SCHILLER INSTITUTTET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCHILLER INSTITUTTET"

Transkript

1 SCHILLER INSTITUTTET * * * EIR Fokus: ET GRÆSK FORSLAG: Sammenkald til en europæisk konference om statsgæld Af Dean Andromidas og Paul Gallagher EIR, 23. jan En konference om statsgæld for hele Europa, i lighed med den konference, der førte til Londonaftalen om statsgæld fra 1953, der endeligt afgjorde Tysklands udenlandsgæld, er blevet foreslået af både det græske Syrizaparti og De uafhængige Grækere, og har skabt hovedoverskrifter i de europæiske medier. I et interview med Storbritanniens BBC4 sagde lederen af Syriza, Alexis Tsipras:»Det vi beder om, er en europæisk konference, så vi alle i forening kan diskutere dette europæiske problem. Der er ingen anden løsning på problemet end at slette en stor del af gælden og indgå en ny aftale om tilbagebetalingen med en ny klausul om udvikling.«han tilføjede:»i virkeligheden beder vi ikke om flere penge eller lån til at tilbagebetale den gamle gæld. Vi vil selvfølgelig forhandle med vore partnere, så vi alle i forening kan diskutere spørgsmålet om den græske statsgæld.«syriza foreslår, at denne konference ikke alene skal dreje sig om den græske statsgæld, men også statsgælden i de andre lande, der indgik aftaler med barske betingelser med»trojkaen«(eu-kommissionen, Den europæiske Centralbank, Den internationale Valutafond) for at kunne redde (bailout) deres bankerotte banker, inklusive Irland, Portugal, Cypern og Europa som helhed. En sådan konference er en fremragende mulighed for ikke alene at bilægge den græske statsgældskrise, men også for at reorganisere og reformere hele det europæiske finanssystem. Det virkelige spørgsmål er ikke den græske gæld, men en konkursbehandling af hele Eurozonen, og mere generelt det transatlantiske finanssystem. Den afgørende opgave er at genoprette national suverænitet i Eurozonens nationalstater således, at der kan genetableres et regime af nationale kreditsystemer, i traditionen efter Hamiltons principper, som ville gøre det muligt for de europæiske og nordamerikanske nationer at deltage i det fremvoksende, globale system for udvikling, som nu virkeliggøres af BRIKS og de hermed allierede nationer. Londonaftalen om statsgæld fra 1953 Konferencen om den tyske statsgæld refererer til konferencen i 1952 i London, der førte til»aftalen om Tysklands udenlandsgæld«fra Konferencen afgjorde den tyske, offentlige og private gæld fra mellemkrigstiden, såvel som gælden fra efterkrigstidens koncessione- Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.); Michelle Rasmussen; Anne Stjernstrøm * KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. t.v., 1903 Frederiksberg C, tlf.: * Eget tryk * Støt Schiller Instituttets arbejde: Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. Intro: 100 kr. * Giro: , Homebanking:

2 2 rede lån 1 via Marshall-planen. På meget af denne gæld havde der slet ikke været nogen betalinger siden 1934, da nazi-regeringen suspenderede betalingerne. Tysklands totale gæld på 38,8 mia. dollar blev på konferencen reduceret til 14,5 mia. dollar. (Creative Commons) Lederen af Syriza Alexis Tsipras sagde til BBC:»Det, vi beder om, er en europæisk konference «På opfordring fra USA i sammenhæng med Bretton Woods-systemet blev Londonkonferencen om statsgæld der som resultat havde en økonomisk succes i form af den tyske økonomis hurtige genrejsning og vækst, kendt som»det tyske, økonomiske mirakel«gennemført ud fra principper, der stod fuldstændig i modsætning til de principper, den nuværende»trojka«, bestående af Den internationale Valutafond, Den europæiske Centralbank (ECB) og Den europæiske Kommission i Bruxelles, kræver af de gældssatte lande. Disse principper var de følgende: At Tyskland skulle være i stand til at tilbagebetale gælden samtidig med opretholdelse af en høj vækstrate og forbedring af befolkningens levestandard; At Tyskland skulle kunne betale sin gæld i sin egen valuta snarere end i dollar eller andre stærkere valutaer; og dette mens D-marken fortsat havde en relativ lav kurs; At Tysklands betalinger af gæld aldrig måtte overstige 5 % af landets eksportindtægter i noget givent år, og at landet opmuntres til at udvikle sin produktion, i stedet for import, for at have en positiv handelsbalance. Selve formålet med forhandlingerne var at afgøre spørgsmålet om gælden på en sådan måde, at det fremmede den hurtigste genrejsning og ekspansion af den tyske og europæiske økonomi generelt, som det eksplicit stod skrevet i fortalen til aftalen:»ønsket om at fjerne forhindringer for normale økonomiske relationer mellem Forbundsrepublikken Tyskland og andre lande og herved bidrage til udviklingen af et samfund af velstående nationer «Hele udenlandsgælden, både offentlig og privat, skulle afgøres på en 1 Dvs. uden tilskrivning af renter eller en rente der ligger under de gennemsnitlige omkostninger. omfattende måde og gennem en traktat, så det ikke kunne underkastes udenlandsk retsforfølgelse, som i det aktuelle tilfælde med Argentina. Der var en gennemsnitlig nedskrivning på mere end 60 % af gældens hovedstol, og nedsatte renter på resten. Gælden blev således direkte fjernet. Det vil sige, at der ikke var behov for, at nogen form for central institution eller tredjepart opkøbte gælden, og der blev heller ikke udstedt nye lån, som i tilfældet med den nylige bailout af græsk, irsk, portugisisk og cypriotisk gæld. Der var absolut ingen betingelser tilknyttet. Ingen krav om budgetnedskæringer og såkaldte»strukturreformer«, med det formål at generere primære overskud til at betale gælden. Der blev således ikke stillet krav om nedskæringer. Under principperne for Glass-Steagall Vigtigst af alt, så fandt dette sted under et finanssystem, der omfattede Glass/Steagall-standarden med fuld adskillelse mellem kommerciel og investeringsmæssig bankvirksomhed, hvor det ved lov var førstnævnte forbudt at deltage i handel med derivater og andre former for eksotiske»finansinstrumenter«. Samtidig var der stærke kreditinstitutioner i Tyskland, især Kreditanstalt für Wiederafbau (Kreditanstalt til genopbygning), der fungerede som Hamiltonske kreditinstitutioner til finansiering af industri og infrastruktur, hvilket hurtigt førte til fuld beskæftigelse. Der har aldrig siden været en sådan gældssanering, og ingen, der har haft så stor succes som den, som det såkaldte tyske, økonomiske mirakel gjorde så indlysende. (Creative Commons/Stockholm Transport Museum) Hamburg, Tyskland, så stadig sådan ud i 1950, fem år efter krigens slutning, og før Londonaftalen om gæld fra 1953 begyndte at have sin virkning. En sådan gældssanering ville aldrig kunne gennemføres under det aktuelle system, primært, fordi gælden er en del af et kasinobanksystem, hvor de såkaldte statsobliga-

3 3 tioner er forbundet til en labyrint af derivater og spekulative værdipapirer. I dag er spørgsmålet om at afgøre gælden og genrejse Eurozonens såkaldte»perifere«landes økonomier, inklusive Grækenland, underkastet et antagonistisk»imperativ«. Nemlig, at Wall Street og City of London kræver, at ECB nu trykker billiarder af euro for at opkøbe, fra de private banker, alle de europæiske landes statsgæld. Hvorfor? For at redde snesevis af store, bankerotte banker, der er fyldt til randen af dårlig gæld til billiarder fra ejendomsmarkedet, råvaremarkedet og andre spekulationsobjekter og derivater snarere end at redde de gældsramte nationers økonomier. Dette overordnede bud om bailout af bankerne fremsættes nu i toner, der er på randen af hysteri, af banker og deres finansielle»eksperter«og mediehorer. Hvis det gennemføres, vil det fiksere hele Europa i et nulvækst-regime, der er umuligt at slippe ud af, og drastisk devaluere euroen der allerede, på den blotte forventning om denne massive, kvantitative lempelse (pengetrykning), er i færd med at falde under sin oprindelige vekselkurs i forhold til stærke valutaer. Derfor må hele det europæiske bank- og kreditsystem undergå en lovreguleret konkursbehandling, sådan, som det skete under USA s præsident Franklin Roosevelt i 1933, da Glass/Steagall-loven blev vedtaget, med bankopdeling og skabelsen af en national kreditinstitution efter samme mønster som Reconstruction Finance Corporation (den amerikanske kreditanstalt til genopbygning, under Roosevelt), som første skridt. Denne form for tiltag, med alle EU s nationer samlet omkring forhandlingsbordet, gør det muligt for Europa at udarbejde en hensigtsmæssig løsning på gældskrisen i Grækenland, Irland, Portugal, Cypern osv. En gældskonference i 2015 En europæisk gældskonference i 2015 ville, samtidig med at inkorporere principperne fra aftalen i 1953, se meget anderledes ud. Som alle burde vide, så var gældskriserne i Grækenland, Irland, Portugal osv., resultatet af sammenbruddet af det private, transatlantiske finanssystem. Den såkaldte bailout af disse lande var i virkeligheden de europæiske regeringers bailout af banksystemet. Man nægtede Grækenland en bailout selv i en traditionel IMF-stil, hvor man kunne betale en lille del af gælden, fordi selv den mindste barbering af gælden ville have fået en katastrofal virkning på de tyske, franske, britiske og andre udenlandske banker, til hvem størstedelen af den græske gæld dengang var skyldig. Det samme var tilfældet med Irland, Portugal og Cypern. I Spanien blev der gennemført en direkte bailout af bankerne. Bankerne er imidlertid fortsat håbløst bankerotte, med oplysninger, der siger, at disse banker sidder med gæld, der»ikke giver afkast«, til en værdi af intet mindre end 2-2,5 bia. euro. Dette tal er et konservativt overslag, idet det ikke omfatter risikoen ved derivativ spekulation til mange billiarder euro. Den første opgave på arbejdsplanen er således at gennemføre en reform i Glass/Steagall-stil, der nedriver kasinobanksystemet med for-store-til-at-lade-gå-nedbankerne gennem en total opdeling af kommercielle banker og investeringsbanker. Når man opdeler bankerne, må man også opdele aktiverne. De aktiver, såsom almindelige bankkonti, statsobligationer og kreditter med forbindelse til realøkonomien, og som ville få en alvorligt skadelig virkning på økonomien, hvis de gik tabt, ville blive beskyttet og indgå i det kommercielle banksystem, der ville operere under et reguleret, statsligt regime, der forbød disse banker at handle på aktiemarkeder osv. De spekulative aktiver i investeringsbankerne må undersøges for at afgøre, hvad der er levedygtigt, og hvad der må afskrives. Dette vil selvfølgelig medføre en dramatisk formindskelse af disse banker. Mange af dem vil ikke overleve reformen. Konferencen må genoprette den suveræne kontrol i de nationale institutioner som værende de eneste, anerkendte myndigheder, der har politisk og lovmæssigt mandat til at gennemføre en konkursbehandling af banksystemet. Konferencen ville selvfølgelig ikke støtte nogen som helst overnational fidus, der har til formål at redde systemet på bekostning af de nationale regeringer, og følgelig også på bekostning af det almene vel. Konferencen kunne også være et forum for løsning af konflikter, der måtte opstå under nedrivningen og opdelingen af disse enorme banker, der har opereret hen over landegrænser. Når denne proces er tilendebragt, vil Glass/Steagallregimet, som udgjorde de overordnede betingelser, under hvilke Gældskonferencen i London i 1953 blev gennemført, være genindført. EIRNS FIGUR 1(december 2013) Skabelsen af en Europæisk Infrastruktur-Investeringsbank Den næste opgave på arbejdsplanen bliver at afgøre statsgælden uden al det hysteri omkring smittefare og»at sprænge systemet i luften«. Konferencen vil naturligvis begynde med at afgøre den såkaldte»bailout-gæld«, der opstod under den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM), der blev dannet for at udstede bailoutstatsobligationerne med en garanti fra Den europæiske Unions (EU) regeringer. Disse obligationer omfatter de 246 mia. euro til den græske bailout; de 76,8 mia. euro til Portugal; de 68 mia. euro til Irland; de 41 mia. euro til Spanien; så vel som også mindre beløb til Cypern, Ungarn, Letland og Ru-

4 4 mænien. Beløbet er i alt 487,75 mia. euro. ESM blev oprettet af de europæiske regeringer med en finansiering på 80 mia. euro, der blev indbetalt, inklusive 2,81 mia. euro indbetalt af Grækenland, for eksempel. ESM har en kapitalreserve på 200 mia. euro. Idet vi holder fast i, at Londonaftalen afgjorde gælden på en omfattende og definitiv måde, kan gælden afgøres på en række forskellige måder. En måde er at gå frem efter Londonaftalen og nedskrive hovedstolen, sænke renten og forbinde betalingerne til eksportindtægterne. Men det, der ud over dette imidlertid behøves af alle de europæiske nationer, er ny kredit til renovation og nyskabelse af moderne, økonomisk infrastruktur, forøgelse af produktiviteten og også lønindtægterne i alle EU s økonomier. Tyskland har f.eks. haft en negativ nettototalinvestering i økonomisk infrastruktur i det seneste årti. Europas store banker låner ikke penge ud til dette formål; faktisk udlåner de knap nok penge til foretagender eller husstande til noget som helst formål. En anden måde kunne være at tage ved lære af Alexander Hamilton, der tog en del af den ubetalte, og ubetalelige, gæld fra Den amerikanske Revolutionskrig ind som kapital i en Nationalbank. 2 I det aktuelle tilfælde kunne disse obligationer, snarere end at blive nedskrevet, blive kapital i en ny Europæisk Udviklingsbank, der ideelt set blev finansieret med hele beløbet på en halv billion euro, der nu er udestående som»bailout-gæld«. ESM har solgt en stor del af den bailout-gæld, som den optog, til private finansinstitutioner. En ny, europæisk bank til infrastrukturkredit, eller en ny afdeling af den 60 år gamle Europæiske Investeringsbank (EIB), med det formål at investere i eurasisk infrastruktur, kan skabes. Indehaverne af bailout-gælden både ESM og de private institutioner, der har købt gæld af ESM ville blive indbudt til at investere denne gæld i den nye bank, eller den nye afdeling af EIB, som kapital, til dens fulde pålydende værdi eller aktuelle markedsværdi, alt efter, hvad man beslutter på konferencen. De ville til gengæld få kapitalaktier i den nye bank, eller afdeling af EIB, i form af 20- til 25-årige annuiteter med en rente over markedsrenten. Selv om tilbagebetalingen af disse bailout-gældsobligationer vil løbe over lang tid, så vil det faktum, at de er garanteret af alle Eurozonens stater, give den nye bank mulighed for at rejse arbejdskapital på basis af disse obligationer. ESM ville, hvad der er lige så vigtigt, få mandat til at investere mia. euro af sin kapitalreserve i den langfristede kapital i den nye bank, eller nye EIB-afdeling. De regeringer, der er bebyrdet med bailout-lånene der, som kapital i den nye bank, nu løber på basis af en meget længere tilbagebetalingstid kan også foretage kapitalinvesteringer i denne bank. Denne nye bank kunne blive kaldt den Europæiske Infrastruktur-Investeringsbank (EIIB). Den ville samarbejde med den nydannede Asiatiske Infrastruktur- Investeringsbank (AIIB) om investeringer i eurasisk in- 2 See Hamilton s Model: Bankruptcy Reorganization for a Credit System, EIR, July 11, frastruktur og»tilslutningsmuligheder«. Kinas regering har gjort det meget klart, at det er dens politik at skabe, og dele, nye infrastrukturinvesteringer uden for Kina, gennem landets nye AIIB, Silkevejsfond, Maritime Silkevejsfond og statsbanker. Kina foretager allerede sådanne investeringer gennem samarbejde i Rådet for Østeuropæiske Regeringer (CEE), inklusive i Grækenland. EIIB ville blive en naturlig partner for Kinas udenlandske, direkte investeringer og forøge bankens kapacitet til at investere i ny infrastruktur i hele Europa. En ny udviklingsbank ville have et meget stærkt mandat til at udstede kredit til infrastrukturprojekter, der ville integrere Europa i Verdenslandbroen i partnerskab med BRIKS og allierede nationer. Mange af disse projekter findes gennemgået i EIR s nye Specialrapport,»Den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«3, og i»program for et økonomisk mirakel i Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent«4, udgivet i 2012 på højdepunktet af den europæiske statsgældskrise. Med hensyn til muligheden for at tilslutte infrastruktur, så har Europa et enormt underskud på jernbaner. I Østeuropa er jernbanesystemet en katastrofe. De polske, tjekkiske og slovakiske republikker, Ungarn og bogstavelig talt alle Balkanstaterne har et presserende behov for at genopbygge og udvide deres jernbanesystemer. Alt imens Vesteuropa har et højt udviklet jernbanesystem, så er dette ikke alene blevet ringere under presset fra nedskæringspolitikken, men det savner også tilstrækkelig kapacitet til at transportere gods, som i de fleste lande, inklusive Tyskland, kun kan ske om natten, fordi der mangler kapacitet til, at gods- og passagertog kan køre samtidigt. Planer om deciderede godstransportlinjer i Tyskland, Frankrig og Spanien er blevet forhindret af nedskæringspolitikken. For Hollands vedkommende, der allerede opererer en decideret godstransport-jernbanelinje fra 3 Dansk Specialrapport, Introduktion: Se trailer: 4 Dansk Specialrapport:

5 5 Rotterdams havn til den tyske grænse, så mangler den lovede tyske linje endnu at blive bygget. Alt imens godstog allerede kører fra Kina til Tyskland, så ville transporttiden blive væsentligt forkortet med ny kapacitet. Den næste prioritet ville være indlandstransport via floder. Prioriterede projekter er færdiggørelsen af Seine- Nordeuropa-kanalen, der forbinder Seinen med Scheldtfloderne og således fremmer sejllads mellem Paris og Vesteuropas superhavne i Antwerpen og Rotterdam. Andre projekter omfatter den længe planlagte Donau-Oder- Elben-kanal, der forbinder Donau med Nordsøen og Det baltiske Hav over republikken Tjekkiet, Tyskland og Polen; og Donau-Morava-Vardar/Axios-Ægæiske Havkanalen, som kineserne allerede har udgivet en undersøgelsesrapport om. Et andet projekt ville være at genopbygge kanalsystemet i Polen, der ville forbinde den tyske Mittelland-kanal med kanalsystemet i Belarus og forbinde det europæiske netværk til Dnepr og Volga og muliggøre sejllads til både Sortehavet og Kaspiske Hav. Med skabelsen af EIIB ville hvert land i Europa skabe en tilsvarende national udviklingsbank, der ville modtage kreditter fra EIIB og igen udstede kreditter til de myndigheder og foretagender, der udfører disse projekter. Disse institutioner kunne også samarbejde med udviklingsbanker uden for Europa, især den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, som Kina sidste år tog initiativ til, og som nu omfatter 22 lande i Asien. Et sådant arrangement ville yde kredit til projekter, f.eks. i Kina, der blev udført af europæiske selskaber, eller projekter i Europa, der blev udført af kinesiske selskaber. Ja, faktisk kunne Kina, Rusland og lande i hele Eurasien og Afrika blive indbudt til at gå med i EIIB. Kina er ved at blive dybt involveret i landene på Balkan og i Østeuropa. Gennem Kinas leasing af containerterminalen ved den græske havn Piræus, hvor de allerede har investeret flere hundrede millioner euro, har de udpeget korridoren Piræus-Beograd-Budapest og videre, som deres primære eksport- og importkorridor til og fra Centraleuropa. Kina hjælper allerede landene langs med denne korridor med at genopbygge og udvide deres jernbaner. Ved slutningen af sidste år holdt Kina et topmøde med 16 stater fra Central- og Østeuropa, hvor disse og andre projekter stod i centrum for diskussionerne. Lad os endnu engang holde fast i Londonaftalens principper om ingen betingelser, inklusive forholdsregler for nedskæringer eller de falske»strukturreformer«, der hovedsageligt er et direkte angreb på arbejderne (fagforeninger), eller at åbne landet for en radikal frimarkedspolitik, der underminerer den lokale industri og det lokale landbrug. Det, der bør ske, er en ægte opbygning af institutioner til at forøge de svagere økonomiers evne til at udføre disse projekter. EIIB ville således blive en af de primære institutioner, der tjener til at integrere Europa i Verdenslandbroen og det nye paradigme for økonomisk fremskridt, som nu er ved at blive udviklet af BRIKS og allierede nationer. Kan euroen overleve? Når alle EU s nationer først sidder ved forhandlingsbordet i en ånd af god vilje, og med en forpligtelse til at finde en problemløsning, hvis formål er at bidrage til udviklingen af et samfund af velstående nationer, kan spørgsmålet om euroen afgøres uden det hysteri, der har karakteriseret diskussionen, siden krisen begyndte. Eurozonen blev etableret for at facilitere for-stort-tilat-lade-gå-ned-banksystemet. Krisen har demonstreret, at de principper, efter hvilke den blev konstrueret, har været en fiasko, med katastrofale konsekvenser for lande som Grækenland. Som Schweiz netop har gjort det, vil lande i EU, der har bevaret deres egne nationale valutaer, bryde ud af bindingen til euroen. Hvis der skal være en fælleseuropæisk valuta, må den nødvendigvis være i overensstemmelse med det nye kreditsystem, der skal skabes i kølvandet på en Glass/Steagall-reform, og den skal tjene de europæiske nationers behov for udvikling. For eksempel må, i lande som Grækenland og Portugal, nationens ressourcer forøges af udenlandske kreditter til infrastruktur, og ikke flyde over i spekulative projekter i ejendomsmarkedet, sådan, som det er sket i Spanien, Grækenland og andre lande. Disse lande må atter begynde at udstede»lovligt betalingsmiddel«i form af deres nationale valutaer til betaling af statsansatte og programmer, entreprenører osv., og at udstede nationale obligationer i deres nationale valutaer til investeringer i national produktivitet så vel som at fastlægge og opkræve specifikke skatter og punktafgifter for at finansiere denne statsgæld. Det ville snart blive tydeligt, at den mest effektive måde at udføre denne opgave på, vil være gennem at give kontrollen tilbage til de suveræne stater. Med en tilbagevenden til national bankvirksomhed kan en Europæisk Infrastruktur-Investeringsbank udstede kreditter til de nødvendige infrastruktur- og industriprojekter, der ville integrere Europa i BRIKS-landenes perspektiv om Verdenslandbroen. Denne artikel er publiceret første gang i EIR, 23. jan Artiklen har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk *

SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * EIR FOKUS: Den græske regering har ret: Gælden er et svindelnummer Af Paul Gallagher 21. feb. 2015 Kernen i striden over Grækenland

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar!

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov 2017 Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Stærke økonomiske data, udsigt til snarlige skattelettelser og regnskaber, der retfærdiggør de højere værdisætninger,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Euroen splitter Europa.

Euroen splitter Europa. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO

LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 1.200.000 LDS MEDLEMMER 2006-2016 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 210.270 884.583 229.724 809.676 228.159 743.227 221.511

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO

LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO FULDTIDSKONTO I LD 110.000 100.000 90.000 80.000000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Fuldtidskonto i LD Vælger pr. 24. maj. 2011: 101.948

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur!

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! Nyhedsbrev Kbh. 4. dec 2017 Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! November blev en blandet måned med fortsat aktiefremgang i USA, mens Europa og specielt Danmark havde

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere