Konversion Asatro i det senmoderne samfund Religion B eksamensprojekt

Transkript

1 Konversion Asatro i det senmoderne samfund Religion B eksamensprojekt

2 Indhold INDLEDNING REDEGØRELSE KONVERSION... 2 PROJEKTBESKRIVELSE ANALYSE ANALYSE AF EN KONVERTIT ENGAGEMENT OG REAKTIONER DISKUSSION... 8 KONKLUSION LITTERATURLISTE

3 Indledning Igennem hele historien har religion altid været et centralt omdrejningspunkt. Der har været utallige kriser, både internt i religion og mellem de forskellige religioner. I dag er der både religionskonflikter mellem religioner, men krisen kan også udspille sig i det enkelte individ, i takt med den identitetskrise, der ofte opstår i det senmoderne samfund. Det er det sidstnævnte, vi vil undersøge i denne opgave. Til det har vi valgt at fokusere på konversion til asatro, da asatro netop i dagens Danmark er en selvvalgt religion, som næsten udelukkende består af konvertitter. Problemformulering: Hvorfor konverterer nogle mennesker til asatro? Problemstillinger: Hvad er konversion i det senmoderne samfund? Hvorfor vælger man at konvertere og hvordan forløber konversionsprocessen? Hvorfor vælger folk asatro fremfor andre religioner? 1.0 Redegørelse 1.1 KONVERSION Konversion betyder på latinsk at vende rundt 1, og det er også næsten, det man gør, når man vælger en ny religion. Konversion i religiøs sammenhæng vil nemlig sige at tilvælge en religion eller en anden religion end den, man ellers har været en del af. Konvertitterne kan have forskellige baggrunde man kan enten konvertere til en religion som ateist eller agnostiker, eller man kan blive f.eks. asatroende, hvor man før var kristen 2. Indenfor konversionsteorien, er der to modeller som man anvender til at sige noget om hele konversionsprocessen, altså før, i og efter selve konversionen. Modellerne kan være en hjælp til at forstå, hvorfor mennesker får et behov for at konvertere, og hvad det er for et udgangspunkt, de kommer fra, samt hvordan de møder religionen, og hvorfor den tiltaler dem 3. Den første model er lavet af Lewis Rambo 4, og ser således ud: 1 Konversion, Den store danske 2 Østergaard, 2006, s Østergaard, 2006, s Østergaard, 2006, s

4 1. Kontekst 2. Krise 3. Søgen 4. Møde 5. Interaktion 6. Forpligtelse 7. Konsekvenser Kontekst indebærer personens baggrund, hvor de kommer fra, f.eks. deres familie, om de har oplevet noget specielt, eller hvilken samfundstype de er en del af. Krise kan være forskellige ting det vigtige er, at personen selv oplever det som en krise, og at det udløser en søgen, som gør at personen leder efter en eller anden form for åndelig eller konkret kontakt eller svar. Søgen behøver ikke at være bevidst, men blot at personen er mere åben og modtagelig overfor f.eks. religiøse svar. Møde er personens første møde med religionen; en slags introduktion til hvad religionen er og kan tilbyde. Derefter kommer interaktionen, hvor man prøver religionen af, som muligvis ender ud i en forpligtelse, f.eks. et overgangsritual, så du officielt er en del af religionen. Herefter er personen nu en del af religionen, som så vil have nogle konsekvenser, 5 som både kan være positive og negative. En anden model er lavet af John Lofland og Rodney Stark 6, og ser således ud: 1. Oplever intense og vedvarende spændinger, 2. Og at religiøse løsninger i forvejen giver mening for vedkommende. 3. Det får personen til at se sig selv som en religiøs søgende, 4. Og i et vendepunkt i livet henvender han/hun sig til den religiøse bevægelse 5. Og knytter sig følelsesmæssigt til et eller flere medlemmer af bevægelsen, 6. Samtidig med at de følelsesmæssige bånd udenfor bevægelsen bliver svækkede, 7. Og konvertitten hele tiden omgås andre medlemmer af gruppen. Det første trin i modellen omhandler, at personen går igennem en vedvarende dårlig fase, som munder ud i en religiøs søgen fordi personen allerede synes at religion giver mening. Der kommer et vendepunkt i personens liv, hvor personen tager kontakt til en religiøs bevægelse. I den religiøse 5 Østergaard, 2006, s Motzfeldt, 2012, s

5 gruppe vil man knytte bånd til andre medlemmer, mens ens bånd til udefrakommende personer vil svækkes. Fra nu af vil konvertitten primært omgås med andre medlemmer af den religiøse gruppe. De to modeller har både ligheder og uligheder. De omhandler begge konversionsprocessen, og har både faser fra start til slut. De kommer begge to rundt om krisen og søgen, men Lofland- Stark modellen tager primært afsæt i, at du har et religiøst udgangspunkt, eller at du i forvejen er meget bevidst om, at det er en religion du søger. Rambos model derimod er mere generel i forhold til en mere åben søgning, hvor konvertitten ikke umiddelbart ved, hvad vedkommende leder efter. I Lofland-Stark modellen antager man også, at konvertitten selv henvender sig til den religiøse bevægelse, hvorimod Rambos model også tager højde for, at mødet kan være et tilfælde. Sidst, men ikke mindst, så antager Lofland-Stark modellen i det sjette punkt, at man mister meget kontakt med sin tidligere omgangskreds, hvor Rambos model igen er mere åben overfor, at der kan ske mange forskellige konsekvenser af en konversion. 1.2 ASATRO OG SAMFUNDSTYPER Asatro er en gammel religion, der stammer helt tilbage fra vikingetiden (ca. år ). Asatroende tror på de nordiske guder, og religionen er meget ritualbaseret, på den måde at de har mange daglige blóter og ritualerne fylder meget i deres liv. Udover det har de rigtig mange myter, som tilbage i vikingetiden fungerede som forklaringsmodel på f.eks. vejret og høsten. 7 Man kan kalde et samfund, hvor myter og ritualer fylder meget, og folk generelt er meget religiøse, for fortryllet. Dengang havde man et traditionelt samfund, hvor individet ikke havde stor medbestemmelse i sit eget liv i forhold til samfundet som helhed, og som resultat af dette var samfundet deocentrisk. 8 I takt med at oplysningstiden blev samfundet mere oplyst og rationelt-tænkende, hvilket førte til et affortryllet samfund, hvor religion fyldte mindre. Nu til dags er samfundet blevet genfortryllet. Dette skyldes, at vi i dag har en større viden om f.eks. naturfænomener, og selv har stor indvirkning på vores liv. Men folk er i stigende grad begyndt at få brug for en forklaringsmodel ikke for videnskabelige ting, men for mere åndelige ting, som f.eks. meningen med livet. Det senmoderne samfund er i høj grad individualiseret 9 med en tendens til, at folk religionsshopper, hvilket vil sige at folk har en tendens til at vælge den religion, de gerne vil, og kun den del af religionen, de gerne vil 7 Schjødt, 1999, s Ludvigsen, 2007, s Ludvigsen, 2007, s

