projektering en introduktion til... rambøll arkitekter

Transkript

1 projektering en introduktion til...

2 Hvem er vi?

3 Sidsel Blegvad Seier arkitekt i Rambøll

4 der kommer rigtigt mange informationer på meget kort tid... så spørg løs! hvad vi skal nå i de næste 2 timer? noget om: det ideele forløb faser byggelovgivningen udbudsformer tidsplaner møder sagsstyring

5 I dag beskæftiger vi os med: IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE programfase projektering udførelsesfase Projektstart Slut

6 I eftermiddag beskæftiger vi os med: IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Projektstart Slut

7 I morgen beskæftiger vi os med: IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Projektstart Slut

8 den gode start processen og projektgrundlaget- hvad sker der bag scenen :

9 definér: hvad er et projekt??

10

11 tid kvalitet ressourcer

12

13 hvordan får man en opgave? - Åben konkurrence - Prækval: vundet konkurrence, el prisudbud/tilbud - Rådgivere under en totalentreprise - rammeaftale - en aftale man har søgt og fået med en bygherre, fx nybyggeri for KAB- i form af miniudbud, eller på tur -ingen garanti for at få arbejdet...fx SKI - helhedsplaner, fremtidssikringer - fast kunde - cold-call

14 kontrakten ABR 89 og AB 92

15 Rådgiverens rolle

16 Bygherrerådgivning Totalrådgivning Delt rådgivning Underrådgivning

17 UDDRAG FRA YDELSESBESKRIV. 0.1 BYGHERRERÅDGIVNING Som bygherrerådgiver varetager rådgiveren bygherrens interesser såvel over for de projekterende som over for de udførende. Rådgivningen kan udføres fra idéoplæg, programmering og/eller gennem hele planlægnings- og udførelsesperioden. Der henvises til særlig ydelsesbeskrivelse herfor. 0.2 TOTALRÅDGIVNING Ved at lade totalrådgiveren være ansvarlig for hele projektforløbet er det kun nødvendigt, at klienten indgår én rådgivningsaftale. Totalrådgiveren tilknytter nødvendige underrådgivere og har ansvaret over for klienten for disses arbejder. Totalrådgiveren udpeger projekteringslederen, der forestår kontakten til klienten. 0.3 DELT RÅDGIVNING Hver rådgiver har en særskilt aftale med klienten. Rådgiverne har pligt til at samarbejde, men er ikke direkte kontraktligt forpligtet over for hinanden. Klienten har ansvaret for styringen og koordineringen af rådgiverne og samspillet mellem dem. Klienten kan overdrage dette ansvar til en projekteringsleder, se pkt. 2. Klienten udpeger projekteringslederen i dialog med rådgiverne. Projekteringslederen forestår kontakten mellem klienten og rådgiverne 0.4 UNDERRÅDGIVNING Rådgiveren har, som underrådgiver, alene aftale med sin klient, der oftest er totalrådgiveren. Underrådgiveren har kontakt til projekteringslederen og bygherren via sin klient.

18 ABR 89 + AB92 og ABT93 Almindelige Bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed Almindelige Betingelser for Totalentreprise ABR 89 og AB 92

19 rådgiver fx offentlig bygherre Kontrakten ABR 89 bygherre Almindelige Bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand- ABR 89 ABR 89 og AB 92

20 privat bygherre rådgiver kontrakt juridisk gældende aftaler: mundtlig aftale skriftlig aftale ABR 89 bygherre ABR 89 og AB 92

21 projekteringsfase rådgiver ABR 89 rådgiver udførelsesfase fagentreprenør bygherre totalentreprenør fx fag entreprise AB 92 ABT 93 fx totalentreprise ABR 89 og AB 92 leverandør

22 NB! ( offentlige bygherre) Hvis rådgivningsydelsen er under tærskelværdien, men overstiger kr., skal udbuddet annonceres, medmindre det er undtaget fra udbudspligten i henhold til direktivet, det vil sige, at f.eks. delydelser og aftaler i henhold til rammeaftaler ikke skal annonceres.

23 de vigtigste udbudsformer: totalentreprise hovedentreprise fagentreprise partnering (OPP)

24 udbudsformer - totalentreprise bygherrerådgiver bygherre ABT 93 total entreprenør AB 92 $ ABR 89 arkitekt + ingeniør fagentreprenør fagentreprenør fagentreprenør

25 udbudsformer - hovedentreprise bygherre rådgiver $ hovedentreprenør fagentreprenør fagentreprenør fagentreprenør fagentreprenør

26 udbudsformer - fagentreprise bygherre $ rådgiver/ byggeleder fagentreprenør fagentreprenør fagentreprenør fagentreprenør

27 udbudsformer - OPP (offentlig-private partnerskaber) rådgiver/ byggeleder $ bygherre entreprenør

28 ide-udvikling/ skitsering projektering opførelse drift og vedligeholdelse totalentreprise hoved-el. fagentreprise OPP (offentlig-private partnerskaber)

29 nyttige links: Hvordan-sikrer-man-bedst-opfyldelsen-af-sin-kontrakt/ (Tilbudsloven) aspx?id=113858

30 opgave: Opgaven er i tekst samt tegninger at illustrere fordele og ulemper ved henholdsvis en totalentreprise samt fagentreprise. CASE: Nybyggeri af 130 rækkehuse på Islands brygge i København for et almennyttigt boligselskab

31 Byggelovgivningen

32 hvad er Byggeloven? Bekendtgørelse af byggeloven 1. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at sikre, at byggeskader udbedres, at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse, at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser. Byggeloven er det overordnede regelsæt for byggeri i Danmark. Formålet med Byggeloven er at sikre, at bygninger bliver opført og indrettet, så de er brandsikre, og så de i øvrigt er sikre og sunde at opholde sig i. Byggelov Byggelovgivningen

33 Er Byggeloven og bygningsreglementet det samme? Bekendtgørelse af byggeloven 1. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at sikre, at byggeskader udbedres, at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse, at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser. Bygningsreglement Byggelov Byggelovgivningen

34 Er Byggeloven og bygningsreglementet det samme? Nej, Byggeloven er den overordnede lov på byggeområdet, mens bygningsreglementerne indeholder de mere detaljerede regler for byggeri. Bygningsreglementet uddyber reglerne for bl.a. beregning af bygningshøjder og arealer, placering af bygninger i forhold til skel, brandsikkerhed, installationer og energiforbrug m.m. P.S.:Der findes i dag kun et bygningsreglement, istedet for de to tidligere BRS 98 og BR95. Byggelovgivningen

35 Projektets forudsætninger: Bekendtgørelse af byggeloven 1. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at sikre, at byggeskader udbedres, at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse, at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser. Bygningsreglement Kommuneplan Byggelov Kommuneatlas Planloven Servitutter Naturfredningslovgivning BBR Kulturarvstyrelsen Lokalplan Byggelovgivningen

36 Byggelovgivningen

37 Nyttige Links: retsinformation.dk/ OIS.dk udbudsportalen.dk bbr.dk kort og matrikelstyrelsens hjemmeside Byggelovgivningen

38 Bæredygtighed certificeringer: LEED (USA) DGNB (DE/DK) BREAM (UK) social økonomi miljø

39 Bæredygtighed certificeringer: DGNB (DE/DK) Miljømæssige kvaliteter Økonomiske kvaliteter Sociokulturelle og funktionel kvalitet Tekniske kvaliteter Proces kvaliteter

40 hvor er vi?

41 I de tidlige faser er det vigtigt at få styr på: hvor er vi i projektforløbet? hvad og hvor meget skal vi lave? tidsplaner mm

42 hvor er vi i projektforløbet? styringsredskaberne: - tidsplaner fx rammetidsplaner - procesplaner tidsplaner mm

43 planlægning - tidsplaner rammetidsplan ramme tidsplan PROGRAM PROJEKTERING UDFØRELSESE Programtidsplan Procesplan Ansvar: rådgiver Projekteringstidsplan Procesplan Udbudstidsplan Ansvar: rådgiver Udførelsesplan Ansvar: entreprenør tidsplaner mm

44 PROCESPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET - ESBJERG TILBYGNING/RENOVERING Bygning C1+C2 Rev Fredag 04. januar Byggeprogram godkendt af bygherregruppe + styregruppe Torsdag 24. Januar Dispositionsforslag afleveres Fredag 01. Februar Dispositionsforslag godkendes Tirsdag 15 februar Ministeriel ansøgning indsendes Torsdag 21. marts Projektforslag afleveres Torsdag 28 marts Projektforslag godkendes Tirsdag 14. juni Hovedprojekt afleveres Fredag 21. juni Hovedprojekt godkendes januar februar marts april maj juni juli aug sep nov dec jan uge 01 uge 06 uge 11 uge 16 uge 21 uge 02 uge 07 uge 12 uge 17 uge 22 uge 03 uge 08 uge 13 uge 18 uge 23 uge 04 uge 09 uge 14 uge 19 uge 24 uge 26 uge 05 uge 10 uge 15 uge 20 uge 25 uge 28 uge 29 uge 30 uge 31 PÅSKEFERIE SOMMERFERIE PROJEKT til INGENIØR 10.januar DISPOSTIONS- FORSLAG C2 17/12-24/1 GRUNDLAG FOR AKTSTYKKE 24/01-15/02 BEHANDLING AF AKTSTYKKE 40 DAGE Bygherrekoordineringsmøde 18/02 Styregruppemøde uge 8 MYNDIGHEDSBEHANDLING 11/ DAGE Bygherremøder AAUE + rådgivere Brugergrupper kommentering, revidering og godkendelse PROJEKTFORSLAG C2 31/1-21/3 kommentering, revidering og godkendelse FOR PROJEKT 28/3-11/4 HOVEDPROJEKT C2 11/4-14/6 INGENIØR PROJEKT DISPOSTIONS FORSLAG C1 10/1-24/1 10. jan. BHmøde 08 BM 05 BM 06 BM jan. BHmøde 09 Presentation af dispositionsforslag- udvalgte tegninger procesplan kommentering, revidering og godkendelse Møde med myndigheder parkering byggeprocent/højder/campusplan bæredygtighed brand 21. feb. BHmøde 10 PROJEKT FORSLAG C1 31/1-21/3 07. mar BHmøde 11 P:\12\1222 Aalborg Universitet - Esbjerg (AAUE)\A 104\D1_Grundlag\D1.2_Program\byggeprogram kommentering, revidering og godkendelse STUDIETUR (rådgivere) emner: laboratorier HOVEDPROJEKT C1 28/3-14/6 kommentering, revidering og godkendelse kommentering, revidering og godkendelse 21. mar. 04. apr 18. april 02. maj 16. maj xx. juni BHmøde 12 BHmøde 13 BHmøde 14 BHmøde 15 BHmøde 16 BHmøde 17 UDBUD/PRIS- UDREGNING C1 OG C2 LICITATION 12. AUGUST INDSTILLING 22. AUGUST AFLEVERING C1 1/ STANDSTILL 2. SEP OPSTART 22. SEP 14 MÅNEDER AFLEVERING C2 1/ TERRÆN

45 hvad og hvor meget skal vi lave? styringsredskaberne: - tegningslister - ydelsesbeskrivelse - kontrakten - budgettet

46 Dokumentation igennem forløbet

47 Dokumentationer af aftaler med samarbejdspartnere under projekteringen: fx.: dagsordener og referater

48 Dagsorden Hjælp til at strukturere og styre, hvad der skal tales om til mødet. Referat: Juridisk dokument, hjælper en med at dokumentere overfor fx bygherre- eller ingeniøren hvilke aftaler, der er indgået hvornår.

49 dagsorden og referater

50 A Arkitektur - landskab - proces Organisation Entreprenør: SB Entreprise - Torben Eriksen REFERAT Rådgivere: Bygherre: EL: NL Electric VVS: Henning Carlsen Rambøll arkitekt: Sidsel Blegvad Seier, Karen Zwinge Steen, Per Zwinge. Rambøll ingeniør: Henrik Seneca (konstruktioner), Lasse Thaarup Hansen (VVS+El) Thomas Helsted/Bo-vest TBE oplyser at han har kr med til projektering i fase 1. Projekt Blokland aktivitetshus Emne Projekteringsmøde Dato Tidspunkt Sted Rambøll 01 Møde nr. Referent SB+KS Deltagere Thomas Helsted (THE) Bo-Vest Sidsel Blegvad Seier (SBS) Rambøll Karen Zwinge Steen (KS) Rambøll Per Zwinge (PZ) Rambøll Torben Eriksen (TBE) SB entreprise Fraværende - Kopi til Pr. mail til: Deltagerne Henrik Seneca (HES) Lasse Thaarup Hansen (LATH) Tidsplan Projektforhold Ved udgangen af april skal materialer være fastlagt, så leveringstider kan overholdes. Projektforslag skal også være klar her. TBE oplyser ved næste møde kritiske tidsterminer. Udformning/indretning af bygningen Størrelse på de 3 "blokke" overvejes, måske ensartes de/måske skal de 2 længste blokke være bredere for en bedre indretning af festlokale. Der skal indrettes kontor til boligsocial medarbejder. Statisk system Rambøll undersøger hvor stor en skive der er brug for som dæk over stueetagen (HES). Snelast på tag ved aluplade (HES). Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Væg- og tagelementer Leveres af Tåsinge elementer - de laver statiske beregninger - Rambøll har ansvaret for at eftervise beregninger. De leveres uden sidste ud- og indvendige overflader, monteres på stedet. T F Ventilation Naturlig ventilation kan ikke accepteres fra fælleslokaler (THE), da vinduerne ikke må være åbne når der spilles musik. SBS undersøger pris på mekanisk ventilation, luftmængder oplyses af Rambøll (LATH). Hvad med varmepumper - LATH undersøger. Føringsveje gøres enkle og dermed billigere (fx synlige kanaler), kanaler skal føres ud gennem facade ikke tag. THE bad rambøll undersøge muligheden for at anvende microvent moduller. %c3%b8lje. LATH undersøger 1/3 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI Udendørsbelysning Det er vigtigt at huset skal fremstå indbydende og trygt hvad skal til. Rambøll undersøger med egne lysfolk. Beklædning udvendig Skal træbeklædning brandimprægneres, Rambøll undersøger. TE oplyser at det ikke er indeholdt i prisen, og at det er dyrt. TE regner på alternativ beklædning (billigere), enten aluplade fra Gadekærvej (fremvist på mødet) eller fibercementplade i mørk grå. Aluplade (fra Gadekærvej, fremvist på mødet): 2/3 eksempel på projekteringsmødereferat

51 det ideele forløb

52 Det ideelle forløb - ydelsesbeskrivelserne IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Start Slut programfase projektering udførelsesfase DRIFT!

53 hvem kommunikerer vi med og i hvilken fase? IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Start Slut programfase projektering udførelsesfase DRIFT!

54 hvem kommunikerer vi med og i hvilken fase? programfase projektering udførelsesfase DRIFT! bygherre brugere mm bygherre brugere myndigheder bygherre entreprenører/ tilbudsgivere bygherre entreprenører håndværker+ leverandør brugere

55 DRIFT! IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Start Slut programfase projektering udførelsesfase Idé Idéoplægget er den første bearbejdning af klientens tanker, idéer og behov med henblik på en beslutning om opgavens realisering. - NB kan evt undværes

56 Idé hvad udarbejdes? her er det fx en mappe, evt med eksisterende forhold beskrevet, og projektets overordnede ideer og visioner beskrevet med ord og reference fotos. NB kan evt undværes

57 IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Start Slut programfase projektering udførelsesfase DRIFT! Program Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af bygherrens krav og ønsker til opgaven. Byggeprogrammet er et vigtigt dokument da opgaven afgøres og styres af de betingelser der fastlægges her. NB! Der er ingen tegninger i byggeprogrammet dog bør tegninger af evt. eksisterende bygninger og anlæg indgå.

58 Byggeprogrammets indhold: byggeform, beskrivelse af bygning og formål med denne, generel beskrivelse af byggemetode, kvalitetskrav, specielle krav som brand arbejdsforhold tilsyn lydkrav m.v. krav til installationer, føringsveje, synlige eller skjulte installationer, rumbehov, disposition, redegørelse for rumforbindelser, funktions-beskrivelser, areal, højder m.v., rumstørrelser efter funktion (maskiner, lagersystemer m.m.) rumkrav bygningsmæssig udførelse/indretning (skillevægge, fast inventar etc.) bygningsmæssig udstyr, installationer indeklimaforhold og arbejdsmiljø udgiftsramme, projekteringsudgifter byggepris (grundudgifter, håndværkerudgifter som m²-priserm.v.) driftsudgifter. (Finansieringsform/udgifter varetages normalt af anden rådgiver) drift og vedligehold etc. tid, oversigtstidsplan (rammetidsplan) entrepriseform: totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise, fagentreprise aftales om evt. overdragelse af bygherrens forpligtigelse i henhold til gældende lovgivning, hvad angår udarbejdelse af plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed udbudsform: offentlig licitation, begrænset licitation, underhåndsbud

59 AAU Lab. Esbjerg - renovering og tilbygning BYGGEPROGRAM Dato: Rev. dato: side INDLEDNING... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forudsætninger... 3 AAU Lab. Esbjerg Forundersøgelser... 3 BYGGEPROGRAM 1.3 Myndighedskrav... - renovering 4 og tilbygning 1.4 Proces... 5 Dato: GENERELLE FORUDSÆTNINGER... 6 Rev. dato: 2.1 Økonomisk ramme og ydelsesomfang... 6 side Bruttoarealer - Nettoarealer... 6 Tidsplan INDLEDNING 2.4 Organisation Udbud... Dette 7 dokument er en overordnet kravspecifikation for etablering og renovering af laboratoriefaciliteter på Aalborg universitet, Campus Esbjerg (AAUE). Byggeprogrammet indeholder generelle krav til 3.0 EKSISTERENDE FORHOLD... byggeriet 8 på baggrund af basiskrav, idéoplæg og møder med bruger og bygherre. 3.1 Beliggenhed Lokalplan uddrag... 8 Byggegrunden Forudsætninger 3.4 Eksisterende arkitektur... 9 Byggeprogrammet vedrører AAU Esbjerg bygning C1, C2 og G. 4.0 GENERELLE KRAV TIL ARKITEKTUR M.V... Udgangspunktet 11 for udarbejdelsen af programmet har været følgende dokumenter: 4.1 Visioner Arkitektur... Rammeaftale Tilgængelighed Bæredygtighed/ miljøledelse... Der henvises 13 til Aftale om teknisk rådgivning og bistand indgået august 2008 med Universitets- og Bygningsstyrelsens ejendomme, 5.0 RUMPROGRAM... og 16 Tildeling af rådgivningsopgave: Nybyggeri og renovering til brug for det Teknisk- Naturvidenskabelige 5.1 DLI Fakultet i Esbjerg for Aalborg universitet af juli CIVIL BIO ENERGY... BR Campus og TF Indretningskrav - generelle... BYGST 19 krav 6.0 UDEAREALER... Energikrav 20 til byggeri, juni Landskabet og bygningerne... Miljøkrav 20 til byggeri, juni Afgrænsning... Indeklimakrav 20 til byggeri, juni Udfordringer og potentialer... Tilgængelighedsstandard 21 for undervisningsbyggeri, februar Hvilke krav, der er relevante, defineres 7.0 i samarbejde med UBST og AAU i næste fase. GENERELLE TEKNISKE KRAV... Funktionelle 22 basiskrav - Laboratoriebyggeri, Renovering, vers. 2, 01. juli Råhus-Konstruktioner... Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Nybyggeri, vers. 7, 11. februar Installationer... Tillæg 221 til basiskrav (afsnit 2.05 Krav til Hoveddisponering af tekniske installationer ) 7.3 Drift og vedligeholdelse... Tillæg 232 til basiskrav ( Bilag til energi ) Bygningsstyrelsens rammeaftale for typegodkendte standardstinkskabe med tilhørende automatikbestykning. 8.0 SPECIFIKKE TEKNISKE KRAV Ledninger i terræn VVS... Generelt 24 byggeprogram udarbejdet af AAU Køling Ventilation... Kravspecifikation 26 - funktionskrav til bygningsdele og installationer, august CTS anlæg... Eksempelsamling 27 af standardrum på Aalborg Universitet, marts El Forundersøgelser WITRAZ K/S + wibergarkitekter a/s + midtconsult a/s Brugerundersøgelse Idéoplæg til Campus Esbjerg UniLab renovering og ny bygning, september vers. 005 Referater fra programafklarende brugermøder. Programafklarende arbejde Digitalopmålingen af grunden og eksisterende bygninger foretages af Nørh & Sigsgård. Igangsætningen primo WITRAZ K/S + wibergarkitekter a/s + midtconsult a/s CASE: Aalborg universitet- Esbjerg

60 IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Start Slut programfase projektering udførelsesfase DRIFT! Dispositionsforslaget er en designmæssig bearbejdning af det godkendte byggeprogram og ideoplægget.

61 Dispositionsforslagets indhold: bebyggelsesplan der viser disponering af bygninger og friarealer 1:500/1:1000 plan, snit og facader i 1:200/1:500 evt. udarbejdelse af model redegørelse over arealer og bebyggelsesprocent revideret økonomisk overslag (m²-priser) tidsplan for projektering, udbud og udførelse beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske ide, funktioner, miljø, forslag til materialevalg, konstruktions- og installationsprincipper, samt overvejelser om drift og vedligehold. risikovurdering

62 CASE: Aalborg universitet- Esbjerg - plan dispositionsniveau

63 CASE: Aalborg universitet- Esbjerg - snit dispositionsniveau

64 Start programfase projektering udførelsesfase IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE DRIFT! Slut Projektforslaget en bearbejdning af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle de for projektet principielle beslutninger er truffet. Det indeholder tekniske og økonomiske detaljer i en så uddybet grad, at bygherren kan tage stilling til om der evt. skal revurderes. For at dette kan finde sted, er det nødvendigt at projektet principielt er løst, hvorfor det er nødvendigt at detail-løse/tage stilling til byggeriets konstruktioner på skitsestade.

65 Projektforslaget indeholder: beliggenhedsplan der viser bebyggelse, veje, p-arealer samt redegørelse for disse arealer, bebyggelsesprocent 1:5000/1:200 resultat af evt. jordbundsundersøgelser plan, snit og facader i 1:100/1:200, dog vises væsentlige detaljer i stor målestok = normalkonstruktioner opstilling af materialevalg installationernes principielle udførelse revideret økonomisk budget (kalkuleret på bygningsdele) Husk Indeks!

66 K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N03 Snit C-C arbejdsbord arbejdsbord arbejdsbord arbejdsbord arbejdsbord arbejdsbord overskabe C2.301 BIO analyselab-tørt 107 m² arbejdsbord arbejdsbord arbejdsbord arbejdsbord C2.303 BIO analyse lab 47 m² bord overskabe rullebord icp arbejdsbord overskabe K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N01 Snit A-A glasskabe C stinkskab m. arb.plads BIO undervisningslab vejesøjle 50 m² afsætningsbord K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N01 Snit A-A overskabe vejesøjle skab køl 4 arb.pl. overskabe bord vejesøjle C2.305 BIO forberedelses lab 31 m² skabe mobile bord 2 stinkskab m. arb.plads overskabe overskabe stinkskab m. arb.plads overskabe skabe C2.307 BIO kemikalierum 14 m² brandsskab m. udsug C stinkskab m. arb.plads BIO undervisningslab vejesøjle 49 m² afsætningsbord 4 arb.pl. bord overskabe vejesøjle 2 stinkskab m. arb.plads K01_LC2_IN_H1_E3_S1_N01 skabe overskabe C2.311 hand. toilet 6 m² C2.309 toilet 3 m² el 4 m² elev 6 m² køleskabe C2.306 BIO forrum 13 m² arbejdsbord m emfang C2.308 BIO klima rum 10 m² bokse the køkken C2.310 BIO kontor 14 m² K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N02 Snit B-B C2.312 BIO kontor 14 m² K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N02 Snit B-B C2.314 BIO kontor 14 m² kopi C2.316 BIO kontor 14 m² C2.222 BIO kontor 10 m² C2.320 BIO kontor 10 m² C2.318 BIO kontor 20 m² AAU-Esbjerg, C2 Matr.nr. : 1 DR Tegn.nr. : Projektforslag BYGHERRE: BYGST K01_LC2_IN_H1_E3_S1_N01 Emne : Indretningsplan, Niveau 03 Mål : 1 : 100 Dato : Udarb. : JMO Kontr. K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N03 Arkitekt WITRAZ Sags nr.: Snit C-C CASE: Aalborg universitet- Esbjerg - plan projektforslagsniveau FILNAVN : C:\Users\jmo\Documents\1222 Aalborg Universitet - Esbjerg_NyC2_jmo.rvt : BU Store Kongensgade 75B, 3. Sal 1264 København K tlf.: Arkitekt wiberg arkitekter Store Kongensgade 75B, 2. Sal 1264 København K tlf.: Ingeniør midtconsult Viborgvej Herning tlf.: Sags nr.: Sags nr.:

67 K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N02 Snit B-B K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N01 Snit A-A (08) Tag (07) Niveau (06) Niveau (05) Niveau (04) Niveau (03) Niveau K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N02 Snit B-B K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N01 Snit A-A CASE: Aalborg universitet- Esbjerg - snit projektforslagsniveau

68 programfase projektering udførelsesfase DRIFT! IDEOPLÆG PROGRAM DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKTFORSLAG FORPROJEKT HOVEDPROJEKT UDBUD UDFØRELSE Start Slut Forprojektets formål er myndighedsbehandling, inklusiv endelig afgørelse af krav fra myndigheder og som entydigt grundlag for hovedprojektet. Forprojektet består af et grafisk materiale og en kvalitativ beskrivelse. Nedenstående punkter der er skrevet med kursiv indsendes normalt ikke til myndighederne.

69 Forprojektets indhold: (=myndighedsprojekt) Tegningsmaterialet består af: en beliggenhedsplan der opfylder myndighedernes krav tegninger af plan, snit og facader i mindst 1:100 der opfylder myndighedernes krav til ansøgning om byggetilladelse installationstegninger (vand, varme, el, kloak) beskrivelsen består af:beskrivelse af bygningsdele der fortæller om det trufne materialevalg ajourført tidsplan for projektering og udførelse statiske beregninger, varmetabsberegninger etc. ajourført økonomisk budget ansøgning om byggetilladelse

70 C:\Users\jmo\Documents\AAUE_K01_C2_N01_jmo.rvt K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N04 Snit D-D 39 M10x21 EI2 30-C M10x21 EI2 30-C x1 40 C2.401 BIO materiale lab 68 m² C4.402 BIO partikelrum 59 m² x2 M16x27 EI2 30-C M16x27 EI2 30-C x3 M9x21 EI2 30-C ABDL M14x27 CSa M9x21 EI2 30-C M16x27 EI2 30-C x4 K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N02 Snit B-B M12x21 EI2 30-C C2.404 BIO ny materiale lab 51 m² K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N02 Snit B-B x5 C2.403 BIO olie og gas lab 47 m² M16x27 Uklassificeret x6 M12x21 EI2 30-C C2.406 BIO højtryks lab 12 m² C2.405 BIO M12x21 kemkalie rum EI2 30-C 14 m² M9x21 EI2 30-C C2.408 BIO AOP - vand lab 48 m² x7 x8 Noter: [BLÅ] Bærende konstruktion: REI 60 [BLÅ] Ikke bærende konstuktion: EI 60 [RØD] Bærende konstruktion: REI 60A2-S1,d0 [RØD] Ikke bærende konstruktion: EI 60A2-S1,d0 Signature: Brandsektion K01_LC2_BR_H1_E4_S1_N01 Brandcelle M9x21 Uklassificeret M16x27 CSa M16x27 EI2 30-C M9x21 Uklassificeret C2.410 BIO kontor 14 m² x9 Glas, Klassificeret Glas, Uklassificeret Glas, Uklassificeret - Sprinklet Flugtvej K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N03 Snit C-C M9x21 Uklassificeret C2.412 BIO kontor 14 m² x10 K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N03 Snit C-C R AVS Redningsåbning Brandventilation, Oplukkelig Brandventilation, Ovenlys AVS Central x11 ABDL ABDL Stigerør M9x21 EI2 30-C M9x21 Uklassificeret M9x21 Uklassificeret C2.414 BIO kontor 14 m² C2.416 BIO kontor 14 m² x12 Henvisninger: Dør og Væg-plan: K01_LC2_DV_H1_E0_S1_N01 K01_LC2_DV_H1_E1_S1_N01 K01_LC2_DV_H1_E2_S1_N01 K01_LC2_DV_H1_E3_S1_N01 K01_LC2_DV_H1_E4_S1_N01 M9x21 Uklassificeret M9x21 Uklassificeret M9x21 Uklassificeret x13 C2.422 BIO kontor 10 m² C2.420 BIO kontor 10 m² C2.418 BIO kontor/gr.rum 20 m² R x14 AAU-Esbjerg, C2 Matr.nr. : 1 DR Tegn.nr. : Forprojekt BYGHERRE: BYGST K01_LC2_BR_H1_E4_S1_N01 xi xh xg K01_LC2_ET_H3_EX_S1_N04 Snit D-D xf xe xd xc xb xa A Emne FILNAVN : : Brandplan, Niveau 04 Arkitekt WITRAZ Store Kongensgade 75B, 3. Sal Arkitekt wiberg arkitekter Store Kongensgade 75B, 2. Sal Ingeniør midtconsult Viborgvej 1 Mål : 1 : 100 Dato : Udarb. : JMO Kontr. : HBM 1264 København K tlf.: Sags nr.: København K tlf.: Sags nr.: 7400 Herning tlf.: Sags nr.:

71 skema A, B og C...?

72 skema A, B, C støttet byggeri - almen byggeri (offentlige penge) plejeboliger ældreboliger uden pleje familieboliger ungdomsboliger renovering af almene boliger

73 skema A dispositionsforslagsniveau økonomiske niveau tilsagn til støtte fra kommunen og vedr. renovering: LBF og kommunen

74 skema B licitationsresultatet afstemme økonomienmed kommunen, og mht renovering LBF og kommunen indsendes senest 9 måneder efter tilsagn fra Skema A

75 skema C byggeregnskab udarbejdes senest 6 måneder efter aflevering

76 Hvad er så det store dilemma?

77 Overgangen mellem faserne og it-redskaberne...

78 er der noget vi har glemt?

79 anvendelige redskaber og checklister:

80

81

82

83

84 Hvad skal der til for at et projekt lykkes? Ifølge adspurgte projektledere, er der 8 faktorer der gør sig gældene (i prioriteret rækkefølge): 8 vigtige faktorer for at et projekt skal lykkes: 1. FÆLLES KLARE MÅL formål projektmål successkriterier - kvalitet / tid / penge! 3. ACCEPT FRA MÅLGRUPPER interessenter kortlægges hvem bestemmer hvad? hvem skal høres? hvem skal informeres? 5. GOD STYRING åben vurdering af sagens økonomi løbende sammenfatning 7. INTELLIGENT LEDELSE løbende vurdering - holder forudsætningerne? skal kursen ændres? 2. ENGAGEMENT motivation glæden ved projektet 4. KLAR ANSVARS- OG ROLLEFORDELING hvem gør hvad? hvem er stand-in? kan alle tage de beslutninger de skal? 6. GOD PLANLÆGNING fastholde projektindhold og resultat stramme tidsplaner sikrer fremdrift møder der handler om det der lykkes møder hvor der tages beslutninger 8. EVALUERING & LÆRING hvad lærte vi ved den gode sag? hvad lærte vi ved den dårlige sag?