Undersøgelse af. Musikrådets institutioner. Endelig afrapportering

Transkript

1 Undersøgelse af Musikrådets institutioner Endelig afrapportering 18. december 2003

2 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION BAGGRUND FOR PROJEKTET METODE OG AFGRÆNSNINGER RAPPORTENS OPBYGNING PROFIL AF INSTITUTIONERNE DANSK JAZZFORBUND DANSK ROCK SAMRÅD (ROSA) DACAPO LEVENDE MUSIK I SKOLEN FOLKEMUSIKKENS FÆLLES SEKRETARIAT SAMFUNDET TIL UDGIVELSE AF DANSK MUSIK FORENINGEN FOR VERDENSMUSIK SEKRETARIAT FOR NY KOMPOSITIONSMUSIK FOLKEMUSIKCENTRET I HOGAGER LANDSSEKRETARIATET FOR DANSK AMATØRMUSIK AMATØRMUSIKKONSULENTEN TVÆRGÅENDE BETRAGTNINGER INSTITUTIONERNES AKTIVITETER GEOGRAFISK PLACERING ORGANISATORISKE BETRAGTNINGER INSTITUTIONERNES BRUGERE/INTERESSENTER INSTITUTIONERNES ØKONOMI SCENARIER FOR KUNSTRÅDETS FREMTIDIGE STØTTE AF INSTITUTIONSDRIFT INDLEDNING DEN ØKONOMISKE STRUKTUR UNDER MUSIKLOVEN OVERORDNEDE SCENARIEBETRAGTNINGER INSTITUTIONSSPECIFIKKE SCENARIEBETRAGTNINGER EPILOG

3 1. Introduktion I nærværende kapitel introduceres rapporten undersøgelse af Musikrådets institutioner ved at beskrive baggrunden for undersøgelsen, undersøgelsens metode og afgrænsninger samt rapportens opbygning Baggrund for projektet I det af Kulturministeriet udarbejdede notat af 2. juni 2003 fremgår det, at der er en politisk forventning om, at Kunstrådet aktivt fremmer en situation, hvor der skabes et tilstrækkeligt råderum til at yde støtte til nye tendenser og udviklinger, der er støtteværdige og perspektivrige. Endvidere fremgår det, at der som følge af ovenstående påhviler Kunstrådet en stor opgave i nøje at overveje driftstilskud og støtteaftaler af længerevarende karakter. På den baggrund er det i forbindelse med lovforslaget om Kunstrådet blevet besluttet, at bede Kunstrådet om at iværksætte en undersøgelse af de institutioner, der hidtil har modtaget løbende driftsstøtte fra Musikrådet: Dansk Rock Samråd Dansk Jazzforbund Folkemusikkens Fælles Sekretariat Sekretariat for Ny Kompositionsmusik Foreningen for Verdensmusik Levende Musik i Skolen dacapo Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik Folkemusikcentret i Hogager Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik (herunder også Amatørmusikkonsulenten) Det af Kulturministeriet udarbejdede notat af 2. juni 2003 er vedlagt som bilag til nærværende rapport som uddybende baggrundsmateriale. 3

4 1.2. Metode og afgrænsninger Undersøgelsen af Musikrådets institutioner, der indledtes primo oktober 2003 udgør fase 1 i et forløb, der samlet indeholder 3 faser: Fase 1, hvor en ekstern konsulent foretager en undersøgelse af institutionerne. Fase 2, hvor Kunstrådet på baggrund af konsulentens rapport og evt. supplerende oplysninger vurderer, i hvilken udstrækning Kunstrådet finder det relevant fortsat at give tilskud til de pågældende institutioner. Fase 3, hvor Kunstrådet udarbejder en redegørelse for de institutioner man fortsat ønsker at støtte. Fase 1, hvis afslutning nærværende rapport markerer, er gennemført efter nedenstående model: Projektetablering Kortlægning Scenarier Vurdering og konklusion Formål Opgaver og organisation Økonomi Brugere Interessenter Kortlægning Efter projektetablering er der foretaget en kortlægning af institutionerne, hvilket har været en faktadrevet proces baseret på følgende informationskilder: Diverse skriftligt materiale omhandlende institutionernes formål, opgaver, organisation, økonomi, brugere, interessenter mm. Interview/møde med personer fra institutionerne og/eller dennes bestyrelse. Møderne er foregået på institutionernes adresse. Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter til institutionerne (der er foretaget 5-10 interviews pr. institution). Institutionernes hjemmesider. 4

5 Institutionerne har fungeret som informationskilder og sparringspartnere i forbindelse med kortlægningsfasen, ligesom de har valideret den indhentede information. Konsulenterne ønsker at fremhæve, at samtlige institutioner har været imødekomne, informative og samarbejdsvillige igennem hele projektforløbet. Via kortlægningsfasen er der indhentet information om institutionerne på områderne: Formål, opgaver, organisation, økonomi, brugere og interessenter. Dette således at følgende spørgsmål er blevet behandlet: Hvad er institutionernes formål? (Hvad er formålet med det offentlige tilskud?) Hvilke opgaver udfører institutionerne? Hvad koster det at udføre opgaverne og hvorledes finansieres dette? Er der overlapninger i forhold til institutioner, der udfører tilsvarende opgaver? Hvem er brugere af institutionernes ydelser? Hvordan vurderer brugerne institutionernes arbejde? I kortlægningen af institutionernes økonomi er der foretaget en nedbrydning af institutionernes regnskaber for 2002, der efterfølgende er fremlagt i sammenligneligt format. Herefter er der foretaget analyser på indtægtsgenerering og udgifter. Konsulenterne henleder opmærksomheden på, at institutionernes aktiviteter er meget forskellige, hvilket medfører at sammenligninger af institutionernes økonomi skal foretages med deres forskellighed in mente. Endvidere er der foretaget en vurdering af i hvilket omfang institutionerne opfylder de krav til regnskabsaflæggelsen, der fremgår af gældende regnskabs- og revisionsinstruks. Trods dette kan det naturligvis være interessant at sammenligne institutionerne, herunder den økonomiske afhængighed af driftsstøtten m.m. Regnskabet skal og kan primært bruges til at få et indtryk af de økonomiske realiteter i institutionerne, som de så ud ved den seneste regnskabsaflæggelse. Flere institutioner har fremført, at 2002 har været et særligt år grundet uvished om støttebeløb og betragtelige nedskæringer. Konsulenterne har alligevel valgt at gøre brug af 2002 som regnskabsår, idet dette er den seneste økonomiske opgørelse for institutionerne. Såfremt Kunstrådet måtte finde anledning til nærmere undersøgelse af én eller flere institutioners økonomi på baggrund af den økonomiske analyse, der fremføres i nærværende rapport, an- 5

6 befaler konsulenterne, at der foretages en dybere analyse af den/disse institution(er) indeholdende regnskaber for en længere årrække. Scenarier I forlængelse af kortlægningen af institutionerne er forskellige scenarier for Kunstrådets fremtidige støtte af institutionsdrift analyseret. Det skal understreges, at konsulenterne ikke fremkommer med egentlige anbefalinger om, hvorvidt den enkelte institution i fremtiden skal modtage driftsstøtte, idet dette i sidste instans vil bero på en musikpolitisk afgørelse. Det har i den forbindelse ikke været muligt og ej heller intentionen - at foretage en direkte evaluering af institutionerne op i mod en række på forhånd fastlagte evalueringskriterier, idet Kunstrådet ikke har fundet det hensigtsmæssigt at fastlægge sådanne kriterier forud for analysen Rapportens opbygning Rapporten består af fem kapitler: Første kapitel indeholder en beskrivelse af baggrunden for undersøgelsen, den anvendte metode for undersøgelsen og dens afgrænsninger Andet kapitel indeholder en profil af hver enkelt institution, hvor institutionens historie, formål, organisatoriske setup, aktiviteter og resultater brugere/interessenter og økonomi behandles. Tredje kapitel indeholder tværgående betragtninger på institutionerne, idet institutionernes aktiviteter, organisatoriske setup, økonomi m.m. sammenlignes og kommenteres. Fjerde kapitel indeholder en gennemgang af en række scenarier for, hvorledes institutionernes aktiviteter alternativt kunne organiseres, herunder også betragtninger i relation til hvorvidt Kunstrådet fortsat måtte ønske at give driftstilskud til institutionerne. Femte kapitel indeholder en række afsluttende og opsamlende betragtninger, herunder betragtninger om den videre beslutningsproces. 6

7 2. Profil af institutionerne I det følgende fremlægges en overordnet profil af institutionerne, hvor følgende forhold beskrives per institution: Institutionens historie og formål Institutionens organisatoriske setup Institutionens aktiviteter og resultater Institutionens brugere/interessenter Institutionens økonomi 7

8 2.1. Dansk Jazzforbund Information til brug for profilen Følgende informationskilder er anvendt til udarbejdelsen af nærværende profil: Interview/møde med formand Ole Østerby, sekretariatsleder Carsten Lassen og udlandsansvarlig Christian Dalgas afholdt den 31. november 2003 hos Dansk Jazzforbund. Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter. Diverse skriftligt materiale, der af institutionen er fundet relevant for nærværende profil. Information på hjemmesiden: Institutionens historie og formål Dansk Jazzforbund har under forskellige navne eksisteret siden 1956, hvor det blev stiftet under navnet Den Danske Jazzkreds med primært fokus på to områder: At understøtte værdifuldt jazzinitiativ fra danske grammofonselskabers og fra danske jazzmusikeres side At udbrede kendskabet til jazzen og fremme forståelsen af dens kunstneriske og kulturelle betydning Siden oprettelsen har institutionen fungeret som jazzens fælles talerør og har været initiativtager eller direkte stifter af hovedparten af nutidens organisationer/institutioner inden for rytmisk musik. De seneste år har institutionen bevidst valgt at dedikere flere ressourcer til arbejdet målrettet mod spillesteder og andre arrangører, ligesom arbejdet i provinsen har fået en højere prioritering. Dansk Jazzforbund har til formål at: Udbrede kendskabet til og fremme udfoldelsesmulighederne for jazzmusik i Danmark i bred forstand, såvel genresom aktivitetsmæssigt. Udbrede kendskabet til dansk jazz i udlandet. At samordne og supplere eksisterende informations- og registreringsvirksomhed vedrørende dansk jazz. Varetage fælles interesser for såvel danske som internationale organisationer og foreninger, der arbejder med jazz. Institutionen ser det som én af sine væsentligste opgaver at støtte og hjælpe det, der kommer nedefra, og som vurderes at have tilstrækkelig gennemslagskraft, men blot mangler en kyndig professionel rådgivning, vejledning eller økonomisk støtte. 8

9 Organisatorisk setup Organisationsform Dansk Jazzforbund er en selvejende institution, hjemmehørende Nytorv 3, 3., 1450 København K. Repræsentantskabet Bestyrelsen Dansk Jazzforbund Repræsentantskabet Repræsentantskabet består af op til 35 personer og vælges for en toårig periode. Indtil 14 personer udpeges af og fra institutioner og organisationer med til knytning til jazzmiljøet. Repræsentantskabet beslutter ved almindelig stemmeflerhed, hvilke institutioner og organisationer, der kan udpege medlemmer til repræsentantskabet. Indtil 10 personer vælges på et eller flere stormøder med deltagelse af repræsentanter fra jazzmiljøet. Stormøderne er åbne for alle interesserede. Desuden kan repræsentantskabet med almindelig stemmeflerhed beslutte at supplere sig med op til yderligere 6 personer for en periode på 2 år. Disse personer udpeges personligt med baggrund i særlige færdigheder eller med interesse og betydning for jazzmiljøet i Danmark Organisationer repræsenteret i repræsentantskabet: Musikrådet Ben Webster Fonden Dansk Musikerforbund DJBFA Dansk Jazzmusiker Forening Rytmisk Musik Danmark Copenhagen Jazzfestival Danske Jazzklubber Radio Jazz 9

10 SKRÆP Unicorn Copenhagen JazzHouse Odense Universitets Bibliotek Spillesteder.dk Århus Internationale Jazzfestival Paradise Jazz Café Bestyrelsen Repræsentantskabet udvælger ved valg 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden, mens yderligere et medlem udpeges af Musikrådet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Dansk Jazzforbunds drift i forhold til lovgivningen og i forhold til driftsaftalen med Statens Musikråd, samt evt. andre kontraktbaserede aftaleforhold. Institutionen Bestyrelsen ansætter den daglige leder, som forestår den daglige drift, herunder ansætter og afskediger personale. Institutionens opgaver varetages af 4-5 fuldtidsstillinger. Hertil kommer en aktiv, ulønnet bestyrelse, samt kunstneriske og andre udvalg besat af fagkyndige, frivillige eksperter. Institutionens aktiviteter og resultater Institutionen er det samlende organ for jazzmusikken og fungerer således også som kommunikationskanal for kulturpolitikken mellem Kunststyrelsen og jazzmiljøet. Ca. 90% af aktiviteterne er målrettet mod professionelle. Nedenfor gennemgås en række af de væsentligste, konkrete aktiviteter: Vinterjazz Vinterjazz afholdes over hele landet og blev afviklet for første gang i 2001 som Danmarks første landsdækkende jazzfestival. Vinterjazz er en af institutionens vigtigste aktiviteter i arbejdet med at skabe mere fokus på jazzscenen i provinsen, hvor det mange steder er lykkedes at tiltrække et større og nyt publikum. Vinterjazz præsenterer ca. 120 koncerter fordelt over hele landet og dækkende hele jazzspektret. 10

11 Danish Music Awards Jazz Dansk Jazzforbund har de seneste 3 år arrangeret Danish Music Awards Jazz. Institutionen ser det som en vigtig opgave via DMA Jazz at være med til at belyse de mere kommercielle aspekter af jazzen. DMA Jazz fungerer tillige som vigtigt bindeled mellem institutionen og jazzens pladeselskaber. Ung Jazz og Young Nordic Jazz Comets Ung Jazz er den danske afdeling af den nordiske talentkonkurrence Young Nordic Jazz Comets, som begge er skabt af Dansk Jazzforbund. Konkurrencen giver unge jazzkunstnere under 25 år en unik mulighed for at skabe netværk og præsentere sig for en række vigtige jazzfolk i norden, ligesom de får mulighed for at få en kunstnerisk feedback på deres musik. Summer Session Det eneste stævne i verden kun for topprofessionelle jazzmusikere og med et lærerkollegium i verdenseliten og dermed en væsentlig del af danske jazzmusikeres efteruddannelse. Stævnet er stærkt netværksskabende og det er således næsten en fast tradition at se lærer/elev-konstellationer på Copenhagen Jazzfestival det efterfølgende år. Summer Session er en meget synlig og vigtig aktivitet, men mindre ressourcekrævende grundet den erfaring institutionen har oparbejdet igennem årene. På stævnerne deltager ca. 50 personer fordelt på 7 hold med hver sin topprofessionelle lærer. Institutionen modtager ca. 70 ansøgninger årligt, men vurderer at op mod musikere har et tilstrækkeligt højt niveau til at kunne komme i betragtning. What is Jazz Dansk Jazzforbund tog i 2002 initiativ til festivalen "What is Jazz", som satte fokus på den eksperimenterende, udfordrende og grænsesøgende jazz. Det er tanken, at arrangementet skal gennemføres årligt. Nøgleordene er: Improvisation, electronica, åbenhed, samarbejde og udveksling. Det har været et problem at tiltrække publikum, hvorfor institutionen næste år vælger at alliere sig med en eksisterende koncertforening. Dansk Jazzforbund vil dog fortsat være aktiv i rollen som formidler og fundraiser. Focus For at sikre udvikling i lokalmiljøet har Dansk Jazzforbund under overskriften FOCUS igangsat projekter i amter, hvor jazzmusikken ikke er så udbredt. Formålet er at skabe øget netværk spillestederne 11

12 imellem samt øge interessen for dansk jazz hos arrangører og publikum. Som det er nu, er jazzen i lokalområderne afhængig af, at der bor en ildsjæl i det pågældende område, for at folk har mulighed for at høre jazz live. De store kulturhuse, der ellers har mulighed for at tilbyde de gode koncerter, er primært koncentreret om de store byer, og har et noget mere bredt musikalsk fokus. Projekterne under Focus vil naturligt blive knyttet tæt sammen med andre projekter, især Vinterjazz og Ung Jazz I Danmark. Finansieringen fungerer således, at institutionen investerer DKK pr. projekt i to projekter, mens amtet ligeledes skal investere min. DKK pr. projekt. Der afholdes ca koncerter pr. Focus-projekt. Dynamisk Pulje Udland Midlerne i denne pulje går til transportstøtte i udlandet til musikere, der er i gang med at etablere sig internationalt. I 2002 uddelte puljen midler for i alt DKK , hvilket førte til 227 danske koncerter i alle verdensdele. Puljen løb imidlertid tør i august, hvor der på daværende tidspunkt var ansøgt om ca. DKK 2,1 mio. Støttebeløbene ligger typisk på DKK Internationalt arbejde Dansk Jazzforbund har arbejdet med at intensivere det internationale arbejde gennem aktiv deltagelse i det nordiske samarbejde, via engagement i Europe Jazz Network samt ved at deltage på en række udenlandske festivaler. Institutionen vurderer løseligt, at 40% af de samtlige aktiviteter pt. er rettet mod udlandet, samt at det er på udlandsområdet at de største succeser er opnået de seneste år. International Corner Hvert år inviterer Dansk Jazzforbund internationale branchefolk til København under Copenhagen Jazz Festival. Festivalen fungerer som en optimal show case, og er således en vigtig brik i arbejdet med at promovere dansk jazz i udlandet og få afsat danske artister på de udenlandske klubber og festivaler. Jazz.dk Le Jazz Danoise á Paris Fra 2003 har Dansk Jazzforbund søsat en særlig dansk jazzfestival i Paris. Festivalen arrangeres i samarbejde med de parisiske jazzklubber og den danske ambassade i Paris. Samarbejdet involverer ligeledes de vigtigste elektroniske og trykte medier i Frankrig. 12

13 All that jazz Musikeksport cd en Siden slutningen af 1980 erne har Dansk Jazzforbund hvert år produceret en sampler cd med de væsentligste nyudgivelser af dansk jazz. Cd en er rettet mod eksportmarkedet og distribueres årligt i 2000 eksemplarer. Dansk Jazz og kulturhandlingsplanerne Dansk Jazzforbund har de seneste 5 år været aktiv deltager i Kulturhandlingsplanerne, via koncerter i New York og Hamborg, og er ligeledes involveret i den danske satsning i Toronto i French/Nordic Jazz Transit Dansk Jazzforbund har den koordinerende rolle i et stort nordisk fransk udvekslingsprojekt. Over de kommende 3 år udveksles årligt omkring 30 nordiske og 25 franske orkestre, der således optræder på festivaler og klubber både i Frankrig og i de nordiske lande. Arkiv Institutionen vedligeholder et udklipsarkiv indeholdende artikler, anmeldelser og anden presseomtale af interesse for danske jazzmusikere. Arkivet benyttes af såvel studerende og kunstnere som pressefolk. Information & Rådgivning Dansk Jazzforbund giver råd og vejledning i forbindelse med jazzrelaterede projekter, herunder: - Budgetlægning - Anvisning af alternative støttemuligheder og steder - Karriereplanlægning og -rådgivning - Uformning af fondsansøgninger - Anvisning af kontaktpersoner og steder - Udformning af pressematerialer m.m. Institutionens brugere og interessenter Brugere og interessenter Institutionens primære brugere og interessenter er: Jazzbands Jazzsolister Spillesteder 13

14 Pressen DR Bigband (dog ikke formaliseret samarbejde) Studerende Sammenfatning af brugernes/interessenternes kommentarer Der er generelt stor tilfredshed med institutionen blandt musikere og spillesteder. Institutionen bliver betegnet som meget idérig, omstillingsparat og professionel. Særligt Focus-projekterne er meget stor ros til. Endvidere bliver institutionen fremhævet for de senere års mere udadvendte natur og særligt for at ændringerne ikke er kommet på bekostning af målrettetheden. Én bruger anfører, at det kan være svært for musikere, der befinder sig i gråzonen mellem rock og jazz at opnå støtte, hvilket har skabt et ønske om øget samarbejde mellem de to institutioner, så der ikke er dygtige musikere, der bliver tabt på gulvet fordi de beskæftiger sig med hybrider. Endelig er der bred enighed om, at institutionen udfylder en vigtig rolle som talerør mellem politikkerne og genren, samt at institutionen ofte kan være en god og erfaren sparringspartner for brugerne/interessenterne. Overlappende/supplerende tilbud Der er ikke identificeret institutioner/organisationer, der udfylder en tilsvarende/lignende rolle for jazzmiljøet. Udvælgelse af støttemodtagere/brugere Udvælgelse af støttemodtagere sker på baggrund af deres faglige og kunstneriske potentiale i den givne situation. Alle væsentlige kunstneriske beslutninger træffes af kunstneriske udvalg, mens sekretariatet laver det sagsforberedende arbejde. For udvælgelse af deltagerne til summer sessions er grundlaget både en faglig vurdering af ansøgerne ligesom gruppesammensætningshensyn indgår. For dynamisk pulje udland gælder, at man for at modtage støtte skal have planlagt en turné med minimum 3-4 koncerter, ligesom det kun er kunstnere, der ikke selv har mulighed for at finansiere turen, der støttes. I forbindelse med afholdelse af Focus godkender institutionen det kunstneriske niveau af de musikere, som amtet foreslår, dog under særlige geografiske hensyn. 14

15 Økonomi Årsregnskab 2002 kr. % Driftstilskud fra Statens Musikråd Særlige tilskud Statens Musikråd Andre tilskud Øvrige tilskud og indtægter Kontingenter 0 0 Deltagerbetaling Salgsindtægter 0 0 Renteindtægter Indtægter i alt Løn og personaleudgifter Kontorholdsudgifter Lokaleudgifter Andre udgifter Administrationsudgifter i alt Rejse- og opholdsudgifter 0 0 Reklameudgifter 0 0 Produktionsomkostninger 0 0 Publikationer Særlige projekter Aktivitetsudgifter i alt Ekstraordinære poster 0 0 Renteudgifter Udgifter i alt Årets resultat Egenkapital Eventualforpligtelser Kommentarer til årsregnskabet 2002 Det fremgår af årsregnskabet, at 83% (4.052 t. kr.) af institutionens samlede indtægter hidhører fra Musikrådet, hvoraf t. kr. (62%) vedrører det faste driftstilskud og t. kr. vedrører særlige projekttilskud. Restfinansieringen 834 t. kr. (17%) hidhører fra tilskud fra andre tilskudsgivere med 531 t. kr. (11%), deltagerbetaling ved arrangementer 202 t. kr. (4%) samt øvrige indtægter og renter 101 t. kr. (2%). 15

16 Bidragsyderne er bl.a.: DMF, Dansk Artist Forbund, Simon Spies Fonden, Tuborg Grønne Fond, Det Danske Kulturinstitut, Beckett- Fonden, De Danske Spritfabrikker, IFPI, DJBFA m.m. De faste driftsudgifter udgør t. kr. (51%) af de samlede udgifter og aktivitets-/projektudgifter udgør t. kr. (49%) af de samlede udgifter. De løbende driftsudgifter (inkl. renter) udviser et overskud på 571 t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et underskud på 576 t. kr., således at årsresultatet udviser et underskud på 5 t. kr. Institutionens egenkapital udgør 49 t. kr. og dermed 1% af omsætningen for Egenkapitalens ringe størrelse stiller store krav til økonomistyringen i institutionen, da selv mindre udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser uden underskudsdækning/betalingstilsagn fra Musikrådet eller andre. Eventualforpligtelsen, 252 t. kr. vedrører leasing, 113 t. kr. og feriepenge 138 t. kr. 16

17 2.2. Dansk Rock Samråd (ROSA) Information til brug for profilen Følgende informationskilder er anvendt til udarbejdelsen af nærværende profil: Interview/møde med daglig leder Gunnar K. Madsen, souschef Conny Jørgensen og projektleder Michael Callesen afholdt den 28. oktober 2003 hos ROSA. Telefoninterview af udvalgte brugere/ interessenter. Diverse skriftligt materiale, der af institutionen er fundet relevant for nærværende profil. Information på hjemmesiden: Institutionens historie og formål ROSA er oprettet i 1981 som en musikpolitisk paraplyorganisation, der skulle sikre rockmusikkens adgang til Musiklovens muligheder. Oprettelsen var et krav fra Statens Musikråd, såfremt man skulle støtte denne nye genre. Musikparaplyen, ROSA Dansk Rock Samråd, grundlagdes af de landsdækkende medlemsorganisationer inden for rytmiske komponister, rytmiske koncertarrangører, rytmiske undervisere, rytmiske amatørmusikere og er siden blevet suppleret med Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og Danske Populær Autorer. ROSA har via sit musikpolitiske arbejde og sine aktiviteter og projekter bidraget til at den statslige kulturpolitik har inddraget de nye musikudtryk som rock, pop, hiphop og elektronisk musik. ROSA har historisk været involveret i musikpolitiske initiativer såsom udviklingen af spillestedslovgivningen (vedtaget i 1998). Institutionens vedtægtsmæssige formål er at sikre rockmusikkens udøvere og miljøer adgang til musiklovens midler på lige fod med det øvrige musikliv, samt at formidle kendskab til rockmusikkens vilkår og behov over for offentlige myndigheder. Endvidere skal institutionen yde rockmusikken økonomisk støtte og gennem praktisk hjælp, vejledning, initiativer, projekter og tilbud om dygtiggørelse bidrage til en alsidig udvikling af dansk rock og beslægtede genrer. 17

18 Organisatorisk setup Organisationsform ROSA er en selvejende institution hjemmehørende Saltholmsgade 22, 8000 Århus C. RMD DPA DJBFA DAF DMF Kim Spillesteder.dk Bestyrelsen Fagudvalg ROSA Medlemmerne Enhver landsdækkende forening, institution, organisation, fond eller lignende hvis formål falder ind under ROSAs kan optages som medlemmer af ROSA. Der er endvidere mulighed for at supplere med personlige medlemmer såfremt disse skønnes at have en særlig viden om rockens miljøer. ROSA består p.t. af følgende landsdækkende organisationer: Dansk Musiker Forbund (DMF) Dansk Artist Forbund (DAF) Danske Populær Autorer (DPA) Danske Jazz, Beat og Folk Autorer (DJBFA), Rytmisk Musik Danmark (RMD) Kvinder i Musik (Kim) Spillesteder.dk Bestyrelsen Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling (SAMRÅDET) og består p.t. af medlemmer fra DMF, DPA, DAF, spillesteder.dk, DJBFA og RMD. Endvidere indgår der ét personligt medlem i bestyrelsen. Eneste medlem, der ikke er repræsenteret i bestyrelsen er således Kim. 18

19 Fagudvalg/ad hoc-udvalg I det omfang man måtte ønske at nedsætte fagudvalg, foretages dette af bestyrelsen. Fagudvalgene har til opgave at foretage den kunstneriske vurdering af ansøgningerne. Er der aktiviteter, der ikke baseres på ansøgninger, nedsættes kunstneriske ad hoc-udvalg. Institutionen Bestyrelsen ansætter ROSAs leder, der tilrettelægger den daglige drift, herunder ansættelse af personale. Lederen er endvidere ordførende for ROSA og repræsenterer ROSA i organisatoriske og musikpolitiske sammenhænge. Der er p.t. 4 personer fastansat samt 3 deltidslønnede (kan opgøres til ca. 1,5 fuldtidsressource). Hertil kommer 5 ulønnede projektmedarbejdere (kan opgøres til ca. 3 fuldtidsressourcer) samt et frivilligt bagland på op til 160 personer. (Alene i forbindelse med SPOT bidrager ca. 150 frivillige). Institutionens aktiviteter og resultater Formidling af dansk musik i udlandet og støtte til koncerter/showcases udland er et af ROSAs hovedområder. I 2002 var ROSA således medvirkende til afholdelse af ca. 160 danske koncerter i udlandet. Et andet større område er festivaler, herunder SPOT, PickUp, Norberg og Slesvig m.fl. Ligeledes er igangsætning af nye former for musikformidling, herunder TRAX, GRØN SPOT og FLASH videoer et hovedområde. Hertil kommer Networking nationalt/internationalt samt rådgivning af musikere, myndigheder m.m. I det følgende beskrives en række af ROSAs konkrete aktiviteter nærmere. SPOT Festival ROSAs væsentligste aktivitet er SPOT Festivalen, der fungerer som udstillingsvindue for ny dansk og nordisk musik, og som er det største af sin art i Skandinavien. Over to festivaldage og fra fem-seks scener præsenteres omkring 50 musikalske indslag, der kommer rundt i alle den rytmiske musiks afkroge. Rock, pop, electronica, jazz, folk, verdensmusik etc. I 2003 medvirkede 60 orkestre fra 6 scener, som tilskuere hver dag lyttede til. Solister/bands på festivalen er enten lige brudt igennem til de etableredes rækker, eller tilhører det potentielle vækstlag af upcomingnavne, som kommer til at præge og forme den fremtidige musikscene. Orkestre og kunstnere som Saybia, Tina Dickow, Teitur og Mew m.fl. har indgået internationale aftaler vis SPOT Festivalen. 19

20 På festivalen afholdes desuden paneler/workshops med nationale og internationale debattører. ROSA har stået for en journalistisk dækning af og dokumentation af festivalen de seneste to år ved hjælp af ca. 30 frivillige uddannede journalister. I alt gøres brug af ca. 150 frivillige ved SPOT Festivalerne. Repræsentation på messer og festivaler ROSA præsenterer den danske musik på en række messer og festivaler rundt om i verden, hvor man støtter op om de danske showcases og har fokus på networking. Nogle festivaler bidrager man endvidere til med rådgivning eller som direkte samarbejdspartner. Messer/Festivaler: SXSW. festivalen (USA) Eurosonic (Holland) MIDEM (Frankrig) POPKOMM (Tyskland) In The City (England) BY:Larm (Norge) Sydslesvig Rocks (Tyskland) Norberg festival (Sverige) Music Works (Skotland) Igennem dette arbejde har man skabt gode kontakter for navne som THE RAVEONETTES, JUNIOR/SENIOR, SWANN LEE, KASHMIR m.fl. Livestøtte - udland ROSA yder økonomisk støtte til danske orkestre, der får jobs på udenlandske koncertscener. Støtten er primært rettet mod transportstøtte. Halvdelen af puljen på ca. ½ mio. kr. kan søges af orkestrene, mens den anden halvdel er øremærket de orkestre, som ROSA identificerer og ønsker at dyrke. Man har i 2002 støttet ca. 120 koncerter afholdt af orkestre, mens ca. 3 gange så mange orkestre søgte støtten. (Se principper for udvælgelse af brugere/støttemodtagere). Rådgivning/uddannelse af musikere ROSA yder råd og vejledning til danske musikere. Det være sig i forbindelse med karriereplanlægning, kontraktskrivning, musikfaglige råd mm. Den daglige rådgivning udgør en stor del af det daglige arbejde i ROSA. Rådgivningen udspringer både af den daglige 20

21 løbende kontakt samt en række mere formaliserede arrangementer såsom: Workshops og efteruddannelse til fremme af professionelle, overvejende autodidakte bands kendskab til udviklingspotentialer og faldgruber i forbindelse med showcases i udlandet. Workshops for professionelle musikere/komponister/bands vedrørende opsætning af forestilling/koncert i samarbejde med andre kunstområder. Bandudvikling, hvor professionelle, overvejende autodidakte bands/orkestre, kan erhverve sig nye erfaringer med hensyn til eksempelvis studieindspilninger, sceneoptræden, interdisciplinær scenekunst/tværgående projekter. Skand-All Skand-All projektet har til formål at skabe et brohoved for dansk musik syd for den danske grænse, idet man sender bands på forlængede weekend-turneer/mini-turneer i en række større tyske byer, hvor der gives klub-koncerter, koncerter på universiteter, instore-jobs i pladeforretninger m.m. TRAX TRAX opstod i 1999 som et radio-turnesamarbejde med Danmarks Radio. Ideen var at støtte den nyere live-musik samt at sætte fokus på live-scener uden for København og Århus. Foruden livetransmitterede koncerter blev der sat fokus på bærende musikmiljøer i Danmark. Fra 1999 til 2002 blev der afholdt 44 livetransmissioner med 132 danske rockorkestre. TRAX blev midlertidigt indstillet i 2002, grundet beskæringerne i den økonomiske støtte fra Musikrådet, men forventes genoptaget i Grøn Spot Grøn Spot er i dag en integreret del af Grøn Koncert, hvor potentielle stjerner præsenteres fra en mindre scene. Således opnår orkestrene live-erfaring og økonomisk tilskud, mens publikum får indblik i den kommende musik. ROSA programsætter og afvikler arrangementet, ligesom det også er ROSA, der udvælger og præsenterer orkestrene. Pick-up festivals Ved Pick-up festivaler samles der op på en genres eller et geografisk steds potentiale for præsentation af livemusik. ROSA fungerer som fødselshjælper ved disse festivals. Et eksempel på en pickfestival er Udenfor sæsonen, der er en koncertrække på Bornholm udviklet i fællesskab med Bornholms Amt og Steffen Brandt, 21

22 hvor formålet er at præsentere kultur decentralt og ikke kun i storbyerne, ligesom man søger at kombinere erfarne komponister og udøvere med mindre erfarne på tværs af genrens stilarter. Arrangementet har medfødt stor interesse og overvejelser om andre lignende forsøg. Præsentations-cd er ROSA udgiver Rocking.dk -cd en i tilknytning til cd-boxudgivelsen Music From Denmark, som det samlede danske musikliv udgiver hvert år og deler ud til relevante danske samt internationale kontakter bl.a. ved de internationale branchefestivaler som MIDEM (Frankrig), POPKOMM (Tyskland) og SXSW/South By SouthWest (Texas). Udvælgelsen sker ud fra det seneste års danske musikudgivelser og foretages af et panel nedsat af ROSA (se principper for udvælgelse af brugere og støttemodtagere). Endvidere fremstilles en cd, der fungerer som reklame op til SPOT Festivalen. cd en deles ud til universiteter, læreanstalter m.m. senest har man endvidere distribueret den til musikmagasinet Gaffa s medlemmer. Hertil kommer en række andre præsentationscd er i forbindelse med præsentation af dansk musik, herunder nye stilarter som HipHop og Electronica. Sekretariat for Aarhus International Jazz Festival Ved de seneste par Jazz festivaler har ROSA mod betaling forestået sekretariatsfunktionen, herunder booking af scener, logistik, myndighedskontakt, produktion af program mm. Portostøtten Portostøtten gives til udsendelse af demo-cd er samt bandinfo (pressemeddelelser, fotos etc.) med henblik på jobs på spillesteder, pladeselskabskontrakter, optagelse i bookingbureau i ind- og udland etc. Støtten gives til porto og emballage/kuverter. Flashprojektet ROSA arbejder med flash-video-mediet som er en ny måde at videreformidle ny dansk musik på over for internationale kontaktpersoner inden for musikverden. Arbejdet har bl.a. medført at nogle engelske pladeselskaber er blevet interesserede i navne som Indigo Sun, at Ester Brohus og Superheroes har fået internationale henvendelser, ligesom flashprojektet medvirkede til, at Tina Dickow er kommet i forbindelse med sin engelske manager. 22

23 Information ROSA informerer via sin hjemmeside ( hvor man kan læse om ROSA, aktiviteterne/projekterne, søge efter artikler m.m. Endvidere produceres selvstændige hjemmesider til større projekter såsom SPOT og Skand-All. Musiktidsskrift ROSA startede og støtter Geiger som musik- og kunstmagasin ved at forestå trykning og forsendelse samt ved at finansiere redaktionelle udgifter, herunder lokalebehov for redaktionen. Andet Karrierekanonen ROSA deltager i karrierekanonen, der er udviklet af DRs P3. Her findes der frem til nye solister/musikere efter indledende prøver på forskellige scener i landet. ROSA bidrager ved udvælgelsen af orkestre/solister og afviklingen på de respektive scener lokalt. Spil Dansk Dagen Under den årlige Spil Dansk Dag, hvor KODA er hovedarrangør, bidrager ROSA ved at lave et indslag. Institutionens brugere og interessenter Institutionens brugere og interessenter De rene tilskudsmodtagere udgøres af orkestre og kunstnere som enkeltpersoner, der spiller original musik af egen produktion. Derudover har ROSA en lang række interessenter, der indgår i større eller mindre grad: - Koncertarrangører - Journalister - Offentlige myndigheder - Pladeselskaber - Bookingfirmaer & Agenturer - Managere og musikformidlere - Fagforeninger - Ambassader m.fl. Hertil kommer kredsen af de landsdækkende organisationer, der indgår som medlemmer i ROSA. 23

24 Sammenfatning af brugernes/interessenternes kommentarer Der er generelt positive tilbagemelding på ROSAs virke. ROSA fremhæves særligt for at have fingeren på pulsen bredt i landet, samt for en enestående evne til at identificere kvalitet over hele landet og opdyrke det til kunstnerne eller pladeselskabet kan klare sig selv. Endvidere understreger stort set alle respondenter, at institutionen er god til at give støtten på det rigtige tidspunkt, hvilket gør at man kommer langt med relativt få midler. SPOT-festivalen fremhæves for den omhyggelige udvælgelse af de meget talentfulde kunstnere, der optræder der, hvilket også har stor tiltrækningskraft på indflydelsesrige personer fra udlandet. Flere respondenter mener, at ROSA er den indirekte årsag til den succes mange unge danske musikere oplever i udlandet i disse år. Overlappende/supplerende tilbud Der er ikke identificeret institutioner/organisationer, der som RO- SA arbejder for at sikre rockmusikkens udøvere og miljøer adgang til musiklovens midler på lige fod med det øvrige musikliv, samt at formidle kendskab til rockmusikkens vilkår og behov over for offentlige myndigheder. Der er imidlertid andre finansieringskilder end ROSA inden for rockmusikken via andre offentlige tilskudsgivere og musiklivets fagforeninger og brancheorganisationer. Mange af disse er medlem af ROSA. Udvælgelse af støttemodtagere/brugere Når ROSA screener ansøgerne, er det primært ud fra en vurdering af, om der er tale om national dansk rytmisk musik af en god kvalitet. Man har et særligt fokus på den potentielle elite. Såfremt kvaliteten er i orden opereres efter først til mølle princippet hvilket medfører, at puljerne ofte er tomme længe inden årets udgang. For at kunne komme i betragtning til live-støtte udland skal ansøgerne indsende formålsbeskrivelse og budgetoverslag vedr. udlandsbesøget hvori indgår eventuelle indtægter ved jobs, rejseudgifter m.m. ROSA vurderer kvaliteten af musikken og oplæggets kvalitet i øvrigt. Typisk finansierer ROSA højst 20-30% af de omkostninger, som en udlands-turné er forbundet med. Også for portostøtten, der aldrig uddeles i portioner over 600 kr., foretages en kvalitativ vurdering på baggrund af det af ansøgeren 24

25 beskrevne formål samt det obligatoriske medfølgende lyttemateriale. Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger Der nedsættes årligt fagudvalg for hvert relevant sagsbehandlingsområde, der træffer de kunstfaglige vurderinger. Udvalgene serviceres af ROSA. De løbende ansøgninger kvitteres og oplyses om sagsbehandlingen. Der meddeles tilsagn/afslag. Alle ansøgere kan uanset bevilget tilsagn eller afslag modtage rådgivning af ROSA samt modtage informationer af generel faglig karakter. 25

26 Økonomi Årsregnskab 2002 kr. % Driftstilskud fra Statens Musikr Særlige tilskud Statens Musikr Andre tilskud Øvrige tilskud og indtægter Kontingenter 0 0 Deltagerbetaling Salgsindtægter 0 0 Renteindtægter Indtægter i alt Løn og personaleudgifter Kontorholdsudgifter Lokaleudgifter Andre udgifter Administrationsudgifter i alt Rejse- og opholdsudgifter Reklameudgifter Produktionsomkostninger 0 0 Publikationer Særlige projekter Aktivitetsudgifter i alt Ekstraordinære poster 0 0 Renteudgifter Udgifter i alt Årets resultat Egenkapital Eventualforpligtelser Kommentarer til årsregnskabet 2002 Det fremgår af årsregnskabet, at 58% (3.353 t. kr.) af institutionens samlede indtægter hidhører fra Musikrådet, hvoraf t. kr. (47%) vedrører det faste driftstilskud og 650 t. kr. (11%) vedrører særlige projekttilskud. Restfinansieringen t. kr. (42%) hidhører fra tilskud fra andre tilskudsgivere med t. kr. (27%), deltagerbetaling ved arrangementer 298 t. kr. (5%) samt øv-rige indtægter og renter 565 t. kr. (10%) De faste driftsudgifter udgør 26

27 3.057 t. kr. (51%) af de samlede udgifter og aktivitets- /projektudgifter udgør t. kr. (49%) af de samlede udgifter. En del af den alternative projektstøtte, som ROSA gennem sine aktiviteter kanaliserer til musikken, figurerer ikke af regnskabet. Dette skyldes, at støtten er udbetalt direkte fra de alternative støtteydere (såsom Muskelsvindfonden, KODA, Danmarks Radio) til musikkerne. Alene for GRØN SPOT udgjorde denne form for støtte ca. ¾ mio. kr. De løbende driftsudgifter/-indtægter (inkl. renter) udviser et underskud på 352 t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et overskud på 157 t. kr., således at årsresultatet udviser et underskud på 195 t. kr. Institutionens egenkapital udgør -69 t. kr. Egenkapitalens negative størrelse stiller store krav til økonomistyringen i institutionen, da selv mindre udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, at foreningen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser uden underskudsdækning/betalingstilsagn fra Musikrådet eller andre. Eventualforpligtelsen, t. kr. vedrører leasing (årlig 320 t. kr.), husleje (årligt 468 t. kr.). Der er hensat feriepenge i regnskabet. 27

28 2.3. dacapo Information til brug for profilen Følgende informationskilder er anvendt til udarbejdelsen af nærværende profil: Interview/møde med direktør Henrik Rørdam, bestyrelsesformand Niels Rosing-Schow og marketingkoordinator Cecillia Rosenmeier afholdt den 22. oktober 2003 hos dacapo. Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter. Diverse skriftligt materiale, der af institutionen er fundet relevant for nærværende profil. Information på hjemmesiden Institutionens historie og formål dacapo, Selskabet til udgivelse af Dansk Musik, blev etableret i 1989 af Statens Musikråd. Det nyetablerede selskab fik som opgave dels at videreføre opgaver, som tidligere lå hos det nu nedlagte Dansk Musik Antologi (DMA) og dels at varetage produktionen af ny dansk kompositionsmusik, som hermed udskiltes fra Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. Med denne disposition ønskede Statens Musikråd at understrege nødvendigheden af at sikre en selvstændig dansk produktion og distribution af fonogrammer med dansk kvalitetsmusik, som vanskeligt ville kunne gøre sig gældende på almindelige markedsvilkår. I dacapos vedtægter er det således sikret, at det er bestyrelsen, der træffer de repertoiremæssige beslutninger alene ud fra kunstneriske kriterier i forhold til formålet. Vedtægterne beskriver, hvordan relevante kompetencer tilgodeses i bestyrelsen. Med den seneste vedtægtsrevision er skellet mellem det ældre antologirepertoire og den ny musik ophævet, idet det fremover er den samlede repertoireforpligtelse, der skal ses som del af en dansk musikantologi omfattende ældre og nyt repertoire. dacapos formelle formål er følgende: Selskabets formål er at varetage produktion og udgivelse af dansk musik med tilhørende kommenterende ledsagematerialer samt i fornødent omfang trykning af nodemateriale. 28

29 Selskabet kan varetage distribution af sine produkter selv eller overlade denne til tredjemand. I sidstnævnte tilfælde skal eventuelt overskud ved salget anvendes til opfyldelse af selskabets formål. dacapo har endvidere opstillet følgende målsætninger: dacapo skal i de kommende år udbygge og fastholde sin position som et af de mest spændende og nyskabende nationale pladeselskaber i Europa. På skandinavisk plan skal dacapo være blandt de 2-3 største klassiske pladeselskaber. dacapo skal samarbejde med de bedste professionelle solister og ensembler i Danmark for dermed at sikre den højest mulige kunstneriske kvalitet. Der skal tilbydes ensembler og musikere produktionsforhold, der muliggør indspilningskvalitet på internationalt niveau. dacapo skal videreudbygge sine inden- og udenlandske relationer med henblik på øget omtale af selskabets aktiviteter, selskabets kunstnere og styrkelse af selskabets profil for dermed at skabe grobund for fortsat vækst. dacapo skal sammen med relevante samarbejdspartnere opbygge en viden og en position, der gør det muligt at agere inden for IT-teknologiens områder, herunder i særdeleshed Internet og nyetablerede lydformater. dacapo skal bidrage til et øget kendskab til og forståelse for dansk musikkultur i såvel Danmark som i udlandet, herunder ikke mindst den nykomponerede musik. dacapo skal varetage indspilning og udgivelse af dansk kvalitetsmusik. dacapo skal arbejde mod en nationalantologi, der giver et bredt og nuanceret billede af dansk musik gennem alle tider. dacapo skal spille en aktiv rolle i formidling og eksport af dansk musik og skal via sine udgivelser og sit formidlingsarbejde skabe forståelse for dansk kvalitetsmusik som et attraktivt alternativ til det sædvanlige internationale repertoire på plademarkedet, på koncertscenen og i musikmiljøet generelt. Ved udnyttelse af IT-teknologien skal dacapo medvirke til at styrke formidlingen, herunder den pædagogiske formidling af dansk musik til eksisterende og nye målgrupper. Organisatorisk setup Organisationsform Dacapo er en selvejende institution hjemmehørende Christianshavns Torv 2, 3, 1410 København K. 29

30 Universiteterne DR Biblioteksrådet Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik Kunstrådet Bestyrelse dacapo Bestyrelsen Jf. vedtægterne ledes selskabet af en bestyrelse på 7 medlemmer. 3 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Musikrådet, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra bestyrelsen for Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, 1 medlem beskikkes som repræsentant for landets musikbibliotekarer efter indstilling fra Biblioteksrådet, 1 medlem beskikkes som repræsentant for universiteternes musikvidenskabelige institutter efter indstilling fra disse i fællesskab og 1 beskikkes efter indstilling fra Danmarks Radio. Der sidder imidlertid kun 5 personer i bestyrelsen p.t., idet Kunstrådet efter omorganiseringerne af Statens Musikråd ikke har ønsket at indsætte nye personer. Vedtægtsændringer er under udarbejdelse. Bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for selskabets aktiviteter og drift, udpeges for en fireårig periode. Institutionen Bestyrelsen ansætter selskabets leder, som med ansvar over for bestyrelsen forestår den daglige drift, herunder ansættelse og afskedigelse af medhjælp til selskabet. To medarbejdere er fuldtidsansatte. Derudover har institutionen en halvtidsansat bogholder. Som nævnt udgøres bestyrelsen af 5 personer, hvis arbejde i høj grad består af repertoirevurderinger. Disse 5 personer er ulønnede, aktive, repertoiremæssige eksperter, hvis samlede indsats vurderes at udgøre et årsværk. Da ovenstående kræfter ikke fuldt kan dække det arbejde institutionen udfører, har dacapo oparbejdet et netværk af freelancere på personer. Ifølge institutionen svarer dette til 4-5 fuldtidsstillinger. 30

31 Institutionens aktiviteter og resultater dacapo formidler dansk musik gennem cd-udgivelser, om end det er sjældent, at dacapo finansierer den komplette udgivelse alene. dacapo kan ofte være behjælpelig med at søge medfinansiering, ligesom kunstneren selv kan gøre en aktiv indsats på dette område, og dermed fremme tidspunktet for udgivelsen. dacapos udgivelser distribueres over hele verden i samarbejde med HNH International Ltd., der også distribuerer velkendte mærker som Naxos og Marco Polo. dacapo udgiver ca cd er årligt i 2002 dog kun 19, hvoraf 11 var med nyere kompositionsmusik samt én jazzudgivelse. Genremæssigt spænder udgivelserne fra solo- og kammermusik, orkestermusik og koncerter til dramatisk musik, opera og electronica. Jazzindspilninger er nu indstillet, ligesom de foretagne revyindspilninger var et enkeltprojekt, der nu er afsluttet. I 2002 blev der solgt cd er, hvilket er det laveste antal siden distributionssamarbejdet med HNH blev indledt i Dette skyldes blandt andet den generelle afmatning på cd-området, samt en utilstrækkelig styring af Olga Musik % af udgivelserne sælges i udlandet. Det vurderes, at 80% af produktionen aldrig har været indspillet før, og at op mod 40% aldrig har været spillet før. dacapo har som et resultat af den store fokus institutionen har på kvalitet, udviklet sig til at være et blåstemplende organ af materialet såvel som af indspilningerne. dacapos udgivelser har vundet en lang række nationale og internationale priser, herunder blandt andet Cannes Classical Award for Poul Ruders Tjenerindens Fortælling indspillet af Det Kgl. Kapel. Derudover er Poul Ruders, Per Nørgård og Vagn Holmboe nogle af de mest fremtrædende komponister, hvis værker dacapo har udgivet. Internationale anerkendelser i 2002 Ruders; Tjenerindens fortælling: Cannes Classical Award Holmboe; Requiem for Nietszche 10/10 Classics Today Pizzicato Excellentia Award Gramophone Editor s Choise Gramophone Critic s Choise 31

32 BBC Music Magazine 5 star Fanfare The Want List 2002 Weyse; Klaversonater Danish Music Award Weyse; Sovedrikken Danish Music Award Langgaard; Symfonier nr. 4 og 5 10/10 Classics Today Langgaard; Symfonier nr Klassik Heute: 10 (Beste Bewerbung) Holmboe; Præludier for Sinfonietta, Vol. 2 Pizzicato Supersonic Award Nielsen; Symfonier Pizzicato Supersonic Award 10/10 Classics Today Henriques; Orkesterværker The Want List 2002, Fanfare Langgaard; Violinsonater vol. 1 Pizzicato Supersonic Award Buxtehude; Vokalværker vol. 2 Klassik Heute: 10 (Beste Bewerbung) Danish Music Award Hamerik; Symfonier nr /10 Classic Tday Danish Music Award Institutionens brugere og interessenter Institutionens brugere og interessenter dacapos brugere/interessenter er primært kunstnere, komponister, videnskabelige institutioner samt festivaler. Ultimativt får pladekøbere, radiostationer, radiolyttere, m.fl. tillige glæde af dacapos arbejde. I 1992 indgik dacapo en licensaftale med HNH International Ltd. (Naxos) med henblik på distribution af selskabets udgivelser. HNH varetager således fremstilling, distribution og markedsføring af da- 32

33 capos udgivelser igennem sit distributionsnetværk, der omfatter ca. 40 lande. HNH s danske datterselskab er Olga Musik, som er fysisk placeret under samme tag som dacapo. Samarbejdet med HNH vurderes at være en væsentlig årsag til, at det er lykkedes at få klassisk dansk musik så bredt repræsenteret i udlandet, som det er tilfældet. En stor del af dacapos produktion foregår i samarbejde med DR, da der ofte er et interessefællesskab. Der er flere forskellige samarbejdsmodeller afhængig af karakteren af produktionen, men typisk dækker dacapo udgifter til kunstnerne samt betaler et produktionsbidrag til DR. Sammenfatning af brugernes/interessenternes kommentarer dacapo bliver generelt karakteriseret som en fagligt velfunderet institution, der arbejder seriøst med at dokumentere den danske antologi. Dacapo roses endvidere for godt samarbejde og assistance i forbindelse med at finde fondsstøtte. Når dacapo udgiver et værk opfattes det i branchen generelt som en blåstempling af værket. Visse brugere/interessenter har beklaget, at der ikke i højere grad fokuseres på nulevende kunstnere og at dacapos antologiforpligtigelser inden for den klassiske danske musik til tider tilsidesættes af andre hensyn. Endvidere stilles der spørgsmålstegn ved dacapos aktivitet i forhold til udgivelse af værker, der må forventes at kunne produceres på kommercielle vilkår; det vil sige værker, som, ifølge flere interessenter, formentlig ville blive udgivet kommercielt, hvis ikke dacapo eksisterede. Overlappende/supplerende tilbud dacapos nærmeste konkurrenter er Classico og Danacord, som begge er kommercielle og ikke har nogle repertoireforpligtelser. Det er dacapos umiddelbare skøn, at ca. 25% af den musik, man udgiver, ville blive udgivet af konkurrenterne, såfremt dacapo havde valgt ikke at udgive den. Udvælgelse af støttemodtagere/brugere Bestyrelsen foretager repertoirevurderingerne. Beslutninger om, hvad der skal udgives træffes ud fra følgende væsentlighedskriterier: Værkets/værkernes og interpretationens kunstneriske kvalitet, den musikalske udtrykskraft og det teknisk/artistiske niveau Værkets/værkernes særlige musikhistoriske/ kulturhistoriske værdi 33