i alle tilfælde gælder det, at disse elever har almindelige udviklingsbehov, der ganske ligner alle andre elevers. Et barn er meget mere end sit handicap De forhold hos eleverne, der er årsag til de særlige behov, kan inddeles og beskrives efter de fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der er tale om. En sådan kategorisering kan være hensigtsmæssig, når det fx gælder om at forstå, hvordan en synsnedsættelse, en hørenedsættelse eller en psykisk udviklingshæmning generelt påvirker elevens funktionsmåde. Samtidig er det imidlertid afgørende at respektere 6 7

6 den kendsgerning, at børn inden for samme kategori både som personer og elever kan variere meget, og at deres særlige behov derfor kan være meget forskellige. Børn er forskellige som individer, ikke som grupper Det er ikke muligt at opdele skolens elever i en gruppe med og en gruppe uden særlige behov. Her er grænsen bl.a. påvirket af den almindelige undervisnings aktuelle rummelighed. Opdelingen hænger således tæt sammen med undervisningsdifferentieringen, som ideelt set ville kunne overflødiggøre begrebet særlige behov eller omvendt: lade det karakterisere alle elever. Det er lærerens opgave at differentiere sin undervisning, jf. folkeskolelovens 18, stk. 1, så den svarer til elevernes forskellighed, men i praksis vil det næppe være realistisk at forvente, at undervisningsdifferentiering kan erstatte specialundervisningen. Over for nogle elever må skolen bruge den specialpædagogiske bistand som differentieringsmiddel. Der er særligt fire områder, hvor denne bistand er nødvendig i forhold til skolens aktuelle muligheder og behov: Men hvor en eller flere af disse funktioner er nedsatte eller mangler helt (sypædagogisk struktur fagligt niveau kulturtekniske færdigheder metodik Det faglige niveau eller fagenes indholdsmæssige sværhedsgrad har traditionelt en sådan normativ karakter, at nogle elever ikke vil være i stand til at tage de udfordringer op, som undervisningen byder på. Skal de elever, som kommer til kort over for det faglige niveau, hjælpes til at få en optimal undervisning, må niveauet afpasses, så det indeholder stof og udfordringer, der er relevante i forhold til netop disse elevers forudsætninger og muligheder. Denne tilpasning indebærer ikke bestemte strukturelle løsninger. Principielt kan den ske i form af en særlig tilrettelagt undervisning inden for den almindelige klasses rammer eller i en specialklasse. Den pædagogiske struktur, som er karakteristisk for folkeskolens daglige virksomhed, repræsenterer for nogle elever store vanskeligheder. Kravene til disciplin, koncentration, kommunikation - ja, i det hele taget til en socialt tilpasset adfærd - overstiger i større eller mindre grad nogle elevers formåen. Den almindelige undervisning kan derfor suppleres med specialpædagogiske foranstaltninger, som kan gøre det muligt for eleverne at tilegne sig viden og færdigheder på trods af disse vanskeligheder. Løsningerne er heller ikke her bundet til bestemte undervisningsformer. Nogle gange kan løsningen med held findes inden for den almindelige klasses rammer, andre gange kan specialklassen være den bedste mulighed. Undervisningens metodik er traditionelt baseret på, at eleverne uden særlige vanskeligheder kan modtage, bearbejde og afsende information under anvendelse af alle fysiske og psykiske funktioner (sanser). net, hørelsen, motorikken, talen osv.), vil eleven ikke kunne deltage i undervisningen, uden at den suppleres med den relevante og fornødne kompenserende støtte. Det drejer sig i vid udstrækning om særlige hjælpemidler, visuelle kommunikationsformer, tolkebistand, personlig assistance osv. Denne - mangeartede - kompenserende støtte kan ligeledes med godt resultat etableres under integrerede såvel som under mere segregerede former. At lære eleverne kulturtekniske færdigheder: dvs. at læse, skrive, stave og regne samt at lære mindst et fremmedsprog betragtes som en selvfølgelig opgave for skolen. Denne opgave er derfor karakteriseret af en række normer og forventninger, som dels er beskrevet i lovgivningen og dels bestemt af en vurdering af, hvordan børn i almindelighed udvikler disse færdigheder. Også på dette område er der naturligvis en betydelig spredning i elevernes muligheder, og for nogle vil skolens forventninger i større eller mindre grad overstige deres forudsætninger. Specialundervisningen kan i lighed med de øvrige områder finde sted inden for den almindelige klasses rammer eller i kortere eller længere perioder under mere segregerede former. På tværs af disse fire områder i specialundervisningen har alle elever forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Den almindelige undervisning må tilføres et individuelt aspekt, hvor den enkelte elevs egne forudsætninger og stil sættes over de normative forventninger. Det kræver selvsagt en omfattende indsigt i elevens forudsætninger at kunne omsætte denne indsigt til en relevant undervisning. Denne vejledning har tale-/sprogvanskeligheder som hovedemne og vedrører derfor i overvejende grad skolens muligheder for metodisk hensyntagen og kompensation. Men også elever med tale-/sprogvanskeligheder kan i større eller mindre grad have særlige behov af faglig, pædagogisk eller kulturteknisk karakter. 8 9

7 Indledning Tale-/sprogvanskeligheder Undervisning af børn med tale-/ sprogvanskeligheder Dette temahæfte om undervisning af børn med tale-/ sprogvanskeligheder er rettet mod skolerne og er en introduktion til de problemer, skolerne møder, når de modtager elever med tale-/sprogvanskeligheder og skal have disse til at indgå i klassens undervisning og skolens liv. Det er således nødvendigt for skolerne at vide noget konkret om, hvad det betyder for en elev at have tale-/sprogvanskeligheder, og hvad der konkret kan gøres for at kompensere for og tage hensyn til dette. Samtidig skal skolen være i stand til at se eleven med tale-/sprogvanskeligheder som enhver anden elev med individuelle forudsætninger ligesom de øvrige elever i klassen. Hovedparten af den talepædagogiske bistand har igennem de seneste to årtier været udført i småbørnsområdet. Denne tidlige indsats over for småbørn med tale-/sprogvanskeligheder har helt eller delvist afhjulpet disse vanskeligheder, inden børnene er begyndt i børnehaveklasse/1. klasse. Den tidlige indsats er betydningsfuld for barnets muligheder for at udvikle sig og er en vigtig forudsætning for, at et barn med tale-/sprogvanskeligheder kan få mest muligt ud af skolegangen. Den specialpædagogiske bistand til småbørn får derfor en betydelig plads i dette temahæfte. Tale-/sprogvanskeligheder hos børn er en fællesbetegnelse for mange forskelligartede problemer, som omfatter bl.a. forsinket sprogudvikling, stammen, udtalevanskeligheder og stemmevanskeligheder. Disse kategorier er imidlertid så brede, at der inden for den enkelte kategori er store variationer. Overordnet er det enkelte barns helhedssituation udgangspunktet for enhver foranstaltning, og den pædagogiske opgave, der skal løses i forbindelse med både småbørn og skoleelever, kræver derfor nøje overvejelser vedrørende det enkelte barn. Med andre ord har man kun groft skitseret den pædagogiske opgave ved at tale om fx sprogvanskeligheder. Disse vanskeligheder vil i hvert enkelt tilfælde vise sig at være unikke og modsvare helt særlige behov. Beskrivelsen af barnets særlige vanskeligheder og forslaget til løsningen af disse omfatter således forhold i barnets personlige potentialer, bl.a. alder, udvikling og modenhed, social- og kommunikativ kompetence samt i barnets omgivelser, bl.a. hjem, daginstitution, skole. I det følgende gives der en kort præsentation af de enkelte tale-/sprogvanskeligheder. Med hensyn til yderligere information henvises til litteraturlisten

8 De enkelte tale-/sprogvanskeligheder Sprogvanskeligheder/forsinket sprogudvikling Sprogvanskeligheder hos småbørn kan omfatte alle grader af vanskeligheder med både at tale og forstå. Det kan dog også dreje sig om isolerede vanskeligheder som fx manglende sproglyde, mens sproget som helhed er udviklet normalt. Småbørn med en normal sprogudvikling har et eksperimenterende forhold til sproget. De leger med lyde, laver vrøvleord og elsker rim og remser. Hos børn med en forsinket sprogudvikling er denne eksperimenteren ofte ikke kommet i gang, og børnene har derfor en begrænset fornemmelse for at kunne lege med sproget, men har det fortrinsvis knyttet til konkrete situationer og handlinger. Disse børn når også langt senere end andre børn til at kunne være med i en sproglig dialog. De taler mere associerende, og udgangspunktet for en samtale med barnet er at indgå i dets verden, fx i en leg, se på konkrete materialer eller på billeder. Sprogvanskelighederne kan bevirke, at omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvad barnet siger, fordi sproglyde måske mangler og erstattes af andre, eller sætninger og ordbøjninger er ufuldkomne. Nogle sprogsvage småbørn klarer sig imidlertid godt i hverdagen, fordi de i højere grad bruger andre måder at kommunikere på end det verbale sprog. Disse måder er også vigtige for en god kommunikation. I det hele taget kan et mangelfuldt sprog godt være levende og i mange sammenhænge funktionelt i kraft af betoninger, mimik, gestus o.l. Børn kan også have vanskeligheder med sprogforståelsen, især når meddelelserne er lange og foregår i hurtigt tempo. Dette kan bl.a. skyldes, at børnene har for få begreber eller for svagt udviklet sprog i det hele taget til at kunne forstå og fastholde en besked. Hos skolebørn, som tilsyneladende har overvundet de sproglige vanskeligheder, ses ofte rester af en forsinket sproglig udvikling i form af vanskeligheder i læse-/staveprocessen og ved indlæring af fremmedsprog, eller der kan være vanskeligheder med at få lært en korrekt udtale af svære eller fremmedartede ord. Udtalevanskeligheder/artikulationsvanskeligheder Udtalevanskeligheder kan være læsp og snøvl, men der kan også være tale om diffuse vanskeligheder i form af en generel uskarp artikulation, der kan skyldes fysiske forhold eller sen udvikling af hele muskelkoordinationen og muskelfornemmelsen i taleorganerne. Der kan også være isolerede vanskeligheder med at udtale nogle af sproglydene. Dette er oftest en del af barnets sproglige vanskeligheder. Læsp Når et barn læsper, betyder det, at [s]- lyden udtales på en afvigende måde, fx således at tungespidsen rører ved eller kommer ud mellem fortænderne (= mellemtandslæsp), eller luftstrømmen i stedet for at passere ud gennem fortænderne passerer ud langs tungens sider (= sidelæsp). For en del børns vedkommende forsvinder denne tungestilling af sig selv, efter at tandskiftet er afsluttet. Hos andre, hvor tungen presser på fortænderne, kan et samarbejde mellem talepædagogen og skoletandlægen være en forudsætning for et godt resultat. Talepædagogen kan vejlede forældre, børnehavepædagoger m.fl. i, hvorledes barnet gennem leg med tungen kan få en bedre fornemmelse af tungespidsens placering ved udtale af [s]. Hvis barnet fortsat læsper, når det bliver ældre, kan dette oftest rettes gennem taleundervisning. Snøvl Når et barn snøvler, betyder det, at talen er præget af en stærk nasal klang, som enten skyldes for megen lyd gennem næsen (åbent snøvl) eller for lidt lyd gennem næsen (lukket snøvl). Der kan også være tale om en blanding af de to former. Inden en eventuel taleundervisning iværksættes, skal barnet undersøges af en speciallæge for at få afklaret, hvad der er årsagen til snøvlet, og om lægelig behandling er påkrævet. Forudgående lægelig behandling af hævet næseslimhinde, polypper, skæv næseskillevæg, skjult ganespalte, kort blød gane o.l. kan være nødvendige forudsætninger for, at taleundervisning kan føre til det ønskede resultat. Behandlingen af læbe-kæbe-ganespalte, som typisk giver anledning til åbent snøvl, påbegyndes umiddelbart efter fødslen. Undersøgelse og koordinering af behandlingen foretages af taleinstitutterne i Hellerup og Århus. Stemmevanskeligheder Når et barn har vanskeligheder med stemmen, kan det give sig udslag i hæshed eller stemmesvigt med ledsagende gener som halssmerter, rømmetrang eller synketrang samt træthed i stemmen. Der kan være flere årsager til stemmevanskelighederne. For at være sikker på, at der ikke er tale om en halslidelse, der kræver lægelig behandling, skal barnet undersøges af en speciallæge, før en talepædagogisk indsats kan iværksættes. Ofte vil den lægelige undersøgelse vise, at stemmebåndene og slimhinderne er påvirket af overbelastning, og den primære indsats kan være, at barnets forældre, lærere m.fl. støtter eleven i at undgå overanstrengelse af stemmen ved fx ikke at råbe

9 Stammen Stammen er et fænomen, som varierer fra lette gentagelser af ord, stavelser eller lyde til et niveau, hvor stammeren kæmper en voldsom kamp for at få ordene frem. Stammen begynder i småbørnsalderen og vil ofte forsvinde af sig selv efter en tid, men kan også udvikle sig til et vedvarende og kompliceret kommunikationshandicap. En tidlig indsats med inddragelse af de voksne i barnets omgivelser kan ofte forebygge denne udvikling, og barnet kan på denne måde helt overvinde sin stammen. En vedvarende stammen er et alvorligt kommunikationshandicap, som giver mange indgroede reaktionsmønstre og kan sætte sig personlighedsmæssige spor, som vil kræve en omfattende og specialiseret stammebehandling på et senere tidspunkt. Den undervisning, som tager sigte på at behandle stammen, kan gribes forskelligt an. Alderskriteriet er vigtigt, fordi metodevalget hænger nøje sammen med barnets modenhedstrin, og hvor længe det har stammet. Jo tidligere der sættes ind, jo større er mulighederne for, at barnet overvinder sin stammen. I de seneste år er indsatsen på småbørnsområdet udviklet og intensiveret. Gennem en indsats, hvor inddragelsen af forældrene er helt central, og hvor der også kan indgå en legepræget undervisning af barnet, er erfaringerne, at antallet af børn, som ikke overvinder deres stammen inden skolealderen, kan reduceres væsentligt. Stammere i klassen For et barn med en voldsom stammen kan skoletiden være en periode, som er vanskelig at komme igennem. Det mundtlige sprog bærer så meget af undervisningen, at stammeren får sine kommunikationsproblemer udstillet mange gange dagligt og derfor ofte får forværret sin stammen. Kammeraterne og lærerne kan opleve stammeren som et problem, de har svært ved at forholde sig til. Der kan opstå en fælles følelse af magtesløshed overfor problemet. Stammeren fordi han ikke kan få ordet frem og føler sig låst fast uden at have andre handlemuligheder end at vente på, at stammen slipper sit tag og tillader ordet at komme ud af munden på ham. Læreren fordi han ikke ved, hvad han skal stille op og samtidig føler sig utilstrækkelig ved bare at skulle afvente, at stammeren kommer igang. Læreren kan ud fra de bedste hensigter give stammeren en hjælp, som denne hverken ønsker eller har brug for, eller læreren kan skåne stammeren fra at opleve kommunikative nederlag ved at acceptere, at han ikke udtrykker sig på klassen. Problemet er vanskeligt at håndtere, fordi stammeren på den ene side ikke skal udsættes for daglige voldsomme uundgåelige nederlag og på den anden side heller ikke skal have lov til at flygte ind i tavsheden og de korte uforpligtende bemærkninger. Skolen har bl.a. til opgave at styrke elevernes mundtlige fremstillingsevne. Denne opgave er det vanskeligt at skabe en motivation for hos stammeren. Vanskelighederne består i, at det faktisk kan tage lang tid for en stammer fx at læse en tekst op, men det er især kampen for at få ordene frem, oplevelsen af tiden og følelsen af det ukontrollerbare, som medfører usikkerhed. De andre elever i klassen er også medspillere i det drama, hvor stammerens kamp forplanter sig til dem, og hvor lærerens reaktioner er meget afgørende for, hvordan kammeraterne får forståelse af at kunne håndtere problemet. Der kan være mange måder at støtte en stammer på i klassen. Hvis situationen er gået i hårdknude, kan det være en løsning at lægge vægt på arbejde i mindre grupper, hvor det er lettere for stammeren at tale. Det er imidlertid nødvendigt at tale med eleven om, hvilke situationer han er specielt bange for. For nogle stammere er det ved en overhøring meget angstprovokerende at vente på sin tur, for andre er det uforudsigelige nedslag fra læreren værre. Læreren kan i nogle tilfælde ved sin fysiske nærhed og ved at føre en samtale, der ikke er defineret som spørgsmål - svar mildne processen og gøre kommunikationen indholdsrettet, så der ikke fokuseret så stærkt på, hvor meget stammen samtalen medførte

10 Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) Når der skal tages stilling til tale-/sprogvanskeligheder hos et barn, er det pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), som vurderer det enkelte barns behov for specialpædagogisk bistand og foreslår, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk. PPR-kontorerne findes i de enkelte kommuner. Flere kommuner kan dog have en fælles rådgivning. PPR-kontorerne har en tværfaglig stab af medarbejdere bestående af psykologer, skolekonsulenter og evt. socialrådgivere, talepædagoger m.fl.. Der vil typisk være ansat en konsulent for tale-/ høreundervisningen på PPR kontoret. PPR kan i kraft af sin tværfaglige sammensætning og tætte kontakt til andre specialer og myndigheder give en bred vurdering af barnet og foreslå, hvor der på det givne tidspunkt skal sættes ind. Denne proces foregår altid i snævert samarbejde med forældrene. Indstilling Forældre kan henvende sig til PPR, hvis de føler sig usikre med hensyn til deres barns sproglige udvikling. Forældrene kan i første omgang få råd fra PPR, hvis de kun vil orientere sig om problemet og om, hvad de eventuelt selv kan gøre ved det. Det kan fx være, at forældrene synes, at deres barn ikke udvikler sig sprogligt i samme takt som andre jævnaldrende børn, eller der opstår en pludselig og - måske - kortvarig stammen. Hvis vanskelighederne er større eller mere permanente, tilbydes en talepædagogisk vurdering af barnet. Det kan også være andre end forældrene, der oplever, at barnet har vanskeligheder (fx daginstitution eller skole), og som - efter samråd med forældrene - afgiver indstilling til pædagogisk-psykologisk vurdering. PPR drøfter indstillingen med forældrene og de andre berørte parter og kan i den forbindelse være formidler af en fælles drøftelse af barnets situation. Hvis barnet er i en daginstitution eller går i skole, kan en del af grundlaget for vurderingen blive indhentet dér efter aftale med forældrene. Et barns tale-/sprogvanskeligheder har i nogle tilfælde en mere kompliceret baggrund, end tale-/sprogvanskelighederne alene er udtryk for. De kan være det første tegn på andre og mere omfattende udviklingsvanskeligheder. PPR vil i disse tilfælde iværksætte en tværfaglig vurdering og indsats over for barnet og i sit forslag til foranstaltning se på barnets samlede situation. Vurdering Forældrenes beskrivelse af barnets vanskeligheder er en nødvendig del af den samlede vurdering, som finder sted efter indstillingen. Forældrene inddrages som dem, der har ansvaret for barnet, og som kender det bedst og dermed har en vigtig viden om barnet og dets udvikling. Ud over de oplysninger, forældrene, lærere, pædagoger og andre relevante personer giver om barnet, foretager talepædagogen/konsulenten en vurdering af barnets sprog og tale. Hertil benyttes prøver og iagttagelser, hvor barnet bruger sproget i forskellige sammenhænge. I nogle tilfælde foretages vurderingen dog, uden at barnet sættes i en prøvesituation. Den faglige vurdering af barnets sprogbrug har sproglyde, ordbøjning, sætningsbygning, ordforråd og sætningsmelodi som de centrale begreber. Barnets sprogforståelse vurderes gennem iagttagelse, samtale og forskellige prøver, som tilsammen giver et billede af barnets evne til at opfatte og fastholde meddelelser af varierende sværhedsgrad. Helhedsindtrykket af barnet - herunder dets samlede kommunikationsevne - vurderes. Det er vigtigt at vurdere, hvordan barnet bruger sproget, men også om det via sprogets mange ekstra muligheder, der ligger i mimik, udtryksfuldhed, gestus m.v., får sit budskab igennem. Mere overordnet vurderes det, om barnet viser nysgerrighed og ønske om kontakt. Børn med tale-/sprogvanskeligheder kan have psykiske og sociale følgeproblemer, som kan nødvendiggøre supplerende vurderinger, eventuelt med inddragelse af andre faggrupper. Hos skolebørn kan der opstå problemer med tilegnelse af undervisningens faglige indhold, herunder vanskeligheder med at udvikle læse-skrivekompetencen. Forslaget Som afslutning på vurderingsfasen udarbejder PPR forslag til en eventuel specialpædagogisk indsats, der kan støtte barnets videre udvikling. For småbørn udnyttes de almindelige tilbud, der findes lokalt, oftest daginstitution, fordi denne indeholder et pædagogisk miljø, som kan støtte barnets udvikling. Andre mulige lokale tilbud kan være dagpleje, legestue, musik, idræt o.l. I en del tilfælde vil der tillige være tale om specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning til forældrene og skolen/institutionen og evt. taleundervisning. Talepædagogen Den typiske foranstaltning for et barn med tale-/sprogvanskeligheder er henvisning til en talepædagog, som vejleder, rådgiver og samarbejder med forældrene, institutionerne og skolerne, og - hvis der er behov derfor - underviser barnet. Talepædagogen samarbejder med andre faggrupper, når der er behov derfor. Samarbejdspartnere er psykologer, sundhedsplejersker, læger, socialrådgivere og andre med specialviden på forskellige områder. Den talepædagogiske bistand foregår så tæt på barnets omgivelser som muligt, dvs. ofte i barnets daginstitution eller i skolen. Det er også almindeligt med hensyn til småbørn, at vurderinger af børn samt rådgivning og vejledning af forældrene foregår i hjemmet. Talepædagogen i børnehaven og sko

11 Den specialpædagogiske bistand til småbørn len kan: Arbejde med barnet/eleven alene. Gå ind i klassen, i skolen eller i gruppen i daginstitutionen. Forestå gruppeundervisning af børn med tale-/sprogvanskeligheder. Vejlede om sproglig træning, fx i forbindelse med indskolingen. Rådgive om kommunikationen med den enkelte elev, som har tale-/sprogvanskeligheder. Rådgive om særlige hensyn i undervisningen. Talepædagogen foretager en analyse af barnets vanskeligheder og laver en faglig beskrivelse, som danner en del af grundlaget for det videre arbejde med barnet. Prøver og iagttagelser kan anvendes under forskellige synsvinkler og kan belyse: 1. Barnets niveau inden for sprog og tale i relation til barnets egne forudsætninger. Der lægges vægt på at beskrive det, barnet kan, og den måde det løser forskellige problemer på. 2. Barnets niveau inden for sprog og tale i relation til andre børn på samme alderstrin. Der bliver i denne sammenhæng tale om registrering af mangler og fejltyper. I den samme prøve kan begge synsvinkler indgå. Det er ofte manglerne, der henleder opmærksomheden på behovet for særlig bistand, men udgangspunktet for den pædagogiske indsats er primært det, barnet kan, og den måde det arbejder på. Hos småbørn er langt den hyppigste årsag til henvendelse om specialpædagogisk bistand, at barnet har en forsinket sproglig udvikling. Af den samlede specialpædagogiske indsats på tale-/sprogområdet går en stor del - mange steder den største del - til arbejdet med småbørn. Målet med denne indsats er, at børnene får bedre udviklingsmuligheder ved at forstå og blive forstået her og nu. På længere sigt giver et godt sprogligt grundlag bedre muligheder for indlæring og dermed for at klare sig i skolens fag. Forældrene Den tidlige specialpædagogiske bistand til småbørn tilpasses den sammenhæng, barnet lever i, og de måder, små børn lærer på. Det er karakteristisk, at barnets omgivelser -især forældre, men også daginstitutionspersonale - medinddrages i en fælles indsats. Jo yngre barnet er, jo mere afgørende er det, at omgivelserne er inddraget i forløbet. Rådgivningen til forældrene kan bestå i samtaler om barnets sproglige udvikling og om kommunikationen i familien. Den sproglige udvikling drejer sig ikke bare om ord og sætninger, men også om barnets kontakt, udvikling og selvstændiggørelse. Forældrene er forbilleder for barnet og dem, der kan kan give barnet mulighed for personlig og sproglig selvstændiggørelse gennem det samspils- og kommunikationsmønster, der bruges i familien. En god kommunikation med barnet er bl.a. karakteriseret ved at én taler og én lytter, at der er overensstemmelse mellem det, der udtrykkes i talen, og det der kan aflæses i kropsudtrykket, at den talende er personlig, mener det, der bliver sagt, og er en positiv tilhører, at den voksne støtter barnets kommunikation ved at give sig tid og forsøger at forstå, hvad barnet udtrykker. Det kræver ofte en særlig indsats at være en god kommunikationspartner. Talepædagogen kan tage dette tema op i rådgivningen til forældrene. Samarbejdet mellem talepædagogen og forældrene kan forløbe på mange forskellige måder afhængigt af problemets karakter, omfang, af barnets alder og af forældrenes muligheder og interesser for at indgå i en proces, hvor der fx stilles krav om at foretage ændringer i måden at kommunikere med barnet på. Det er afgørende for barnets sproglige fremskridt, at forældre og talepædagog kommer til en fælles forståelse af barnets særlige behov og den pædagogiske indsats, der iværksættes. Det er et følsomt område for forældre at tale om deres barns vanskeligheder. Talepædagogen må derfor have et godt kendskab til de følelser, der kan være knyttet til at have et barn med vanskeligheder. På PPR findes der en særlig psykologisk viden, som kan inddrages direkte i samarbejdet med forældrene eller indirekte gennem supervision af den medarbejder, som arbejder med forældrene

12 Rådgivning og vejledning i børnehaven I børnehaven og vuggestuen er der et pædagogisk miljø, hvor pædagogerne er vant til at skulle tilgodese alle børns muligheder, herunder også mulighederne for at bruge og udvikle sproget. Mange aktiviteter tager sigte på at styrke børnenes sprogudvikling, mens andre aktiviteter kan få indbygget et sprogligt element, hvis pædagogerne bliver gjort opmærksomme på det. Talepædagogen kan ved at være med i børnehavegruppens aktiviteter give inspiration til at styrke det sproglige element. For børn med tale-/sprogvanskeligheder er der også grund til at være særlig opmærksom på at have en struktur og et miljø i gruppen, som giver alle børnene både mulighed for og lyst til at bruge sproget. Gruppedannelsen er i den sammenhæng en vigtig faktor. Små grupper kan give for få sociale udfordringer og som konsekvens mindre tilskyndelse til sproglig udfoldelse, men giver på den anden side mulighed for at skabe større social tryghed som baggrund for sproglig udfoldelse. Store grupper kan være en bremse for sprogbrug, hvis barnet føler sig socialt og sprogligt usikkert, men kan også være inspirerende, udfordrende og udviklende i kraft af mange sociale kontaktmuligheder og oplevelser med tilsvarende sproglig bearbejdelse. Taleundervisning Taleundervisningen drejer sig ikke alene om at lære det enkelte barn nogle færdigheder. Det hører også med til målsætningen at give det muligheder for at fungere med sine vanskeligheder i hverdagen. Afhængigt af bl.a. tale-/sprogvanskelighedernes art gives taleundervisningen som enkeltmandsundervisning eller i en gruppe sammen med andre børn med tale-/sprogvanskeligheder. I særlige tilfælde kan undervisningen af barnet gives i form af undervisning af forældre, lærere eller pædagoger. For at anvende begrebet undervisning i denne sammenhæng skal der være tale om en planlagt, fortløbende aktivitet, som er beskrevet og begrundet i forslaget til den specialpædagogiske bistand. Uanset om taleundervisningen foregår i hjemmet eller i en daginstitution, kan det give et godt grundlag for den fælles forståelse for barnets kunnen, fremskridt og behov, hvis foræl

13 Den specialpædagogiske bistand i skolen drene eller børnehavepædagogen deltager i undervisningen. Desuden kan denne deltagelse give inspiration til forældrenes eller børnehavepædagogens egne støttende initiativer i barnets hverdag i hjemmet eller i børnehaven. Undervisningens indhold er afhængigt af det enkelte barns behov og formidles sædvanligvis gennem kendte aktiviteter for småbørn med vægten lagt på kommunikation. Det kan være rollelege, dramalege, spil, fortælling, oplæsning, rytmik og sang, tegning og andre kreative aktiviteter, hvor barnet bruger sproget i processen og også udtrykker sig på andre måder end gennem det verbale sprog. I disse aktiviteter indlægger talepædagogen sproglige øvelser, som henleder barnets opmærksomhed på særlige sproglige elementer, der skal tilegnes. Taleundervisning for småbørn i grupper Ofte arrangeres taleundervisningen på den måde, at der dannes grupper af børn, der alle har et specialundervisningsbehov med hensyn til sprog og tale. Der findes forskellige typer af disse grupper. Formålet er at give børnene større sproglig kompetence, ved at de aktivt deltager i et særligt tilrettelagt pædagogisk forløb, hvor de sprogopbyggende elementer er indbygget i leg, fællesskab, udforskning og oplevelser. Børnene får mulighed for i et lille afgrænset socialt miljø at opleve, at de kan lege, bruge sproget og mærke, at de på trods af en sproglig begrænsning også kan fungere og skabe sig en ny og forpligtende social rolle. For at tilrettelægge aktiviteterne og få børnene til En særlig form for sproggrupper er udegrupper, hvor der lægges en speciel vægt på erfaringer og oplevelser i naturen frem for legetøj og pædagogiske materialer. Denne undervisning giver mange kropslige udfordringer og stærke sansepåvirkninger som baggrund Skovgrupper at fungere er der i grupperne relativt få børn for hver voksen. Samtidig er der tid til kontakt og samtale med det enkelte barn. Forældrene inddrages i arbejdet, så de får mulighed for at opleve børnenes nye kompetencer, og de får en vejledning, så de får lettere ved selv at hjælpe deres barn videre i udviklingen. Barnets daginstitution inddrages på samme måde, så barnet støttes i at anvende de nye færdigheder og får lejlighed til bl.a. at fortælle om de oplevelser, det har haft i sproggruppen. for at udvikle sproget. Alle aktiviteter i en udegruppe foregår med udgangspunkt i børnenes tempo med tid til fordybelse, afprøvning og udforskning, så børnene kan få disse behov opfyldt og samtidig få den voksnes støtte til at give oplevelserne en sproglig form. Forældrene og skolen Barnets udbytte af undervisningen i skolen og især af den specialpædagogiske bistand er bl.a. afhængig af det samarbejde, der kan skabes mellem skole og hjem. Krav og forventninger er forskellige i skole og hjem. Børnenes adfærd og kompetence vil derfor også vise sig på forskellig måde afhængigt af, hvor de befinder sig. Det er derfor vigtigt, at skole og hjem lytter til og forsøger at forstå hinanden. Der vil sjældent være fuldstændig overensstemmelse mellem skolens og hjemmets opfattelse af et barns muligheder, når disse muligheder alene er beskrevet ud fra hjem eller skole. Men det er netop forskellighederne, som gør samarbejdet nødvendigt og giver det værdi ved bl.a. at afklare skoles og hjems særlige forudsætninger og skabe gensidig respekt om kompetence- og ansvarsområder. For forældre er samarbejdet med og oplevelsen af skoleverdenen ofte meget forskellig fra det, de kendte i daginstitutionerne. Kontakten bliver sjældnere, bl.a. fordi børnene færdes mere selvstændigt i skolen. De børn, som har tale-/sprogvanskeligheder, har imidlertid også i indskolingen brug for, at de voksne binder de forskellige verdener sammen, fordi børnene ikke selv har mulighederne for at kommunikere i nødvendigt omfang. Generel og specifik viden/indsats i skolen Det er karakteristisk, at børn med tale-/sprogvanskeligheder går i almindelige klasser, samtidig med at de får taleundervisning, hvis dette er påkrævet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at denne særlige undervisning ikke skal stå alene. Det er nødvendigt, at lærerne i den almindelige undervisning medtænker disse elever og inddrager dem i overvejelserne - i samarbejde med skolens talepædagog - når undervisningen i klassen skal tilrettelægges. Indhold, formål, differentieringsprincipper og metoder, der gælder for undervisningen i almindelighed, har også gyldighed for undervisning af børn med tale-/sprogvanskeligheder. Klasselærer og faglærere har dog ofte brug for en specifik viden om, hvorledes en bestemt elev bedst kan støttes i sin udvikling. Denne viden kan lærerne få ved at rådføre sig med skolens talepædagog og PPR. Børnehaveklassen Enkelte børn fortsætter med den talesprogundervisning, de modtog, før de begyndte i skolen. I børnehaveklassen bliver også nye børn med tale-/sprogvanskeligheder indstillet til specialpædagogisk vurdering. Det forholder sig dog således, at langt de fleste børn med tale-/sprogvanskeligheder inden skolestarten har været i kontakt med PPR og evt. modtaget specialpædagogisk bistand. Efter aftale med forældrene vil talepædagogen tage kontakt med børnehaveklasselederen med henblik på en drøftelse af det konkrete barn. De fleste af de børn, der har modtaget specialpædagogisk bistand inden skolestarten, får dog ikke mere brug for direkte bistand på dette område, men kan i nogle tilfælde have brug for ekstra opmærksomhed vedrørende deres videre sproglige udvikling. Generelt stiller overgangen til skolen 22 23

14 nye krav til børnenes sprog. De fleste børn på dette udviklingstrin vil være i stand til at bruge sproget gradvist mere avanceret og uafhængigt af den konkrete situation. I børnehaveklassen lærer barnet skolens livsform at kende. Det skal lære de nye arbejdsmetoder, der hører undervisningen til. Der arbejdes bl.a. med at give børnene gode forudsætninger for at lære at læse. Opmærksomhed på sprogets form og skriftsprogets funktioner er vigtige forudsætninger for læseindlæringen. I de senere år er det blevet almindeligt, at der arbejdes målrettet med den sproglige opmærksomhed i indskolingen. Dette arbejde har til formål at give eleverne erfaringer med sprogets lyd og struktur og få dem til at rette opmærksomhed mod de formelle sider af sproget ved at give dem lejlighed til at lege og eksperimentere med sprogets formside som en forberedelse til læseundervisningen. Ofte foregår denne del af undervisningen i et samarbejde mellem børnehaveklasseleder, speciallærer og talepædagog. Denne fokusering på sproget er værdifuld for alle elever, men giver eleverne med sprogvanskeligheder en særlig tiltrængt støtte. Der henvises i øvrigt til temahæftet om elever med læsevanskeligheder. Skolebørn med sproglige vanskeligheder I undervisningen i klassen drejer det sig først og fremmest om at motivere elever med tale-/sprogvanskeligheder til at være kommunikativt aktive. Den sproglige kompetence, den enkelte elev allerede besidder, udvikles under de rette betingelser. Det er derfor helt afgørende, at eleven får lejlighed til at bruge sproget - det vil sige også får et følelsesmæssigt rum, for kun derved kan den sproglige kompetence øges. Det følelsesmæssige rum opnås ved, at eleven med tale-/sprogvanskeligheder får mulighed for at være en ligeværdig og aktiv deltager. Dette kan bl.a. ske ved, at elevens lærere og kammerater bliver gode kommunikationspartnere: giver den talende tid, gør en bevidst indsats for at forstå, svarer i en positiv stemning uden at kritisere osv. I undervisningen har elever med tale- /sprogvanskeligheder ofte brug for særlig opmærksomhed i bestemte situationer. Nogle elever kan have svært ved at forstå og fastholde budskaber, som indeholder mange informationsenheder efter hinanden, eller de kan have svært ved at forstå komplicerede sætningsstrukturer. Andre kan have svært ved at opfatte et sprogligt budskab, mens de udfører en handling. Andre - eller samme elever - kan have svært ved at forstå abstrakte, overførte eller underforståede betydninger, ironi, sjældne ord og vendinger, fremmedord o.l. Derfor er det til stadighed nødvendigt at være opmærksom på, at der skal tages hensyn til disse forhold i undervisningen. Mange børn har behov for konkrete, handlemæssige opgaver i deres sprogudvikling langt op i skoleforløbet. Ikke mindst har børn med tale- /sprogvanskeligheder ofte stort behov for en sådan støtte til at opbygge sproglige betydninger for at kunne nå frem til en sprogforståelse og sproganvendelse, der i mindre grad er bundet til konkrete situationer. For nogle børn kan den store gruppe (klassen) være en bremse for sproglig udfoldelse, hvilket kan have noget at gøre med det følelsesmæssige rum, det er muligt at skabe i klassen. Ud fra det synspunkt, at man øger sin sproglige kompetence ved at bruge sproget, vil det derfor ofte være hensigtsmæssigt, at klassen eller storgruppen får lejlighed til at arbejde sammen i mindre grupper, hvorved der kan skabes flere muligheder for dialog mellem eleverne. Støttelærertimer I nogle tilfælde kan der være tilført klassen en ekstra ressource i form af støttelærertimer. Det er i den forbindelse af afgørende betydning for barnet, at lærerne gør sig klart, hvad støtten skal bruges til. Selv om støtten tildeles på baggrund af en individuel vurdering af elevens særlige behov og muligheder, er det alligevel vigtigt at holde fast i, at støtten især bruges for at fremme elevens aktive deltagelse i de fælles aktiviteter. En støttelærerindsats, der overvejende bliver tilrettelagt som enkeltmandsundervisning - i eller uden for klassen - kan komme til at virke som en barriere for eleven og på længere sigt forringe dennes sociale, sproglige og faglige muligheder. Faglæreren har det fagligt-pædagogiske ansvar for alle elever i klassen. Støttelæreren er især at betragte som en supplerende lærerressource i undervisningsdifferentieringens tjeneste. Derved nedtones den direkte lærerstøtte til individuali

15 Ud af skolen seret arbejde, og vægten lægges på den indirekte støtte, der kan hentes i klassemiljøets samarbejdsformer og samarbejdspartnere, ved at eleven får mulighed for at yde sit bidrag og drage fordel af andres i et samspil. Andre måder at organisere undervisningen på En del elever med tale-/sprogvanskeligheder kan i indskolingsforløbet have stort udbytte af - i en periode - at modtage undervisning i mindre grupper, hvor de deltager i specielt tilrettelagte undervisningsforløb med leg, fællesskab, udforskning og oplevelser som vigtige bestanddele i undervisningen. De får i det lille, afgrænsede sociale miljø mulighed for at opleve, at de kan lære, bruge sproget og mærke, at de på trods af sproglige begrænsninger også kan fungere. Ud fra et helhedssyn på eleven kan der således opbygges et sprogligt og socialt fundament, så eleven efter en kortere eller længere periode i den mindre gruppe står bedre rustet til at møde de sproglige og sociale udfordringer i den almindelige klasse. I flere amter findes der sprogklasser for elever med tale-/sprogvanskeligheder. Sprogklasserne er et tilbud til elever med omfattende sprogvanskeligheder. PPR visiterer børn til sådanne foranstaltninger efter samråd med forældrene. Alle unge, der forlader folkeskolen, har krav på vejledning og rådgivning i mindst 2 år efter undervisningspligtens ophør. De enkelte unges behov for vejledning varierer naturligvis, men for en stor dels vedkommende synes de almindelige vejledningsmuligheder at være tilstrækkelige. Der er imidlertid grupper af unge, som har brug for en mere omfattende og personligt tilrettelagt støtte, hvor vejledningen om de fremtidige muligheder tilpasses den enkelte unge, og hvor der suppleres med en rådgivning af mere socialpsykologisk karakter. Disse unge har brug for kontinuitet i vejledningsforløbet og et sådant tillidsforhold til vejledningen, at det bør være den samme person, der følger barnet i hele overgangsfasen. Denne fase begynder allerede nogle år før skolegangens ophør og slutter ikke, før den unge er godt i gang med en ungdomsuddannelse eller har opnået et andet tilfredsstillende ståsted i voksenlivet. Der kan være flere fagpersoner involverede i denne vejledning. Det er derfor nødvendigt, at der samarbejdes i disse tilfælde. Kuratorvirksomhed I de fleste kommuner er der oprettet stillinger som skolekonsulent for kuratorvirksomhed. Denne særlige form for specialpædagogisk bistand omfatter individuel vejledning og rådgivning til unge med særlige vanskeligheder, hvilket betyder, at elever med tale-/sprogvanskeligheder også vil have muligheder for at benytte sig af denne særlige støtte. Hensigten med denne specialpædagogiske bistand er, at alle unge får mulighed for at udnytte deres erhvervsevne bedst muligt samt orientering om mulighed for yderligere uddannelse. Kuratorvirksomhedens indhold kan i det væsentligste opridses i følgende punkter: At yde elever i de ældste specialklasser samt andre elever med særlige behov og deres hjem vejledning og rådgivning om beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forhold. At yde individuel vejledning og rådgivning til elever, der ved skolegangens ophør stadig har behov for specialpædagogisk bistand

16 Litteratur At formidle uddannelses- og erhvervsorientering, erhvervs- og arbejdspraktik, virksomhedsbesøg m.v. At samarbejde med klasselærer, - pædagogisk-psykologisk rådgivning, den kommunale ungdomsvejledning, erhvervsskoler, arbejdspladser, arbejdsformidling, social- og sundhedsforvaltning m.fl. med henblik på støtte samt yde rådgivning om omfanget af arten af støtten. (Kuratoren er skolekonsulent og indgår som en del af det tværfaglige team ved pædagogisk-psykologisk rådgivning). Tale-hørekonsulenten følger også eleverne, når de går ud af skolen. Talehørekonsulenten samarbejder med kuratoren, som kender de lokale muligheder, medens tale-hørekonsulenten kender eleverne og kan informere om handicappets særlige betydning, således at der hverken satses urealistisk eller lægges unødvendige barrierer for elevens videre udvikling og erhvervsmuligheder. Bøger: Helen Nielsen: Kom! Skal vi lege? Specialpædagogisk Forlag, Aage Hermansen og Holger Reinholdt Jensen: Om støtte til sproglig udvikling. Specialpædagogisk Forlag, Jytte Jordal: Tilegnelse af sprog med kommunikation som udgangspunkt. Specialpædagogisk forlag, Hans Vejleskov: Er der knas med sproget? Komiteen for Sundhedsoplysning, Østbanegade 55, 2100 København Ø, Jacqes Salome: Så lyt dog til mig. Borgen, Adele Faber og Elaine Mazkush: Om at tale så min børn lytter og at lytte så de taler. Forum, Hermann Christmann og Per Fabæch Knudsen: Forebyggelse af stammen, Specialpædagogisk forlag, Herning, Carl Dell: Hvad gør man ved børnestammen - en vejledning for pædagoger. Special-pædagogisk forlag, Herning, Dorte Hansen:Stammen. Edelhøjforlaget, Harlev, Lennart Larsson: När ditt barn stammar. Trannel Förlag, Falun, Alf Preus: Stamming og løpsk tale, Universitetsforlaget, Oslo, Pjecer: Per Fabæch Knudsen og Hermann Christmann: Når det lille barn stammer. Specialpædagogisk forlag, Herning, Lennart Larsson: Stammer dit barn?, Stammer din elev?, Stammer Du? Alle udgivet af Foreningen for Stammere i Danmark (FSD), Hvidovre (kan købes hos FSD, c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, tlf ). Video: Talelyst og Stammeangst - et program om små børn, der stammer, og deres forældre Ulven græder - billeder af børn der stammer. Begge video er kan købes hos Den Lille Prins, v. Jens J. Pedersen, Hvidtjørnevej 34, 2720 Vanløse, tlf

17 Bestilles (UVM 5-172) hos Undervisningsministeriets forlag, Frederiksholms Kanal 25 F, 1220 København K Tlf fax: eller hos en boghandler

18 I serien TEMAHÆFTER er hermed udsendt: 1. Om grundlæggende kundskaber (1986) 2. Praktisk-musiske fag i samordnet indskoling (1987) 3. Natur og teknik (1988) 4. Om mobning (1989) 5. Fortællingen i skolen (1989) 6. Børn og udtryk (1991) 7. Pædagogisk skoleledelse (1992) 8. Arkitektur og design (1993) 9. Projektopgaven 1993/94 (1994) 10. Læsning - hvordan får vi godt begyndt? (1995) 11. Undervisning af elever med synshandicap (1995) 12. Undervisning af elever med tale-/sprogvanskeligheder (1995) De ældste temahæfter kan stadigvæk være af interesse. Så længe oplag haves kan de købes gennem: Undervisningsministeriets forlag, Frederiksholms Kanal 25 F, 1220 København K. Tlf.: eller hos en boghandler. 33

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv.

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? På Kommunikationscentret møder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse SCR, Fjordskolen, Lysholm rganisation og klassedannelse 1 Lidt baggrund... Specialundervisning Folkeskolens formål gælder for alle skolens elever, og specialundervisning skal gives i overensstemmelse med

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere