Minister: Vi skal satse endnu mere på Kina

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minister: Vi skal satse endnu mere på Kina"

Transkript

1 Kina UGEBREVET Business Kina #11 Minister: Vi skal satse endnu mere på Kina Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) mener, at både landbruget og pensionskasserne bør placere markant flere midler i Kina. Den private og offentlige sektor i Danmark kan i et samspil få langt mere ud af den voldsomme kinesiske fremgang og modernisering, end de gør i dag Partnerskaber kan tiltrække penge fra Kina De kinesiske ledere er hurtige og frygtløse Verdens næststørste økonomi er blevet stabil

2 Indhold 03 Henrik Sass-Larsen: Vi skal satse endnu mere på Kina 05 Partnerskaber kan tiltrække flere kinesiske investeringer 06 Modernisering ændrer de kinesiske vilkår 08 Tesco kæmper for sin overlevelse i Kina 09 Kinesiske ledere er hurtige og praktiske 10 Reformer skal styrke servicen og levestandarden 12 Den kinesiske økonomi har stabiliseret sig 13 Kort nyt 16 FOKUS: Forretningskulturen i Kina UGEBREVET BUSINESS I KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Erhvervsredaktør: Linda Overgaard Redaktion: Hugo Gaarden, Mads Bødstrup, Thomas Baagø-Rasmussen og Peter Tegllund (red.) Tag godt imod de 100 millioner nye naboer Efterår i bydelen Po Lam i Hong Kong. Foto: Bobby Yip Millioner af kinesere flytter fra land til by i de kommende år. Samtidig vil regeringen forbedre kvaliteten af det moderne storbyliv. Det kræver smarte løsninger, der meget vel kan være danske. Læs mere side 6 2

3 Henrik Sass-Larsen: Vi skal satse endnu mere på Kina Interview. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen mener, at landbruget skal investere langt mere i fødevareproduktionen i Kina, og pensionskasserne bør placere markant flere midler i Kina og andre vækstlande. Den private og offentlige sektor må i et samspil få mere ud af den voldsomme fremgang og modernisering, der sker i Kina Af Hugo Gaarden Endnu en minister har fået den kinesiske dynamik ind under huden, nemlig erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S), der netop har besøgt Beijing og Shanghai, og det får ham til at appellere til både erhvervslivet og den offentlige sektor om en endnu større satsning i Kina. Han opfordrer først og fremmest landbruget til et investere langt mere i Kina, og han mener, at pensionskasserne, der i alt har en formue på milliarder kroner, må hjælpe danske virksomheder med investeringer i Kina med markant flere midler. Som statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde det for et år siden, så kørte ham med hurtigtoget fra en splinterny kæmpestation i Beijing til Shanghai til endnu en splinterny station, der kan rumme hovedbanegården i København flere gange. Dermed oplevede han på første hånd den kinesiske effektivitet.»det tager jo lige så lang tid at køre i tog mellem de danske byer i dag som i 30 erne,«siger han til Business Kina, mens toget suser afsted med 300 km i timen. Skal satse på hovedsektorerne Sass-Larsen mener, at danske virksomheder har gjort det rigtig godt i Kina, og de har været så tidligt ude, at de er parate til den voldsomme omstilling, der er på vej i Kina med urbanisering, hjemmemarked og modernisering. Men han slår alligevel et slag for en større satsning på nogle hovedområder, f.eks. landbruget, fødevaresekoren, marinesektoren og hele velfærdssektoren. Han vil ikke udpege bestemte sektorer som fremtidens vindere. Danmark skal derimod satse på det, vi allerede er gode til, mener han, og i Kina skal der satses endnu mere. Danmarks første svinefarm godt igang med at blive bygget en investering på en milliard kroner, og den får en årlig omsætning på en omkring milliard kroner.»vi bør have endnu flere svinefarme og andre landbrugsinvesteringer, for behovet er gigantisk, og det gælder både af kød og mejeriprodukter,«siger Sass-Larsen. Det er ikke bare antallet af kinesere, der er afgørende, men at en købekraftig middelklasse vokser stærkt og vil have kvalitetsprodukter.»jeg har erfaret, at mange kantiner i statsvirksomheder vil have danske produkter,«siger han. Han talte med en kinesisk forretningsmand i landbrugssektoren, som fortalte, at svineproducenter bare hælder gyllen ud på lavtliggende jordarealer, men at det er en uholdbar løsning. Men hvem kan skabe værdi af gyllen, bl.a. som brændstof i energiproduktionen? Det kan danske firmaer, siger han. Sass-Larsen mener, at større vækst ude er forudsætningen for, at der kan bevares arbejdspladser på hjemmebanen.»hvis vi skal skabe flere jobs i Danmark, skal vi også have en større vækst i udlandet, for det giver bl.a. omsætning og arbejdspladser til hele følgeindustrien, siger ministeren, der finder det afgørende at både samfundet og virksomhederne vælger en strategi, så der ikke tabes flere arbejdspladser i industrien.«alt skal ses i en sammenhæng Efter hans opfattelse handler det om at skabe mere vækst i udlandet, som kan få en afsmittende effekt på hjemmemarkedet. Det er i den sammehæng, han også er tilhænger af øget konkurrence, som Produktivitetskommissionen har foreslået, for det øger produktiviteten. Sass-Larsen lægger dermed stor vægt på at se både eksport og det hjemlige, den private og den offentlige sektor i en sammenhæng.»når man fortæller en kineser om behandlinger på f.eks. hospitaler, så spidser de ører. De kan se, at vi har en meget effektiv drift. Det er noget, der virkelig batter 3

4 i et samfund med 1,4 milliarder mennesker. Derfor kan vores velfærdssektor byde på service, udstyr og uddannelse, der kan få det til at rykke i Kina,«siger han. Han mener, at der rundt om i den offentlige sektor ligger en stor viden, som kan sælges til kineserne. Det drejer sig om at samle alle initiativer og få dem lanceret over for kineserne.»kineserne ønsker, at staten skal have en rolle i f.eks. sundhedssystemet og ældreplejen, og derfor er de mere interesseret i at opbygge et skandinaviske system end et amerikansk. Hér er der store muligheder for den offentlige sektor og private virksomheder. Jeg vil ikke bebude en konkret plan med intiativer, men jeg deltager gerne i et samarbejde for at udvikle koncepter,«siger han. Turismen skal op i omdrejninger På et konkret område er han kritisk over for den danske satsning, nemlig i turismen. Serviceniveauet over for kineserne må op på et højere niveau, mener han.»kinesere i det velhavende niveau har været rundt i verdens største byer. De vil have kvalitet, og de har penge nok. Når de kommer til Danmark, forventer de at få den bedste service og de bedste hoteller og tilbud. Turisterhvernene er nødt til at tilbyde en højere standard,«siger ministeren. Mange velhavende, midaldrende kinesere taler ikke engelsk, og selvfølgelig slet ikke dansk. Derfor bør der være skiltning på kinesiskrundt om i landet, hvor kineserne kommer, mener han.»kineserne er interesserede i Danmark, også i miljø og design. Får de et godt indtryk af Danmark, og når de kan se, at et lille land også er effektivt og rart at være i, er de interesseret i at købe danske produkter. Dermed hænger turismen direkte sammen med eksporten. Kina er på vej ind i en fase, hvor det ikke bare er en rå produktion, det drejer sig om. Næste skridt for dem er den modernisering, vi har været igennem, og de vil ikke begå vores fejltagelser. Hér har vi noget at tilbyde,«siger han. Kapitalen skal på arbejde i Kina Sagt med andre ord: Hele konceptet om det danske velfærdssamfund kan gøres til en eksportartikel, og det vil også hjælpe danske virksomheder med at investere endnu mere i Kina. F Danske bønder er dobbelt så effektive som kineserne, og de kan få bedre priser i Kina for deres produkter. Henrik Sass-Larsen (S) Erhvervs- og vækstminister Den danske stat havde stor succes med at hjælpe danske virksomheder ind i Østeuropa og Rusland efter Østeuropas frigørelse via IØ-fonden. Men Sass- Larsen tror ikke, det er statslig, risikovillig kapital, der er behov for ud over den kapital, som statsfonden IFU kan skyde ind i virksomheder i bl.a. Kina. Derimod mener han, at pensionssektoren bør spille en langt større rolle sammen med de øvrige kendte aktører. Pensionssektoren har milliarder kroner, og det er vigtigt at få en større del af den kapital ud til bl.a. Kina, mener Sass-Larsen. Men det er efter hans mening endnu vigtigere, at der kommer flere virksomhedsprojekter, som efterlyser kapitalen. Han er nemlig sikker på, at finansieringen er til stede, bare projekterne er gode nok. Han peger f.eks. på, at eksportkreditfonden EKF har fået bedre muligheder for at garantere både eksport og investeringer, og det i sig selv kan få flere virksomheder og pensionskasser til at satse på Kina. Effektivitet og kontakt Ministeren mener, at den måde at drive et samfund på som det danske kan gøres til en gevinst over for Kina.»Det er den effektive danske drift i virksomheder og den offentlige sektor, vi skal satse på. Danske bønder er dobbelt så effektive som kineserne, og de kan få bedre priser i Kina for deres produkter. På miljøsiden er vi ti gange så effektive. Vi er bedre på det ene område efter det andet. Det er det budskab, vi skal have ud. Det kan kineserne forstå. De forstår handling og effektivitet,«siger Henrik Sass-Larsen. Men samtidig understreger han også, at både virksomheder og den offentlige sektor har god kontakt med de kinesiske myndigheder også på topplan - lige fra ambassadens kontakter til ministerbesøg. Der har været ti ministerbesøg det seneste år.»det er vigtigt, vi bruger tid på det. Kineserne vil gerne lytte, når vi kommer med forslag. Den holdning åbner døre. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke kører vores eget løb. Vi skal argumentere for vores synspunkter og forslag,«siger han. 4

5 bakker op bag, ikke handler om at få konkrete kinesiske investeringer på kort sigt. Derimod håber han, at messen kan få virksomheder til at indgå i et mere konkret samarbejde.»efter to år kan det måske føre til en mindre kinesisk investering hos partneren, og senere til en majoritetsinvestering og måske et opkøb. Parterne skal indstille sig på, at processen kan tage tid,«siger Tom Jensen. Et beskedent antal investeringer I 2015 planlægger kineserne at sende 68 fly i luften hver eneste time fra Chek Lap Kok-lufthavenen i Hong Kong en vækst på 70 procent på godt et årti. Foto: Tyrone Siu Partnerskaber kan tiltrække flere kinesiske investeringer Tillid. Danish-Chinese Business Forum går helt nye veje for at trække kinesiske investeringer til nemlig ved at søge partnerskaber med kinesiske firmaer Af Hugo Gaarden De kinesiske investeringer i Danmark er forsvindende små i forhold til de danske investeringer i Kina, og der har slet ikke været den fremgang, som de seneste regeringer har arbejdet på. Derfor går erhvervsorganisationen Danish-Chinese Business Forum (DCBF) nu helt nye veje for at trække investeringer til: Ved at arbejde for partnerskaber. I stedet for straks at hoppe ud i investeringer, skal der bygges et tillidsforhold op, og kinesernes forståelse af danske virksomheders kompetence skal vokse, og det sker ikke fra den ene dag til den anden, men ved en systematisk kontakt. DCBF har netop været i Xiamen med en stand på den internationale investeringsmesse. Det er første gang, at DCBF eller andre danske institutioner har markedsført Danmark på den årlige messe. Men generalsekretæren i DCBF, Tom Jensen, understreger, at initiativet, som flere firmaer og institutioner I de senere år er der kun foretaget cirka 15 kinesiske investeringer forstået som etablering af virksomheder med produktion og salg. Udenrigsministeriets afdeling for udenlandske investeringer, Invest in Denmark, taler om cirka 100 investeringer, men heri indgår selskaber fra Taiwan og Hong Kong samt et meget stort antal registreringer af selskaber, dvs. uden produktion. 15 investeringer i Mainland China er et uhyre beskedent tal, når man ser det i forhold til de danske investeringer i Kina gennem årene, cirka 800, og når man ser på, hvor mange investeringer, kineserne har foretaget i Tyskland, England og Sverige. Hvorfor er der så ikke kommet flere investeringer trods en ihærdig indsats fra Invest in Denmark?»Invest in Denmark har haft for få ressourcer. Det har ikke været muligt at følge op på henvendelserne om investeringer. At tiltrække kinesere til Danmark kræver et omfattende arbejde, hvor de kinesiske virksomheder skal besøges mange gange, og virksomhedens ledelse skal til Danmark,«siger Tom Jensen. For at DCBF selv kan hjælpe sine medlemsvirksomheder har DCBF ansat en repræsentant i Shanghai, Ma Wei Lau. Hun skal kunne hjælpe medlemsvirksomhederne med at tage kontakt til virksomheder og myndigheder, og hun skal kunne lave opfølgende arbejde, og ikke kun om investeringer eller opkøb. Små virksomheder kan gavne de store Selv om danske virksomheder er små i forhold til de kinesiske, så har mange en ekspertice og et brand, som kineserne kan bruge, både på eksportmarkedet og på hjemmemarkedet. Små og mindre danske virksomheder, der mangler kapital til ekspansion, kan dermed få kapitaltilførsel og volumen i kraft af part- 5

6 nerskabet og et eventuelt senere opkøb. Tom Jensen kalder modellen for en»smart løsning på en global ekspansion«. Den kan gavne begge parter lige meget. Desuden er der en afgørende faktor: Kinesiske virksomheder handler som regel hurtigt. Når de endelig træffer en beslutning om ekspansion, f.eks. via et opkøb, kommer der en meget kraftig vækst for den lille, opkøbte virksomhed, der har den smarte løsning, men som ikke har mulighed for at skabe en høj volumen. Det er en virksomhedsmodel, som blev understreget flere gange på et seminar, som DCBF stod bag på investeringsmessen. Chefen for det kinesiske handelsministeriums kontor for udenlandske investeringer, Liu Yajun, sagde, at mange kinesiske entrepreneurer er interesseret i at få et samarbejde med mindre virksomheder med en stærk viden-kompetence. De kinesiske virksomheder har behov for at komme opad i værdikæden, og det kan danske virksomheder bidrage med. Ved at gå sammen i partnerskaber, kan begge f.eks. hjælpe med at skabe udvikling i den vestlige og midterste del af Kina, og det mest interessante perspektiv er, at de kan hjælpe hinanden ud på det globale marked. Det har den lille danske virksomhed sjældent mulighed for alene, og den betydeligt større kinesiske virksomhed har ikke erfaring i at fungere på et internationalt marked, men har kapital og produktionskapaciteten til det. Det helt store problem er, om de to parter kan finde hinanden, sagde et par deltagere på messen, og derfor er det i virkeligheden et omfattende oplysningsarbejde, der er behov for. Dansk clean-tech er et aktiv Oliver Hall, der er vicedirektør i Kina-afdelingen på Copenhagen Capacity sagde, at et lille land som Danmark netop kan vise, hvordan det kan få en stor virkning, nemlig i energipolitikken, hvor der siden 2000 er skabt en vækst på 162 procent i clean-tech industrien uden øget forbrug af energi. Han mener, at mange kinesiske selskaber kan deltage i de danske smart-grid løsninger, fordi erfaringerne kan overføres til Kina, og han mener, at kinesiske virksomheder i stor stil kan få fordel af et deltage i de internationale netværk, der er om clean-tech. Partner i KPMG, Ole Hedemann, nævnte en helt ny vinkel, der kan blive aktuel, nemlig mineraludvindingen i Grønland. Han ser store muligheder for danskkinesisk samarbejde på virksomhedsniveau. I forbindelse med private equity-investeringer begynder flere fonde at interessere sig for salg til kinesiske selskaber, når de efter typisk 5-7 år vil gennemføre en exit. Fonden Erhvervsinvest, som Nykredit og Spar Nord står bag, har hidtil solgt sine portefølje-virksomheder til investorer i Danmark eller Vesteuropa. Men partner Kristian la Cour markedsførte fem selskaber, som Erhvervsinvest vil sælge, og det er første gang, at fonden har forsøgt at finde kinesiske købere. I sidste nummer af ugebrevet skrev vi om Dansk Generationsskifte, der målrettet går efter at bringe de opkøbte virksomheder til Kina med eksport eller i kraft af investeringer. Der er således en klar tendens til, at virksomheder og fonde begynder at fokusere på Kina og ikke bare på Europa eller USA. Det er også ved at blive en opgave for konsulenter og advokatfirmaer. Således har advokatfirmaet Bech-Bruun været involveret i tre kinesiske selskabers opkøb i Danmark, herunder af tårnfabrikken Titan fra Vestas. Selv om DCBF mener, at partnerskaber er afgørende for at få hul på bylden om de manglende investeringer, så mener DCBF også, at bestræbelserne skal koncentres om nogle få hovedområder, f.eks. grøn energi, lifescience, fødevarer og design. Det er på disse områder, at danske virksomheder har mest at tilbyde kinesiske virksomheder, der vil opad i værdikæden. Modernisering ændrer de kinesiske vilkår Analyse. Kina satser målrettet på at styrke indenrigsøkonomien. Det giver nye muligheder for Danmark, men det er også en udfordring, der kræver en helt anderledes satsning, end vi er vant til. Hugo Gaarden Industri- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) brugte et meget sigende ord, da han besøgte Kina, om de muligheder, som den kinesiske udvikling giver for 6

7 danske virksomheder og den offentlige sektor: Modernisering. Man kan sige, at det er banalt, for Kina gennemgår en naturlig modernisering, og det er ikke just det udtryk, kineserne selv bruger om udviklingen. De taler om urbanisering og om at lægge vægt på indenrigsøkonomien. Men nu er ministerpræsident Li Keqiang manden urbaniseringen gået et skridt videre og taler om kvaliteten i urbaniseringen. Det er ikke nok at bygge boliger og fabrikker og at få millioner landboere til byerne. Nej, kvaliteten i et moderne storbyliv skal forbedres. Og dér har vi så moderniseringen. Alt skal bringes op på vores, vestlige niveau. Men dét, der gør moderniseringen interessant, ikke mindst for dansk erhvervsliv, er, at moderniseringen sker i et langt større tempo, end vi har oplevet gennem de seneste 50 år, og at omfanget er gigantisk målt i antal mennesker, forbrug, service og produktion, som omfattes. Som Sass-Larsen rigtigt pointerer i ugebrevets interview med ham: Det rykker virkelig, hvis 1,3 milliarder mennesker skal have samme effektive sygehusgang som fem millioner danskere. Nu kan man altid diskutere, hvor effektiv den danske offentlige sektor er, og hvor mange timer, der arbejdes effektivt på en bygge- og industriplads.men vi har svært ved at holde det tempo, kineserne præsterer, selv om kineserne også har et gigantisk forbrug af arbejdskraft pr. opgave, som når fire-fem sygeplejersker kigger på én patients indcheckning ved skranken. Vesten og Kina skal udvikle sig sammen Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder og offentlige institutioner med udbytte kan sælge deres produkter og viden til kineserne, især på grund af det høje niveau og kvaliteten og effektiviteten, f.eks. i ældresektoren og i uddannelsessystemerne, som i uddannelsen af finansfolk. Men der skal til gengæld kunne sælges i store mængder. Det er udfordringen for de danske leverandører, der er små på ethvert område, når man ser bort fra Mærsk, Vestas og Novo Nordisk. De bliver nødt til at arbejde tættere sammen for at få volumen, og de skal måske skaffe sig kapital og kinesiske partnere for at slå igennem. Og så skal det hele gå hurtigt, for sådan er kineserne. Om ti år er den kinesiske modernisering overstået. Så er kvaliteten og effektiviteten kommet på vestligt niveau, og vi har ikke meget mere at byde på. Det er en påstand. Men se på, hvor hurtigt Kina har udviklet sig med grøn energi, bilproduktion og mobiltelefoner de seneste ti år. Ikke én har forudset det bortset fra kineserne. De kommer til at overhale os på område efter område, hvis vi ikke kobler os på vognen og udvikler os sammen med dem. Co-evolution. Sådan betegner den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger det forhold, han mener USA og Kina bør udvikle. Sass-Larsen har en god pointe i, at Danmark ikke nødvendigvis skal opfinde nye produktioner og sektorer. Vi skal bare udnytte det, vi er bedst til, og vi skal især bringe det op i stor skala. Når vi laver svin til 100 millioner danskere, østeuropæere og russere, hvorfor så ikke til over en milliard kinesere? Det er samme metode, der skal bruges. Det er på den måde, Mærsk er blevet stor. Ved at tænke globalt. Hvis en kinesisk producent opdager, at han kan levere sine produkter til Shanghai, tager han det som en selvfølge, at han kan levere til hele verden. Det er samme holdning, der er brug for i vikingernes gamle land. Løsningerne skal være smartere Danish-Chinese Business Forum slog et slag for den tankegang på finansieringsområdet under en investeringsmesse i Xiamen: Der skal tænkes på smarte løsninger i en global tid. Det er den lille, smarte, højtkvalificerede virksomhed, der skal finde en stor, kapitalstærk kinesisk partner, som kan bruge virksomhedens specialviden, så begge kan hjælpe hinanden ud på et globalt marked. Det er bare meget svært at få den tankegang realiseret. Danmark har absolut ikke haft succes med at trække investeringer til sig de seneste år. Kinesiske virksomheder skænker generelt ikke Danmark en tanke. Vil de købe op i Europa, er det i industrilande som Tyskland og Sverige. Vi tror, vi er kendte på grund af H.C.Andersen og vores grønne miljø. Det er nok rigtigt, men så rækker den ikke meget længere. Det kræver ikke bare mere information. Det kræver konkrent bevisførelse, dvs. eksempler, som demonstrerer, at et lille land kan levere løsninger, som vækker genklang og forbavselse hos kineserne. Når de skal have en god bil, er det en BMW eller Audi. Når børnene skal have en universitetsuddannelse, er det i USA. Vinen skal være fra Frankrig. Skal 7

8 Succes på hjemmemarkedet er ikke ensbetydende med succes på et fremmedartet marked som Kina. Det har den førende britiske detailhandelskoncern Tesco måttet sande. Virksomheden troede, den kunne overføre sin succes og forretningsmodel til Kina, men det endte som en fiasko. I stedet for at lukke og slukke har virksomheden besluttet at indgå et joint venture med den kinesiske statsejede virksomhed China Resources Enterprise, CRE, der driver kæderne Vanguard og Ole i Kina og Hongkong. Begge virksomheder har indgået en aftale om, at de skal forsøge at etablere et joint venture, som CRE skal eje 80 procent af, mens Tesco får 20 procent. Det nye joint venture skal omfatte en lang række detailbutikker i Kina, Hongkong og Macau. Det er et ydmygende tilbagetog for den britiske virksomhed at sælge sig til en kinesisk statsejet virksomhed. Det er et slående eksempel på, hvordan en ellers stærk og succesrig virksomhed kan fejle i Kina, når man ignorerer de kinesiske forhold, og det har Tesco gjort med fynd og klem. Ifølge kendere af Tesco har virksomheden haft en arrogant holdning, og derfor har den ikke foretaget nødvendige tilpasninger. Kina har vist sig svært for mange detailhandelskæder, også kæder fra Fjernøsten, der har større kendskab til det kinesiske marked og forbrugernes mentalitet. I forhold til andre detailkæmper som amerikande have grøn teknologi eller bedre sundhed, står Danmark ikke på lystavlen. Det sker først, når vi kan levere en standard og et brand, der er lige så kendt som de nævnte fra Tyskland, USA og Frankrig, og når vi kan levere i kinesiske mængder. Tesco kæmper for sin overlevelse i Kina Detailhandel. Den britiske detailhandelsvirksomhed Tesco har været en enestående succes i sit hjemland, men en fiasko i Kina. Nu indgår den i samarbejde med en kinesisk partner. Af Hugo Gaarden ske Walmart og franske Carrefour kom Tesco sent til Kina, nemlig i 2004, ti år efter konkurrenterne. Da var Carrefour veletableret. Tesco valgte en go-alone strategi, selv om andre udenlandske og britiske kæder havde haft problemer med samme strategi. Det er svært at få succes i Kina uden et meget omfattende net af butikker, der kræver omfattende leverancer hver eneste dag, og ekspansion i et land med så store afstande kræver ressourcer. Desuden er der en ubønhørlig konkurrence fra lokalmarkederne. Trods vanskelighederne ved at slå igennem bebudede Tesco en aggressiv vækststrategi for to et halvt år siden med åbning af hundreder af butikker, men selskabet har stadig underskud, og omsætningen er beskeden på cirka 14 milliarder kroner i et detailmarked på milliarder kroner. Kina udgør kun tre procent af Tescos salg, men det på den anden side et marked, det er svært for selskabet at afskrive, da omsætningen i supermarkeder dér vokser med otte procent om året cirka tre gange så meget som på globalt plan. De seneste par år har dog været barske for hele detailsektoren i Kina. Fortjenstmargenen er faldet fra fem procent i 2005 til omkring 2,5 procent i 2012, og de udenlandske virksomheder, herunder Carrefour og Walmart, ligger under det niveau, siger analytikerfirmaet Market Insights China. Gik fuldstændig galt i byen Ifølge Oceanne Zhang fra Market Insights er kinesiske detailhandelsfolk langt hurtigere end udlændinge til at tilpasse sig til skiftende konjunkturer og til det lokale miljø, og de kan lettere få opbakning fra de lokale myndigheder.»lokale myndigheder er tilbøjelige til at give kinesiske virksomheder adgang til den gode beliggenhed,«siger hun til China Daily. Hun tror, at det nye joint venture har en fremtid, da det kommer til at ligne Walmart og Carrefour. Den britiske detailhandelsekspert professor Mike Bastin, Nottingham University og universitet for internationalt erhverv i Beijing, ser mere kritisk på Tesco. Han understreger, at Tesco har være en kæmpesucces i Storbritannien, især under den tidligere chef Terry Leahy. Selskabet var forud for andre med ny teknologi og loyalty cards. Det forstod at sælge med god service til rimelige priser. Men han mener, at Tesco gik fuldstændig galt i byen i Kina, skriver han i 8

9 De går stille frem, ser på mulighederne, tænker utraditionelt, og får et solidt fodfæste. Først da slår de til og erobrer markeder i stor stil. Og så er det tit for sent for de veletablerede vestlige firmaer. Sådan agerer mange kinesiske ledere og det samme gælder mange ledere i de nye økonomier generelt. Det konkluderer to ledelsesforskere Mauro Guillen og Esteban Garcia-Canal i deres bog»emerging Markets Rule«om globale strategier for den nye verdens giganter. Ja, strategier kan man dårligt kalde det, der styrer de nye giganter, for de bryder netop mange traditioet indlæg i China Daily. Tesco forstod ikke betydningen af gode relationer med leverandører, distributørerne og myndighederne. Kunderne er også meget anderledes end f.eks. britiske kunder. De vil prøve noget nyt, og mad er kædet stærkt sammen med kulturelle og sociale faktorer, meget mere end i Storbritannien. Tesco har ikke gjort nok for at slå sit brand fast eller at udvikle et brand, der slår igennem hos kineserne. Mens Tesco slår på, at det er et shoppingsted, så slår Carrefour på, at det er et sted for familien, og dét betyder noget for kineserne. Tesco har heller ikke forsøgt at tilpasse sin strategiog sit brand i forhold til konkurrenterne. Det blev bare noget mere af samme slags, og det slog altså ikke igennem hos kineserne. Skal Tesco i det nye joint venture have en chance, mener Mike Baston, må selskabet opad i segmentet og gøre sig til et premium-selskab. Det skal være eksklusivt som BMW, Ikea og Starbucks, mener han. Det vil passe fint ind i den velstående middelklasses smag. Den kundegruppe falder for det eksklusive og det emotionelle, mener den britiske professor. Kinesiske ledere er hurtige og praktiske Ny ledelse. Kinesiske ledere reagerer som Ledere fra mange af de nye økonomier: De bryder alle traditioner og handler hurtigt og praktisk fremfor at lave analyser og strategier. Af Hugo Gaarden nelle strategier i industrilandene, og de smykker sig ikke med nye strategier. De fører ofte en tilbagetrukket rolle, og vi opdager dem først, når de virkelig har fået fat. Eksempler er telekom-giganten Huawei og pcog mobilgiganten Lenovo. Der gik kun få år, så havde kinesiske producenter af mikrobølgeovne sat sig på 40 procent af det amerikanske marked. Så sent som i 2003 var det amerikanske, europæiske og japanske selskaber, der dominerede i toppen af magasinet Forbes globale liste over de største selskaber. Men nu er der en række selskaber fra Emerging Markets blandt de største, og mange er dukket op som lyn fra en klar himmel. De har fået førende globale positioner inden for husholdningsprodukter, cement, regionale jetfly, kød, brød, slik og ikke-svejsede rør i olieboringsindustrien. Ambitiøse ledere uden frygt Det er netop evnen til at handle hurtigt og banke sig op i stort omfang, som kendetegner erhvervsledere fra Kina og andre Emerging Markets, siger forskerne. Ingen er så ambitiøse for at få vækst, som de er. Samtidig farer de næsten lydløst frem. De agerer helt anderledes end vestlige ledere, der ofte laver grundige analyser, og som er omhyggelige med at lave en strategi, der skal være så vandtæt som mulig. Ofte holder vestlige ledere krampagtigt fast i strategien, som om den er altafgørende for virksomhedens eksistens. Ledere fra de nye økonomier ser helt anderledes pragmatisk på analyser og strategier. Man bruger det, hvis det nytter, og man ændrer enhver plan, der ikke synes at leve op til forventningerne eller når forholdene ændrer sig. Ledernes handlekraft og frygtløshed skyldes, at de stort set alle har været udsat for en række begrænsninger, lige fra infrastrukturen til teknologi og finansiering. De har fra starten lært at klare sig med lidt, og usikkerhed er blevet hverdagskost og ikke et problem. Mange af de nye giganter er også famlieejede eller regeringsejede, og de skal ikke bekymre sig om aktionærernes meninger eller kursernes bevægelser. Forfatterne til bogen opstiller en række kendetegn og pejlemærker for fremtidens giganter, og det altafgørende er, at selskabernes ledere lægger vægt på handling execution. Uanset hvor meget der analyseres, så gælder det om at føre planerne ud i livet. Bruger man strategier, bunder de altid i den praktiske 9

10 virkelighed, så de er en naturlig selvfølge for virksomheden. Forskere har gennem de seneste år analyseret nogle af de mest klare succeser bag de nye landes virksomheder. Det gælder også denne bogs forfattere. De nævner f.eks., at det mexicanske firma Bimbo har overhalet det veletablerede firma Sara Lee inden for brødbranchen, og det skyldes bl.a. to ting: At Bimbo styrer sit distributionssystem gennem computere, og at det bruger trehjuledebudcykler fremfor biler. Dermed kan man komme hurtigt gennem trafikken og ind i de smalle gyder, hvor biler ikke kan komme frem. Lidt af det samme ses i Kina, men uden at det udmøntes i et stort firma, nemlig med tusinder af småfirmaer, der som pakketjenester bruger knallerter eller trehjuledebud-knallerter. De kører imod trafikken og på fortove, hvis det er nødvendigt, og de kommer hurtigere frem end biler. Forfatterne siger, at det er slående for næsten alle, at de finder en niché, som etablerede selskaber stort set har overset eller ignoreret. De forfiner deres operation i nichéen, og når de har fået erfaring, slår de til i stor skala på forretningsområdet. Huawei begyndte i USA hos lavindkomstkunder, men bevæger sig nu opad og bruger stort set»kun«eksisterende teknologier, men på en smartere måde end konkurrenterne og i et lynende tempo og i meget stor skala. Lenovo indgår ikke i forfatternes analyse, men Lenovo begyndte med at producere pc er, og så snart selskabet så, at dette marked taber til tablets og smartphones, satsede selskabet på disse områder og er godt på vej op i toppen. Det handler om den private brugers kommunikation via it-teknologi, og om man bruger en pc eller en smartphone er for Lenovo revnende ligegyldigt. Så fleksibelt tænker vestlige ledere meget sjældent. Det er heller ikke de etablerede mobilselskaber, der har laver mobiltelefoner, der også kan bruges som højttalere. Men da millioner af kinesere mødes om aftenen eller lørdag morgen i parker og på små pladser i byerne for at danse til klodsede, sammenflikkede højttaler, som fik strøm fra tunge bilbatterier, udviklede nogle mobilselskaber mobiltelefoner, der også kan bruges som højttalere. Dermed var et nyt millionmarked blevet etableret. Der er ikke langt fra idé til handling hos lederne i den nye verden. Det er ikke alle kinesere, der har fået del i den hurtigt voksende rigdom i hovedstaden Beijing. Foto: Petar Kujundzic Reformer skal styrke service og levestandard Omvæltninger. Den kinesiske ledelse kommer i november med en reformpakke, der kan få lige så stor betydning som de seneste tre årtiers reformer og eksportudvikling til sammen. Indenrigsøkonomien skal styrkes gennem liberaliseringer og tiltag, der øger levestandarden, og det kan føre til et boom for udenlandske virksomheder i Kina. Af Hugo Gaarden De kommende års økonomiske reformer i Kina tager først og fremmest sigte på at styrke indenrigsøkonomien, f.eks. ved at fremme servicesektoren, og der skal sikres en mærkbar fremgang i levestandarden for befolkningen. Mange eksperter og iagttagere tvivler på, der vil ske særlig meget, men andre mener, det kan få lige så stor betydning for verdensøkonomien som de seneste tre årtiers reformer, eksport og industrialisering. Nu er det næste fase, der er på trapperne, nemlig indenrigsøkonomien med forbrug og service, og kravene fra den talrige og købedygtige middelklasse kan få enorm betydning for udenlandske virksomheder, der vil eksportere eller levere serviceydelser, eller som vil 10

11 etablere sig i Kina især i den høje og avancerede ende af markedet. Regeringen lægger også op til øget liberalisering, f.eks. så prismekanismen skal spille en større rolle i styringen af økonomien og forbruget, f.eks. i energipolitikken. Liberaliseringen kommer også til at gælde i finanssektoren, hvor der skal være en fri rentedannelse. Det skal svække statsbankernes monopol, og det skal give bedre muligheder for såvel indskydere som låntagere, dels med højere indlånsrenter, dels med lavere lånerenter. Markedets vitalitet skal styrkes, siges det direkte. Det er nogle af de hovedområder, som først og fremmest ministerpræsident Li Keqiang har omtalt i den seneste tid. I onsdags sagde han på World Economic Forums sommermøde i Dalian, at Kina står midt i en afgørende transformation med en opgradering af økonomien og samfundet. Det er et vendepunkt. Job er kommet på dagsordenen Tidligere har regeringen og den forrige ikke talt meget om at skabe jobs, for de kom i en lind strøm i takt med den høje vækst og eksportindtægterne. Men nu har Li Keqiang for første gang talt om behovet for at skabe flere jobs. Det skyldes den lavere vækst på cirka 7,5 procent i forhold til en vækst på over ti procent de seneste årtier. Væksten skal helst være på otte procent for at undgå arbejdsløshed. Akademikere har svært ved at finde kvalificerede jobs der sprøjtes syv millioner af dem ud hvert år og overkapaciteten er stor overalt i kinesisk erhvervsliv. Det har skabt pres på jobmarkedet, så derfor er jobskabelse for første gang kommet på den kinesiske dagsorden. En nylig analyse af jobmarkedet viser, at 16 procent af virksomhederne planlægger at ansætte flere medarbejdere, mens kun to procent vil reducere beskæftigelsen. Men det er altså ikke et boom i beskæftigelsen, der er udsigt til, og i landdistrikterne er der et par hundrede millioner, som foretrækker velbetalte jobs i byerne fremfor at leve på landet. Servicesektoren får ifølge Li en afgørende rolle i omstillingen fra eksportøkonomi til indenrigsøkonomi.dermed bliver det også i højere grad forbruget, der skal være drivkraften i økonomien. Det er forbrugerne, der skal tage fra i servicesektoren. Men for at få et stærkere forbrug, skal befolkningen også have lettere ved at låne i bankerne, og borgerne skal vide, at de kan få en ordentlig pension, en ordentlig behandling på hospitalerne og en god skolegang for børnene, før de reducerer deres kæmpestore opsparing og bruger pengene til forbrug. Dermed kobles alle elementer i økonomien sammen, og det er denne helhedsproces, regeringen lægger op til. Li Keqiang taler om en holistisk økonomisk politik. Reformpakken ventes i november Reformerne er blevet udskudt et par gange, men nu ventes en pakke i november. Den skal omfatte reformer for det kommende ti-år, nemlig den periode, hvor Li Keqiang og præsident Xi Jinping har magten. Satsningen på indenrigsøkonomien handler også om at brede væksten ud til Midt- og Vestkina samt på at få en bedre økonomisk udligning mellem byerne og landdistrikterne. På landet er lønnen og levestandarden kun en tredjedel af niveauet i byerne. Urbaniseringen skal være et nøgleelement, og levestandarden skal forbedres generelt. Det handler altså ikke bare om at få en bedre løn, men f.eks. skal offentlige servicetilbud være bedre, lige fra skoler til hospitaler, og byerne skal fungere bedre. Mens massive investeringer og en stimulipakke i 2008 satte skub i udviklingem, så kommer der ifølge Li Keqiang ikke nye gigantiske statslige finansieringspakker. Dét, der skal skabe udvikling fremover, er reformer og liberaliseringer. De skal give det største skub i en vitalisering af økonomien. Det er f.eks. fjernelsen af momsen for flere millioner små virksomheder, herunder servicevirksomheder. Dermed skal de kunne ansætte flere medarbejdere. Det er den del af erhvervslivet, som har de fleste jobs i storbyerne. Regeringen vil også skubbe flere beslutninger nedad i systemet, så administrationen ikke bliver så tung, og nogle administrative opgaver skal reduceres eller fjernes. Magten skal uddeleges. I en artikel i Financial Times tidligere på ugen nævnte Li Keqiang et bemærkelsesværdigt aspekt af reformerne: Mens innovation ofte betragtes som noget rent teknologisk, så skrev han, at det er vigtigere med institutionelle innovationer, og reformer er en slags innovation. Den offentlige sektor og hele samfundsstrukturen skal altså have et innovativt løft. Det er blevet muligt i kraft af det kvalitative løft i arbejdskraftens kompetence, i en stærkere produktivitet og 11

12 i den teknologiske opgradering. Økonomen Philip Schellekens fra Verdensbanken siger til Reuters, at man ikke kan overvurdere effekten af de reformer, der kommer. De strukturelle reformer vil have langt større global betydning end de problemer og forandringer, der kan komme på kort sigt, mener han. Mens Kina mere end noget andet land prægede den globale økonomi, kan Kina måske få lige så stor betydning i de næste årtier, omend måske mere på økonomien og samfundsudviklingen i bredere forstand. Regeringen vil fortsat have et højt investeringsniveau, selv om det bliver mere moderat, og det skal sikre fortsat høje investeringer i grøn energi og energibesparelser, miljøforbedringer samt jernbaneprojekter, ikke mindst i det midterste og vestlige Kina. Landet skal bindes bedre sammen. Desuden skal den kommunale infrastruktur og serviceydelserne udbygges, bl.a. for at kunne tage imod de mere end 100 millioner fra landdistrikterne, der over de næste ti år ventes at slå sig ned i byerne med de samme rettigheder, som de nuværende byboere. Det er alt sammen sektorer, hvor danske virksomheder står stærkt. Mange danske virksomheder har således mulighed for at blive direkte involveret dér, hvor det kommer til at rykke i de næste ti år. Det vil ikke bare være i de velkendte sektorer som grøn energi og sundhed, men også i den offentlige sektor og i levevilkårene i urbaniseringen, ligesom den nye middelklasse lægger vægt på design, luksusvarer, mad og måske en lidt mere afslappet skandinavisk livsstil. Den kinesiske økonomi har stabiliseret sig Balance. Der sker i øjeblikket forbedringer i den kinesiske økonomi på næsten alle områder, og der er tegn på, at den med tiden vil blive mere afbalanceret. Af Hugo Gaarden Efter flere måneder med en svag afmatning, har den kinesiske økonomi stabiliseret sig og med en svag opadgående tendens. I august steg eksporten med 7,2 procent, og det er den bedste udvikling siden april. På sigt kan tendensen blive styrket af, at regeringen ifølge viceministerpræsident Ma Kai vil lægge vægt på, at de kinesiske virksomheder kommer opad i værdikæden, dvs. med eksport af produkter, der har en betydelig større værdi end hidtil. Det pointerede han på den internationale investeringsmesse i Xiamen tidligere på ugen. Industriproduktionen steg i august med 10,4 procent mod 9,7 procent i juli, og det er det højeste niveau i halvandet år. Der er også god fremgang i detailhandelen og i investeringerne, og regeringen har bebudet lidt flere investeringer i jernbanerne. De samlede investeringer i infrastrukturen ventes i år at blive en omkring milliarder kroner, siger en bankøkonom. Investeringerne steg i august med 20,3 procent (på årsbasis), en svag stigning i forhold til de to foregående måneder, og detailsalget steg med 13,4 procent. Der har været en konstant, men svag fremgang gennem hele året. En række økonomer fra internationale storbanker og fra industrilandenes organisation OECD forudser, at den samlede økonomiske vækst bliver en smule større i andet halvår end i første, hvor den blev på 7,6 procent. En roligere udvikling Der er dog ikke udsigt til to-cifrede vækstrater som i de seneste årtier, og hverken regeringen eller en række kinesiske økonomer ønsker så store vækstrater, fordi det kan give ustabilitet i økonomien, herunder med bobler i boligsektoren. Ministerpræsident Li Keqiang skrev for nylig i Financial Times, at Kina ikke længer har råd til den gamle model med høje investeringer og højt forbrug. Der er behov for en mere holistisk tilgang, som han udtrykte det, for at forfølge en stabil vækst med strukturelle tilpasninger og med fortsatte reformer. Han mener, at en vækst på omkring 7,5 procent fremover er sund for kinesisk økonomi. En af de økonomer, der ser mest positivt på Kinas økonomi, er den tidligere kinesiske cheføkonom i Verdensbanken, Justin Lin Yifu. Han mener, at Kina kan bevare en vækst på over 7,2 procent hvert år i de næste ti år, så længe Kina holder fast i teknologisk innovation, konstant opgradering af industrien og fortsatte reformer, hvor der sker en åbning af økonomien, dvs. med liberaliseringer. 12

13 Viceministerpræsident Ma Kai understregede det samme ved at sige, at virksomhederne må bevæge sig ud på det globale marked og etablere netværk globalt, så de kan forbedre deres internationale formåen. Samtidig bebudede han åbningen af flere frizoner for at trække avancerede vestlige virksomheder til, så de kan hjælpe med opgraderingen af kinesiske virksomheder. I begyndelsen af året var der meget store udlån fra bankerne og den grå finanssektor, men det skabte nogle risici, som centralbanken slog ned på med en markant stigning i de korte renter i juni. Udlånstempoet faldt øjeblikkeligt, og målet var netop at undgå overophedninger. Mens investeringerne tidligere steg med omkring 25 procent eller mere om året, er tempoet faldet til omkring 20 procent. Men alligevel sker der en vis statsligt stimulans, bare ikke med rundhåndede finanspakker som i Nu er det mere ved at stimulere f.eks. de mindreog mellemstore virksomheder og servicesektoren med momslettelser og fjernelse af administrative byrder, fordi den del af erhvervslivet bliver drivkraften i urbaniseringen i de kommende år. Kina og USA satser forskelligt Det er ikke bare internt, at kineserne fortsætter deres investeringsdrevne vækst, omend mere moderat end tidligere. Virksomhederne ekspanderer voldsomt internationalt med investeringer. Sidste år blev de på næsten 88 milliarder dollar mod godt 20 milliarder dollar i USA, EU-landene og Japan er fortsat de helt store investorer i udlandet, men sidste år blev Kina dog verdens tredje største udenlandske investor (FDI). Langt den største vækst i investeringerne skete i USA. De kinesiske investeringer i udlandet er steget med over 40 procent i snit om året siden Der er nu kinesiske etableringer i 179 lande. De samlede investeringer i udlandet er på 532 milliarder dollar (godt milliarder kroner). I Europa går kinesiske virksomheder primært efter investeringer i Tyskland og Storbritannien. Lavkonjunkturen giver store opkøbsmuligheder, mener kinesiske forretningsfolk. Mange opkøb sker for at lave aktivitet i Europa i Storbritannien er det ikke mindst i infrastrukturen med el- og gasforsyning. Trods afdæmpningen i væksten og investeringerne, så bruger kineserne fortsat primært pengene på investeringer i f.eks. infrastrukturen og urbaniseringen. Det er en helt anden udvikling end i USA efter finanskrisen. Præsident Barack Obama har bebudet investeringer i alternativ energi og i en bedre infrastruktur, skoleog sundhedsvæsen, men langt de fleste af de penge, der er pumpet ud i økonomien er gået til blot at holde gang i forbruget eller amerikanernes dagligdag. Kort Nyt Valuta-swaps slår Dim Sum-markedet Udenlandske selskaber dropper i stigende grad Dim Sum-obligationsmarkedet i Hongkong og bruger valuta-swaps til finansieringen af deres aktiviteter i Kina. Selskaberne kan hurtigere og billigere hente kapital på den måde. De kan swappe fra euro eller dollar til yuan og få den løbetid, de ønsker, og de får dermed også en fast rente, skriver Reuters. Omkostningerne ved at låne på Dim Sum-markedet er blevet for store, siger erhvervskilder. De seneste liberaliseringer af yuan har gjort det lettere at fjerne risikoen ved at bruge udenlandsk valuta. Ved at bruge en swap kan en udenlandsk virksomhed spare 100 basispoint i forhold til at tage et lån direkte i yuan. De månedlige swaps er steget til 5 milliarder dollar mod nogle få hundrede millioner i begyndelsen af 2012, vurderer valutahandlere. Taiwan har stor yuan-aktivitet Yuan-aktiviteten i Taiwan er nærmest eksploderet i år, og dermed er Taiwan ved at komme på niveau med Hongkong og Singapore, når det drejer sig om handel med den kinesiske valuta yuan (eller renminbi, RMB). Betalingerne i yuan steg med over 400 procent i årets første syv måneder. I juli blev omfanget næsten halvt så stort som Singapores. Udviklingen tog fart, da den kinesiske centralbank godkendte Bank of Chinas datterbank i Taipei som clearingcentral for yuanforretninger med Taiwan. At Taiwan kan bruge yuan i så stort omfang i samhandelen med Kina skyldes de forbedrede politiske forhold mellem Taiwan og Kina. Smithfield-køb går igennem Det kinesiske slagteri Shuanghuis køb af USAs største 13

14 svineselskab Smithfield har fået de amerikanske myndigheders godkendelse. Nu er det op til aktionærerne at sige god for handelen til 4,7 milliarder dollar. Købet vil give Shuanghui betydelig viden om drift af svinefarme og om slagteridrift, og købet vil også føre til en eksport af svinekød fra USA til Kina, der er verdens største forbruger af svinekød. Danmarks første svinefarm i Kina, Svandinavian Farms, er ved at blive etableret mellem Qingdao og Shanghai. Den ventes at få en årlig omsætning på cirka en milliard kroner. Lav tillid til Kinas selskaber Tilliden til de kinesiske selskaber i udlandet er meget lav, viser en undersøgelse fra det internationale PRfirma Edelman. Mens 83 procent af kineserne har tillid til deres egne selskaber, så falder tilliden til 50 procent i andre Emerging Markets og til 24 procent i industrilandene. En undtagelse er Lenovo, som 72 procent i industrilandene har tillid til. Kinesiske selskaber har en lavere tillid i industrilandene end selskaber fra Sydafrika og Indien. Kina vil overhale Tyskland som sol-land Kina forventer at overhale Tyskland som landet med flest solpaneler. I dag er Kina verdens største producent af solpaneler, men brugen af dem er langt større i Tyskland. I Kina er der installeret 6,5 millioner KW, men det skal vokse med cirka 10 millioner KW om året, så tallet kommer op på 35 millioner KW i 2015, ifølge Den nationale Reform- og Udviklingskommission, NDRC. De rigeste kinesere Developeren Wang Jianlin fra Dalian Wanda Group er blevet Kinas rigeste mand med en personlig formue på 22 milliarder dollar, viser en opgørelse fra Hurun. Wang Jianlin ejer 61 procent af Wanda, der er en af verdens største besiddere af shoppingmalls. Han overhalede ejeren af drikkevarevirksomheden Wahaha, Zong Qinghou, som har en formue på 18,7 milliarder dollar. Nr. tre på listen blev Ma Huateng, der er medstifter af internet-firmaet Tencent. Han har en formue på 10,1 milliarder dollar. Højhusene skyder stadig op i ekspresfart i de kinesiske storbyer. Her er det en ny kontorbygning i Taiyuan i Shanxiprovinsen. Arkivfoto: Reuters/Scanpix Tyske biler stormer frem De tyske luksusbiler stormer stadig frem i Kina, og BMW overhalede i august Mercedes og Audi hvad vækst ni salget angår, nemlig med 35 procent mod henholdsvis 27 og 23 procent. Audi er dog langt den største i det samlede antal solgte biler, nemlig med godt i august. Heri indgår dog også biler til Hongkong. BMW solgte godt biler. Mercedes halter efter med , og heri indgå den lille Smart og den dyre Maybach. De tre tyske mærker står for 75 procent af premiummarkedet i Kina. BMW er vokset mere end de to andre firmaer i de seneste to år og forventer, at Kina i år bluver større end USA. Mens Audi er slået igennem som den kinesiske topledelses mærke, så sælges BMW især til de yngre forretningsfolk. Det samlede bilsalg steg i august med 10,3 procent til 1,6 millioner styks, så det er altså de dyre biler, der trækker læsset. Indtil nu er der solgt 14 millioner biler i Kina verdens største bilmarked. Nu lånes der atter i stor stil også i skyggen Efter at den kinesiske centralbank gav banksektoren en kold dusch i juni med en voldsom stigning i den korte rente, er der atter kommet gang i udlånene, og det viser, at der i hvert fald ikke er mangel på finansiering for at sikre en vækstrate på 7,5 procent eller mere. 14

15 I august blev finanssektorens udlån næsten fordoblet, og det var langt mere end analytikerne havde forventet. De samlede nye udlån i august blev på milliarder yuan (1.460 milliarder kroner). Den største del af ny-udlånene skete dog hos de såkaldte skyggebanker, der er et ikke-reguleret marked, omend officielt anerkendt. Banklånene stod for 45 procent af udlånene, mens skyggebankerne tog sig af resten. Rentestigningen i juni tog sigte på at bremse udlånene til spekulative investeringer fra både bankers og skyggebankers side. Citic Securities anslår, at 97 procent af landets 42 millioner små virksomheder finansierer sig på skyggemarkedet, der ifølge en vurdering fra JPMorgan er på milliarder yuan. Deutsche Bank skønner, det er på milliarder yuan, mens centralbanken vurderer, det er på milliarder yuan. Boligsalget stiger med en tredjedel Hedebølgen i august er måske årsagen til en svag afdæmpning af boligsalget, men trods afdæmpningen blev der i årets første otte måneder solgt 35,7 procent flere boliger end året før et samlet salg på milliarder yuan (3.580 milliarder kroner). I alt 634 millioner kvadratmeter blev der solgt, eller yuan per kvadratmeter. Stigningen i det solgte antal kvadratmeter var på 24,4 procent. Tallene viser, at boligsektoren er en af de absolut stærkeste økonomiske sektorer i Kina, men også en sektor, hvor risikoen for økonomiske bobler er størst. Kampene havde 400 millioner tv-seere. Flere danske virksomheder var inviteret med til semifinalen for at få et indtryk af mulighederne for at markedsføre sig via støtte til de danske badmintonspillere. Sportssponsorater har forholdsvis stor betydning i Asien. To banker i frizonen De to britiske banker HSBC og Standard Chartered ventes at blive de to første udenlandske banker, der etablerer sig i den nye frizone på Pudong i Shanghai. Zonen skal skabe bedre vilkår for handels- og shippingfirmaer samt for finansielle virksomheder. Banktilsynet har henvendt sig til en række udenlandske banker for at høre, om de er interesseret i at etablere sig i zonen. Bankernes umiddelbare reaktion er dog generelt, at de er tøvende med store investeringer, da de ved alt for lidt om de praktiske vilkår og lettelser ved at være i zonen. Alibabas stifter vil ikke afgive magten Internetvirksomheden Alibaba vil muligvis droppe planen om en børsnotering i Hongkong. Stifteren og bestyrelsesformanden, Jack Ma, overvejer at børsnotere selskabet i USA. Det skyldes, at han vil bevare en betydelig indflydelse ved et såkaldte dual-class system, men det tillader Hongkong-børsen ikke. Han vil være sikker på, at med dette system vil bevare kontrollen med selskabets strategi og værdier, selv om det kommer på børsen. Badminton sælger småkager Markedsføring i Kina via badmintonspillerne er en meget effektiv metode i salgsarbejdet, mener generalkonsul Ole Lindholm i Guangzhou. Han arbejder sammen med direktøren for Badminton Danmark, Jesper Larsen, om at markedsføre danske produkter i forbindelse med badmintonkampe, fordi danske badmintonspillere er særdeles populære i Kina. Den tidligere topspiller Peter Gade er et lige så kendt navn som H.C.Andersen. Ved de nylige badminton-verdensmesterskaber i Guangzhou spillede den danske herredouble Mathias Boe og Carsten Mogensen med røde trøjer med logoet for Kelsens småkager. Kelsens småkager er blevet et meget synligt produkt i kinesiske supermarkeder. Efterårssolen går ned over den kinesiske hovedstad, Beijing, der har godt 20 millioner indbyggere. Foto: Jason Lee 15

16 FOKUS: Forretningskulturen i Kina UGEBREVET 13/ Sådan er den kinesiske forretningskultur Business. Kina er et lukrativt marked med et enormt potentiale for danske virksomheder. Kina er dog samtidig komplekst, og på nogle områder et markant anderledes marked at navigere i end det vestlige. Berlingske Business har sat fokus på Kinas forretningskultur. Af Thomas Baagø-Rasmussen, Verner Worm og Friis Arne Petersen Historisk set har dansk samhandel med Kina været lav. Fra det nye Kina trådte i kraft i 1949 og 40 år frem var den kommercielle udveksling mellem de to lande sparsom. Fra 1990 til 2000 vokser samhandelen en del, i takt med implementeringerne af Kinas mange økonomiske reformer, og med Kinas indtræden i WTO i 2001 tager udviklingen for alvor til. Kina er således vokset til et essentielt marked for danske virksomheder. Eksporttallene er stadig lave Lei Jun, adm. direktør for mobilselskabet Xiaomi. Arkivfoto: Reuters/Scanpix F Vær altid klar til at forklare hvorfor netop din virksomhed er nyttig og kan bidrage til Kinas udvikling. sammenlignet med de allerbedste europæiske naboer, men vi ser dog ud til at hale ind på de bedste i de seneste år. I 2013 havde 480 danske firmaer etableret datterselskaber i Kina, hvilket er en stigning på 32% i forhold til Det er i høj grad store danske virksomheder der har udvidet deres aktiviteter, frem for flere mindre selskaber der har etableret sig. Ikke desto mindre er den øgede samhandel med Kina et godt tegn for dansk erhvervsliv, der skal forsøge at høste frugterne på det kinesiske marked. Det forventes, at Kina over det næste årti, vil bidrage med over 30% af verdens samlede BNP, og danske selskaber har kernekompetencer inden for mange af de ydelser som kineserne vil efterspørge, heriblandt grøn energi, landbrug og pharma. At gøre forretning i Kina er dog langt fra en dans på 16

17 FOKUS: Forretningskulturen i Kina UGEBREVET 13/ Dansk samhandel med Kina (1.000 kr.) Danmarks Statistik, Import Eksport roser. Som nævnt har Danmark øget sin kommercielle tilstedeværelse i denne gigantiske, asiatiske økonomi, men danske aktører møder stadig adskillige udfordringer i forbindelse med deres aktiviteter. Som bidrag til danske selskabers engagement i Kina har dansk ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, og professor samt ph.d. i Kinastudier ved CBS, Verner Worm, i samarbejde med Berlingske Business, udfærdiget følgende fem råd til danske virksomheder, der allerede gør forretning i Kina eller forbereder sig på det. Disse råd skal fungere som vejledning såvel som oplysning om forretningskulturen og erhvervsforholdene i Kina. 1. Kend markedet Forstå dit marked i Kina og samarbejd med staten, hvor det er relevant. Det er generelt vigtigt at undgå at komme i modvind i forhold til myndighederne. Som sidste uges FOKUS nævnte så er antallet af private virksomheder drastisk øget i Kina. Markedet ser flere og flere stærke, private aktører, som konkurrerer udelukkende på markedsvilkår. På trods af dette sidder staten fortsat på flere af de vigtige sektorer som banker, energi og telekommunikation, hvorfor pleje af politiske relationer fortsat kan have en afgørende rolle. Det er vigtigt at forstå regeringens prioriteter, og sætte sig ind i hvordan systemet virker. Vær altid klar til at forklare hvorfor netop din virksomhed er nyttig, og kan bidrage til Kinas udvikling. Analyser og vurder markedet først, og træk på eksisterende erfaringer fra andre danske virksomheder. 2. Tilpas markedet Tilpas forretningen til de lokale forhold virksomheden måtte arbejde under. Med sine 1,3 milliarder indbyggere og 34 individuelle provinser kan der være stor forskel på de lokale rammer for konkurrence og lovgivning. Dette skal der tages højde for i selskabets strategi og implementering. Det er derimod vigtigt at holde fast i sine globale forretningsstandarder, uafhængigt af de lokale såvel som nationale normer og praksis. Danske virksomheder skal i høj grad efterstræbe at overholde de samme retningslinjer for social ansvarlighed og etik i Kina, som firmaerne praktiserer i Danmark og resten af verden. Dette er vigtigt for at bevare sit brand og undgå at virke dobbeltmoralsk, uanset om det drejer sig om miljølovgivning eller korruption, og uafhængigt af om de lokale konkurrenter ikke har samme niveau. 17

18 FOKUS: Forretningskulturen i Kina UGEBREVET 13/ Undervurder ikke lønnen Løn er stadig særdeles vigtigt for den kinesiske arbejder, og lønstigninger forventes i høj grad. Emner som ledelse, arbejdsmiljø og sammenhold er vigtige parametre for ansatte i Kina, men det forekommer jævnligt at kinesiske medarbejdere prioriterer løn over alt andet. Rekruttering og fastholdelse af kompetente folk i Kina er altså en udfordring. Kinesernes loyalitet over for deres arbejdsplads er lav, og løn er fortsat af majoriteten opfattet som den vigtigste præference for valg af arbejdsplads. begyndt at etablere videntunge aktiviteter som forskning og udvikling, innovation og design i Kina. Man skal således være forberedt på at kunne blive mødt med denne blanding af gammel og ny kinesisk tankegang fra de ansatte. Disse anbefalinger søger alle at understrege vigtigheden af at kende Kina. Man skal sætte sig ind i landet, og forstå systemet, kulturen og værdierne. Dette vil være grundlaget hvorfra man vokser sin forretning, og det vil være investeringen værd. 4. Guanxi Konceptet Guanxi kan bedst oversættes til netværk, selvom denne definition ikke er bred nok. Vestlige erhvervsfolk betragter netværk som forbindelser der kan være mere eller mindre personlige. Guanxi i Kina fungerer på samme måde, men er i langt højere grad ladet med følelser som loyalitet, tillid, respekt og gensidighed. Guanxi er ens dybe, personlige relationer som kræver investeringer af tid og penge. I Kina laver man som udgangspunkt ikke forretning med folk man ikke stoler på, eller ikke kan lide. Guanxi er således et spadestik dybere, og udslagsgivende i ens chancer for at lave succesfulde handler. Udviklingen i Kina bevæger sig dog på mange måder væk fra det klassiske netværk, og over imod det vi kender. F Kinesernes loyalitet over for deres arbejdsplads er lav, og løn er fortsat af majoriteten opfattet som den vigtigste præference for valg af arbejdsplads. 5. Den der taler, ved ikke Kinesere kan opfatte selvstændighed og uafhængighed som tegn på arrogance og naivitet. Et levn fra konfucianismens værdier om balance og harmoni. Et gammelt ordsprog lyder at den som ved, taler ikke og den som taler, ved ikke. Dette er en klods om benet for vestlige ledere, som ønsker at motivere kinesiske ansatte til at bidrage med deres ideer og forslag til forbedringer. En modpol til dette er dog de mange nyuddannede kinesiske akademikere, som ikke er så traditionelle, og deltager naturligt i innovation. Danske virksomheder er de seneste år i højere grad 18

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland En artikel fra KRITISK DEBAT Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland Skrevet af: Joachim Bischoff Offentliggjort: 14. februar 2010 Kommentaren blev bragt i tidsskriftet Sozialismus www.sozialismus.de

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Kinas store omstilling: Nu skal forbrugerne trække væksten

Kinas store omstilling: Nu skal forbrugerne trække væksten Af chefanalytiker Allan Sørensen, als@di.dk November 217 Kinas store omstilling: Nu skal forbrugerne trække væksten Kina er blevet en afgørende spiller i verdensøkonomien og for dansk eksport. Den kinesiske

Læs mere

REVISOR- BRANCHEN 2016

REVISOR- BRANCHEN 2016 REVISOR- BRANCHEN 2016 Nøgletal www.fsr.dk Revisorbranchen: Vækst giver største omsætning nogensinde Med en omsætning på knap 17. mia. kroner i 2016 har revisorbranchen opnået den højeste omsætning målt

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere