Geo-Nyt 70. august Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 70 august 2010 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Anders Teglgaard Kjær kasserer Højslevgårdsvej 5, 7840 Højslev tlf Birgit Sandermann Justesen - formand Kollelevbakken Virum tlf birgitjustesen@gmail.com Charlotte Skotte Møller Stolbjergvej 20, 3070 Snekkersten tlf csm@oerestadgym.dk Allan Andreasen Kortnum Nonbo Krat 50, Hald Ege 8800 Viborg tlf aa@vibkat.dk Marie-Louise Søndberg Svanemøllevej Hellerup tlf ms@birke-gym.dk Dominique Otoul næstformand Dybbølsgade 25 1.tv København V tlf do@detfri.dk Hanne Døcker Linderupvej Frederikssund tlf hanne.doecker@ skolekom.dk Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Dominique Otoul Kasserer: Anders Teglgaard Kjær Sekretær: Hanne Døcker Fagligt forum for geografi: Allan Andreasen Kortnum Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Dominique Otoul Fagligt forum for nv: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Hanne Døcker Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Dominique Otoul, Birgit Sandermann Justesen Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , Lars. Andersen@uvm.dk Foreningens websider: 2

3 Nyt fra bestyrelsen Fra formanden Med dette nummer af GeoNyt er Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF atter en helt selvstændig forening og alt tyder på, at der fuld opbakning fra foreningens medlemmer. Det har, især for foreningens kasserer, været forbundet med et større arbejde atter at få styr på medlemmerne og få igangsat kontingentindbetalingen. Men det er gået godt og vi vil kvittere med til stadighed at udvikle nye efteruddannelseskurser, skaffe attraktive tilbud til medlemmerne og lytte til medlemmernes ønsker små som store. Som det vil fremgå af indlæg her i bladet har der i de forgangne måneder fra de faglige foreninger for biologi, kemi og naturgeografi været udtrykt bekymring, såfremt det kommende IT-fag vil kunne vælges som et naturvidenskabeligt fag. Det, der bekymrer, er at en sådan valgmulighed næppe får flere elever til at vælge naturvidenskab og dermed vil faget øge konkurrencen om de elever, der skal vælge mellem biologi, kemi og naturgeografi, hvilket på sigt måske kan betyde færre hold med naturgeografi. I dette nummer kan man læse tidligere fagkonsulent for Folkeskolens geografi indlæg om udviklingen i geografi i Folkeskolens ældste klasser. Det er vigtig læsning eftersom det giver indblik i de krav og mål eleverne har arbejdet hen imod før vi overtager dem i gymnasiet eller HF. Geografis styrkede status i Folkeskolen afspejles hos eleverne i en bredere basis viden end vi kendte til førhen, hvilket igen betyder, at vi i Gymnasiet og Hf kan nå et højere niveau. GeoNyt er et forum for debat og formidling af, hvad der rører sig inden for faget og jeg skal derfor kraftigt opfordre alle til at bidrage til denne formidling og debat. Hvis du har gode ideer, gode fotos, tanker om fagets udvikling hører vi meget gerne fra dig Snart er det tid for årets generalforsamling og det tilhørende kursus Efteråret i byens tegn. På kurset vil der komme mange gode ideer til, hvordan naturgeografiske emner og planlægning kan indgå i bygeografi. På gensyn på årets generalforsamling Birgit Sandermann Justesen Formand HUSK årets Generalforsamlingskursus september

4 Fra fagkonsulenten August 2010 Velkommen til et nyt skoleår med nye læreplaner. De justerede læreplaner og tilhørende vejledninger er gældende for hold, der starter uddannelsen efter 1. august i år. Hold, som er startet 2008 og 2009, kan med rektors godkendelse også følge de nye læreplaner. Vær opmærksom på, at en række fag på A og B ikke kan skifte (vedrører ikke naturgeografi), ligesom man heller ikke kan bruge den nye læreplan i AT på de gamle hold jf overgangsbestemmelserne i bekendtgørelserne. Læreplaner og vejledninger (både gamle og nye) findes på Nyt i stx-læreplanerne for alle fag er det faglige mål - fagets identitet og metoder, som er indskrevet for at man i fagene arbejder med dette område blandt andet med henblik på at klæde eleverne på til almen studieforberedelse. På 2-årigt hf er der nu ikke længere en forsøgslæreplan i nf, men kun en gældende læreplan som er udarbejdet med baggrund i erfaringerne fra forsøgsarbejderne. Tak for jeres deltagelse i arbejdet med nye læreplan. Jeg vil anbefale, at man læser både læreplan og vejledning grundigt for på denne måde at få styr på detaljerne. Der er planlagt en hf-konference i november, hvor der bliver fokus på de nye læreplaner i nf og ks. Skulle nogle af jer have erfaringer med evalueringsopgaven, som I vil dele med andre, og nogle gode flerfaglige forløb i nf, hører jeg gerne fra jer med henblik på en workshop i forbindelse med denne konference. Skriv til mig på lars. andersen@uvm.dk Som jeg også skrev i april, så er ændringerne både for stx og hf vedr. naturgeografi og geografi små; største ændring er nok at finde om skriftlighed. Visse afsnit i vejledningerne er ændret, og generelt er der færre citater fra læreplanerne i vejledningen. Derfor skal vejledningen i de fleste tilfælde læses med læreplanen i den anden hånd. Vejledningerne / råd & vink kan ændres en gang om året. Derfor: når du nu læser vejledningerne og finder at noget står uklart eller noget mangler: så send mig en mail - gerne med forslag til, hvad der kan skrives, så har jeg mulighed for at inddrage det i de løbende justeringer. Der som også tidligere nævnt skrevet et nyt afsnit om skriftlighed, som følger i tråd med bilag 2 for det 2-årige hf, og bilag 4 i stx, som omhandler de studieforberedende skrivekompetencer, hvor alle fag løbende bidrager. Der blive sat ekstra fokus på den skriftlige dimension i dette skoleår: det sker ved at Undervisningsministeriet, sammen med Syddansk Universitet og Københavns Universitet, 4

5 iværksætter en hel række kurser om skriftlighed og skrivning. Det er tanken, at en række kolleger fra hvert gymnasium skal have mulighed for at gennemgå dette kursus, som får en samlet varighed på 5 dage. Sørg for at der også kommer geografer med på disse kurser, så vi også på denne måde får styrket faget og skiftligheden i faget. Der blev i øvrigt i vinter igangsat et par udviklingsarbejder om skriftlighed, hvori naturgeografi deltager. Den faglige forening er med i disse, og resultaterne vil blive offentliggjort på - og sikkert også i Geonyt. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på kravet om en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelsen er, når året er omme, også eksaminationsgrundlaget. Derfor skal en undervisningsbeskrivelse indeholde oplysninger, som såvel elever/ kursister som censorer, gerne meget klart skal kunne se på hvilken måde, man har arbejdet med emnerne for at opnå kompetencerne. Derfor skal en undervisningsbeskrivelse indeholde oplysninger om hvilke faglige mål man har tænkt at forfølge (har forfulgt) i det enkelte forløb samt hvilke opgaver, tekster (med kilde), hvilke materialer man har anvendt og arbejdet med, hvilke eksperimenter, feltarbejder m.v. man har gennemført for at bibringe elever/kursister kompetencerne. Vejen til målene er mange, så derfor skal det står klart, hvad holdet har foretaget sig. Det er vigtigere at skrive et kort stykke prosa der fortæller, hvad man har lavet, end at der er hakket 8 kompetencer af i et elektronisk skemaprograms studieplan; og det er ikke nogen dårlig ide at sætte sig målene inden forløbet starter. Man kan jo altid korrigere, hvis man får gode ideer undervejs. Det hjælper også eleverne/kursisterne med at se formålet med undervisningen og det giver måske også mulighed for at inddrage deres synspunkter på indholdet i et forløb. Der har indsneget sig en lille fejl i læreplanen for laboratoriekurser på hf (bek. 736 af 22. juni 2010 hf-enkeltfagsbekendtgørelsen - bilag 4). Her står en enkelt gang naturgeografi i stedet for geografi. Dette vil blive rettet, næste gang der fortages ændringer i bekendtgørelsen af andre årsager. Men stryg natur- i bilag 4, 3. linje i punkt 2.1. indtil da. Laboratoriekurser gælder for elever/kursister, der er selvstuderende og derfor ikke har deltaget i det daglige eksperimentelle arbejde og feltarbejdet. Laboratoriekurser er beskrevet i denne bekendtgørelse (nr. 736) samt i stx-bekendtgørelsen (nr. 692 bilag 5). Undervisningsministeriet planlægger i øjeblikket en række aktiviteter i forbindelse UNESCOs 10 år fra 2005 til 2014 med fokus på undervisning om bæredygtig udvikling. Hvornår præcis der afholdes konferencer vides ikke på nuværende tidspunkt. Der afholdes en række konferencer om AT her i efteråret: Det er torsdag den 16. september på Mariager Fjord Gymnasium, onsdag den 22. september på Rødkilde Gymnasium i Vejle, torsdag den 23. september på Høje Taastrup Gymnasium og endelig onsdag den 29. september på Københavns Åbne Gymnasium. Spørg på dit gymnasium, om du har mulighed for at deltage. 5

6 I støbeskeen ligger et udviklingsarbejde omkring studieretningsprojekt/større skriftlig opgave med fokus på naturgeografi/geografi. Hold øje med hvornår forsøgs- og udviklingsmidlerne fra UVM udmeldes. Normalt er fristen for ansøgninger 15. oktober. Jeg glæder mig til i september at møde en hel del af jer ved generalforsamlingen, ligesom der er planlagt to regionalmøder i november: et i Svendborg og et i Sønderjylland. Med venlig hilsen Lars Andersen 11. august

7 Beretning 2010 Beretning for Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF 2010 Ser vi tilbage på det forgangne år, har det været et år med utroligt mange aktiviteter på dagsordenen. Naturgeografi, geografi og naturvidenskabelig fagpakke er stadig inde i en positiv udvikling og vi har i det forløbne år været så heldige at kunne deltage i indtil flere udviklingsprojekter, som jeg vil komme nærmere ind på senere. Samtidig kan vi glæde os over at det store arbejde med at samle og udvikle eksperimenter til brug i naturgeografi, nf og geografi stadig går hurtigt fremad og der dukker hele tiden nye spændende eksperimenter op. Det er super med så mange, der er villige til at vidensdele og det håber vi vil fortsætte. I den forbindelse skal jeg takke Laust for altid at være lynhurtigt fremme og sørge for at alt hurtigt kommer på Emu en, heriblandt de mange nye tiltag i fagene Tre velbesøgte regionalmøder i København, Roskilde og Vejle gav bestyrelsen god feedback og stof til det videre arbejde, ligesom der var god mulighed for at give fagkonsulent Lars Andersen kommentarer og ideer til læreplaner og vejledninger. Af emner, der kom frem på møderne, var: flere workshops, flere regionale kurser, lærebogsdebat herunder at især nf hungrer efter en lærebog, men også naturgeografi ser gerne nye materialer. Som opfølgning på dette kan det nævnes, at der er et kursus i Videnskabsteori på vej her sidst i efteråret. Georgrafilærerforeningen modtager meget gerne ideer til kommende kurser og andre aktiviteter, - alle opfordres til at bidrage. Geografiolympiaden blev vel modtaget på skolerne og havde i den indledende runde ca. 730 deltagere fordelt på 31 skoler. Heraf deltog 17 i mellemrunden og de to dages intense konkurrencer muliggjorde udvælgelse af de fire vindere, der deltog i Geografiolympiaden i Taiwan. Der lægges fra den internationale Geografiolympiadekomites side op til, at der fra 2012 i lighed med de andre naturvidenskabelige fag skal afholdes Geografiolympiader hvert år. Dermed ligestilles geografi med de andre fag, hvilket vi kun kan hilse velkommen. Men det betyder også, at det er nødvendigt med et olympiadeudvalg på 4 medlemmer, da hele proceduren med at udarbejde opgaver både til de hjemlige konkurrencer, men også til den internationale olympiade, er yderst arbejdskrævende, men omvendt også kan nyde glæde af det pionerarbejde, der er udført i år. Årets Geografiolympiadeudvalg har bestået af Niels Bauer, Dorte Nørregaard Madsen og undertegnede. 7

8 Som nævnt tidligere deltager Geografilærerforeningen i flere udviklingsprojekter dels to projekter, hvor skriftligheden i naturgeografi er i centrum. Det ene af disse projekter sigter mod at klarlægge, hvad skriftlighed i NgB er og hvordan man kan udvikle skriftligheden. Dette projekt kører som et samarbejde mellem lærere (med geografi, dansk og retorik) fra Næstved, Helsingør og Nærum Gymnasium og skulle gerne munde ud i opgaveeksempler og en workshop, hvor skriftligheden i faget diskuteres. Det andet skriftlighedsprojekt er et treårigt projekt, som Dansklærerforeningen kører i samarbejde med Geografilærerforeningen. Dette projekt vil blive omtalt nærmere i GeoNyt. Sidst men ikke mindst har der i år kørt et større udviklingsprojekt omkring det eksperimentelle og feltarbejdet i naturvidenskabelig faggruppe i HF. I alt 10 lærere fra hele landet meldte sig til arbejdet i denne gruppe og jeg takker mange gange for den store interesse for at være med til at udvikle nf her geografien i nf. I forbindelse med den nye skriflighed skal jeg opfordre jer alle til at deltage i de kommende skriftlighedskonferencer. I øvrigt kan jeg nævne, at nv-konsortiet som jeg omtalte på sidste års generalforsamling gentager det til konsortiet udviklede kursus nu her 20. september. I lighed med de andre faglige foreninger deltager foreningen i PS (pædagogisk samarbejdsudvalg) under GL. Dominique Otoul har været foreningens repræsentant i det forgangne år. Af andre samarbejdsfora kan nævnes fagligt forum for geografi, hvor Allan Andreasen Kortnum sammen med Dominique Otoul har repræsenteret foreningen. I fagligt forum for naturvidenskabeligt grundforløb sidder Birgit. Foreningen har siden maj atter været selvstændig efter at vi sidste år skrinlagde ideen om at blive indlemmet i Geografforbundet. Det betød, som alle ved, at vi hævede medlemskontingentet og især har det betydet, at Anders har måttet lægge et overordentligt stort arbejde i kontingentopkrævningen. Men det går da fremad og alle der har betalt kontingent vil modtage et medlemskort, som giver særfordele som eksempelvis gratis adgang til Planetariet. Vi vil hurtigst muligt sørge for at kontingentopkrævningen bliver lettere, det vil gøre det nemmere for alle, hvis der kan betales via PBS. Læreplanerne er nu godkendte og kan sammen med vejledningerne (råd og vink) findes på UVM s hjemmeside. Til sidst vil jeg her opfordre jer til at melde jer som ressourcepersoner, når vi beder om det. Det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at tegne faget. Her og nu vil jeg blive meget glad, hvis 2-3 stykker vil melde sig som anmeldere. Tusind tak til bestyrelsen for en stor arbejdsindsats og tusind tak til Lars Andersen for et meget velfungerende samarbejde I dag stopper Allan Andreasen Kortnum og jeg vil benytte lejligheden til at takke Allan for sit store engagement og arbejde i bestyrelsen og i Fagligt Forum. Birgit Sandermann Justesen Virum juli

9 igeo De danske deltagere ved Geoolympiaden 2010 i Taipei, Taiwan Fra venstre: Christoffer, Rasmus, Niels, Birgit, Dorte og Patrick 9

10 Brev vedrørende nyt IT-fag Foreningen af Danske Biologer Den 10. juni 2010 Geografilærerforeningen Kemilærerforeningen Til Undervisningsministeren Angående indførelse af et nyt it-fag i gymnasiet Med den nuværende gymnasieordning var et af de væsentligste mål at styrke de naturvidenskabelige fag, idet der over en længere årrække har været et alarmerende fald i interessen for de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Dette forplanter sig til de videregående uddannelser, og fx giver det sig jo som bekendt til kende ved en katastrofal og minimal tilgang til seminariernes naturvidenskabelige linjer. Det er derfor med stor overraskelse, at Foreningen af Danske Biologer, Geografilærerforeningen og Kemilærerforeningen kan konstatere, at der som forsøg i gymnasierne gives mulighed for at udbyde et it-fag, som kan træde i stedet for et af fagene biologi, geografi og kemi. Det er helt uforståeligt, at det netop er et naturvidenskabeligt fag, der kan udskiftes med et ikke-naturvidenskabeligt fag, idet man i de naturvidenskabelige fag udnytter en bred vifte af it-kompetencer. Det er ligeledes helt uforståeligt, at det ikke er hele rækken af gymnasiefag, der helt eller delvist er udpeget til at kunne erstattes af it-faget, som med sit indhold sigter meget bredt. Vi vil derfor meget stærkt opfordre ministeren at genoverveje det hensigtsmæssige i ved indførelsen af it-faget samtidigt at fravælge et naturvidenskabeligt fag. Vi finder det endvidere dybt beklageligt, at et sådant forsøg indføres uden at de berørte faglige foreninger er blevet hørt. Vores bekymring går på, at vi ender med et så stortantal naturvidenskabelige fag eller fagkombinationer, der alle bejler til de samme elever, at tilslutningen bliver spredt så meget, at ingen af fagene kan oprettes, og at resultatet dermed bliver en svækkelse af de naturvidenskabelige fag. Med venlig hilsen Erik Frausing Formand for Foreningen af Danske Biloger Birgit Sandermann Justesen Formand for Geografilærerforeningen Ole Vesterlund Nielsen Formand for Kemilærerforeningen 10

11 Svar fra ministeren Kære faglige foreninger Tak for jeres fælles brev dateret 11. juni 2010 om det forsøg med et nyt it-fag, som jeg har fået Gymnasieforligskredsens tilslutning til at iværksætte i de gymnasiale uddannelser i en treårig periode. Det er efter moden overvejelse, jeg har taget dette initiativ. Et af de centrale mål med gymnasiereformen er at styrke naturvidenskab, og det nye it-fag får jo efter den enkelte skoles lokale beslutning mulighed for at indgå i stx-uddannelsen i stedet for et naturvidenskabeligt C-niveau. Men der et også et betydeligt behov for at styrke elevernes it-kompeten cer, og gymnasiereformen har på dette punkt haft den stik modsatte virkning. I stx er det nu kun omkring 1,5 % af eleverne mod tidligere omkring 5 %, der vælger datalogi C. Det er endnu alt for tidligt at udtale sig om, hvorvidt forsøget til sin tid skal permanentgøres. Hvis det sker, vil de sædvanlige parter naturligvis blive hørt forinden. Nu må vi først se, i hvilket omfang gymnasierne ønsker at deltage i forsøget, og om de beslutter sig for at udnytte muligheden for at lade it-faget træde i stedet for et naturvidenskabeligt C-niveau. Med venlig hilsen Tina Nedergaard Undervisningsminster 11

12 Om folkeskolens geografi Folkeskolefaget geografi Af Henrik Nørregaard, tidligere fagkonsulent for geografi Når eleverne har haft natur/teknik i 6 år, afløses faget af fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Det vejledende timetal for natur/teknik er 1 lektion om ugen på 1. og 2. årgang og 2 lektioner på hver af de næste 4 årgange. Det vejledende timetal for geografi er 1 ugentlig lektion på 7. årgang, 2 på 8. og 1 på 9. Til sammenligning er tallene for biologi: og for fysik/ kemi: folkeskolefaget geografi. De samspil, der oftest drejer som levevilkår i en geografisk region, er det så hensigten at læreren perspektiverer i regionale og globale mønstre, idet hun benytter sig af de forskellige arbejdsmåder og tankegange, som er beskrevet i det fjerde centrale kundskabs- og færdighedsområde. Dette samspil fremgår af denne figur fra Fælles Mål 2009 faghæfte 14 For mange mennesker er geografi ensbetydende med naturgeografi. Det er naturgeografi, der står på skemaet i gymnasiet og i udlandet er det naturgeografi, der indgår i sciencefag. Folkeskolefaget har også været gennem en lang proces, hvor det var en slingrekurs fra ren naturgeografi til en meget samfundsorienteret kulturgeografi. Men med Klare Mål og senere Fælles Mål er det samspillet mellem naturgeografi (naturgrundlaget og dets udnyttelse) og kulturgeografi (kultur og levevilkår), der karakteriserer Selv om vi ikke har et sciencefag i Danmark er der alligevel god grund til at udnytte den synergieffekt, der kan være mellem de enkelte naturfag. Det kan i høj grad være med til at fremme elevernes forståelse for og interesse for naturfag, når de ser at fagene perspektiverer og understøt- 12

13 ter hinanden. Derfor blev der med Fælles Mål 2009 indført enkelte fælles trinmål, der opstræder i to eller tre af fagene: Fysik/kemi, biologi og geografi. Men det er kun 14 ud af 208 trinmål, der er sådan, og det er kun 5 trinmål, der er fælles for alle tre fag. Og alle fem ligger i den naturgeografiske del af faget. naturfagenes fremtid. Geografi bliver p.t. evalueret fra centralt hold med en digital test for alle 8. klasser sidst på skoleåret og et udtræk i en digital prøve i 9. klasse (da biologi og geografi p.t. er de eneste naturfag, der kan udtrækkes blandt, er sandsynligheden for at trække geografi 50%). Alligevel er der al mulig grund til at fagene kan arbejde sammen. Og det kunne være til fordel for geografifaget, hvis der blev udviklet kulturgeografiske eksempler. Et eksempel kunne være de levevilkår som disse børn i Mongoliet vokser op under. Hvor stor er en gennemsnitsfamilie, hvad lever de af, hvilken energi bruger de til lys og varme, hvilke afgrøder kan de høste o.s.v. Der er mange muligheder, som kulturgeografi kan indgå i. Testen er adaptiv og vil oftest indeholde opgaver, der er fordelt over de tre områder: Naturgrundlaget, Kulturgeografien og At bruge geografien. Prøven har 20 spørgsmål med omkring 55 items. Den skal besvares på en halv time. For 4 5 år siden var der tiltag til en fælles mundtlig/praktisk prøve i de tre naturfag og så skulle fysik/kemi også have en digital prøve. Det gik kun et år, så blev den prøveform trukket tilbage. Men nu er der igen sat fokus på at få fagene til at arbejde sammen, så de kan blive afprøvet med en fælles Sådanne eksempler kunne være med til at fremme elevernes forståelse for og interesse for geografifaget, det kunne sikre geografis kerneområde med samspil om levevilkår og det kunne få geografifaget til at stå stærkere i den standende debat om mundtlig/praktisk prøve. Der er iværksat et forsøgsarbejde, som tilmeldte skoler indgår i. Det bliver ved Folkeskolens afslutningsprøve 2011, at det afprøves for første gang, hvor efter det skal evalueres. Når det skal afprøves kommer fysik/kemi igen med som digitalt prøvefag men kun for dem, der har tilmeldt sig forsøget. 13

14 Formål for de tre fag har også en nogenlunde ens ordlyd, så det i stk. understreges at Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Uanset om der kommer en fælles prøve eller ej, er de fælles trinmål samt ønsket om at gøre naturfagene mere tillokkende med til at nødvendiggøre etablering af naturfagsteams rundt på skolerne, hvor man ikke kun drøfter indkøb men også pædagogik, metodik, læring og evaluering. Det er der lagt op til i Fælles Mål, men det er ikke et krav, så skolelederne mål gøres bevidste om det nødvendige i at afsætte timer dertil. Fotos: Henrik Nørregaard Som beskrevet først i artiklen, er der stor forskel på de tre fags vejledende timetal. Men det er muligt at ændre på det enkelte fags timetal, så længe det blot forekommer med hvad der svarer til minimum en lektion om ugen og naturfagene (inkl. matematik) har mindst 790 klokketimer á 60 minutter på de tre årgange til sammen og der kan leveres en undervisning, der lever op til Fælles Mål. Som borger i den globale landsby er det vigtigt at elever har kendskab til forskellige levevilkår 14

15 NY STOR RUMFILM I TYCHO BRAHE PLANETARIUM DET STORE ØJE I RUMMET fortæller historien om verdens mest succesfulde og produktive rumobservatorium. Siden opsendelsen i april 1990 har Hubble leveret et utal af spektakulære billeder og enestående målinger, der på mange områder har givet os ny viden om universet. Filmen tager dig med på det sidste servicebesøg med rumfærgen, der blev gennemført i maj Du kommer også med på en rejse langt ud i rummet og besøger nogle af de imponerende stjernetåger Hubble har studeret bl.a. den store Oriontåge, der er en gigantisk stjernefabrik i Mælkevejen. Tycho Brahe Planetarium. Gl. Kongevej 10, 1610 København V Billetsalg og information: eller Du kan læse mere om andre tilbud på eller skriv til skole@tycho.dk 15

16 16

17 17

18 KURSET EFTERÅRET I BYENS TEGN OG INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2010 Sted: København og Ørestad overnatning Cabinn Metro Tid: 13. September 2010 kl September kl Pris: 1000,- uden overnatning Overnatning på Cabinn: 545,- Tilmelding: Senest 6. september dog senest 1. september, hvis der ønskes overnatning. Tilmelding til Birgitjustesen@gmail.com Alle deltagere bedes selv medbringe GPS, digitalt kamera og skrivegrej!! Program for kursus og generalforsamling Mandag den 13. september :30 Vi mødes på Nordre Toldbod 13:00-14:30 By&Havn med oplæg af Jens Kramer Mikkelsen om: Planlægning af Nordhavn med perspektiver til Ørestaden og den øvrige by med en fokus på blandt andet de bæredygtige aspekter i Nordhavnsplanerne + om de nye byggerier i Ørestad Syd (Stævnen og 8-tallet) 15:00-17:00 DAC med oplæg af Søren Smidt-Jensen (projektleder for hjemmesiden og Ingeborg Hau (projektleder for DAC Undervisning) om 18

19 Bæredygtige byer, landskabskaraktermetoden og cphx.dk samt DACs undervisningstilbud fx byvandringsmuligheder og podcast Evt. rundvisning i DACs aktuelle udstilling 17:30-19:30 Naturcenter Vestamager og/eller Traktørstedet Dansk Byplanlaboratorium ved direktør Ellen Højgård Jensen og Pernille Ehlers (Rødovre Gymnasium). Oplæg om: Den nye byplanguide præsenteres. Den nye byplanguide set med didaktiske øjne Tirsdag den 14. september :00-10:00 Ørestad Gymnasium Oplæg af Martin Hvidberg (DMU): Luftforureningen i Danske byer 10:00-12:15 Indsamling og bearbejdning af klimadata i og omkring Ørestaden 13:00-15:00 Workshop med eksperimentelt arbejde til nf, naturgeografi og nv. 15:15-17:00 Generalforsamling: Dagsorden: a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. b. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Herefter oplæg og diskussion ved fagkonsulent Lars Andersen 19

20 Eksperimentelt -byklima Af Dominique Otoul Grønne arealer i byen. Feltarbejde. Til læreren Formål At blive bevidst om den rolle grønne arealer spiller i byen - at forholde sig kritisk til målinger og arbejde med hypoteser Sammenhæng (både fagligt og tværfagligt) Teori tilknyttet Materiale /lokaler / lokalitetstyper evt. eksempler Global opvarmning byklima - luftforurening Forskellige begreber indenfor byklima (heat island m.m.) viden om temperaturudvikling på dagsbasis udvikling af termiske højtryk og lavtryk dugpunktet. Teorien kan præsenteres først eller der arbejdes induktiv, hvor eleverne går ud for at tage målinger fx efter at have læst tekster om, hvordan man måler vejrparametre. - Mobile klimastationer (antal klimastationer bestemmer antal grupper) Tidsforbrug adgang til park(er) i byen computer med netadgang + regnemaskiner 2 lektioner til arbejde i klassen 2 lektioner (1 ½ t) til feltarbejde om klima Elevtid (ca. 4 t. - indeholder læsning af nye tekster) 20

21 Forsøgsbeskrivelse : (se i øvrigt ark over opgaverne) I klasserummet: Eleverne har læst om hvordan man måler forskellige vejrparametre og fremstiller hypoteser omkring klimafaktorer og forskelle mellem park- og gadeklimaet. I parken og på gaden: I kvarterets største park og i læ på gaden skal eleverne på det opstillede journalblad registrere data om temperatur, luftfugtighed, vindretning og -hastighed m.m. (det hele kan gentages et par gange i løbet af året, hvis det er muligt). Hjemme: Eleverne skal skrive en rapport, som forklarer, hvad de har gjort, hvorfor de mener de har fået deres resultater (kritik af egen fremgangsmåde) og den teoretiske viden bag. Eleverne læser Stephan Pauleits tekst om grønne arealers betydning for klimaet i byen (se side 25). Journalbladet med de registrerede data vedlægges. Teorien omkring byklima kan udspecificeres efterfølgende. Varianter: Eleverne undersøger to kvarterer i byen og deres tilsvarende grønne arealer. Vælg fx to meget forskellige kvarterer i København kunne det være Vesterbro og Østerbro. Eleverne kan på hjemmesiden iform.dk bruge tegn din rute funktionen og ved hjælp af den beregne arealerne på både kvarteret og på de grønne arealer, som findes i kvarteret og nå frem til andelen af grønne arealer. Eleverne kan forinden have fremstillet en hypotese om hvilket kvarter, der har flest grønne arealer. Har man tid og lyst (måske mest til gymnasiet) kan der evt. udvides med beregning af antal indbyggere/m 2 grønt + interviews af mennesker omkring parken og dens rekreative værdi (hvad bruger de parken til, ved de noget om dens klimatiske værdi evt. interview med nøglepersoner). Her igen refleksion over værdien af de indsamlede data (kvantitative og kvalitative data) 21

22 Dataopsamling -byklima Af Dominique Otoul Feltarbejde om klima i grønne arealer og på gaden Efter at have læst teksten om at måle vejret skal I udstyret med klimamåleudstyr foretage målinger af forskellige klimaparametre. I skal måle to steder fx i byens park og på gaden (gerne i læ f.eks. i en gård). Inden I går i gang, skal I formulere hypoteser. Derefter skal I hjemme skrive en opgave, og i den forbindelse skal I læse om grønne arealers betydning for byklima. 1. Formuler hypoteser vedr. forskel mellem parken og gaden Temperatur: Hvor tror du der er varmest? i parken eller på gaden? hvorfor? Luftfugtighed: hvor er den højest, hvorfor? Vindhastigheden: hvor blæser det mest? Hvorfor? Lufttrykket? Mon der er forskel? Hvorfor? 2. Prøv at give et bud på hvor stor parken er (en fodboldbane er ca. 50m x 100m) prøv at give et skøn over hvor mange fodboldbaner parkens areal svarer til. 3. Inden I går i gang, er det vigtigt, at I lærer jeres klimamåleudstyr godt at kende 22

23 Journalblad til registrering af klimatiske data i grønne arealer og på gaden i byen. Navn: Dato: Sted 1: Sted 2: Obs. Vær opmærksom på hvilken enhed de enkelte parametre opgives i! Eksempler på skemaer til opsamling af data: Temperatur i parken (sted 1) Tidspunkt Enhed: grader Celcius Gennemsnit Relativ luftfugtighed i parken Tidspunkt Enhed: % Gennemsnit 23

24 Rapportskrivning -byklima Af Dominique Otoul Rapport om grønne arealer og byklima 1. Læs i jeres lærebog om, hvordan man måler de forskellige vejrparametre. Skriv ned: Hvad skal man være opmærksom på, når man måler de forskellige parametre? Kan noget af dette have påvirket jeres resultater? Forklar. 2. Renskriv gruppens hypoteser, og evaluer på dem på baggrund af jeres resultater: Havde I ret? Omskriv eventuelt jeres hypotese. Renskriv jeres måleresultater. Sammenlign med DMIs resultater, idet I benytter Borgervejr på DMI s hjemmeside er der forskel? Hvordan kan det forklares? 3. Hvad er den relative luftfugtighed? Hvad er den absolutte luftfugtighed? Hvad måles relativ og absolut luftfugtighed i? Her følger et eksempel på hvordan man beregner, hvor meget vand der skal tilsættes 1 m 3 luft, før den luft er mættet med vanddamp og det kan begynde at regne, hvis luftens temperatur er 14 grader og den relative fugtighed 55 %. Beregning: Ved 14 o C kan luften indeholde12 g vand pr. m 3 12 g = 100 % - hvad er 55 % så lig med i gram vanddamp pr. m 3? 55 % = 55x12/100 = 6,6 g Svar: Dvs. der skal tilføjes 12-6,6 = 5,4 g vanddamp pr. m 3, før luften er mættet og det regner. Spørgsmål: Med denne mængde vand (6,6 gr vanddamp i luften) hvor meget skal luftens temperatur sænkes før mætningspunktet nås og det eventuelt vil regne? Svar: Luften med 6,6 g vanddamp/m 3 når dugpunkt ved ca. 0 grader (aflæses på en kurve over luftens mætningskurve). 24

25 Hvornår kan disse to situationer opstå i virkeligheden? (temperatursænkning eller forøgelse af mængden af vanddamp i luften) Der relateres til temperaturkurven fra Borgervejr, der viser prognoser for temperaturudviklingen: Tror I det vil regne, hvis luftfugtigheden ikke ændrer sig? 4. Gå ind på iform.dk - her kan du tegne din løberute tegn siderne på parken på et stykke papir og prøv at regne ud hvor stor en arealparken er på. Passer det med dine hypoteser? 5. I forbindelse med skrivning af din opgave skal du læse teksten fra Stephan Pauleit Grønne områder og byplanlægning - Værn mod varmere klima forskning/online_artikler/artikler/groenne_omraader.aspx om grønne arealers rolle i byen for at perspektivere vores eksperiment: Hvad har Stephan Pauleit fundet ud af og hvordan? 25

26 Emne: Geotermi Af Birgit Sandermann Justesen Geotermi Ofte når vi underviser i energi og alternative energiformer er det en god ide, at referere til aktuelle gode eksempler gerne regionale. Geotermiske anlæg i Danmark er få et ved Aalborg og et på Amager, samt endnu et på vej. Desuden hører de mange private jordvarmeanlæg ind under kategorien. Men bevæger vi os uden for Danmark har geotermi en lidt anden betydning. Pt. er etableringen af geotermiske anlæg eksempelvis mange steder ved at blive et der bores 50 meter ned to steder vil i visse områder snildt kunne varme et hus på 120 m 2 op. Læs nærmere på geothermie-perspectives.fr/01-je-chauffema-maison/01-principes.html eller gå ind på hovedsiden: Der er masser af geologi på siden klik på Geothermie le film Se nærmere på Geus.dk og læs selv mere om Det geotermiske demonstrationsanlæg ved Margretheholm, Amagerværket. Hellisheidi Geotermiske anlæg hit og vel at mærke ikke kun i de vulkanske områder, men alle steder. I Frankrig anlægges der som i Danmark jordvarmeanlæg hvor haven graves op og der lægges rør ned.men vertikale boringer til private er ved at vinde indpas, hvor geologien taler derfor. Et privat anlæg hvor Med sin placering ovenpå den Midtatlantiske ryg har Island alle muligheder for at udnytte den geotermiske varme. Der er allerede etableret flere geotermiske anlæg, som tilsammen dækker ca90% af den islandske opvarmning af boliger. Det nyeste anlæg ved Hellisheidi (indviet 2009) har udarbejdet en 26

27 super interaktiv hjemmeside, or.is/english/projects/hellisheidigeothermalplant samt en yderst illustrativ dvd. Danske gymnasielærere har mulighed for at købe den pågældende dvd ved henvendelse til Auður Björg Sigurjónsdóttir på telefon: eller mobil: eller per : audurbs@ or.is. Kan anbefales! Figurer fra Hellisheidi dvd en: 27

28 Anmeldelse Af Dorte Nørregaard Madsen Anmeldelse af bogen Byen I Landskabet, Landskabet I Byen. Redaktion Sten Engelstoft. Geografforlaget Bogen introduceres som en bog, der formidler nyere dansk byforskning til undervisere på seminarierne og på de gymnasiale uddannelser. Anmeldelsen her er foretaget på baggrund af mit arbejde som underviser på de gymnasiale uddannelser. Der er tale om en rigtig god bog, der præsenterer de ændringer velfærdssamfundet og globaliseringen har haft for byudviklingen. Den gør op med vores hidtidige undervisningsmateriale, hvor vi har arbejdet med afgrænsede byer, forstæder og land(brugs)områder. I bogen her er der nu tale om byer, der henter service, har bosættelser og bruger rekreative arealer i store geografiske afstande fra de egentlige bykerner. Der bruges nogle steder ligefrem udtrykket den endeløse by. Det rejser en del nye problemstillinger som udmærket kan danne afsæt for brug af bogen som inspiration til undervisningen. Nogen egentlig undervisningsbog til eleverne er den på den anden side ikke tale om, dels fordi den i mange kapitler er meget vanskelig, dels fordi den didaktisk ikke opfylder kravet til undervisning i dag, fordi den selv stiller spørgsmålene og selv besvarer dem. Det betyder ikke, at bogen slet ikke kan bruges i undervisningen. Materialet skal blot bearbejdes. Et eksempel kan være til Naturgeografi B på gymnasiet hvor et tema er planlægning. Her kunne man tage afsæt i debatten omkring oprettelsen af naturreservater eller aktuelle konflikter mellem landbruget og tilflyttere. I diskussionen om hvad baggrunden er for konflikterne og hvilke planlægningstiltag der kan afhjælpe problemerne kan bogens kapitel 4 give en god teoretisk baggrund. Det har titlen: Det åbne lands planlægning og forvaltning, og er skrevet af Søren Bech Pilgaard Kristensen. Der er tale om en klar og kortfattet gennemgang af tidligere tiders planlægning ud fra de dengang eksisterende behov (zonelovgivningen til beskyttelse af landbrugsproduktionen) og nyere planlægningstiltag i form af habitatsområder og egentlige naturreservater. Temaet kan yderligere suppleres ved at lade eleverne undersøge udflytningsmønsteret fra København by til bosætningskommuner på den øvrige del af Sjælland for herigennem at belyse den trussel den endeløse by er for naturområderne. Det behandles i kapitel 6 med titlen: Flyttemønstre i den grænseløse by: Hverdagsliv og bostedsvalg skrevet af Louise Aner, Frank Hansen og Birgitte Mazanti. I undervisningssammenhæng vil det være mest oplagt her at lade eleverne selv undersøge og forklare udflytningsmønsteret, inden de bruger kapitlet som teoretisk baggrund. Dorte Nørregaard Madsen Vucfyn Odense 28

29 Anmeldelse Af Birgit Sandermann Justesen Naturgeografi C Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C, L&R Uddannelse, 2. udgave 2009 Naturgeografi C tjener som grundbog til faget af samme navn. Som forfatterne skriver i forordet bogen fungerer som grundbog og som inspiration til, at eleverne selv finder materiale til uddybning af udvalgte emner fra bogen. På denne måde kan der perspektiveres til selvvalgte problemstillinger Med ovennævnte in mente og ikke mindst med udgangspunkt i de mange links, der er knyttet til de enkelte kapitler er de ingen tvivl om, at eleverne vil blive ansporet til selv at søge dybere ind i forskellige problemstillinger, som de finder interessante eller som er højaktuelle. Det er glædeligt med en lærebog, der opfordrer til selvstændigt arbejde og refleksion og bogens længde på 145 sider er yderst passende for en grundbog, som levner tid og plads til selvstændigt arbejde. En anden nyskabelse er afsnittene om Feltarbejde, hvori såvel elever som lærere kan få inspiration til den mere eksperimentelle del af faget, både i laboratoriet og i felten. Ikke alle kapitler har dog et sådant eksperimentelt afsnit, hvilket kan undre, da der oplagte muligheder inden for hydrologi, energi, bæredygtighed og kartografi. En opfordring fra min side kunne være, at man i næste udgave udvider med flere afsnit med inspiration og ideer til felt- og eksperimentelt arbejde, så det er tydeligt at alle områder har disse muligheder. Bogen er skrevet og illustreret i et klart fagligt sprog og med en lettilgængelig opbygning, der gør den let at bruge i naturgeografi C både for de elever, der starter med naturgeografi C i 1.g og de, der først får faget senere. De informative bokse styrker sammen med de mange figurer bogens faglighed. Men hvorfor er bogens billeder så mange steder overmættede med grønne og blå nuancer, at det virker helt unaturligt og forstyrrende på billedopfattelsen her kan jeg bl.a. nævne fig. 5.1, 5.6, 5.8 og 5.21 hvor alt er grønt inklusiv himmelen, eller fig 3.14 hvor alt er blågrønt. Ærgerligt at der ikke er arbejdet mere med kvaliteten af billederne. En anden anke er et manglende egentligt stikordsregister. Bogens Geolex er en god nyskabelse, men selv om geolex et indeholder relativt mange begreber, mangler der et mere uddybet stikordsregister, som vil lette bogens brug som grundbog. Bogen bydes velkommen som ny og inspirerende lærebog til natugeografi C. Birgit Sandermann Justesen 29

30 Experimentarium En besøgsmulighed for geografer Vores håndgribelige klode Tiden er ved at løbe fra den almindelige globus. I dag er det muligt at kombinere globus ens naturtro form med geografiske informationssystemer og helt opdaterede satellitdata. Experimentarium er så heldig at kunne præsentere en stor globus, der så at sige kan det hele. På afstand ligner den en stor globus med lys indefra. Går man tættere på, opdager man, at det er jordkloden, som den ser ud lige nu set fra satellitterne. Skyerne fra de sidste fire dage passerer revy. Man kan tage fat i jordkloden og dreje den, så man kigger til onkel i New Zealand, hvor gadelyset fra Auckland titter igennem det tynde skylag. I virkeligheden er det kun en lysende halvkugle. Inde i er der en standard projektor med fiskeøje objektiv. Et antal tryksensorer langs halvkuglens rand registrerer brugerens intuitive tryk for at dreje kloden. Oplevelsen af bevægelse skabes, når billedet roterer på indersiden. Der er indbygget en lille forsinkelse, så det føles som om man drejer en klode med masse. Der er lige ved siden af en touch-skærm til at vælge temaer, og en ekstra skærm, der forklarer, hvad man kigger på. Hele herligheden er styret af to pc ere. GIS udsat for globus En række geografiske datasæt er udvalgt og vises i nogle kombinationer for publikum, alt efter relevans. De fleste data har en tidslinie, så man betragter en udvikling, man kan stoppe, køre baglæns eller køre i loop. Gæsterne vælger imellem følgende temaer: Dag/nat (og kunstigt lys fra byerne) Pukkelhvalers migration i det nordlige Stillehav Et kig på jorden fra rumstationen (find fotos og se dem på den store skærm) CO 2 i atmosfæren , årstidsvariationer Jorden lige nu (4 x 24 timers skyfilm) kører over dag/nat og et topografisk kort Havstrømme Eksempler på forskellige slags satellitbilleder (find fotos og se dem på den store skærm) Ozon hullet fra Orkanen Katrina i 2005 Jordskælv Regnskov (også med fotos) 30

31 Luftforurening, NO X, SO X m.fl., januar 2002 Havterners migration mellem Arktisk og Antarktis Tsunamien i det Indiske Ocean i 2004 Global opvarmning, IPCC s A1B scenarie til 2100 En lang række andre data er tilgængelige for vores udstillingspiloter, der kan gribe ind og vælge en manuel funktion. Temaerne vil løbende blive udviklet og forbedret, fordi opstillingen indgår i et internationalt samarbejde med forskere og andre udstillingssteder. Med Vores håndgribelige klode kan du se jorden i al dens skønhed. Det er vores erfaring fra testperioden denne sommer, at gæsterne både fascineres, men også går i gang med at undersøge, hvad kloden virkelig kan. Vi ser gæster med to fingre at få globussen til at forstørre et udsnit, men det virker ikke. Skulle det virke, så skulle kloden begynde at vokse, for at imødekomme gæstens ønske. Udover de tekniske vanskeligheder forbundet med det, så ville en del gæster blive væltet omkuld herved Vores håndgribelige klode er udviklet af professor Takemura fra Japan og indkøb og bearbejdning er blevet muligt via en donation fra NORDEN A/S. Poul Kattler Experimentarium 31

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Geo-Nyt 70 august 2010 Nyt fra bestyrelsen... 3 Fra fagkonsulenten... 4 Beretning Brev vedrørende nyt IT-fag...10 Svar fra ministeren...11 Om folkeskolens geografi...12 KURSUS Efterår i byens tegn Eksperimentelt - byklima Dataopsamling - byklima Rapportskrivning - byklima Emne geotermi Anmeldelser Experimentarium Geo-Nyt nr. 70: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Mette Justesen Redaktion sluttet d. 20. august 2010 Bidrag til nr. 71 sendes, helst i digital form, senest 10. november 2010 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com 32