Medicingennemgang og undervisningstilbud på plejecentre i Kalundborg Kommune.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicingennemgang og undervisningstilbud på plejecentre i Kalundborg Kommune."

Transkript

1 April 2014 Medicingennemgang og undervisningstilbud på plejecentre i Kalundborg Kommune. Projektbeskrivelse Projektansvarlig: Charlotte Vermehren, Cand. Pharm., Ph.D., Regional Lægemiddelkonsulent

2

3 1. Motivation og baggrund 1.0 Indledning Mange patienter i det danske sundhedssystem er i behandling med flere lægemidler dagligt (polyfarmaci) og andelen af disse patienter stiger kraftigt med alderen. Problemstillinger i forhold til medicin, herunder polyfarmaci og risici for fejlmedicinering er derfor meget centrale i forhold til den ældre medicinske patient. Der er i den tværsektorielle pulje afsat midler til gennemførelse af et projekt vedr. polyfarmaci, som foreslås anvendt i forbindelse med afvikling af nærværende projekt. Stigningen i antallet af ældre og kroniske syge vil fortsætte i de kommende år. Der vil således være flere ældre medicinbrugere over 80 år i Danmark i 2030 end der er i dag (Danmarks Apotekerforening 2012) og udfordringen vedr. polyfarmaci blandt ældre vil således også stige. I 2013 udgjorde andelen af ældre på 65+år 21,4 % af Kalundborg Kommunes befolkning. Dette er ca. 0,8 % mere end gennemsnitligt i Region Sjælland og 3,2 % mere i forhold til hele landet (Danmarks Statistik 2013). Ligeledes er Kalundborg Kommunes andel af polyfarmacipatienter her defineret som patienter, der anvender 6 eller flere lægemidler - højere end gennemsnitligt i Region Sjælland. Der er i Kalundborg Kommune registreret 11,3% polyfarmacipatienter i 2. halvår af Det tilsvarende tal for hele Region Sjælland er 9,8% (BOB 2013). Ældre mennesker anvender gennemsnitlig mere medicin end yngre, fordi der med alderen opstår flere sygdomme, der kræver vedvarende behandling. Medicinering af ældre er derfor en kompleks proces (Marcum et al. 2010; Steinman (editor) 2007), som kan forbedre livskvaliteten, forlænge levetiden og kurere sygdomme; men kan ved uhensigtsmæssig medicinering føre til overforbrug, underforbrug eller misbrug (Gurwitz et al. 1990). Uhensigtsmæssig ordinering af medicin til blandt andet ældre kan resultere i lægemiddelrelaterede bivirkninger. Således bliver op mod danskere hvert år indlagt pga lægemiddelrelaterede medicineringsfejl, hvilket årligt koster samfundet 4-6 milliarder DKK (Danmarks Apotekerforening 2012). For ældre patienter peger undersøgelser på, at op til 40% af alle indlæggelser på de medicinske afdelinger skyldes lægemiddelrelaterede problemer (Pharmakon 2008). Kvaliteten af en borgers medicinering kan vurderes ud fra medicineringens hensigtsmæssighed ligesom patientsikkerheden også afhænger af medicineringens hensigtsmæssighed, da uhensigtsmæssig ordinering af lægemidler i mange tilfælde kan føre til en utilsigtet hændelse (Spinewine et al. 2007). Visse lægemidler, som f.eks. antidepressiva, antipsykotika, sedativer, vanddrivende lægemidler og digoxin, kan medføre en øget risiko for fald, som udgør en stor helbredsrisiko for ældre mennesker (van der Velde 2007). Det er tidligere vist, at seponering af sådanne lægemidler har reduceret forekomsten af fald (van der Velde 2007; Campbell 1999). Der vil i dette projekt blive udført medicingennemgange på plejecentre i Kalundborg Kommune mhp at øge hensigtsmæssigheden af de ældres medicinering dette for at opnå forbedrede medicinske behandlinger samt at reducere risikoen for medicineringsfejl. Dette vil tillige kunne medføre betydelige økonomiske besparelser for både patient og samfund (Simonsen & Feinberg 2005; Gurwitz & Rochon 2002) og en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren. Projektets metodedesign er blevet afprøvet i et lignende medicingennemgangsprojekt udført på plejecentre i Lolland Kommune. Dette projekt blev udført i samarbejde med Region Sjællands udviklingsprogram Broen til bedre sundhed, som har vision om at skabe lighed i

4 sundhed for Lolland Falsters borgere gennem målrettede indsatser. Broen til bedre sundheds vision er ligeledes, at erfaringer, opnået i programmet, løbende skal formidles til - og eventuelt implementeres i andre områder, som står overfor lignende problemstillinger. Udførelsen af nærværende medicingennemgangsprojekt i Kalundborg Kommune er den første indsats under Broen til bedre sundheds program, som implementeres i andre områder. 1.1 Medicingennemgang Forskellige tiltag har været afprøvet mhp at gøre ordineringen af lægemidler til polyfarmacipatienter mere hensigtsmæssig. Heriblandt kan nævnes medicingennemgang, uddannelse af sundhedspersonale samt tværfaglige interventioner (Paterson et al. 2012; Gurwitz et al.1990, Marcum et al. 2010). Definitionen på medicingennemgang er ifølge Pharmaceutical Care Network Europe en evaluering af en patients medicin mhp at forvalte risici og optimere udfaldet af medicinsk behandling ved at opdage, løse og forebygge lægemiddelrelaterede problemer (PCNE). Generelt anses medicingennemgange udført af multidisciplinære teams for at være mest effektive, da den tværfaglige tilgang til opgaven sikrer fokus på både ordinationsmønster, lægemiddelrelaterede problemer, klinisk relevans, adherence samt udgifter til lægemidler ( Holland et al. 2007; Gillespie et al. 2009; Marcum et al. 2010; Desborough et al. 2011). Der blev i udført et medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland mhp at fremme rationel farmakoterapi i almen praksis. Medicingennemgangene blev udført af et tværfagligt medicingennemgangsteam bestående af en farmaceut og en læge. Projektet involverede 465 patienter med en gennemsnitlig alder på 72 år og 85 alment praktiserende læger. Medicingennemgangsteamet foreslog ændringer til 26 % af patienternes lægemidler, hvilket svarede til, at der gennemsnitligt blev foreslået 3,3 ændringer per patient. Det hyppigste ændringsforslag var seponering af medicin. Besparelsespotentialet for region og patient ved gennemførelse af de foreslåede ændringer blev udregnet til kr/år. De medvirkende alment praktiserende læger var meget tilfredse med udførelse af medicingennemgangene og ville anbefale dette tiltag til deres kolleger (Region Sjælland 2012). I USA har det i mange år været lovpligtigt at plejehjemsbeboeres medicinprofil, diagnose og laboratorietal skal gennemgås hver måned af en farmaceut (Christensen 1993). Flere internationale undersøgelser har vist en klinisk effekt efter udførelse af medicingennemgange for ældre mennesker. Der blev i England i 2000 udført en randomiseret kontrolleret medicingennemgangsundersøgelse, hvor 330 plejehjemsbeboeres medicin blev gennemgået af en farmaceut. Undersøgelsen indledtes med en 4 måneders observationsperiode efterfulgt af en 4 måneders interventionsperiode. Resultatet af denne undersøgelse viste bl.a. et signifikant færre antal dødsfald i interventionsgruppen i løbet af den 4 måneders interventionsperiode. Der blev imidlertid ikke fundet forskel i antal dødsfald mellem interventions- og kontrolgruppe i løbet af hele den 8 måneders undersøgelsesperiode (Furniss et al. 2000). Herudover blev det i et svensk randomiseret, kontrolleret studie med 368 patienter på over 80 år fundet, at medicingennemgang, medicinafstemning, patientuddannelse, udskrivelsessamtale samt information til praktiserende læger udført på to akutte interne medicinske afdelinger medførte et fald på 80 % i antallet af lægemiddelrelaterede genindlæggelser, 16 % færre hospitalskontakter og 47% reduktion i genindlæggelser til akutafdelingen (Gillespie et al. 2009). I 2012 udgav Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) en klinisk vejledning for almen praksis vedr. medicinering af den ældre patient (DSAM 2012). Heri anbefales det, at medicingennemgang rutinemæssigt bør tilbydes de relevante målgrupper en gang årligt samt i udvalgte kritiske situationer, som f.eks. når en patient flytter på plejehjem.

