Krage Nyt. Lederen. Tillykke med den nye skole. Erstatningsundervisning VI indhenter de tabte timer fra lockouten

Transkript

1 Krage Nyt Kragelundskolens Nyhedsbrev Kragelundskolen, juni, 2013 Lederen Nyt fra Lene Mols 2 Erstatningsundervisning VI indhenter de tabte timer fra lockouten 4 Henriette Heise Mød kunstneren bag skolens nye kunst Tillykke med den nye skole Rådmanden for Børn & Unge, Kristian Würtz råbte et 7 Kreativitet-InnovationEntreprenerskab trefoldigt hurra for Kragelundskolen.

2 Indholdsfortegnelse Lederen Lederen...2 Erstatning...3 Henriette Heise...3 Indvielse...4 KIE...4 Fotos...5 Hørt i børnehøjde..6 Kalender...8 Skoleåret 1213 går på held. Et skoleår, der på mange måder har været anderledes end skoleårene er flest. Det der umiddelbart har haft størst indflydelse på dagligdagen er, at vi nu har fået hele skolen samlet på én matrikel, og at vores byggeri gennem næsten 4 år er ved at være slut. Det er en stor glæde, at alle nu er samlet. Hele skolen kan være sammen på Store Torv i den nye bygning, og alle børn og hele personalet, kan færdes i de samme bygninger med den synergi, det giver, at samvær og samarbejde kan finde sted både spontant og organiseret. Vi har fx indført morgensang en gang om ugen med så stor succes, at vi fortsætter næste skoleår. Vi samles også om meget andet, her sidst har det været til de store elevers sidste skoledag. Vi har stadig vandreklasser på Kragelundskolen, men ved at inddrage et par faglokaler begrænser det sig til én overskydende klasse. Vi har valgt, at det er 3. årgang, der har mange undervisningstimer i faglokaler, som skal deles om et lokale mindre, end der er tredjeklasser. Anderledes i år har det især været, at de fleste lærere var lockoutet i hele april måned. Den undervisning, der blev gennemført, var meget sporadisk fordelt, og jeg var bekymret for de mange elever, der slet ingen eller næsten ingen undervisning fik. Det var ikke bare den tabte faglige undervisning, der bekymrede mig. Det var også en bekymring for hvilken betydning manglen på daglige kontakt mellem børn og voksne, kunne få for det enkelte barn og for fællesskaberne. Her i begyndelsen af juni oplever jeg, at vi er på sporet igen. Det skyldes ikke mindst, at alle har gjort deres yderste under og efter konflikten. Forældrene og pædagogerne i SFO tog under konflikten hånd om børnene i de mindre klasser. Alle forældrene sørgede for, at eleverne passede den undervisning, der trods alt blev gennemført, og tog initiativer i klasser, hvor der ikke var meget. Efter konflikten har klassernes lærere og pædagoger fået genetableret den trygge hverdag på skolen. Tak for det. Det kommende skoleår er nu ved at være planlagt. I Aarhus har lærere, skoleledere og forvaltning allerede i november 2012 indgået en arbejdstidsaftale, der gør, at skoleåret for forældre og børn på mange måder kommer til at ligne dette skoleår. En ting er dog forandret. Vi ændrer vores struktur, så vi ikke længere arbejder i lodrette team i klasse. I stedet for vil vi fokusere på samarbejdet på årgangene og i klasserne. Læs mere om dette i årsskriftet, der udkommer (på papir) til sommerferien. Lene Mols, skoleleder 9.d i bedste sidste-skoledag stil. 2

3 Erstatningsundervisning På Kragelundskolen har vi et relativt højt undervisningstimetal. Det betyder, at mange klasser, trods en måneds manglende undervisning, alligevel får mere undervisning set over 3 år, end loven kræver som minimum. På Kragelundskolen har vi et relativt højt undervisningtimetal. Det betyder, at mange klasser, trods en måneds manglende undervisning, alligevel får mere undervisning set over 3 år, end loven kræver som et minimum. Der er dog nogle klasser, der skal have erstatningsundervisning, hvis deres lærere har været lockoutet under konflikten. Denne erstatningsundervisning har skolebestyrelsen og ledelsen besluttet gennemføres i næste skoleår på følgende måde (omfanget kan for den enkelte klasse variere lidt): 1. klasse i 1314: børnehaveklasselederne læser 2 lektioner om ugen i skoleåret klasse 1314: dansklæreren læser en 1 lektion ekstra om ugen hele året og matematiklæreren 1 lektion i ½ år. 4. klasse 1314: dansklæreren læser en 1 lektion ekstra om ugen hele året og matematiklæreren 1 lektion i ½ år. Desuden læser engelsklæreren 6-8 timer, som læreren selv placerer i løbet af skoleåret og 7. klasse i 1314: historielæreren læser mellem 2 og 8 timer i løbet af året. Læreren placerer selv timerne. Lene Mols, skoleleder 2. klasse i 1314: dansklæreren læser en 1 lektion ekstra om ugen hele året og matematiklæreren 1 lektion i ½ år. vidste du at? Kragelund skolen Hele skolen kan være sammen på Store Torv Alle børn og hele personalet, kan færdes i de samme bygninger med den synergi, det giver, at samvær og samarbejde kan finde sted både spontant og organiseret. Team4 afslutning i Mindeparken 3

4 Henriette Heise Mød kunstneren bag Kragelundskolens nye kunst Kunstneren bag skolens kunst er Henriette Heise. Henriette har åbnet ind til skolens skabe og skuffer og fotograferet det hun har fundet her. Ud af utallige fotos har hun udvalgt de fotos som efterfølgende er blevet forstørret op og lavet til tapeter, som så er sat op på skolen. For Henriette har det været vigtigt at få skabt en forbindelse mellem den nye og den gamle skole ved hjælp af tapeterne. Henriettes idé har været at man kan gå på besøg ind i tapeterne og se hvordan verden ville se ud, hvis man var et lille-put menneske. Måske kan man forestille sig, hvor det ville være at klatre en tur i det salt-molekyle, der er på en af væggene på Store Torv, eller tage en flyvetur på fuglen ved Mælkebøtten. 4

5 Indvielse Tillykke med den nye skole! Den 28. februar 2013 kunne Rådmanden for Børn og Unge, Kristian Würtz endelig råbe et trefoldigt hurra for skolen. Hermed var stregen mellem byggeriet og den nye skole trukket. Endelig kunne Kragelundskolen kaste de sidste stilladser af sig og fremstå som en ny flot skole for områdets børn og unge. Würtz fremhævede, at Kragelundskolen, da den blev bygget for 75 år siden, fremstod som Holme-Tranbjerg sognekommunes stolthed, og som den første skole i området med mellem- og realskoletrin! Det var som rådmanden sagde -før der var noget der hed leg og læring i skolen og før man tænkte lokaler og rum til den slags tant og fjas! Der er med det nye byggeri skabt lyse indbydende rammer, men samtidig har skolen skabt klare visioner for skolen tænkt nye former for leg og læring. Rådmanden understregede, at skolen vækker børnenes nysgerrighed og skaber inspirerende læringsrum, som understøtter skolens arbejde med at skabe en varieret og differentieret skoledag, hvor alle børn får plads til at blive dygtigere. Rådmanden pointerede også at det ikke kun er rammerne, der gør en god skole det er de mennesker, der fylder dem ud, der gør forskellen: Elever, forældre, medarbejdere og ledere. Byggefasen er nu overstået, skolens hjerterum står klar efter en hård byggefase, som skolens personalegruppe, børn og forældre har båret igennem sammen, sluttede Kristian Würtz af. 5

6 Kreativitet, innovation & Entreprenurskab Under denne overskrift tog det samlede personale på pædagogisk weekend i november - og tusind tak for jeres hjælp med børnene. Vi blev guidet gennem en proces af Tyge Mortensen, som er forstander for Ryslinge Innovationshøjskole. Vi havde i forvejen herhjemme på nogle pædagogiske aftener forholdt os til begreberne bl.a. ved at arbejde med KIEmodellen, diskutere kreativitet, lege med icebreakers, energizers m.m. I uge 5 arbejdede de fleste elever så i de lodrette team med KIE modellen på forskellige må-der. Temaerne var bl.a. spil, cirkus, mad, venskaber, projektopgave på engelsk KIE modellen lægger op til, at man arbejder i tre forskellige faser eller rum. I det kreative rum siger man ja til alt, lader alle ideer komme frem i innovationsfasen vælger man ud, afprøver værdien af ideerne og i entrepreneurfasen finder man så mere konkret ud af, hvad man skal bruge, hvilken hjælp man har brug for, hvem gør hvad hvornår og udfører sin ide. I løbet af ugen oplevede vi mange meget engagerede elever og selv om det måske kan lyde som modsætninger, kræver det, at arbejde kreativ med så mange, en stram styring af proces-serne. Det fungerede fint og de voksne måtte så nøjes med det at planlægge det nøjagtige indhold, kunne de jo ikke. For hvor ville børnenes ideer føre hen? Det var en udfordring for lærere, der plejer at have styr på alt!! en meget sund en! I ugens løb voksede cirkusnumre op, der blev indrettet boder og solgt mad på Store Torv, der blev afprøvet spil inde og ude, lavet film m.m.m. og nogle børn - som ikke altid trives med bøgerne - blomstrede ekstra i denne uge. Det var nogle stolte elever, der viste deres arbejde for hinanden i teamene og til inviterede gæster. På en efterfølgende pædagogisk aften evaluerede de voksne deres og elevernes udbytte af ugen og mange elever havde givet udtryk for glæde ved selv at kunne udforme, præge og udføre deres ideer. Lærere og pædagoger var imponerede over børnenes evne til fordybelse, samarbejde og over deres fantasi. Vi så film, billeder og hørte citater fra ugens forløb og glædede os over, de helt vidunderlige elever, vi har. Arbejdet med denne tænkning vil vi fortsætte med nogle benytter sig af ideer fra Den kre-ative platform, andre arbejder videre med KIE nogle klasser har i år deltaget i Naturfagsma-raton, som handler om kreative problemløsninger på naturfaglige emner. Klasserne klarede sig flot 6.d vandt det hele!! Næste år vil vi tilbyde nogle 6. og 7. klasser at deltage i et Edison projekt, som er et innovations og iværksætteriprojekt, som tilbydes i Århus af Børn og Unge i samarbejde med Fonden for Entrepreneurskab Young Enterprise. Vi tror, det er en vigtig del af dannelsen til livet i det danske samfund så vi vil fortsat udvikle arbejdet med både den divergente og konvergente tænkning hos jeres børn. 6 Marianne Berg, pædagogisk leder

7 Hørt i børnehøjde Hvorfor er det altid de langsomste, der går bagerst? Har du fået morgenmad? Nej, men jeg fik det derhjemme! Man tænker med det under hjernen? Kragelund skolen 7

8 Kalender Uge 7: Vinterferie februar og 1. marts: 9. klasse forprøver 23. marts 1. april: Påskeferie 20. og 21. april: 7. klasses konfirmationer 26. april: Store bededag 1. maj: Fridag maj: Obligatoriske skriftlige prøver 9. maj: Kristi himmelfartsdag 10. maj: Fridag maj: Skriftlige prøver i udtræk Uge 20: Årgangsuge maj: Pinseferie 30. maj: Velkomstmøde for nye 0. Klasser 31. maj: Sidste skoledag for 9. Klasse 5. juni: Grundlovsdag 26. juni: Dimission 9. klasse 27. juni: Idrætsdag 28. juni: sidste skoledag - Sommerferie