Notat. Modtager(e): Naturgruppen og MBU cc: [Navn(e)] Stigende antal klager over gener fra fugle

Transkript

1 Notat Modtager(e): Naturgruppen og MBU cc: [Navn(e)] Stigende antal klager over gener fra fugle På baggrund af et stigende antal henvendelser om gener fra fugle er der opstået behov for en afklaring af Albertslund Kommunes rolle og handling på området. Både i forhold til egen sagsbehandling, men også for at synliggøre for borgere og virksomheder hvad de kan forvente fra vores side. Dato: 7. august 2018 Sags nr.: A Sagsbehandler: ahb Kommunen har ingen lovbestemte forpligtelser til at begrænse generne fra fugle. Der er altså tale om en service og ikke en forpligtet opgave. Hidtil har der ikke været gjort en systematisk indsats for at begrænse generne fra fugle, men som følge af de stigende antal klager har der været gennemført regulering af måger to steder; i centret og i Badesøen. Begge steder har reguleringen bidraget til at mindske generne. Skal generne nedbringes yderligere og skal den også omfatte andre arter, kræves en udvidet og mere systematisk indsats i fremtiden. I det følgende er beskrevet hvordan en fremtidig indsats ville kunne se ud. Indsatsen kan dog ikke finansieres indenfor den nuværende ramme og der findes ikke samme muligheder for opkrævning af gebyr hos grundejerne, som vi kender fra rottebekæmpelsen. Forslag til begrænsning af gener fra fugle Det er især 3 fuglearter, der giver anledning til henvendelser og klager; måger, råger og husskader. Det er 3 meget forskellige fugle, der dog har det tilfælles, at de opleves som meget støjende. Selvom fuglene af nogen opleves som værende skadedyr, der larmer og sviner og endda i nogle tilfælde er aggressive, så er nogle af fuglene også nyttedyr, som vi bør værdsætte. I en grøn by som Albertslund, hvor vi vil naturen, skal der være plads til både mennesker og dyr. Vi skal derfor være varsomme når vi vurderer hvornår generne fra fugle er så store, at vi begynder at bekæmpe eller begrænse dem. Når fugle bekæmpes kræves der en reguleringstilladelse. Naturstyrelsen giver tilladelserne til regulering af skadevoldende vildt og netop ordet skadevoldende bør man overveje når man begynder at tænke på bekæmpelse. Hvornår er fuglene så generende, at de ligefrem er skadevoldende? Regulering, bortskræmning eller forebyggelse Bekæmpelse, eller regulering som det hedder, når det handler om vilde dyr, må kun ske efter tilladelse fra Naturstyrelsen. BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE Miljø & Teknik Bydata & Miljøledelse Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund mt@albertslund.dk T

2 Naturstyrelsen vurderer hver enkelt ansøgning og der skal som hovedregel have været gjort en indsats for at bortskræmme eller afværge vildtet før man kan få en reguleringstilladelse. Det er kun grundejeren eller en forpagter der kan ansøge om en reguleringstilladelse da tilladelsen gælder for en ejendom, adresse eller matrikel. Albertslund Kommune kan altså ikke regulere fugle på privat grund eller ejendom, men udelukkende på kommunale bygninger og arealer. Tilladelserne er meget specifikke og gælder kun for én art og én problemstilling, samt i en begrænset periode og på én ejendom/matrikel. Hvilke perioder man få tilladelser er forskelligt fra art til art. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til regulering af voksne fugle i fuglenes yngleperioder. Når der er opnået tilladelse må grundejeren gerne få andre, f.eks. en jæger eller et skadedyrsfirma til at forestå reguleringen. Inden man når til egentlig regulering bør man forsøge sig at bortskræmme fuglene. Der findes flere forskellige løsninger til bortskræmning, men få har den store effekt. Det kræver ofte en vedholdende indsats, hvis fugle skal bortskræmmes. Hvilke metoder der virker, svinger fra art til art. Beskrivelse findes under de enkelte arter. For især måger, kan man også forebygge at de slår sig ned på vores tage. Måger Der findes flere forskellige mågearter også i Albertslund. De typiske her er sølvmågen og hættemågen. Gener fra måger er stigende problem både her og i andre kommuner. Det er især støjen fra mågernes skrig og den aggressive adfærd fra fugle, der forsvarer reder og unger, som borgere og virksomheder reagerer på. Mågernes yngleperiode ligger fra 15. april til 31. juli og i denne periode er de meget tydelige i bybilledet. I byerne yngler mågerne gerne på flade tage i områder, hvor der er føde. Mågerne i byen lever i høj grad af vores madaffald og er derfor typisk koncentreret i og omkring centret, hvor der er udeservering og madsalg, og i industrikvartererne, hvor de kan komme til containere og skraldespande. Samtidig tiltrækkes de af vand, hvilket jo findes i rigt omfang her i kommunen. Forebyggelse består i at sikre at der ikke er føde til mågerne og at begrænse deres adgang til redepladser. At minimere fødemulighederne er stort set umuligt for den enkelte der er plaget af måger, da fuglene let kan bevæge sig langt efter føden. Skal man holde mågerne væk fra en stor tagflade er det mest effektive at montere et net henover taget, der besværliggør både landing og redebygning, hvilket på de store tagflader i f.eks. Hersted Industripark kan være en bekostelig affære. På mindre tagflader kan fuglepigge og andre foranstaltninger anvendes. Bortskræmning sker typisk med drager, ugler af plast eller andre løsninger der skal imitere rovfugle. Fælles for disse visuelle løsninger er at de ofte har en kortsigtet effekt, hvis overhovedet nogen, Hvis ikke de visuelle løsninger flyttes og udskiftes jævnligt, f.eks. ugentligt vænner mågerne sig til dem. Det mest effektive er lydkanoner der udsender skrig fra rovfugle, men disse generer Side 2 af 5

3 mennesker lige så meget som de generer fuglene og er derfor sjældent anvendelige i byen. Desuden må man ikke skræmme med lyd i fuglenes ynglesæson. Når mågerne begynder at bygge reder er det tilladt at fjerne redematerialerne, men kun indtil der ligger æg i reden. Når der først er lagt æg i reden, er reden og æggene fredet. I perioden 1. februar til 15. april kan Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af voksne måger. I yngleperioden fra 15. april til 31. juli kan der udelukkende gives tilladelse til at regulere ungfugle eller fjerne/behandle æg. At behandle æg med parafin, der dræber fostrene i æggene, eller udskifte dem med plastikæg kan være en god løsning i yngleperioden, da det både sikrer, at der ikke kommer flere måger, men også kan få mågerne til at søge andre steder hen, når æglægningen ikke bærer frugt. Det anbefales, at man ikke blot fjerner æg, da mågerne hurtigt lægger nye. Forslag til fremtidig indsats På kommunale bygninger og på kommunale arealer, hvor antallet af måger er på et niveau, så de er til gene for brugere eller forbipasserende, vil Miljø & Teknik foretage en vurdering af forholdene og enten forsøge at forebygge, bortskræmme eller regulere antallet af måger. Der gennemføres i en periode nogle forsøg med forskellige redskaber og metoder til bortskræmning, som forhåbentlig kan give nogle erfaringer der kan anvendes både på egne bygninger og til rådgivning af borgere og virksomheder. I de tilfælde, hvor bortskræmning og forebyggelse ikke er muligt eller problemet har et vist omfang, søges om tilladelse til regulering. Der har tidligere været gennemført regulering i Albertslund Centrum og i Badesøen. Begge steder kan det være nødvendigt med løbende indsatser både i forhold til forebyggelse og regulering. Når vi bygger nyt eller udfører tagrenoveringer indtænkes så vidt muligt sikring mod måger i udformning af tagene og placering af eksempelvis ventilation. Ved udskiftning af skraldespande i byrummet opsættes skraldespande der er lukkede i toppen, så mågerne ikke har fri adgang til affaldet. I erhvervs- eller boligområder kan vi som udgangspunkt kun være behjælpelige med at rådgive grundejerne om forebyggelse, bortskræmning og regulering. Da vi ikke kan pålægge andre at forebygge og regulere, vil vi ad vores sædvanlige kanaler forsøge at informere om vigtigheden af forebyggelse. Service til grundejere Som service til kommunens grundejere tilbydes grundejere, der har opnået tilladelse til regulering, at låne dummy-æg i mågernes yngleperiode. På ejendomme hvor tage er svært tilgængelige kan kommunen tilbyde droneflyvning og -fotografering, som grundejere kan anvende til at planlægge indsatsen. Side 3 af 5

4 Råger Rågen yngler i kolonier, som de etablerer i træer i mindre skove. Rågerne vender typisk tilbage til det samme sted og etablerer ynglekoloni år efter år. Når store grupper råger samles kan de være meget støjende, ikke mindst i ynglesæsonen. Selv uden for yngleperioden ses rågerne i store flokke og de samles gerne mange fugle på fælles overnatningspladser, hvorfra de spredes om morgenen og søger føde længere væk. Rågen er på flere måder en fascinerende fugl, da de er utroligt kloge og meget sociale. De kan blive helt op til 15 år gamle og lever af frø og insekter. Det kan være svært forhindre råger i at slå sig ned, da det vil kræve at man fælder træer. Indsatsen bør derfor koncentreres om at forsøge at bortskræmme dem. Bortskræmning skal ske lige på det tidspunkt, hvor rågerne ankommer til kolonien i den sene vinter. Det kan være i januar, hvis vinteren er mild, men det kan sagtens være senere. Man må holde øje. Skræmning foregår ved at der hver aften ved solnedgang larmes under kolonien, så fuglene ikke får ro til at sove i rederne. Man kan f.eks. skræmme ved at banke på grydelåg, affyre hundepropper, spille på trompet. Det drejer sig om ca. en times skræmning hver aften og pludselig lykkes det, og hele flokken forsvinder. En vagtordning er en god idé, hvor flere beboere deler opgaven og mødes for at larme. Men altså, det skal ske hver aften, og lige når rågerne indfinder sig i kolonien. Det kan være yderst vanskeligt at skræmme en rågekoloni væk. Det gælder især ældre kolonier. Nye kolonier med et lavt antal reder kan være lettere at skræmme væk, men det er stadig ikke nogen nem opgave. Hvis indsatsen med bortskræmningen ikke er effektiv eller der opgives undervejs så rykker fuglene hurtigt ind i kolonien igen. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres på ynglepladsen inden redebygning og æglægning, hvilket vil sige i perioden 15. januar til 15. marts, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj til 15. juni. For tilladelse til regulering med henvisning til støj skal der være beboelsesejendomme mindre end 200 meter fra rågekolonien. Der stilles krav om at afværgemidler har været forsøgt, herunder forsøg på bortskræmning Forslag til fremtidig indsats Det kan være en prøvelse at være nabo til en koloni på grund af larmen. Vi har på nuværende tidspunkt to kolonier i Albertslund, hvoraf den ene holder til tæt på beboelse. Albertslund Kommune vil gerne hjælpe med at reducere størrelsen på kolonien. Såfremt beboernes forsøg på bortskræmning ikke bærer frugt, vil Miljø & Teknik ansøge Naturstyrelsen om tilladelse til inden æglægningen at regulere voksne fugle og efter ynglesæsonen til også at regulere unger. Side 4 af 5

5 Det er ikke hensigten med reguleringen at fjerne kolonien helt, men at reducere dens størrelse og dermed støjgenerne. Skader Skaden hedder egentlig husskade og er en meget almindelig fugl i haver og parker, hvor de lever parvis i territorier. Der er de seneste år kommet flere af dem og ifølge Danske Ornitologisk Forening er der ca par i Danmark. At skader i nogle tilfælde er uønskede i haverne, skyldes deres skræppen, især morgen og aften. Ofte er skræppen en advarsel om rovdyr, f.eks. katte. Er man meget generet af skaderne og har kat, kan man derfor forsøge at holde katten inde morgen og aften. Skaden har derudover også ry for at stjæle æg i de mindre fugles reder og endda æde småfugle. Skaden spiser rigtig nok både æg og andre småfugle, men ikke i en grad så det påvirker bestanden. Nogle mener tværtimod at skader har en positiv effekt på bestanden af småfugle. Skaden spiser en del mus og kan derfor medvirke til at holde mus væk fra vores boliger. Det kan være ganske vanskeligt at undgå at skader indtager træer i eller omkring haver, da vores haver er meget attraktive for skadepar. Skader spiser ofte med når vi fodrer fugle i haven. En hjælp til at undgå skader kan derfor være at undlade eller i hvert fald begrænse fodringen af fugle og sikre at det sker på måder, så skaderne ikke kan komme til foderet. Det er ikke en god ide at fjerne skaderederne. I yngleperioden er det ikke tilladt, men også resten af året er det en god ide at lade dem være, da gamle reder kan give eventuelle nyankomne skader en opfattelse af at territoriet er optaget. Naturstyrelsen kan i perioden 1. februar til 15. april give tilladelse til regulering af skader. Det anbefales dog ikke at man foretager regulering af skader, da andre skader sandsynligvis vil indtage territoriet kort efter. Der er også risiko for at flere skadepar vil komme til og indbyrdes kæmpe om territoriet, hvilket blot vil resultere i endnu mere skræppen end før reguleringen. Albertslund Kommune bekæmper ikke skader på kommunale arealer, da vi ikke anser fuglen som hverken skadevoldende eller så generende for borgere at det retfærdiggør regulering. Side 5 af 5