5 1.2 Værktøjer til at vurdere hensigtsmæssigheden af ældres medicinering Hensigtsmæssigheden af lægemiddelordinering kan vurderes ud fra effektmål, som er indikatorer for utilsigtede hændelser. Dette kan f.eks. være forekomst af bivirkninger samt hospitalsindlæggelser. Ved vurdering af ældres medicinering kan der skelnes mellem eksplicitte- og implicitte effektmål. Eksplicitte effektmål er ofte enten lægemiddel- eller sygdomsrelaterede, men tager ikke nødvendigvis højde for de faktorer, der definerer et godt helbred for det enkelte individ. De implicitte effektmål inkluderer information fra patienten ved vurdering af hensigtsmæssigheden af det enkelte individs medicinering. Fokus er her på patienten frem for på lægemidler og sygdom (Spinewine et al. 2007). Der findes forskellige værktøjer, der kan anvendes til at vurdere ældres medicinering. I nærværende projekt vil følgende værktøjer blive anvendt: Værktøjerne Screening Tool of older persons prescriptions (STOPP) og Screening Tool to alert doctors to right treatment (START) er to forholdsvis nye eksplicitte værktøjer, der kan anvendes ved vurdering af ældres medicinering (Gallagher et al & 2009, Barry et al. 2007). STOPP angiver potentielt uhensigtsmæssig medicin og START angiver ordinationer, der potentielt bør udelades. O Mahony et al. offentliggør i sin artikel tabeller over hvilke ordinationer, der potentielt kan være uhensigtsmæssige for ældre mennesker (STOPP) samt hvilke medicineringer, der bør overvejes til ældre mennesker med specifikke lidelser inden for f.eks. hjertekar-, respirations-, centralnervesystemet (START) (O Mahony et al. 2010). Det er imidlertid meget få studier, der har evalueret sammenhængen mellem STOPP og START kriterierne og den kliniske tilstand. Hamilton et al. fandt i en undersøgelse fra 2011, at uhensigtsmæssige medicineringer angivet i STOPP kriterierne var signifikant forbundet med lægemiddelrelaterede hændelser, som forårsagede/medvirkede til akut hospitalsindlæggelse (Hamilton et al. 2011). Dette blev bekræftet i Dalleurs et al. s undersøgelse fra 2012, hvor det ved anvendelse af både STOPP og START kriterierne blev fundet, at uhensigtsmæssige ordineringer var associeret med et betydeligt antal af akutte hospitalsindlæggelser af ældre, skrøbelige mennesker. I dette studie var fald-induceret osteoporotisk fraktur den vigtigste årsag til hospitalsindlæggelser relateret til uhensigtsmæssig ordinering (Dalleur et al. 2012). The Medication Appropriatness Index (MAI) er et implicit værktøj, der er blevet udpræget anvendt i forskningen (Gallagher et al. 2011, Spinewine et al 2007, Hanlon et al. 1996, Burnett et al. 2009). Det er desuden blevet anvendt som reference ved afprøvning af screenings instrumenter til identifikation af uhensigtsmæssig ordinering (Steinman et al. 2007; Luo et al. (2012). Det er for nyligt blevet vist, at høj score i MAI og STOPP var associeret med et højt antal lægemiddel-relaterede indlæggelser (Gillespie 2013). Tabel for MAI score findes i Patterson et al. (2012). 1.3 Uddannelse af plejepersonale Forskellige forskningsmæssige tiltag har været afprøvet med henblik på at forbedre lægers ordineringspraksis heriblandt uddannelse af sundhedspersonale, der varetager plejen af ældre mennesker på plejehjem (Marcum et al. 2010). Der er i litteraturen beskrevet uddannelsesprogrammer indenfor anvendelsen af bl.a. antipsykotiske lægemidler (Avorn et al. 1992; Schmidt et al. 1998), NSAID (Stein et al. 2001) og demens (Crotty et al. 2004). Konklusionerne for disse interventioner har været varierende, hvilket øger behovet for effektive uddannelsestilbud med fokus på hensigtsmæssig medicinering af ældre plejehjemsbeboere. Embedslægerne vurderede ved deres plejehjemstilsyn i Danmark i 2011, at der var risiko for at plejehjemsbeboerne ikke får den rette medicinske behandling, da der i flere stikprøver var uoverensstemmelse mellem antal tabletter i doseringsæske og medicinskema. I

