SCHILLER INSTITUTTET
|
|
- Maria Mathilde Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * * EIR Fokus: ET GRÆSK FORSLAG: Sammenkald til en europæisk konference om statsgæld Af Dean Andromidas og Paul Gallagher EIR, 23. jan En konference om statsgæld for hele Europa, i lighed med den konference, der førte til Londonaftalen om statsgæld fra 1953, der endeligt afgjorde Tysklands udenlandsgæld, er blevet foreslået af både det græske Syrizaparti og De uafhængige Grækere, og har skabt hovedoverskrifter i de europæiske medier. I et interview med Storbritanniens BBC4 sagde lederen af Syriza, Alexis Tsipras:»Det vi beder om, er en europæisk konference, så vi alle i forening kan diskutere dette europæiske problem. Der er ingen anden løsning på problemet end at slette en stor del af gælden og indgå en ny aftale om tilbagebetalingen med en ny klausul om udvikling.«han tilføjede:»i virkeligheden beder vi ikke om flere penge eller lån til at tilbagebetale den gamle gæld. Vi vil selvfølgelig forhandle med vore partnere, så vi alle i forening kan diskutere spørgsmålet om den græske statsgæld.«syriza foreslår, at denne konference ikke alene skal dreje sig om den græske statsgæld, men også statsgælden i de andre lande, der indgik aftaler med barske betingelser med»trojkaen«(eu-kommissionen, Den europæiske Centralbank, Den internationale Valutafond) for at kunne redde (bailout) deres bankerotte banker, inklusive Irland, Portugal, Cypern og Europa som helhed. En sådan konference er en fremragende mulighed for ikke alene at bilægge den græske statsgældskrise, men også for at reorganisere og reformere hele det europæiske finanssystem. Det virkelige spørgsmål er ikke den græske gæld, men en konkursbehandling af hele Eurozonen, og mere generelt det transatlantiske finanssystem. Den afgørende opgave er at genoprette national suverænitet i Eurozonens nationalstater således, at der kan genetableres et regime af nationale kreditsystemer, i traditionen efter Hamiltons principper, som ville gøre det muligt for de europæiske og nordamerikanske nationer at deltage i det fremvoksende, globale system for udvikling, som nu virkeliggøres af BRIKS og de hermed allierede nationer. Londonaftalen om statsgæld fra 1953 Konferencen om den tyske statsgæld refererer til konferencen i 1952 i London, der førte til»aftalen om Tysklands udenlandsgæld«fra Konferencen afgjorde den tyske, offentlige og private gæld fra mellemkrigstiden, såvel som gælden fra efterkrigstidens koncessione- Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.); Michelle Rasmussen; Anne Stjernstrøm * KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. t.v., 1903 Frederiksberg C, tlf.: * Eget tryk * Støt Schiller Instituttets arbejde: Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. Intro: 100 kr. * Giro: , Homebanking:
2 2 rede lån 1 via Marshall-planen. På meget af denne gæld havde der slet ikke været nogen betalinger siden 1934, da nazi-regeringen suspenderede betalingerne. Tysklands totale gæld på 38,8 mia. dollar blev på konferencen reduceret til 14,5 mia. dollar. (Creative Commons) Lederen af Syriza Alexis Tsipras sagde til BBC:»Det, vi beder om, er en europæisk konference «På opfordring fra USA i sammenhæng med Bretton Woods-systemet blev Londonkonferencen om statsgæld der som resultat havde en økonomisk succes i form af den tyske økonomis hurtige genrejsning og vækst, kendt som»det tyske, økonomiske mirakel«gennemført ud fra principper, der stod fuldstændig i modsætning til de principper, den nuværende»trojka«, bestående af Den internationale Valutafond, Den europæiske Centralbank (ECB) og Den europæiske Kommission i Bruxelles, kræver af de gældssatte lande. Disse principper var de følgende: At Tyskland skulle være i stand til at tilbagebetale gælden samtidig med opretholdelse af en høj vækstrate og forbedring af befolkningens levestandard; At Tyskland skulle kunne betale sin gæld i sin egen valuta snarere end i dollar eller andre stærkere valutaer; og dette mens D-marken fortsat havde en relativ lav kurs; At Tysklands betalinger af gæld aldrig måtte overstige 5 % af landets eksportindtægter i noget givent år, og at landet opmuntres til at udvikle sin produktion, i stedet for import, for at have en positiv handelsbalance. Selve formålet med forhandlingerne var at afgøre spørgsmålet om gælden på en sådan måde, at det fremmede den hurtigste genrejsning og ekspansion af den tyske og europæiske økonomi generelt, som det eksplicit stod skrevet i fortalen til aftalen:»ønsket om at fjerne forhindringer for normale økonomiske relationer mellem Forbundsrepublikken Tyskland og andre lande og herved bidrage til udviklingen af et samfund af velstående nationer «Hele udenlandsgælden, både offentlig og privat, skulle afgøres på en 1 Dvs. uden tilskrivning af renter eller en rente der ligger under de gennemsnitlige omkostninger. omfattende måde og gennem en traktat, så det ikke kunne underkastes udenlandsk retsforfølgelse, som i det aktuelle tilfælde med Argentina. Der var en gennemsnitlig nedskrivning på mere end 60 % af gældens hovedstol, og nedsatte renter på resten. Gælden blev således direkte fjernet. Det vil sige, at der ikke var behov for, at nogen form for central institution eller tredjepart opkøbte gælden, og der blev heller ikke udstedt nye lån, som i tilfældet med den nylige bailout af græsk, irsk, portugisisk og cypriotisk gæld. Der var absolut ingen betingelser tilknyttet. Ingen krav om budgetnedskæringer og såkaldte»strukturreformer«, med det formål at generere primære overskud til at betale gælden. Der blev således ikke stillet krav om nedskæringer. Under principperne for Glass-Steagall Vigtigst af alt, så fandt dette sted under et finanssystem, der omfattede Glass/Steagall-standarden med fuld adskillelse mellem kommerciel og investeringsmæssig bankvirksomhed, hvor det ved lov var førstnævnte forbudt at deltage i handel med derivater og andre former for eksotiske»finansinstrumenter«. Samtidig var der stærke kreditinstitutioner i Tyskland, især Kreditanstalt für Wiederafbau (Kreditanstalt til genopbygning), der fungerede som Hamiltonske kreditinstitutioner til finansiering af industri og infrastruktur, hvilket hurtigt førte til fuld beskæftigelse. Der har aldrig siden været en sådan gældssanering, og ingen, der har haft så stor succes som den, som det såkaldte tyske, økonomiske mirakel gjorde så indlysende. (Creative Commons/Stockholm Transport Museum) Hamburg, Tyskland, så stadig sådan ud i 1950, fem år efter krigens slutning, og før Londonaftalen om gæld fra 1953 begyndte at have sin virkning. En sådan gældssanering ville aldrig kunne gennemføres under det aktuelle system, primært, fordi gælden er en del af et kasinobanksystem, hvor de såkaldte statsobliga-
3 3 tioner er forbundet til en labyrint af derivater og spekulative værdipapirer. I dag er spørgsmålet om at afgøre gælden og genrejse Eurozonens såkaldte»perifere«landes økonomier, inklusive Grækenland, underkastet et antagonistisk»imperativ«. Nemlig, at Wall Street og City of London kræver, at ECB nu trykker billiarder af euro for at opkøbe, fra de private banker, alle de europæiske landes statsgæld. Hvorfor? For at redde snesevis af store, bankerotte banker, der er fyldt til randen af dårlig gæld til billiarder fra ejendomsmarkedet, råvaremarkedet og andre spekulationsobjekter og derivater snarere end at redde de gældsramte nationers økonomier. Dette overordnede bud om bailout af bankerne fremsættes nu i toner, der er på randen af hysteri, af banker og deres finansielle»eksperter«og mediehorer. Hvis det gennemføres, vil det fiksere hele Europa i et nulvækst-regime, der er umuligt at slippe ud af, og drastisk devaluere euroen der allerede, på den blotte forventning om denne massive, kvantitative lempelse (pengetrykning), er i færd med at falde under sin oprindelige vekselkurs i forhold til stærke valutaer. Derfor må hele det europæiske bank- og kreditsystem undergå en lovreguleret konkursbehandling, sådan, som det skete under USA s præsident Franklin Roosevelt i 1933, da Glass/Steagall-loven blev vedtaget, med bankopdeling og skabelsen af en national kreditinstitution efter samme mønster som Reconstruction Finance Corporation (den amerikanske kreditanstalt til genopbygning, under Roosevelt), som første skridt. Denne form for tiltag, med alle EU s nationer samlet omkring forhandlingsbordet, gør det muligt for Europa at udarbejde en hensigtsmæssig løsning på gældskrisen i Grækenland, Irland, Portugal, Cypern osv. En gældskonference i 2015 En europæisk gældskonference i 2015 ville, samtidig med at inkorporere principperne fra aftalen i 1953, se meget anderledes ud. Som alle burde vide, så var gældskriserne i Grækenland, Irland, Portugal osv., resultatet af sammenbruddet af det private, transatlantiske finanssystem. Den såkaldte bailout af disse lande var i virkeligheden de europæiske regeringers bailout af banksystemet. Man nægtede Grækenland en bailout selv i en traditionel IMF-stil, hvor man kunne betale en lille del af gælden, fordi selv den mindste barbering af gælden ville have fået en katastrofal virkning på de tyske, franske, britiske og andre udenlandske banker, til hvem størstedelen af den græske gæld dengang var skyldig. Det samme var tilfældet med Irland, Portugal og Cypern. I Spanien blev der gennemført en direkte bailout af bankerne. Bankerne er imidlertid fortsat håbløst bankerotte, med oplysninger, der siger, at disse banker sidder med gæld, der»ikke giver afkast«, til en værdi af intet mindre end 2-2,5 bia. euro. Dette tal er et konservativt overslag, idet det ikke omfatter risikoen ved derivativ spekulation til mange billiarder euro. Den første opgave på arbejdsplanen er således at gennemføre en reform i Glass/Steagall-stil, der nedriver kasinobanksystemet med for-store-til-at-lade-gå-nedbankerne gennem en total opdeling af kommercielle banker og investeringsbanker. Når man opdeler bankerne, må man også opdele aktiverne. De aktiver, såsom almindelige bankkonti, statsobligationer og kreditter med forbindelse til realøkonomien, og som ville få en alvorligt skadelig virkning på økonomien, hvis de gik tabt, ville blive beskyttet og indgå i det kommercielle banksystem, der ville operere under et reguleret, statsligt regime, der forbød disse banker at handle på aktiemarkeder osv. De spekulative aktiver i investeringsbankerne må undersøges for at afgøre, hvad der er levedygtigt, og hvad der må afskrives. Dette vil selvfølgelig medføre en dramatisk formindskelse af disse banker. Mange af dem vil ikke overleve reformen. Konferencen må genoprette den suveræne kontrol i de nationale institutioner som værende de eneste, anerkendte myndigheder, der har politisk og lovmæssigt mandat til at gennemføre en konkursbehandling af banksystemet. Konferencen ville selvfølgelig ikke støtte nogen som helst overnational fidus, der har til formål at redde systemet på bekostning af de nationale regeringer, og følgelig også på bekostning af det almene vel. Konferencen kunne også være et forum for løsning af konflikter, der måtte opstå under nedrivningen og opdelingen af disse enorme banker, der har opereret hen over landegrænser. Når denne proces er tilendebragt, vil Glass/Steagallregimet, som udgjorde de overordnede betingelser, under hvilke Gældskonferencen i London i 1953 blev gennemført, være genindført. EIRNS FIGUR 1(december 2013) Skabelsen af en Europæisk Infrastruktur-Investeringsbank Den næste opgave på arbejdsplanen bliver at afgøre statsgælden uden al det hysteri omkring smittefare og»at sprænge systemet i luften«. Konferencen vil naturligvis begynde med at afgøre den såkaldte»bailout-gæld«, der opstod under den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM), der blev dannet for at udstede bailoutstatsobligationerne med en garanti fra Den europæiske Unions (EU) regeringer. Disse obligationer omfatter de 246 mia. euro til den græske bailout; de 76,8 mia. euro til Portugal; de 68 mia. euro til Irland; de 41 mia. euro til Spanien; så vel som også mindre beløb til Cypern, Ungarn, Letland og Ru-
4 4 mænien. Beløbet er i alt 487,75 mia. euro. ESM blev oprettet af de europæiske regeringer med en finansiering på 80 mia. euro, der blev indbetalt, inklusive 2,81 mia. euro indbetalt af Grækenland, for eksempel. ESM har en kapitalreserve på 200 mia. euro. Idet vi holder fast i, at Londonaftalen afgjorde gælden på en omfattende og definitiv måde, kan gælden afgøres på en række forskellige måder. En måde er at gå frem efter Londonaftalen og nedskrive hovedstolen, sænke renten og forbinde betalingerne til eksportindtægterne. Men det, der ud over dette imidlertid behøves af alle de europæiske nationer, er ny kredit til renovation og nyskabelse af moderne, økonomisk infrastruktur, forøgelse af produktiviteten og også lønindtægterne i alle EU s økonomier. Tyskland har f.eks. haft en negativ nettototalinvestering i økonomisk infrastruktur i det seneste årti. Europas store banker låner ikke penge ud til dette formål; faktisk udlåner de knap nok penge til foretagender eller husstande til noget som helst formål. En anden måde kunne være at tage ved lære af Alexander Hamilton, der tog en del af den ubetalte, og ubetalelige, gæld fra Den amerikanske Revolutionskrig ind som kapital i en Nationalbank. 2 I det aktuelle tilfælde kunne disse obligationer, snarere end at blive nedskrevet, blive kapital i en ny Europæisk Udviklingsbank, der ideelt set blev finansieret med hele beløbet på en halv billion euro, der nu er udestående som»bailout-gæld«. ESM har solgt en stor del af den bailout-gæld, som den optog, til private finansinstitutioner. En ny, europæisk bank til infrastrukturkredit, eller en ny afdeling af den 60 år gamle Europæiske Investeringsbank (EIB), med det formål at investere i eurasisk infrastruktur, kan skabes. Indehaverne af bailout-gælden både ESM og de private institutioner, der har købt gæld af ESM ville blive indbudt til at investere denne gæld i den nye bank, eller den nye afdeling af EIB, som kapital, til dens fulde pålydende værdi eller aktuelle markedsværdi, alt efter, hvad man beslutter på konferencen. De ville til gengæld få kapitalaktier i den nye bank, eller afdeling af EIB, i form af 20- til 25-årige annuiteter med en rente over markedsrenten. Selv om tilbagebetalingen af disse bailout-gældsobligationer vil løbe over lang tid, så vil det faktum, at de er garanteret af alle Eurozonens stater, give den nye bank mulighed for at rejse arbejdskapital på basis af disse obligationer. ESM ville, hvad der er lige så vigtigt, få mandat til at investere mia. euro af sin kapitalreserve i den langfristede kapital i den nye bank, eller nye EIB-afdeling. De regeringer, der er bebyrdet med bailout-lånene der, som kapital i den nye bank, nu løber på basis af en meget længere tilbagebetalingstid kan også foretage kapitalinvesteringer i denne bank. Denne nye bank kunne blive kaldt den Europæiske Infrastruktur-Investeringsbank (EIIB). Den ville samarbejde med den nydannede Asiatiske Infrastruktur- Investeringsbank (AIIB) om investeringer i eurasisk in- 2 See Hamilton s Model: Bankruptcy Reorganization for a Credit System, EIR, July 11, frastruktur og»tilslutningsmuligheder«. Kinas regering har gjort det meget klart, at det er dens politik at skabe, og dele, nye infrastrukturinvesteringer uden for Kina, gennem landets nye AIIB, Silkevejsfond, Maritime Silkevejsfond og statsbanker. Kina foretager allerede sådanne investeringer gennem samarbejde i Rådet for Østeuropæiske Regeringer (CEE), inklusive i Grækenland. EIIB ville blive en naturlig partner for Kinas udenlandske, direkte investeringer og forøge bankens kapacitet til at investere i ny infrastruktur i hele Europa. En ny udviklingsbank ville have et meget stærkt mandat til at udstede kredit til infrastrukturprojekter, der ville integrere Europa i Verdenslandbroen i partnerskab med BRIKS og allierede nationer. Mange af disse projekter findes gennemgået i EIR s nye Specialrapport,»Den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«3, og i»program for et økonomisk mirakel i Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent«4, udgivet i 2012 på højdepunktet af den europæiske statsgældskrise. Med hensyn til muligheden for at tilslutte infrastruktur, så har Europa et enormt underskud på jernbaner. I Østeuropa er jernbanesystemet en katastrofe. De polske, tjekkiske og slovakiske republikker, Ungarn og bogstavelig talt alle Balkanstaterne har et presserende behov for at genopbygge og udvide deres jernbanesystemer. Alt imens Vesteuropa har et højt udviklet jernbanesystem, så er dette ikke alene blevet ringere under presset fra nedskæringspolitikken, men det savner også tilstrækkelig kapacitet til at transportere gods, som i de fleste lande, inklusive Tyskland, kun kan ske om natten, fordi der mangler kapacitet til, at gods- og passagertog kan køre samtidigt. Planer om deciderede godstransportlinjer i Tyskland, Frankrig og Spanien er blevet forhindret af nedskæringspolitikken. For Hollands vedkommende, der allerede opererer en decideret godstransport-jernbanelinje fra 3 Dansk Specialrapport, Introduktion: Se trailer: 4 Dansk Specialrapport:
5 5 Rotterdams havn til den tyske grænse, så mangler den lovede tyske linje endnu at blive bygget. Alt imens godstog allerede kører fra Kina til Tyskland, så ville transporttiden blive væsentligt forkortet med ny kapacitet. Den næste prioritet ville være indlandstransport via floder. Prioriterede projekter er færdiggørelsen af Seine- Nordeuropa-kanalen, der forbinder Seinen med Scheldtfloderne og således fremmer sejllads mellem Paris og Vesteuropas superhavne i Antwerpen og Rotterdam. Andre projekter omfatter den længe planlagte Donau-Oder- Elben-kanal, der forbinder Donau med Nordsøen og Det baltiske Hav over republikken Tjekkiet, Tyskland og Polen; og Donau-Morava-Vardar/Axios-Ægæiske Havkanalen, som kineserne allerede har udgivet en undersøgelsesrapport om. Et andet projekt ville være at genopbygge kanalsystemet i Polen, der ville forbinde den tyske Mittelland-kanal med kanalsystemet i Belarus og forbinde det europæiske netværk til Dnepr og Volga og muliggøre sejllads til både Sortehavet og Kaspiske Hav. Med skabelsen af EIIB ville hvert land i Europa skabe en tilsvarende national udviklingsbank, der ville modtage kreditter fra EIIB og igen udstede kreditter til de myndigheder og foretagender, der udfører disse projekter. Disse institutioner kunne også samarbejde med udviklingsbanker uden for Europa, især den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, som Kina sidste år tog initiativ til, og som nu omfatter 22 lande i Asien. Et sådant arrangement ville yde kredit til projekter, f.eks. i Kina, der blev udført af europæiske selskaber, eller projekter i Europa, der blev udført af kinesiske selskaber. Ja, faktisk kunne Kina, Rusland og lande i hele Eurasien og Afrika blive indbudt til at gå med i EIIB. Kina er ved at blive dybt involveret i landene på Balkan og i Østeuropa. Gennem Kinas leasing af containerterminalen ved den græske havn Piræus, hvor de allerede har investeret flere hundrede millioner euro, har de udpeget korridoren Piræus-Beograd-Budapest og videre, som deres primære eksport- og importkorridor til og fra Centraleuropa. Kina hjælper allerede landene langs med denne korridor med at genopbygge og udvide deres jernbaner. Ved slutningen af sidste år holdt Kina et topmøde med 16 stater fra Central- og Østeuropa, hvor disse og andre projekter stod i centrum for diskussionerne. Lad os endnu engang holde fast i Londonaftalens principper om ingen betingelser, inklusive forholdsregler for nedskæringer eller de falske»strukturreformer«, der hovedsageligt er et direkte angreb på arbejderne (fagforeninger), eller at åbne landet for en radikal frimarkedspolitik, der underminerer den lokale industri og det lokale landbrug. Det, der bør ske, er en ægte opbygning af institutioner til at forøge de svagere økonomiers evne til at udføre disse projekter. EIIB ville således blive en af de primære institutioner, der tjener til at integrere Europa i Verdenslandbroen og det nye paradigme for økonomisk fremskridt, som nu er ved at blive udviklet af BRIKS og allierede nationer. Kan euroen overleve? Når alle EU s nationer først sidder ved forhandlingsbordet i en ånd af god vilje, og med en forpligtelse til at finde en problemløsning, hvis formål er at bidrage til udviklingen af et samfund af velstående nationer, kan spørgsmålet om euroen afgøres uden det hysteri, der har karakteriseret diskussionen, siden krisen begyndte. Eurozonen blev etableret for at facilitere for-stort-tilat-lade-gå-ned-banksystemet. Krisen har demonstreret, at de principper, efter hvilke den blev konstrueret, har været en fiasko, med katastrofale konsekvenser for lande som Grækenland. Som Schweiz netop har gjort det, vil lande i EU, der har bevaret deres egne nationale valutaer, bryde ud af bindingen til euroen. Hvis der skal være en fælleseuropæisk valuta, må den nødvendigvis være i overensstemmelse med det nye kreditsystem, der skal skabes i kølvandet på en Glass/Steagall-reform, og den skal tjene de europæiske nationers behov for udvikling. For eksempel må, i lande som Grækenland og Portugal, nationens ressourcer forøges af udenlandske kreditter til infrastruktur, og ikke flyde over i spekulative projekter i ejendomsmarkedet, sådan, som det er sket i Spanien, Grækenland og andre lande. Disse lande må atter begynde at udstede»lovligt betalingsmiddel«i form af deres nationale valutaer til betaling af statsansatte og programmer, entreprenører osv., og at udstede nationale obligationer i deres nationale valutaer til investeringer i national produktivitet så vel som at fastlægge og opkræve specifikke skatter og punktafgifter for at finansiere denne statsgæld. Det ville snart blive tydeligt, at den mest effektive måde at udføre denne opgave på, vil være gennem at give kontrollen tilbage til de suveræne stater. Med en tilbagevenden til national bankvirksomhed kan en Europæisk Infrastruktur-Investeringsbank udstede kreditter til de nødvendige infrastruktur- og industriprojekter, der ville integrere Europa i BRIKS-landenes perspektiv om Verdenslandbroen. Denne artikel er publiceret første gang i EIR, 23. jan Artiklen har ikke tidligere været udgivet på dansk.
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereRadio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik
Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereSCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk *
SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * EIR FOKUS: Den græske regering har ret: Gælden er et svindelnummer Af Paul Gallagher 21. feb. 2015 Kernen i striden over Grækenland
Læs mereMarkedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereMarkedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald
Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereMarkedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar!
Nyhedsbrev Kbh. 2. nov 2017 Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Stærke økonomiske data, udsigt til snarlige skattelettelser og regnskaber, der retfærdiggør de højere værdisætninger,
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereOversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereKAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager
Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer
Læs mereMarkedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!
Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus
Læs mereBILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereIkkelovgivningsmæssig liste 12831/19 + COR 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. oktober 2019 (OR. en) 12687/19 OJ CONS 52 AGRI 473 PECHE 417 FORELØBIG GSORDEN RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) ECCL, Luxembourg 14.
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,
Læs mere$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.
$SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereHvorfor Schiller Instituttets Venner stiller op til Kommunalvalg 2017
Hvorfor Schiller Instituttets Venner stiller op til Kommunalvalg 2017 Tom Gillesberg:»For tolv år siden i 2005 stillede Schiller Instituttets Venner op for første gang i København og i Århus. Dengang med
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereEuroen splitter Europa.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereKONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 118/18 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/704 af 8. maj 2018 om overensstemmelsen af enhedsraterne for afgiftszoner med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 i
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mere13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 14. og 15. oktober
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereAgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning
AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereLDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO
LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 1.200.000 LDS MEDLEMMER 2006-2016 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 210.270 884.583 229.724 809.676 228.159 743.227 221.511
Læs mereOG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2004 KOM(2004) 810 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING Om følgerne af Den Tjekkiske Republiks
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereMarkedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber
Læs mereMarkedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q2 2012
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,
Læs mereEurolandene har overskud på handlen med omverden
Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereDen økonomiske krise den perfekte storm
Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereBILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering
Læs mereBankInvest Optima 70+
3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereBruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12
1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mere15410/17 SDM/cg DGC 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0319 (NLE) 15410/17 COLAC 144 WTO 329 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Tredje tillægsprotokol
Læs mereBig Picture 2. kvartal 2016 WEB
Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereMarkedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!
Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/1 1 Henvisning 4 a (ny) - der henviser til det usædvanlige i, at Revisionsrettens revisionserklæring er opdelt i to dele, nemlig i a) en revision af regnskabernes rigtighed og b) en revision
Læs mereØkonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet
Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Vær klar til formue-kollaps! Sådan lyder advarslen fra den anerkendte økonom Richard Duncan, der i det seneste indlæg på sin kendte finansblog, Macro Watch, analyserer
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereMarkedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko
Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereMarkedskommentar marts: Markedet overvinder Krim-krise og lavere vækst i Kina
Nyhedsbrev Kbh. 1. april 2014 Markedskommentar marts: Markedet overvinder Krim-krise og lavere vækst i Kina Marts blev en omskiftelig måned med en god udgang. Krisen i Ukraine gik hårdt ud over specielt
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Læs mereBig Picture 4. kvartal 2014
Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereRenteprognose august 2015
.8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2014 C(2014) 7594 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22.10.2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2011) 5500 endelig, hvad angår titlen og listen
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mere