Produktudvikling og formgivning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktudvikling og formgivning"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Produktudvikling og formgivning 10. klasse Faghæfte 42 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Produktudvikling og formgivning 10. klasse Faghæfte 42 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formålet for faget produktudvikling og formgivning 3 Slutmål for faget produktudvikling og formgivning 4 Skabende arbejdsprocesser 4 Håndværksmæssige færdigheder 4 Samfundsmæssige og kulturelle forhold 4 Læseplan for faget produktudvikling og formgivning 5 Skabende arbejdsprocesser 5 Håndværksmæssige færdigheder 6 Samfundsmæssige og kulturelle forhold 6 Undervisningsvejledning for faget produktudvikling og formgivning 7 Indledning 7 Det didaktiske rum 7 Fagets tre hovedområder belyst ved eksempler 8 Skabende arbejdsprocesser 8 Og der blev måske lys 8 Håndværksmæssige færdigheder 9 Emballage til et tredimensionelt produkt 10 Samfundsmæssige og kulturelle forhold 10 Hvad en gammel stol, jakke, pude, kælk eller kuffert kan fortælle og udvikle sig til 10 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 11 Mål og evaluering 11 Samarbejde samspil med andre fag 12 Samarbejde uden for skolen 12 Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold side 2 / 12

4 Formålet for faget produktudvikling og formgivning Formålet med undervisningen i produktudvikling og formgivning er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer, med henblik på at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Formålet for faget side / 12

5 Slutmål for faget produktudvikling og formgivning Skabende arbejdsprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge egne ideer og erfaringer i formgivningsprocessen arbejde selvstændigt med idéudvikling og formgivning planlægge en arbejdsgang med udgangspunkt i valg af materialer og værktøj/redskaber anvende it i inspirations- og idéfasen og til formidling reflektere over egen arbejdsproces. Håndværksmæssige færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende relevante teknologier ved bearbejdning af materialer begrunde valg af materialer, teknikker og arbejdsredskaber demonstrere kendskab til udvalgte håndværk og anvende gængse fagudtryk både i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter. Samfundsmæssige og kulturelle forhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med formgivning og produktudvikling begrunde valg af materialer ud fra ressourcebevidsthed og økonomi præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen vurdere egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for området. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Slutmål for faget side 4 / 12

6 Læseplan for faget produktudvikling og formgivning Valgfagsundervisningen i produktudvikling og formgivning tilrettelægges i 10. klasse. Undervisningen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Undervisningen i faget bygger på kundskaber, færdigheder og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i den obligatoriske undervisning i fx håndarbejde, sløjd og billedkunst samt i det løbende arbejde med tværgående emner og projekter. Omdrejningspunktet for undervisningen er det praktiske og konkrete arbejde. I faget produktudvikling og formgivning arbejder eleverne med at planlægge, formgive og fremstille produkter med æstetisk og/eller funktionel værdi. I ethvert arbejdsforløb skal der indgå begrundede overvejelser om valg af materialer, teknikker, form og udtryk, og desuden skal der tages stilling til økonomi og forbrug. Elevernes egne ideer og ønsker er udgangspunktet for arbejdet, og der lægges vægt på glæden ved og udfordringen i at gennemføre hele arbejdsforløb, som dels udvikler den enkeltes håndværks- og udtryksmæssige færdigheder og dels leder frem mod fremstillingen af personlige produkter. De centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og tilrettelægges således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder, og således at undervisningen lever op til slutmålene. Skabende arbejdsprocesser Det centrale i dette område er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. Der lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at afprøve og eksperimentere med fremgangsmåder og teknikker på utraditionelle måder, og at de herigennem får erfaringer med at udtrykke sig konkret og personligt i skabende arbejdsprocesser. Et væsentligt omdrejningspunkt er elevernes mulighed for fordybelse og udvikling af evnen til at vurdere såvel proces som produkt. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Læseplan for faget side / 12

7 Eleverne skal arbejde med at udforme produkter på grundlag af mangeartede inspirationskilder fx fra det nære miljø, besøg på arbejdspladser, museums- og udstillingsbesøg, internettet og litteratur formgive produkter ud fra egne ideer og erfaringer, herunder at udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen eksperimentere med materialers og teknikkers anvendelses- og udtryksmuligheder skitsere, afprøve og eksperimentere med forskellige former og farver fx ved anvendelse af relevante it-programmer forholde sig til sammenhængen mellem idé og produkt beskrive, forklare og vurdere såvel arbejdsproces som produkt. Håndværksmæssige færdigheder Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at bruge relevante materialer, teknikker, redskaber og værktøj i en eller flere formgivnings- og produktudviklingsprocesser. Med afsæt i forskellige håndværksmæssige færdigheder arbejder eleverne med at give deres ideer fysisk form. I undervisningen indgår kendskab til forskellige materialers oprindelse og fremstilling, egenskaber og krav til behandling og vedligeholdelse. Desuden skal eleverne lære at forholde sig bevidst til forskellige problemstillinger i forbindelse med arbejdsmiljø. Eleverne skal arbejde med at bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj udvikle og formgive konkrete produkter, herunder kunne tegne skitser, foretage beregninger og opmålinger, udarbejde foreløbige modeller og evt. fremstille prototyper vurdere anvendeligheden af forskellige materialer, teknikker og metoder i forbindelse med den konkrete udformning af et produkt tilegne sig viden om ergonomiske forhold og arbejdsmiljø kende og bruge almene fagudtryk. Samfundsmæssige og kulturelle forhold Det centrale i dette område er, at eleverne får forståelse for, at der er sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, når man arbejder med formgivning og produktudvikling, og at mangeartede kulturelle og geografiske forhold også gør sig gældende, når man beskæftiger sig med designprocesser. Desuden omfatter området spørgsmålet om forskellige former for formidling både af andres og elevernes egne produkter. Ud over elevernes egne forskelligartede præsentationer kan der med fordel indgå udstillings- og museumsbesøg. Lokale håndværkere, kunstnere og andre ressourcepersoner, der arbejder inden for formgivnings- og produktudviklingsområdet kan endvidere både før, under og efter et givet arbejdsforløb inddrages i undervisningen. Et sådant samarbejde vil yderligere kunne medvirke til, at eleverne bliver afklarede i deres valg af uddannelsesforløb. Eleverne skal arbejde med at undersøge naturgivne, kulturelle og historiske forhold, der har haft indflydelse på menneskets udformning af forskellige produkter undersøge og vurdere professionelt udformede produkter undersøge og diskutere egne og andres produkters betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger og signalerer holdninger forholde sig bevidst til bæredygtighed og ressourceforbrug i valg af materialer og teknikker anvende og vurdere forskellige formidlingsformer i relation til egne og fælles produktudviklingsforløb fx fysisk præsentation på og uden for skolen, via hjemmesider eller andre typer af præsentationsprogrammer. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Læseplan for faget side / 12

8 Undervisningsvejledning for faget produktudvikling og formgivning Indledning Undervisningsvejledningen indledes med et generelt afsnit om arbejdsformer og didaktiske principper for faget. Herefter belyses tanker og muligheder i forhold til hvert af de tre hovedområder fortrinsvis gennem undervisningseksempler. Vejledningens sidste del omfatter overvejelser og ideer vedrørende nogle generelle emner med relation til faget, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering og tværgående samarbejde med andre fag. Produktudvikling og formgivning er et fag, der lægger vægt på elevernes skabende håndværksmæssige arbejde. Der tages udgangspunkt i elevernes personlige ideer, erfaringer og umiddelbare lyst til at arbejde praktisk og konkret. Dette giver mulighed for fordybelse og fokus på designprocessen i forskelligartede forløb, der som mål har at skabe unikke produkter med æstetisk og/eller funktionel værdi. Design- eller formgivningsbegrebet har mange definitioner, alt efter om det drejer sig om håndværk, kunsthåndværk eller industrielt design. Her defineres begrebet som formgivning af produkter, der tager hensyn til såvel funktion og æstetik som kommunikation. Dette indebærer, at der i processen er taget stilling til og foretaget bevidste valg i forhold til tingenes brugsværdi, udseende og signalværdi. Selve det praktiske arbejde med fremstilling af produktet udgør en stor del af arbejdet i faget, men det står ikke alene. Der skal være en indledende idéindsamlings- og udviklingsfase, der skal træffes kvalificerede valg ud fra diverse eksperimenter og afprøvninger, og der skal både under og efter det aktuelle praksisforløb foretages løbende evaluering. Endelig skal der i forbindelse med afslutningen være tale om en form for kommunikativ virksomhed i forhold til det færdige produkt fx i form af udstilling, præsentation over for relevante aftagervirksomheder, internetbaserede udstillingsvinduer m.m. Det didaktiske rum Der skal gennem hele forløbet være fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Eleverne skal motiveres til at undres, stille spørgsmål og bruge deres intuition og kreativitet i arbejdet hen mod personlige løsninger, således at deres selvstændighed og handlekompetence øges. Som motivations- og netværksskabende faktor bør/kan eksterne samarbejdsrelationer inddrages fx i form af virksomheder, uddannelsessteder eller iværksættere, så elevernes nysgerrighed og lyst til at lære fremmes gennem en praksisnær tilgang. Der lægges således i faget op til et integreret samarbejde med såvel andre elever som andre fag og eksterne samarbejdspartnere. Det er samtidig et grundlæggende princip, at det er den enkelte elevs forudsætninger og udviklingspotentialer, der danner udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Undervisning i produktudvikling og formgivning bygger på hele arbejdsprocesser, hvor alle elementer fra inspiration og idé over eksperiment og planlægning til udførelse og afsluttende evaluering bringes i spil. Eleverne kan i denne proces både arbejde analytisk eller intuitivt, men typisk vil det i starten af et forløb være nødvendigt med et vist omfang af skitsearbejde enten på papir eller med computeren som hjælpemiddel. Herefter vælger den enkelte elev eller elevgruppe, hvilken idé der skal danne grundlag for det videre arbejde. Efterfølgende eksperimenter og afprøvninger med forskellige materialer og redskaber danner grundlag for kvalificerede valg, opmålinger og beregninger, hvorefter den egentlige fremstillingsproces sættes i gang. Principielt er der ingen materiale- og redskabsmæssige begrænsninger i forhold til det valgte idéoplæg, medmindre skolens økonomi eller praktiske faciliteter indskrænker mulighederne. Undervejs i arbejdsprocessen interageres der uafbrudt mellem elev og materiale, elev og lærer, elev og elev, elev og virksomhed eller fx udstillingssted, og der foregår en løbende evaluering og gensidig inspiration. Der vil i en sådan arbejdsproces være tale om flere forskellige typer af læring og undervisning, idet såvel mesterlæren den situerede læring i den konkrete værkstedssituation som learning by doing-processer vil forekomme. Nogle elever vil yderligere kunne få positive Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 12

9 erfaringer med resultaterne af den personlige udfordring gennem optimale frustrationer. I ethvert produktudviklings- og formgivningsforløb er det væsentligt, at læreren tilrettelægger rammerne for arbejdet på en sådan måde, at den enkelte elev har mulighed for at nå et resultat, der lever op til egne ønsker og forventninger. Det er afgørende, at eleverne oplever følgende: Fokus på processen. Ejerskab for læringen. Læreren som katalysator. Fleksibilitet i tid og rum. Fejltagelser som muligheder. Vægt på praksis. Fortløbende udvikling af viden. Der kan undertiden være gode grunde til periodevis at fokusere på et mere omfattende projekt, og det vil i en sådan forbindelse være en mulighed at omlægge undervisningstiden, så der bliver tale om længere sammenhængende arbejdsperioder (1-2 uger). En sådan organisering vil give væsentligt bedre vilkår for en igangværende praktisk udviklingsproces end en lektions- eller modulopdelt struktur, og man vil måske oven i købet kunne forlægge undervisningen til en relevant virksomhed eller institution uden for skolen og dermed opnå konkrete erhvervsrelaterede erfaringer. Fagets tre hovedområder belyst ved eksempler De følgende eksempler på undervisningsforløb illustrerer fagets tre hovedområder: Skabende arbejdsprocesser. Håndværksmæssige færdigheder. Samfundsmæssige og kulturelle forhold. Nogle af eksemplerne er ganske korte elementer fra et længere forløb, mens andre er detaljerede beskrivelser af længere forløb. Eksemplerne er valgt ud, så de hver især har hovedvægten på et enkelt område, men de afspejler dog samtidig, at alle tre hovedområder oftest vil indgå i ethvert arbejdsforløb selvfølgelig med forskellig vægtning afhængig af det valgte fokus. I ethvert forløb vil indgå overvejelser om og erfaringer med form, farve, funktion, materiale, redskab og teknik. Skabende arbejdsprocesser At arbejde med skabende processer i undervisningen handler bl.a. om at sanse og erkende, forvandle og skabe, danne og udtrykke. Det drejer sig om praktiske færdigheder, altså håndværk i bred forstand, og det drejer sig om erkendelses-, udtryks- og arbejdsformer, der knytter sig til et indhold baseret på personlig idéudvikling. Faget produktudvikling og formgivning har i sig muligheder for at understøtte en sådan udvikling, men lærerens valg af fx oplæg og rammer er afgørende for, om dette sker. I den indledende fase af et givet forløb er det en afgørende faktor, at der skabes en god stemning. Ofte kan selve iscenesættelsen opbygning og indretning af rummet være af betydning for en positiv gennemførelse af et idéudviklingsforløb, men også mødet med mennesker og begivenheder kan befordre denne del af processen. Og der blev måske lys Der er mørkt i lokalet ved undervisningens start, og eleverne sluses ind uden at kunne se, hvad det kommende oplæg kommer til at dreje sig om. Så bliver en lampe tændt og slukket igen efter et vist antal sekunder, Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 12

10 en anden lyskilde kommer på banen og slukkes igen Måske har læreren fundet 10-1 forskellige typer af lysgivere, som på denne måde kan være med til at sætte elevernes tanker i gang om betydningen og virkningen af den måde, lys kan bringes i spil i en given situation. Ud over denne første sansemæssige introduktion indeholder inspirationsfasen desuden en billedsamling (konkret eller elektronisk) med lamper i alle mulige materialer og udgaver samt bøger, reklamer og hæfter. Desuden har alle elever naturligvis egne erfaringer med brug af lyskilder til forskellige situationer, som de kan trække på. Det efterfølgende arbejdsforløb drejer sig om, at eleverne skal fremstille en lampe med en personlig idé og målrettet hensigt, dvs. at signalerne i den færdige lampe skal være tydelige. Man kan enten arbejde alene eller i tomandsgrupper. Her bringes den samlede designproces i spil, idet der lægges op til, at projektet bevæger sig fra at have afsæt i elevens egne ideer eller behov til afslutningsvis at fremstå som et færdigt, brugbart produkt med funktionelle såvel som udtryksmæssige værdier. Undervejs i processen eksperimenterer eleverne med formgivning, farve og materialesammensætninger og afprøver teknikker, der har betydning for lampens endelige funktion og udtryk. Før det praktiske arbejde går i gang, skal det naturligvis overvejes, til hvilket formål lyset/lampen skal anvendes: Er der tale om arbejdsbelysning? Drejer det sig om, at lyset skal skabe hygge eller evt. uhygge? Skal lyset medvirke til at give tryghed og ro? Skal der evt. være en kobling mellem lys og lyd til dans, til romantik, til understøttelse af en holdning eller et politisk budskab? Det kan i denne fase være hensigtsmæssigt i fællesskab eller i mindre grupper at arbejde med brainstorming eller mindmapping for på den måde at åbne for mange flere muligheder. Rent praktisk vil det desuden være nødvendigt at indtænke et kort introduktionsforløb om fysiske regler i forbindelse med ellære både konkrete begreber i forhold til forskellige typer af lyskilder, regler og forskrifter om praktisk elarbejde m.m. Det praktiske arbejde med fremstilling af den valgte lampe kræver forestillingsevne, overblik, håndværksmæssige færdigheder og vedholdenhed, men det kræver først og fremmest, at eleverne opnår sikkerhed i at foretage relevante og virkningsfulde valg i løbet af den samlede proces, hvis det færdige produkt skal kunne leve op til de oprindelige forventninger og derudover danne et mere kvalificeret udgangspunkt for arbejdet med et efterfølgende emne. Forløbet afsluttes med en udstilling evt. i en virksomhed, som er relevant for netop dette indhold (boligindretning, lamper og lys, arkitektfirma). Undervejs i forløbet dokumenterer eleverne deres arbejdsproces gennem brug af skitser, digitale billeder og tilhørende notater, som kan fremlægges i logbogsform sammen med det færdige produkt. Håndværksmæssige færdigheder Produktudvikling og formgivning er et fag, hvor man anvender materialer og redskaber, der specifikt er knyttet til netop det projekt, som den enkelte elev i en given situation har valgt. Arbejdet bygger dels på den viden og de erfaringer, som eleverne har opnået gennem de obligatoriske forløb i sløjd og håndarbejde tidligere i skoleforløbet, dels på kendskab og kompetencer, som er udviklet i andre sammenhænge, fx gennem fritidsarbejde, særlige personlige interesser, tilknytning til specifikke personer eller miljøer eller lignende. Der kan i særlige situationer være behov for kortere konkrete kurser, som er fælles for hele holdet, men generelt udvikles elevernes individuelle håndværksmæs- Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 12

11 sige færdigheder løbende i selve arbejdet med det enkelte produktudviklingsprojekt. Emballage til et tredimensionelt produkt Emballage er formgivet til en bestemt funktion, men i denne funktion kan der være indbygget forskellige underliggende krav fx i forhold til indholdets signalog/eller salgsværdi, og man må derfor indledningsvis dels gøre sig klart, hvilket produkt emballagen skal rumme, og hvilke behov den i givet fald skal opfylde såvel praktisk som udtryksmæssigt. Et besøg i forskellige butikker kan give god inspiration til udvikling af ideer, men da forløbet her først og fremmest lægger op til at sætte fokus på elevernes håndværksmæssige færdigheder, kan man i stedet vælge at præsentere et overskueligt antal produkter til emballering, som eleverne kan vælge imellem. Afhængigt af elevernes erfaringer og håndværksmæssige niveau kan der yderligere stilles krav om, at den færdige emballage fx skal kunne stables, hænges op, bruges til et andet formål efter udpakning, vaskes eller andet. I forbindelse med en bunden opgave som denne, stilles der krav om forskellige grundlæggende håndværksmæssige færdigheder. Eleverne skal lære at: tegne skitser foretage opmåling og beregning fremstille en målfast model (kraftigt papir eller pap) vælge hensigtsmæssige materialer (og dekorationsformer) udskære, klippe, save eller andet relevant i forhold til det valgte materiale håndtere redskaber og værktøj, som knytter sig til de valgte fremstillingsprocesser vurdere og anvende diverse specielle effekter i forbindelse med arbejdet med den afsluttende finish fx forskellige lukkemekanismer eller ophængningsløsninger. Undervejs i arbejdsprocessen vil undervisningen givetvis i visse perioder antage form af mesterlære, hvor eleverne iagttager og efterligner den kompetente voksne, mens andre dele af forløbet i højere grad vil være overladt til elevernes egen formåen i deres afprøvninger med form og materialer. Her er lærerens funktion at være vejleder og katalysator for processen. Med henblik på at sikre en vis opsamling af og bevidstgørelse om egen læreproces vil det være hensigtsmæssigt, hvis eleverne afslutter hvert arbejdsmodul med at udarbejde en kort beskrivelse af indhold, udfordringer, ny viden og kunnen, overvejelser over processens forløb og evt. fokusområder for det videre arbejde. Desuden kan de enkelte delprocesser fastholdes med digitale billeder eller videosekvenser. Som afslutning på forløbet kan man evt. kontakte et reklamebureau for at få en professionel respons på og vurdering af de færdige emballageforslag. Endelig kan der måske i samarbejde med et andet relevant valgfagshold udarbejdes reklame- og salgsmateriale i tilknytning til de enkelte projekter, som yderligere vil kunne eksponeres for verden uden for skolen. Samfundsmæssige og kulturelle forhold Produktudvikling og formgivning er i sit væsen tæt knyttet til traditioner og kultur, idet disse områder er forudsætninger for og inspiration til arbejdet med nytænkning og udvikling af personlige projekter/produkter. En lang række ressourcer kan tages i anvendelse, når eleverne skal udvikle deres erkendelse af sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid, fx historien, byens stiludtryk, naturens former, udstillinger, billeder, film, skuespil, relevante virksomheder og ikke mindst lokale ressourcepersoner som håndværkere, kunsthåndværkere og designere. Endvidere drejer denne del af faget sig om formidlingsdimensionen både i forholdet mellem produkt og beskuer eller bruger, mellem producent og omverdenen generelt. Overvejelser over dimensioner som bæredygtighed og miljøbevidsthed søges udviklet løbende i relevante situationer og forløb. Hvad en gammel stol, jakke, pude, kælk eller kuffert kan fortælle og udvikle sig til Individuelt vælger eleverne en gammel ting, som har særlig betydning for dem selv eller en, der står dem nær, og derefter præsenteres den specielle fortælling, som er knyttet til netop deres ting. Præsentationen kan foregå som oplæsning, fri mundtlig fortælling, en lille forestilling, et lydbillede, en PowerPoint-præsentation, en videofilm eller andet. Det væsentlige er, at eleven har personligt ejerskab til både ting og fortælling bl.a. for at skabe en generel forståelse for, at de ting, vi omgiver os med, har både et historisk, et kulturelt og et personligt liv, som er med til at gøre os til dem, vi er. Efter den indledende præsentation skal eleverne arbejde videre med deres personlige ting. De kan enten vælge at gå i gang med en konkret redesignproces, hvor det oprindelige emne i større eller mindre grad skifter form, indhold og signaler og dermed bliver til noget andet i sig selv, eller de kan vælge at lade sig inspirere af deres egen fortælling og derudfra skabe et helt nyt udtryk, hvor trådene tilbage til det oprindelige uden vanskeligheder vil kunne spores. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 12

12 Igennem tiden har der i større eller mindre omfang været fokus på de muligheder, der ligger i direkte genbrug af tøj og ting, men gennem de seneste ti år ser interessen ud til at være vokset i en grad, så man også i modebilledet møder masser af redesign eller costumizing. Desuden er der tydelige tendenser til, at mange firmaer ser en fordel i at markedsføre sig selv på de gode historier, som knytter sig til deres produkter. Det er bl.a. blevet trendy at relatere sine produkter til forskellige historiske perioder, at lade sig inspirere af fremmede kulturer, at tydeliggøre sin opmærksomhed på bæredygtighed og ressourceforbrug og at signalere, at ens firma er aktivt i politiske sammenhænge, fx i aids-kampagner, i forskellige nødhjælpsorganisationers arbejde og lignende. Det foregår ikke kun med støttekroner, men også med direkte signaler på dele af disse firmaers sortiment, således at en række samfundsmæssige problemstillinger på denne måde kobles med produktudvikling og det dertilhørende PR- og salgsarbejde. At skærpe elevernes opmærksomhed på disse dimensioner gennem deres eget personlige produktudviklingsarbejde kan medvirke til deres forståelse for sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid samt kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger og markedsmekanismerne. Som altid er den afsluttende præsentation af elevernes færdige produkter et væsentligt aspekt i undervisningen, og i denne sammenhæng er det endnu mere oplagt, end det måske tidligere har været. Hvis eleverne er med på ideen, kan der arrangeres et show, hvor de oprindelige fortællinger bliver præsenteret fx ledsaget af stordias, som viser den ting, der oprindelig var udgangspunktet, og hvor den anden del af præsentationen derefter drejer sig om de nye projekter, som har udviklet sig på skuldrene af denne. Løbende evalueringer og refleksioner er ekstremt nødvendige, for at et forløb som dette kan blive meningsfuldt såvel for den enkelte som for hele holdet, ikke mindst fordi det kan være temmelig vanskeligt fra starten at lægge sig fast på faste og endelige mål med arbejdet. Selve opgavens natur indbyder til justeringer og nye indfald og ideer undervejs i arbejdsprocessen, og det vil derfor være endnu mere nødvendigt her end i så mange andre forløb ofte at give tid og rum til grundig sparring og konstruktiv kritik både mellem eleverne indbyrdes, mellem elev og lærer og mellem elev og omverden. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Igennem arbejdet med faget produktudvikling og formgivning har eleverne opbygget erfaringer, og det vil være naturligt, at der i undervisningen drøftes, hvilke kompetencer eleverne har oplevet som væsentlige i forbindelse med deres arbejde, og på hvilken måde disse kan danne afsæt for et kommende valg af uddannelsesforløb. Eleverne har måske i forbindelse med et eller flere projekter haft samarbejdsrelationer med virksomheder og uddannelsessteder uden for skolen og kan i fællesskab med dem drøfte deres erfaringer og fremtidige muligheder. Mål og evaluering For at undervisningsmål og læringsmål får betydning for den fremtidige planlægning og gennemførelse af undervisningen, må man på forhånd gøre sig klart, hvordan målene spiller sammen indbyrdes og med slutmålene. Desuden skal evalueringer af begge typer af mål bruges i det videre arbejde, idet det ikke giver mening at evaluere uden mål eller målsætte uden evaluering. Elevernes bevidstgørelse af målene med undervisningen er samtidig grundlaget for at arbejde med evaluering. Medinddragelse og medindflydelse er centrale elementer for, at eleverne kan forholde sig meningsfuldt til den udvikling, der finder sted. Evalueringen skal af elever og lærer opfattes og anvendes som et redskab til elevernes videre læring. Evaluering vil i faget produktudvikling og formgivning indgå som en naturlig og integreret del af undervisningen, hvor der undervejs i processen korrigeres og reflekteres. Den interne evaluering omfatter alle sider af undervisningen og foregår løbende i elevernes arbejde med idéudvikling, bearbejdning af materialer, brug af redskaber og i mødet med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Både indhold, arbejdsform, proces, samarbejde og produkt evalueres, og der anvendes forskellige evalueringsværktøjer afhængigt af, hvilke færdigheder og kundskaber der aktuelt er i fokus. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 11 / 12

13 Den løbende evaluering skal dels bevidstgøre eleven om sine kompetencer i forhold til de konkrete faglige mål, dels forbedre undervisningen. Det vil sige, at den bagudrettede evaluering opsummerer elevens udbytte i forhold til de fastlagte mål, mens den fremadrettede evaluering skal indvirke på den fremtidige daglige undervisning og derigennem styrke elevens læring. Der lægges op til, at den løbende evaluering af elevernes arbejde foregår i såvel overordnede projektforløb som i mindre delforløb. Gode evalueringsformer kan i denne forbindelse være hverdagsevaluering, portfolio eller logbog. Se endvidere: Samarbejde samspil med andre fag Formgivning og produktudvikling har mange samarbejdsflader med andre fag, og det er oplagt at arbejde tværfagligt, fx med fagene dansk og samfundsfag i forbindelse med reklame, medier, kommunikation og formidling. De naturvidenskabelige fag er værdifulde i et tværfagligt samarbejde om opfindelser, teknologi og miljø. I forbindelse med den obligatoriske, selvvalgte opgave, OSO, kan formgivnings- og produktudviklingsforløbet indgå, og det skriftlige produkt kan være opstillet som en udvidet og detaljeret logbog med supplerende og uddybende afsnit om erhvervs- og uddannelsesmuligheder inden for området. Samarbejde uden for skolen I det omfang det er praktisk muligt, vil det være oplagt at etablere et samarbejde med institutioner og virksomheder uden for skolen både som ekskursionsmål i forskellige faser af undervisningsforløbene og som praktiske og konkrete samarbejdspartnere undervejs og ved afslutningen af de enkelte forløb. Eksterne samarbejdspartnere vil kunne kvalificere elevernes udbytte af undervisningen såvel på det indholdsmæssige som det personlige plan. At udvikle sine evner til at skabe kontakt til erhvervslivet vil for de fleste elever være et væsentligt kompetenceløft. Fælles Mål Produktudvikling og formgivning Undervisningsvejledning for faget side 12 / 12

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN Vi vil lægge os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: HÅNDVÆRKTØJ - FORARBEJDNING (Eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning

Læs mere

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål

Læs mere

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45 2009 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål

Fagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA Fagårsplan 2010/11 Fagområde/ emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Selvvalgt produkt løbende Eleverne kan selv vælge et produkt,

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter

Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter Nyt fag i 10. klasse Ivær ksætter Formål for faget ivær ksætter Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Let design i håndarbejde

Let design i håndarbejde Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business. Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Teknologi og kommunikation

Teknologi og kommunikation Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 47 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2009-2011 Institution Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

11.4 Håndarbejde og design

11.4 Håndarbejde og design 11.4 Håndarbejde og design Fagets identitet Linjefaget Håndarbejde og Design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik på at forstå,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere