Handleplan for klimatilpasning

Transkript

1 Handleplan for klimatilpasning Ringkøbing-Skjern Kommune 19. juni 2012

2 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 0. Sammenfatning Indledning Baggrund Handleplan Aktiviteter prioriteret i handleplan Aktiviteter kommunen allerede har igangsat Aktiviteter der pt. ikke er prioriteret Økonomi...26 Dataark 1. Lem...28 Dataark 2. Vorgod Å / Abild Å...31 Dataark 3. Ringkøbing den sydlige og vestlige del...34 Dataark 4. Vedersø Klit...37 Bilag 1. Kort over geografiske områder med identificeret problemer med eller risiko for oversvømmelser...40 Bilag 2. Kort over potentielle risikoområder for oversvømmelse...41 Bilag 3 Tværgående politik for klimatilpasning i Ringkøbing-Skjern Kommune...44 Bilag 4. Organisering af arbejdet med klimatilpasning i Ringkøbing-Skjern Kommune...46 Bilag 5. Metode anvendt til risikovurdering af oversvømmelser...47

3 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 0. Sammenfatning Denne handleplan for klimatilpasning er en konkretisering af kommunens tværgående politik for klimatilpasning. Fokus er på vand i denne første handleplan, og de problemstillinger der kan resultere i oversvømmelse. Årsagen er, at disse problemstillinger er dem, der tidligt vil optræde i forbindelse med klimaændringerne, og de er allerede observeret i et vist omfang. Samtidig har disse problemstillinger potentielt store økonomiske omkostninger og løsningsmulighederne har en lang levetid. Handleplanen er klar nu, selv om der endnu er næsten to år til de skal være udarbejdet. Den rummer langtidsprognoser 50 år ud i fremtiden, og en konkret plan for 2011 til Handleplanen skal herefter revideres hvert fjerde år. Med handleplanen er kommunen på forkant med de problemer, som de øgede vandmængder kan give i fremtiden og skal gerne være med til at give ro om både by og land. Der er megen snak om klimaforandringer i disse år. Forsikringsselskaberne har fokus på det, og med handleplanen peger Ringkøbing-Skjern Kommune på, hvor der kan ske oversvømmelser hen over de næste 50 år. Den øgede vandmængde kan være kommunens eller de enkelte lodsejeres problem. Handleplanen viser blot på et kort, hvor vandet kan blive et problem i fremtiden. Det er i første omgang de stigende mængder regnvand, der kan give problemer for kloaksystemerne, vejene og markerne. Først længere ud i fremtiden vil stigende vandstande i havene kunne forårsage problemer her i kommunen. 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi overfor ændringerne i klimaet hviler på to ben: 1. Tilpasse og forebygge konsekvenserne af et ændret klima gennem kommunens tværgående politik for klimatilpasning 2. Reducere CO 2 -udledning gennem kommunens Energi2020-strategi

4 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 Tilpasse og forebygge konsekvenserne af et ændret klima Nationalt I marts 2008 har regeringen fremlagt en strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark 1. Regeringens klimatilpasningsstrategi lægger vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende, hvorved myndigheder, virksomheder og privatpersoner på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide indenfor de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. Kommunalt KL har i april 2009 fremlagt et klimaudspil 2, der sætter fokus på, hvordan kommuner og stat skal løse klimaforandringernes udfordringer. I forhold til tilpasning til klimaændringer lægges der i udspillet vægt på, at kommunerne skal: Arbejde med sammenhængende vandplanlægning med brug af både nedsivning på egen grund, kunstige søer, vådområder og separerede kloakker til at reducere konsekvenserne af de stigende vandmængder i byerne og på landet. Håndtere de ændrede risici forbundet med jordforurening, som klimaændringerne fører med sig i forhold til vandforsyningen og ved ændring af anvendelsen af arealer fra industri til boliger. Bidrage til at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter og skabe opbakning til disse, hvis der findes en finansieringsløsning. Sikre at deres redningsberedskab i fremtiden, i højere grad end i dag, kan spille sammen på tværs af kommunegrænsen og med staten. Klimasikre det kommunale vejnet. Tage højde for et ændret klima i planlægning af nye boligområder mv. Bruge kommune- og lokalplaner til at understøtte klimasikringen. Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune har i maj 2011 vedtaget en tværgående politik for klimatilpasning til håndtering af de klimaændringer vi fremover vil opleve (se bilag 3). Klimatilpasningspolitikkens vision er, at vi vil være en kommune som er sikret mod konsekvenserne af klimaændringerne og inddrager klimaændringerne i innovative løsninger for udviklingen i land og by. Målsætningen er, at klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med al konkret planlægning og inddrages i projektløsningen vandsystemerne i det åbne land tilpasses, så afstrømning og oversvømmelse, som følge af ændringer i nedbørsmønstret og havstandsstigninger, kan håndteres 1 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts 2008, Regeringen 2 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op og Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles, april 2009, KL

5 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 4 en klimasikret byudvikling understøttes ved at fastlægge rammerne for håndtering af overfladevand eksisterende infrastruktur, anlæg og bygninger bliver sikret imod konsekvenserne af klimaændringerne Klimatilpasningspolitikken er udarbejdet efter et temamøde om klimatilpasning, som Ringkøbing-Skjern Kommunes Byråd holdt i september Denne handleplan for klimatilpasning er en konkretisering af kommunens tværgående politik for klimatilpasning. Fokus er på vand i denne første handleplan, og de problemstillinger der kan resultere i oversvømmelse. Årsagen er, at disse problemstillinger er dem, der tidligt vil optræde i forbindelse med klimaændringerne, og de er allerede observeret i et vist omfang. Samtidig har disse problemstillinger potentielt store økonomiske omkostninger og løsningsmulighederne har en lang levetid. Handleplanen skal ses som den første i en lang række, og vil blive revideret hvert 4. år, typisk som oplæg til kommuneplanrevisionen. Der kan dog også foretages årlige justeringer af klimahandleplanen. Udarbejdelsen af handleplanen for klimatilpasning er baseret på resultaterne af to interne workshopper, som kommunen har afholdt for driftsfolk og administrative medarbejdere fra de tekniske fagområder. Den første workshop havde, foruden en introduktion til hvilke klimaændringer der forventes og hvilke konsekvenser de giver, fokus på gruppearbejde indenfor hvert fagområde, med identificering af hvor der er problemer i dag og hvad der mangler af viden, redskaber mv. for at kunne håndtere en indsats overfor klimaændringerne. Den anden workshop havde, med udgangspunkt i de geografiske områder der blev identificeret på den første workshop, fokus på gruppearbejde på tværs af fagområderne med drøftelse af hvordan problemerne for 4 udvalgte geografiske områder løses, hvordan det skal gribes an og hvad første skridt skal være. Arbejdet med at tilpasse Ringkøbing-Skjern Kommune til klimaændringerne er forankret i den kommunale organisation, og der er etableret en tværfaglig klimaarbejdsgruppe, som har en koordinerende funktion fagområderne imellem (herunder udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning). Klimaarbejdsgruppen består af medarbejdere fra de tekniske fagområder og Ringkøbing-Skjern Forsyning.

6 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 5 Reducere CO 2 -udledning Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi inden år Det betyder, at vi selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport. Vejen til 100% selvforsyning med vedvarende energi skal ske via energibesparelser og omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til 100% vedvarende energi er forankret i Energirådet. Det består af erhvervs- og organisationsfolk samt politikere og embedsmænd fra kommunen. Derudover har kommunen etableret et Energisekretariat, som koordinerer arbejdet. Det består af medarbejdere, som kan trække på arbejdskraft fra andre dele af den kommunale organisation. Energisekretariatet har udarbejdet en strategi- og handlingsplan for Energi2020, som behandles hvert fjerde år, det vil sige i begyndelsen af hver ny valgperiode. Energi2020 er således Ringkøbing-Skjern Kommunes indsats i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser, og dermed reducere bidraget til en global opvarmning og omfanget af de deraf afledte ændringerne i klimaet. Yderligere oplysninger om Energi2020 og klimatilpasningspolitikken kan findes på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: og

7 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 6 2. Baggrund Ændringerne i klimaet betyder, at vi i fremtiden får et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er (kilde: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren Til en mere specifik beskrivelse af omfanget af klimaændringerne er der både globalt og for Danmark regnet på forskellige klimascenarier. Klima- og Energiministeriet har udmeldt scenario A1B fra FN s klimapanel, som det scenario det anbefales at lægge til grund for beslutninger om klimatilpasning. Det er derudover Klima- og Energiministeriets anbefaling, at det er klimaændringerne de næste 50 år man forholder sig til, når man arbejder med tilpasning til klimaændringer. År 2050 A1B År 2100 A1B Temperatur: Årsmiddel + 0,8 o C + 2,2 o C Vinter + 1,0 o C + 3,3 o C Sommer + 0,4 o C + 1,2 o C Nedbør: Årsnedbør + 11% + 22% Vinter + 7% + 20% Sommer + 8% + 16% Maksimum døgnnedbør - - Vind: Middelvind + 1% + 4% Maksimal stormstyrke + 3% + 4% Hav: Stigning i havvand i alt 0,05-0,50 meter 0,1-1,2 meter Tabel over klimaændringer i Danmark frem til år 2050 og år 2100 ifølge klimascenario A1B (kilde: )

8 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 7 År 2050 A1B År 2100 A1B Frostvejr - 17 døgn - 45 døgn Vækstsæson + 21 døgn + 77 døgn Hedebølge + 2 døgn + 8 døgn Sommernætter + 4 % + 12% Antal døgn med mere + 7 døgn + 14 døgn end 10 mm nedbør 5-døgnsnedbør + 7 mm + 14 mm Middelintensitet, nedbør + 0,5 mm/døgn + 0,9 mm/døgn Kraftige hændelser, + 6% + 10% nedbør Tabel over ændringer i ekstremvejr i Danmark frem til år 2050 og år 2100 ifølge klimascenario A1B (kilde: ) Oversvømmelse som følge af ændringerne i klimaet forårsages ikke kun af vandstandsstigninger i hav og fjord; også den øgede nedbør kan forårsage oversvømmelser. En øget mængde nedbør betyder, at der dels er en større mængde vand der strømmer af via terræn i vandløb og andre overfladevandsystemer og dels at der sker en øget nedsivning i jorden med øget grundvandsdannelse som resultat. Dette bevirker, at der kan ske oversvømmelser ved vandløbstrækninger og arealer, hvor terrænet ligger lavt i forhold til grundvandsspejlet. Ringkøbing-Skjern Kommune Specifikt for Ringkøbing-Skjern Kommune gælder, at i forhold til oversvømmelse er det Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og afstrømning af overfladevand fra oplandet til Ringkøbing Fjord, der udgør den primære udfordring. I forhold til havvandsstigninger som følge af klimaændringer gælder, at Ringkøbing- Skjern Kommune sammen med de øvrige kystkommuner har en fællesaftale med Kystdirektoratet om kystbeskyttelse på Vestkysten. Kystdirektoratet har indtil videre meldt ud, at kysten kan beskyttes uden problemer også med de havvandsstigninger, som klimaændringerne giver. Ringkøbing Fjord afvandes via slusen i Hvide Sande. Det er Kystdirektoratet, der driver slusen, og der foreligger en politisk aftale om hvordan driften skal være. Slusen drives så vandstanden i fjorden holdes mellem 0 cm og 25 cm over havets overflade (kote +0, ,25 m DVR90). Det skal dog siges, at der med jævne mellemrum, især i vintermånederne, forekommer ekstremsituationer med forhøjet vandstand i den østlige del af fjorden, fordi vandet stuver op ved vandløbenes udløb til fjorden. Ekstremsituationerne forekommer når der er en kombination af en længere periode med høj havvandstand (så slusen ikke har kunne afvande fjorden), blæst fra vest og øget afstrømning fra oplandet til fjorden pga. sne smeltning eller kraftig nedbør. Kystdirektoratet har indtil videre meldt ud, at det nuværende fastsatte interval for vandstanden i fjorden på mellem 0 cm og 25 cm over havets overflade (kote +0,00 -

9 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 8 +0,25 m DVR90) vil være mulig at holde frem til ca. år 2030 under almindelige vejrforhold med det nuværende scenario for klimaændringerne. Der er derfor i denne handleplan taget udgangspunkt i, at den nuværende vandstand i Ringkøbing Fjord kan holdes under almindelige vejrforhold og at kysten kan beskyttes uden problemer.

10 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 9 3. Handleplan For denne 1. handleplan er det valgt at have fokus på de problemstillinger der optræder på kommunens tekniske fagområder, mens inddragelse af de øvrige fagområder, borgere og virksomheder først vil ske i de næste handleplaner. Formålet med handleplanen er: 1. Prioritere indsatsen i forhold til konsekvenserne i kommunen som følge af klimaændringerne 2. I kommunen at opnå praktisk viden om og værktøjer til hvordan problemstillinger som følge af klimaændringerne løses bedst muligt 3. Få implementeret i den daglige administration og drift hvordan problemstillinger som følge af klimaændringerne identificeres og håndteres Det er vigtigt at understrege, at gennemførelsen af handleplanen er en løbende proces, hvor administration og drift skal lære, få erfaringer og udvikle løsningerne undervejs. Handleplanen er dels et redskab til internt i kommunen at identificere og prioritere de problemstillinger, der opstår som følge af klimaændringerne, og dels til at orientere kommunens borgere om tiltag. Handleplanen tager udgangspunkt i løsning af konkrete og aktuelle problemstillinger i 4 geografiske områder i kommunen, for på den måde at gøre det enkelt at gå til, sikre handling og få brugbare resultater. De 4 geografiske områder er: 1. Lem 2. Vorgod Å / Abild Å 3. Ringkøbing den sydlige og vestlige del 4. Vedersø Klit Ansvaret for løsningen af problemstillingerne er lagt ud til de enkelte fagområder, idet det er forudsat, at der arbejdes tværfagligt indenfor hvert geografisk område. Derudover har kommunen en tværfaglig klimaarbejdsgruppe, der til enhver tid kan bidrage til at belyse de mere overordnede forhold for hele kommunen. Det kan blandt andet være at koordinere indsamling og ajourføring af fælles datagrundlag om f.eks. klima, fare for oversvømmelse og stigende vandstand (se bilag 4). Konklusionen som følge af arbejdet med denne første handleplan er, at der ikke lige nu er overhængende problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringerne.

11 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 0 Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning har forud for denne handleplan allerede igangsat en række aktiviteter til håndtering af konsekvenser som følge af klimaændringerne, der videreføres: Kortlægning af nedsivningspotentialet for regnvand og spildevand Separering af kloaksystemerne Håndtering af problemer med skyllerender på grusveje En tværgående LAR-arbejdsgruppe (Lokal Afledning af Regnvand) En tværgående klimaarbejdsgruppe Handleplanens opbygning Handleplanen består af 3 skemaer der giver oversigt over henholdsvis Problemstillinger der er prioriteret til løsning (afsnit 4) Aktiviteter der allerede er igangsat (afsnit 5), og Problemstillinger der er identificeret men ikke prioriteret til løsning i denne handleplan (afsnit 6) Problemstillingerne, der fremgår af skemaerne, er baseret på de geografiske områder i kommunen, som drift og administration i de tekniske fagområder har identificeret, som områder med problemer med eller risiko for oversvømmelse (se bilag 1). For hvert af de 4 geografiske områder, der er prioriteret mht. løsning af problemer som følge af klimaændringer, er der udarbejdet et dataark, som giver en nærmere beskrivelse af problemstillingerne. Derudover er der i bilag 2 et kort over potentielle risikoområder for oversvømmelse i kommunen, identificeret ved modellering. Kortet siger intet om hvor stor en oversvømmelse, der er tale om (så der kan være tale om centimeter eller meter), det peger kun på, hvor der potentielt kan være risiko for oversvømmelse pga. øget vandstand i havet og Ringkøbing Fjord, øget nedbør og højere grundvandsstand som følge af klimaændringerne. Der er således tale om områder, hvor man skal være særligt opmærksom på, at der med tiden kan komme problemer med oversvømmelse. Ringkøbing-Skjern Kommune har i politik for klimatilpasning (se bilag 3) fastlagt, at de potentielle risikoområder for oversvømmelse (bilag 2) ikke er områder, der opgives. Målet er, at det fortsat skal være muligt at gennemføre bygge- og anlægsprojekter med mere i disse risikoområder, når bare der redegøres for, hvordan der er taget højde for klimapåvirkningerne og hvilke foranstaltninger, der gennemføres for at håndtere dem.

12 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 1 Derudover fastlægger politik for klimatilpasning, at kommunen udarbejder retningslinier for, hvilke eksisterende infrastrukturer, anlæg og bygninger, som kommunens har ansvaret for at sikre imod konsekvenserne af klimaændringer, og hvilke det er den enkelte borgers ansvar at sikre. Kommunen yder også hjælp til selvhjælp til borgergrupper med aktuelle udfordringer som følge af klimaforandringerne.

13 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Aktiviteter prioriteret i handleplan Geografisk område (Prioriteret) 1. Lem 2. Vorgod Å /Abild Å Problemstilling (Prioriteret) 1.1 Kapaciteten i Nørby Bæk er for lille til vandføringen i bækken, hvilket forårsager oversvømmelse af omkringliggende landbrugsarealer og erhvervsområdet ved Smed Hansens Vej 1.2 Oversvømmelse af dele af erhvervsområdet i den sydlige del af byen pga. problemer med bortledning af regnvand 1.3 Vennervej oversvømmes pga. problemer med bortledning af regnvand 1.4 Kapaciteten i Vibkær Bæk er ikke stor nok ved ind- og udløb til byen hvilket kan forårsage oversvømmelse af omkringliggende landbrugsarealer og erhvervsområdet ved Industrivej 2.1 Oversvømmelse af vejbro på Abildgårdvej Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) indenfor 5 år indenfor 5 år indenfor 5 år Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejen generelt) (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejen generelt) ca kr./år (udgifter til skiltning/pumper og øget vedligehold af rabatten) Aktiviteter til løsning af problemstilling 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand og Forsyning. 2. Undersøge 3 løsningsalternativer for Nørby Bæk (afstrømningsforhold; grundvandsniveau; udbredelse i landskabet/landskabets konturer; opmåling af vandløbet i forhold til regulativet; økonomi; de eksisterende drænsystemers konstruktion herunder om nyt pumpelag skal etableres; behov for anlæg af diger til at sikre pumpelag). 3. Undersøge sammenhæng mellem vandløb og kloak, herunder videns- og dataindsamling. 4. Udarbejde idéskitse for Nørby Bæk. 5. Inddrage potentielt berørte lodsejere. 6. Kalkulation af det endelige projekt ved rådgiver. 7. Gennemføre projektet. Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Lodsejere, virksomheder, Miljø & Natur, Forsyning Grundejere, virksomheder, Forsyning Borgere, Forsyning 5-10 år 0,- kr. Lodsejere, virksomheder, Miljø & Natur, Forsyning indenfor 5 år ca kr./år (udgifter til 1. Nedsætte projektgruppe Borgere, grundejere, Berørte fagområder i kommunen Miljø & Natur,, Forsyning, Forsyning, Miljø & Natur, Forsyning, Miljø & Natur Miljø & Natur,, Forsyning, Miljø & Natur Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand / Jakob Bisgaard, Vej / Kjeld Christensen

14 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 3 Geografisk område (Prioriteret) Problemstilling (Prioriteret) v. Videbæk (grusvej), fordi underføringen ikke har tilstrækkelig kapacitet 2.2 Oversvømmelse af vejbro på St Ahlevej v. Vorgod-Barde (asfaltvej), fordi underføringen ikke har tilstrækkelig kapacitet. Som følge af oversvømmelserne er der erosion af vandløbsbrinken. Dette sætter brokonstruktionen under pres og der er risiko for at åen bryder igennem og går udenom broen. 2.3 Oversvømmelse af vejbro på Fiskerivej v. Egeris (asfaltvej), fordi broen ligger lavt og underføringen derfor ikke har tilstrækkelig kapacitet Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) indenfor 5 år indenfor 5 år Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling spærring af vej og pga. hurtigere nedbrydning af vejen) ca kr./år (udgifter til spærring af vej og pga. hurtigere nedbrydning af vejen og brokonstruktionen) ca kr./år (udgifter til spærring af vejen hver år og pga. hurtigere nedbrydning af broen) Aktiviteter til løsning af problemstilling bestående af, Vej, Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand og IT, GIS. 2. Udarbejde GIS-lag over samtlige vejbroer og underføringer på kommunale veje i forbindelse med å- systemet for Vorgod Å og Abild Å. 3. Kategorisere alle vejunderføringer og vejbroer på kommunale veje i forhold til hvorvidt terrænet omkring å-systemet for Vorgod Å og Abild Å er fladt eller kuperet samt vejens vejklasse efter trafikbelastningen (dataene håndteres i det udarbejdede GISlag fra punkt 2). 4. Undersøge vha. GISanalyse af terrænmodellen hvor der ved å-systemet for Vorgod Å og Abild Å potentielt kan forekomme oversvømmelser ved vejbroer og underføringer på de kommunale veje, samt den arealmæssige udbredelse af de potentielle oversvømmelser. 5. Identificere hvilke vejbroer og underføringer på kommunale veje der potentielt har problemer med oversvømmelse og erosion af brinker på baggrund af resultaterne fra punkt 2-4 (dataene håndteres i det udarbejdede GISlag fra punkt 2). 6. Undersøge Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter lodsejere, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef)

15 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 4 Geografisk område (Prioriteret) 3. Ringkøbing den sydlige og vestlige del Problemstilling (Prioriteret) 3.1 Der er udpeget et udviklingsområde ved Vonå, som er lavtliggende og har risiko for problemer med oversvømmelse Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling muligheden for og gevinsterne ved at bruge vejbroen ved St Ahlevej som stemmeværk i Vorgod Å og dermed forsinke vandstrømningen nedstrøms. Herunder undersøge og udpege hvilke andre vejbroer og underføringer på kommunale veje der potentielt kan bruges som stemmeværker i å- systemet for Vorgod Å og Abild Å. 7. Udarbejde generel strategi for at prioritere og gennemføre indsatsen overfor oversvømmelse af kommunale veje ved vandløb og tilsyn med vejenes tilstand. indenfor 5 år 0,- kr. 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Forsyning,, Plan og projektleder for KRAFT. 2. Identificere, tilvejebringe og bearbejde nødvendigt klimadatagrundlag til at udarbejde kommuneog lokalplan. 3. Tjekke den nuværende organisering af samarbejdet med øvrige fagområder ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner for evt. muligheder for optimering. 4. Undersøge hvordan vand kan tænkes ind i KRAFT og det øvrige udviklingsområde (inkl. LAR) som forarbejde til eller som led i lokalplanlægningen. Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter KRAFT, pumpeog landvindingslag, grundejere, lodsejere, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Plan, Forsyning,, Miljø & Natur Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning / Mogens Pedersen

16 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 5 Geografisk område (Prioriteret) Vedersø Klit Problemstilling (Prioriteret) 3.2 Kapaciteten i Skelbæk er ikke stor nok ved ind- og udløb til byen hvilket kan forårsager oversvømmelse af området ved Byskellet 4.1 Lavtliggende sommerhusområde med nedsivning af spildevand og bortledning af regnvand via grøfter. Giver problemer i forhold til nedsivningsog vandføringskapaciteten Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling 5. Få afklaret rollefordeling for drift og vedligehold af LAR løsninger (vidensopbygning). 6. Få afklaret kommunale retningslinier for hvilke generelle krav der stilles til projekter i områder med pumpelag eller oversvømmelsesrisikoområder (vidensopbygning) 5-10 år 0,- kr. 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Forsyning,. 2. Undersøge løsningsalternativer (afstrømningsforhold; grundvandsniveau; udbredelse i landskabet/landskabets konturer; opmåling af vandløbet i forhold til regulativet; økonomi). Kan med fordel gennemføres som en forudgående analyse til at der i år 2012 skal fjernes overløbsbygværker ved Nørredige. 3. Udarbejde idéskitse for løsningsprojekt. 4. Inddrage potentielt berørte lods- og grundejere. indenfor 5 år 0,- kr. 1. Nedsætte projektgruppe bestående af Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand og Forsyning. 2. Undersøge løsningsalternativer for Vedersø Klit. 3. Indsamle data (grundvandsniveau; afstrømningsforhold; de eksisterende Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Grundejere, virksomheder, Banedanmark, Miljø & Natur, (vejmyndighed + kommunale ejendomme), Forsyning Grundejere, Forsyning, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Miljø & Natur,, Forsyning Forsyning, Miljø & Natur Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand / Jakob Bisgaard Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand / Jakob Bisgaard

17 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 6 Geografisk område (Prioriteret) Problemstilling (Prioriteret) Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling grøfters/drænsystemers konstruktion og effektivitet; økonomi; nedsivningspotentiale for regn- og spildevand). 4. Udarbejde idéskitse for Vedersø Klit. 5. Inddrage i næste spildevandsplan. Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Berørte fagområder i kommunen Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef)

18 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 7

19 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Aktiviteter kommunen allerede har igangsat Aktivitet Målgruppe / Interessenter Berørte fagområder i kommunen Ansvar som initiativtager (fagområde/fagchef) Kortlægning af nedsivningspotentialet for regnvand og spildevand i hele kommunen Forsyning, Miljø & Natur, Plan Forsyning, Miljø & Natur Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand/Hans Andresen Schmidt Omkloakering af fælles systemer til separat kloak Løbende etablering af asfaltrender i vejrabatter, hvor der er problemer med skyllerender på kommunale grusveje Tværgående arbejdsgruppe til implementering af LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) til håndtering af regnvand Tværgående klimaarbejdsgruppe til koordinering af klimatilpasningsindsatsen fagområderne imellem Borgere, grundejere, Forsyning, Miljø & Natur Forsyning Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand/Hans Andresen Schmidt Borgere, Miljø & Natur, Miljø & Natur,, Vej / Kjeld Christensen Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning / Niels Peter Lauridsen Miljø & Natur / Jakob Bisgaard

20 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 1 9

21 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Aktiviteter der pt. ikke er prioriteret Geografisk område Hvide Sande Kloster Ringkøbing den nordlige og østlige del Skjern og Tarm Problemstilling Oversvømmelse af havnen Høj grundvandstand giver problemer i forhold til bortledning af regnvand Fejludført kloak, som giver problemer med bortledning af regnvand Problemer med kapaciteten til bortledning af regnvand på Frederiksberg idet der er sivedræn i stedet for en kloakledning til regnvand Muligvis vandproblemer ved kommuneplanrammeog perspektiveringsområde i Ringkøbing nord Muligvis vandproblemer ved kommuneplanrammeområde i Ringkøbing Syd Lønborgvej mellem Skjern og Tarm har forringet bæreevne pga. høj grundvandsstand Kirkeåen i Skjern giver lejlighedsvis oversvømmelse i midtbyområdet, inkl. et ældrecenter Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling indenfor 5 år Analysearbejde af omfang, hyppighed og årsag Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Grundejere, Fiskere, Havnen, Kystdirektoratet, Beredskab indenfor 5 år Borgere, grundejere, Forsyning, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, Forsyning, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, Forsyning Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) indenfor 5 år indenfor 5 år 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, pumpe- og indvindingslag, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur ca kr./år (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) Detailstudie af sammenhæng mellem vandløb og kloak, herunder videns- og dataindsamling Fjerne styrt nedstrøms Borgere, Miljø & Natur Borgere, grundejere, institutioner, Forsyning, Beredskab,, Miljø & Natur Berørte fagområder i kommunen Forsyning, Beredskab Forsyning,, Miljø & Natur Forsyning,, Miljø & Natur, Forsyning Plan, Forsyning,, Miljø & Natur Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Miljø & Natur Forsyning, Miljø & Natur, Beredskab, Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Miljø & Natur Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand

22 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 1 Geografisk område Videbæk Problemstilling Kapaciteten i Tarm Bybæk er ikke stor nok ved ind- og udløb til byen hvilket kan forårsage oversvømmelse af kommende boligområder udlagt i kommuneplanen Skjern Å problematikken. Vandføringen og vandstanden i åen er afhængig af overfladeafstrømningen i hele oplandet til Skjern Å, der er større end kommunens udstrækning Der er et område i det vestlige Skjern, som er interessant i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Området er lavtliggende, tæt på Skjern Å og udpeget som potentielt vådområde Der er et område i det nordlige Tarm, som er interessant i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Området er et delvist lavtliggende område, tæt på Skjern Å og udpeget som potentielt vådområde Afløbet fra Anlægssøen er ikke stort nok og søen løber derfor over sine bredder og har forårsaget oversvømmelse af anlægget, Svanevej og boligområde syd for Vand på Bakkevej v. Herborg i viadukten under banen Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Opbygge værkstøjskasse 5-10 år 0,- kr. Detailstudie af sammenhæng mellem vandløb og kloak, herunder videns- og dataindsamling Opbygge værkstøjskasse 5-10 år 0,- kr. Samarbejde med nabokommuner om håndtering af regnvand og overfladeafstrømning i oplandet til Skjern Å Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Lodsejere, grundejere, Beredskab, Forsyning, Miljø & Natur Nabokommuner, Miljø & Natur, Forsyning, Plan, 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, pumpe- og indvindingslag, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, pumpe- og indvindingslag, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, Miljø & Natur, Beredskab, Forsyning indenfor 5 år Borgere, Beredskab Berørte fagområder i kommunen Forsyning, Beredskab, Miljø & Natur Miljø & Natur, Forsyning, Plan, Plan,, Miljø & Natur, Forsyning Plan,, Forsyning, Miljø & Natur Miljø & Natur, Beredskab,, Forsyning, Beredskab Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Miljø & Natur

23 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 2 Geografisk område Herborg Bæk Hover Å Nr. Nygårde Grøft Randbæk Problemstilling Oversvømmelse af dele af boligområder ved Sandbæk pga. problemer med bortledning af regnvand Der er udpeget et kommuneplanrammeog perspektiveringsområde i det sydlige Videbæk, hvor der muligvis er vandproblemer Oversvømmelse ved rørunderføringer under Vadvej v. Herborg, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Oversvømmelse ved rørunderføringer under Hovervej v. Hover, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Vandløbet bremses under vejbro på Voldbjergvej v. Hee Udslip af fisk fra Bratbjerg Dambrug v. No i forbindelse med høj vandføring i Hover Å Oversvømmelse ved rørunderføringer under Bjerregårdvej v. Stadil, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Oversvømmelse ved Højmosevej v. Spjald Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter 5-10 år 0,- kr. Grundejere, Beredskab, Miljø & Natur, Forsyning Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) 0,- kr. Projektejer, grundejere, lodsejere, Plan, Forsyning, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur 5-10 år 0,- kr. Dambrug, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø Berørte fagområder i kommunen Forsyning,, Beredskab, Miljø & Natur Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Forsyning Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning Miljø & Natur

24 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 3 Geografisk område Tarm Møllebæk Tim Å Bækdalvej v. Vorgod-Barde Gejlvej v. Torsted Grønbjergvej v. Torsted Gåsdalvej v. Borris/Troldhede Kodbølvej v. Borris Nørbæk v. Røgind Problemstilling Oversvømmelse ved rørunderføringer under Østergårdevej v. Lyne, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Oversvømmelser ved rørunderføring under Gammelbyvej v. Torsted, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Vand på vejbanen kan ikke løbe væk Lokal oversvømmelse ved rørunderføring, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Lokal oversvømmelse ved rørunderføring, der ikke har tilstrækkelig kapacitet Vand på kørebanen (aquaplanning). Vejen er en hulvej, dvs. vejbanen ligger lavere end det omkringliggende terræn Vejen har været lukket pga. vand på vejen. Underføring er bevidst konstrueret som 3 rør i stedet for en bro, så vandet fra Skjern Å ved meget regn vil løbe over vejen i stedet for under Dannelse af skyllerende på vejen (grusvej), der Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter & Natur, Forsyning indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, Miljø & Natur, Beredskab indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, grundejere, lodsejere, Beredskab, Miljø & Natur indenfor 5 år Borgere, (udgifter pga. hurtigere Miljø & Natur, nedbrydning af Beredskab vejen) indenfor 5 år Borgere, Miljø & Natur, Beredskab indenfor 5 år Borgere, Berørte fagområder i kommunen, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Miljø & Natur, Beredskab, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur Identificeret af (fagområde)

25 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 4 Geografisk område Ragedal / Ejstrupvej v. Astrup Sandagervej v. Dejbjerg Stenbjergvej i Lønborg Søndervig Landevej / Klostervej v. Kloster Tarmvej ved Lønborg Tim Kirkevej v. Tim Vesterhavsvej v. Vedersø Videbækvej v. Videbæk Holmsland Klit Problemstilling Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter løber i Nymølle- Miljø & Natur Gammelmølle Bæk Vand på vejbanen indenfor 5 år Borgere, Beredskab Dannelse af indenfor 5 år Borgere, skyllerender på vejen (vejmyndighed) (grusvej) Vand på vejbanen indenfor 5 år Borgere, Forsyning, Beredskab Vand i cykelsti tunnel under Søndervig Landevej Vand på sti mellem Lønborg og Vostrup Vand på kørebanen (aquaplanning). Vejen er en hulvej, dvs. vejbanen ligger lavere end det omkringliggende terræn Vand på kørebanen (aquaplanning). Vejen er en hulvej, dvs. vejbanen ligger lavere end det omkringliggende terræn Opstuvning af vand i vejgrøft, kan ikke løbe væk Afvanding af flere sommerhusgrunde på klitvejen sker via vejgrøft. Dette kræver øget opgravning end påkrævet i forhold til vejdrift Stigende grundvand i sommerhusområde med nedsivning af spildevand. Giver problemer i forhold til nedsivningskapaciteten indenfor 5 år Borgere, Beredskab indenfor 5 år Borgere, Forsyning, Beredskab indenfor 5 år indenfor 5 år indenfor 5 år indenfor 5 år (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) (udgifter pga. hurtigere nedbrydning af vejen) (udgifter pga. øget drift) Borgere, Miljø & Natur, Beredskab Borgere, Miljø & Natur, Beredskab Grundejere, lodsejere, Miljø & Natur Grundejere, Forsyning, Miljø & Natur år 0,- kr. Grundejere, Miljø & Natur, Forsyning Berørte fagområder i kommunen, Beredskab, Beredskab, Beredskab, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Beredskab, Miljø & Natur, Forsyning, Miljø & Natur Forsyning, Miljø & Natur Identificeret af (fagområde) Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand

26 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 5 Geografisk område Ringkøbing Fjord Kommunen generelt Problemstilling Saltvandsindtrængning i grundvandet pga. øget havvandstand. Kan give problemer i forhold til indvinding af grundvand Sti syd for Skaven strand skylles ind pga. storm og is Kysten skyller bort på Fjordstien i Ringkøbing pga. storm og is Stigende grundvand på den østlige side af fjorden. Kan give problemer med nedsivning af regnvand og spildevand og med generel bortledning af regnvand i vandløb Øget vandstand i Ringkøbing Fjord som følge af øget havvandsstand. Kan give problemer med oversvømmelse Område øst for Bork Havn som er et muligt kommuneplanrammeog perspektiveringsområde. Der er muligvis risiko for vandproblemer ved stigende grundvand og stigende vandstand i Ringkøbing Fjord Vejvandsproblematik de generelle problemer med at kunne bortlede vejvand fra vejene Hvornår er det et aktuelt problem? (indenfor 5 år, 5-10 år, år eller >50 år) Aktuelle økonomiske udgifter for kommunen som følge af problemstilling Aktiviteter til løsning af problemstilling år 0,- kr. Vidensindsamling om betydningen af saltvandsindtrængning i forhold til grundvand og indvinding indenfor 5 år indenfor 5 år (udgifter til genopbygning) (udgifter til genopbygning) Økonomi for løsningsaktivitet Målgruppe/ Interessenter Vandværker, borgere, Miljø & Natur, Forsyning Borgere, Kystdirektoratet,, Beredskab Borgere, Kystdirektoratet,, Beredskab år 0,- kr. Grundejere, lodsejere, Forsyning, Miljø & Natur, Plan år 0,- kr. Grundejere, lodsejere, Kystdirektoratet, Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Beredskab Uvist (der er kun tale om et eventuelt byudviklingsområder) 0,- kr. Grundejere, lodsejere, Kystdirektoratet, Forsyning, Plan,, Miljø & Natur år 0,- kr. Måske etablering af flere grøfter/kanaler for at gemme vandet indtil det kan bortledes Borgere, Miljø & Natur, Forsyning, Beredskab Berørte fagområder i kommunen Miljø & Natur, Forsyning, Beredskab, Beredskab Forsyning, Miljø & Natur, Plan Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Beredskab Plan, Forsyning,, Miljø & Natur, Miljø & Natur, Forsyning, Beredskab Identificeret af (fagområde) Miljø & Natur Ringkøbing-Skjern Forsyning, Spildevand Plan, Udvikling & Kultur, Planlægning

27 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e Økonomi Som udgangspunkt vil udgifterne til gennemførelse af løsningsaktiviteterne for de problemstillinger der er prioriteret i handleplan (se afsnit 4) blive afholdt indenfor de eksisterende budgetter for de involverede fagområder. Det vil sige, at der ikke afsættes separate midler til klimatilpasning på kommunens budget. Aktiviteterne til klimatilpasning skal prioriteres på lige fod med de øvrige opgaver indenfor de enkelte fagområder, herunder i forhold til de økonomiske driftsudgifter fagområderne har pt. som følge af problemstillingerne der er prioriteret i handleplanen

28 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 7

29 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 8 Dataark 1. Lem Kort over Lem. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og drift har identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er problemer der er aktuelle indenfor 5 år, orange skravering er aktuelle om 5-10 år og blå skravering er aktuelle om år. Der er problemer med bortledning af regnvand fra erhvervsområdet i den sydlige del af Lem når der har været længere perioder med regn og der er en generel høj overfaldeafstrømning. Problemerne med bortledning af regnvand resulterer i oversvømmelse af dele af erhvervsområdet, Vennervej og langs Nørby Bæk, som fører til afledte problemer bl.a. i form af øget vedligeholdelsesudgifter til vejene pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejene generelt. Oversvømmelserne optræder hvert år. Problemet kan bl.a. henføres til, at arealerne afvandes til Ringkøbing Fjord via Nørby Bæk, hvor kapaciteten er for lille til vandføringen. D A T A A R K

30 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 2 9 Derudover er der i Lem midtby ikke tilstrækkelig vandføringskapacitet i Vibkær Bæk ved indog udløb til byen, hvilket fremadrettet kan forårsage oversvømmelse af landbrugsarealer, beskyttet natur og erhvervsområder. Oversvømmelserne vurderes at være en 50 års hændelse. Vibkær Bæk er en del af samme å-system som Nørby Bæk. Det har ikke været muligt at estimere de økonomiske udgifter, som kommunen pt. har til øget vedligeholdelse af vejene mv. i erhvervsområdet i den sydlige del af byen, som følge af oversvømmelserne. Der foreligger således kun et estimat for de økonomiske udgifter, som kommunen pt. har på grund af oversvømmelsen af Vennervej og problemstillingen omkring Vibkær Bæk, hvilket beløber sig til ca kr./år. Hertil kommer udgifter som grundejere, lodsejere og virksomheder eventuelt har som følge af skader forårsaget af oversvømmelserne. Risikovurdering Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de identificerede oversvømmelser udgør ved Lem. Risikovurderingen er et udtryk for hvor stort behovet er for forebyggelse, og er udtrykt i form af et risikoindeks. Risikoindekset er defineret som et sandsynlighedsindeks (hvor tit optræder oversvømmelsen) gange et sårbarhedsindeks (hvad oversvømmes). Risikoindekset er anvendt til at prioritere de geografiske områder i tabellen i afsnit 2 indbyrdes. Den metode der er anvendt til risikovurderingen er beskrevet i bilag 5. I nedenstående tabel fremgår de fastsatte sandsynligheds- og sårbarhedsindekser samt det resulterende risikoindeks for Lem. Sandsynlighedsindeks Sårbarhedsindeks Risikoindeks (høj = 3, mellem = 2, lav = 1) (høj > 25, mellem = 10-25, (høj > 50, mellem = 20-50, lav = 0-10) lav = 0-20) Nørby Bæk Vennervej Erhvervsområde i den sydlige del af Lem Vibkær Bæk Samlet set for Lem D A T A A R K

31 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 0 Løsning af problemstillingerne I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for Nørby Bæk og Vibkær Bæk og deres oplande samt regnvandskloaksystemet. Dette gøres for at sikre en helhedsorienteret løsning og undgå at problemerne eventuelt blot flyttes til et andet sted. Finansieringen af de aktiviteter der igangsættes til at løse problemstillingerne skal som udgangspunkt fordeles mellem fagområderne Ringkøbing-Skjern Forsyning, og Miljø & Natur. Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning og Miljø & Natur der er de primære interessenter i forhold til løsning af problemstillingerne. Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand er derfor blevet tildelt ansvaret som initiativtager til løsning af problemstillingerne. D A T A A R K

32 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 1 Dataark 2. Vorgod Å / Abild Å Kort over Vorgod Å og Abild Å. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og drift har identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er problemer der er aktuelle indenfor 5 år Der er pt. identificeret 3 steder, hvor rørføringerne af de kommunale vandløb Vorgod Å og Abild Å under krydsende veje ikke har tilstrækkelig vandføringskapacitet når sneen smelter om foråret eller når der har været længere perioder med regn og der er en generel høj overfaldeafstrømning. D A T A A R K

33 H a n d l e p l a n f o r k l i m a t i l p a s n i n g S i d e 3 2 Den manglende vandføringskapacitet resulterer i oversvømmelse af kommuneveje, beskyttet natur og landbrugsarealer som fører til afledte problemer bl.a. i form af øget vedligeholdelsesudgifter til vejene og vejbroerne pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejene generelt samt erosion af vandløbsbrinkene omkring broerne. Oversvømmelserne optræder hvert år. For alle 3 steder gælder, at selve det at vejene bliver oversvømmet, og derfor afspærres, ikke umiddelbart er problematisk, fordi der er andre veje at benytte de pågældende steder. Det er estimeret, at de økonomiske udgifter som følge af oversvømmelserne pt. beløber sig til ca kr./år for kommunen i form af øget vedligeholdelse af vejene og afspærring af vejene. Hertil kommer udgifter som grundejere og lodsejere eventuelt har som følge af skader forårsaget af oversvømmelserne. Risikovurdering Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de observerede oversvømmelser udgør ved de krydsende veje på tværs af Vorgod Å og Abild Å. Risikovurderingen er et udtryk for hvor stort behovet er for forebyggelse, og er udtrykt i form af et risikoindeks. Risikoindekset er defineret som et sandsynlighedsindeks (hvor tit optræder oversvømmelsen) gange et sårbarhedsindeks (hvad oversvømmes). Risikoindekset er anvendt til at prioritere de geografiske områder i tabellen i afsnit 2 indbyrdes. Den metode der er anvendt til risikovurderingen er beskrevet i bilag 5. I nedenstående tabel fremgår de fastsatte sandsynligheds- og sårbarhedsindekser samt det resulterende risikoindeks for Vorgod Å / Abild Å. Sandsynlighedsindeks Sårbarhedsindeks Risikoindeks (høj = 3, mellem = 2, lav = 1) (høj > 25, mellem = 10-25, (høj > 50, mellem = 20-50, lav = 0-10) lav = 0-20) Abildgårdvej v. Videbæk St Ahlevej v. Vorgod-Barde Fiskerivej v. Egeris Samlet set for Vorgod Å / Abild Å Løsning af problemstillingerne I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for Vorgod Å og Abild Å og deres oplande. Dette gøres for at sikre en helhedsorienteret løsning og undgå D A T A A R K