Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter"

Transkript

1 Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støj plage, specielt i fuglens yngletid. Lokalt kan generne fra mågerne opleves at være store. Sølvmåge [Foto: Knud N. Flensted] Pjecen har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din bolig. A. Hvem er plageånden? Mågen er et af de vilde dyr, der har fået smag for bylivet. I Aarhus er det specielt sølvmågen (Larus argentatus), som giver anledning til konflikt. De seneste 30 år er antallet af specielt sølvmågen steget støt, og i dag er der ca ynglepar i Danmark. I Aarhus og mange andre europæiske havnebyer, har der været en stigning i antallet af by boende måger. Mågen er tryg ved mennesker. Der er eksempler på, at de banker på ruden for at blive fodret. [Foto: Knud N. Flensted]

2 Første ynglende par i Aarhus blev registreret i begyndelsen af 1980érne og i 1999 var der ca. 200 ynglende par på byens tage (1). I Aarhus er der gennemført bestandsoptælling af ynglepar i 1999, 2007 (2) og 2012 (3). Optællingerne viser, at bestanden af ynglende sølvmåger over perioden er på samme niveau, mens antallet i den indre by samlet set er steget med 50 %. Det vurderes dog, at det samlede antal af ikke ynglende sølvmåger i byen er steget markant. Tilvæksten udgøres sandsynligvis af til flyvende måger fra områder uden for byen. Mågen har altid været naturligt til stede i havnebyer, men konflikten med byernes beboere er steget i takt med det stigende antal måger. Parallelt med stigningen er antallet af klager over fuglene steget markant de seneste 10 år, og i 2016 har Aarhus Kommune modtaget mere end 130 henvendelser fra beboere, der er generet af mågerne. Det skyldes, at mågerne specielt i yngletiden er meget støjende og forstyrrer by boerenes nattesøvn. I nogle områder af Aarhus giver mågernes skrigeri genlyd i mange af døgnets timer fra det tidlige forår til sensommeren. Specielt i perioden med unger har sølvmågen en meget støjende og aggressiv adfærd. Sølvmåger, der forsvarer reder og unger, kan sågar finde på at bruge deres afføring som ammunition. I tilgift kan mågernes klatter nogle steder udgøre et hygiejnisk og æstetisk problem. I værste tilfælde kan redermateriale, der blokerer nedløbs render eller udluftningshuller medvirke til at gøre skade på bygningen. At sølvmågen har rykket teltpælene til byen kan også give mulighed for oplevelser på tæt hold, da den udover naturlige adfærdstræk som vild fugl hurtigt har lært at tilpasse sig de nye omgivelser. Hvorfor flytter mågen til byen? Sandsynlige forklaringer er: 1. Primært for at formere sig. 2. Der er et stort antal egnede redepladser kombineret med mangel på egnede redepladser i naturområder. 3. Redepladserne er beskyttet mod naturlige fjender som ræv og rotte. 4. Stor ynglesucces. 5. Alsidigt fødeudbud. [Foto: Tom Lund] Yngle succeen i byen er høj. Et enkelt mågepar kan i løbet af få år etablere en hel koloni, hvis der er nok redepladser. Har et mågepar haft ynglesucces, vender de tilbage til samme sted efterfølgende år. Da sølvmågen i naturen primært er kolonirugende og foretrækker artsfællers selskab, vil etablerede fugle tiltrække flere. I byen lever en del af mågerne dog isoleret parvis.

3 Ligeledes vil ungerne vende tilbage til det sted, de er opvokset. Unger, der er født og opvokset i byen, vil blive i byen. De kender ikke til andet. Betydningen heraf er, at bort skræmning eller foranstaltninger til at undgå rede etableringer på én ejendom medfører, at sølvmågen finder en anden redeplads i nærheden. Fredningstid: Sølvmågen er fredet hele året, men der kan søges dispensation hos Naturstyrelsen til regulering ved bortskydning hele året, men tilladelser gives sjældent i yngleperioden fra 15. april til 1. september. Regulering af sølvmåger skal ske efter de vilkår og metoder, som tilladelsen foreskriver, fx skal der anvendes et specielt luftgevær. I yngleperioden kan der søges tilladelse til fjernelse af reder og æg samt oliering af æg. Hvad spiser sølvmågen? Sølvmågen er stort set altædende. I naturen står menuen på fisk, muslinger, smådyr, ådsler, æg og plantedele. Den er heller ikke kræsen for som kannibal at æde fugleunger. Byboende måger har udvidet menuen med fødevareaffald, som fx burger-, pizza- og pølserester, der smides i byrummet, eller de fodres i baggårde og haver. Fodring af måger er utvivlsomt en udbredt aktivitet og en medvirkende faktor til mågernes ophold i byen. Sølvmågen kan sagtens have en aktionsradius på 30 km i søgen efter føde på fx landbrugsarealer, i havet, ved kysten, på lossepladser og fodringssteder i byen. Mågens fødemuligheder er mange. Selvom sølvmågen i byen til en vis grad lever af affald fra det moderne samfund, så viser fx muslingeskaller på tagene, at de også henter føde langvejs fra. Der er ingen sikkerhed for, at måger, der søger føde i byen, også har rede i byen. Skønt mågerne finder føde i gadeaffaldet, er det formentlig ikke den væsentligste faktor for mågernes succes i byen. De er her primært, fordi de kan formere sig i relativ tryghed. Fakta om sølvmågens yngleforhold: Sølvmågen er kønsmoden efter 2-4 år. En måge, der har ynglet i byen, vil som hovedregel vende tilbage til samme koloni år efter år. Den søger mage og indleder kurmageri i februar/marts. Reden er færdig i april og æg lægges i april/maj. Æggene klækkes i juni, hvorefter de voksne fugle bliver mere aggressive, og ungerne skriger efter føde. Unger begynder at flyve i juli/august og forældrefugle bliver meget aggressive og støjende. Ved sommerens slutning spredes kolonien, og der falder ro over omgivelserne indtil næste ynglesæson.

4 B. Metoder til at undgå eller minimere gener ved din bolig Der findes grundlæggende 3 indsatsmuligheder til at forebygge eller minimere generne fra måger ved din bolig, 1. En forebyggende indsats hvor du begrænser mulighederne for redepladser. 2. En forebyggende indsats som sigter på at bortskræmme mågerne. 3. En direkte indsats, hvor måger reguleres ved skydning, ved fjernelse af æg og reder eller ved oliering af æg. 1. Forebyggende indsats hvor du begrænser mulighederne for redepladser Hvad kan jeg gøre for at boligen er mindre attraktiv som mågekoloni? Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, fx at Nybyggeri designes så potentielle redepladser undgås. Etablere fysiske forhindringer ved eksisterende byggeri. Nedenfor følger en enkel gennemgang af de forskellige muligheder. Hvordan forhindres redebygning? Sølvmågen bygger rede på flade tage og steder, hvor reden kan ligge stabilt og beskyttet. Fx bag skorstensrør og udluftningskanaler. Den mest effektive metode til at forhindre måger i at slå sig ned på bygningen er at designe tagene så redebygning forhindres samt at sikre let adgang til potentielle redepladser. Hvis man allerede under byggeriet tænker i mågeløsninger, kan selve tagkonstruktionen udformes, så den ikke tiltrækker mågerne. Det gælder reelt om at undgå steder, hvor rederne kan få fodfæste eller læ. Det drejer sig altså ikke kun om flade tage. Montering af fysiske hindringer for redebygning Alternativt forebygges problemet ved at montere net, fuglepigge eller stålwirer allerede under byggeriet, så mågen hindres i at lande eller etablere rede. Det er relativt billigt. En senere etablering vil være betydelig dyrere specielt hvis adgangsforholdene til taget er vanskelige.

5 Flade tage, som det ofte ses ved moderne kontorbyggeri eller tage med svag hældning, er mågernes favoritsteder for redeplaceringer. Rederne kan placeres stabilt, og kravet er blot lidt læ for blæsten. På hældende tage behøver rederne et fodfæste for at ligge stabilt, fx i form af små fremspring, bag skorstene eller udluftninger. På et hældende tag vil en glat overflade være mindre attraktiv og en 25 graders hældning er typisk for stejlt. Uanset hvilken metode, der ønskes anvendt, er lette adgangsforhold til taget en afgørende faktor for at igangsætte en effektiv indsats. Jo sværere tilgængelighed, jo dyrere bliver løsningen. Der findes 3 fysiske forebyggelsesmetoder til at hindre redebygning: Net: Der kan udspændes specielle net, der er designet til at hindre adgangen til, at mågen kan lande på taget. Dette er den mest anvendte form for mågeprævention til bygninger med flade tage, men den kan designes til de fleste bygninger. Effektivt ved korrekt montering. Løsningen er dyr og kræver vedligeholdelse. Den visuelle fremtoning af nettene der vanskeligt kan indpasses til bygningens arkitektur. Fugle kan vikles ind i nettet. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser nær ved. Fuglepigge: Fuglepigge (eller spikes) er stålpigge, der monteres i tætte rækker og hindrer måger i at lande eller bygge rede. De er specielt anvendelige på steder, hvor der er indskrænket adgang til løbende at fjerne redemateriale, fx ved skorstene. Det er vigtigt med god tæthed af piggene. Relativ billig løsning. Kræver ikke meget vedligeholdelse. Fremstår ikke udpræget synligt. Ikke hensigtsmæssig løsning ved forebyggelse på store flader. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser nær ved.

6 Wirer: Der er forskellige måder at anvende wirer af fjederstål. En simpel måde er fx at trække en wire langs tagryggen på tage med hældning. Det hindrer fuglene i at bruge tagryggen som hvilested. På et fladt tag kan parallelt monterede wirer hindre mågerne i at lande. Relativ billig løsning. Kræver ikke meget vedligeholdelse. Fremstår ikke udpræget synligt. Fuglene vikles ikke ind som i et net. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser nær ved. Det er vigtigt at fuglepigge, wirer og net monteres korrekt, da mågerne ellers finder måder at omgå hindringen.

7 2. Forebyggende indsats som sigter på at bortskræmme mågerne Ved anvendelse af firmaer der foretager skadedyrsbekæmpelse, vil omkostningen i høj grad afhænge af tilgængeligheden til taget. Materialer er relativt billige, mens leje af lifte er dyrt. Derfor at det vigtigt, at man har lidt fokus på mågeproblematikken ved nybyggeri eller ved renoveringer af bygninger. Det sparer penge og besvær. Skræmmeteknikker Der findes en lang række mere eller mindre fantasirige bort skræmnings teknikker. Eksempler på sådanne er plasticrovfugle af fx ugle eller falk og fugleskræmsler i forskellige udformninger. De anses i store træk for værende spild af penge. Bort skræmningen er kortvarig, da mågerne hurtigt gennemskuer, at der ikke er fare på færde. Det øger effekten såfremt skræmmetingesten jævnligt flyttes eller er bevægelig, som det er tilfældet med høge-dragen. Billigt. Enkelt at montere. Virkningsløse - mister hurtigt sin effekt. Mågerne vil muligvis flytte til alternative pladser nær ved.

8 Død skræmme-måge Erfaringer har vist, at måger skræmmes bort fra en lokalitet, hvis man hænger en død måge op. Det kunne være en måge, der er skudt på ejendommen eller en udstoppet måge. I forhold til naboer og æstetik, skal man nok overveje placeringen af mågen. Akustisk fugleskræmsel Nogle skadedyrsbekæmpelsesfirmaer leverer lydanlæg, der afpiller advarselsskrig fra en måge i pine eller nød eller skrig fra mågernes naturlige fjender som fx falk. Disse teknikker har vist sig at have effekt på sølvmåger. Der er dog også eksempler på, at mågerne hurtigt gennemskuer bedraget og vender tilbage. Relativt effektivt. Formentligt relativt dyrt. Metoden er naturligvis ikke brugbar i tæt beboet område. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser nær ved. Alternativ afskrækkelsesmetode Et dansk firma markedsfører et produkt kaldet BirdFree, som er lavet af et materiale, der gør, at mågerne (og andre fugle) optisk oplever det som ild, hvorfor de forsvinder. Produktet monteres på boliger, hvor der er problemer med måger. Produktet er relativt billige. Det er effektivt jævnfør det oplyste. Det holder i mange år. Det bortskræmmer også andre fugle. Relativt store etableringsomkostninger, hvis det skal dække større arealer med vanskelig adgang. 3. Direkte indsats, hvor måger reguleres ved skydning, ved fjernelse af æg og reder eller ved oliering af æg. Oliering/paraffinering af æg Oliering af æg (dyppe dem i paraffinolie) forsegler skallen og steriliserer derved ægget. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte at ruge. I denne periode er fuglene aktuelt relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden. Efter 4-6 uger vil æggene efterhånden

9 fordærves, og mågerne vil udstøde dem af reden. Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og paraffineringen skal derfor gentages. Effektivt. Relativt billigt. Kræver let adgang til reden. Skal gentages over en lang årrække. Dummy æg Dummy æg er æg af plastik og dekoreret som et mågeæg. Dummy æg har vist sig succesfuld, når disse byttes ud med de naturlige æg i reden. Da dummy æggene ikke forringes, er der gode chancer for, at der ikke lægges et nyt kuld. Udover at reducere støjen fra mågerne vil dummy æg (gælder også oliering) muligvis bevirke, at kolonien går i opløsning og spredes, da hunnen vil søge en anden mere befrugtningsdygtig mage andet steds. Da unger ofte vender tilbage til samme koloni for at formere sig efter 2-4 år, vil metoden bevirke, at rekrutteringen af fugle til kolonien reduceres. Metoderne har derfor god effekt, når den gentages i en årrække. Meget effektivt. Relativt billigt. Kræver let adgang til taget. Skal gentages over en årrække. Droner og robotter Flere firmaer i Danmark har udviklet specielle droner, samt robotter der kan køre på taget, til at foretage oliering af æg ved at sprøjte paraffinolie på æggene. Kan give adgang til redepladser, der ellers ikke kan nås uden en lift. Det er relativt dyrt, men kan være billigere end leje af lifte afhængigt af lokale forhold.

10 Kontinuerlig fjernelse af reder Mågerne har behov for et redeanlæg, før æggene lægges og rugning påbegyndes. En måde at forhindre mågerne i at yngle er ved kontinuert at fjerne rederne. Det skal i stort omfang foretages på tidspunkter (feb.-mar.), hvor man slet ikke tænker på, at der vil komme mågegener længere hen på sommeren. Meget effektivt. Billigt. Kræver let adgang til taget. Kræver en ihærdig indsats. Skal gentages over en lang årrække. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser nær ved. Regulering ved skydning Den mest effekt løsning er at bortskyde mågerne, der opholder sig på ejendommen. De voksne måger forsvinder permanent, og der kommer ikke unger på vingerne. Bortskudte måger etablerer sig ikke på andres ejendomme. Selve forstyrrelsen omkring skyderiet kan skræmme mågerne væk i en periode på flere dage. Kræver ikke adgang til tagarealet på de fleste ejendomme. Løsningen kræver god tålmodighed, da mågerne skræmmes væk, når der er nedskudt et individ, eller når man begynder at skyde. Bortskræmte måger kan etablere sig på naboejendomme. Skydning kan være en udfordring at praktisere i boligområder, da sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt. Falkonertjeneste og vandrefalk Der findes et firma i Danmark, som driver falkonertjeneste bl.a. til bort skræmning af måger. I Aarhus har man desuden gjort forsøg med etablering af redekasser til Vandrefalk, som kan jage og skræmme måger væk i et område. Det er oplyst, at falkonertjenesten er effektiv. Ud over bekæmpelse af sølvmåger kan stedboende vandrefalke være et interessant naturindslag.

11 Det formodes at være relativt dyrt, hvis det vedrører en bred indsats. Prisen på falkonertjenesten afhænger af opgavens størrelse og karakter. C. Hvordan igangsætter jeg en bekæmpelse, og hvad må jeg? I forhold til hensyn til mågerne kræver det ikke specielle tilladelser at etablere forebyggende foranstaltninger på sin bolig. Hvis du derimod ønsker at foretage bekæmpelse af mågen på din ejendom (bortskydning eller fjernelse af unger og æg) kræver det en tilladelse fra Naturstyrelsen via det lokale statsskovdistrikt (i Aarhus via Naturstyrelsen Søhøjlandet). En tilladelse gives typisk til et begrænset antal individer og i en afgrænset periode. Bortskydning må kun praktiseres af en person med våbentilladelse. Der skal også søges tilladelse til at fjerne unger eller æg fra rederne eller erstatte æg med dummy æg i yngletiden. Skydning i byområder kræver desuden, at politiet er informeret. Generelt set er det ulovligt at dræbe, fange, eller skade vilde fugle og deres æg. Jagt på fuglene må udelukkende ske efter jagtlovens bestemmelser. Enhver form for bekæmpelse inden for fredningstiden kræver en dispensation fra Naturstyrelsen, og der må udelukkende anvendes godkendte bekæmpelsesmetoder. Udsendelse af skræmmelyde mod fugle på deres ynglepladser er i strid med EUfuglebeskyttelsesdirektivet. Ansøg om tilladelse til regulering af sølvmåge Hvis du ønsker reguleringstilladelse, skal du gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside under og udfylde den elektroniske ansøgningsformular. Aarhus Kommunes erfaring er, at det er relativt enkelt at søge og få tilladelsen, hvis der er god begrundelse herfor. Du vil herefter modtage en tilladelse eller en afvisning på din ansøgning. Det er kun ejendommens ejer, som kan ansøge. Naturstyrelsen oplyser, at der jævnligt gives dispensation til at bortskyde og fjerne reder med æg og unger, når mågerne medfører alvorlige gener på en lokalitet. En betingelse for tilladelsen vil typisk være, at man fremadrettet sikrer, at mågerne ikke vil kunne genetablere sig. Dvs. at der foretages forebyggende foranstaltninger eller, at man hvert år fjerner rederne før æglægning. Hvis Naturstyrelsen giver reguleringstilladelse til bortskydning af et antal individer, videresendes en kopi af tilladelsen til det lokale politi til orientering. Du skal intet foretage dig i forhold til politiet, med mindre de reagerer på orienteringen. I 2015 og 2016 har reguleringstilladelsens seneste dato til bortskydning af sølvmåge været den 15. april. Aarhus Kommune kan derfor anbefale, at tilladelsen ansøges tidligt på året, og at reguleringen opstartes tidligst muligt for at gøre indsatsen effektiv.

12 D. Sammenfatning Løsningen på mågeproblemet er, som det fremgår, meget vanskelig og kompleks også selv om der er mange forskellige løsninger, der kan tages i anvendelse. De fleste har kun begrænset effekt og virker kun meget lokalt. Bedste løsning er at tage det lange seje træk med konstant fjernelse af redemateriale, så der ikke sker en etablering af kolonier. Når kolonien først er etableret, er det vanskeligt at få den fjernet. En effektiv løsning skal ske over en meget bred front, hvis man ikke blot vil flytte rundt med problemet. Dette betinger imidlertid en frivillig og målbevidst indsats fra alle ejere af ejendomme med ynglende måger, hvilket kan gøre indsatsen svær. Mågernes tilpasning er imponerende, og forventningen er, at vi også i fremtiden vil have måger i Aarhus. Til glæde for nogle mennesker og til irritation for andre. INFO De fleste af vejlednings råd gælder også for tamduen (klippedue), som kan være til stor gene. Tamduen regnes ikke for en vild fugl, og er således ikke omfattet af jagtloven. Tamduen må jages hele året uden reguleringstilladelse. I forskellige havnebyer i England/Skotland har man gennem mange år arbejdet med at fjerne mågerne fra byerne med mange forskellige metoder, men hidtil uden stort held. Engelske undersøgelser har vist, at en meget stor andel af mågerne kan være bærere af Salmonella, Campylobacter bakterier og Escherichia coli. Det er ikke påvist, at sådanne infektioner er overført til mennesker gennem fuglenes afføring.

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Baggrund I perioden 2010-2012 har Holstebro Kommune modtaget mange henvendelser vedr. mågegener støj og ekskrementer. Både privat og erhverv

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Bekæmpelse af måger i Holbæk by

Bekæmpelse af måger i Holbæk by Bekæmpelse af måger i Holbæk by 24-11-15 KMU beslutter at Administrationen fortsætter med at bekæmpe måger på kommunens egne bygninger i Holbæk by ved fjernelse af reder og æg samt ved oliering af æg og

Læs mere

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet ind i vore byer på godt og ondt. Godt - fordi det at

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet

Læs mere

Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering. Duer og måger i Aalborg Kommune

Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering. Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Duer og måger i Aalborg Kommune Produceret for Park & Natur af: Niels Fabæk Naturinfo Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 25. september 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201 Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Sølvmåger i Århus 2007

Sølvmåger i Århus 2007 Sølvmåger i Århus 2007 Foto: Tom Lund Udarbejdet af Sussie Pagh, Grøn Guide for Århus Midtby Henning Ettrup, AffaldVarme Århus Side 1 af 22 I: Baggrund for undersøgelsen II: Formål III: Holdninger til

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Nordfyns Kommune Rådhuspladsen 2, Otterup Rådhus 5450 Otterup Kystdirektoratet J.nr. 15/00422-19 Ref. Laura Storm Henriksen 26-06-2015 15/00422 Tilladelse til etablering af slæbested ud for Vestre Strandvej

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Side 1 af 5 Må du skræmme naboens kat væk med vandslangen? TIPS & RÅD Publiceret: tirsdag 25. juni 2013 Generes du af naboens kat, som efterlader kattelort i bedene eller slænger sig i havemøblerne? Læs,

Læs mere

Skt. Clemens Bro. Salg af areal samt etablering af ny trappe

Skt. Clemens Bro. Salg af areal samt etablering af ny trappe Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. oktober 2017 Skt. Clemens Bro - Salg af areal samt etablering af ny trappe Salg af arealet under Skt. Clemens Bro for at skabe større

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Kommunal forskrift Restaurationsdrift i Hals kommune (særlig mht. udendørs servering)

Kommunal forskrift Restaurationsdrift i Hals kommune (særlig mht. udendørs servering) Kommunal forskrift Restaurationsdrift i Hals kommune (særlig mht. udendørs servering) Side 2 Indhold 1 Formål... 4 2 Definitioner...4 3 Støjkrav... 4 4 Udeservering... 5 5 Administrative bestemmelser...

Læs mere

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx 2 Rottehandleplan 2016-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer...

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Nordfyns Kommune Rådhuspladsen 2, Otterup Rådhus 5450 Otterup Kystdirektoratet J.nr. 15/00424-11 Ref. Laura Storm Henriksen 29-06-2015 15/00424 Tilladelse til etablering af slæbested ud for Strandgyden

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold December 2009 Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Inden du etablerer et hold af fjerkræ eller fugle bør du tænke

Læs mere

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE Haveanlæg Ejendom Tagvand Overfladevand Haveanlæg Belægningssten Skot Sandsække Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden? Ifølge DMI og FN's

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

Nye Bifamilier og Dronningeskift

Nye Bifamilier og Dronningeskift Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter Handlingsplan for bekæmpelse af rotter 2016-2018. 1 Indledning Handlingsplanen er en videreførsel af handlingsplan 2013-2015, hvor det overordnede mål er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på Kirkepladsen

AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på Kirkepladsen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. september 2014 J.nr.: NMK-33-02317 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning

Læs mere

fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017

fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 2 3 fermacell ACOUSTIC Designet af Lars Vejen Det skal være ok at lege, tale, hygge og leve i et hjem. Med fermacell ACOUSTIC kan du kombinere

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere