Handleplan for klimatilpasning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan 2011-2015 for klimatilpasning"

Transkript

1 Handleplan for klimatilpasning Ringkøbing-Skjern Kommune 19. juni 2012

2 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 0. Sammenfatning Indledning Baggrund Handleplan Aktiviteter prioriteret i handleplan Aktiviteter kommunen allerede har igangsat Aktiviteter der pt. ikke er prioriteret Økonomi...26 Dataark 1. Lem...28 Dataark 2. Vorgod Å / Abild Å...31 Dataark 3. Ringkøbing den sydlige og vestlige del...34 Dataark 4. Vedersø Klit...37 Bilag 1. Kort over geografiske områder med identificeret problemer med eller risiko for oversvømmelser...40 Bilag 2. Kort over potentielle risikoområder for oversvømmelse...41 Bilag 3 Tværgående politik for klimatilpasning i Ringkøbing-Skjern Kommune...44 Bilag 4. Organisering af arbejdet med klimatilpasning i Ringkøbing-Skjern Kommune...46 Bilag 5. Metode anvendt til risikovurdering af oversvømmelser...47

3 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 0. Sammenfatning Denne handleplan for klimatilpasning er en konkretisering af kommunens tværgående politik for klimatilpasning. Fokus er på vand i denne første handleplan, og de problemstillinger der kan resultere i oversvømmelse. Årsagen er, at disse problemstillinger er dem, der tidligt vil optræde i forbindelse med klimaændringerne, og de er allerede observeret i et vist omfang. Samtidig har disse problemstillinger potentielt store økonomiske omkostninger og løsningsmulighederne har en lang levetid. Handleplanen er klar nu, selv om der endnu er næsten to år til de skal være udarbejdet. Den rummer langtidsprognoser 50 år ud i fremtiden, og en konkret plan for 2011 til Handleplanen skal herefter revideres hvert fjerde år. Med handleplanen er kommunen på forkant med de problemer, som de øgede vandmængder kan give i fremtiden og skal gerne være med til at give ro om både by og land. Der er megen snak om klimaforandringer i disse år. Forsikringsselskaberne har fokus på det, og med handleplanen peger Ringkøbing-Skjern Kommune på, hvor der kan ske oversvømmelser hen over de næste 50 år. Den øgede vandmængde kan være kommunens eller de enkelte lodsejeres problem. Handleplanen viser blot på et kort, hvor vandet kan blive et problem i fremtiden. Det er i første omgang de stigende mængder regnvand, der kan give problemer for kloaksystemerne, vejene og markerne. Først længere ud i fremtiden vil stigende vandstande i havene kunne forårsage problemer her i kommunen. 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi overfor ændringerne i klimaet hviler på to ben: 1. Tilpasse og forebygge konsekvenserne af et ændret klima gennem kommunens tværgående politik for klimatilpasning 2. Reducere CO 2 -udledning gennem kommunens Energi2020-strategi

4 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 Tilpasse og forebygge konsekvenserne af et ændret klima Nationalt I marts 2008 har regeringen fremlagt en strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark 1. Regeringens klimatilpasningsstrategi lægger vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende, hvorved myndigheder, virksomheder og privatpersoner på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide indenfor de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. Kommunalt KL har i april 2009 fremlagt et klimaudspil 2, der sætter fokus på, hvordan kommuner og stat skal løse klimaforandringernes udfordringer. I forhold til tilpasning til klimaændringer lægges der i udspillet vægt på, at kommunerne skal: Arbejde med sammenhængende vandplanlægning med brug af både nedsivning på egen grund, kunstige søer, vådområder og separerede kloakker til at reducere konsekvenserne af de stigende vandmængder i byerne og på landet. Håndtere de ændrede risici forbundet med jordforurening, som klimaændringerne fører med sig i forhold til vandforsyningen og ved ændring af anvendelsen af arealer fra industri til boliger. Bidrage til at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter og skabe opbakning til disse, hvis der findes en finansieringsløsning. Sikre at deres redningsberedskab i fremtiden, i højere grad end i dag, kan spille sammen på tværs af kommunegrænsen og med staten. Klimasikre det kommunale vejnet. Tage højde for et ændret klima i planlægning af nye boligområder mv. Bruge kommune- og lokalplaner til at understøtte klimasikringen. Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune har i maj 2011 vedtaget en tværgående politik for klimatilpasning til håndtering af de klimaændringer vi fremover vil opleve (se bilag 3). Klimatilpasningspolitikkens vision er, at vi vil være en kommune som er sikret mod konsekvenserne af klimaændringerne og inddrager klimaændringerne i innovative løsninger for udviklingen i land og by. Målsætningen er, at klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med al konkret planlægning og inddrages i projektløsningen vandsystemerne i det åbne land tilpasses, så afstrømning og oversvømmelse, som følge af ændringer i nedbørsmønstret og havstandsstigninger, kan håndteres 1 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts 2008, Regeringen 2 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op og Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles, april 2009, KL

5 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 4 en klimasikret byudvikling understøttes ved at fastlægge rammerne for håndtering af overfladevand eksisterende infrastruktur, anlæg og bygninger bliver sikret imod konsekvenserne af klimaændringerne Klimatilpasningspolitikken er udarbejdet efter et temamøde om klimatilpasning, som Ringkøbing-Skjern Kommunes Byråd holdt i september Denne handleplan for klimatilpasning er en konkretisering af kommunens tværgående politik for klimatilpasning. Fokus er på vand i denne første handleplan, og de problemstillinger der kan resultere i oversvømmelse. Årsagen er, at disse problemstillinger er dem, der tidligt vil optræde i forbindelse med klimaændringerne, og de er allerede observeret i et vist omfang. Samtidig har disse problemstillinger potentielt store økonomiske omkostninger og løsningsmulighederne har en lang levetid. Handleplanen skal ses som den første i en lang række, og vil blive revideret hvert 4. år, typisk som oplæg til kommuneplanrevisionen. Der kan dog også foretages årlige justeringer af klimahandleplanen. Udarbejdelsen af handleplanen for klimatilpasning er baseret på resultaterne af to interne workshopper, som kommunen har afholdt for driftsfolk og administrative medarbejdere fra de tekniske fagområder. Den første workshop havde, foruden en introduktion til hvilke klimaændringer der forventes og hvilke konsekvenser de giver, fokus på gruppearbejde indenfor hvert fagområde, med identificering af hvor der er problemer i dag og hvad der mangler af viden, redskaber mv. for at kunne håndtere en indsats overfor klimaændringerne. Den anden workshop havde, med udgangspunkt i de geografiske områder der blev identificeret på den første workshop, fokus på gruppearbejde på tværs af fagområderne med drøftelse af hvordan problemerne for 4 udvalgte geografiske områder løses, hvordan det skal gribes an og hvad første skridt skal være. Arbejdet med at tilpasse Ringkøbing-Skjern Kommune til klimaændringerne er forankret i den kommunale organisation, og der er etableret en tværfaglig klimaarbejdsgruppe, som har en koordinerende funktion fagområderne imellem (herunder udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning). Klimaarbejdsgruppen består af medarbejdere fra de tekniske fagområder og Ringkøbing-Skjern Forsyning.

6 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 5 Reducere CO 2 -udledning Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi inden år Det betyder, at vi selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport. Vejen til 100% selvforsyning med vedvarende energi skal ske via energibesparelser og omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til 100% vedvarende energi er forankret i Energirådet. Det består af erhvervs- og organisationsfolk samt politikere og embedsmænd fra kommunen. Derudover har kommunen etableret et Energisekretariat, som koordinerer arbejdet. Det består af medarbejdere, som kan trække på arbejdskraft fra andre dele af den kommunale organisation. Energisekretariatet har udarbejdet en strategi- og handlingsplan for Energi2020, som behandles hvert fjerde år, det vil sige i begyndelsen af hver ny valgperiode. Energi2020 er således Ringkøbing-Skjern Kommunes indsats i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser, og dermed reducere bidraget til en global opvarmning og omfanget af de deraf afledte ændringerne i klimaet. Yderligere oplysninger om Energi2020 og klimatilpasningspolitikken kan findes på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: og

7 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 6 2. Baggrund Ændringerne i klimaet betyder, at vi i fremtiden får et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er (kilde: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren Til en mere specifik beskrivelse af omfanget af klimaændringerne er der både globalt og for Danmark regnet på forskellige klimascenarier. Klima- og Energiministeriet har udmeldt scenario A1B fra FN s klimapanel, som det scenario det anbefales at lægge til grund for beslutninger om klimatilpasning. Det er derudover Klima- og Energiministeriets anbefaling, at det er klimaændringerne de næste 50 år man forholder sig til, når man arbejder med tilpasning til klimaændringer. År 2050 A1B År 2100 A1B Temperatur: Årsmiddel + 0,8 o C + 2,2 o C Vinter + 1,0 o C + 3,3 o C Sommer + 0,4 o C + 1,2 o C Nedbør: Årsnedbør + 11% + 22% Vinter + 7% + 20% Sommer + 8% + 16% Maksimum døgnnedbør - - Vind: Middelvind + 1% + 4% Maksimal stormstyrke + 3% + 4% Hav: Stigning i havvand i alt 0,05-0,50 meter 0,1-1,2 meter Tabel over klimaændringer i Danmark frem til år 2050 og år 2100 ifølge klimascenario A1B (kilde: )

8 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 7 År 2050 A1B År 2100 A1B Frostvejr - 17 døgn - 45 døgn Vækstsæson + 21 døgn + 77 døgn Hedebølge + 2 døgn + 8 døgn Sommernætter + 4 % + 12% Antal døgn med mere + 7 døgn + 14 døgn end 10 mm nedbør 5-døgnsnedbør + 7 mm + 14 mm Middelintensitet, nedbør + 0,5 mm/døgn + 0,9 mm/døgn Kraftige hændelser, + 6% + 10% nedbør Tabel over ændringer i ekstremvejr i Danmark frem til år 2050 og år 2100 ifølge klimascenario A1B (kilde: ) Oversvømmelse som følge af ændringerne i klimaet forårsages ikke kun af vandstandsstigninger i hav og fjord; også den øgede nedbør kan forårsage oversvømmelser. En øget mængde nedbør betyder, at der dels er en større mængde vand der strømmer af via terræn i vandløb og andre overfladevandsystemer og dels at der sker en øget nedsivning i jorden med øget grundvandsdannelse som resultat. Dette bevirker, at der kan ske oversvømmelser ved vandløbstrækninger og arealer, hvor terrænet ligger lavt i forhold til grundvandsspejlet. Ringkøbing-Skjern Kommune Specifikt for Ringkøbing-Skjern Kommune gælder, at i forhold til oversvømmelse er det Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og afstrømning af overfladevand fra oplandet til Ringkøbing Fjord, der udgør den primære udfordring. I forhold til havvandsstigninger som følge af klimaændringer gælder, at Ringkøbing- Skjern Kommune sammen med de øvrige kystkommuner har en fællesaftale med Kystdirektoratet om kystbeskyttelse på Vestkysten. Kystdirektoratet har indtil videre meldt ud, at kysten kan beskyttes uden problemer også med de havvandsstigninger, som klimaændringerne giver. Ringkøbing Fjord afvandes via slusen i Hvide Sande. Det er Kystdirektoratet, der driver slusen, og der foreligger en politisk aftale om hvordan driften skal være. Slusen drives så vandstanden i fjorden holdes mellem 0 cm og 25 cm over havets overflade (kote +0, ,25 m DVR90). Det skal dog siges, at der med jævne mellemrum, især i vintermånederne, forekommer ekstremsituationer med forhøjet vandstand i den østlige del af fjorden, fordi vandet stuver op ved vandløbenes udløb til fjorden. Ekstremsituationerne forekommer når der er en kombination af en længere periode med høj havvandstand (så slusen ikke har kunne afvande fjorden), blæst fra vest og øget afstrømning fra oplandet til fjorden pga. sne smeltning eller kraftig nedbør. Kystdirektoratet har indtil videre meldt ud, at det nuværende fastsatte interval for vandstanden i fjorden på mellem 0 cm og 25 cm over havets overflade (kote +0,00 -

9 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 8 +0,25 m DVR90) vil være mulig at holde frem til ca. år 2030 under almindelige vejrforhold med det nuværende scenario for klimaændringerne. Der er derfor i denne handleplan taget udgangspunkt i, at den nuværende vandstand i Ringkøbing Fjord kan holdes under almindelige vejrforhold og at kysten kan beskyttes uden problemer.

10 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 9 3. Handleplan For denne 1. handleplan er det valgt at have fokus på de problemstillinger der optræder på kommunens tekniske fagområder, mens inddragelse af de øvrige fagområder, borgere og virksomheder først vil ske i de næste handleplaner. Formålet med handleplanen er: 1. Prioritere indsatsen i forhold til konsekvenserne i kommunen som følge af klimaændringerne 2. I kommunen at opnå praktisk viden om og værktøjer til hvordan problemstillinger som følge af klimaændringerne løses bedst muligt 3. Få implementeret i den daglige administration og drift hvordan problemstillinger som følge af klimaændringerne identificeres og håndteres Det er vigtigt at understrege, at gennemførelsen af handleplanen er en løbende proces, hvor administration og drift skal lære, få erfaringer og udvikle løsningerne undervejs. Handleplanen er dels et redskab til internt i kommunen at identificere og prioritere de problemstillinger, der opstår som følge af klimaændringerne, og dels til at orientere kommunens borgere om tiltag. Handleplanen tager udgangspunkt i løsning af konkrete og aktuelle problemstillinger i 4 geografiske områder i kommunen, for på den måde at gøre det enkelt at gå til, sikre handling og få brugbare resultater. De 4 geografiske områder er: 1. Lem 2. Vorgod Å / Abild Å 3. Ringkøbing den sydlige og vestlige del 4. Vedersø Klit Ansvaret for løsningen af problemstillingerne er lagt ud til de enkelte fagområder, idet det er forudsat, at der arbejdes tværfagligt indenfor hvert geografisk område. Derudover har kommunen en tværfaglig klimaarbejdsgruppe, der til enhver tid kan bidrage til at belyse de mere overordnede forhold for hele kommunen. Det kan blandt andet være at koordinere indsamling og ajourføring af fælles datagrundlag om f.eks. klima, fare for oversvømmelse og stigende vandstand (se bilag 4). Konklusionen som følge af arbejdet med denne første handleplan er, at der ikke lige nu er overhængende problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringerne.

11 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 0 Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning har forud for denne handleplan allerede igangsat en række aktiviteter til håndtering af konsekvenser som følge af klimaændringerne, der videreføres: Kortlægning af nedsivningspotentialet for regnvand og spildevand Separering af kloaksystemerne Håndtering af problemer med skyllerender på grusveje En tværgående LAR-arbejdsgruppe (Lokal Afledning af Regnvand) En tværgående klimaarbejdsgruppe Handleplanens opbygning Handleplanen består af 3 skemaer der giver oversigt over henholdsvis Problemstillinger der er prioriteret til løsning (afsnit 4) Aktiviteter der allerede er igangsat (afsnit 5), og Problemstillinger der er identificeret men ikke prioriteret til løsning i denne handleplan (afsnit 6) Problemstillingerne, der fremgår af skemaerne, er baseret på de geografiske områder i kommunen, som drift og administration i de tekniske fagområder har identificeret, som områder med problemer med eller risiko for oversvømmelse (se bilag 1). For hvert af de 4 geografiske områder, der er prioriteret mht. løsning af problemer som følge af klimaændringer, er der udarbejdet et dataark, som giver en nærmere beskrivelse af problemstillingerne. Derudover er der i bilag 2 et kort over potentielle risikoområder for oversvømmelse i kommunen, identificeret ved modellering. Kortet siger intet om hvor stor en oversvømmelse, der er tale om (så der kan være tale om centimeter eller meter), det peger kun på, hvor der potentielt kan være risiko for oversvømmelse pga. øget vandstand i havet og Ringkøbing Fjord, øget nedbør og højere grundvandsstand som følge af klimaændringerne. Der er således tale om områder, hvor man skal være særligt opmærksom på, at der med tiden kan komme problemer med oversvømmelse. Ringkøbing-Skjern Kommune har i politik for klimatilpasning (se bilag 3) fastlagt, at de potentielle risikoområder for oversvømmelse (bilag 2) ikke er områder, der opgives. Målet er, at det fortsat skal være muligt at gennemføre bygge- og anlægsprojekter med mere i disse risikoområder, når bare der redegøres for, hvordan der er taget højde for klimapåvirkningerne og hvilke foranstaltninger, der gennemføres for at håndtere dem.

12 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 1 Derudover fastlægger politik for klimatilpasning, at kommunen udarbejder retningslinier for, hvilke eksisterende infrastrukturer, anlæg og bygninger, som kommunens har ansvaret for at sikre imod konsekvenserne af klimaændringer, og hvilke det er den enkelte borgers ansvar at sikre. Kommunen yder også hjælp til selvhjælp til borgergrupper med aktuelle udfordringer som følge af klimaforandringerne.

13 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Aktiviteter prioriteret i handleplan Geografisk område (Prioriteret) 1. Lem 2. Vorgod Å /Abild Å Problemstilling (Prioriteret) 1.1 Kapaciteten i Nørby Bæk er for lille til vandføringen i bækken, hvilket forårsager oversvømmelse af omkringliggende landbrugsarealer og erhvervsområdet ved Smed Hansens Vej 1.2 Oversvømmelse af dele af erhvervsområdet i den sydlige del af byen pga. problemer med bortledning af regnvand 1.3 Vennervej oversvømmes pga. problemer med bortledning af regnvand 1.4 Kapaciteten i Vibkær Bæk er ikke stor nok ved ind- og udløb til byen hvilket kan forårsage oversvømmelse af omkringliggende landbrugsarealer og erhvervsområdet ved Industrivej 2.1 Oversvømmelse af vejbro på Abildgårdvej Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) indenfor 5 år indenfor 5 år indenfor 5 år Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejen generelt) (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejen generelt) ca kr./år (udgifter til skiltning/pumper og øget vedligehold af rabatten) Aktiviteter til løsning af problemstilling 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand og Forsyning. 2. Undersøge 3 løsningsalternativer for Nørby Bæk (afstrømningsforhold; grundvandsniveau; udbredelse i landskabet/landskabets konturer; opmåling af vandløbet i forhold til regulativet; økonomi; de eksisterende drænsystemers konstruktion herunder om nyt pumpelag skal etableres; behov for anlæg af diger til at sikre pumpelag). 3. Undersøge sammenhæng mellem vandløb og kloak, herunder videns- og dataindsamling. 4. Udarbejde idéskitse for Nørby Bæk. 5. Inddrage potentielt berørte lodsejere. 6. Kalkulation af det endelige projekt ved rådgiver. 7. Gennemføre projektet. Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Lodsejere, virksomheder, Miljø & Natur, Forsyning Grundejere, virksomheder, Forsyning Borgere, Forsyning 5-10 år 0,- kr. Lodsejere, virksomheder, Miljø & Natur, Forsyning indenfor 5 år ca kr./år (udgifter til 1. Nedsætte projektgruppe Borgere, grundejere, Berørte fagområder i kommunen Miljø & Natur,, Forsyning, Forsyning, Miljø & Natur, Forsyning, Miljø & Natur Miljø & Natur,, Forsyning, Miljø & Natur Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand / Jakob Bisgaard, Vej / Kjeld Christensen

14 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 3 Geografisk område (Prioriteret) Problemstilling (Prioriteret) v. Videbæk (grusvej), fordi underføringen ikke har tilstrækkelig kapacitet 2.2 Oversvømmelse af vejbro på St Ahlevej v. Vorgod-Barde (asfaltvej), fordi underføringen ikke har tilstrækkelig kapacitet. Som følge af oversvømmelserne er der erosion af vandløbsbrinken. Dette sætter brokonstruktionen under pres og der er risiko for at åen bryder igennem og går udenom broen. 2.3 Oversvømmelse af vejbro på Fiskerivej v. Egeris (asfaltvej), fordi broen ligger lavt og underføringen derfor ikke har tilstrækkelig kapacitet Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) indenfor 5 år indenfor 5 år Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling spærring af vej og pga. hurtigere nedbrydning af vejen) ca kr./år (udgifter til spærring af vej og pga. hurtigere nedbrydning af vejen og brokonstruktionen) ca kr./år (udgifter til spærring af vejen hver år og pga. hurtigere nedbrydning af broen) Aktiviteter til løsning af problemstilling bestående af, Vej, Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand og IT, GIS. 2. Udarbejde GIS-lag over samtlige vejbroer og underføringer på kommunale veje i forbindelse med å- systemet for Vorgod Å og Abild Å. 3. Kategorisere alle vejunderføringer og vejbroer på kommunale veje i forhold til hvorvidt terrænet omkring å-systemet for Vorgod Å og Abild Å er fladt eller kuperet samt vejens vejklasse efter trafikbelastningen (dataene håndteres i det udarbejdede GISlag fra punkt 2). 4. Undersøge vha. GISanalyse af terrænmodellen hvor der ved å-systemet for Vorgod Å og Abild Å potentielt kan forekomme oversvømmelser ved vejbroer og underføringer på de kommunale veje, samt den arealmæssige udbredelse af de potentielle oversvømmelser. 5. Identificere hvilke vejbroer og underføringer på kommunale veje der potentielt har problemer med oversvømmelse og erosion af brinker på baggrund af resultaterne fra punkt 2-4 (dataene håndteres i det udarbejdede GISlag fra punkt 2). 6. Undersøge Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter lodsejere, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef)

15 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 4 Geografisk område (Prioriteret) 3. Ringkøbing den sydlige og vestlige del Problemstilling (Prioriteret) 3.1 Der er udpeget et udviklingsområde ved Vonå, som er lavtliggende og har risiko for problemer med oversvømmelse Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling muligheden for og gevinsterne ved at bruge vejbroen ved St Ahlevej som stemmeværk i Vorgod Å og dermed forsinke vandstrømningen nedstrøms. Herunder undersøge og udpege hvilke andre vejbroer og underføringer på kommunale veje der potentielt kan bruges som stemmeværker i å- systemet for Vorgod Å og Abild Å. 7. Udarbejde generel strategi for at prioritere og gennemføre indsatsen overfor oversvømmelse af kommunale veje ved vandløb og tilsyn med vejenes tilstand. indenfor 5 år 0,- kr. 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Forsyning,, Plan og projektleder for KRAFT. 2. Identificere, tilvejebringe og bearbejde nødvendigt klimadatagrundlag til at udarbejde kommuneog lokalplan. 3. Tjekke den nuværende organisering af samarbejdet med øvrige fagområder ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner for evt. muligheder for optimering. 4. Undersøge hvordan vand kan tænkes ind i KRAFT og det øvrige udviklingsområde (inkl. LAR) som forarbejde til eller som led i lokalplanlægningen. Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter KRAFT, pumpeog landvindingslag, grundejere, lodsejere, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Plan, Forsyning,, Miljø & Natur Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning / Mogens Pedersen

16 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 5 Geografisk område (Prioriteret) Vedersø Klit Problemstilling (Prioriteret) 3.2 Kapaciteten i Skelbæk er ikke stor nok ved ind- og udløb til byen hvilket kan forårsager oversvømmelse af området ved Byskellet 4.1 Lavtliggende sommerhusområde med nedsivning af spildevand og bortledning af regnvand via grøfter. Giver problemer i forhold til nedsivningsog vandføringskapaciteten Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling 5. Få afklaret rollefordeling for drift og vedligehold af LAR løsninger (vidensopbygning). 6. Få afklaret kommunale retningslinier for hvilke generelle krav der stilles til projekter i områder med pumpelag eller oversvømmelsesrisikoområder (vidensopbygning) 5-10 år 0,- kr. 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Forsyning,. 2. Undersøge løsningsalternativer (afstrømningsforhold; grundvandsniveau; udbredelse i landskabet/landskabets konturer; opmåling af vandløbet i forhold til regulativet; økonomi). Kan med fordel gennemføres som en forudgående analyse til at der i år 2012 skal fjernes overløbsbygværker ved Nørredige. 3. Udarbejde idéskitse for løsningsprojekt. 4. Inddrage potentielt berørte lods- og grundejere. indenfor 5 år 0,- kr. 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand og Forsyning. 2. Undersøge løsningsalternativer for Vedersø Klit. 3. Indsamle data (grundvandsniveau; afstrømningsforhold; de eksisterende Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Grundejere, virksomheder, Banedanmark, Miljø & Natur, (vejmyndighed + kommunale ejendomme), Forsyning Grundejere, Forsyning, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Miljø & Natur,, Forsyning Forsyning, Miljø & Natur Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand / Jakob Bisgaard Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand / Jakob Bisgaard

17 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 6 Geografisk område (Prioriteret) Problemstilling (Prioriteret) Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling grøfters/drænsystemers konstruktion og effektivitet; økonomi; nedsivningspotentiale for regn- og spildevand). 4. Udarbejde idéskitse for Vedersø Klit. 5. Inddrage i næste spildevandsplan. Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Berørte fagområder i kommunen Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef)

18 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 7

19 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Aktiviteter kommunen allerede har igangsat Aktivitet Målgruppe / Interessenter Berørte fagområder i kommunen Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Kortlægning af nedsivningspotentialet for regnvand og spildevand i hele kommunen Forsyning, Miljø & Natur, Plan Forsyning, Miljø & Natur Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand/Hans Andresen Schmidt Omkloakering af fælles systemer til separat kloak Løbende etablering af asfaltrender i vejrabatter, hvor der er problemer med skyllerender på kommunale grusveje Tværgående arbejdsgruppe til implementering af LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) til håndtering af regnvand Tværgående klimaarbejdsgruppe til koordinering af klimatilpasningsindsatsen fagområderne imellem Borgere, grundejere, Forsyning, Miljø & Natur Forsyning Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand/Hans Andresen Schmidt Borgere, Miljø & Natur, Miljø & Natur,, Vej / Kjeld Christensen Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning / Niels Peter Lauridsen Miljø & Natur / Jakob Bisgaard

20 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 9

21 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Aktiviteter der pt. ikke er prioriteret Geografisk område Hvide Sande Kloster Ringkøbing den nordlige og østlige del Skjern og Tarm Problemstilling Oversvømmelse af havnen Høj grundvandstand giver problemer i forhold til bortledning af regnvand Fejludført kloak, som giver problemer med bortledning af regnvand Problemer med kapaciteten til bortledning af regnvand på Frederiksberg idet der er sivedræn i stedet for en kloakledning til regnvand Muligvis vandproblemer ved kommuneplanrammeog perspektiveringsområde i Ringkøbing nord Muligvis vandproblemer ved kommuneplanrammeområde i Ringkøbing Syd Lønborgvej mellem Skjern og Tarm har forringet bæreevne pga. høj grundvandsstand Kirkeåen i Skjern giver lejlighedsvis oversvømmelse i midtbyområdet, inkl. et ældrecenter Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling indenfor 5 år Analysearbejde af omfang, hyppighed og årsag Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Grundejere, Fiskere, Havnen, Kystdirektoratet, Beredskab indenfor 5 år Borgere, grundejere, Forsyning, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, Forsyning, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, Forsyning Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) indenfor 5 år indenfor 5 år 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, pumpe- og indvindingslag, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur ca kr./år (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) Detailstudie af sammenhæng mellem vandløb og kloak, herunder videns- og dataindsamling Fjerne styrt nedstrøms Borgere, Miljø & Natur Borgere, grundejere, institutioner, Forsyning, Beredskab,, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Forsyning, Beredskab Forsyning,, Miljø & Natur Forsyning,, Miljø & Natur, Forsyning Plan, Forsyning,, Miljø & Natur Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Miljø & Natur Forsyning, Miljø & Natur, Beredskab, Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Miljø & Natur Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand

22 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 1 Geografisk område Videbæk Problemstilling Kapaciteten i Tarm Bybæk er ikke stor nok ved ind- og udløb til byen hvilket kan forårsage oversvømmelse af kommende boligområder udlagt i kommuneplanen Skjern Å problematikken. Vandføringen og vandstanden i åen er afhængig af overfladeafstrømningen i hele oplandet til Skjern Å, der er større end kommunens udstrækning Der er et område i det vestlige Skjern, som er interessant i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Området er lavtliggende, tæt på Skjern Å og udpeget som potentielt vådområde Der er et område i det nordlige Tarm, som er interessant i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Området er et delvist lavtliggende område, tæt på Skjern Å og udpeget som potentielt vådområde Afløbet fra Anlægssøen er ikke stort nok og søen løber derfor over sine bredder og har forårsaget oversvømmelse af anlægget, Svanevej og boligområde syd for Vand på Bakkevej v. Herborg i viadukten under banen Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Opbygge værkstøjskasse 5-10 år 0,- kr. Detailstudie af sammenhæng mellem vandløb og kloak, herunder videns- og dataindsamling Opbygge værkstøjskasse 5-10 år 0,- kr. Samarbejde med nabokommuner om håndtering af regnvand og overfladeafstrømning i oplandet til Skjern Å Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Lodsejere, grundejere, Beredskab, Forsyning, Miljø & Natur Nabokommuner, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, pumpe- og indvindingslag, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, pumpe- og indvindingslag, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, Miljø & Natur, Beredskab, Forsyning indenfor 5 år Borgere, Beredskab Berørte fagområder i kommunen Forsyning, Beredskab, Miljø & Natur Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Plan,, Miljø & Natur, Forsyning Plan,, Forsyning, Miljø & Natur Miljø & Natur, Beredskab,, Forsyning, Beredskab Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Miljø & Natur

23 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 2 Geografisk område Herborg Bæk Hover Å Nr. Nygårde Grøft Randbæk Problemstilling Oversvømmelse af dele af boligområder ved Sandbæk pga. problemer med bortledning af regnvand Der er udpeget et kommuneplanrammeog perspektiveringsområde i det sydlige Videbæk, hvor der muligvis er vandproblemer Oversvømmelse ved rørunderføringer under Vadvej v. Herborg, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Oversvømmelse ved rørunderføringer under Hovervej v. Hover, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Vandløbet bremses under vejbro på Voldbjergvej v. Hee Udslip af fisk fra Bratbjerg Dambrug v. No i forbindelse med høj vandføring i Hover Å Oversvømmelse ved rørunderføringer under Bjerregårdvej v. Stadil, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Oversvømmelse ved Højmosevej v. Spjald Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter 5-10 år 0,- kr. Grundejere, Beredskab, Miljø & Natur, Forsyning Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, Plan, Forsyning, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur 5-10 år 0,- kr. Dambrug, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø Berørte fagområder i kommunen Forsyning,, Beredskab, Miljø & Natur Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Forsyning Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Miljø & Natur

24 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 3 Geografisk område Tarm Møllebæk Tim Å Bækdalvej v. Vorgod-Barde Gejlvej v. Torsted Grønbjergvej v. Torsted Gåsdalvej v. Borris/Troldhede Kodbølvej v. Borris Nørbæk v. Røgind Problemstilling Oversvømmelse ved rørunderføringer under Østergårdevej v. Lyne, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Oversvømmelser ved rørunderføring under Gammelbyvej v. Torsted, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Vand på vejbanen kan ikke løbe væk Lokal oversvømmelse ved rørunderføring, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Lokal oversvømmelse ved rørunderføring, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Vand på kørebanen (aquaplanning). Vejen er en hulvej, dvs. vejbanen ligger lavere end det omkringliggende terræn Vejen har været lukket pga. vand på vejen. Underføring er bevidst konstrueret som 3 rør i stedet for en bro, så vandet fra Skjern Å ved meget regn vil løbe over vejen i stedet for under Dannelse af skyllerende på vejen (grusvej), der Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter & Natur, Forsyning indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, Miljø & Natur, Beredskab indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, (udgifter pga. hurtigere Miljø & Natur, nedbrydning af Beredskab vejen) indenfor 5 år Borgere, Miljø & Natur, Beredskab indenfor 5 år Borgere, Berørte fagområder i kommunen, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Miljø & Natur, Beredskab, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur Identificeret af (fagområde)

25 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 4 Geografisk område Ragedal / Ejstrupvej v. Astrup Sandagervej v. Dejbjerg Stenbjergvej i Lønborg Søndervig Landevej / Klostervej v. Kloster Tarmvej ved Lønborg Tim Kirkevej v. Tim Vesterhavsvej v. Vedersø Videbækvej v. Videbæk Holmsland Klit Problemstilling Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter løber i Nymølle- Miljø & Natur Gammelmølle Bæk Vand på vejbanen indenfor 5 år Borgere, Beredskab Dannelse af indenfor 5 år Borgere, skyllerender på vejen (vejmyndighed) (grusvej) Vand på vejbanen indenfor 5 år Borgere, Forsyning, Beredskab Vand i cykelsti tunnel under Søndervig Landevej Vand på sti mellem Lønborg og Vostrup Vand på kørebanen (aquaplanning). Vejen er en hulvej, dvs. vejbanen ligger lavere end det omkringliggende terræn Vand på kørebanen (aquaplanning). Vejen er en hulvej, dvs. vejbanen ligger lavere end det omkringliggende terræn Opstuvning af vand i vejgrøft, kan ikke løbe væk Afvanding af flere sommerhusgrunde på klitvejen sker via vejgrøft. Dette kræver øget opgravning end påkrævet i forhold til vejdrift Stigende grundvand i sommerhusområde med nedsivning af spildevand. Giver problemer i forhold til nedsivningskapaciteten indenfor 5 år Borgere, Beredskab indenfor 5 år Borgere, Forsyning, Beredskab indenfor 5 år indenfor 5 år indenfor 5 år indenfor 5 år (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) (udgifter pga. øget drift) Borgere, Miljø & Natur, Beredskab Borgere, Miljø & Natur, Beredskab Grundejere, lodsejere, Miljø & Natur Grundejere, Forsyning, Miljø & Natur år 0,- kr. Grundejere, Miljø & Natur, Forsyning Berørte fagområder i kommunen, Beredskab, Beredskab, Beredskab, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Forsyning, Miljø & Natur Forsyning, Miljø & Natur Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand

26 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 5 Geografisk område Ringkøbing Fjord Kommunen generelt Problemstilling Saltvandsindtrængning i grundvandet pga. øget havvandstand. Kan give problemer i forhold til indvinding af grundvand Sti syd for Skaven strand skylles ind pga. storm og is Kysten skyller bort på Fjordstien i Ringkøbing pga. storm og is Stigende grundvand på den østlige side af fjorden. Kan give problemer med nedsivning af regnvand og spildevand og med generel bortledning af regnvand i vandløb Øget vandstand i Ringkøbing Fjord som følge af øget havvandsstand. Kan give problemer med oversvømmelse Område øst for Bork Havn som er et muligt kommuneplanrammeog perspektiveringsområde. Der er muligvis risiko for vandproblemer ved stigende grundvand og stigende vandstand i Ringkøbing Fjord Vejvandsproblematik de generelle problemer med at kunne bortlede vejvand fra vejene Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling år 0,- kr. Vidensindsamling om betydningen af saltvandsindtrængning i forhold til grundvand og indvinding indenfor 5 år indenfor 5 år (udgifter til genopbygning) (udgifter til genopbygning) Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Vandværker, borgere, Miljø & Natur, Forsyning Borgere, Kystdirektoratet,, Beredskab Borgere, Kystdirektoratet,, Beredskab år 0,- kr. Grundejere, lodsejere, Forsyning, Miljø & Natur, Plan år 0,- kr. Grundejere, lodsejere, Kystdirektoratet, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Beredskab Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) 0,- kr. Grundejere, lodsejere, Kystdirektoratet, Forsyning, Plan,, Miljø & Natur år 0,- kr. Måske etablering af flere grøfter/kanaler for at gemme vandet indtil det kan bortledes Borgere, Miljø & Natur, Forsyning, Beredskab Berørte fagområder i kommunen Miljø & Natur, Forsyning, Beredskab, Beredskab Forsyning, Miljø & Natur, Plan Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Beredskab Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Miljø & Natur, Forsyning, Beredskab Identificeret af (fagområde) Miljø & Natur Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning

27 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Økonomi Som udgangspunkt vil udgifterne til gennemførelse af løsningsaktiviteterne for de problemstillinger der er prioriteret i handleplan (se afsnit 4) blive afholdt indenfor de eksisterende budgetter for de involverede fagområder. Det vil sige, at der ikke afsættes separate midler til klimatilpasning på kommunens budget. Aktiviteterne til klimatilpasning skal prioriteres på lige fod med de øvrige opgaver indenfor de enkelte fagområder, herunder i forhold til de økonomiske driftsudgifter fagområderne har pt. som følge af problemstillingerne der er prioriteret i handleplanen

28 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 7

29 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 8 Dataark 1. Lem Kort over Lem. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og drift har identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er problemer der er aktuelle indenfor 5 år, orange skravering er aktuelle om 5-10 år og blå skravering er aktuelle om år. Der er problemer med bortledning af regnvand fra erhvervsområdet i den sydlige del af Lem når der har været længere perioder med regn og der er en generel høj overfaldeafstrømning. Problemerne med bortledning af regnvand resulterer i oversvømmelse af dele af erhvervsområdet, Vennervej og langs Nørby Bæk, som fører til afledte problemer bl.a. i form af øget vedligeholdelsesudgifter til vejene pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejene generelt. Oversvømmelserne optræder hvert år. Problemet kan bl.a. henføres til, at arealerne afvandes til Ringkøbing Fjord via Nørby Bæk, hvor kapaciteten er for lille til vandføringen. D A T A A R K

30 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 9 Derudover er der i Lem midtby ikke tilstrækkelig vandføringskapacitet i Vibkær Bæk ved indog udløb til byen, hvilket fremadrettet kan forårsage oversvømmelse af landbrugsarealer, beskyttet natur og erhvervsområder. Oversvømmelserne vurderes at være en 50 års hændelse. Vibkær Bæk er en del af samme å-system som Nørby Bæk. Det har ikke været muligt at estimere de økonomiske udgifter, som kommunen pt. har til øget vedligeholdelse af vejene mv. i erhvervsområdet i den sydlige del af byen, som følge af oversvømmelserne. Der foreligger således kun et estimat for de økonomiske udgifter, som kommunen pt. har på grund af oversvømmelsen af Vennervej og problemstillingen omkring Vibkær Bæk, hvilket beløber sig til ca kr./år. Hertil kommer udgifter som grundejere, lodsejere og virksomheder eventuelt har som følge af skader forårsaget af oversvømmelserne. Risikovurdering Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de identificerede oversvømmelser udgør ved Lem. Risikovurderingen er et udtryk for hvor stort behovet er for forebyggelse, og er udtrykt i form af et risikoindeks. Risikoindekset er defineret som et sandsynlighedsindeks (hvor tit optræder oversvømmelsen) gange et sårbarhedsindeks (hvad oversvømmes). Risikoindekset er anvendt til at prioritere de geografiske områder i tabellen i afsnit 2 indbyrdes. Den metode der er anvendt til risikovurderingen er beskrevet i bilag 5. I nedenstående tabel fremgår de fastsatte sandsynligheds- og sårbarhedsindekser samt det resulterende risikoindeks for Lem. Sandsynlighedsindeks Sårbarhedsindeks Risikoindeks (høj = 3, mellem = 2, lav = 1) (høj > 25, mellem = 10-25, (høj > 50, mellem = 20-50, lav = 0-10) lav = 0-20) Nørby Bæk Vennervej Erhvervsområde i den sydlige del af Lem Vibkær Bæk Samlet set for Lem D A T A A R K

31 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 0 Løsning af problemstillingerne I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for Nørby Bæk og Vibkær Bæk og deres oplande samt regnvandskloaksystemet. Dette gøres for at sikre en helhedsorienteret løsning og undgå at problemerne eventuelt blot flyttes til et andet sted. Finansieringen af de aktiviteter der igangsættes til at løse problemstillingerne skal som udgangspunkt fordeles mellem fagområderne Ringkøbing-Skjern Forsyning, og Miljø & Natur. Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning og Miljø & Natur der er de primære interessenter i forhold til løsning af problemstillingerne. Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand er derfor blevet tildelt ansvaret som initiativtager til løsning af problemstillingerne. D A T A A R K

32 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 1 Dataark 2. Vorgod Å / Abild Å Kort over Vorgod Å og Abild Å. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og drift har identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er problemer der er aktuelle indenfor 5 år Der er pt. identificeret 3 steder, hvor rørføringerne af de kommunale vandløb Vorgod Å og Abild Å under krydsende veje ikke har tilstrækkelig vandføringskapacitet når sneen smelter om foråret eller når der har været længere perioder med regn og der er en generel høj overfaldeafstrømning. D A T A A R K

33 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 2 Den manglende vandføringskapacitet resulterer i oversvømmelse af kommuneveje, beskyttet natur og landbrugsarealer som fører til afledte problemer bl.a. i form af øget vedligeholdelsesudgifter til vejene og vejbroerne pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejene generelt samt erosion af vandløbsbrinkene omkring broerne. Oversvømmelserne optræder hvert år. For alle 3 steder gælder, at selve det at vejene bliver oversvømmet, og derfor afspærres, ikke umiddelbart er problematisk, fordi der er andre veje at benytte de pågældende steder. Det er estimeret, at de økonomiske udgifter som følge af oversvømmelserne pt. beløber sig til ca kr./år for kommunen i form af øget vedligeholdelse af vejene og afspærring af vejene. Hertil kommer udgifter som grundejere og lodsejere eventuelt har som følge af skader forårsaget af oversvømmelserne. Risikovurdering Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de observerede oversvømmelser udgør ved de krydsende veje på tværs af Vorgod Å og Abild Å. Risikovurderingen er et udtryk for hvor stort behovet er for forebyggelse, og er udtrykt i form af et risikoindeks. Risikoindekset er defineret som et sandsynlighedsindeks (hvor tit optræder oversvømmelsen) gange et sårbarhedsindeks (hvad oversvømmes). Risikoindekset er anvendt til at prioritere de geografiske områder i tabellen i afsnit 2 indbyrdes. Den metode der er anvendt til risikovurderingen er beskrevet i bilag 5. I nedenstående tabel fremgår de fastsatte sandsynligheds- og sårbarhedsindekser samt det resulterende risikoindeks for Vorgod Å / Abild Å. Sandsynlighedsindeks Sårbarhedsindeks Risikoindeks (høj = 3, mellem = 2, lav = 1) (høj > 25, mellem = 10-25, (høj > 50, mellem = 20-50, lav = 0-10) lav = 0-20) Abildgårdvej v. Videbæk St Ahlevej v. Vorgod-Barde Fiskerivej v. Egeris Samlet set for Vorgod Å / Abild Å Løsning af problemstillingerne I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for Vorgod Å og Abild Å og deres oplande. Dette gøres for at sikre en helhedsorienteret løsning og undgå D A T A A R K

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning - organisering

Klimatilpasning - organisering Erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Ivan Thesbjerg Huller i ozonlaget, global opvarmning, polerne smelter, havvandsstigninger, monsterregn Varmere, vildere, vådere!!! Det må vi vel også hellere gøre

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

KLIMATILPASNING AF THYBORØN ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget

Læs mere