6 have. Det er i dag ikke individet, som skal tilpasse sig religionen, men snarere religionen som tilpasser sig individet. I det traditionelle samfund ville man blindt overtage samfundets eller sine forældres religion, mens man i dag vil reflektere over sit valg. 10 Religionen er i dag blevet polycentrisk således at asatro i dag stadig omhandler de nordiske guder, men at den enkelte nu i højere grad har valgt sin egen personlige gud, som kan hjælpe vedkommende bedst muligt. 11 Den asatroende har ingen faste rammer for sine ritualer, men ofrer det som han eller hun selv betragter som værdifuldt, på en måde som giver mening for vedkommende. På denne måde kan man se, at der er sket en ændring i måden at være asatroende på. Fokus ligger i dag på personens følelse og oplevelse af religionen. Derudover bruges myter i dag ofte som lignelser, der skal forstås i overført betydning, i stedet for forklaringsmodeller, der skal tages bogstaveligt. 12 Projektbeskrivelse I vores projekt fokuserer vi hovedsageligt på konversion, specifikt indenfor asatro: Hvilke grunde man har til at konvertere, og hvordan det foregår. Desuden vil vi diskutere, hvorfor folk vælger asatro fremfor andre religioner. Til at beskrive konversionsprocessen bruger vi primært Lewis Rambos konversionsmodel. Vi har valgt den fremfor Lofland-Stark-modellen, fordi den er mere generel, og har et mindre religiøst udgangspunkt, hvorfra vi vurderer, at den vil passe på flere mennesker. Lofland-Stark har dog nogle punkter, som passer mere præcist på vores specifikke feltarbejde, og derfor har vi anvendt nogle få af modellens punkter til at fuldende vores analyse. Desuden har vi brugt ungdomsforsker Thomas Ziehes reaktionsmønstre på det senmoderne samfund, og karakteriseret Jan indenfor dette, samt kort teori om, hvad der kendetegner det senmoderne samfund. Herudover kommer vi kort ind over det religiøse engagement, og hvordan det er steget efter konversionen. Vi bruger feltarbejde indenfor sociologisk metode, som vi vurderer, er relevant i forhold til besvarelse af modellen, fremfor tekstanalyse for at få et bedre indblik i konvertittens liv og årsager til at konvertere. Vi har valgt at snakke med en konvertit fremfor en sociolog eller en Gode 13 fordi vi interesserer os for den personlige udvikling hos det enkelte individ. 10 Ludvigsen, 2007, s Bendtsen, 2013, foredrag 12 Bendtsen, 2013, foredrag 13 Asatroende, som leder ritualet. Svarer nogenlunde til en præst, der leder Gudstjenesten. 5

7 2.0 Analyse For at undersøge og analysere konversionsprocessen interviewede vi Jan en asatroende, som konverterede til asatro for ca år siden. Jan er i dag 38 år og bor i Farum Midtpunkt med sin kæreste, som også er asatroende og er konverteret fra at være en heks. Han arbejder som vagt og har to hunde. Jan er en meget imødekommende mand, der straks inviterer på mad og drikke, som det er skik indenfor asatro. Han har et karakteristisk gedeskæg og store tatoveringer, der symboliserer asatroen. 2.1 Analyse af en konvertit Hvis man tager Jans konversionsproces og sætter den ind i Lewis Rambos konversionsmodel, kan man se, at Jans kontekst er, at han er opvokset i en kulturkristen familie, hvor han har et godt forhold til sine to brødre, sin søster og sine forældre. Han er både døbt og konfirmeret. Som barn har han fået fortalt myterne fra den nordiske mytologi. Jan havde i længere tid i sin ungdom følt sig fremmedgjort af samfundet, og manglede en dybere mening med tilværelsen. Han beskrev hvordan det generede ham, at samfundet var så materialistisk og overfladisk: Det er jo blevet sådan et fortravlet samfund vi har i dag, at vi glemmer, at vi skal hjælpe hinanden, og vi mister kontakten med jorden. Det er mere vigtigt, at man har materielle goder end at have de åndelige goder ( ) Norden er et åndeligt fattigt sted i dag. Krisen opstod som et resultat af det samfund han levede i, hvor han følte, at der måtte være noget mere, og han begyndte at stille sig selv eksistentielle spørgsmål. Han manglede mening i sit liv, hvilket ledte ham videre til en religiøs søgen bygget på, at han i forvejen havde en følelse af, at der var noget derude. Jans søgen var relativt aktiv, hvor han selv læste forskellige religiøse tekster, blandt andet Koranen, for at lede efter svar. Han havde overvejet asatro i længere tid, da han fik et syn på Færøerne. Det tordner sjældent på Færøerne, men en dag da han var ude at gå en tur, begyndte det at tordne, og da han kiggede op, så han et lyn og to ravne. Siden da har han været overbevist om, at de nordiske guder eksisterer. Dette syn er hans rigtige, personlige møde med religionen, selvom han havde kendt til myterne, siden han var lille. I et år praktiserede han asatro alene, indtil han kom hjem fra Færøerne og kontaktede bevægelsen Forn Siðr Asa- og vanetrossamfund i Danmark 6

8 Han tog til et fælles blót 15 med Forn Siðr, som var hans første interaktion med bevægelsen og medlemmerne. Han lavede ingen forpligtelse som sådan, udover den han følte overfor sig selv og overfor guderne. I Forn Siðr har man en form for trosbekendelse 16, men det lader ikke til at de ser det som en egentlig forpligtelse det gjorde Jan i hvert fald ikke. Indenfor asatro har man en personlig gud, som man føler sig knyttet til. Jan har valgt Tyr, som bl.a. står for at være en kriger, og at holde sit ord. Dette fører til en konsekvens om, at Jan går meget op i, at man skal holde sit ord. Derudover har konsekvenserne for ham været, at han går meget op i naturen, f.eks. ved at samle skrald op, og at han ofte laver blót. Han fortæller, at der er nogle etiske retningslinjer i Eddaerne som man prøver at leve efter som asatroende. Han går meget op i at man skal respektere folk og behandle dem godt, f.eks. skal de straks blive tilbudt mad og drikke, når de kommer ind i hans hjem. I hans liv har konversionen desuden betydet at flere af de nye mennesker han møder, dømmer ham. Dog har hans familie accepteret det, og de er stadig tætte. Hans kæreste er asatroende, hvilket han synes gør det nemmere, fordi hun forstår hvordan man lever som asatroende, og fordi de har mange af de samme holdninger. Der er nogle af punkterne fra Lofland-Stark modellen, som også kan anvendes på Jans konversionsproces, som passer bedre end Lewis Rambo modellen, som f.eks. punkt 2; at religiøse meninger allerede gav mening for ham, og 3; at han var decideret religiøst søgende. Til gengæld er der mange af de andre punkter i modellen, som ikke passer på Jan, f.eks. isolerede han sig ikke fra sin gamle omgangskreds, og havde ikke noget vendepunkt i sit liv det var i højere grad en længere søgende periode. 2.2 Engagement og reaktioner På grund af Jans konversion er hans religiøse engagement 17 blevet meget større, og han er afgjort entusiastisk. Han vil gerne have at asatro fylder mest muligt i sin hverdag, som man f.eks. kan se ved de meget store og tydelige tatoveringer, hans skæg, og hans tøj, hvor der også var symboler fra nordisk mytologi. Hans lejlighed var spækket med religiøse genstande, så som en vandrestav, der dannede en axis mundi 18, Thors hammer, gudestatuer, religiøse bøger, oksehorn og religiøse billeder. Hans to hunde har også religiøse navne. Udover det fortæller han, at hvis han skal have børn, vil han gerne 15 Ofringsritual indenfor asatro 16 Forn Siðrs hjemmeside punkt 1 17 Østergaard, 2006, s Axis mundi verdens akse eller midte, der forbinder himmel og jord 7

9 opdrage dem indenfor asatro. Selvom at han ikke bevidst prøvede at omvende nogen til asatro, nævnte han alligevel flere gange at han havde taget en snak med sin bror, for at gøre ham bevidst om, at asatroen lå i ham. Jans reaktionsmønster passer bedst på reaktionen ontologisering 19, som er et af de tre reaktionsmønstre som ungdomsforskeren Thomas Ziehe har fremstillet som følge af det senmoderne samfund. Ontologisering går ud på, at man har brug for et fast holdepunkt i sit liv, noget som giver mening, fordi det senmoderne samfund generelt skaber for mange valg for det enkelte individ, som kan være svært at overskue. Jan fortalte ikke, at han ikke kunne overskue de mange valg, så den del passer ikke så godt på ham, men han lagde meget stor vægt på at han manglede mening i sit liv, og han virkede rodløs, som om han havde haft en identitetskrise: Jeg manglede et eller andet i mit liv, og jeg vidste at kristendommen slet ikke var noget for mig, for jeg fik slet ikke den guddommelige kontakt som jeg senere fik gennem asatro. Konversion kan altså opstå på grund af konteksten, f.eks. samfundet, og især på grund af individets individuelle behov, som i Jans tilfælde var et behov for mening. Dette starter en krise, som sætter hele konversionsprocessen i gang. Det at konvertere, er et individuelt valg, som tages på baggrund af det man føler, der mangler. 3.0 Diskussion Når man konverterer, kan man vælge mange forskellige religioner, og det kan være svært at finde ud af, hvilken religion, der passer til én. Der kan være forskellige grunde til, hvilken religion du vælger, hvilket kan komme an på din baggrund og hvad du har brug for. Grunden til at Jan valgte asatro fremfor andre religiøse retninger er bl.a. på grund af, at han føler, at det er en del af ham. Nordisk mytologi er en kulturarv i Skandinavien, og selvom det ikke er en særlig udbredt religion, så kender langt de fleste alligevel myterne om de nordiske guder og vikingerne. Jan mener at ordet konvertit er et forkert ord at bruge om ham og andre asatroende konvertitter, da han mener at asatroen er noget, der ligger dybt i os, og at de altså ikke har konverteret, men blot opdaget sandheden: Det er sjovt, I kalder det for konvertitter vi anser ikke os selv for konvertitter. ( ) Det er jo nok fordi man tænker, at så har de haft en anden tro. ( ) Springer du først ud som asatroende officielt, jamen så har du altid været asatroende. Selvom han ikke sagde det direkte, hentydede Jan 19 Jacobsen, 2005, s.13 8

10 flere gange til at, han mente asatroen var den sande religion i Norden, og at det ligger i alle skandinavere som en kulturarv fra vikingetiden. Dette kan blandt andet ses, når han siger: Jeg anser jo islam og kristendommen for at være mellemøstlige religioner, som slet ikke hører til mentaliteten her i Norden. Altså, asatroen har altid været i Danmark. Desuden har han altid haft et tæt forhold til naturen og har altid følt, at han fik styrke af den, og at den gav ham ro, hvilket hænger sammen med asatro. Han sagde desuden, at han mente, at grunden til at asatroen ikke var uddød var, at den hører til i Norden og derfor ikke kan forsvinde igen fordi det ligger dybt i os. Endnu en grund til, at Jan har valgt asatro er, at det er en meget individuel religion, som han også selv sagde flere gange. Man kan som sagt vælge sin egen gud, og også sit eget kraftdyr, hvilket gør forholdet meget personligt, fordi man kan tilpasse religionen til det, man mangler og har behov for, f.eks. var det hos Jan meget vigtigt, at man holdt sit ord. Asatro er en religion, hvor man kan til- eller fravælge fællesskabet. Det store fællesskab er ikke hovedformålet for Jan han bruger derimod sin religion meget privat. Han virkede en smule mere reserveret på den måde, at han helst ville blóte for sig selv eller i små grupper, og selvom han havde venner indenfor Forn Siðr, så var han næsten aldrig med til de store ritualer. Men igen er det meget individuelt, da vi har talt med en, som har konverteret til islam, der hedder Isak 20. Isak var født i Marokko og kom til Danmark som 12-årig. Han havde en svær barndom med problemer med sine forældre og kom tidligt ind i rockermiljøet, men da han ikke følte sig tilpas, konverterede han til islam, hvor han har fået et stærkt fælleskab, og det lader til, at det i høj grad er på baggrund af det, og den struktur som islam giver, at han valgte at konvertere til islam. På den måde er asatro måske for mennesker, som er mere uafhængige således at de ikke nødvendigvis behøver det sociale og eventuelt støttende aspekt som religionen kan give. Asatro er en religion som giver dig mulighed for at være religiøs og få en mening med livet og få styrke, uden at det påvirker din dagligdag med for mange konsekvenser. Hvis man vælger en af de religiøse grupper såsom Hare Krishna, Jehovas Vidner eller islam, er der stærke konsekvenser, der gør, at man skal ændre på sin livsstil, såsom alkoholvaner, spisevaner, bedevaner og regler for sex. Til gengæld er der et meget stærkt fællesskab og en god struktur for gruppens medlemmer. Men i det senmoderne samfund er der tendens til, at folk gerne vil vælge selv, og derfor er der opstået 20 Feltarbejde i forbindelse med undervisningen, Isak,

11 religionsshopping. At konvertere til asatro er selvfølgelig ikke at religionsshoppe, men fordi troen i forvejen er bundet løst 21 og fordi de anerkender, at man mangler kilder på, hvordan troen dyrkes korrekt, er alles måde lige rigtig. 22 Dette kan måske virke tiltrækkende på mange, der søger en mening, men som gerne vil gøre det på deres egen måde, og som ikke ønsker at religionen nødvendigvis styrer ens dagligdag eller hele livet. Konklusion Konversionsprocessen er en længerevarende proces, som opstår på grund af den kontekst man er i, som udløser krisen. Det vil i sidste instans ende ud i nogle konsekvenser ved, at man har valgt en ny religion. Asatro er på grund af dens opbygning i dag for nogle en meget attraktiv religion, fordi den giver den religiøse en mening i hverdagen, styrker gennem hjælp fra guderne, samtidig med at man kan dyrke den privat eller som en del af et større fællesskab. Reglerne er ret løse, og asatro er i det hele taget en meget individualiseret religion, således, at man på mange måder kan forme den efter, hvad man selv har brug for. Disse egenskaber er noget som vi i det senmoderne samfund efterstræber vi kan godt lide, at religionen former sig efter os, fremfor at vi former os efter den. På den måde kan asatro være et godt svar på manges religiøse søgen i det senmoderne samfund. Vi vurderede at vores feltarbejde forløb godt, men det var sværere end forventet at udfylde hele modellen over konversionsprocessen, især krisen. Vi regnede med, at han ville have haft en mere markant krise, men det nævnte han ikke. Det lød som om der kunne ligge mere i hans fortid som han ikke sagde, og derfor er vores resultat af krisen til konversionsprocessen vagere, end vi forventede. Vi havde planlagt at møde både Jan og Monika, som er Jans kæreste, der også er asatroende, men hun blev forhindret i at komme, hvilket gjorde at vi kun fik ét perspektiv på konversionsprocessen, som gør resultatet mindre repræsentativt. 21 Trådmetafor Steffensen, 2008, s Forn Siðrs hjemmeside punkt 1 10

12 Litteraturliste Internetsider Forn Siðrs hjemmeside asa- og vanetrossamfundet i Danmark 1. Den store danske Konversion (set d ) Motzfeldt, Dorte Thelander Religion: Teori fænomenologi metode Systime, (set d ) Faglitteratur Jacobsen, Benny og Ove Outzen, Liv i Danmark Columbus, 2005 Ludvigsen, Lise og Poul Storgaard Mikkelsen, Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007 Schjødt, Jens Peter. Det førkristne norden, Spektrum, 1999 Steffensen, Jens Islamdebat om terrorisme, blasfemi, og ytringsfrihed Systime, 2008 Østergaard, Kate Danske verdensreligioner, Gyldendal, 2006 Feltarbejde Bendtsen, Morten, asatroende, foredrag om at være asatroende i dag, 2013 Interview med Jan, asatroende, 38 år, 2014 Isak, konvertit til Islam, feltarbejde i forbindelse med undervisning til Islamisk Trossamfund,