9 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 9 / juni 2011

Transkript

1 9 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 9 / juni 2011 ENGROSVIRKSOMHED ROKKER SKATTE- MINISTEREN FORANDRING I DAG - VÆKST I MORGEN SÅDAN VÆKSTER DEN DANSKE REKLAMEBRANCHE > SIDE 07 > midtersiderne >bagsiden Hver fjerde butik rammes af bandekriminalitet Dansk Erhverv har sammen med Energi- og Olieforum gennemført en medlemsundersøgelse i detailhandlen om bandekriminalitet og kriminalitet i særligt belastede boligområder. 28 procent af disse medlemsvirksomheder oplever problemer. hverv samt Energi- og Olieforum, der repræsenterer tankstationer, gennemførte i maj I alt 181 virksomheder, repræsenterende butikker, har medvirket. Det er både små virksomheder og store detailhandelskæder. Der er således problemer nok at tage fat på. Vi kan kun løse dem i et samarbejde mellem myndigheder, organisationer, virksomheder, medarbejdere og hvem der ellers er involveret. Der skal en bred vifte af tiltag til, og vi har blandt andet succes med Crimestat - detailhandlens røveriindberetningsportal. Desuden sætter vi fokus på uddannelse af medarbejdere, satser på at højne sikkerhedsniveauet i butikkerne, eksempelvis ved at reducere mængden af kontanter. For at forebygge skal der også ydes en social indsats, og det gøres blandt andet med støtte til lokale projekter. Det er imidlertid også vigtigt, at politiet anvender de nødvendige ressourcer, siger direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv. Kriminalitet indgår som et vigtigt forhold for godt hver femte virksomhed, når det overvejes at åbne nye butikker. I alt er det 15 procent af virksomhederne, der afhængig af omstændighederne svarer, at de ville overveje at lade være med at anmelde et bandemedlem, som blev grebet i kriminalitet på grund af frygten for repressalier. Hertil siger Laurits Rønn: Man bør ikke lade sig skræmme. Det er meget vigtigt altid at anmelde kriminelle forhold for at få synlig- Har din virksomhed oplevet problemer med kriminalitet begået af formodede medlemmer af kriminelle bander? 28% 54% 18% Ja Nej Ved ikke I alt 28 procent af virksomhederne oplever problemer med kriminalitet, som de formoder, at kriminelle bander står bag. (Kilde: Dansk Erhverv 2011). Godt hver femte virksomhed lader kriminalitet indgå som et vigtigt forhold i deres overvejelser, når de overvejer at åbne nye butikker. I alt 22 procent af virksomhederne har valgt at indføre andre procedurer i bestemte butikker på grund af kriminalitet. I alt 28 procent af virksomhederne oplever problemer med bande-relateret kriminalitet. Næsten hver tredje har givet personalet i nogle butikker særlige instruktioner i, hvordan de skal håndtere formodede bandemedlemmer. Flertallet af virksomhederne, der har butikker i særligt belastede områder oplever, at der i disse områder er større problemer med de fleste former for kriminalitet, end butikker i andre områder. Det er hovedresultaterne af en medlemsundersøgelse, som Dansk Ergjort omfanget af problemerne og få sat fokus på dem. Kriminalitet i hot spot-områder Undersøgelsen afdækker også problemerne med kriminalitet i de særlige hot spot-områder i forhold til resten af landet. Problemerne med kriminalitet er generelt større i disse områder end i resten af landet. Således er det 38 procent af virksomhederne, der har butikker i særligt belastede områder, der har indført andre procedurer i nogle butikker på grund af kriminalitet. Det er kun 9 procent blandt virksomheder, der ikke er til stede i disse områder. Virksomheder, der både har butikker i hot spot-områder og andre områder, er desuden blevet bedt om at sammenligne deres brug af butiksvagter og skærpet tilsyn. 46 procent af virksomhederne bruger flere ressourcer på butiksvagter og 33 procent på mere sikring i hot spot-områder end i resten af landet. Kun 4 procent bruger færre ressourcer. Det har også betydning på personalesiden. I alt 39 procent af de virksomheder, der har butikker i hot spot-områder, oplever større udskiftning end i andre områder. Læs mere om emnet på side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder juni 2011 S 2 UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Hæsblæsende politisk afslutning Det har været et folketingsår med store udfordringer og store beslutninger. Således indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen sin tale ved folketingets afslutningsdebat forleden. Det er svært at være uenig i den betragtning. Dog synes udfordringerne at have fyldt mere end beslutningerne, hvis man ser bort fra de sidste måneder af folketingsåret. I en hæsblæsende afslutning lykkedes det først og fremmest regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de radikale at indgå en aftale om en tilbagetrækningsreform. Det er en helt nødvendig aftale, som skaber grundlag for stabile offentlige finanser og det øgede arbejdsudbud, som vi om få år får brug for. Tilbagetrækningsreformen åbnede ligeledes op for et længe ventet fokus på at få sat gang i væksten. Både regeringspartierne, S/SF og de radikale har givet hver deres bud på, hvordan vi får væksten tilbage. Regeringens udspil er i udgangspunktet det mest appetitlige med et stærkt fokus på SMV er, skattekreditter, eksportfremme og en køreplan for at reducere selskabsskatten fra procent. De radikale vil lette skatten på arbejde og dermed give flere et incitament til at arbejde mere. Desuden ønsker de at skrotte multimedieskatten og øge digitaliseringen, hvilket Dansk Erhverv længe har arbejdet for. S/SF foreslår i deres opdaterede plan Fair Løsning 2020 at lette byrderne for erhvervslivet. Men desværre foreslår de også fortsat at indføre millionærskat og en erhvervspolitisk satsning, der tegner til at blive en snæver pick-the-winner-tilgang, ligesom de ikke adresserer de strukturelle udfordringer med mangel på arbejdskraft. Folketingets sommerferie vil uden tvivl blive brugt til at hvæsse valgknivene. Men forhåbentlig bliver der i tiden frem til valget, som senest kommer i november, ikke slækket på de mange gode initiativer til at få væksten på sporet - tværtimod. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, martin broberg design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2011 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Også i år bliver der lagt en workshop ind i programmet for Dansk Erhvervs Rådgiverdag til september. Fotoet er fra rådgiverdagen i fjor. (Foto: Lars E. Andreasen). Rådgiverdagen 2011 Sæt allerede nu kryds i kalenderen, når Dansk Erhverv endnu engang sætter fokus på videnservice på årets Rådgiverdag. videnservice Onsdag den 14. september 2011 Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Forandring og fornyelse er påkrævet i brancher, der leverer videnservice og rådgivning. Årets tema er virksomhedsnært og fokuserer på nye services, produkter og forretningsmodeller. Det skal vise behovet for Dansk Erhverv planlægger en politisk konference om fremtidens sociale velfærd for at sætte fokus på selvejende aktørers rolle og værdi for opgaveløsningen. velfærd Onsdag den 7. september 2011 Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Ifølge chefen for Offentlig-Privat Samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen har konferencen to hovedformål: For det første at få sat politisk fokus på at selvejende aktører overses, og for det andet at få skabt en større fælles forståelse for de udfordringer, selvejende aktører står over for på next practices og give forskellige konkrete bud på det. På Rådgiverdagens program vil toneangivende talere fra Danmark og udlandet give inspirerende oplæg med indsigt i nye tendenser og løsninger inden for feltet. I en workshop skal deltagerne blive inspireret til at udvikle nye løsninger og modeller, som de kan tage med hjem. Vi forventer mere end 200 deltagere. De vil få en værdifuld konference, hvor vi ser på de nyeste tendenser, som kan omsættes i vores medlemsvirksomheder. Apps, free, you name it. Konferencen vil være fyldt med inspirerende talere og netværk bestående af både nye og eksisterende relationer på tværs af brancherne for rådgivning og videnservice, siger markedsdirektør Lene Court-Payen, Dansk Erhverv. Fremtidens sociale velfærd tværs af enkelte fagområder, organiseringsformer og værdigrundlag, påpeger hun. Uddrag af foreløbigt program Mellem privat og offentlig - hvor er selvejende virksomheder på vej hen/hvad er fremtiden for dem - hvordan bruger vi bedst vores mange velfærdskroner? Politisk paneldebat: Hvilken rolle skal ikke-offentlige aktører spille i fremtidens velfærd? Hvordan kommer selvejende aktører til at samarbejde med det offentlige fremadrettet - Hvordan ser fremtidens driftsaftale ud? Faglig paneldebat: Samarbejdet med kommunerne. Fremtidige aftaleformer. Hvordan sikrer vi mangfoldigheden i opgaveløsningen? Hvordan sikrer vi prisgennemsigtighed? Fokus på kvalitet og indhold før pris.

3 DANSK ERHVERV oplevelse juni 2011 S 3 Fodboldtalenter skal score kassen for Danmark Den største sportsbegivenhed i Danmark nogensinde - U21-EM handler ikke kun om at finde en europamester i fodbold. Det handler også om at finde erhvervsmæssige åbninger og om at flytte action fra stadion til resten af byen. oplevelse Af Christian Ankerstjerne I perioden juni er 8 af Europas stærkeste U21-landshold i færd med at dyste om UEFA U21-EM 2011 i Danmark - det sker i Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg. EM-slutrunden bliver uden sammenligning den største sportsbegivenhed nogensinde på dansk grund. Slutrunden i Sverige i 2009 havde tilskuere til 15 kampe. 750 journalister skrev over artikler og sendte timers tv til knap 100 millioner seere i 45 lande. Alle indikationer peger på, at mere end 100 millioner tænder tv et fra den juni og følger med i slutrunden i Danmark. Selv om der bare er tale om ungdomsfodbold, er det en enorm begivenhed for hele Danmark, ikke bare for de 4 implicerede byer. Men der kommer virkelig gang i gaderne - og butikkerne - i værtsbyerne i de godt 2 uger, turneringen varer, siger markedsdirektør Morten Brustad, Dansk Erhverv. Morten Brustad, markedsdirektør, Dansk Erhverv: Sportsbegivenheder i dag er meget mere end det, der foregår mellem kridtstregerne på banen. flere kampe. Hertil kommer over 800 udenlandske spillere, ledere, UEFA-folk og medierepræsentanter. I alt forventer vi, at udlændingene skaber omsætning for 31,5 millioner kr. De mange danske tilskuere skaber også omsætning - i alt forventer vi en afledt turismeomsætning af begivenheden på cirka 105 millioner kr., siger direktør Lars Lundov, Sport Event Denmark, der er partner i turneringen. Liv og glade dage er god reklame for Danmark Turneringen betyder, at campingpladser, hoteller og andre overnatningsmuligheder vil være godt booket op i og omkring værtsbyerne. Ligeledes er det vist givet, at der bliver drukket nogle øl og spist en hel del fastfood. Mon ikke også de besøgende vil benytte lejligheden til en tur ned ad gågaderne for at kigge på butikker og bruge penge. Det glæder mig, at man har forsøgt at tænke begivenheden ud af de almindelige rammer på stadion og helt ind i bykernerne. Morten Brustad, markedsdirektør, Dansk Erhverv I værtsbyerne arbejder man på, at begivenheden også fylder noget inde i byerne. Derfor står DBU, turneringens sponsorer og værtsbyerne bag en række tiltag og arrangementer, der skal skabe liv og glade dage i de fire værtsbyer. Byerne har oprettet dedikerede fanzoner, hvor man kan se kampene på storskærm, og byder på masser af underholdning i de to uger, turneringen kører. Det glæder mig, at man har forsøgt at tænke begivenheden ud af de almindelige rammer på stadion og helt ind i bykernerne. Når man skaber en fest omkring begivenheden, tiltrækker man også nogle publikummer, som måske er ligeglade med fodbold, og som normalt ikke ville købe billet. Sportsbegivenheder i dag er meget mere end det, der foregår mellem kridtstregerne på banen. De mange deltagende medier leder med lys og Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark: I alt forventer vi, at udlændingene skaber omsætning for 31,5 millioner kr. under U21-EM. lygte efter sjove sidehistorier og dækbilleder, der viser, at stemningen er i top. Det er altså god reklame for Danmark at være vært for sådanne begivenheder, påpeger Morten Brustad. EM i ungdoms-kok Udover de mange fan- og publikumsorienterede aktiviteter i byerne danner U21-EM også ramme for blandt andet en fodboldkonference på Aarhus Universitet og for U21 Nations Cup for unge kokke - en slags EM i ungdoms-kok. Det er oplagt at benytte U21-EM som løftestang for at afvikle netop konferencer. Ligesom det måske kan sikre en begivenhed som kokkemesterskabet afledt omtale, når man lægger en mindre begivenhed op ad en anden større begivenhed - og dermed sætter fokus på Danmarks gastronomiske kunnen. I det hele taget gælder det om at bruge de store begivenheder så offensivt som muligt, så de giver mest muligt afkast, slutter Morten Brustad. 105 millioner kr. i turismeomsætning Af de cirka billetter, der er til salg, har DBU en målsætning om at sælge mindst Til sammenligning blev der solgt cirka billetter til VM i banecykling Hertil kommer de mange, der ikke har købt billet, men ser kampene på storskærm i byerne. Mange af tilskuerne er gengangere og ser mere end én kamp, og det gælder både danskere og udenlandske besøgende. Vi forventer at se rundt regnet udenlandske tilskuere under turneringen, heraf forventes cirka halvdelen at overnatte og se Europamesterskaberne i fodbold for U21-landshold holdes i Danmark i disse uger. I og uden for banerne ventes en turismeomsætning på over 100 millioner kr. Billedet er fra det danske U21-landsholds venskabskamp mod Tyrkiet i Vejle, der blev spillet som optakt til selve mesterskabsturneringen. (Foto: Ernst van Norde/POLFOTO).

4 DANSK ERHVERV detailhandel juni 2011 S 4 Professor Dominique Bouchet, Syddansk Universitet, nr. 2 fra venstre, fortalte på underholdende vis om bandernes mentalitet og tankegang bag deres kriminelle handlinger. De øvrige paneldeltagere er yderst til venstre Per Larsen - særlig rådgiver for Københavns Kommune, Lars Alexander Borke - procesdirektør i Dansk Erhverv, samt politikerne Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, og Manu Sareen, Det Radikale Venstre, og mellem de to sidstnævnte ordstyrer Divya Das. (Foto: Kaj Bonne). Langt sejt træk skal holde banditterne ude af butikkerne Der er ingen nemme løsninger, og ingen kan løse det alene, lød det på Dansk Erhvervs konference om bandekriminalitet og butikker i hot spots, der var arrangeret i samarbejde med PROTECT A/S, Dansk Krisekorps ApS og Telesikring A/S. detailhandel En købmand i bydelen Tingbjerg i København havde på et år haft 46 forsikringsskader forårsaget af kriminalitet. Han har ikke givet op endnu, og en lang række tiltag, også fra myndighedernes side, er resulteret i en halvering. Det er naturligvis stadigvæk uacceptable vilkår at drive butik på. Men det siger noget om, at det er muligt at mindske kriminalitet - også hos forretningsdrivende, der ikke er ramt nær så hårdt. Købmanden i Tingbjerg blev nævnt af flere oplægsholdere og debattører på Dansk Erhvervs konference for nylig om bandekriminalitet og butikker i hot spots, der er synonym for belastede kvarterer. Som det fremgår af forsideartiklen, har Dansk Erhverv sammen med Energi- og Olieforum gennemført en medlemsundersøgelse om kriminalitet og organiserede bander i detailhandlen. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, præsenterede undersøgelsens resultater og konkluderede blandt andet følgende: Vi befinder os heldigvis ikke i Syditalien, hvad angår krav om beskyttelsespenge. Men desværre har hver fjerde i detailhandlen problemer med bandekriminalitet. Det er problemer, vi kun kan løse i fællesskab og med et langt sejt træk. Han pegede på detailhandlens røveriindberetningsportal Crimestat som en af vejene til at bekæmpe kriminaliteten. Får øjnene op for detailhandlens luksusvarer Kim Kliver, der er politiinspektør og chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter - NEC, redegjorde for Bande- og rockerkriminalitetens mange sider. Han beto- nede, at der er en klar nedadgående kurve over røverier i detailhandlen, men at der også er en anden tendens at spore: Banderne og rockerne får mere og mere øjnene op for de kriminelle muligheder, der er i detailhandlens luksusvarer. Michael Fønss Gjørup, sikkerhedschef i Kriminalforsorgen, gav en lektion i de logistiske udfordringer, der opstår, når dømte rockere og bandemedlemmer skal fordeles i fængslerne for at undgå, at grupperingernes konflikter ude i samfundet flytter inden for i fængslerne: Hvis jeg havde været hoteldirektør, ville jeg være ovenud lykkelig, for alle værelser er fuldt booket, og der er endnu flere på vej, der skal afsone. Dokumentarredaktør Anders Riis- Hansen, DR, der står bag Drengene fra Vollsmose, fortalte om sine oplevelser med denne dokumentar. Især anerkendte han med eksempler fra dokumentaren de muligheder, som detailhandlen åbenbart har for at få unge med et langt strafferetligt CV på ret køl igen. Cirka 100 deltog i konferencen om bandekriminalitet og butikker i hot spots. (Foto: Kaj Bonne). Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, præsenterede resultaterne af en medlemsundersøgelse om kriminalitet og organiserede bander i detailhandlen. (Foto: Kaj Bonne).

5 DANSK ERHVERV detailhandel juni 2011 S 5 Støt lokale projekter Sikkerhedsekspert John Ravn, Guarding, gjorde rede for, hvordan butikkerne kan sikre sig bedre. Blandt andet anbefaler han, at butikker i belastede områder rekrutterer medarbejdere, der er bosat uden for området. De vil ofte have en større autoritet og er ikke så modtagelige for trusler om repressalier. John Ravn foreslår også, at butikkerne engagerer sig i at støtte lokale projekter: Det skal naturligvis ikke kunne opfattes som beskyttelsespenge men foregå på et naturligt plan, påpegede han. Han advarede imod at tro, at detailhandlens problemer i hot spot-områder har en facitliste: Der er ikke én bestemt type problemer i alle områder. Det er vidt forskelligt, og derfor skal man netop gå selektivt til værks med initiativer. Ifølge John Ravn vil mere elektronisk betaling og kontantløse butikker kunne løse en stor del af problemerne. Èt af hans råd til butikkerne var at anskaffe et lukket kontanthåndteringssystem. Sikkerhedseksperten anbefalede også videoovervågning af høj kvalitet: Desuden er det fortsat vores store ønske at få tilladelse til at rundsende billederne, så butikkerne kan hjælpe hinanden med at forebygge og opklare. I dag må ikke engang kæderne sende billederne rundt til deres egne butikker, påpegede han. Voksende spontan kriminalitet Energipolitisk chef Jacob Stahl Otte, Energi- og Olieforum, der repræsenterer cirka tankstationer, var enig i, at antallet af røverier er dalende: Til gengæld stiger den spontane kriminalitet. Men udbyttets størrelse er i reglen beskedent, så det kan ikke være årsagen. Der er derimod ofte tale om gruppekriminalitet forårsaget af kedsomhed og for at opnå anerkendelse i gruppen. Jacob Stahl Ottes budskab var, at medarbejderne på tankstationerne både skal være gode til at sælge og til at håndtere sikkerheden: Tidligere havde vi størst fokus på tekniske foranstaltninger. Nu er fokus på mere uddannelse og træning og på at rekruttere medarbejdere med de rette personlige kvalifikationer, fortalte han. Svært at løfte bevisbyrde Lisbeth Dalgaard, købmand i Hørsholm, formand for De Samvirkende Købmænd og medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse, var ikke tilfreds med myndighedernes håndtering af den kriminalitet, der går ud over butikkerne: Det er ikke okay, at politiet ikke tager anmeldelser alvorligt. Politikredsene synes at prioritere forskelligt, alt efter den politiske dagsorden. Også i forhold til eventuel kriminalitet fra medarbejdernes side var Lisbeth Dalgaard kritisk over for politiet: I bortvisnings- og afskedigelsessager kan arbejdsgiveren have svært ved at løfte bevisbyrden, hvis ikke sagerne efterforskes. Det kan koste store beløb i erstatning og godtgørelse. Hun kunne også godt ønske sig en anden procedure med straffeattester: Formanden for De Samvirkende Købmænd, Lisbeth Dalgaard: Det er ikke okay, at politiet ikke tager anmeldelser alvorligt. Dokumentarredaktør Anders Riis-Hansen, DR, der står bag Drengene fra Vollsmose, fortalte om sine oplevelser med denne dokumentar. Det er forholdsvis nemt at svindle med dem. De burde kunne sendes direkte til arbejdsgiveren. Med hensyn til konferencens fokus på bandekriminalitet og butikker i hot spots var De Samvirkende Købmænds formand ikke helt sikker på den direkte sammenhæng: Meget af kriminaliteten udtænkes måske i hot spot-områder, men udføres ofte i de stille bydele, hvor opmærksomheden er mindre, mente hun. En bandepakke kunne også indeholde ret til at udveksle videobilleder og gøre straffeattester elektroniske, så de ikke kan forfalskes. Lars Alexander Borke, procesdirektør, Dansk Erhverv Forslag om erhvervsbandepakke I den afsluttende paneldebat Hvordan vender vi udviklingen?, deltog blandt andre den radikale politiker Manu Sareen. Han synes, at tiden er inde til, at folketinget vedtager en erhvervs-bandepakke, som eksempelvis kunne indeholde flere muligheder for at drive kontantløse butikker. Det syntes hans ellers ofte politiske modstander, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, var en god idé. De to var også enige om, at flere nærpolitistationer er en del af løsningen. Procesdirektør Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv, ærgrede sig over de mange ekstraomkostninger, som kriminalitet påfører detailhandelen: Til gengæld glæder jeg mig over den brede forståelse på konferencen for det vigtige i en forebyggende indsats, og at vi ikke kan løse problemerne alene hver især men kun i fællesskab. Det kunne blandt andet være at få ændret betalingsloven, så vi får kontantfrie butikker. En bandepakke kunne også indeholde ret til at udveksle videobilleder og gøre straffeattester elektroniske, så de ikke kan forfalskes, sagde han. Lars Alexander Borke advarede imod at drage forhastede konklusioner på baggrund af den seneste statistik, der viser færre røverier: Der er fortsat behov for mere synligt politi. Gerne som i Sverige der har succes med at passe de kriminelle op på gader og stræder. CRIMESTAT belønner kriminalpræventivt arbejde Det Kriminalpræventive Råd har modtaget kr. fra detailhandlens røveriportals nystiftede CRIMESTAT-pris. Prisen blev overrakt på konferencen om bandekriminalitet i detailhandlen, og om prismodtagerens fortjeneste siger juridisk konsulent Torben E. Hoffmann Rosenstock, Dansk Erhverv: "Det Kriminalpræventive Råd gør et utroligt vigtigt stykke arbejde for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge via blandt andet lokalprojekter. Et arbejde, som blandt andet også har stor betydning for detailhandlen, og det vil vi gerne være med til at understøtte. Hos Det Kriminalpræventive Råd er man glad for anerkendelsen: Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen modtog på vegne af Det Kriminalpræventive Råd CRIMESTAT-prisen på kr. (Foto: Kaj Bonne). "Vores fokusområde i år er blandt andet at forebygge hæleri, og prisen fra Dansk Erhverv og Crimestat vil styrke vores indsats over for børn og unge på det område, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.

6 DANSK ERHVERV velfærd juni 2011 S 6 Integration begynder med en god middag På grundlovsdag spiste danskere og udenlandske medarbejdere i Danmark landet over middag sammen. Integrationsminister Søren Pind viste vejen ved selv at være vært for en international middag, blandt andet med repræsentanter for Dansk Erhverv. expats På grundlovsdag i år mødtes danskere og udenlandske medarbejdere i Danmark - de såkaldte expats - over hele landet hjemme hos hinanden til Expat Dinner og en snak om demokrati og værdier i en globaliseret verden. Bag Expat Dinner står konsortiet bag matching-sitet letsmeetin.dk, netværket Expat in Denmark og Foreningen Nydansker og er finansieret af Integrationsministeriet. Netværket Expat in Denmark har sekretariat i Dansk Erhverv. I dag er der cirka expats i Danmark, og som lever og arbejder her i en kortere eller længere periode. Fælles for dem alle er, at de bidrager til det danske og tilfører Danmark et pust fra verden omkring os. I anledning af grundlovsdag var integrationsminister Søren Pind selv vært for en international middag, hvor han inviterede en række danske erhvervsfolk og expats. Blandt andre administrerende direktør Jens Klarskov - Dansk Erhverv, CEO Charlotte Mark - Microsoft Development Center, samt en række expats. Formålet med Expat Dinner er at fastholde velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft og deres familier. De forlader ofte Danmark før planlagt, da de føler sig socialt isolerede. Arbejdskraftindvandrere bliver på de danske arbejdspladser i kortere og kortere tid. Som det ser ud nu, har 50 procent forladt Danmark inden for de første to år. Integrationsminister Søren Pind ville med sin middag bidrage til løsningen: Vi kan alle sammen være med til at vende denne udvikling, således at expats får positive oplevelser med danskere - og omvendt. Ved at spise middag med hinanden og lære hinanden at kende betyder det forhåbentligt, at flere har lyst til at blive længere i Danmark og samtidig vender hjem som positive ambassadører for det at arbejde og bo i Danmark, siger han. Expat Shahar Silbershatz deltog også i Søren Pinds middag, og hun siger: En af de største barrierer for expats i Danmark er at få adgang til lokale sociale netværk. En middag kan være medvirkende til at facilitere social interaktion mellem expats og danskere. På længere sigt kan det bidrage til at gøre vores ophold i Danmark mere behageligt og produktivt. Integrationsminister Søren Pind viste vejen for Expat Dinner ved selv at invitere udenlandske medarbejdere i Danmark og repræsentanter for blandt andre Dansk Erhverv på middag på Hotel Marriot i København. (Foto: Kaj Bonne). Sol over bedre velfærd Også Dansk Erhverv er repræsenteret på det store Folkemøde på Bornholm i disse dage, hvor organisationen vil sætte fokus på at inddrage private og selvejende aktører i social velfærd. velfærd Der er altid sol over Gudhjem, og sol er der formentlig også i Allinge i disse dage under Folkemødet på Bornholm. Folkemødet er blevet til på inspiration fra Sverige, og der har ikke tidligere været et lignende arrangement på dansk jord, hvor alle samfundsgrupper samles over flere dage og på tværs udveksler synspunkter - en slags demokratiets svar på Roskilde Festival. Begivenheden ventes at blive årligt tilbagevendende. Dansk Erhverv er sammen med Nordisk Råd og Norden i Fokus arrangør af en debat over emnet Sælger vi ud af den nordiske velfærdsmodel - eller kan vi købe løsningen i det private? I diskussionen, der finder sted i teltet Meningsministeriet på Allinge Havn, skal underdirektør og chef for Regional Erhvervsudvikling Niels Milling, Dansk Erhverv, blandt andre møde Henrik Dam Kristensen - præsident for Nordisk Råd, Harald Børsting - formand for LO, Henrik Bach Mortensen - direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og Martin Ågerup - direktør for CEPOS. Debattørerne tager blandt andet fat på følgende spørgsmål med TV-værten Clement Kjersgaard som ordstyrer: Hvordan skal den nordiske velfærdsmodel se ud i fremtiden? Hvilke opgaver skal den løse, og hvem skal gøre det? Hvordan får vi råd uden at gå på kompromis med kvalitet og udvikling? Kan civilsamfundet bidrage? Desuden vil repræsentanter for de politiske partier udfordre panelet. Lær af andres erfaringer Dansk Erhverv benytter Folkemødet til at sætte fokus på at inddrage private og selvejende aktører på det sociale område: Fremtidens velfærd er et varmt emne lige nu, og det er vigtigt at gøre opmærksom på den betydning, som ikke-offentlige aktører har på de bløde velfærdsområder. Alle taler om besparelser, men de private og selvejende virksomheder bidrager ikke bare med bedre økonomi, men også med mangfoldighed i opgaveløsningen. Den enkelte borger kan således finde et tilbud, der passer til netop ham eller hende, hvad enten det handler om daginstitutioner eller ældrepleje, siger Marie Louise Løvengreen Rasmussen, chef for Offentlig-Privat Samarbejde i Dansk Erhverv. Hun lægger vægt på, at Danmark skal tage ved lære af udenlandske erfaringer: Netop derfor gennemfører vi på Folkemødet den politiske paneldebat sammen med Nordisk Råd. Det giver nemlig god mening at lære af vores nordiske naboer, når det handler om at finde en løsning på, hvordan vi i Danmark kan indrette det sociale område mest effektivt og med størst kvalitet. Vi kan blive langt bedre til at høste erfaringer fra nordiske naboer på velfærdsområdet - dels for at få nye idéer og dels for at undgå at gentage andres fejltagelser, påpeger hun.

7 DANSK ERHVERV fedtafgift juni 2011 S 7 Engrosvirksomhed rokker skatteministeren Skatteministeren har ved selvsyn på et virksomhedsbesøg kunnet konstatere, at den nye lov om fedtafgift stiller temmelig besværlige dokumentationskrav. Virksomheden har efterfølgende allerede haft møde med ministeriets embedsmænd om problemerne, og også Dansk Erhverv glæder sig over den konstruktive udvikling. fedtafgift I nogle oste skal der være huller, men det skal der ikke i lovgivningen - heller ikke i den nye lov om fedtafgift. Ostebørsen i Slagelse, der er medlem af Dansk Erhverv, kunne efter skatteminister Peter Christensens besøg fornylig glæde sig over, at virksomheden ved et efterfølgende hurtigt indkaldt møde i skatteministeriet kom i dialog med ministerens embedsmænd om den forestående bekendtgørelse for den meget omtalte og tilnærmelsesvis forhadte fedtafgift. I har jo allerede påvirket lovgivningen, lød det med et smil fra skatteminister Peter Christensen, da han mødtes med indehaverne af Ostebørsen, Henrik og Birgitte Kastrup. Skatteministeren var da også overordentligt lydhør over for engrosvirksomhedens problemer, da han ved selvsyn kunne konstatere, hvilke konsekvenser loven vil få for en virksomhed som Ostebørsen. I hvert fald hvis der ikke blødes gevaldigt op for krav om dokumentation af eksakt vægt og fedtindhold i de mange oste. Virksomheden får årligt produceret mere end to millioner oste, enten herhjemme eller importeret fra blandt andet små gårdmejerier i Frankrig, Italien og Spanien. Vi skal finde nogle løsninger, der er til at håndtere, lød det beroligende svar fra ministeren. Skatteministeren på besøg hos et af Dansk Erhvervs medlemmer i Slagelse. Fra venstre folketingsmedlem Troels Christensen - Venstre, skatteminister Peter Christensen, samt Henrik og Birgitte Kastrup - indehavere af Ostebørsen. Import står på spil Henrik Kastrup glædede sig efter ministerbesøget over Peter Christensens interesse for problemstillingen, som også vil blive et stort problem for lignende fødevarevirksomheder: Nu kan vi jo af gode og politiske årsager ikke komme af med denne meget administrationstunge fedtafgift. Men jeg er meget tilfreds med, at skatteministeren tog sig tid til at se, hvordan loven påvirker virksomheder som vores - og at han erkender, at vi skal finde en fornuftig og håndterbar måde at afregne på, siger han og fortsætter: Afgiften havner jo selvsagt hos forbrugerne, hvilket også var den oprindelige politiske tanke. Men det er ikke rimeligt, at en virksomhed af vores størrelse skal bruge omkring 10 mandetimer ugentligt bare på at udregne og dokumentere en afgift, der for visse oste ligger helt ned på øre pr. stk. Det vil være en tillægsstraf, så det på kort tid ikke længere vil være attraktivt at importere kvalitetsoste. Hverken for os eller andre. Det er ikke rimeligt, at en virksomhed af vores størrelse skal bruge omkring 10 mandetimer ugentligt bare på at udregne og dokumentere en afgift, der for visse oste ligger helt ned på øre pr. stk. Henrik Kastrup, indehaver, Ostebørsen Meningsløse beregninger På mødet med skatteministerens embedsmænd præsenterede Henrik Kastrup blandt andet sine tanker om, hvordan afgiften kan håndteres og afregnes, så både staten får sin forventede milliard - og virksomhederne ikke drukner i papirarbejde. Dansk Erhverv var også repræsenteret på mødet med skatteministeriets embedsmænd om fedtafgiften. Ifølge organisationens fødevarepolitiske chef, Lotte Engbæk Larsen, var mødet konstruktivt: Vi håber på, at det kan munde ud i en afgiftsmodel, som kan håndteres i den virkelige verden. De private virksomheder er vækstens helte. Men disse helte, som burde koncentrere sig om at skabe holdbare danske arbejdspladser og vækste, tvinges til at bruge mange ressourcer på meningsløse beregninger. Effekten er et smallere og kedeligere udbud af kvalitetsfødevarer i Danmark, og det har ingen effekt på folkesundheden. Foredraget Klimaforandringer Hvad er risikoen? er for både private og offentlige virksomheder, som vil forberede sig på fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer. Foredraget giver en indføring i de udfordringer klimaforandringer kan få for virksomheder. I får en introduktion til de mangeartede konsekvenser, styrket jeres egen beslutningskompetence på området information og værktøjer til vurdering af klimaforandringers påvirkning af jeres virksomhed Foredraget er for medarbejdere med sikkerhedsog bygningsansvar. Underviser: Per Brunhøj Varighed: 3 timer Pris: kr. + transport Kurset skal bestilles med mindst 1 måneds varsel Information og tilmelding: på eller studiesekretær, Bente Illum Hansen mail: bhan@phmetropol.dk og tlf.:

8 DANSK ERHVERV årsdag juni 2011 S 8 Dansk Erhvervs Årsdag 2011 Under temaet Forandring i dag - vækst i morgen holdt Dansk Erhverv i maj sin årsdag i Bella Center i København med cirka deltagere. Tekst: Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne De cirka deltagere blev budt velkommen af årsdagens vært, Dansk Erhvervs formand, Michael Kjær. Illustrator Jørn Nielsen, Creative Support, var hyret til at nedfælde og samle de politiske budskaber fra podiet i tekst og tegninger i samme tempo, som budskaberne blev afleveret. Det høstede han stort bifald for. Det var også Jørn Nielsen, der havde lagt hånd til en række tilsvarende små film i årsdags-programmet. Ville statsministeren udskrive folketingsvalg samme dag som Dansk Erhvervs Årsdag? Pressen omringede Lars Løkke Rasmussen, da han dukkede op. Blandt årsdagsgæsterne var også forhenværende videnskabsminister Helge Sander, debatredaktør Christopher Arzrouni, Dagbladet Børsen, og erhvervsordfører Colette Brix, Dansk Folkeparti. Der er flere fotos og indslag om årsdagen på Dansk Erhvervs hjemmeside: Sagt på Årsmødet Jeg er sikker på, at der i salen sidder mange, som ligeledes kan komme med rigtig gode bud på, hvordan vi i erhvervslivet kan skabe mere vækst, hvis vi får ændret nogle af de barrierer, der hindrer vækst. Michael Kjær, formand, Dansk Erhverv Professor og ledelsesguru Gareth Jones besvarede spørgsmålet Why Should Anyone Be Led By You? på en både underholdende og tankevækkende måde. Du skal være dig selv, og du bliver ikke en mere effektiv leder ved at efterligne andre. Vis nærvær, men hold distancen. Det er ekspertisen, der giver lederskab, ikke placeringen i hierarkiet. Gareth Jones, professor og ledelsesguru

9 DANSK ERHVERV årsdag juni 2011 S 9 CEO Niels Mikkelsen - IC Companys A/S, administrerende direktør Jens Bjørn Andersen - DSV, administrerende direktør Lisbeth Knudsen - Berlingske Media, og administrerende direktør Jørgen Bardenfleth - Microsoft Danmark ApS med ordstyrer Johannes Langkilde i midten diskuterede Vækst i erhvervslivet. Medlemsrabatterne havde egen stand på årsdagen. Dansk Erhverv tilbyder sine medlemmer rabatter på en lang række produkter og serviceydelser som for eksempel brændstof, telefoni, inkassoservice, legaliseringsdokumenter og overvågning af offentlige udbud. Vi kan ikke hygge, låne, spare eller beskatte os til vækst. Vi kan kun reformere os til den vækst, som det er jer, der skal skabe. Lars Løkke Rasmussen, statsminister I årsdags-programmet var der også indlagt god tid til at netværke. Vi har lastbiler kørende på vejene hver dag, og færre og færre af dem køres af danske chauffører. Derfor er lavere indkomstskat vigtigere end lavere selskabsskat. Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør, DSV Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Inger Støjberg og socialminister Benedikte Kiær. Det er nødvendigt at få hævet uddannelseskvaliteten. Men det betyder ikke, at vi skal lægge os fast på uddannelsernes indhold, for vi kan ikke se 10 år frem. Vi søger først og fremmest medarbejdere, der har lært at lære. Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør, Microsoft Danmark ApS Statsminister Lars Løkke Rasmussen flankeret af Dansk Erhvervs formand, Michael Kjær, og organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov. Dansk Erhverv har meldt ud, at dansk økonomi skal have en kickstart. Det synes jeg også. Derfor ønsker vi blandt andet at fremrykke offentlige investeringer, og det betyder ikke flere offentligt ansatte. Helle Thorning-Schmidt, formand, Socialdemokraterne Desværre er der et mismatch imellem de relevante uddannelser og det, vi bruger de uddannede til. De uddannede skal først og fremmest være fleksible og kunne tilpasse sig, så skal vi nok lære dem resten. Niels Mikkelsen, CEO, IC Companys A/S Politikerne skal holde op med at betragte erhvervslivet som grisen Særimner i den nordiske mytologi, der bare vokser ud igen, når man skærer noget af den. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Vi skal flytte indtægterne fra printmedier til de digitale platforme. Det kræver mere innovation og medarbejdere med andre uddannelser end de traditionelle og med mere målrettet markeds- og kundeforståelse. Lisbeth Knudsen, administrerende direktør, Berlingske Media

10 DANSK ERHVERV skat juni 2011 S 10 Rengøring uden sort arbejde Dansk Erhverv bakker SKATs nye kampagne mod sort rengøring i danske virksomheder op. Skattemyndighederne understreger, at der er tale om en ren oplysnings- og rådgivningskampagne, der ikke indeholder nye påbud, regler eller kontroller. Hvem gør rent i din virksomhed? Det er der sikkert mange medarbejdere, der ikke kan svare på. Virksomhedens ledelse burde kunne svare på det, eftersom den formentlig har underskrevet en rengøringskontrakt. Men hvis kontrakten er uden forbehold for eventuelle underleverandører eller underunderleverandører, kan rengøringsmedarbejdernes tilhørsforhold nemt fordunkle sig. skat Det behøver der ikke være noget odiøst i. Men det er desværre SKATs erfaring, at sort eller illegal arbejde oftest optræder i konstruktioner med underleverandører. Derfor har skattemyndighederne sat særligt fokus på sort arbejde i rengøringsbranchen og iværksat en større kampagne over for aftagerne af erhvervsrengøring. Risiko for negativ omtale Sort arbejde forekommer oftest, når rengøringsarbejdet ikke udføres af rengøringsfirmaets egne ansatte, men af underleverandører og deres ansatte. Derfor er det en problemstilling, virksomheden bør være opmærksom på. Også selv om den har et godt og tillidsfuldt samarbejde med sit rengøringsfirma, siger afdelingsleder Hanne Nielsen, SKAT i Nærum. Hun understreger, at kampagnen over for aftagerne af rengøring udelukkende handler om oplysning og rådgivning: SKAT kommer ikke med nye påbud, regler eller kontrolforanstaltninger. Det er fuldstændig frivilligt for virksomhederne at følge vore forebyggende råd og forslag, som kan dæmme op for sort arbejde. Hvis virksomheden betaler for hvidt arbejde men i virkeligheden får leveret sort arbejde, har den ikke fået den ydelse, den har betalt for. Desuden løber virksomheden en risiko for negativ omtale, hvis den bliver sat i forbindelse med brug af sort arbejdskraft. Stil krav til leverandøren Dansk Erhverv bakker SKATs kampagne op, ikke mindst af hensyn til fair konkurrencevilkår: Selv om det absolut ikke altid behøver at være tilfældet, har rengøringskontrakter, der opfyldes med sort arbejdskraft, en tendens til at være billigere end hvide kontrakter. Dermed får de virksomheder, hvis rengøringsleverandør opfylder alle krav og regler i alle led, større omkostninger end konkurrenter i branchen, siger organisationens skattepolitiske chef Bo Sandberg. Det er fuldstændig frivilligt for virksomhederne at følge vore forebyggende råd og forslag. Forslag til krav til virksomhedens rengøringsleverandør SKAT foreslår virksomhederne at anmode om nogle oplysninger og få indføjet en række punkter i kontrakten med rengøringsvirksomheden for at modvirke sort eller illegal arbejdskraft: Inden kontrakten Anmod rengøringsfirmaet om et registreringsbevis, der dokumenterer, at den er registreret hos SKAT efter momsloven og kildeskatteloven, samt en serviceattest, som rengøringsvirksomheden skal indhente hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Serviceattesten dokumenter, at firmaet holder sin sti ren juridisk, ikke skylder det offentlige noget og ikke er taget under konkurs. I kontrakten Kunden har ret til at se kopier af rengøringsmedarbejdernes ansættelsesbeviser. Rengøringsmedarbejderne skal være ansat af leverandøren eller af en godkendt underleverandør. Kunden har krav på at se opholds- og arbejdstilladelse på rengøringsmedarbejdere, der er omfattet af regler herom. Det præciseres i hvilket omfang, kunden vil acceptere underleverandører, og hvad leverandøren forpligtes til at fremskaffe af registreringsbeviser, serviceattester etc. på underleverandørerne. Detaljerede krav til fakturaen, og at der ikke kan betales kontant. Leverandøren forpligtes til at fremlægge dokumentation for, at der er indbetalt A-skat for de rengøringsmedarbejdere, der er antruffet på arbejdsstedet, uanset de er ansat af leverandøren selv eller af en underleverandør. Dokumentation for, at både leverandøren og eventuelle underleverandører foretager korrekt indberetning og afregning af skatter, bidrag, afgifter m.v. Dansk Erhverv bakker op om SKATs kampagne mod sort erhvervsrengøring - ikke mindst af hensyn til fair konkurrencevilkår. Hanne Nielsen, afdelingsleder, SKAT Som led i kampagnen foreslår SKAT, at virksomhederne stiller en række krav til deres rengøringsleverandør. Afdelingsleder Hanne Nielsen, SKAT, understreger også her, at virksomhederne selv skal skaffe de krævede oplysninger via rengøringsleverandøren. SKAT må ikke udlevere oplysninger om rengøringsvirksomhederne direkte til deres kunder. De foreslåede krav handler i høj grad om gennemskuelige underleverancer. Dansk Erhverv er tilfreds med, Kravene bør løbende følges op, blandt andet med tilfældige stikprøver. Mere om kampagnen på SKATs hjemmeside, hvor afdelingsleder Hanne Nielsen også giver en kort videopræsentation af kampagnen: at det er frivilligt at stille kravene, og at der ikke er tale om et skærpet ansvar for virksomhederne.

11 DANSK ERHVERV politik juni 2011 S 11 Servicevirksomheder får ny kundekreds Det nye servicefradrag gør sort arbejde i hjemmet hvidt, sikrer større arbejdsudbud og bidrager til tiltrængt jordnær økonomisk vækst, lyder det fra Dansk Erhverv. Af Bo Sandberg Betegnelsen det hvide hus har fået ny betydning i Danmark: Folketingets Boligjobplan har med øjeblikkelig virkning indført et skattefradrag til hver voksen dansker på kr. i forbindelse med hjemmeservice og boligforbedringer. Dansk Erhverv er begejstret. Det er nemlig et forslag, som vil bidrage til at gøre sort arbejde hvidt og give en kærkommen vitaminindsprøjtning til den sløje økonomiske vækst: Det er et jordnært væksttiltag, der skaber flere tusinde nye arbejdspladser, gør sort arbejde hvidt og sikrer et større arbejdsudbud ved at minimere gør-det-selv-arbejde, siger direktør Laurits Rønn. Bred vifte af opgaver med tilskud Med den netop vedtagne Boligjobplan er det muligt at få tilskud til for eksempel vask, rengøring, havearbejde, vinduespudsning og snerydning. Opgaver der i dag i vid udstrækning udføres som sort arbejde - og som under alle omstændigheder typisk udføres af ufaglært arbejdskraft. Servicefradraget sikrer, at en række lavtuddannede i samfundet kan få en hvid indgang til det danske arbejdsmarked. Svensk inspiration savnes Dansk Erhverv er således særdeles positivt stemt over for Boligjobplanen. Organisationen havde dog foretrukket, at Folketinget i endnu højere grad havde ladet sig inspirere af den tilsvarende succesfulde svenske ordning - både i teknisk udformning og i støtteomfang. Dansk Erhverv er usikker på, om et Det nye skattefradrag for arbejdsløn til boligforbedringer vil blandt andet smitte af på byggemarkeder og andre leverandører af byggematerialer. fradrag på 1/3 af arbejdslønnen er nok til at gøre en i dag helt kulsort branche hvid. Svensk økonomi buldrer derudad i højere gear end den danske. Én af de mere jordnære årsager er, at svenskerne med succes har markedsgjort en række serviceydelser, der i Danmark typisk udføres som gør-detselv, som sort arbejde - eller slet ikke. Vi behøver jo ikke altid selv at opfinde den dybe tallerken, siger Laurits Rønn. Den svenske hjemmeserviceordning har stor folkelig forankring. I 2010 var der svenskere, som benyttede muligheden for at få udført eksempelvis rengøring i hjemmet med skatterabat. Fra kr. hvis ansættelsesbeviset mangler Ansættelsesbeviser: DA Forlag har nu sendt sin 2. udgave af bogen om ansættelsesbeviser på gaden. Den tilhører forlagets KORT OM -serie og gennemgår de vigtigste regler i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Blandt andet gennemgås omfanget af oplysningspligten, og der gives praktiske råd til indholdet af ansættelsesbeviset. Bogen oplyser om niveauet for godtgørelser, der netop er blevet ændret. En K O R T O M principiel Højesteretsdom i december Ansættelsesbeviser 2010 udstak pejlemærker og forskellige takstgrupper for godtgørelser. Linda Rudolph Greisen Flemming Dreesen For rene bagateller ligger godtgørelsen på kr. og derunder - og kan også være 0 kr. Gradueringen fortsætter, og alt efter karakteren af manglerne i et ansættelsesbevis kan godtgørelsen gå op til kr. og endda højere - men så skal der også temmelig meget til. KORT OM Ansættelsesbeviser 62 sider, udgivet maj 2011 Pris Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Kan bestilles på: shop@danskerhverv.dk 50 mio. kr. til støtte af nye velfærdsløsninger Du kan nu søge støtte fra Fornyelsesfonden til: Markedsmodning af velfærdsløsninger Private virksomheder kan søge om støtte til projekter, der vil bringe nye velfærdsløsninger fra demonstrationsfasen ud på markedet. Offentlige institutioner kan søge om støtte til prækommercielle indkøb af nye løsninger på velfærdsområdet. Der er ansøgningsfrist d. 23. august 2011 kl Læs mere om ansøgningsrunden på Fornyelsesfonden støtter vækst, beskæftigelse og eksport i virksomheder i Danmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for Fornyelsesfonden. NYHED FRA DA FORLAG

12 DANSK ERHVERV socialt ansvar juni 2011 S 12 Social ansvarlighed giver gevinst SuperBest-købmand Henrik Nielsen udviser et socialt ansvar ved i samarbejde med det kommunale jobcenter at oplære praktikanter. Dansk Erhverv mener, at virksomhedspraktik, løntilskud og mentorer er gode redskaber til at få personer uden for arbejdsmarkedet i arbejde. socialt ansvar I SuperBest i Vermlandsgade på Amager er det blevet en del af butikkens politik at udvise et socialt ansvar i rekrutteringen af nye medarbejdere. I starten kræver det en ekstra indsats fra mine medarbejdere, men det ender med at frigive kræfter og blive en gevinst for butikken, siger købmand Henrik Nielsen. SuperBest har igennem længere tid taget imod ledige i praktik fra Jobcenter København. Længden af praktikken afhænger af den enkelte persons individuelle behov for støtte og oplæring. Jeg holder altid en grundig screeningssamtale, hvor jeg fortæller den ledige, hvilke krav vi stiller. Det er vigtigt, at de er en del af teamet, og at der ikke bliver gjort forskel på praktikanter og ansatte, fastslår Henrik Nielsen. Ind på arbejdsmarkedet som 50+ Zarina Spall gjorde det så godt i sin praktik i SuperBest, at hun efter tre måneder fik tilbudt at blive ansat med løntilskud. Tilskuddet gjorde det muligt for købmand Henrik Nielsen at frigive ressourcer til grundig sidemandsoplæring. Så da der efter 6 måneder blev en åben stilling, var Zarina klar til at glide ind i medarbejderstaben. Siden den 1. april 2011 har Zarina været fastansat i kasselinjen i Superbest. Hun er oprindelig fra Pakistan, har boet i Danmark i 33 år og gået hjemme. Zarina Spall gjorde det så godt i sin praktik i SuperBest, at købmand Henrik Nielsen, der står i baggrunden, efter tre måneder tilbød hende at blive ansat med løntilskud. Set udefra var Zarina langt fra arbejdsmarkedet, da hun som 50-årig begyndte at søge job. Men en rummelig arbejdsplads med fokus på social ansvarlighed har på mindre end 9 måneder gjort Zarina til en gevinst for både butik og kunder. Jeg elsker at gå på arbejde. Alle mine kollegaer er søde, og jeg er stolt at være her. Jeg kender allerede mange af kunderne, som altid kommer over til min kasse for at hilse på mig, siger Zarina og smiler. Købmand Henrik Nielsen kan ikke garantere en ledig stilling til sine praktikanter. Men hvis det bliver en succes, og jeg ikke selv har en åben plads, gør jeg alt for at anbefale personen videre i mit netværk, fortæller han. Det er vigtigt, at der ikke bliver gjort forskel på praktikanter og ansatte. Henrik Nielsen, købmand, SuperBest Er der behov for en mentor? Zarina blev ansat med løntilskud, fordi hun havde behov for mere oplæring. SuperBest kunne også have valgt at tilknytte en mentor, der i dagligdagen kan støtte op om sociale problemstillinger eller sproglige barrierer. SuperBest har uddannet en af medarbejderne til mentor på et 2-dags kursus i Jobcenter København. Det handler ikke kun om at lære andre at lægge appelsiner på plads. Ofte handler det om at have et menneskeligt overskud og vise tålmodighed. For eksempel at forklare hvordan det kan lade sig gøre både at aflevere børn og nå på arbejde til tiden, påpeger Henrik Nielsen. Virksomheder, der er interesserede i at tage et socialt ansvar i deres rekruttering, kan kontakte det lokale jobcenter for mere information om et samarbejde. Jeg har en fast kontaktperson i Jobcenter København, som jeg altid kan ringe til, og som gør papirarbejdet nemt for mig, slutter Henrik Nielsen. Vigtigt med en god dialog Dansk Erhverv er positiv over for ethvert initiativ, der kan få personer, der ellers ville stå uden for arbejdsmarkedet, i arbejde. Om ordningerne med virksomhedspraktik, løntilskud og mentorer siger arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen: Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv. Rekruttering med socialt ansvar Torben Kirkbøl, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration - Københavns Kommune. Virksomhedspraktik Den giver dig som arbejdsgiver mulighed for at vurdere, hvad den ledige kan tilbyde din virksomhed i et fast job. Du skal ikke betale løn i praktikperioden. Ansættelse med løntilskud Det dækker en del af lønomkostningerne i den første del af ansættelsen. Løntilskud er en god mulighed for at få udvidet din virksomheds bemanding, imens den ledige bliver oplært. Mentorordning En mentor er en ansat, som introducerer og vejleder en nyansat i din virksomhed. Når du sender en medarbejder på mentorkursus, kan hele virksomheden drage fordel af mentorens kvalifikationer som ressourceperson. Kurset koster ikke noget for din virksomhed. Hvis du ønsker mere information om ovennævnte muligheder, kan du kontakte det lokale jobcenter. Jobcenter København kan kontaktes på: Telefon: / / virksomhedskamp@bif.kk.dk Hvis det skal lykkes at få flere ind på arbejdsmarkedet, er det vigtigt med en god dialog mellem virksomhed og jobcenter, og at virksomheden har let adgang til en kontaktperson i jobcentret. Mange virksomheder vil gerne give personer uden for arbejdsmarkedet en mulighed for at komme i gang. Her skal jobcentrene være klar til at oplyse virksomhederne om de muligheder, der eksisterer. Det er centerchef Torben Kirkbøl, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration, enig i: Vi vægter det højt at finde det rette match mellem de ledige og virksomhederne. Det er forudsætningen for en succes som den i SuperBest i Vermlandsgade. Vi har daglig kontakt med de ledige og arbejder tæt sammen med de virksomheder, der tager socialt ansvar, for at afdække deres rekrutteringsbehov, siger han.

13 DANSK ERHVERV medlemsrabatter juni 2011 S 13 Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet tegnet følgende rabataftaler til fordel for sine medlemsvirksomheder. Carnet & Certifikat Dansk Erhverv har bemyndigelse til at udstede oprindelsescertifikater og påtegne eksportdokumenter efter EU-lovgivningens anvisninger. Ligeledes kan din virksomhed få hjælp til at komme hurtigere gennem tolden med et ATA- Carnet, der blandt andet forenkler jeres toldformaliteter og reducerer omkostninger til eksportører. Via dit medlemskab får du: 50 procent rabat på ATA-Carnets. Op til 75 procent rabat på certifikater. Du har mulighed for nemt og enkelt at ansøge om dine ATA-Carnets og certifikater på Dansk Erhvervs hjemmeside: For yderligere information om vores service bedes du kontakte os på: Telefon: coc@danskerhverv.dk Dansk Erhverv Pension Dansk Erhverv Pension er et pensionskoncept med moderne investeringsmuligheder, billige forsikringer og enkle portalløsninger. Konceptet, der bygger på et tæt samarbejde mellem PFA Pension og Dansk Erhverv, kan tilpasses netop din virksomheds behov. Med Dansk Erhverv Pension får du blandt andet: Lave omkostninger. Stor fleksibilitet. Gode forsikringer. Hvis du vil vide mere om Dansk Erhverv Pension, bedes du kontakte PFA på: Telefon: Du kan eventuelt aftale et møde, hvor du kan få vejledning og hjælp til at sammensætte en pensionsordning, som passer til netop din virksomhed og dine medarbejdere. Gode råd om... GRØN MARKEDSFØRING Gode råd om... ANSÆTTELSE AF ELEVER Gode råd om grøn markedsføring og grønne medarbejdere Nye pjecer: Dansk Erhverv har udgivet to ny pjecer i den populære serie GODE RÅD OM, henholdsvis Grøn markedsføring og Ansættelse af elever. Baggrunden for Gode råd om grøn markedsføring er, at mange virksomheder ønsker at profilere sig med grønne eller etiske udsagn. For eksempel at virksomhedens produkter er miljøvenlige, klimavenlige eller bæredygtige. Det er egenskaber, som forbrugerne i stigende grad efterspørger, men der skal være hold i påstandene. Med udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens vejledning gennemgår pjecen de vigtigste regler for grøn og etisk markedsføring og giver praktiske råd til, hvordan man lovligt kan markedsføre sig. Den anden pjece "Gode råd om ansættelses af elever" gennemgår på en kort og overskuelig måde de særlige regler og ansættelsesvilkår, som en arbejdsgiver skal være opmærksom på, når virksomheden skal ansætte en elev. For eksempel at virksomheden skal være godkendt som uddannelsessted til den elevuddannelse og det speciale, som virksomheden vil uddanne elever indenfor. Virksomheden kan få et godkendelsesskema hos den lokale erhvervsskole eller hos Dansk Erhverv. Begge pjecer er på 12 sider og kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: Organisationens medlemmer kan desuden rekvirere pjecen gratis i en trykt udgave via: shop@danskerhverv.dk Statoil Detail rabatter - inkl. moms Benzin kontokort 0,30 + 0,02 kr. i bonus pr. liter Diesel kontokort 0,90 + 0,10 kr. i bonus pr. liter Diesel Routex/Truckkort 1,00 + 0,15 kr. i bonus pr. liter Engros rabatter - ekskl. moms Diesel kr. i bonus pr. m3 Fyringsolie kr. i bonus pr. m3 Private rabatter - inkl. moms Benzin 0,25 kr. pr. liter Diesel 0,65 kr. pr. liter Bilvask 25 % i rabat Dansk Erhverv-bonussen udbetales årligt, hvis denne samlet set overstiger 500 kr. ekskl. moms. For yderligere information om alle vores brændstofrabatter er du velkommen til at kontakte os på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på blandt andet teleprodukter, inkassoservice og erhvervsforsikringer. For yderligere oplysninger eller tilmelding:

14 DANSK ERHVERV kursus juni 2011 S 14 Når mellemlederne sendes på kursus skal topledelsen forberede sig på ændringer Danske virksomheder anvender mange ressourcer på at udvikle deres mellemledere, og det har ikke altid den ønskede effekt. Det skyldes ikke nødvendigvis indholdet i de enkelte udviklingsprogrammer, men ofte en manglende opmærksomhed på at give plads til, at mellemlederne kan udfolde deres nye kompetencer. Dansk Erhverv anser virksomhedens mellemledere som nøgleaktører i den direkte eksekvering af forretnings- og HR-strategien. Derfor målretter organisationen mange af sine HR- og ledelsesydelser medlemsvirksomhedernes mellemledere. Mellemlederne har den afgørende kontakt til alle relevante interessenter og er derfor topledelsens tæt betroede, såvel i udvikling som i styring af virksomheden, siger chefkonsulent Martin Darré, Dansk Erhverv, og fortsætter: Bedre rustet i dagligdagen Lønningschef Dorthe Løve, Matas, er en af de mellemledere, der har deltaget i et af Dansk Erhvervs 5-dages lederudviklingsforløb. kursus Jeg var forholdsvis ny leder og havde ikke tidligere deltaget i tilsvarende kurser. Desuden havde jeg brug for værktøjer i hverdagen for at kunne lede bedst muligt. Jeg oplevede et kursus, der var nøje planlagt og tidsmæssigt godt udnyttet. I betragtning af det stof, der blev gennemgået over de 5 moduler, nåede vi vidt omkring. Vi fik i vid udstrækning afprøvet det indlærte uden at kunne trække os tilbage. Alle kursister havde rig mulighed for at komme ud af busken! Kurset har givet mig bedre mulighed for at kunne håndtere og forstå mine medarbejdere. Men ikke mindst har Dorthe Løve. kursus Chefkonsulent Martin Darré, Dansk Erhverv. det også givet et nyt syn på mig selv som leder og privatperson. Jeg føler mig i det hele taget bedre rustet i dagligdagen, hvilket har gjort mig til en bedre leder og dermed et bedre aktiv for Matas. I dag har jeg de redskaber, der skal til for at kunne afvikle MUS-samtaler og lønsamtaler. Desuden er jeg blevet bedre til at overskue arbejdsopgaver, lede og fordele samt prioritere, siger hun. Hvordan tilrettelægger vi lederudvikling? I Dansk Erhverv kan du deltage på såvel åbne som lukkede og virksomhedsspecifikke lederudviklingsforløb. De gennemgående træk på disse forløb er blandt andet følgende: Ledernes ledere er centrale aktører i forløbet. De involveres før, under og efter forløbet, da de er med til at sikre de ønskede organisatoriske resultater. Fokus er altid på virksomhedens virkelighed og ledernes rolle heri. Udviklingen af den enkelte leder foregår altid med virksomheden som udgangspunkt og dennes strategi, mål og værdier. Inddragelse af konkrete opgaver af betydning for virksomhedens strategi. Lederne på Dansk Erhvervs lederudviklingsforløb skal arbejde med konkrete opgaver, der i virksomheden er defineret som afgørende og værdiskabende for virksomhedens konkurrencekraft. Vi bidrager med et tværfagligt fokus på lederudvikling, hvor ansættelsesret, arbejdsmiljø samt HR og ledelse udgør de overordnede temaer. Danske virksomheder anvender væsentlige mængder af ressourcer på udviklingen af deres ledere, hvilket er positivt og nødvendigt. Der er dog ikke altid den ønskede effekt som output. Indholdet i de enkelte udviklingsprogrammer er ikke nødvendigvis den store synder her. De største forbedringer er at hente i en re-tænkning af hele mind-settet omkring lederudviklingen. Både i forhold til hvad lederne bringer med ind, og det omgivende miljø der skal understøtte ledernes nye færdigheder og læringer. Hvad kan forhindre lederudviklingen i at virke? Ifølge Martin Darré kan forskellige kræfter trække intentionerne med lederudviklingen i modsat retning og gøre det svært at skabe den nødvendige og tilsigtede effekt af et udviklingsforløb. Disse kræfter er blandt andet: En forestilling om at lederne kan sendes på kursus og efterfølgende vende tilbage som fuldt ud funktionsdygtige. Lederne kan fixes, så de performer bedre og straks anvender det, de har lært på kurset. Årsagerne til, at lederne nogle gange ikke lever op til disse forventninger, er typisk grundet i komplekse problemstillinger i virksomheden af organisatorisk og kulturel karakter. Lederne har fået nogle brugbare redskaber. Men det er i deres eksisterende arbejde ikke tænkt ind, hvordan disse kan anvendes, og eventuelt hvilke ændringer der skal gennemføres, for at de kan bruge deres nye læring. Det skyldes blandt andet, at ledernes ledere Dansk Erhvervs kommende åbne lederkurser i 2011 Dag 1: Din lederrolle Århus: Onsdag den 31. august København: Onsdag den 7. september Dag 2: Ret og pligt i ansættelsesforholdet Århus: Tirsdag den 20. september København: Tirsdag den 27. september Dag 3: Ledelse og forandringer Århus: Tirsdag den 11. oktober København: Tirsdag den 18. oktober Dag 4: Motivation og samtale Århus: Onsdag den 2. november København: Tirsdag den 8. november Dag 5: Arbejdsmiljø - fra stress til trivsel Århus: Tirsdag den 22. november København: Onsdag den 30. november. Tilmelding arrangementer sjældent holdes ansvarlige for at understøtte læringerne efter endt forløb. For at fjerne eller reducere de barrierer kræver det en indsats fra deltagernes nærmeste leder og ofte også ledere på et højere niveau i virksomheden.

15 DANSK ERHVERV medlemsservice juni 2011 S 15 Hvor er kunderne på vej hen? Dansk Erhverv lancerer om kort tid et nyt gratis elektronisk nyhedsbrev, hvis indhold blandt andet skal baseres på seriøse analyser fra konsulentvirksomheden Lighthouse CPH om kundegruppers forskellige prioriteringer. Jørn Kent Christensen. Bliver mødt med større respekt Værkstedschef Jørn Kent Christensen, HKI - Hans Knudsen Instituttet, København NV, der tilbyder erhvervsafklaring, aktivering, uddannelse og beskyttet beskæftigelse, har også deltaget i Dansk Erhvervs lederudvikling. kursus Hvorfor meldte du dig til kurset? Som forholdsvis nyudnævnt leder havde jeg brug for viden omkring lovgivning, mulige faldgruber, og hvad der ellers er godt at vide omkring ledelse og lederrollen i det hele taget. Da HKI tidligere og med gode erfaringer har benyttet konsulenter fra Dansk Erhverv, var det naturligt at vælge organisationen også til denne opgave. Hvad var din umiddelbare oplevelse af kurset? Det var vel tilrettelagt, varieret med en tilpas blanding af aktiv deltagelse, gruppeopgaver og undervisning. Kursusholderne var inspirerende og havde en god sans for, at kursisterne kom med vidt forskellige baggrunde og fra vidt forskellige organisationer. Hvad har kurset sat fokus på for dig? At stå ved mit ledelsesansvar og en bekræftelse af, at de metoder, jeg hidtil har gjort brug af, faktisk er gode. Hvad er de konkrete effekter af kurset for dig? I og med, at jeg er blevet bekræftet i de metoder, jeg har anvendt, mærker jeg, at jeg bliver mødt med større respekt i arbejdet. For en lang række af Dansk Erhvervs medlemmer er gode forbrugerforhold nøglen til tilfredse kunder og vækst. Det gælder blandt andet detailhandlen, kroer og caféer, oplevelsesparker, fitnesscentre, teatre, privathospitaler og rejsebranchen. I et stadigt mere konkurrencepræget marked har de brug for at vide, hvor deres kunder er på vej hen. Derfor vil Dansk Erhverv om kort tid lancere et nyt elektronisk nyhedsbrev som endnu et medlemsgode: Vi vil hjælpe de af vores medlemmer, som har direkte kundekontakt, med at forbedre deres forretning ved at få et bedre indblik i, hvor kunderne bevæger sig hen, hvilke prioriteter kunderne har - og på forskelle mellem kunder afhængigt af markeder, fortæller Lone Rasmussen, forbrugerpolitisk chef, Dansk Erhverv. Nyhedsbrevet vil blive baseret på analyser fra den specialiserede konsulentvirksomhed Lighthouse CPH. Virksomheden identificerer mønstre i adfærdsforandringer blandt forbrugerne og rådgiver virksomheder i forhold til, hvilke forretningsmuligheder og risici disse forandringer indeholder. Lighthouse CPH s arbejde er baseret på indgående studier og forskning på et meget højt niveau. Fast plads i nyhedsbrevet til forbrugertemperaturen Lighthouse CPH drives af Eva Steen- sig, der er sociolog, og hele sit professionelle liv har beskæftiget sig med forbrug, forbrugere og forretningsudvikling - det hun også kalder erhvervssociologi. Eva Steensig benyttes som ekspert af både medier, myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer. Hun har følgende bud på, hvad hun gerne vil bibringe Dansk Erhvervs medlemmer via det nye nyhedsbrev Nyt om kunderne. Hensigten er at give medlemmerne en fornemmelse for, hvad der rører sig blandt forbrugerne og forstå, hvordan forbrugeradfærd løbende forandrer sig. Hvis nogle af medlemmerne oplever sig bedre klædt på i forhold til at forstå forbrug og tidsånd, er ambitionen lykkedes. I den første udgave af nyhedsbrevet har vi valgt at fokusere på nogle fundamentale forandringer i forbrugeradfærd, et par sjove eksempler på fænomener i blandt andet detailhandlen, og Erhvervssociolog Eva Steensig skal levere indholdet til Dansk Erhvervs nye nyhedsbrev om forbrugernes adfærd. så forbrugertemperaturen, som vil være et fast element i nyhedsbrevet. Forbrugertemperaturen har vi udviklet, fordi vi oplever, at nogle af de traditionelle indikatorer, der oftest anvendes, ikke indeholder adfærd, men fortrinsvis vurderinger af eventuel fremtidig adfærd. Hvad kommer Nyt om kunderne til at indeholde? Den første udgave, der offentliggøres i juni 2011, vil indeholde følgende emner: Kundeorientering er mere end en Facebookprofil og en god pris. Forbrugernes købsadfærd ligner en krusedulle. Pop-up koncepters flygtighed skaber tiltrækningskraft. Forbrugertemperaturen er svagt stigende. Forholdet mellem essentielt og ikke-essentielt forbrug. Ny hjemmeside kræver, at forbrugerne handler hurtigt. Rejseportal giver al magt til forbrugerne. Hvis din virksomhed er interesseret i at modtage nyhedsbrevet, så skriv en mail til Camilla Kongskov: cal@danskerhverv.dk Du kan få Dansk Erhvervs Perspektiv elektronisk Medlemmerne af Dansk Erhverv kan fremover få tilsendt organisationens nyhedsbrev Dansk Erhvervs Perspektiv elektronisk. Denne service er gratis. Man skal blot sende modtagerens navn og -adresse til Jesper Brønnum: jeb@danskerhverv.dk Dansk Erhvervs Perspektiv indeholder analyse, økonomi og baggrund, og hvert nummer består af: Et hovedemne. En fast oversigt med centrale nationaløkonomiske nøgletal. Erhvervsøkonomiske nøgletal fra Dansk Erhvervs seneste økonomiske prognose. Der udgives årligt numre.

16 DANSK ERHVERV vækst juni 2011 Kunderne vender som regel tilbage Magasinpost MMP ID-nr Ifølge DRRB - Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening vil udbredelsen af digitale medier føre til mere personlig og målrettet reklame. vækst Annonceomsætningen og anden form for reklame som for eksempel tryksager, direct mail og sponsorering er så småt ved at rejse sig efter finanskrisen. Markedet er pt. på cirka 20 milliarder kr. om året. Men de traditionelle medier vil få en mindre andel, og de nye digitale medier vil vokse. I de kommende år vil det især være mobilen, fordi den stort set kan bruges til alt. Det stiller krav til vores branche om at anvende teknologien for til stadighed at kunne udvikle mere personlig og målrettet reklame, siger DRRB s administrerende direktør Bjørn Karsholt. Dygtigere end kunderne Branchens kerneydelse - den kreative idé baseret på forbruger- og markedsforståelse - vil der ikke blive ændret på: Bureauerne kender markedets behov og ønsker. Dermed vil kunderne med fordel kunne inddrage bureauerne som rådgivere, allerede inden de beslutter sig for at udvikle et nyt produkt. Kombinationen af kandidater til mediestrategiudvikling samt designuddannede og digitale grafiske medarbejdere til den kreative idéudvikling er bureauernes stærke side. Vi skal altid være dygtigere end vore kunder på både markedsforståelse, teknologi og lovgivning. Kunderne kunne sagtens trække mere på disse kompetencer, end de allerede gør. Kunne virksomhederne ikke vælge at oprette et bureau inhouse? Jo, men dem, der hidtil har valgt den mulighed, er som regel på et senere tidspunkt vendt tilbage til et bureau igen, fordi det altid kan gøre det mere effektivt. Heller ikke globaliseringen skræmmer DRRB: De fem største netværk i verden ud- fører 50 procent af alle reklame- og relationsopgaver i Danmark. Bureauerne følger naturligt med deres kunder i det omfang, kunderne arbejder internationalt. Der kræves som regel ofte lokal involvering til at ramme den rigtige version, og det gælder også, når udenlandske virksomheder skal have udført markedsføring i Danmark. Derimod outsources en række produktionstekniske dele af opgaverne til lavtlønslande. Klar 2-strenget strategi for fremtiden Mona Juul, formand for DRRB og medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse, kan som administrerende direktør for envision A/S bekræfte de beskrevne tendenser. Blandt andet skal bureauet i gang med en kampagne for undervisningsministeriet med det formål at mindske elevernes fravær på folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og flere videregående uddannelser: I Fraværskampagnen vil mobilen helt sikkert komme til at spille en central rolle. Men det interessante er ikke længere kun, hvilket medie vi bruger for at nå målgruppen. Tidspunktet og hvor målgruppen befinder sig, vil få større og større betydning. Forbrugerne er modtagelige for forskellige påvirkninger, alt efter om de går i skole, er til koncert, ser en fodboldkamp eller sidder hjemme foran fjernsynet, siger hun. VÆKST Bjørn Karsholt: Kunderne kunne sagtens trække mere på bureauernes kompetencer, end de allerede gør. Mona Juul kan også mærke, at flere af de traditionelle medier bløder: Men det betyder på ingen måde, at vi står over for en total udskiftning af de medier, som kunderne hidtil har haft succes med. Eksempelvis læser danskerne jo fortsat masser af tilbudsaviser. Men de danske bureauer skal forholde sig til en langt stærkere konkurrence også på dette område. envision har af samme årsag fornylig besluttet at outsource en forholdsmæssig stor del af de mere ressource- og produktionstunge grafiske opgaver til en virksomhed i Vietnam, som bureauet ejer halvdelen af. Det indebærer en væsentlig mindre medarbejderstab i Danmark, der så til gengæld kan se frem til vækst i opgaver baseret på viden og strategi: Gennem længere tid har vi forberedt os på de ændrede markedskrav - og har en klar 2-strenget strategi for vores fremtid. Vi vil fortsat udarbejde tilbudsaviser, baseret på meget effektive systemer og processer - og så vil vi indtage en ledende rolle i reklamebranchen, når det gælder strategisk kreativitet - primært inden for kæder og fødevarer, fortæller Mona Juul. Mona Juul: Det interessante er ikke længere kun, hvilket medie vi bruger for at nå målgruppen. Over temaet VÆKST bringer Dansk Erhvervsavis interviews med en række repræsentanter for brancheforeninger og medlemsvirksomheder. Følgende brancher har tidligere været præsenteret: IT-Branchen - Nr. 8, maj FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel - Nr. 6, april Vikarbureauernes Brancheforening - Nr. 5, 30. marts - 1. april Danske Speditører - Nr. 4, marts Dansk Transport og Logistik - Nr. 3, marts De Samvirkende Købmænd - Nr. 2, februar Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt Dansk Revisorforening - Nr. 1, februar DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.