Uddannelse til eller for alle?

Transkript

1 Uddannelse til eller for alle? - en empirisk undersøgelse af langoerne i det nordlige Uganda og de kønnede handlemuligheder skolen tilbyder elever i års alderen Speciale af: Sanne Nielsen Vejledt af: Psykologi: Kirsten Grønbæk Hansen Internationale Udviklingsstudier: Connie Carøe Christensen Roskilde Universitetscenter 2005 Dette speciale må indeholde 93,75 sider og indeholder 90 sider svarende til enheder og 93,25 normal sider 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 KAPITEL 1: INDLEDNING... 4 SPECIALETS OPBYGNING... 8 KAPITEL 2: BAGGRUND UGANDA SOM BRITISK PROTEKTORAT UGANDA I DAG DET UGANDISKE UDDANNELSESSYSTEM REGIONALE BETINGELSER - APAC DISTRIKTET KAPITEL 3: TEORI OG METODE DEN KRITISKE PSYKOLOGI Relevansen af den kritiske psykologi Udgangspunktet for den kritiske psykologi De analytiske begreber Livsbetingelser og livsførelse...21 Handleevne eller handlemulighed...21 Ståsted og position...23 Perspektiv...24 METODOLOGI OG METODE Metodiske idealer i den kritiske psykologi Feltarbejdet step by step Workshops og aktivitetsdiagrammerne Forskningsinterview Brugen af tolk og problemer med sproget Deltagerobservation Uddelegerede interviews De to skoler Ikwera Primary School...35 Akwon Primary School...36 KAPITEL 4: KULTUR OG KØN HVORDAN SKAL DEN KULTURELLE PRAKSIS FORSTÅS? KØNSKATEGORIEN KØN OG FORHOLDET TIL DEN KULTURELLE PRAKSIS KAPITEL 5: KØN OG LIVSBETINGELSER I LANGO HIERARKIET I FAMILIEN ÆGTESKAB OG BØRN PIGERNES OG DRENGENES PLIGTER LIGESTILLING IBLANDT LANGO KAPITEL 6: ANALYSE OG DISKUSSION LÆRERNES PERSPEKTIVER PÅ KØN Lærerne på Ikwera Om pigernes anderledes betingelser...53 Om lærernes holdninger til straf...54 Om pigernes dilemma...56 Om reproduktionen af de herskende kønsopfattelser...57 Om gender balance...59 Lærerne på Akwon

3 Om pige og drenge hænder samt uddelingen af ris og ros...61 Om den restriktive handleevne og om at indtage et sikkert ståsted...62 Om at handle restriktivt eller udvidende...64 Om kønnets betingelser for at indgå i skolesammenhængene...65 Om pigernes tidlige udvikling eller drengenes sene...67 ELEVERNES PERSPEKTIV PÅ KØN Ikwera Om pigerne der sad på gulvet...69 Om pigernes lave aktivitetsniveau...71 Om aktiviteterne i frikvartererne...73 Om Gud og al hans magt...74 Om elevernes syn på kønnets handlemuligheder...76 Akwon Om drengenes høje aktivitetsniveau...78 Om at blive slået...79 Om aktiviteterne i frikvartererne...80 Om den biologiske determinisme...83 Om kønsforskellene...85 KAPITEL 7: OPSAMLING OG KONKLUSION ALDERENS BETYDNING DE ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER KØNSDILEMMAET I SKOLEN ET SIKKERT STÅSTED DE ANDERLEDES HANDLESAMMENHÆNGE KØNSLIGESTILLING PÅ DE TO SKOLER DER SKAL SÆTTES IND PÅ FLERE NIVEAUER ENGLISH SUMMARY ANVENDT LITTERATUR BILAG BILAG 1: WORKSHOPENE BILAG 2: FORSKNINGSINTERVIEW MED LÆRERNE BILAG 3: FORSKNINGSINTERVIEW MED ELEVERNE BILAG 4: INTERVIEWGUIDE TIL DE UDDELEGEREDE INTERVIEWS BILAG 5: UDDELEGEREDE INTERVIEWS Ikwera Primary School Akwon Primay School

4 Kapitel 1: Indledning Dette speciale udsprang af en nysgerrighed overfor at undersøge kønnets betydning i Uganda. En nysgerrighed som opstod under et 3 måneders praktikophold i netop Uganda. Uganda er et interessant land at undersøge kønsproblematikker i, da det på mange måde fremstår som et foregangsland inden for kønsligestilling i Afrika. Hele det politiske system er f.eks. bygget op omkring kvindelig deltagelse i diverse råd og udvalg, såvel på lokalt som nationalt plan (Tripp, 2002:9-10). Den nuværende regering har også ændret lovgivningen så kvinder nu juridisk er bedre stillet i tilfælde af skilsmisse. Kvinderne har bl.a. fået bedre betingelser for fælles forældremyndighed (Asiimwe, 2002:127). Siden 1997 er der på uddannelsesområdet også gjort meget for at trække pigerne ind i klasselokalet. Undervisningen i grundskolen (primary schools) er med Universal Primary Education (UPE) programmet, blevet gratis og diverse kampagner om pigers ret til uddannelse har, via indslag i radioen, gjort opmærksom på pigernes formelle uddannelseskrav og har lagt vægt på det strafbare i, ikke at sende piger i skole. Kampagnerne har været støttet af mange af de internationale donorer i landet og de har sat et kraftigt præg på kampagnernes udformning og formål. I de seneste år er der sket en feminisering af fattige (Schech og Haggis, 2001:87,101). Kønsligestilling er ud fra et udviklingsteoretisk perspektiv derfor nødvendigt, fordi det vil give kvinderne flere rettigheder og mere indflydelse. En øget indflydelse og magt, som de fleste kvinder vil investere i familiens ve og vel, idet kvinderne som regel er de primære omsorgsgivere (Sen og Grown, 1987:10). Familien basale behov opfyldes dermed bedre og fattigdom reduceres således igennem kønsligestilling. Udvikling skal således i tråd med økonom Mahbub ul Haq (1995) og sociolog Guy Gran (1983) forstås som en reducering af fattigdom igennem en øget menneskelig udvikling samt en øget tilgang til beslutningsprocesser. Kønsligestilling er ud fra et psykologisk perspektiv også givtigt, fordi kønnene dermed ikke indtræder i et specifikt dominans- samt underordningsforhold, som vil begrænse de subjektive muligheder. Dette subjektive niveau har fået større betydning igennem de seneste år, idet de internationale donorer har sat fokus på kønsligestilling som et udviklingsmål og dermed som en 4

5 betingelse for støtte. Der er således sket en glidning i tilgangen til kønsligestilling, som er gået fra at være et middel til fattigdomsreducering til at være et overordnet udviklingsmål i sig selv. For de internationale donorer er kønsligestilling således blevet til et ideologisk krav, ligegyldigt om kønsligestillingen vil lede til fattigdomsreducering og dermed udvikling i den konkrete, lokale kontekst eller ej. Det betyder, at de internationale donorers værdisæt eksporteres til ugandisk kontekst. I specialet vil det blive undersøgt, hvad der sker, når ovenstående værdisæt samt kønsligestillings ideologien implementeres i den ugandiske grundskole. Under praktikopholdet i Uganda fik jeg fornemmelsen af, at befolkningens holdninger til kønsligestilling ligger langt fra de egalitetsprincipper og kønsopfattelser, som regeringen og de internationale donorer synes at lægge op til med en ændring af lovgivningen på uddannelsesområdet og pigernes indtræden i skolen. I den forbindelse kan det diskuteres, hvorvidt pigernes adgang til skolen vil ændre kønsrelationerne i befolkning samt samfund. Her kan man på den ene side hævde, at skolen fungerer som en undertrykkelsesmekanisme for implementering af de anderledes kønsopfattelser, fordi lærer og elever er betinget af det omgivende samfund. Men på den anden side, kan man i tråd med sociolog Thomas Hylland Eriksen og antropolog Torunn Arntsen Sørheim argumentere for, at skolen er et af statens vigtigste virkemidler om ikke det vigtigste - til at bidrage til fællesskab og kulturel samhørighedsfølelse i befolkningen. (Hylland Eriksen og Sørheim, 2004:161). Ud fra denne antagelse kan skolen opfattes som et rum for udvikling på kønsligestillings området. I nærværende speciale vil det blive diskuteret, hvorvidt skolen kan forstås som sådant et udviklingsrum for kønsligestilling. Det antages, at skolen er betinget af kønsligestillings idealet, mens formålet med specialet er at analysere, hvordan noget nyt, anderledes og udefra kommende forhandles i den lokale kontekst. Skolen som undersøgelsesområde begyndte på ovenstående baggrund, at fange min interesse. Samtidig er skolen ud fra et psykologisk perspektiv interessant at undersøge, fordi den er med til at forme børnene til nationalborgere af samfundet (Hviid, 2001:11, Gulbrandsen, 1994:112) og dermed er en del af en socialiserings- og opdragelsesproces, som har betydning på det subjektive niveau. I specialet vil der således blive set på hvordan de kønsmæssige forandringer UPE programmet lægger op til, implementeres i skolerne. Ud fra et udviklingsorienteret fokus er skolen interessant at undersøge, fordi diverse undersøgelser peger på, at kvinder med uddannelse får færre 5

6 børn, at de er mere villige til at sende deres børn i skole og at hygiejnen både i hjemmet og den personlige er langt bedre end hos ikke uddannede (Snyder, 2002:77-96, Kikampikaho og Kwesiga, 2002:54, Katahoire, 1998:53,61, ). Uddannelse skaber dermed vækst både på mikro- og makroniveau. Samtidig er uddannelse nødvendig for at en person kan blive et gyldigt medlem af samfundet, idet kundskaber, såsom at kunne læse og skrive, er nødvendige for at kunne tage aktiv del i samfundsdebatten (Unterhalter, 1999:101). Efter praktikopholdet begyndte en masse spørgsmål at presse sig på: Hvorfor fremstår kvindens og mandens samt pigens og drengens formål og position i den kulturelle praksis så fastlåst? Hvordan dannes køn? Hvilken betydning har samfundet og kulturen for dannelsen af køn? Kan pigernes adgang til skolen ændre kønsopfattelserne og hvilke kønsopfattelser præsenteres eleverne for i skolen? En tur tilbage til Uganda var nødvendig, for at få afklaret disse spørgsmål. Det empiriske udgangspunkt for specialet er således sammensat af to forskellige ophold i Uganda praktikopholdet fra august til november 2003 og et andet empiriindsamlingsophold i juni-juli Det betyder, at praktikopholdet og erfaringer derfra vil blive inddraget som en del af specialets empiriske grundlag, idet disse erfaringer gav mig en dybere forståelse for uganderne og det ugandiske samfund. Her bør det dog nævnes, at praktikopholdet og de opgaver der skulle udføres under dette ophold, kun sekundært fokuserede på køn og ligestilling, men primært på kostvaner og tilpasning af teknologi til forarbejdning af råvarer. Det er på ovenstående baggrund, at følgende problemformulering vil være udgangspunkt for specialet; Hvilke kønnede handlemuligheder tilbyder skolen elever i års alderen, hvordan udnyttes de på det subjektive niveau og hvilken betydning har den kulturelle praksis for disse forhold? Tilgangen til denne problemformulering er kritisk psykologisk. Den kritiske psykologi anvender analyser af samfundet, for at opnå forståelse for, hvordan det er, at være individ under de samfundsmæssige forhold. Dette har været en nødvendig teori, fordi det bliver muligt at fremanalysere, hvilken betydning det har på individniveau, at den ugandiske regering opstiller kønsligestillings forskrifter, der umiddelbart ligger langt fra praksis. Men også subjektive praksiser, der evt. overskrider den patriarkalske kultur, som Uganda synes at være, kan fremanalyseres. Det er 6

7 dermed muligt, at opnå en forståelse for, hvordan kønsligestillings aspekterne udnyttes på det subjektive niveau, samt hvordan de bedst muligt kan implementeres i samfundet. Fokus er på både drenge og piger i års alderen på 2 udvalgte skoler i Apac distriktet i Uganda. Fokus er rettet mod skolen, fordi skolerne ved indførelsen af den gratis skolegang og qua girl child education kampagnerne er blevet stillet overfor opgaven om at ændre kønsopfattelserne blandt eleverne og dermed på sigt i samfundet. Derfor er det særligt interessant at undersøge, om skolen tilbyder alternative kønnede handlemuligheder for både piger og drenge. Hvis skolen tilbyder eleverne anderledes kønnede handlemuligheder og hvis disse muligheder udnyttes på det subjektive niveau, kan det betyde, at kønsopfattelserne i samfundet på sigt kan ændres. Modsat vil en manglende udfordring betyde, at skolen reproducerer de herskende kønsrelationer fra samfundet og at kønsligestilling derfor kan have svære kår. Med hensyn til alder er ovenstående gruppe valgt ud, fordi jeg i tråd med psykolog Dorthe Staunæs (2003) mener, at kønsforskellene begynder at manifesterer sig i denne periode. Eleverne i denne alder har således en forestilling om deres køn og betydningen af dette for deres fremtidsplaner og udsigter. Samtidig er denne aldersgruppe valgt ud, fordi der siden indførelsen af UPE på de mindste alderstrin, er opstået nogle meget store klasser med op til 220 elever. I de ældste klasser er elevantallet dog mere overskueligt. Yderligere udgør eleverne i års alderen den første generation af elever der er indtrådt i skolen efter UPE og de vil derfor være i stand til at forholde skolens kønslige forhandlingsrum med forholdene i andre sammenhænge. Endelig står de ældste eleverne, så at sige, med en fod i hver lejr én i det etablerede skolesystem og én godt på vej ud i det omgivende samfund. Jeg finder det derfor interessant, at studere vilkårene for kønnede handlemuligheder på netop dette tidspunkt af individets liv. Dernæst er det geografiske område valgt ud, fordi Apac distriktet er et fattigt og relativt svært tilgængeligt område, som stort set ikke har været omfattet af diverse ulands-, bistands- eller nødhjælpsprogrammer. I dette område vil det således være muligt, at undersøge hvordan de statslige kønsligestillings forskrifter er blevet implementeret i en del af landet, som geografisk ligger langt fra beslutningsprocesserne. Samtidig har distriktet pga. den høje fattigdom de færreste muligheder for at implementere forskrifterne og der er derfor lave forventninger til opfyldelse af mål. Desuden var det i dette område, at mit praktikophold fandt sted, hvilket gav mig gode kontakter i 7

8 lokalbefolkningen, samt den nødvendige tid til at opnå en mere dybdegående forståelse for den kulturelle praksis, jeg ønskede at forske i. I nedenstående vil opbygningen af specialet blive præsenteret. En præsentation, der også rummer en argumentation for de forskellige delelementer af specialet og dermed klargører min besvarelse af problemformuleringen. Specialets opbygning I kapitel 2 vil relevante aspekter af den ugandiske historie blive præsenteret. Formålet med denne præsentation er at skabe en baggrund, hvor ud fra subjekterne, der har været involveret i specialet som informanter, kan forstås. Således vil kapitel 2 på et overordnet plan frembringe de kulturelle opfattelser af køn, der eksisterer inden for specialets fysiske og geografiske undersøgelsesområde. Dette undersøgelsesområde er Apac distriktet, som er præget af den etniske befolkningsgruppe lango. Etnicitet defineres med udgangspunkt i Staunæs (2003:42) som de oplevede og konstruerede kulturforskelle, som gøres relevante i en mellemmenneskelig relation, samt hvordan folk handler i forhold til disse oplevede forskelle. Antropolog Susan Reynolds Whyte (1997) og professor i politiske- og feministiske studier Aili Mari Tripp (2000, 2002) vil blive inddraget i opridsningen af livsbetingelserne i undersøgelsesområdet og kapitel 2 vil således også præsentere en baggrund, hvor ud fra specialets problemfelt kan forstås. Efter opridsningen af livsbetingelserne i Apac distriktet, vil specialets teoretiske og metodiske udgangspunkt blive præsenteret i kapitel 3. Det teoretiske udgangspunkt er som allerede nævnt kritisk psykologisk. Især psykologerne Ole Dreier (1977, 1997), Ute Osterkamp (2000), Charlotte Højholt (1996, 2000) og Klaus Holzkamp (1998) har været inddraget i denne del af specialet. Kapitel 3 kombinerer teori og metode fordi den metodiske fremgangsmåde er præget af teoriens værdisæt og verdensanskuelse. Kapitel 3 vil således også præsentere og diskutere de metodiske tilgange, som er fundet egnede til specialet og som tilsammen udgør en empiri-bricolage, der fungerer som specialets fundament. Kapitlet vil yderligere belyse, hvilke konsekvenser valget af tilgange har haft for den indsamlede empiri. Formålet med kapitel 3 er således, at give et indblik i den videnskabsteoretiske praksis der anvendes i specialet og som er med til at præge specialets problemformulering samt konklusioner. 8

9 I kapitel 4 vil det blive diskuteret, hvordan en kulturel praksis skal forstås indenfor en kritisk psykologisk ramme. I dette arbejde vil der især blive trukket på professor i køn og etniske studier Nira Yuval-Davis (1997), antropolog Henrietta L. Moore (1996) og psykolog Liv Mette Gulbrandsens (1994) definitioner af kultur. De hævder, at en kulturel praksis skal opfattes som udviklende over tid og derfor som oftest indeholder mange modsætninger. Der vil blive argumenteret for, at lango skal forstås som en kulturel praksis, der er betinget af de samfundsmæssige rammer og at denne kultur ikke kan forstås stationært, men som forandrende over tid. Med udgangspunkt i bl.a. antropolog Yvonne Mørck (1995, 1995a) og psykolog Frigga Haug (1985, 1987) vil der blive argumenteret for, at kulturer og køn ikke kan adskilles, fordi kønsopfattelserne er en indlejret del af den kulturelle udformning. Kapitel 4 vil med udgangspunkt i Haug og kritisk psykolog Bodil Pedersen (2001) således argumentere for, at kønnet ikke skal forstås, som noget der på forhånd er givet, men som noget der indgår i et dynamisk forhold med den kulturelle praksis. Formålet med kapitel 4 er således at skabe en definition af en kulturel praksis og køn. Definitioner som skal bruges i analysearbejdet. I kapitel 5 vil diskussionerne omkring køn og kultur fortsætte. Dele af det empiriske materiale vil blive inddraget, for at skabe en forståelse for de livsbetingelser og handlesammenhænge, som langoerne er en del af. Således vil kapitel 5 præcisere hvilke kønsanskuelser, holdninger og handlinger som udgør langoernes kulturelle tolkningsfællesskab. Disse anskuelser er nødvendige for at opnå forståelse for de subjektive holdninger og handlinger, der ud fra en kritisk psykologisk ramme er betinget af de samfundsmæssige samt kulturelle forhold og som elever og lærer bringer med sig ind i skolen. I kapitel 6 vil specialets analyse og diskussion blive udfoldet. Der vil blive set på, hvilket ståsted og hvilken position pigerne i skolen indtager i forhold til drengene. Samtidig vil det blive diskuteret hvilke konsekvenser elevernes og lærernes opfattelser af køn har for handlesammenhængene i skolen samt kønsligestillings problematikkerne i samfundet. Det overordnede formål med kapitel 6 er således, at analysere og diskutere hvordan de kønnede handlemuligheder som skolen tilbyder eleverne i års alderen udnyttes på det subjektive niveau samt klargøre de antagelser og komplikationer, der har været i specialearbejdet. 9

10 Analysen vil munde ud i en konklusion i kapitel 7. Konklusionen vil samle op på alle de argumenter, der er blevet præsenteret igennem specialet. Der vil bl.a. blive set på hvilke lærer og elev handlinger der brød med de herskende kønsopfattelser fra samfundet, samt hvorvidt skolen kan anskues som et middel, hvormed kønskategorierne kan ændres. Endelig vil teoretiske og metodiske forhold blive diskuteret de steder det er fundet nyttigt. 10

11 Kapitel 2: Baggrund Ifølge specialets teoretiske perspektiv lever ethvert subjekt under nogle konkrete og historisk givne samfundsmæssige forhold, som er væsentlige at få belyst, for at forstå subjekternes handlinger. For at forstå de kønnede handlemuligheder i den ugandiske grundskole, er det derfor relevant at få beskrevet spændingsforholdet mellem samfund, kultur og individ. Fokus i nærværende kapitel vil især være på forhold, der har betydning for forståelsen af disse handlemuligheder og det er derfor ikke et fuldendt, men et selektivt billede af den ugandiske historie, der præsenteres i nedenstående. Uganda som britisk protektorat Før 1890 bestod Uganda af en masse gamle kongeherredømmer med hver deres forskellige sociopolitiske strukturer, kulturer og sprog. Men kort tid efter Berliner-konferencen 1 i 1890 blev Uganda erklæret for britisk protektorat og dermed opstod Uganda med de grænser, som vi kender fra i dag. Den britiske styreform mindede dog meget om en kolonimagts og Uganda er på denne måde blevet præget af de britiske værdier og normer, både på de økonomiske og politiske områder. Men også de sociale omgangsformer er blevet påvirket af briternes tilstedeværelse. Bl.a. introducerede briterne kristendommen, som siden hen har vundet stor udbredelse i Uganda. At landet geografisk set er sammensat af mange forskellige gamle kongeherredømmer præger stadig Uganda. F.eks. er der cirka 56 historisk og sprogligt definerede etniske grupper i dagens Uganda. I forbindelse med den ugandiske uafhængighed vedtog man derfor, at engelsk skulle være fællessprog (Jørgensen, 1981:35-36, Vilby, 1998:10). Det er derfor ekstra vigtigt med en uddannelse, da det ellers kan være svært at følge med i nyhederne, rejse rundt i landet samt bosætte sig i andre dele af landet for folk, der ikke har lært engelsk, hvilket læres i skolen. Under det britiske protektorat blev de sydlige områder af Uganda favoriseret, idet denne del af landet er den frodigste og dermed var mest interessant for briterne. Briterne støttede udviklingen af et kommercielt landbruget og begyndte at bygge skoler i dette område af Uganda. Samtidig tog de britiske regeringsmetoder udgangspunkt i det administrative system, der eksisterede i syd. Briterne 1 Berliner-konferencen ( ) var en international konference, der skulle afgøre kolonimagternes territorielle spørgsmål og konflikter i forbindelsen med koloniseringen af Afrika. 11

12 uddannede og ansatte samtidig flest fra syd i statsadministrationen, mens folk fra nord blev ansat i hæren, fængselsvæsenet og politiet (Vilby, 1998:18-19, Dodge og Raundalen, 1987:25). Der opstod dermed et internt center-periferi forhold mellem Nord- og Syduganda. Syduganda blev til landets dominerende center, mens den nordlige del af landet blev gjort til en afhængig periferi, hvorfra arbejdsreserven til syd kunne trækkes. Det er stadig den sydlige del af Uganda, der har den største økonomiske fremgang, da det stadig er her folk er bedst uddannede, samtidig med at den centrale statsadministration også er placeret her. Den nordlige del af landet er økonomisk og socialt tilbagestående i forhold til syd og er desuden præget af regeringens årelange krig mod oprørsgruppen Lords Resistance Army (LRA). Apac distriktet, er placeret i Norduganda, altså det perifere Uganda. Det understreges dermed, at de forhold og betingelser der beskrives i dette speciale og som informanterne giver udtryk for, er meget anderledes end de livsomstændigheder der gør sig gældende for subjekter i andre dele af Uganda. Specialets pointer skal derfor forstås ud fra langoernes kontekst. Uganda i dag Uganda fik sin selvstændighed i 1962, hvor Milton Obote vandt det først uafhængige præsidentvalg. Ved denne lejlighed blev Uganda delt i 10 distrikter som tilsammen repræsenterede de 56 forskellige etniske grupper. Præsidenten har siden 1986 heddet Yoweri Museveni. Han overtog magten i landet efter et militærkup mod netop Obote. 2 Der er både positivt og negativt at sige om Præsident Museveni og styret i Uganda. På den ene side hævdes det, at landet er blevet regeret som et diktatur og ikke som et partiløst demokrati og at præsidentens politiske parti, National Resistance Movement, igennem årene er blevet gennemsyret af nepotisme og korruption. Modstanderne mener også, at der ikke er tilstrækkelig presse- og ytringsfrihed i landet og at regeringen ikke har gjort nok for befolkningen i nord, samt ikke har været villige til at indgå i fredsforhandlinger med LRA. På den anden side har Uganda siden præsident Musevenis magtovertagelse gennemgået en høj økonomisk vækstrate. Det skyldes ifølge analyseinstituttet The Economist Intelligence Unit i høj grad præsidentens mange gode forhold til 2 Museveni havde magten i landet fra i kraft af hans militærkup. Siden 1996 har han legalt besiddet magten i landet qua demokratiske valg. 12

13 de internationale donorer 3 (EIU, 2003:39). Samtidig er den ugandiske kvindebevægelse blomstret op under præsident Musevenis regime. Kvindebevægelsen og de internationale donorer har vedvarende presset på, for at fremme ligestilling i landet. UPE programmet og dets fokus på kønsligestilling er således knyttet til de penge, som donorerne giver og i den forbindelse kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt kønsligestilling opnås igennem skolen. Et forhold der vil blive set på i analysen og diskussionen af det empiriske materiale. Imidlertid har donorernes pres virket på flere punkter. Bl.a. var Uganda det første land i Afrika, der udpegede en kvindelig vice-præsident. Ved lov er det angivet, at 25% af parlamentspladserne skal besiddes af kvinder og i de lokale råd i distrikterne har det siden 1995 været forfatningsmæssigt angivet, at 1/3 af medlemmerne skal være kvinder (Tripp, 2000:23). Disse fakta tegner et billede af præsident Museveni og hans parti som kvindesagsforkæmpere, der har taget initiativ til at ændre på lovgivningen og fremme kvindernes position i samfundet. Imidlertid hævder Tripp, at mange af de tiltag og lovændringer som regeringen har stået for, kun har været for at tilfredsstille de internationale donorer og ikke har været rodfæstet i reelle ønsker om at ændre forholdene for kvinder (Tripp, 2000:xvii). Det mener hun bl.a., kan tolkes ud fra en analyse af præsidentens relationer til de kvinder, der er nået hele vejen til ministerposterne. Disse kvinder er som oftest blev udpeget, fordi de har tilkendegivet deres støtte til præsidenten og ikke fordi de besidder reelle kompetencer eller er tilknyttet en kvindeorganisation (Tripp, 2002:9,15-16). De handler derfor ikke nødvendigvis ud fra generelle kvindeinteresser, men [are] upholding the patriachal status quo. (Tripp, 2000:17). Med udgangspunkt i Tripp ses det således, at der kan stilles spørgsmålstegn ved mange af de ugandiske kønsligestillings tiltag, der er blevet taget, fordi de muligvis ikke har været begrundet i en solid statsautonomi, men derimod i statens forsøg på at tilfredsstille eksterne donorer og dermed opnå ekstra bistand eller støtte. Samtidig ses det, at det ikke blot nytter at sætte kvinder ved magten, fordi de vil handle ud fra den patriarkalske struktur, som de kender til. Ifølge Tripp betyder det, at der internt i landet ikke hersker den nødvendige opbakning blandt beslutningstagerne til at få implementeret kønsligestillings tiltagene (Tripp, 2002:9,15-18). De samme forhold mener jeg, gør sig glædende for UPE programmet og dets 3 Præsident Museveni har opnået et godt forhold til donorerne, fordi han har udvist økonomisk forståelse og implementeret mange af de tiltag som donorerne ønskede efter Idi Amins fald. Bl.a. er Uganda blevet rost af International Monetary Fond, for at have gennemført verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer yderst tilfredsstillende. 13

14 kønsligestillings fokus, og det er derfor tænkeligt, at kønsdiskriminering finder sted i den ugandiske grundskole. Specialet fokuserer derfor på hvorvidt grundskolen kan opfattes som et udviklingsrum eller som en hindring for kønsligestilling hos langoerne. Et andet forhold der er med til at vanskeliggøre kønsligestilling i det ugandiske samfund i dag, er customary law 4, der går længere tilbage end det britiske protektorat. Denne lov siger, at der skal betales brudepenge, at polygami er tilladt, at enker ikke må arve jord og at hendes børn skal overgå til den afdøde mands bror. Samtidig kan denne bror kræve, at blive gifte med enken (Tripp, 2000:42). Sidstnævnte praksis skaber sikkerhed for enkerne i et socialt system, hvor kvinder ikke kan arve jorden, men der er også andre grunde til, at polygami stadig praktiseres i Uganda. Bl.a. kan polygami sikre familiens fremtid, hvis en kvinde og en mand ikke er i stand til at få børn sammen. Det understreges dermed, at børn stadig betragtes som en arbejdsressource, der kan være med til at sikre familiens overlevelse. Selvom enkers ret til at arve land delvist blev ændret med den nye ugandiske lovgivning i 1998 (Tripp, 2002:16), praktiseres mange af forholdene fra customary law stadig. Således er polygami stadig tilladt og der betales stadig brudepenge til brudens forældre. Det viser sig således, at en ændring i kønsopfattelserne i samfundet kræver mere end en ændret lovgivning. Det ugandiske uddannelsessystem Det ugandiske uddannelsessystem er præget af den britiske indflydelse, der herskede i landet i knap 100 år qua det britiske protektorat. Nutidens skoler i Uganda bygger således videre på de traditioner, der blev knyttet til de skoler og universiteter, som briterne oprettede i det sydlige Uganda. F.eks. skal skolebørnene bære uniform og tiltale deres lærer med Sir eller Madam. Uddannelsessystemet er inddelt efter samme model som i England, med en primary og en secondary skole efterfulgt af college eller universitet. Primary skolen vil i det følgende blive betegnet som grundskolen. Denne del af det ugandiske uddannelsessystem blev gjort gratis forholdsvis sent i sammenligning med andre steder i verden. Først i 1997 gennemførte den ugandiske regering programmet Universal Primary Education (UPE). Den ugandiske grundskoles funktion som almenuddannelse, er således en forholdsvis ny konstruktion. Dette er en nødvendig pointe i forhold til resten af specialets konklusioner, idet disse kun vil være foreløbige pointer, fordi 4 Customary law kan bedst beskrives som et detaljeret sæt af leveregler. Det skal ikke forstås som en konkret nedskrevet lov, men mere som kulturelle forhold eller værdier, som stadig håndhævdes. 14

15 man må formode, at mange af tiltagene omkring forbedringen af grundskolen, endnu ikke er blevet implementeret ordentligt på grund af den korte tid programmet har eksisteret. Alle børn kan i dag, i princippet, indtræde i den ugandiske grundskoleuddannelse, som udgøres af klassetrinene P1 til P7, hvor P står for primary (Hjemmesider for Uganda s leading Internet Ressource ). Praktiske problemer med at kontrollere om børnene rent faktisk går i skole betyder dog, at børnene kan holdes hjemme, hvis deres forældre har brug for deres arbejdskraft. Da det som oftest er pigerne, der laver det meste af arbejdet i hjemmet, betyder det i praksis, at det som regel er pigerne der af forældrene nægtes skolegang. Mange drenge holdes også hjemme i de perioder, hvor der er meget markarbejde og mange ønsker ikke at vende tilbage til skolen efter et sådan et brud, fordi de frygter, at de er kommet for langt bagud (Tumushabe et.al, 1999:62-65). Det viser sig således, at den ugandiske regering har svært ved at implementere samt håndhævde de gældende love. Her skal det dog nævnes, at langoernes favorisering af drengenes skolegang ikke er et unikt fænomen, men også praktiseres mange andre steder i verden (Fiske, 1995). Børnene anbefales at indtræde i skolesystemet fra de er 6 år, hvilket betyder, at P1 nogenlunde svarer til den danske børnehaveklasse. Fra det 3. skoleår foregår al undervisning på engelsk og eleverne er typisk i skole fra kl. 8 til 17 alle hverdage. På grundskoleniveau fungerer skolerne for det meste som dagsskoler, i modsætning til secondary skolerne som fungerer som kostskoler. Secondary skolerne er baseret på brugerbetaling og med dette system er der mulighed for 6 års ekstra skolegang. Principielt er klasserne i både grundskolen og i secondary inddelt i årgange, men ved indførelsen af UPE blev det muligt for alle under 18 år at modtage undervisning i grundskolen. Det har bevirket store aldersspredninger indenfor den enkelte klasse. Samtidig registreres mange børn ikke ved deres fødsel, hvilket betyder, at mange ikke præcist ved, hvor gamle de er og derfor sagtens kan indskrives i skolen når de egentlig kun er 4 eller 5 år blot de ser tilstrækkelig store ud. Omvendt kan børn også indskrives i skolen langt senere end ved det 6 leveår. Dertil skal lægges det faktum, at der ikke ydes ekstra hjælp til fagligt svage elever. Hvis en elev ikke består den prøve, der skal aflægges ved hvert enkelt klassetrinsskifte, må eleven gå klassetrinnet om. I nærværende speciale er der blevet fokuseret på to P6 klasser, fordi det må formodes, at størstedelen af eleverne i års alderen, som er fokusgruppe, befinder sig på dette klassetrin, selvom de i praksis kan spænde lige fra 9 til 18 år. 15

16 UPE har været et succesfuldt program, idet det har tiltrukket mange flere børn til skolen. Imidlertid har pengene til at undervise ikke stemt overens med det øgede elevantal. Derfor er der ofte langt over 100 elever i en klasse. Skolerne mangler desuden bøger og undervisningsmateriale til hver enkelt elev og meget af undervisningen foregår som udenadslære. Samtidig går mange af pigerne ud af skolesystemet, før de når P7. I Apac distriktet udtalte den lokale regeringsmyndighed i 2003, at der stadig var et højt frafald af piger i de ældste grundskoleklasser til trods for UPEs succes. Samtidig blev det anslået, at kun 11,9% af distriktets piger på 12 år var indskrevet i P7. Drengenes andel udgjorde 19,9% (Hjemmeside for Ministry of education and sports Uganda ). Det ses således, at deltagelsen i P7 for både piger og drenge er meget lav. Det er imidlertid ikke dette problem, der tages fat på i nærværende speciale som i stedet ser på, hvordan de børn der går i skole udnytter de kønnede handlemuligheder, de tilbydes, samt hvorvidt disse handlemuligheder kan lede til ændrede kønsopfattelser i samfundet. I secondary skolerne er pigerne også underrepræsenterede. I 1997 var der på landsbasis, en andel af piger på 0.59% i forhold til drengenes 1.00% (Snyder, 2002:87). På universitetsniveau er kun 23% af de universitetsstuderende piger (Hjemmeside for Local Government of Uganda ). Grundene til pigernes frafald vil blive analyseret i kapitel 5 og 6, idet det var et af de forhold som fangede min interesse. Regionale betingelser - Apac distriktet Apac distriktet er beliggende i det Nordøstlige Uganda. Det er et fattigt distrikt, idet størstedelen af befolkningen i distriktet er beskæftiget med selvforsynende landbrug. Det er således et ruralt område, hvor der er brug for børnenes arbejdskraft, hvilket betyder, at uddannelse og skolegang har svære kår. Krigen mellem LRA og regeringshæren har berørt distriktet på mange punkter. Bl.a. har der været direkte konfrontation i distriktets yderområder. Men først og fremmest fungerer distriktet, som en bufferzone for alle dem hvis hjem er blevet brændt af, eller som af andre årsager er blevet tvunget til, at forlade deres hjem. Det betyder, at distriktet er præget af en stor gennemstrømning af til- og fraflyttere og til tider er overbefolket. Det er imidlertid ikke en unik situation, idet mange andre distrikter i Uganda er præget af lignende forhold. 16

17 På grund af ovenstående forhold samt UPE programmets succes er der et pres på skolerne i distriktet, hvor der i de mindste klasser kan være op til 220 elever. Kvaliteten af undervisningen er derfor lav fordi der hverken er undervisningslokaler, lærere, borde, stole eller undervisningsmateriale nok til alle. På den baggrund er det ikke vanskeligt at forstå, at der er en høj frafaldsprocent og at kønsdiskriminering kan forekomme. Samtidig har mange elever over en times gang til den nærmeste skole. Da både infrastrukturen og den offentlige transport i distriktet er ustabil, er det ofte forbundet med store vanskeligheder, at komme frem til skolen. Troen på Gud er stor blandt langoerne. Apac distriktet adskiller sig dermed som et typisk landdistrikt, idet troen på Gud i de urbane områder i Uganda ikke er tilnærmelsesvis så stor, som i de rurale områder. Mange mennesker 5 i distriktet lever som saved people, hvilket betyder at de er blevet åndeligt genfødt i kirken, at indtagelse af alkohol og tobak betragtes som asociale handlinger, at de skal i kirke hver søndag, at de kun har ret til én kone og at de skal bede bordbøn, samt indgangs og udgangs bøn ved møder og komsammener. Mange af de mennesker der lever i polygame familieforhold, lever efter samme principper som de saved, bortset fra, at de ikke gifter sig i kirken, men på traditionel vis og derfor kan ægte flere kvinder. Desuden lever begge typer af familier under klansystemet. Når en pige giftes væk, vil hendes klanmæssige tilhørsforhold automatisk overgå til mandens klan (Asiimwe, 2002:123). Det vil sige, at klansystemet er et slægtskab på faderens side. Man kan imidlertid godt ægtes på tværs af etniske tilhørsforhold. I så tilfælde vil pigen påtage sig mandens etnicitet. Det etniske tilhørsforhold er således flydende (Hylland Eriksen, 2002:9-12, 21). 5 Der findes ingen tal på hvor mange mennesker der lever som saved, idet man kan konverterer og blive en frelst person lige så snart man har ladet sig genføde i kirken. 17

18 Kapitel 3: Teori og metode I dette kapitel vil de elementer af den kritiske psykologi, der er fundet anvendelig for at analysere hvordan de kønnede handlemuligheder i skolen udnyttes på det subjektive niveau, samt hvilken betydning disse handlemuligheder har for den kulturelle praksis, blive præsenteret og diskuteret. Endvidere vil der blive argumenteret for relevansen af den kritiske psykologi. Kapitlet rummer også en præsentation af den metodiske fremgangsmåde og delkomponenterne i denne. Den kritiske psykologi Jeg har i nærværende speciale valgt kort at præsentere begreberne fra den kritiske psykologi og ikke hele teorien og dets fundament, idet meget af det historisk-dialektisk-materialistiske grundlag ikke bruges i den nuværende forskning. Derfor vil jeg hovedsageligt benytte mig af den kritiske psykologis analytiske begreber. I den forbindelse skal det nævnes, at de analytiske begreber er udviklet på baggrund af og dermed betinget af det teoretiske grundlag. Det har derfor nogle konsekvenser at adskille begreberne fra fundamentet. Hvilke konsekvenser, samt indflydelsen det har haft på specialearbejdet, vil imidlertid blive analyseret og diskuteret i kapitel 6. Relevansen af den kritiske psykologi Den kritiske psykologi skal opfattes som en teori, der benytter sig af analyser af subjekternes samfundsmæssige betingelser og interesserer sig for subjekternes perspektiver herpå. Det betyder, at sociologiske og antropologiske beskrivelser og analyser af samfundet inddrages i det kritisk psykologiske arbejde, for at opnå en dybere forståelse for de subjektive betingelser, hvorunder subjektet lever. Fordi subjektet handler i forhold til disse betingelser og ikke bare er determineret af dem, er det samtidig nødvendigt, at inddrage et individperspektiv i det kritisk psykologiske arbejde. Den kritiske psykologi handler således om at forstå subjekterne på samfundsplan. For nærværende speciale betyder det, at samfundsaspekter og dermed udviklingsteoretiske aspekter, herunder en overordnet beskrivelse af de samfundsmæssige forhold i Uganda og kønnets betydning, samt betingelser iblandt lango, har været inddraget for at danne en baggrund for de psykologiske aspekter. Herunder også de subjektive perspektiver der er fremkommet i de metodiske undersøgelser og diskussionerne af de forskellige tilgange til køn. Den kritiske psykologi er således 18

19 fundet egnet til dette speciale fordi den gør forskeren i stand til at undersøge samspillet mellem de samfundsmæssige strukturer, de kulturelle betingelser og subjekters dialektiske forhold til disse betingelser. Hvordan elever og lærer handler ud fra samfundsmæssige kønnede betingelser og hvordan deres handlinger betinger disse strukturer, vil blive diskuteret og analyseret i kapitel 6 og således vil de to fagdiscipliner; international udvikling og psykologi kombineres i kraft af den kritisk psykologiske dialektiske tilgang til samfund og subjekt. I ovenstående forbindelse skal det nævnes, at den kritiske psykologi er udviklet og som oftest anvendes i en vestlig kontekst. Imidlertid mener jeg, at de analytiske begreber samt ideologien bag den kritiske psykologi er brede karakteristika om, hvordan subjekterne i et hvert samfund udvikles i samspil og modspil med det omgivende samfund. Det dialektiske forhold imellem samfund og subjekt er ikke enestående for vestlige samfund, selvom samfundsstrukturerne altid er præget af den dominerende kultur (Haug, 1985:91). Imidlertid kan den dominerende kultur være kraftigere i de samfund, hvor der er en smal samfundselite, hvilket er tilfældet i Uganda, idet landet kan hævdes at fungere som et diktatur, som argumenteret for i kapitel 2. Det betyder, at modspillet fra samfundet for de fattigste i samfundet, hvilket f.eks. er langoerne, er større end samspillet og at mange forandringsprocesser derfor vil fremstå som top-down processer for lokal befolkningen. Udgangspunktet for den kritiske psykologi Fordi subjektet og samfundet indenfor den kritiske psykologi er gensidigt skabt, skabende af hinanden, hvilket betyder at det enkelte subjekt er ( ) samfundsmæssig i sit grundlag, ( ) (Jartoft, 1996:183) hævdes det indenfor den kritiske psykologi, at ethvert subjekt lever indenfor et forudbestemt socialt område, hvor de samfundsproducerede betydningskonstellationer er historisk givne og dermed ikke tilfældige. Subjektet kan derfor ikke forstås som frit handlende (Haug, 1985:91). Men subjektet kan handle på trods af sine betingelser, fordi de samfundsproducerede betydningskonstellationer udelukkende indgår som almengjorte betingelser for subjektet, hvilket betyder at subjektet er i stand til at bryde med samfundsstrukturerne. På grund af denne dialektiske proces er subjekt og samfundsforholdene under konstant forandring. Subjektbegrebet indikerer således, at subjektet kan handle på trods af sine betingelser og at man derfor ikke kan slutte sig til en forståelse af subjektet ud fra subjektets baggrund og livssituation (Jartoft, 1996: , Osterkamp, 2000:6), men bliver nødt til at inddrage det subjektive perspektiv. 19

20 Derfor fokuserer man i den kritiske psykologi både på det enkelte subjekt og på de overordnende almene samfundsmæssige strukturer. Det almene niveau refererer til de samfundsmæssige strukturer, som influerer subjektet i dets konkrete situation, mens det enkelte niveau repræsenterer det der ikke er alment, men netop særligt for det enkelte subjekt. Det vil sige et specifikt niveau, som er gældende for det enkelte subjekt. Hvis der ikke fokuseres på både det almene og det specifikke niveau, vil man ikke kunne analysere fuldendt. Hvis der fokuseres udelukkende på det specifikke niveau, vil man kun kunne analysere: bidder, klip og løsrevne situationer fra enkelte sager og ikke se den enkelte sags sammenhæng. (Dreier, 1977:14) mens forskningen, ved udelukkende at fokusere på det almene niveau, vil være præget af: forsøg [på] at aflede det konkrete udfra abstrakte absolutte påstande. På den måde kan man imidlertid ikke begribe den konkrete sags indre sammenhæng og udvikling. (Dreier, 1977:14). Dialektikken mellem det specifikke og det almene niveau betragtes altså som en betingelse i den kritiske psykologi og subjektet kan dermed ikke forstås løsrevet fra de almene strukturer, det lever med. Samtidig kan det almene og det specifikke niveau ikke forstås uafhængigt af hinanden, fordi de almene betingelser kommer til udtryk på forskellige måder i det specifikke. Det sker, fordi det enkelte subjekt opfatter og oplever de almene betingelser vidt forskelligt (Dreier, 1977:10). I den kritiske psykologi rettes fokus mod de forskellige kontekster, som subjektet indgår i, fordi de rummer såvel muligheder som begrænsninger for subjektets handlinger og derfor er med til at forme subjektets handlinger (Dreier, 1997:21-23,110, Højholt, 2000:11). Disse deltagerbaner samt sammenhængene mellem dem har der i nærværende speciale ikke været fokuseret på idet praktiske problematikker, så som lange distancer til subjekternes andre sammenhænge, har forhindret det. Samtidig er det skolen, der er i fokus og det er derfor fundet mest nødvendigt, at følge eleverne i den handlesammenhæng, som skolen udgør. Her skal det endvidere nævnes, at børnene er i skole fra kl hver hverdag og at skolen, som handlesammenhæng, derfor udgør en stor del af børnenes livspraksis. Imidlertid har det været nødvendigt, at spørge om subjekternes andre handlesammenhænge, fordi en norm i samfundet ikke nødvendigvis er en norm i den subjektive familie. De analytiske begreber De analytiske begreber indenfor den kritiske psykologi forsøger at åbne op for en opmærksomhed overfor praksis (Højholt, 1996:190), ved at anlægge et førstepersons perspektiv på beskrivelser af 20

21 konkrete fænomener i praksis. Den kritiske psykologi giver således mulighed for at forstå, hvordan ugandiske skoleelever i års alderen anskuer køn og kønnede handlesammenhænge i skolen, samt disse handlesammenhænges betydning for udviklingen af kønsligestillingen hos langoerne. De analytiske begreber som er fundet anvendelige for at belyse ovenstående forhold er livsbetingelser samt livsførelse, handleevne eller handlemuligheder, ståsted samt position og endelig kategorien perspektiv. Kategorierne vil blive udfoldet og uddybet i det nedenstående. Livsbetingelser og livsførelse Et subjekts livsbetingelser kan beskrives som summen af de samfundsmæssige strukturer, som er på spil i de sammenhænge subjektet indgår i. Livsbetingelserne er unikke for hvert enkelt subjekt, da dette indgår i en række komplekse sammenhænge, som rummer unikke muligheder og begrænsninger for handling. På det mere nære plan bruges begrebet livsførelse til at forklare, hvordan individerne i samfundet uden nødvendigvis at ville det yder et aktivt bidrag til deres samfundsmæssiggørelse (Osterkamp, 2000:18). Dette sker fordi subjektets liv kun får mening og betydning igennem dets sociale indlejring. Mennesket kan således betegnes som et væsen, der samfundsmæssiggør sig selv gennem sin livsførelse og dermed bidrager til en stabilisering, af de allerede eksisterende sociale sammenhænge. Livsførelse handler således også om at tilpasse sig de forventninger, der stilles til forskellige sfærer, enten så gnidningsfrit som muligt eller så problematisk som muligt, fordi enhver livsførelse er både fælles og individuel. Imidlertid indeholder den subjektive livsførelse også muligheden for at hindre andres handlemuligheder. Et forhold der vil blive uddybet i nedenstående afsnit. Handleevne eller handlemulighed Den analytiske kategori handleevne skal skabe forståelse for subjektets grad af muligheder under de givne livsbetingelser. At fokusere på handlinger vil sige, at udforske menneskers liv som konkret praksis. Mennesker anskues som medskabere af livsbetingelserne og ikke som abstrakte væsener, der blot skal tilpasses et statisk samfund. Handleevne er menneskets potentiale, for at leve under bestemte 21

22 historiske betingelser. Handleevne skal dermed ikke forstås som noget indre i mennesket, som i den traditionelle forståelse af evner. (Jartoft, 1996: understregningen erstatter forfatterens kursivering) Det er i kraft af subjektets handleevne, at subjektet får mulighed for at påvirke sine livsbetingelser og dermed ikke fremstår som et determineret subjekt. Dermed kan subjektets handleevne også forstås, som et udtryk for individets subjektive relation til sine betingelser (Jartoft, 1996:196). Samtidig indeholder subjektet en vis grad af fremmedbestemthed. Forstået på den måde, at subjektet lever under nogle konkrete, historisk bestemte samfundsmæssige betingelser (Osterkamp, 2000:18). Disse samfundsmæssige processer og forhold kan fremstå som almengjorte handlemuligheder for subjektet og er således med til at bestemme subjektets handleevne (Holzkamp, 1998:26). Imidlertid er handleevne ikke en konstant størrelse, idet subjektet indgår i forskellige sammenhænge. Handleevne beskriver således subjektets og livsbetingelsernes indbyrdes dialektiske forhold til hinanden. Handleevne er det mest centrale begreb i den kritiske psykologi og skal forstås på to niveauer et subjektivt og et objektivt niveau. Det objektive niveau beskriver de betingelser for handling, der rent konkret er til stede i praksis. Det subjektive niveau betegner, hvorledes subjektet forstår sine betingelser for handling og på baggrund af f.eks. interesser eller viden vælger, at udnytte de handlemuligheder, der er objektivt givet (Dreier, 1997:17). Handleevne kan samtidig inddeles analytisk i restriktive og udvidende eller almengørende handleevne. Den restriktive handleevne indikerer, at subjektet tilpasser eller indskrænker sine egne handlemuligheder i den givne situation, eller at subjektet handler på bekostning af andres handlemuligheder (Osterkamp, 2000:9). Dette er som oftest de handlinger, der reproducerer de allerede eksisterende samfundsstrukturer. I modsætning hertil står udvidende eller almengørende handleevne, som netop er almengørende i betydningen ikke indskrænkende for subjekters egne eller andre subjekters handlemuligheder. Udvidende handleevne skaber således flere muligheder både på det subjektive niveau, men også på det almene niveau og skal således forstås transformativt. I nærværende speciale betyder det, at fokus er blevet lagt på en analyse af subjektets handlinger, samt en forståelse af hvorvidt disse handlinger fremstår som restriktive eller udvidende, fordi dette er med til enten at opretholde de herskende kønsrelationer eller udfordre dem. Fokus har dermed også 22

23 været på de overordnede almene samfundsmæssige betingelser, idet de er med til at skabe forståelse for de handlemuligheder, der tilbyder sig for det enkelte subjekt. Dermed opnås der en forståelse for de livsbetingelser og den livsførelse, som subjektet praktiserer. Således vil det være muligt at vurdere, hvorvidt den ugandiske grundskoles kønnede betingelser opfattes som et forhandlingsrum for udvikling på kønsligestillings området, eller som en hindring for dette, af henholdsvis lærer og elever. Ståsted og position Den analytiske kategori ståsted retter opmærksomheden mod, at subjektet indtager et særskilt ståsted i de sammenhænge, det indgår i. Subjektet kan altså ikke forstås som frit placeret i sammenhængene. Ståsteder er indlejret i særskilte kontekster for handling (Dreier, 1997:14), og dermed refererer begrebet ståsteder til, at det er vilkårene i de forskellige handlesammenhænge, der danner rammen for subjektets handlinger. Ståsteder er indlejret i tid og rum og det subjektive ståsted er præget af institutionelle magtforhold, fordi subjektet lever i forhold til de eksisterende socio-kulturelle muligheder (Haug, 1985:92). Position kan ses som en underkategori af kategorien ståsted. Kategorien kaster lys over det forhold, at subjektet fra sit aktuelle ståsted indtager en særlig subjektiv position, der er socialt organiseret. Subjektets indlejring i samfundet og dermed dets ståsted og position er derfor præget af, hvilke værdier det individuelle subjekt tillægges. Det betyder, at to personer, der indtager det samme ståsted, ikke nødvendigvis indtager den samme position. Subjektets position er derfor ikke på forhånd givet, men kan ændres og skal således ikke forstås statisk (Dreier, 1997:15). Positionskategorien forsøger således at rette opmærksomheden mod, hvordan subjektet socialt og hierarkisk indplacerer sig i de sammenhænge, det indgår i. Hvor kategorien ståsted kan siges at udvikle sig diakront, altså som et historisk tidsforløb, kan kategorien position siges at udvikle sig synkront. Dvs. som et enkelt øjeblik i forhold til den konkrete kontekst, de givne sammenhænge, tilstedeværelsen af andre personer og subjektets egne opfattelser. Både ståsteds og positions kategorierne kan indfanges i kraft af en vurdering af, hvordan subjektet indgår i diverse sammenhænge. Ståsteds- og positionskategorierne bruges i dette speciale til, at analysere lærernes og elevernes handlinger og er således vigtige kategorier, idet de er med til at 23