En kulturvision for. En rejse ud i fremtiden mellem Sverige og Danmark

Transkript

1 En kulturvision for Øresundsregionen En rejse ud i fremtiden mellem Sverige og Danmark

2 Øresundsregionen Øresundsregionen består af Skåne på den svenske side af Øresund og Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm på danske side. Der bor 3,7 millioner mennesker i regionen. Det indebærer at Øresundsregionen om den integreres fuldt ud bliver en af Nordeuropas største og mest tætbefolkede storbyregioner. Der bor flest mennesker på den danske side, her bor 2,5 millioner mennesker og på den svenske side bor ca. 1,2 millioner. Den geografiske variation er stor fra relativt tyndtbefolkede landsbykommuner på Lolland og i det østlige Skåne til tætte storby områder som København og Malmö. Øresundsregionens danske og svenske del bindes sammen af den 16 km lange Øresundsbro i syd mellem København og Malmöområdet, samt af færgeforbindelserne som krydser den nordlige del af Øresund mellem Helsingborg og Helsingør.

3 Flere og flere mennesker har en hverdag på begge sider af Øresund. I 2008 var der omkring personer som bor på ene side af Øresund og arbejder på den anden side. Siden Øresundsbroen åbnede i 2000 er antallet af personer som har valgt at flytte over til den anden side af Øresund øget kraftigt. Det er først og fremmest danskere som flytter til Skåne. I dag bor der ca danskere i Skåne. Øresundsregionen har stor betydning for økonomien i både Danmark og Sverige og har mulighed for på sigt at blive det vigtigste økonomiske kraftcenter i Norden. Øresundsregionen står for for 26 procent af Danmark og Sveriges samlede BNP. I Øresundsregionen findes der 14 universiteter, studenter, studenter fra udlandet og et aktivt samarbejde med 800 andre universiteter i verden. Øresundsregionen er imidlertid ikke en region på samme måde som Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. Disse regioner er administrative og politiske organer med ansvar for spørgsmål som sundhed, trafik og den overordnede regionale udvikling. I Øresundsregionen findes der ikke et overordnet administrativt og politisk organ. Øresundsregionen er først og fremmest en virtuel region - dvs. en region båret frem af visioner, ideer og fælles udviklingsmål men også en funktionel region, som er godt på vej mod et fælles arbejdsmarked og fælles boligog uddannelsesmiljøer. For at understøtte udviklingen af en fælles, integreret Øresundsregion har en række lokale og regionale myndigheder dannet Öresundskomiteen. Komiteen har eksisteret siden 1993 og består af politikere fra begge sider af Sundet. Du kan læse mere om Öresundskomiteen på Betyder det noget for dig, at du bor i Øresundsregionen? Hvis ja, hvorfor?? Hvis nej, hvad skal der til?

4 Öresundskomiteens Et af de emner Öresundskomiteen kommer til at arbejde med i løbet af 2008 frem til 2010 er at udvikle fremtidsvisionen for Øresundsregionen og en udviklingsstrategi for at kunne gøre visionen til virkelighed. Det overordnede mål med visionen er at få klarhed over hvordan Øresundsregionen kan blive en af Europas mest konkurrencekraftige, attraktive og funktionelle grænseregioner. Nogle af de emner, som skal indgå i visionen er kultur, arbejdsmarked, erhvervsudvikling, infrastruktur og uddannelse. Kultur over Øresund udfordringer og muligheder et indlæg til inspiration Øresundsregionen har et stort kulturelt potentiale, som den nye udviklingsstrategi vil søge at udvikle og udnytte. Uanset om man vurderer potentialet ud fra mængden af kulturelle institutioner eller om man anvender et mere nuanceret kulturbegreb, så har regionen forudsætninger for i langt højere grad end det er tilfældet i dag, at placere sig på det europæiske kulturelle landkort som en region med et dynamisk, innovativt og mangfoldigt kulturliv.

5 udviklingsstrategi Kulturen som mellemfolkelig brobygger De perspektiver, der tegner sig ved at tænke kultur ind som en del af den regionale udvikling og integration over Øresund, har ikke bare økonomisk betydning, men er også på andre måder vigtig. Tilstedeværelsen af et rigt og mangfoldigt kulturliv på begge sider af Øresund spiller en vigtig rolle for den videre integrationsproces, hvor danskere og svenskere kan mødes omkring oplevelser og udtryk. Det kan i et bredere perspektiv lede til flere muligheder og en større forståelse for indbyrdes forskelle og ligheder. Udfordringen ligger i at prioritere de politiske, økonomiske og strukturelle indsatser, som kan understøtte og udvikle den proces. Kulturlivet lever parallelle liv Selvom forlystelser og kulturoplevelser, ifølge en opinionsundersøgelse fra september 2004, var en af de vigtigste anledninger for sjællændere og skåninge til at tage turen over Øresund, er det fortsat sådan, at kulturlivet på henholdsvis den danske og den svenske side af Sundet i vid udstrækning lever parallelle liv. Det betyder, at der ikke findes noget dybere kendskab til mangfoldigheden i det respektive kulturudbud på den anden side af sundet. Det er fortrinsvis de store institutioner og festivaler, som når et bredere publikum på tværs af Sundet. Det kan hænge sammen med de ganske forskellige forudsætninger, som gør sig gældende mellem Skåne og Sjælland, - eller mere præcist: Skåne/Sjælland og København. Øresundsregionen er i gang med at udarbejde en kulturstrategi. Hvilke billeder får du på nethinden, når du hører ordet `kulturregion Øresund??

6 Øresundsregionen er skandinaviens største kulturelle vækstcenter Øresundsregionen er allerede i dag Skandinaviens største kulturelle vækstcenter. Trianglen med Hovedstadsregionen, Malmø og Helsingborg fungerer som lokomotivet for det professionelle kulturliv i regionen, med København som den store cylinder i den kulturelle motor. Mange store kulturinstitutioner Alene i kraft af Københavns statslige, kommunale og store regionale institutioner er byen det naturlige kulturelle midtpunkt for brugere af kulturen på begge sider af Øresund. Som mange af alverdens storbyer har København og hovedstadsregionen med hjælp fra staten siden midten af 90 erne satset stort på kultursektoren som et strategisk kerneområde. Det skal give byen et forspring i den globale konkurrence, hvor det i sær handler om at bygge et varemærke eller skabe et billede af byen og regionen som kreativ, innovativ, dynamisk, moderne og attraktiv for at kunne tiltrække investorer og højtuddannet arbejdskraft. Parametre for succesrige kultursatsninger Hovedstaden har en størrelse, som indebærer, at de fleste parametre for succesrige kultursatsninger er til stede. Store internationale og nationale aktører bliver blandet med mindre, lokale og regionale aktører. Det kommercielle fungerer side om side med etablerede offentlige institutioner og med undergrunden. Et tæt samspil mellem kultur og en række andre parametre bidrager aktivt til byens attraktionskraft i forhold til virksomhedsetableringer og øget tilflytning af højtuddannet og højtlønnet arbejdskraft. Infrastrukturinvesteringer som gør det let for mennesker at komme rundt og varer at blive distribueret er vigtige. Eksempler er den ny metro i København og Øresundsbroen. Byens industrielle og erhvervsmæssige profil er præget af mange små virksomheder, som arbejder som underleverandører og udviklere for større virksomheder, - ikke mindst

7 inden for kulturområdet og kulturelt beslægtede erhverv. Mindre nicheproduktioner eksempelvis lysfirmaer leverer lysprodukter til erhvervslivet men også til teatre og andre sceneopsætninger. Kulturen er større end kultursektoren selv - andre virksomheder lever af kulturlivet og bidrager til dets udvikling. De samlede investeringer i kultursektoren i hovedstadsregionen de seneste 20 år ligger mere på niveau med Berlin og Madrid end med Stockholm og Amsterdam. Hvad betyder det store fokus på København for kulturlivet i regionen Det store fokus på det københavnske kulturliv, ikke mindst i medierne, kan være en medvirkende årsag til, at ganske mange skånske og sjællandske aktører og beslutningstagere oplever at befinde sig i udkanten af den regionale kulturpolitiske bevidsthed. En udfordring for en Øresundsregional udviklingsstrategi bliver derfor at nuancere og stimulere til en øget regionalisering i forhold til de kulturelle initiativer og projekter i hele regionen. Endvidere bliver udfordringen at bidrage til at understøtte en proces, hvor kulturlivet i Skåne og på Sjælland i højere grad bliver en del af det dominerende kulturelle centrum, således at centrum udvides til at omfatte hele Øresundsregionen. Det handler i særdeleshed om at positionere sig indholdsmæssigt, kvalitativt og profilmæssigt i forhold til de kulturelle aktiviteter i København for at opnå større opmærksomhed fra både publikum, presse og mulige investorer. Man kan sige, at der er behov for at flytte fokus fra det lokale til et regionalt perspektiv. Hele Øresundsregionen udgør reelt publikumsunderlaget for de store kulturinstitutioner og større kulturelle satsninger. Talentudvikling Sammenhængende systemer for talentudvikling fra grundskolen til masterclasses kan være et grundlag for at styrke kulturlivet lokalt og regionalt og styrke det samlede kreative potentiale. Udvikling og profilering af lokale kulturskoler, så de bliver kulturcentre med et bredt repertoire af kultur og kunstkompetencer kan være en mulighed. Øresundsregionen har en vision om at være kendt for et aktivt kulturliv for alle borgere i regionen.? Hvad mener du der skal til for at denne vision bliver til virkelighed?

8 Sverige Delt ansvar Kommunerne, regionerne og staten deler ansvaret for kulturområdet. Sammen skal man støtte, styrke og udvikle kulturlivet. Forskellige institutioner, virksomheder og kulturaktiviteter får også bidrag. De samlede udgifter til kulturen i Sverige var i mio sek Stat millioner sek Kommune millioner sek Region/landsting millioner sek Kommuner Kommunerne arbejder med kulturspørgsmål gennem sine forvaltninger for kultur, fritid og uddannelse. Hvordan arbejdet er organiseret og hvad man prioriterer, ser forskelligt ud fra kommune til kommune. Kulturområdet er en frivillig forpligtelse for kommunerne, med undtagelse af bibliotekerne. Ifølge biblioteksloven skal hver kommune have et folkebibliotek. Kommunerne kan bedrive egen kulturvirksomhed. Foruden bibliotekerne kan der være kunsthaller, kommunale museer eller kulturhuse. Gennem bidrag støtter kommunerne også for eksempel teatergrupper, foreninger og studieforbund. Man kan også engagere sig i festivaler og kulturbegivenheder. Skolerne er vigtige i arbejdet for at børn og unge på forskellig måde skal få tilgang til kulturoplevelser. Ofte sker det i samarbejde med forskellige aktører indenfor kulturområdet. Kommunerne kan også, lige som i Danmark have særskilte musik- eller kulturskoler som efter skoletid giver undervisning i musik, dans, billedkunst, teater, film og skrivning. Regionen Regionen og/eller landstinget, har et ansvar for at udvikle kulturområdet og gøre kulturlivet tilgængeligt for medborgerne. Regionen skal fungere som rådgiver, drive udviklingsspørgsmål, arrangere møder og konferencer og give økonomisk støtte. Regionen giver bidrag til de større regionale institutioner som teatre, orkestre og museer. Frie grupper som er erhvervsaktive inden for teater, dans og nycirkus kan også få økonomisk støtte, bland andet til turnéer. Regionen giver også støtte til studieforbund. Region Skåne skal i sær arbejde for at børn og unge skal få tilgang til kulturoplevelser, kulturpædagogik og mulighed for selv at skabe. Regionen giver blandt andet støtte til skolernes besøg ved forskellige forestillinger. Regionen giver også støtte til kulturpædagoger, kulturkonsulenter, ungdomsorganisationer og ungdomsfestivaler. Staten Staten har et overordnet ansvar for kulturområdet. Forskellige myndigheder har til opgave at gøre de nationale kulturpolitiske mål som regering og rigsdag beslutter om. Hvem har ansvaret for kulturen? Alle som er Alle. Det er et fælles interesserede. ansvar. (barn 11 år) (ung 15 år) Medborgerne. De som har magten er også medborgere. (ung voksen 25 år)

9 Statslige institutioner kan have nationale ansvarsområder og også være kulturproducenter. Staten giver endvidere bidrag til foreningers og organisationers landssækkende organisationer og til de regionale kulturinstitutioner. Region Skåne har ansvaret for at fordele de statslige midler til de regionale kulturinstitutioner i Skåne Kultur for børn og unge og flerkulturelle spørgsmål ser staten som særligt vigtige kulturpolitiske områder. Børn og unge skal prioriteres, når støtte gives til kulturel virksomhed. Ansvar og roller i fremtiden For tiden foregår der diskussioner om hvordan ansvarsfordelingen mellem kommune, region og stat skal se ud i fremtiden. To statslige analyser behandler spørgsmål som også berører kulturlivet. Ansvarsudredningen har i første omgang kigget på ansvarsfordelingen mellem stat og regioner. Den igangværende kulturudredning ser over hele kulturområdet. Rollefordelingen på kulturområdet kan illustreres således: Staten (departement och myndigheter) kulturinstitutioner utbildningsinstitutioner Skånska kommuner (nämnder och förvaltningar) Bibliotek och skola. Musikoch kulturskolor/museer/ kulturhus/konsthallar, kulturevenemang, kulturinstitutioner med regionala uppdrag Region Skåne (kulturnämnd och kulturförvaltning) Regionbibliotek Övriga huvudmannaskap (t.ex. samägande mellan kommun och region, föreningar, stiftelser, fria grupper) Teatrar, museer, studieförbund, folkhögskolor, kulturinstitutioner med regionala uppdag Hvilke kulturtilbud er vigtige for dig? Hvorfor??

10 Danmark I Danmark lige som i Sverige er der en lang tradition for offentlig støtte til professionelle kunstnere, kulturinstitutioner, kunstneriske uddannelser samt idræt og folkeoplysning. Støtten til kunstnere uddeles med udgangspunkt i armslængde-princippet, der betyder at politikerne i det danske Folketing fastsætter den overordnede økonomiske ramme mens selvstændige instanser af fagfolk fordeler den konkrete kulturstøtte. Dette princip er nordisk og gælder også for Sverige. Princippet skal sikre at der ikke er direkte politisk indblanding i hvordan kunst og kulturstøtte fordeles. Den samlede kulturstøtte i Danmark var i mio. kr. fordelt mellem stat, kommuner og amter. Staten betalte knap mio. kr., kommunerne mio. kr. og amterne 429 mio. kr. Dertil bidrog det daværende Hovedstadens Udviklingsråd med 138 mio. kr. til kulturinstitutioner i København. Med ikrafttrædelse af den såkaldte strukturreform den 1. januar 2007 også kaldet Kommunalreformen - ændredes det politiske og administrative landskab sig imidlertid. Amterne blev nedlagt og Danmark gik fra at have 271 kommuner og 13 amter til i dag at have 98 kommuner og 5 regioner, herunder Region Hovedstaden, Region Sjælland. På kulturområdet betød den ændring at kommunerne fik et større ansvar for kulturaktiviteter på det lokale niveau mens amternes opgaver hovedsageligt blev overflyttet til kommunerne. De danske regioner har ingen lovpligtige opgaver på kulturområdet, men kan medvirke til at igangsætte nye initiativer. Kommunerne Kommunerne har ansvar for at yde tilskud til de områder og institutioner, der har en udpræget lokal karakter, og som findes i stort set alle kommuner. Det drejer sig om folkebiblioteker, kulturhuse, de rytmiske spillesteder, egnsteatrene, kulturskoler, herunder musikskoler for børn og unge, mindre lokalhistoriske museer samt folkeoplysning og idræt. Økonomisk drives nogle af disse institutioner dog også med tilskud fra staten via såkaldte bloktilskud og via de særlige kulturaftaler, som mange kommuner i dag har indgået med Kulturministeriet. En helt central del af kommunernes ansvar på kulturområdet er via Folkeoplysningsloven at yde tilskud til at børn, unge og voksne kan deltage i foreningsaktiviteter såsom idræt, undervisning, foredrag, studiekredse og debatskabende aktiviteter. Regionerne Har ingen lovpligtige opgaver på kulturområdet og yder derfor ikke driftstilskud til eksempelvis kulturinstitutioner. Regionerne kan dog som en del af en regional udviklingsstrategi medvirke til at igangsætte enkeltstående kulturbegivenheder, udvikle nye kulturelle tilbud samt yde tilskud til nye kulturprojekter. Regionerne kan eksempelvis støtte projekter, der fremmer den regionale udvikling, herunder turisme og bosætning. Dette gøres primært med tilskud til enkeltstående kulturbegivenheder og festivaler,

11 men regionerne arbejder også med etablering af netværk og samarbejdsprojekter på tværs af kommuner, kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Staten På kulturområdet har Staten økonomisk ansvar for de kulturinstitutioner og kunstneriske uddannelser, der i kraft af deres kunstneriske virke har national og international betydning. Det er eksempelvis statslige kulturinstitutioner som Nationalmuseet, Det kgl. Bibliotek, Rollefordelingen på kulturområdet kan illustreres således: Stat Statslige kulturinstitutioner, kunstneriske uddannelser, Statens Kunstfond, Kunstrådet, Det Danske Filminstitut, DR og TV2. Statens Museum for Kunst, Det kongelige Teater, landsdelsscenerne: Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater samt landets symfoniorkestre. Herudover yder staten kunststøtte via Statens Kunstfond til skabende kunst, herunder eksempelvis arbejdslegater til kunstnere. Kunstrådet støtter kunstneriske aktiviteter inden for billedkunst, litteratur, scenekunst og musik mens Det Danske Filminstitut primært støtter produktion af film og computerspil. Staten støtter endvidere medieområdet med driftstilskud til licenskanalerne Danmarks Radio og TV2. Idrætten støttes også af Staten selvom langt de fleste midler til dette område tages fra de såkaldte Tipsmidler. Staten støtter herudover de videregående kunstneriske uddannelser indenfor arkitektur, design, billedkunst, konservering, musik, film, teater og dans samt biblioteksskolen. For eksempel Den Danske Filmskole, Det kgl. Danske Kunstakademi, teaterskolerne i København, Odense og Århus samt Danmarks Designskole i København, Kolding og på Bornholm. Bloktilskud, Kulturaftaler Kommune Biblioteker, kulturhuse, egnesteatre, rytmiske spillesteder, kulturskoler, lokalhistoriske museer, folkeoplysning og idræt. Regioner Udvikling og igangsættelse af nye kulturbegivenheder og kulturelle tilbud, etablering af netværk og samarbejde på tværs af kommuner og aktører. Hvilke hindringer findes der i dag for at benytte kulturtilbud i hele Øresundsregionen? - Transport? - Formidling? - Sprog? - Information??

12 Kultur i Øresundsreg Ca 87% er voksne og ca 13% er børn og unge Hvor mange besøgende er der til forskellige kulturtilbud i Øresundsregionen nogle eksempler Museer scorer højest besøgsantal om året 2. Koncerter Kunstinstitutioner Teater Øvrige scenekunstarrangementer Opera- og musikteater Dans Kulturaktører på Sjælland 10 danseaktører 56 teatre 8 musikinstitutioner med egne orkestre eller ensembler 8 opera- og musikteatre 16 musikarrangører og musikscener 11 øvrige scenekunstarrangører og scener 14 kulturhuse 28 kuntsinstitutioner og kunsthaller 89 museer og kulturmiljøer Kulturaktører i Skåne 6 danseaktører 28 teatre 3 musikinstitutioner med egne orkestre eller ensembler 6 opera- og musikteatre 11 musikarrangører og musikscener 17 øvrige scenekunstarrangører og scener 10 kulturhuse 18 kunsinstitutioner og kunsthaller 50 museer og kulturmiljøer

13 ionen i tal Kultur og uddannelse I Øresundsregionen er der 8 forskellige kunstneriske skoler på universitetsniveau indenfor dans, musik, teater og kunst. Roskildefestivalen Roskildefestivalen er nordeuropas største musikfestival. Ca 40% af deltagerne kommer fra andre lande end Danmark. 12 % kommer fra Sverige. Der gennemføres ca. 200 koncerter per festival og der deltager ca hvert år. Malmöfestivalen Byfest med masser af arrangementer og festligheder. Løber over en uge. På 13 scener spilles ca 200 koncerter. Alle arrangementer er gratis og ca 1,5 mill. besøger festivalen. Copenhagen Jazz festival 9 dage med jazz i hele København. Ca 950 koncerter med et publikumantal på ca Hvordan kan man bidrage til at kvalificere og synliggøre kulturelle projekter og idéer? Hvad betyder den øgede internationale/globale indflydelse og de mange internationale? kulturprodukter (film, spil mv.) for din måde at vælge kulturtilbud på.

14 Hvad menes der egentlig med en integreret Øresundsregion og hvorfor er det vigtigt? Betyder det at alle vi som bor her skal tale samme sprog, at vi skal få en fælles identitet og kultur? Öresundskomiteen arbejder for at det skal være enkelt for mennesker at flytte, arbejde, studere, bruge kultur og fritidstilbud på begge sider af sundet og det skal på samme måde være enkelt for virksomheder at drive virksomhed på begge sider af sundet. Gennem at skabe en større fælles arbejds- bosætnings- og uddannelsesmarked og kulturel samvirke øger udbuddet af muligheder for både indbyggere og virksomheder i regionen. Og merværdien af dette bliver en mere attraktiv og konkurrencekraftig region.

15 Hvad mener duen Øresundsregional kulturvision konkret skal indholde? Tryk: Vester Kopi Foto: Tao Lytzen, Viktoria Blomberg

16 Gammel Kongevej 1, DK-1610 København V Tlf Fax info@oresundskomiteen.dk