Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?"

Transkript

1 Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen og deres jagt på føde i byen kan give anledning til konflikter. De senere års forvandling af havne til beboelses-, kontor- og cafemiljøer vil næppe give færre konflikter mellem måger og mennesker. Mange mennesker er ikke begejstrede for et alt for tæt naboskab med måger. Der er derfor af og til borgere, der henvender sig til Fredericia Kommune, fordi de føler sig generet af måger i byen. Når mågerne først har slået sig ned er de svære at komme af med igen. Men du kan som boligejer selv gøre noget for at forebygge etablering af nye kolonier. Denne information har til formål at give et enkelt overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din bolig, samt give generel information om de mest almindelige mågearter i byen. Generelt er det Fredericia Kommunes politik ikke at regulere og bekæmpe vilde dyr og fugle. Mågernes tilstedeværelse må anses som en naturlig del af det at bo i en havneby, men kan dog lokalt give så store gener, at bekæmpelse kan komme på tale. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Den mest almindelige måge i Danmark er hættemågen, der trods en vis tilbagegang stadig tæller over ynglepar. Dernæst kommer sølvmågen med anslået par og adskillige hundredetusinde sølvmåger fra nabolandene, der overvintrer i kystnære danske områder. Desuden den lille stormmåge med ynglepar. Derudover kan nævnes sildemågen med ynglepar og svartbagen, der er en stor fugl med en længde på op til 70 cm og et vingefang på 1,5-1,7 meter. Det anslås, at den danske bestand af svartbage tæller ca ynglepar. 1

2 Hvor lever måger? Svartbagen tilbringer næsten al sin tid til havs eller i kystnære områder, hvor de fanger fisk, jager andre fugles æg og yngel eller holder øje med fiskerbåde. Det samme gælder i vidt omfang sildemågen. De andre mågearter er mere alsidige og kan også findes langt inde i landet, hvor de - afhængigt af art - lever af alt fra insekter, orme og småfisk til andre fugles æg og unger. Måger er blevet et hyppigt syn i byområderne, hvor navnlig sølv- og stormmågen gennem de seneste år har formået at tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i imponerende grad. Mågerne danner gerne kolonier på flade tagarealer, der med deres spredte vandpytter og gode udsyn minder om de strandenge, der er arternes naturlige habitat. Hvorfor flytter mågerne ind ibyen? Sandsynlige forklaringer er: 1. Der er et stort antal egnede redepladser kombineret med mangel på egnede redepladser i naturområder. 2. Redepladserne er beskyttet mod naturlige fjender som ræv og rotte. 3. Stor ynglesucces. 4. Alsidigt fødeudbud. Hvad lever måger af i byen? Sølv- og stormmågen har i endnu videre omfang end de øvrige mågearter formået at ændre spisevaner, så de kan drage fordel af de fødemæssige muligheder, mennesket tilbyder. Tidligere sås store flokke af måger på lossepladser, hvor de levede højt på madaffald. Det skønnes, at denne overflod af spiseligt affald grundlagde flere mågearters fremgang i den vestlige verden fra midten af det 20. århundrede og frem. Den mulighed eksisterer ikke længere, men til gengæld er fuglene nu rykket ind i de centrale byområder. Her kan en lille flok måger lynhurtigt plyndre åbenstående skraldespande og containere samt "rydde op" på indkøbsstrøg og i forlystelseskvarterer, hvor rester af fastfood ligger frit 2

3 tilgængeligt. Mågerne finder lynhurtigt frem til foderstof- og fødevareproducerende virksomheder, hvor de kan finde mad. Disse virksomheder er typisk nødt til at overdække udendørs arealer med net for at hindre forslugne sølvmåger i at styrtdykke efter affald og andre godbidder. Hvordan kan måger være til gene? I byområder kan måger være til gene på flere måder. Først og fremmest larmer de voldsomt. Mågerne larmer især fra det sene forår og frem til eftersommeren, når der er unger i reden. Unger og voksne holder nemlig kontakt ved at skrige til hinanden. Bogstaveligt talt fra tidlig morgen til sen aften. I samme periode optræder mågerne ret aggressivt og er på vagt over for alt, der kan opfattes som en trussel mod rede og unger. I den situation kan de store fugle finde på at flyve helt tæt på dyr eller mennesker, de opfatter som en trussel, og endda anvende ekskrementer som "bombeskyts". Mågerne raserer gerne affaldscontainere og skraldespande, der ikke er blevet lukket ordentligt. Deres ekskrementer kan desuden skade murværk, tagpap og billak, hvis ekskrementerne får lov at blive siddende. Desuden bidrager mågernes gylp og rester af føde til en del svineri. Mågernes klatter kan nogle steder udgøre et hygiejnisk og æstetisk problem. Fuglenes redemateriale kan være et problem, hvis det tilstopper nedløbsrør, tagrender, ventilationsriste eller skorstene og kan i værste tilfælde medvirke til at gøre skade på bygninger. Et svært problem at løse Der er ingen tvivl om, at fuglene i vore byer er kommet for at blive. At rense byområder for fugleliv vil ikke blot være en urimelig dyr opgave, det vil også være en meget kortsigtet løsning, da fuglenes tilpasningsevne er stor, og de snart vil vandre ind på ny. Ynglesuccesen i byen er høj. Et enkelt mågepar kan i løbet af få år etablere en hel koloni. Har et mågepar haft ynglesucces vender de typisk tilbage til samme sted 3

4 efterfølgende år. Og ungerne vender tilbage til det sted, de er opvokset. Unger, der er født og opvokset i byen, vil blive i byen, selv om de skræmmes væk fra ét sted. De kender ikke til andet. Det betyder, at bortskræmning eller foranstaltninger til at undgå redeetableringer på én ejendom medfører, at mågen finder en anden redeplads i nærheden. Metoder til at forebygge og minimere gener I nedenstående skema ses en oversigt over metoder til at forebygge og minimere gener ved måger på din egen ejendom. Det ses desuden, om metoden kræver tilladelse. Der henvises til bilag 2 for yderligere beskrivelse af de enkelte metoder. Metode Effektivitet Tilladelse kræves Undgå fodring / undgå Lokal effekt - tilgængeligt spiseligt affald Nybyggeri designes, så Lokal effekt Nej (udover byggetilladelse) mulige redepladser undgås Fysiske hindringer ved Lokal effekt Nej eksisterende byggeri Bortskræmning uden lyd Begrænset effekt Nej Bortskræmning med lyd Ikke egnet i byen Ulovlig på fuglenes ynglepladser Fjerne redemateriale inden æglægning Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Oliering / paraffinering af æg Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Brug af dummy æg Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Direkte bekæmpelse (fjernelse af unger / æg) Direkte bekæmpelse (nedskydning) Skema 1 Midlertidig og lokal effekt Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Ja. Tilladelse skal søges både via og Sydøstjyllands Politi Fredericia Kommunes indsats Fredericia Kommune er opmærksom på, at nogle borgere føler sig generet af måger. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at problemet med mågerne ikke er kommunens ansvar, og at kommunen ingen hjemmel har til at kunne foretage hverken en direkte bekæmpelse eller en forebyggende indsats, når det gælder privat ejendom. Det ansvar påhviler alene ejendommens ejer. 4

5 Kommunens rolle er primært at bistå med information og vejledning overfor borgerne, samt sikre at fødegrundlaget i byrummet er mindst muligt. Fremadrettet vil Fredericia Kommune medvirke til at sikre, at mængden af ynglende sølvmåger i den centrale del af byen ikke øges som følge af etablering af kolonier på de kommunale bygninger, eksempelvis på Rådhusets flade tagarealer. Borgernes indsats Skema 1 viser hvad du som grundejer kan gøre for at forebygge og reducere generne ved måger. Som grundejer skal du selv sørge for at få tilladelse til bekæmpelse via og grundejer udfører selv evt. bekæmpelse i form af fjernelse af reder og æg. Ved direkte bekæmpelse i form af skydning skal grundejer også selv sørge for tilladelse til bekæmpelse via og desuden hos Sydøstjyllands Politi. Såfremt du måtte have yderligere spørgsmål kan vildtkonsulent Peter Bjerremand i kontaktes på eller kommunens skovarbejder Jakob Gade på Relevant lovgivning Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter fastslår: 12. Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne. 13. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til udryddelse af skadedyr af hensyn til at undgå eller begrænse ulemper, uhygiejniske forhold og lignende. I henhold til Lov om jagt og vildtforvaltning er det generelt set ulovligt at dræbe, fange, eller skade vilde fugle og deres æg. Jagt på fuglene må udelukkende ske efter jagtlovens bestemmelser udenfor fuglenes fredningstid. Enhver form for bekæmpelse indenfor fredningstiden kræver en dispensation fra, og der må udelukkende anvendes godkendte bekæmpelsesmetoder. 6a, stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. 5

6 7, stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Af bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle fremgår det, at der er jagttid på sølvmåger i perioden 1. september til 31. januar. Der er ikke jagttid på stormmåger og hættemåger. Udsendelse af skræmmelyde mod fugle på deres ynglepladser er i strid med EUfuglebeskyttelsesdirektivet. Fredericia Kommune har ikke lovhjemmel til at gå ind på privat ejendom og foretage regulering. Oplever du som lejer, at der er et problem med duer eller måger på den ejendom, du bor til leje i, eller på en naboejendom, må du tage kontakt til ejeren og bede vedkommende om at tage affære. s praksis oplyser, at der af og til gives dispensation til bekæmpelse af sølvmåger i Fredericia midtby, når mågerne medfører alvorlige gener på en lokalitet. På s hjemmeside kan du søge om regulering af skadevoldende vildt. Du kan også finde yderligere oplysninger om vildt, jagt og lovgivning på deres hjemmeside. Hvis giver tilladelse til nedskydning af et antal individer, videresendes tilladelsen til Sydøstjyllands Politi. Ansøger skal efterfølgende kontakte Sydøstjyllands Politi for at få lov til at skyde i et givent byområde. Der findes ingen blanketter til ansøgning om skydetilladelse. Konklusion Løsningen på mågeproblemet er vanskelig og kompleks, selv om der er mange forskellige løsninger, der kan tages i anvendelse. De fleste løsninger har kun begrænset effekt og virker kun meget lokalt. Bedste løsning er at hindre at der etableres en koloni. Når kolonien først er etableret, er det vanskeligt at få den fjernet. En effektiv løsning skal ske over en bred front, hvis man ikke blot vil flytte rundt med 6

7 problemet. Det betyder, at alle ejere af ejendomme med ynglende måger skal gøre en målrettet indsats for at reducere generne, hvilket kan gøre indsatsen svær. Mågernes tilpasningsevne er imponerende og forventningen er, at vi også i fremtiden har måger i Fredericia. Adresser og nyttig information: Trekantsområdet Førstballevej Randbøl Tlf Sydøstjyllands Politi Holmboes Alle Horsens Tlf: 114 eller Skadedyrsbekæmpelsesfirmaer: Der findes i dag flere skadedyrsfirmaer, der har specialiseret sig i en eller anden form for mågesikre indretninger af tage eller bekæmpelsesløsninger. Oplysninger om firmaerne kan hentes på internettet. Litteratur Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Århus Kommunes hjemmeside Duer og måger i Aalborg Kommune få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Aalborg Kommunes hjemmeside Fakta om måger og bekæmpelse Boligejernes videncenter Bilag Bilag 1: Præsentation af mågearter Bilag 2: Beskrivelse af metoder til at forebygge og minimere gener 7

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støj plage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet ind i vore byer på godt og ondt. Godt - fordi det at

Læs mere

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

REGULATIV OM HØNSEHOLD

REGULATIV OM HØNSEHOLD Gældende fra dato.måned.år. REGULATIV OM HØNSEHOLD OG ANDRE IKKE-ERHVERVSMÆSSIGE FUGLEHOLD I RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE Indhold Gyldighedsområde Krav til hønsehold Andre fuglehold Påbud og forbud

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201 Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen

Læs mere

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold December 2009 Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Inden du etablerer et hold af fjerkræ eller fugle bør du tænke

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Bekæmpelse af måger i Holbæk by

Bekæmpelse af måger i Holbæk by Bekæmpelse af måger i Holbæk by 24-11-15 KMU beslutter at Administrationen fortsætter med at bekæmpe måger på kommunens egne bygninger i Holbæk by ved fjernelse af reder og æg samt ved oliering af æg og

Læs mere

ROTTER PÅ DIN EjENDOm

ROTTER PÅ DIN EjENDOm ROTTER PÅ DIN ejendom UNDGÅ ROTTER I HAVEN Den daglige rottebekæmpelse i København varetages af kommunens eget autoriserede personale i skadedyrsenheden. Det er en fælles opgave at forebygge og anmelde

Læs mere

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Baggrund I perioden 2010-2012 har Holstebro Kommune modtaget mange henvendelser vedr. mågegener støj og ekskrementer. Både privat og erhverv

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015

Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015 Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015 1/5 1 Formål Formålet med denne forskrift er at fastsætte regler for fjerkræ og fuglehold i Sønderborg Kommune i områderne, der

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Sølvmåger i Århus 2007

Sølvmåger i Århus 2007 Sølvmåger i Århus 2007 Foto: Tom Lund Udarbejdet af Sussie Pagh, Grøn Guide for Århus Midtby Henning Ettrup, AffaldVarme Århus Side 1 af 22 I: Baggrund for undersøgelsen II: Formål III: Holdninger til

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt. Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling. Oktober 2014

Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt. Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling. Oktober 2014 Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt fuglehold i Halsnæs Kommune Oktober 2014 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Regulativ for ikke-erhvervsmæssigt fuglehold i Halsnæs Kommune... 2 1 Lovgivningsgrundlag...

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Sølvmåger i Aarhus 2012

Sølvmåger i Aarhus 2012 Sølvmåger i Aarhus 2012 Udarbejdet for Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst og fotos: Sussie Pagh, FO-Aarhus Side 1 af 14 I: Resumé II: Indledning III: Formål IV: Kortlægning af ynglende måger på hustagene

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du

gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du 2017 Vi hjælper dig Gladsaxe Kommune står klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med rotter i dit hus, din lejlighed eller på din ejendom. Kommunens rottefænger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

HUSORDEN FOR AFD. 12 HOULKÆRVÆNGET

HUSORDEN FOR AFD. 12 HOULKÆRVÆNGET HUSORDEN FOR AFD. 12 HOULKÆRVÆNGET I en almen boligafdeling lever mange mennesker forholdsvis tæt sammen. Det er derfor nødvendigt at efterleve visse retningslinier og regler for ikke at genere hinanden.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle

Læs mere

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune NATUR OG MILJØ INDHOLDSFORTEGNELSE SÅDAN INDRETTER DU DIT HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD...3 FORSKRIFT VEDRØRENDE INDRETNING

Læs mere

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: #

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: # Udkast 27-05-2015 Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune Billede: #7488042 1 Sådan indretter du dit hønse- og andet fuglehold I de senere år er det igen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx 2 Rottehandleplan 2016-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer...

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16, oktober 2014 Danmarks Naturfredningsforening

Nyhedsbrev nr. 16, oktober 2014 Danmarks Naturfredningsforening Page 1 of 6 Page 2 of 6 Page 3 of 6 Kan du ikke læse nyhedsbrevet, tryk her DN Furesø Nyhedsbrev nr. 16. Nyt fra din lokale afdeling Kære alle! DN Furesø sender jer hermed de bedste efterårshilsner samt

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 25. september 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Dronningegården Husorden

Dronningegården Husorden Dronningegården Husorden 1. VELKOMMEN TIL DRONNINGEGÅRDEN 3 2. INDLEDNING OG FORMÅL 3 3. HUSDYR 3 4. CYKLER/KNALLERTER 3 5. KØRESTOLE 4 6. DØRE 4 7. TRAPPER 4 8. BØRN 4 9. ALTANER 4 10. GÅRDMILJØ 5 11.

Læs mere

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet

Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet Se adresseliste Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-600-00004 Ref. asj Den. maj 2013 Høring om ny bekendtgørelse om brug af gas ved skadedyrsbekæmpelse Miljøstyrelsen sender hermed forslag til ny bekendtgørelse

Læs mere

Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens materielplads til brug for Dyrehavens kapervognmænd Sagsreference LTK: 20130430180

Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens materielplads til brug for Dyrehavens kapervognmænd Sagsreference LTK: 20130430180 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Produkter, affald m.v. teknik og miljø Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier i Horsens Kommune Produkter, affald m.v. Regulativet for opbevaring

Læs mere

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...

Læs mere

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Rottehandlingsplan. Køge Kommune

Rottehandlingsplan. Køge Kommune Rottehandlingsplan Køge Kommune 2016 til 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL FOR 2016-2018 3 3 TILDELTE RESSOURCER TIL ROTTEBEKÆMPELSEN 4 4 SUCCESKRITERIER 4 5 SÆRLIGE

Læs mere

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser

Læs mere

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag.

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nordvand,

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Miljø og Teknik. 17. november P Jakob Aarup. Vedtaget på byrådets møde den 17. november 2014

Miljø og Teknik. 17. november P Jakob Aarup. Vedtaget på byrådets møde den 17. november 2014 Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: 17. november 2014 Sagsnr.: 09.13.01-P15-1-12 Sagsbehandler: Jakob Aarup Vedrørende: - Notat sendes/sendt til: Vedtaget på byrådets møde den 17. november 2014 Baggrund

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

I brev af 11. januar 2016 har K klaget over Mariagerfjord Kommunes afslag af 16. december 2015 på opstilling af bom på den private fællesvej, Søtofte.

I brev af 11. januar 2016 har K klaget over Mariagerfjord Kommunes afslag af 16. december 2015 på opstilling af bom på den private fællesvej, Søtofte. Dato 29. juni 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/00595-17 Side 1/7 Opstilling af bom Kommunens j. nr.: 05.14.07-G01-51-15 I brev af 11. januar 2016

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

Det juridiske ansvar for affald i det offentlige rum. Advokat Marie Bockhahn

Det juridiske ansvar for affald i det offentlige rum. Advokat Marie Bockhahn Det juridiske ansvar for affald i det offentlige rum Advokat Marie Bockhahn 1 ANSVARET FOR AFFALDET 1. Hvemhar ansvaret for affaldet? 2. Ansvar ved konkrete arrangementer 3. Lidt om mulighederne for gebyrfinansiering

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier September 2011 Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald www.naturogmiljoe.dk 2 FORMÅL Formålet med forskriften

Læs mere