Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Transkript

1 Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen og deres jagt på føde i byen kan give anledning til konflikter. De senere års forvandling af havne til beboelses-, kontor- og cafemiljøer vil næppe give færre konflikter mellem måger og mennesker. Mange mennesker er ikke begejstrede for et alt for tæt naboskab med måger. Der er derfor af og til borgere, der henvender sig til Fredericia Kommune, fordi de føler sig generet af måger i byen. Når mågerne først har slået sig ned er de svære at komme af med igen. Men du kan som boligejer selv gøre noget for at forebygge etablering af nye kolonier. Denne information har til formål at give et enkelt overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din bolig, samt give generel information om de mest almindelige mågearter i byen. Generelt er det Fredericia Kommunes politik ikke at regulere og bekæmpe vilde dyr og fugle. Mågernes tilstedeværelse må anses som en naturlig del af det at bo i en havneby, men kan dog lokalt give så store gener, at bekæmpelse kan komme på tale. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Den mest almindelige måge i Danmark er hættemågen, der trods en vis tilbagegang stadig tæller over ynglepar. Dernæst kommer sølvmågen med anslået par og adskillige hundredetusinde sølvmåger fra nabolandene, der overvintrer i kystnære danske områder. Desuden den lille stormmåge med ynglepar. Derudover kan nævnes sildemågen med ynglepar og svartbagen, der er en stor fugl med en længde på op til 70 cm og et vingefang på 1,5-1,7 meter. Det anslås, at den danske bestand af svartbage tæller ca ynglepar. 1

2 Hvor lever måger? Svartbagen tilbringer næsten al sin tid til havs eller i kystnære områder, hvor de fanger fisk, jager andre fugles æg og yngel eller holder øje med fiskerbåde. Det samme gælder i vidt omfang sildemågen. De andre mågearter er mere alsidige og kan også findes langt inde i landet, hvor de - afhængigt af art - lever af alt fra insekter, orme og småfisk til andre fugles æg og unger. Måger er blevet et hyppigt syn i byområderne, hvor navnlig sølv- og stormmågen gennem de seneste år har formået at tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i imponerende grad. Mågerne danner gerne kolonier på flade tagarealer, der med deres spredte vandpytter og gode udsyn minder om de strandenge, der er arternes naturlige habitat. Hvorfor flytter mågerne ind ibyen? Sandsynlige forklaringer er: 1. Der er et stort antal egnede redepladser kombineret med mangel på egnede redepladser i naturområder. 2. Redepladserne er beskyttet mod naturlige fjender som ræv og rotte. 3. Stor ynglesucces. 4. Alsidigt fødeudbud. Hvad lever måger af i byen? Sølv- og stormmågen har i endnu videre omfang end de øvrige mågearter formået at ændre spisevaner, så de kan drage fordel af de fødemæssige muligheder, mennesket tilbyder. Tidligere sås store flokke af måger på lossepladser, hvor de levede højt på madaffald. Det skønnes, at denne overflod af spiseligt affald grundlagde flere mågearters fremgang i den vestlige verden fra midten af det 20. århundrede og frem. Den mulighed eksisterer ikke længere, men til gengæld er fuglene nu rykket ind i de centrale byområder. Her kan en lille flok måger lynhurtigt plyndre åbenstående skraldespande og containere samt "rydde op" på indkøbsstrøg og i forlystelseskvarterer, hvor rester af fastfood ligger frit 2

3 tilgængeligt. Mågerne finder lynhurtigt frem til foderstof- og fødevareproducerende virksomheder, hvor de kan finde mad. Disse virksomheder er typisk nødt til at overdække udendørs arealer med net for at hindre forslugne sølvmåger i at styrtdykke efter affald og andre godbidder. Hvordan kan måger være til gene? I byområder kan måger være til gene på flere måder. Først og fremmest larmer de voldsomt. Mågerne larmer især fra det sene forår og frem til eftersommeren, når der er unger i reden. Unger og voksne holder nemlig kontakt ved at skrige til hinanden. Bogstaveligt talt fra tidlig morgen til sen aften. I samme periode optræder mågerne ret aggressivt og er på vagt over for alt, der kan opfattes som en trussel mod rede og unger. I den situation kan de store fugle finde på at flyve helt tæt på dyr eller mennesker, de opfatter som en trussel, og endda anvende ekskrementer som "bombeskyts". Mågerne raserer gerne affaldscontainere og skraldespande, der ikke er blevet lukket ordentligt. Deres ekskrementer kan desuden skade murværk, tagpap og billak, hvis ekskrementerne får lov at blive siddende. Desuden bidrager mågernes gylp og rester af føde til en del svineri. Mågernes klatter kan nogle steder udgøre et hygiejnisk og æstetisk problem. Fuglenes redemateriale kan være et problem, hvis det tilstopper nedløbsrør, tagrender, ventilationsriste eller skorstene og kan i værste tilfælde medvirke til at gøre skade på bygninger. Et svært problem at løse Der er ingen tvivl om, at fuglene i vore byer er kommet for at blive. At rense byområder for fugleliv vil ikke blot være en urimelig dyr opgave, det vil også være en meget kortsigtet løsning, da fuglenes tilpasningsevne er stor, og de snart vil vandre ind på ny. Ynglesuccesen i byen er høj. Et enkelt mågepar kan i løbet af få år etablere en hel koloni. Har et mågepar haft ynglesucces vender de typisk tilbage til samme sted 3

4 efterfølgende år. Og ungerne vender tilbage til det sted, de er opvokset. Unger, der er født og opvokset i byen, vil blive i byen, selv om de skræmmes væk fra ét sted. De kender ikke til andet. Det betyder, at bortskræmning eller foranstaltninger til at undgå redeetableringer på én ejendom medfører, at mågen finder en anden redeplads i nærheden. Metoder til at forebygge og minimere gener I nedenstående skema ses en oversigt over metoder til at forebygge og minimere gener ved måger på din egen ejendom. Det ses desuden, om metoden kræver tilladelse. Der henvises til bilag 2 for yderligere beskrivelse af de enkelte metoder. Metode Effektivitet Tilladelse kræves Undgå fodring / undgå Lokal effekt - tilgængeligt spiseligt affald Nybyggeri designes, så Lokal effekt Nej (udover byggetilladelse) mulige redepladser undgås Fysiske hindringer ved Lokal effekt Nej eksisterende byggeri Bortskræmning uden lyd Begrænset effekt Nej Bortskræmning med lyd Ikke egnet i byen Ulovlig på fuglenes ynglepladser Fjerne redemateriale inden æglægning Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Oliering / paraffinering af æg Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Brug af dummy æg Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Direkte bekæmpelse (fjernelse af unger / æg) Direkte bekæmpelse (nedskydning) Skema 1 Midlertidig og lokal effekt Midlertidig og lokal effekt Ja. Tilladelse skal søges via Ja. Tilladelse skal søges både via og Sydøstjyllands Politi Fredericia Kommunes indsats Fredericia Kommune er opmærksom på, at nogle borgere føler sig generet af måger. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at problemet med mågerne ikke er kommunens ansvar, og at kommunen ingen hjemmel har til at kunne foretage hverken en direkte bekæmpelse eller en forebyggende indsats, når det gælder privat ejendom. Det ansvar påhviler alene ejendommens ejer. 4

5 Kommunens rolle er primært at bistå med information og vejledning overfor borgerne, samt sikre at fødegrundlaget i byrummet er mindst muligt. Fremadrettet vil Fredericia Kommune medvirke til at sikre, at mængden af ynglende sølvmåger i den centrale del af byen ikke øges som følge af etablering af kolonier på de kommunale bygninger, eksempelvis på Rådhusets flade tagarealer. Borgernes indsats Skema 1 viser hvad du som grundejer kan gøre for at forebygge og reducere generne ved måger. Som grundejer skal du selv sørge for at få tilladelse til bekæmpelse via og grundejer udfører selv evt. bekæmpelse i form af fjernelse af reder og æg. Ved direkte bekæmpelse i form af skydning skal grundejer også selv sørge for tilladelse til bekæmpelse via og desuden hos Sydøstjyllands Politi. Såfremt du måtte have yderligere spørgsmål kan vildtkonsulent Peter Bjerremand i kontaktes på eller kommunens skovarbejder Jakob Gade på Relevant lovgivning Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter fastslår: 12. Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne. 13. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til udryddelse af skadedyr af hensyn til at undgå eller begrænse ulemper, uhygiejniske forhold og lignende. I henhold til Lov om jagt og vildtforvaltning er det generelt set ulovligt at dræbe, fange, eller skade vilde fugle og deres æg. Jagt på fuglene må udelukkende ske efter jagtlovens bestemmelser udenfor fuglenes fredningstid. Enhver form for bekæmpelse indenfor fredningstiden kræver en dispensation fra, og der må udelukkende anvendes godkendte bekæmpelsesmetoder. 6a, stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. 5

6 7, stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Af bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle fremgår det, at der er jagttid på sølvmåger i perioden 1. september til 31. januar. Der er ikke jagttid på stormmåger og hættemåger. Udsendelse af skræmmelyde mod fugle på deres ynglepladser er i strid med EUfuglebeskyttelsesdirektivet. Fredericia Kommune har ikke lovhjemmel til at gå ind på privat ejendom og foretage regulering. Oplever du som lejer, at der er et problem med duer eller måger på den ejendom, du bor til leje i, eller på en naboejendom, må du tage kontakt til ejeren og bede vedkommende om at tage affære. s praksis oplyser, at der af og til gives dispensation til bekæmpelse af sølvmåger i Fredericia midtby, når mågerne medfører alvorlige gener på en lokalitet. På s hjemmeside kan du søge om regulering af skadevoldende vildt. Du kan også finde yderligere oplysninger om vildt, jagt og lovgivning på deres hjemmeside. Hvis giver tilladelse til nedskydning af et antal individer, videresendes tilladelsen til Sydøstjyllands Politi. Ansøger skal efterfølgende kontakte Sydøstjyllands Politi for at få lov til at skyde i et givent byområde. Der findes ingen blanketter til ansøgning om skydetilladelse. Konklusion Løsningen på mågeproblemet er vanskelig og kompleks, selv om der er mange forskellige løsninger, der kan tages i anvendelse. De fleste løsninger har kun begrænset effekt og virker kun meget lokalt. Bedste løsning er at hindre at der etableres en koloni. Når kolonien først er etableret, er det vanskeligt at få den fjernet. En effektiv løsning skal ske over en bred front, hvis man ikke blot vil flytte rundt med 6

7 problemet. Det betyder, at alle ejere af ejendomme med ynglende måger skal gøre en målrettet indsats for at reducere generne, hvilket kan gøre indsatsen svær. Mågernes tilpasningsevne er imponerende og forventningen er, at vi også i fremtiden har måger i Fredericia. Adresser og nyttig information: Trekantsområdet Førstballevej Randbøl Tlf tre@nst.dk Sydøstjyllands Politi Holmboes Alle Horsens Tlf: 114 eller sojyl@politi.dk Skadedyrsbekæmpelsesfirmaer: Der findes i dag flere skadedyrsfirmaer, der har specialiseret sig i en eller anden form for mågesikre indretninger af tage eller bekæmpelsesløsninger. Oplysninger om firmaerne kan hentes på internettet. Litteratur Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Århus Kommunes hjemmeside Duer og måger i Aalborg Kommune få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Aalborg Kommunes hjemmeside Fakta om måger og bekæmpelse Boligejernes videncenter Bilag Bilag 1: Præsentation af mågearter Bilag 2: Beskrivelse af metoder til at forebygge og minimere gener 7