6 tilsynsrapporten bliver vigtigheden af plejepersonalets kompetencer indenfor medicinhåndtering og medicininstrukser påpeget (Sundhedsstyrelsen. Plejehjemstilsynet 2011). Patientombuddet har undersøgt forekomsten af utilsigtede hændelser på bl.a. plejehjem i perioden september 2010 til april 2012 og opgjort de medicinrelaterede utilsigtede hændelser ifølge WHO s klassifikation af medicineringsprocessen (Patientombuddet 2012). Her blev det vist, at de hyppigste fejl forekom i forbindelse med dispensering og administration af medicin. Desuden viste opgørelsen af utilsigtede hændelser, at risikosituationslægemidlerne resulterede i alvorlige hændelser, som kunne være forebygget. Patientombuddet anbefaler således, at ledelserne på bl.a. plejehjemmene bør etablere undervisning for personalet mhp at kvalificere personalet til at håndtere medicin (Patientombuddet 2012), hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (Sundhedsstyrelsen 2006). 2. Formål: Projektets overordnede formål er at fremme rationel farmakoterapi på Kalundborg Kommunes plejecentre. Det ønskes at øge kvaliteten af borgernes medicinering, øge patientsikkerheden samt at rationalisere udgifterne på lægemiddelområdet for både patient og samfund. For at belyse formålet vil effekten af følgende interventioner blive undersøgt: Medicingennemgang for borgere på Kalundborg Kommunes plejecentre (intervention 1) samt et undervisningstilbud i medicinforståelse/-håndtering for udvalgt plejepersonale, hvor målgruppen er social- og sundhedsassistenter (SSA) samt -hjælpere (SSH) (intervention 2). Følgende to delformål er knyttet til det overordnede formål: Ved udførelse af medicingennemgang at opdage, løse og forebygge lægemiddelrelaterede problemer 1 - herunder tillige at identificere underbehandling. Dette kan resultere i forslag om ændring af den aktuelle medicinering. At øge plejehjemspersonalets viden om medicin, hvilket kan bidrage til overholdelse af behandlingsinstrukser samt til bedre at kunne vurdere effekt og bivirkninger ved de aktuelle behandlinger. 3. Metode 3.0 Studiedesign 1 Et lægemiddelrelateret problem defineres i nærværende projekt som tilstedeværelse af en eller flere af følgende faktorer: Ubehandlet indikation, behandling uden god indikation, uhensigtsmæssigt præparatvalg ved den pågældende sygdom/lidelse, ukorrekte doser, uhensigtsmæssige afvigelser fra behandlingsvejledning, bivirkninger, lægemiddel/lægemiddel interaktioner, lægemiddel/sygdoms interaktioner, uacceptabel behandlingsvarighed.

7 Undersøgelsen gennemføres som et interventionsstudie, hvor interventionen er udførelse af medicingennemgang for borgere på Kalundborg Kommunes plejecentre kombineret med undervisning i medicinforståelse og medicinhåndtering for udvalgt plejepersonale. De potentielle projektdeltagere udvælges blandt borgerne på Kalundborg Kommunes plejecentre, jf. inklusions- og eksklusionskriterierne (se 3.1, 3.2), i samarbejde med plejepersonalet. De deltagende borgere karakteriseres ved ADL-test (Barthel 100) umiddelbart før undersøgelsens start, hvorefter der for hver deltager udføres medicingennemgang (MGG_start) samt tre måneder herefter (MGG_slut). Hensigtsmæssigheden af den initiale medicinering samt medicineringen efter udført medicingennemgang vil blive bestemt ved beregning af scores jf værktøjerne MAI, STOPP og START. Effekten af medicingennemgang på forekomsten af fald vil for hver borger blive vurderet ud fra en eventuel forskel i forekomsten af fald i en 3 måneders periode før undersøgelsens start samt i en 3 måneders periode efter udført medicingennemgang. Oplysninger vedr. forekomsten af fald indhentes fra Care. Effekten af undervisning af plejepersonalet vil blive vurderet ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blandt plejepersonalet før og efter deltagelse i undervisningen. For beskrivelse af undersøgelsens arbejdsgang se 3.3 samt flow-chart, bilag 1. Udførelse af medicingennemgang Et Medicingennemgangs Team (MGG-Team) bestående af en klinisk farmaceut samt en lægefaglig konsulent/geriater foretager medicingennemgange for de udvalgte borgere, som er karakteriserede som polyfarmacipatienter eller borgere med komplekse medicineringer, jf. inklusionskriterierne. Medicingennemgangene udføres ud fra borgernes aktuelle samlede medicinliste samt plejehjemsjournal og noteres i BOB skabelon for medicingennemgang. Der vil være særlig fokus på risikofyldte lægemidler, dvs. risikosituationslægemidlerne (Lægemiddelstyrelsen 2011), de fem typer af lægemidler, som hyppigst er involveret i en utilsigtet hændelse (Patientombuddet 2012) samt om de aktuelle lægemidler er forbundet med øget faldrisiko (van der Velde et al. (2007). Hensigtsmæssigheden af borgernes medicinering opgøres ved hjælp af MAI, STOPP, START. MGG-Teamets forslag til medicineringsændringer præsenteres for borgernes egne læger samt plejepersonale. De ved dette møde/disse møder accepterede ændringsforslag implementeres umiddelbart herefter af egen læge. Det sikres efterfølgende, at implementering har fundet sted ved opslag i plejecentrenes elektroniske journalsystem, Care. Plejepersonalet opfordres til opfølgning på implementering af medicineringsændringerne. Der udføres to medicingennemgange for hver borger: MGG_start og MGG_slut med tre måneders mellemrum. Hvis der i løbet af undersøgelsesperioden ordineres ny uhensigtsmæssig medicin til en borger, kan dette sløre resultatet af den udførte MGG_start. Det er derfor af yderste vigtighed, at der ved MGG_slut tages forbehold for eventuelle afvigelser fra ellers accepterede ændringsforslag og/eller ved ordinering af ny medicin fra egen læge eller sygehuslæge i løbet af undersøgelsesperioden. Opgørelse af fald

8 Oplysninger vedr. forekomsten af fald indhentes fra Care, hvor plejepersonalet i forvejen registrerer borgernes fald. Det vil ligeledes blive registreret, om borgerne anvender hjælpemidler til at gå. Undervisning i medicinhåndtering og medicinforståelse Nærværende undervisningstilbud blev udviklet og afprøvet i forbindelse med den tidligere udførelse af projektet i Lolland Kommune. Målgruppen for undervisningen er udvalgte SSA er samt SSH er. Undervisningsprogrammet har en varighed af én dag og afholdes op til fem gange i forbindelse med udførelse af medicingennemgangene. Kursets faglige indhold omhandler medicinhåndtering og medicinforståelse. Vedr. medicinhåndtering undervises der i de gældende lovkrav og vejledninger på området samt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet - med udgangspunkt i utilsigtede hændelser observeret på Kalundborg Kommunes plejecentre. Vedr. medicinforståelse undervises der i kroppens aldring samt fire hyppigt forekommende sygdomme hos ældre (hypertension, hjertesygdomme, depression og Parkinsons sygdom) og den medicinske behandling af disse. Ved gennemgang af de medicinske behandlinger tages der udgangspunkt i resultaterne fra de gennemførte medicingennemgange for Kalundborg Kommunes egne borgere. De vigtigste budskaber fra kurset samles i en folder til efterfølgende uddeling blandt plejepersonale i Kalundborg Kommune. 3.1 Inklusionskriterier Der inkluderes borgere fra Kalundborg Kommunes plejecentre, som behandles med minimum 6 lægemidler (både håndkøbs- og receptpligtige lægemidler er inkluderet) eller som har komplekse medicineringer Eksklusionskriterier Borgere ekskluderes fra undersøgelsen, hvis de ikke falder inden for de angivne inklusionskriterier (3.1). Ligeledes ekskluderes borgere, der er terminale eller indgår i andre lignende projekter. Borgere, der dør i løbet af undersøgelsesperioden vil blive delvist ekskluderet afhængigt af, hvornår dødsfaldet finder sted. 3.3 Undersøgelsens arbejdsgang 1. De alment praktiserende læger opfordres til at medvirke i undersøgelsen på et gåhjem-møde samt via repræsentanter fra almen praksis. Herudover vil der blive informeret om undersøgelsen i Praksisinfo ligesom hver praktiserende læge vil modtage en om information vedr. projektet. 2 En kompleks medicinering defineres som en medicinering indeholdende mindst ét lægemiddel, der defineres som et risikosituationslægemiddel, et lægemiddel, der hyppigt er involveret i en utilsigtet hændelse eller et lægemiddel, der hyppigt er forbundet med fald, jf. afsnittet vedr. udførelse af medicingennemgang. Herudover kan der blandt plejepersonalet være behov for at få udført medicingennemgang for borgere med generelt komplekse problemstillinger, hvor medicin kan være involveret.

9 2. Der oprettes adgang til Care for Region Sjællands kliniske farmaceuter. 3. Plejecentrene screenes for borgere, der falder ind under inklusionskriterierne og der indhentes medicinlister for de deltagende borgere. Der inkluderes højst 300 borgere. 4. Baseline registrering: De deltagende borgere vil indledningsvist blive karakteriseret ved en ADL (Barthel 100) test. 5. Intervention 1: Ved undersøgelsens start udføres initialt medicingennemgang, MGG_start, for alle deltagende borgere. Ved medicingennemgangen vil der blive beregnet score s for udførte MAI, STOPP og START tests og antallet af MGG-Teamets foreslåede medicineringsændringer vil blive opgjort. Eventuelle lægemiddelrelaterede problemer 3, der ikke er inkluderet i de nævnte tests, vil ligeledes præsenteres. MGG-Teamets foreslåede medicineringsændringer som følge af den initiale medicingennemgang præsenteres for plejepersonalet samt egen læge. Ved disses accept af en medicineringsændring opfordres der til implementering af ændringen umiddelbart herefter. Opfølgning på implementering foregår ved kontakt til plejepersonalet/care. Acceptraten for den alment praktiserende læges accept af MGG- Teamets foreslåede ændringer i borgernes medicinering angives. Tre måneder efter udførelse af den initiale medicingennemgang vil hver borger få udført endnu en medicingennemgang, MGG_slut, med efterfølgende udregning af testscore for MAI, STOPP og START. Der vil her tages forbehold for eventuelle afvigelser fra aftalte medicineringsplaner samt ordinering af ny medicin efter MGG_start. Andelen af borgere, der ikke har fået implementeret accepterede medicineringsændringer vil blive opgjort. 6. Intervention 2: For at øge plejehjemspersonalets viden om medicin og medicinhåndtering vil der blive udbudt et kursus i emnet samt udarbejdet en folder over de vigtigste budskaber fra kurset. 7. Resultatanalyse: Forskel i score mellem MGG_start og MGG_slut for MAI, STOPP, START samt forskel i antal fald mellem den indledende 3 måneders observationsperiode før MGG_start og den efterfølgende 3 måneders periode efter MGG_start. Der udregnes besparelsespotentiale baseret på MGG-Teamets forslag vedr. medicineringsændringer. Effekten af undervisningen vil blive evalueret ved en spørgeskemaundersøgelse før og efter plejepersonalets deltagelse i kurset. Målgruppen for undervisningstilbuddet er SSA og SSH ansat på Kalundborg Kommunes 10 plejecentre. 4. Sucesskriterier Projektets sucesskriterier er at: De deltagende borgere har fået øget kvaliteten/hensigtsmæssigheden af deres medicinering Lægemiddeludgifterne for de deltagende borgere og for samfundet er blevet rationaliseret

10 Antallet af fald er blevet reduceret 3 måneder efter implementering af medicineringsændringerne. Plejepersonalet har opnået ny viden om medicinforståelse/medicinhåndtering ved deltagelse i undervisningstilbud 5. Bindinger/begrænsninger Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at de alment praktiserende læger har lyst til at medvirke ved medicingennemgangene samt at der kan opnås adgang til plejecentrenes elektroniske journalsystem, Care. Det er en forudsætning for projektets opfyldelse af sucesskriterier, at almen praksis implementerer de accepterede medicineringsændringer umiddelbart efter Medicingennemgangsteamets møde med de enkelte praktiserende læger. 6. Tidsramme Tidsplan Aktivitet Milepæle Juni 2014 Projekt-start Juni september 2014 Oktober 2014 februar 2015 Fase 1: Koordinering af projektforløb med Kalundborg Kommune og almen praksis Indledende forberedelser ( ansættelse af lægefagligkonsulent/geriater til Medicingennemgangs Team, adgang til Care, planlægning af gå-hjem-møde med almen praksis, tryksager mm) Fase 2: Indsamling af medicinlister for inkluderede borgere Udførelse af medicingennemgange Afholdelse af møder med almen praksis og plejepersonale Afholdelse af undervisning i medicinhåndtering og medicinforståelse for plejepersonale Milepæl 1: Medicinlister for deltagende borgere er indsamlet den 15. november 2014 Milepæl 2: Medicingennemgange er udført og møder er afholdt med almen praksis den 31. december 2014 Milepæl 3: Møder er afholdt med plejepersonale den 27. februar 2015 Milepæl 4: Undervisning er afholdt inden 27. februar 2015 Marts juli 2015 Fase 3: Resultatbearbejdning og sammenskrivning Milepæl 5: Konklusion og rapport færdigskrevet den 31. maj Økonomi/ressourcer Aktivitet Beløb (kr) Honorar til almen praksis for afholdelse af medicingennemgangsmøder (300 medicingennemgange á 133,46 kr) Lægefaglig konsulent/geriater, sparring med farmaceut (112 timer á 857,00 kr) Beløbet inkluderer: Forberedelse af 300 medicingennemgange samt besøg hos 13 ydernumre á gennemsnitligt 2 timer, transport

11 Undervisning, 1 dag x 5 á kr pr ½ dag Gå-hjem-møde for almen praksis Kørselsgodtgørelse for lægefaglig konsulent/geriater samt underviser Interne ressourcer er afsat til projektets kliniske farmaceut samt til - fremstilling af diverse tryksager i forbindelse med undersøgelsen. Udgifter i alt Evaluering Effekten af medicingennemgangen og implementeringen af de af egen læge accepterede medicineringsændringer vurderes 3 måneder efter udførelsen af første medicingennemgang, MGG_start, ud fra: Forskel i score mellem MGG-start og MGG_slut for de anvendte evalueringsinstrumenter: MAI, STOPP, START. Forskel i fald før og efter udførelsen af MGG_start. Besparelsespotentialet udregnet for accepterede medicineringsændringer Effekten af undervisning af plejepersonalet vurderet ud fra spørgeskemaundersøgelse før og efter deltagelse i undervisningen. Projektets resultater forventes offentliggjort i regionale, nationale og internationale aviser og tidsskrifter. Offentliggørelse af resultaterne vil ske i samarbejde med Kalundborg Kommune. 9. Litteraturhenvisninger Avorn et al. (1992). A randomized trial of a program to reduce the use of psychoactive drugs in nursing homes. N Engl J Med, 327: Barry et al. (2007). START (screening Tool to Alert doctors to Right Treatment) an evidence-based screening tool to detect prescribing omissions in elderly patients. Age Ageing, 36: Burnett et al. (2009). Effects of an integrated medicines management program on medication appropriateness in hospitalized patients. Am J Health Syst Pharm, 66:

12 Campbell et al. (1999). Psychotropic medication withdrawal and a home-based exercise program to prevent falls: a randomized, controlled trial. J Am Geriatr Soc, 47: Christensen (1993). Rådgivende farmaceuter på plejehjem. Ugeskr Læger, 155: Crotty et al. (2004). An outreach intervention to implement evidence based practice in residential care: A randomized controlled trial. BMC Health Serv Res, 4:6 Dalleur et al. (2012). Inappropriate Prescribing and Related Hospital Admissions in Frail Older Persons According to the STOPP and START Criteria. Drugs & Aging, 29, Danmarks Apotekerforening (2012). 10 forslag til modernisering af apotekssektoren. Fremtidens apotek. Medicin og sundhed med omtanke. Danmarks Statistik (2012) Dansk Selskab for Almen Medicin (2012). Den ældre medicinske patient. Klinisk vejledning for almen praksis. 1. udgave, 1. oplag. Desborough et al. (2011). Multi-professional Clinical Medication Reviews in care homes for the elderly: Study Protocol for a Randomised Controlled Trial with Cost Effectiveness analysis. Trials, 12:218 Furniss et al. (2000). Effect of a pharmacist s medication review in nursing homes. Br J Psychiatry, 176:563-7 Gallagher et al. (2008). STOPP (Screening Tool of Older Person s Prescriptions) and START (Screening Tool to Alert doctors to Right Treatment). Consensus validation. Int J Clin Pharmacol Ther, 46: Gallagher et al. (2009). Inter-rater reliability of STOPP (Screening Tool of Older Persons Prescriptions) and START (Screening Tool to Alert doctors to Right Treatment) criteria amongst physicians in six European countries. Age Ageing, 38: Gillespie et al. (2009). A comprehensive pharmacist intervention to reduce morbidity in patients 80 years or older. A randomized controlled trial. Arch Intern Med, 169: Gallagher et al. (2011). Prevention of potentially inappropriate prescribing for elderly patients: a randomized controlled trial using STOPP/START criteria. Clin Pharmacol Ther, 89: Gillespie et al. (2013). Effects of Pharmacists Interventions on Appropriateness of Prescribing and Evaluation of the Instruments (MAI, STOPP and STARTs ) Ability to Predict Hospitalization Analyses from a Randomized Controlled Trial. PLOS ONE, 8:1-7 Gurwitz et al. (1990). Improving medication prescribing and utilization in the nursing home. J Am Geriatr Soc, 38:

13 Gurwitz & Rochon (2002). Improving the quality of medication use in elderly patients: a not-so-simple prescription. Arch Intern Med, 162: Hamilton et al. (2011). Potentially Inappropriate Medications Defined by STOPP Criteria and the Risk of Adverse Drug Events in Older Hospitalized Patients. Arch Intern Med/Vol 171:pp Hanlon et al. (1996). A randomized, controlled trial of a clinical pharmacist intervention to improve inappropriate prescribing in elderly outpatients with polypharmacy. A J Med, 100: Holland et al. (2007). Does pharmacist-led medication review help to reduce hospital admissions and deaths in older people? A systematic review and meta-analysis. Br J Clin Pharmacol, 65: Luo et al. (2012). Comparison of tools for the assessment of inappropriate prescribing in hospitalized older people. J Eval Clin Pract, 18: Lægemiddelstyrelsen (2004). Brug medicine bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci:1-134 Lægemiddelstyrelsen (2011). Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser, Marcum et al. (2010). Interventions to improve suboptimal prescribing in nursing homes: A narrative review. Am J Geriatric Pharmacother, 8: tjek ref 5-11 i Marcum el al O Mahony et al. (2010). STOPP & START criteria: A new approach to detecting potentially inappropriate prescribing in old age. European Geriatric Medicine 1: Paterson et al. (2012). Interventions to improve the appropriate use of polypharmacy for older people (Review) The Cochrane Library 2012, pp Patientombuddet (2012). Medicinering i hjemmeplejen og i plejebolig identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag, Pharmakon (2008). Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. Version 1.2. Region Sjælland (2012). Medicingennemgang I almen praksis. Projekt I Region Sjælland 2011/2012: Schmidt et al. (1998). The impact of regular multidisciplinary team interventions on psychotropic prescribing in Swedish nursing homes. J Am Geriatr Soc, 46: 77-82

14 Simonson & Feinberg (2005). Medication-related problems in the elderly: defining the issues and identifying solutions. Drugs Aging, 22: Spinewine et al. (2007). Appropriate prescribing in elderly people: How well can it be measured and optimised? Lancet 370: Spinewine et al. (2007). Effect of a collaborative approach on the quality of prescribing for geriatric inpatients: a randomized, controlled trial. J Am Geriatr Soc, 55: Stein et al. (2001). Educational program for nursing home physicians and staff to reduce use of non-steroidal anti-inflammatory drugs among nursing home residents: A randomized controlled trial. Med Care, 39:

15 Steinman (editor) (2007). Polyfarmacy and the balance of medication benefits and risks. American Journal of Geriatric Pharmacotherapy, 5:314-5 Steinman et al. (2007). Conflicts and concordance between measures of medication prescribing quality. Med Care, 45: Sundhedsstyrelsen (2012). Tilsyn med medicineringen på landets botilbud, plejecentre og plejehjem. Sundhedsstyrelsen (2006). Vejledning nr af 30. januar 2006 om ordination og håndtering af lægemidler. van der Velde et al.(2007). Withdrawal of Fall-Risk. Increasing Drugs in Older Persons: Effect on Tilt-Table Test Outcomes. J Am Geriatr Soc 55:

Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn)

Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn) Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn) Regeringens udvalg

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009 Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Polyfarmaci hos ældre

Polyfarmaci hos ældre Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Velkommen til LOS Dialogmøde 2017

Velkommen til LOS Dialogmøde 2017 Velkommen til LOS Dialogmøde 2017 LOS Dialogmøde 2017 LOS Dialogmøde 2017 Hvad har LOS arbejdet med i det seneste år Domsanbragte Tilkøbsydelser Kommunale besparelser Tilsynsportalen evalueres Annullering

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Identification of patients at risk

Identification of patients at risk Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Sosu er til kamp mod medicinfejl

Sosu er til kamp mod medicinfejl Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 Adresse: Kommune: Leder: Hannerupgårdsvej 35, 5230 Odense M Odense Kommune Forstander Ann-Lene Aagaard Dato for tilsynet: 11. juni 2010 Telefon: 6613 2500 E-post: aaa@gurli-vibeke.dk

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian

At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Det vigtigste: At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Betydning: forekomme mærkelig eller overraskende for Ordnet.dk/ddo Indgangsbøn:, drugs may have a profound positive effect..

Læs mere

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen Afslutningsrapport Følge-hjem ordningen August 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Organisering... 4 Målgruppe og screening... 4 Indhold i følge-hjem besøget... 5 Det videnskabelige set-up 2013-2014...

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 OMRÅDECENTRET KLØVERMARKEN. Adresse: Kløvervej 3, 7752 Snedsted. Kommune: Thisted. Leder: Winnie Halkjær. Telefon: 99 17 45 00

Tilsynsrapport 2014 OMRÅDECENTRET KLØVERMARKEN. Adresse: Kløvervej 3, 7752 Snedsted. Kommune: Thisted. Leder: Winnie Halkjær. Telefon: 99 17 45 00 Tilsynsrapport 2014 OMRÅDECENTRET KLØVERMARKEN Adresse: Kløvervej 3, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Winnie Halkjær Telefon: 99 17 45 00 E-post: wiha@thisted.dk og sikkerpost@thisted.dk Dato for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederiksberg Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederiksberg Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere