Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek"

Transkript

1 Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse Baggrund Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008 besluttet, at regionsrådet skal have forelagt et forslag til et projekt om tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse. Problemfelter knyttet til ordination og anvendelse af flere forskellige slags lægemidler Polyfarmaci betyder samtidig behandling med flere lægemidler. Man bruger ofte begrebet polyfarmaci, når der er tale om personer, der bruger mindst tre-fem forskellige lægemidler samtidigt (1). Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation og Danmarks Apotekerforening har udarbejdet et fælles notat om samarbejde om det sikre medicinforløb, hvor en række problemfelter er beskrevet (2). Uddybende beskrivelse af problemfelterne fremgår af side 6-8. Der er især to forhold, der danner baggrund for skitsen til et projekt om tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse. Problemer knyttet til antallet af lægemidler (polyfarmaci): Jo flere lægemidler på samme tid til samme patient, jo større risiko for lægemiddelrelaterede problemer. Problemer knyttet til manglende adgang til en fælles medicinoversigt for den enkelte patient: Sygehusenheder, almen praksis, kommuner, apoteker og patienter har alle en form for medicinoversigt, - men de er udformet forskelligt, og der er ikke overensstemmelse mellem oversigterne. PEM, den personlige elektroniske medicinprofil, indeholder p.t. kun oplysninger om receptpligtigt medicin købt på apoteker i primærsektoren. Et nyt fælles elektronisk medicinkort (FMK) er under udvikling. Formål Ældre polyfarmacipatienters medicinbrug opfattes som en af de mest centrale problemstillinger indenfor rationel farmakoterapi. Det forventes, at et bedre overblik over den samlede medicinering og et bedre integreret samarbejde mellem de involverede sundhedsaktører vil medføre mindre risiko for lægemiddelrelateret sygdom, bedre sundhedsøkonomi samt en bedre livskvalitet. Formålet med projektet er således at sikre kvaliteten af ældre polyfarmacipatienters medicinanvendelse. Projektet kombinerer to indfaldsvinkler: En patientrettet i form af medicingennemgang og hjemmebesøg samt en organisatorisk ved videreudvikling af samarbejdet mellem kommune, almen praksis og apotek. B maj

2 Projektet skal afklare, hvordan samarbejdet omkring medicingennemgang og hjemmebesøg kan etableres. Erfaringerne fra modelprojektet skal danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt projektet skal udbredes på regionsplan. Delmål at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel om medicingennemgang og fælles medicinoversigt at anvende opfølgende hjemmebesøg til ældre polyfarmacipatienter med særligt behov at vurdere anvendeligheden af den personlige elektroniske medicinprofil (PEM), evt. det fælles medicinkort i testfase, - i vurderingen af ældre polyfarmacipatienters medicinanvendelse at dokumentere og videreudvikle arbejdsgange internt og mellem parterne i forhold til ældre polyfarmacipatienter Forslag til afgrænsning af projektet Det er vigtigt, at alle parter i det tværsektorielle projekt dels kan bidrage til projektet, dels kan få udbytte af at deltage i projektet. Det foreslås, at fokus rettes mod ældre borgere, der bruger mindst 4-5 forskellige lægemidler. De praktiserende læger har inden for flere kommuner organiseret sig i kommunelægelaug med en bestyrelse, der repræsenterer almen praksis i samarbejdet med kommunen. Det foreslås, at der sker en geografisk afgrænsning til 2 4 kommuner, der ønsker at deltage i projektet. Inden for hver kommune skal der findes praktiserende læger og apoteker, der vil være med. Inden for hver projektkommune aftales kriterierne for hvilke borgere der skal indgå i projektet. Her tænkes bl.a. på, om det udelukkende skal være borgere, der allerede modtager hjælp fra kommunen til medicinhåndtering, eller om det også kan være borgere, der tager imod det årlige kommunale hjemmebesøg. Metode Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Medicingennemgang er ikke en entydig aktivitet. Der er gennemført mange projekter med forskellige kombinationer af læge/hjemmepleje/sygehus/apotek involveret (3). Det er vigtigt, at projektdeltagerne får et fælles billede af indhold og opgavefordeling i forbindelse med den systematiske gennemgang af borgerens medicinering. I dag indgår medicingennemgang i ydelsen opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre i overenskomsten for almen lægegerning og som en sundhedsfaglig ydelse i apotekssektoren. Det endelige design af projektet vil blive baseret på erfaringer og materialer fra tidligere undersøgelser samt dialog med de involverede projektdeltagere. I hver projektkommune aftales, hvordan man finder de borgere, der opfylder kriterierne for deltagelse. B maj

3 Der foretages herefter en medicingennemgang. I hver kommune aftales indhold og opgavefordeling ved medicingennemgangen. I forbindelse med medicingennemgangen laves en medicinoversigt. Der registreres grad af overensstemmelse mellem borgerens faktiske medicinanvendelse og PEM/FMK, samt evt. andre medicinoversigter. Som led i medicingennemgangen vil der være fokus på særligt problemfyldte lægemiddelgrupper. Med udgangspunkt i medicingennemgangen vurderer lægen, om der er behov for ændringer i medicineringen. Lægen vurderer, om der er behov for et opfølgende hjemmebesøg hos den ældre. Fokus for besøget er den samlede medicinanvendelse og de eventuelle ændringer i medicineringen, der skal gennemføres. Disse drøftes så vidt muligt med borgeren, så eventuelle ændringer sker i samarbejde med den ældre. FMK opdateres (hvis det er implementeret på det pågældende tidspunkt). Besøget kan ligeledes klarlægge, om ændringerne vil have indflydelse på de sædvanlige arbejdsgange hos borgeren med hensyn til medicindispensering og -administration. Hvis borgeren undervejs i projektet bliver indlagt, inddrages sygehusets justeringer af borgerens medicinering samt medicinlister fra epikrisen i projektet. Videreudvikling af samarbejdet mellem parterne Det er et led i sammenhængende patientforløb, at der også er sammenhæng i forløbet fra ordination til anvendelse af medicin. Sideløbende med samarbejdet om medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg foreslås arbejdsgange om ordination og anvendelse af medicin mellem parterne dokumenteret og videreudviklet ved arbejdsmøder i løbet af projektperioden. Hvis projektkommunen har ansat en kommunal praksiskonsulent, indtænkes denne så vidt muligt i projektforløbet. Evaluering af projektet Projektet er et modelprojekt hvor forskellige samarbejdsmodeller til at sikre kvaliteten af medicinanvendelse afprøves. Erfaringerne med samarbejdet indsamles fra parterne på kommuneniveau. På patientniveau forventer vi ikke at opnå et tilstrækkeligt patientmateriale til statistisk at dokumentere effekten af projektforløbet, men der vil blive arbejdet med forskellige indikatorer på patientniveau. Erfaringerne og evalueringerne fra projektkommunerne opsamles i en rapport og formidles til relevante parter i Region Syddanmark. Erfaringerne fra modelprojektet skal danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt projektet skal udbredes på regionsplan. Indikatorer på patientniveau (betydningen af medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg) B maj

4 Før og efter forløbet med medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg måles forskellige indikatorer. Baseret på tidligere undersøgelser kan disse f.eks. være: Medicinering - antal lægemiddelrelaterede problemer (fokus på en række risikolægemidler) - andel lægemiddelrelaterede problemer der (stadig) er løst inden for 3 måneder - overensstemmelse mellem aktuel lægemiddelanvendelse og de forskellige medicinoversigter - andel der får suppleret deres medicin med kalk og D-vitamin (forebyggelse af knogleskørhed) Helbredsforhold og funktionsniveau - borgerens egen vurdering - vurdering fra kommunen - indlæggelser - kontakt med egen læge/vagtlæge Patienttilfredshed - borgernes tilfredshed med medicingennemgangen/hjemmebesøget - borgernes tryghed ved brug af medicin Økonomi - borgerens, kommunens og regionens udgifter til medicin og medicinhåndtering før og efter projektet Organisering af samarbejdet Parternes erfaringer med projektforløbet og dets gavn for patienterne opsamles Vurdering af samarbejdsmodellen Styrker og begrænsninger Tidsforbrug Projektorganisation Kommunerne og regionen indgår i en fælles projektorganisation. Der nedsættes lokale projektgrupper i de deltagende kommuner, der skal sikre den praktiske styring og koordinering af projektet. Projektgruppen foreslås at bestå af: En repræsentant for kommunen En kommunal praksiskonsulent En repræsentant for almen praksis i kommunen En repræsentant for apoteket Kommunerne og regionen sekretariatsbetjener de lokale projektgrupper og evaluerer i fællesskab projektet. B maj

5 Tidsplan Modelprojektet forventes startet i august Indhold Marts-juli August Jan-feb Projektforberedelse x Modelprojektstart x Evaluering x Budget Kommunen og regionen stiller ressourcer fra egen organisation til rådighed. Udgifterne til medicingennemgang er estimeret ud fra, at der inddrages 40 borgere fra hver projektkommune som alle tilbydes en medicingennemgang, mens halvdelen også tilbydes et opsøgende hjemmebesøg. De regionale udgifter ved projektet estimeres til at være ca kr. pr. deltagende kommune. Dertil kommer ca kr. til dokumentation og formidling af projektet. De fleste udgifter vedrører kompensation til praktiserende læger og vil kunne afholdes inden for de midler, der allerede er afsat til kvalitetsudvikling i praksissektoren. Udgifterne for de enkelte kommuner estimeres til cirka kr. Projektet vil således kunne gennemføres i 4 kommuner for i alt kr. Referencer 1. Lægemiddelstyrelsen. Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci. Juni Danmarks Apotekerforening, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation. Samarbejde om det sikre medicinforløb. Baggrundsnotat, Knudsen P, Rossing C. Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. Version 1.1. Pharmakon, B maj

6 Uddybende information om problemfelter og baggrunden for projektskitsen Polyfarmaci betyder samtidig behandling med flere forskellige lægemidler. Man bruger ofte begrebet polyfarmaci, når der er tale om personer, der bruger mindst tre-fem forskellige lægemidler samtidigt (1). Anvendelse af lægemidler har stor betydning for at mange ikke mindst ældre mennesker kan leve med et godt funktionsniveau på trods af f.eks. kroniske sygdomme. Nye behandlingsprincipper har således medført brug af endnu flere lægemidler samtidig, hvilket netop er en af de vigtigste årsager til, at der kan opstå fejl og utilsigtede hændelser hos denne patientgruppe (1,2,3). En dansk undersøgelse fra 2005 angiver, at ca. 60 pct. af de ældre på 75 år indtager mere end tre lægemidler dagligt (4). En interaktion mellem lægemidler betyder, at et lægemiddel forøger eller nedsætter et andet lægemiddels effekt. Interaktionen har klinisk betydning, hvis den øger lægemidlets toksicitet eller hæmmer virkningen (5). Femten pct. af polyfarmacipatienter anvender lægemidler med potentielle interaktioner. Denne procentdel stiger med alderen, således at andelen er 25 pct. for de årige og 36 pct. for aldersgruppen 80+ (5). Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvordan man håndterer polyfarmaci hos ældre (4). Arbejdsgruppen bag Lægemiddelstyrelsens rapport Brug medicinen bedre anbefalede en gennemgang af plejehjemsbeboeres medicin (1), og andre undersøgelser støtter dette. I tidsskriftet Månedsskrift for praktisk lægegerning, opfordres til en regelmæssig gennemgang af medicinen, hvis der gives mere end fire forskellige receptpligtige lægemidler samtidigt (4). Utilsigtede hændelser Det er veldokumenteret, at der i forbindelse med overgange i sundhedsvæsenet sker utilsigtede medicinrelaterede hændelser (1,2,6). Det drejer sig ikke kun om overgange mellem sektorerne, men også om interne overgange inden for den enkelte sektor. Der forekommer utilsigtede medicinrelaterede hændelser i alle trin af medicineringsforløbet, men det er vigtigt at understrege, at de kan være mere eller mindre alvorlige og nogle kan være lettere at forebygge end andre (4,7,8). En dansk undersøgelse har vist, at ca. 11% af alle indlæggelser på medicinske afdelinger var lægemiddelrelaterede. 8 % af indlæggelserne var forårsaget af bivirkninger og 3 % af terapeutisk svigt (forårsaget af eksempelvis non-compliance, dosisreduktion, interaktioner) (9). Et projekt omkring Glostrup Hospital, har undersøgt effekten af et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske hos ældre, svækkede patienter netop udskrevet fra sygehuset. Hjemmebesøget blev suppleret med to efterfølgende kontakter ved egen læge. Det viste sig, at lægen fik et bedre overblik over patientens medikamentelle behandling og at risikoen for genindlæggelse blev reduceret (10). Der kan være mange kommunikationsveje, behandlere og plejere involveret i et medicineringsforløb for en patient, og især for ældre polyfarmacipatienter. De mange aktører og kompleksiteten af B maj

7 medicineringsforløbet kombineret med de alvorlige følger som utilsigtede hændelser kan have, understreger betydningen af samarbejde mellem forskellige interessenter på tværs af sektorer. Forskellige værktøjer kan anvendes i samarbejdet om at sikre kvalitet i ordination og anvendelse af medicin for den enkelte borger på tværs af sektorer. Medicinoversigt Det kan være svært for den praktiserende læge at have overblik over deres patienters medikamentelle behandling, især hvis patienten anvender mange lægemidler og er i behandling hos andre læger, eksempelvis speciallæger eller under indlæggelse. I en dansk undersøgelse blandt 75-årige hjemmeboende, blev der hos 55 % af deltagerne fundet lægeordineret medicin, der ikke var kendt af den praktiserende læge (11). Patientens Elektroniske Medicinprofil (PEM) er et godt redskab til at få information om medicin ved sektorskift. Indtil videre har PEM primært kunnet give den praktiserende læge overblik over patientens medicin. Apotekerne kan få adgang til PEM med patientens samtykke. Medicinprofilen indeholder alene oplysninger om den receptpligtige medicin, der er udleveret fra apoteket. Herudover er det muligt selv at indtaste sin håndkøbsmedicin mm. Et igangværende nationalt projekt "Fælles Medicin Kort" (FMK) søger at samle al relevant information om patienternes medicinering ét sted. Når dette er fuldt implementeret, vil behovet for supplerende udveksling af information mindskes betydeligt og det vil alt andet lige være én af forudsætningerne for et mere sikkert medicinforløb for den enkelte patient. FMK skal pilottestes på to sygehuse og hos et antal praktiserende læger i Region Syddanmark i løbet af efteråret Fornyelse af recepter i almen praksis kan foregå gennem lægen eller praksispersonale. Receptfornyelse indebærer en mulighed for at vurdere patientens samlede medicinering, men ofte foregår fornyelsen via sekretæren. Et dansk projekt viste, at fornyelse af sygehusinitierede ordinationer i almen praksis hyppigst foregik via sekretæren (12). Operation Life er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på danske sygehuse, og henvender sig til alle sygehuse i Danmark. Operation Life blev lanceret i april 2007 og løber indtil oktober Et af elementerne i Operation Life er medicinafstemning. Formålet med medicinafstemning er at reducere antallet af fejl i medicinordinationer i overgange i patientforløb. danske eksperter har udarbejdet en pakke indeholdende vejledning, undervisning og redskaber om medicinafstemning til Operation Life (13). Eksisterende ydelser (apoteker og almen praksis) Der findes endvidere eksisterende ydelser, som kan indgå i samarbejder mellem forskellige sektorer og interessenter. Apoteket tilbyder medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen, hvor en farmaceut gennemgår den enkelte brugers medicinering for at identificere eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. Gennem samtale med bruger og/eller personale analyseres årsager og løsningsforslag gennemgås. Farmaceuten foreslår mulige forbedringer, som kan iværksættes i samarbejde med den praktiserende læge og vil afslutningsvis følge op på effekten af eventuelle B maj

8 ændringer (14). Desuden til byder apoteket kvalitetssikring af medicinhåndtering. Apoteket gennemfører kvalitetssikringen i samarbejde med plejehjemmet / hjemmeplejen. Ydelsen omfatter bistand til at kvalitetssikre medicinhåndtering herunder udarbejdelse af instruktioner og formularer. Apoteket underviser hele personalet i kvalitetssikring. Formålet er at motivere personalet til at arbejde med kvalitet, få en fælles forståelse af kvalitet og eventuelt sætte fokus på områder, der kan kvalitetsudvikles (14). Det fremgår af Overenskomsten for Almen Lægegerning for 2006, 70, at den praktiserende læge ydes honorar for at udføre opsøgende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre, normalt over 75 år. Sådanne besøg kunne gennemføres med fokus på patientens medicinering hos en række polyfarmacipatienter i kommunens hjemmepleje. I lyset af ovenstående, bør der etableres vidtgående samarbejder mellem patienter, praktiserende læger, apoteker, sygehuse og kommuner i regionen. Kommunerne er en oplagt samarbejdspartner omkring medicinering af ældre polyfarmacipatienter, da mange af disse får dispenseret og administreret medicinen på plejehjem og i hjemmeplejen. Referencer 1. Lægemiddelstyrelsen. Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci. Juni Herborg H, Knudsen P, Rossing C, Søndergaard B. Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer, version Pharmakon 3. Herborg H, Thomsen, DV. Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version Pharmakon 4. Vass M, Hendriksen C. Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: Bjerrum L, Andersen M, Petersen G, Kragstrup J: Hyppige lægemiddelinteraktioner i almen praksis, Ugeskr Læger 2004; 166 (39): Danmarks Apotekerforening, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation. Samarbejde om det sikre medicinforløb. Baggrundsnotat, AM, Knudsen P, Fonnesbæk L. Patientsikkerhed i primærsektoren tværfaglig analyse af medicineringsfejl i et lokalområde. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon, august Rabøl R et al. Uoverensstemmelser mellem medicinoplysninger fra patienter og egen læge. Ugeskr Læger 2006;168 (13): Hallas J, Gram LF et al. Drug related admissions to medical wards: a population based survey. Br J Clin Pharmacol, 1992, 33, Jakobsen HN, Rytter L, Rønholt F, Hammer AV, Andreasen AH, Nissen A, Kjellberg J, Stadsgaard K. Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivelse fra sygehus. Sundhedsstyrelsen, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering, Barat I. Lægemidler og 75-årige En beskrivelse af forbruget, en undersøgelse af sikkerheden og en vurdering af aspekter af uhensigtsmæssigt forbrug. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, Audit projekt Odense. Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt Svarrapport fra 14 læger. 13. Operation Life. besøgt den 26. februar Danmarks Apotekerforening. besøgt den 20. februar 2008 B maj

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse

Læs mere

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland 20.april 2012 Dette notat beskriver baggrunden for implementering af nye interventioner i Region Sjælland opfølgende hjemmebesøg og følge-hjem ordning

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang

Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMSOT Koordineret med: Sagsnr.: 1606899 Dok. nr.: 179739 Dato: 17. november 2016 Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS

OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2007; 7 (4) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering Opfølgende

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort?

Hvad er Fælles Medicinkort? Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Handleplan. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland

Handleplan. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland 2017-2018 Handleplan Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland 2017-2018 HANDLEPLAN 1. Indledning Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis skal fremme arbejdet

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 9. oktober 2013 /MAJNIK Refer til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN GLDSXE KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gladsaxe Kommune og

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere