Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner"

Transkript

1 Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Godkendt af KKR Syddanmark den 15. april ) Baggrund De kommunale velfærdsområder står over for store udfordringer i de kommende år. Den demografiske udvikling indebærer, at der de kommende år kun vil komme fem nye mennesker ind på arbejdsmarkedet, hver gang otte trækker sig tilbage. Antallet af erhvervsaktive pr. pensionist falder fra godt 3,5 i 2010 til 2,5 i 2025 a. Ca. 30 % af befolkningen lider i dag af en af de fem mest udbredte kroniske sygdomme, og antallet er stigende b. Disse tendenser har direkte eller afledt betydning for alle kommunale velfærdsområder. Samtidig erfarer kommunerne, at flere borgere vil og kan tage vare på eget helbred og egen omsorg - uden en kommunal indsats. De borgere, som kommunen er i kontakt med, oplever, at kommunens rolle er under forandring. På tværs af velfærdsområderne omstilles til en mere rehabiliterende tilgang: Kommunen understøtter i større grad borgerens ressourcer, mestring og egenomsorgsevne, og ydelserne differentieres på dette grundlag. Flere forbliver selvhjulpne og i længere tid. De, som har midlertidig brug for hjælp, bliver hurtigere uafhængige af hjælp. De, som har permanent behov for hjælp, fastholder samme niveau af hjælp længere. Denne udvikling har efter en periode med betydelig udgiftsvækst på social- og ældreområdet medvirket til, at udgiftskurven de sidste år er knækket eller fladet ud c. Velfærdsteknologiske løsninger er et vigtigt redskab til at understøtte denne udvikling og indfri yderligere potentialer både hvad angår borgerens livskvalitet og uafhængighed og kommunens udgiftspres. Velfærdsteknologiske løsninger betyder ofte, at der er brug for ændrede og nye medarbejderkompetencer på de kommunale velfærdsområder. Der er samtidig en stigende opmærksomhed blandt borgerne om de teknologiske muligheder. Undersøgelser viser, at danskerne generelt er positivt indstillede overfor indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen d. Området har desuden et betydeligt markedspotentiale. Udarbejdelsen af strategien Strategien er udarbejdet af en styregruppe under Sundhedsstrategisk Forum på foranledning af Kommunaldirektørkredsen. Strategiens centrale aktører er de 22 syddanske kommuner. De centrale samarbejdspartnere er Region Syddanmark og syddanske virksomheder inden for velfærdsteknologiområdet. 1

2 2) Formål og vision Strategiens formål er ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan og vil tage vare på eget helbred og egen omsorg; hvor borgeren støttes til at mestre egen situation og få - eller længst muligt fastholde et godt og meningsfyldt hverdagsliv uafhængigt af hjælp; hvor vi går fra hjælp til selvhjælp, fra behandling til forebyggelse og fra en sen til en tidlig indsat; og hvor hjælpen målrettes de, der har behov. Udgangspunktet er, at borgeren har ansvar for eget liv. Den langsigtede vision er at gå fra service til en aktiv borgerindsats, hvor borgeren selv efterspørger velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til mestring og uafhængighed. Strategiens primære fokus er borgerens livskvalitet, selvhjulpethed og rehabilitering efter behov for behandling, pleje og omsorg. Det er afgørende for dette perspektiv, at strategiens initiativer ikke supplerer men erstatter eksisterende opgaver. Udviklingen er dernæst forbundet med positive effekter og potentiale for udvikling og effektivisering af den kommunale drift, herunder også for arbejdsmiljøet. Samarbejdet med erhvervslivet er en forudsætning for, at strategien indfries. Den kommunale efterspørgsel synliggøres for erhvervslivet, og virksomheder på velfærdsteknologiområdet involveres i strategiens udmøntning. Strategien samler 22 kommuner og vægtige samarbejdspartnere, heriblandt Region Syddanmark, om en fælles velfærdsteknologisk satsning. Samtidig viser erfaringerne på digitaliseringsområdet, særligt itunderstøttelsen af SAM:BO, at der er villighed til commitment for at nå fælles resultater. Det giver et godt udgangspunkt for at opbygge den kritiske masse for leverandørerne på velfærdsteknologiområdet og at kommunikere forventningerne til fremtidens kommunale opgavevaretagelse til borgerne. Strategien indeholder initiativer til fælles implementering af velfærdsteknologier ud fra tilgangen fælles rammer forskellige løsninger. Målet er, at kommunernes efterspørgsel synliggøres effektivt, samtidig med, at et velfungerende marked opretholdes. Succeskriterium Strategiens succeskriterium er, at der med dette udgangspunkt inden for en 1-årig periode er udviklet en fælles proces- og implementeringsmodel til vurdering, udbredelse og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger, og at modellen inden for en 3-årig periode efter strategiens godkendelse er anvendt til implementeringen af fem velfærdsteknologiske indsatser blandt de 22 syddanske kommuner. Strategien evalueres med årlig kadence begyndende et år efter, at strategien er vedtaget. I forbindelse med evalueringen kan nye indsatsområder indarbejdes i strategiens handlingsplan. 2

3 3) Rammesætning og afgrænsning Definition af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi defineres i det følgende som bruger- og medarbejderorienterede teknologier, der tilvejebringer borgeren en eller flere velfærdsløsninger 1. Borgere, som ikke er kendt af kommunen, er omfattet af strategien. Velfærdsteknologi er ikke afgrænset til et bestemt forvaltningsområde. Digitalisering regnes som en velfærdsteknologi, i det omfang den inddrager borgeren, og når den digitaliserer en ydelse og ikke en administrativ arbejdsgang. Hjemmemonitorering, der genererer journaldata, er ud fra denne tilgang inkluderet, mens fx kommunikation mellem fagsystemer eller apps til personalets dokumentering ikke er. Udgangspunkt i sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområde Strategien adresserer de kommunale velfærdsområder. For at gøre strategien operationel afgrænses feltet for indsatser til det kommunale sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområde og samarbejdet med borgeren og andre aktører herom 2 : Det nære sundhedsvæsen og samspillet med social- og beskæftigelsesområdet er ligeledes omfattet. Med dette udgangspunkt kan strategien - i forbindelse med den årlige evaluering eller efter strategiens indfrielse - udbredes til andre forvaltningsområder. Strategien og andre aktører Strategien inkluderer initiativer, hvor der er synergi og merværdi ved, at den kommunale indsats planlægges og koordineres i fælleskommunal regi og ikke af den enkelte kommune. Dublering i forhold til initiativer i regi af Region Syddanmark undgås. Initiativer på det tværsektorielle sundhedsområde løftes i regi af den fælles it-strategi. Ligeledes koordineres implementeringen af strategien med nationale initiativer, herunder Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, KL s telesundhedsstrategi mv. Lokale erhvervsvirksomheder, der udbyder velfærdsteknologiske løsninger, er en afgørende samarbejdspart for kommunerne, når det gælder udvikling, afprøvning og udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger. Det offentligt-private innovationssamarbejde, som foregår bilateralt eller i 1 Teknologien vil ofte tillige assistere medarbejderen i sin serviceproduktion, men det er ikke et definerende kriterium. 2 Blandt de væsentligste aktører er virksomheder på velfærdsteknologiområdet, Region Syddanmark, almen praksis og uddannelsesinstitutioner på velfærdsområderne. 3

4 etablerede fora, skal understøttes. Strategien bidrager til, at kommunerne i højere grad synliggør behov og efterspørgsel koordineret for erhvervslivet. Handlingsorienteret tilgang Strategien prioriterer de lavthængende frugter og den korte vej fra behov til implementeret løsning. Der kan sondres mellem velfærdsteknologiske projekter ift. om de er på laboratorie - eller business case - stadiet, og om kommunen er medudvikler eller produktet er færdigudviklet. Strategiens fokus afgrænses til for det første business case/færdigudviklet og for det andet businesscase/medudvikler -projekter. Medudviklerrollen kan særligt være relevant, hvad angår muligheden for at bringe kendte teknologier til anvendelse i nye kontekster. Prioriteringen fremgår af nedenstående skema: Medudvikler Færdigudviklet Laboratorium - - Business case (+) + Kriterier for udvælgelse af indsatser Følgende kriterier er på baggrund af strategiens formål og afgræsning lagt til grund for udvælgelsen af indsatser, således at handlingsplanens indsatser opfylder flere af nedenstående kriterier, og den samlede handlingsplan opfylder alle kriterier: - Indsatsen skaber øget livskvalitet, mening og værdi for borgeren, styrker borgerens ressourcer og mestring eller skaber en mere selvstændig hverdag uafhængig af offentlig hjælp og støtte. - Indsatsen erstatter, reducerer eller forebygger en eksisterende kommunal praksis eller indsats. - Indsatsen løftes bedre af kommunerne i fællesskab end hver for sig. Der er merværdi eller kommunale interesser lokalt eller regionalt forbundet med, at teknologien implementeres i fælleskommunalt regi. - Indsatsen har sammenhæng til regionale, nationale eller internationale problemstillinger. - Der er et forventeligt gunstigt forhold mellem udbytte og indsats kommunalt eller tværsektorielt, og teknologien er implementeringsklar. - Det er i øvrigt forventeligt, at teknologien har en besparende effekt og bidrager til et bedre arbejdsmiljø for frontpersonalet. Disse kriterier vil ligeledes være retningsgivende ved fremtidige revisioner af strategien. 4

5 4) Fra strategi til effekt fra behov til implementeret løsning Strategien omsættes i fem indsatsområder (se afsnit 6 Handleplan). Desuden iværksættes en række initiativer, som danner ramme om indsatsernes forløb. Disse er beskrevet i nedenstående model og de efterfølgende afsnit. Fig. 1: Strategimodel Rammeinitiativer a) Fælles proces- og evalueringsmodel b) Formidling og kompetenceudvikling c) Netværk og videndeling Strategi Handlingsplan/indsatsområder Effekt Det gælder generelt for indsatsområdernes faser og rammeinitiativerne, at løbende fokus på kommunikation, forventningsafstemning med samarbejdspartnere og udførende medarbejdere og opmærksomhed om de incitamenter, der gør sig gældende, er afgørende for målopfyldelsen. Implementering af velfærdsteknologi indebærer nye tilgange, arbejdsgange og ofte kulturændringer hos udførende medarbejdere. I praksis er disse organisatoriske aspekter oftest vigtigere end de teknologiske for en succesfuld implementering. Derfor er et stærkt ledelsesfokus nødvendigt. Indsatsområderne omfatter processen frem til og med formulering af kravspecifikation men ikke (fælles) udbud. Kommunerne er herefter ansvarlige for formulering og formidling af udbudsmateriale. 4.1 Rammeinitiativer a) Fælles proces- og implementeringsmodel Der nedsættes en ad hoc-gruppe til udarbejdelse af en fælles proces- og implementeringsmodel til brug ved implementering af handlingsplanens indsatsområder. Modellen skal beskrive, hvorledes borgere, regionale samarbejdspartnere og erhvervslivet involveres, og den skal sikre et effektfokus. 5

6 Modellen skal omfatte: - Behovs- og potentialeanalyse Der udarbejdes et koncept for behovs- og potentialeafdækning i de 22 kommuner. Konceptet skal indeholde bruger- og medarbejderdrevne innovationstilgange samt antropologisk metode. Ad hoc-gruppen skal orientere sig i strategiens bilag 4, som indeholder kortlægning af behov i de syddanske kommuner og kortlægninger foretaget i andet regi. - Vurdering Der udarbejdes et værktøj til screening og vurdering af velfærdsteknologi, som omfatter organisatoriske konsekvenser for kommunernes drift (kulturelle, faglige og organisatoriske forhold) og cost-benefit analyse. - Pilotafprøvning og udbredelse Herunder samarbejde med relevante virksomheder og organisationer og netværk samt håndtering af de strukturelle og demografiske forskelle mellem kommunerne i forbindelse med udbredelse beskrives. - Effekt og evaluering Der udarbejdes en effekt- og evalueringsmodel, som samler de redskaber og tilgange fra koncepter, der er kendt i kommunerne i dag (fx Velfærdsteknologivurdering (VTV) og Model for ASsessment of Telemedicine (MAST), som er væsentligst for fælleskommunale velfærdsteknologiinitiativer. Ad hoc-gruppen skal i størst muligt omfang tage udgangspunkt i modeller og tilgange, som er kendte og afprøvede i syddanske kommuner/kommuneklynger. Ad hoc-gruppen refererer til Sundhedsstrategisk Forum. b) Formidling og kompetenceudvikling Det er centralt, at forventningerne til den kommunale service løbende afstemmes, når nye teknologier implementeres. Der udsendes pressemeddelelse og orientering til relevante interesseorganisationer mv. i forbindelse med strategiens vedtagelse og igangsættelse af pilotprojekter. 6

7 Kommunerne samarbejder om kompetenceudvikling og opkvalificering, hvad angår implementering af velfærdsteknologiske løsninger generelt, herunder ledelse og organisatorisk parathed, og specifikt i forbindelse med implementering af strategiens indsatsområder. Der afvikles en tværgående fælles temadag om velfærdsteknologi og ledelse. c) Netværk og videndeling De syddanske kommuner videndeler for det første intenst om indsatser i forlængelse af denne strategi. Strategiens initiativer implementeres ud fra en netværkstilgang, hvor viden løbende stilles til rådighed for øvrige kommuner og samarbejdspartnere. Den enkelte kommune skal hurtigt kunne danne sig et overblik over indsatsernes fremdrift. Dernæst indhentes med fast kadence oplysninger om, hvilke velfærdsteknologiske indsatser den enkelte kommune arbejder med opdelt efter ønsker/behov, projekter og implementerede indsatser, samt kontaktpersonoplysninger. Til dette formål udvikles en fælles webplatform, hvor informationen gøres tilgængelig. Der skal løbende sikres samordning af initiativer omkring videndeling på regionalt og nationalt niveau. Initiativer til videndeling varetages af Fælleskommunalt Sundhedssekretariat. Relevante fora for offentligt-privat samarbejde om innovation, udvikling, afprøvning og kommercialisering af velfærdsteknologi, fx Living Lab Denmark, Welfare Tech, Opi Lab mv., inddrages, når det er relevant, i forbindelse med implementeringen af handlingsplanens indsatsområder. 4.2 Organisering Der nedsættes en referencegruppe for hvert indsatsområde i handlingsplanen. Gruppen består af fem personer sammensat således, at de fem sygehusoptageområder er repræsenteret. Den kommune, som varetager formandskabet i gruppen, deltager i pilotafprøvningen. Formandskabskommunen stiller desuden juridiske og økonomifaglige ressourcer mv. til rådighed (formulering og formidling af udbudsmateriale er ikke omfattet). Eventuel byrdefordeling aftales blandt de kommuner, som deltager i indfrielsen af indsatsområdet. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat er til rådighed ift. kommunikation og koordination med de 22 kommuner. 7

8 Referencegrupperne refererer til Sundhedsstrategisk Forum, som træffer beslutning om, hvilke projekter der udbredes og følger status på indsatsområderne. Fig. 2: Organisation Sundhedsstrategisk Forum Ad hoc gruppe vedr. fælles projektmodel Ref.gruppe - Telekommunikation Ref.gruppe - Virtuel træning Ref.gruppe - Med hjælp fra mit hjem Ref.gruppe - Lægemiddelhåndtering Ref.gruppe forflytning 5) Opfølgning og evaluering Strategien og handlingsplanens indsatsområder evalueres i 2016 i regi af Sundhedsstrategisk Forum og Kommunaldirektørkredsen. Samtidig tages der stilling til, om andre velfærdsområder skal inddrages, og om handlingsplanen skal udvides med nye indsatser. 6) Handlingsplan Handlingsplanen er et dynamisk dokument, som applicerer strategien på konkrete indsatsområder. Sammensætningen af indsatsområder kan ændres og opdateres uafhængigt af strategien i forbindelse med de årlige evalueringer. Kommuner og kommunefællesskaber vil fortsat arbejde videre med andre indsatsområder end dem, som er indeholdt i handlingsplanen. Det kan give anledning til, at nye indsatsområder tilføjes i de løbende revideringer. 8

9 Bilagsoversigt Bilag 1: Handlingsplan Bilag 2: Kommissorium Bilag 3: Medlemmer af styregruppen Bilag 4: Kortlægning af potentialer og behov for velfærdsteknologiske løsninger Bilag 5: Indsatsområdernes faser 9

10 Bilag 1 Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Strategien operationaliseres på følgende indsatsområder: Telekommunikation: Digitalisering af kommunens ydelser og kommunikation med borgeren kan give borgeren en mere selvstændig hverdag og erstatte eksisterende kommunal praksis. Der er et besparingspotentiale. En fælleskommunal iværksættelse åbner muligheden for samarbejder om fx fælles call centre. Virtuel træning: Løsninger indenfor virtuel træning kan styrke borgens ressourcer, autonomi og mestring, da borgeren selv varetager træningen og en evt. instruerende terapeut har en mere tilbagetrukket rolle. En fælleskommunal koordinering og udrulning af løsninger til virtuel træning giver mulighed for at dele erfaringer, øge bevidstheden om behov og efterspørgsel og dermed skærpe kravsspecifikationer. Det arbejdskraftbesparende potentiale kan øges, hvis der samarbejdes på tværs af kommuner om monitorerende terapeuter mv. Med hjælp fra mit hjem: Borgervendte træningsløsninger, som kan opretholde borgernes fysiske form og kognitive evner er med til at sikre borgerens funktions- og mestringsevne. Tilgængelige tilbud og information omkring frivillige, foreninger, hjælpemidler og velfærdsteknologiske hjælperedskaber er med til at styrke borgernes ønske om et selvstændigt og aktivt liv uden behov for hjælp fra kommunen. En fælles kommunal afdækning og implementering gør indsatsen lettere tilgængelig, mere overkommelig og samtidig også mere forpligtende for den enkelte kommune. Lægemiddelhåndtering: En fælles kommunal indsats omkring lægemiddelhåndtering understøttet af velfærdsteknologi kan bidrage til, at borgerne får de ordinerede lægemidler i rette antal, dosis, type, måde og på rette tidspunkt, og at der forebygges fejl, frigøres arbejdskraft og udvikles omkostningseffektive samarbejder og arbejdsprocesser mellem borger/pårørende, kommune, region, sygehuse, læger og apotek. Forflytning: Via øget brug af eksisterede forflytningshjælpemidler og implementering af nye, omlægninger af arbejdsgange og kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder brug af virtuel forflytningsinstruktion, kan tidsforbruget til forflytninger reduceres, samtidig med at medarbejdernes arbejdsmiljø forbedres og servicen til borgerne opretholdes eller forbedres. Indsatsområderne er udfoldet i de følgende indsatsområdebeskrivelser. 10

11 Strategiens rammeinitiativer og indsatsområder implementeres efter følgende tidsplan: Fælles proces- og implementeringsmodel Telekommunikation Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 Efterår 2015 Virtuel træning Med hjælp fra mit hjem Lægemiddelhåndtering Forflytning Indsatsområde: Telekommunikation Baggrund Den demografiske udvikling betyder, at stadig flere mennesker lever længere og mange med ønsker om at blive længst muligt i eget liv og eget hjem. Selv med øget fokus på vedligeholdelse af fysiske, sociale og kognitive funktioner oplever en række borgere akutte eller gradvise forandringer i funktioner, der er afgørende for et meningsfuldt og uafhængigt hverdagsliv. Til støtte for disse borgere bidrager kommunerne med pleje og omsorg samt sundhedsydelser. Også i fx psykiatrien og sundhedsplejen leverer kommunen ydelser på baggrund af service- og/eller sundhedsloven i borgerens hjem. Udfordringerne 1. I mange sammenhænge løftes arbejdsopgaverne via kommunale fagpersoners besøg i borgerens hjem. Dette er ofte en god og betryggende praksis, men også en praksis der kan være ubelejlig for borgeren, som kan opleve mange besøg gennem et døgn, og som kan være afhængig af at vente på hjælp indtil en kommunal fagperson kan indfinde sig. For kommunerne er det ressourcekrævende at sikre medarbejdere til de mange opgaver, ligesom mange ressourcer anvendes i forbindelse med befordring mellem kommune og borgere samt mellem forskellige borgere. 2. Stadig flere patienter udskrives tidligere til færdigbehandling i eget hjem. Dette resulterer i behov for koordinering og dialog mellem bl.a. sygehus, praktiserende læge samt kommune om indsatserne for og 11

12 med borgeren. Samme problematik gør sig gældende for borgere med kroniske lidelser, der kan have behov for øget monitorering i forbindelse med f.eks. KOL, diabetes, hjertekarsygdom etc. 3. Borgere har i stigende omfang ønsker om og behov for individualiserede løsninger f.eks. ift. forebyggende indsatser, vejledning og monitorering ift. sygdom og behandling, træning i eget hjem evt. i samspil med træningsforløb i kommunalt regi, orientering om digitale hjælpemidler f.eks. til strukturering af hverdagen i forbindelse med demens eller andre kognitive funktionsnedsættelser. Velfærdsteknologiske løsninger inden for telekommunikation, fx call centre, videokonference, forskellige kuffertløsninger, sensorteknologi og app-løsninger digitaliserer kommunens interaktion med borgeren og bidrager til at imødegå disse udfordringer. Derfor prioriteres telekommunikation som særligt indsatsområde i Syddanmarks tværkommunale strategi for velfærdsteknologi. Organisering: Der nedsættes en referencegruppe jf. strategiens afsnit 4.2. Formandskabet varetages af en kommune, som har erfaring med et projekt inden for telekommunikation. Referencegruppen har til opgave at: Foreslå konkrete indsatser bl.a. med afsæt i kortlægningen og behovsafdækningen udarbejdet i relation til nærværende strategi. Mål og leverancer: - Udarbejde teknologivurdering som beskriver: økonomi/business case udgifter og indtægter, borgerperspektiver livskvalitet og anvendelighed, medarbejdere/organisation arbejdsmiljø og arbejdsprocesser, Teknologi ydeevne og stabilitet - Sikre at der afdækkes og udvælges relevante teknologier som svar på påtrængende behov - At afdække om teknologier er modne til hhv. udvikling, pilotafprøvning eller drift samt igangsætte inddragelse af teknologi under hensyntagen til behov, samt teknologiens modenhed. Organisere fremdrift ift. indsatsområdet evt. med uddelegeret ledelse af delprojekter. Mål og leverancer: at sikre projektledelse samt fremdrift og videndeling og udfærdige systematisk evaluering og effektmåling ift. indsatserne med afsæt i den gennemførte teknologivurdering. Undersøge, beskrive og afprøve løsning med fælleskommunale call centre samlet ift. relevante geografiske eller tematiske afgrænsninger. Mål og leverancer: beskrivelse af opgaver og potentiale samt afprøvning, videndeling og evaluering af call center løsning(er) 12

13 Gennem projektperioden og ved afsluttende evaluering producere indstilling med anbefalinger ift. hvorvidt og evt. hvordan indsatser udbredes til nye målgrupper blandt borgere samt i forskellige fagområder/forvaltninger. Mål og leverancer: at afklare samt udfærdige indstilling med angivelse af muligheder for løsningens opskallering og/eller anvendelse på nye områder For at sikre ejerskab inviteres en repræsentant fra samtlige deltagende kommuner til en workshop (forventeligt 2-3 måneder efter referencegruppens nedsættelse), der tager afsæt i den gennemførte teknologivurdering. Det er workshoppens formål at invitere potentielt deltagende kommuner til at kvalificere referencegruppens handlingsplan inden for projektets 3årige løbetid. Indsatsområdet skal koordineres med initiativer i regi af den tværsektorielle digitaliseringsstrategi på sundhedsområdet. Succeskriterier Mindst 2/3 af de syddanske kommuner har ved projektperiodens (3 år) udløb afprøvet og evt. implementeret en eller flere telekommunikative teknologier. De deltagende kommuner har bidraget til den fælles vidensopsamling. Samtlige deltagende kommuner har haft gavn af fælles teknologivurdering, modeller og skabeloner ift. afprøvede teknologierne under indsatsområdet telekommunikation. Opfølgning Referencegruppen sikrer at projektet, herunder succeskriterierne, evalueres midtvejs samt ved projektets udløb (midtvejsevaluering gennemføres m.h.p. eventuelle justeringer ift. projektet). Projektets leverancer (businesscase, teknologivurdering, indstilling mm.) gøres løbende tilgængelige på den fælles netplatform. Indsatsområde: Virtuel træning Baggrund En række syddanske kommuner arbejder i dag med virtuel træning, fx genoptræn.dk, kuffertløsninger, skærmløsninger med kinect teknologi, spillekonsoller eller dokumentation og registrering af udført genoptræning. Begrundelse Løsninger indenfor virtuel træning kan styrke borgens ressourcer, autonomi og mestring, da borgeren selv varetager træningen og en evt. instruerende terapeut har en mere tilbagetrukket rolle. Da træningen enten sker uden instruktion eller ved at terapeuten alene orienteres, når træningen ikke er tilfredsstillende, er der sandsynligvis et arbejdskraftbesparende potentiale. 13

14 En fælleskommunal koordinering og udrulning af løsninger til virtuel træning giver mulighed for at dele erfaringer, øge bevidstheden om behov og efterspørgsel og dermed skærpe kravspecifikationer. Det er i dette perspektiv en fordel, at der blandt de syddanske kommuner er erfaringer med forskellige løsninger inden for feltet. En koordineret tilgang kan bidrage til at tydeliggøre efterspørgslen i markedet. Endelig kan det arbejdskraftbesparende potentiale øges, hvis der samarbejdes på tværs af kommuner om monitorerende terapeuter mv. Formål Indsatsområdet Virtuel træning har som overordnet formål at sikre en koordineret og kvalitetssikret udbredelse af løsninger til virtuel træning i de syddanske kommuner. Indsatsområdet opstiller en model for fælles organisering, koordinering og implementering men ikke for fælles produktvalg. Delmål og leverancer - De syddanske erfaringer med virtuel træning indsamles med baggrund i Kortlægning af potentialer og behov for velfærdsteknologiske løsninger (strategiens bilag 4). - Der opstilles 2-3 teknologidefinerede spor, således at kommunerne har mulighed for at vælge det/de spor, der passer til deres behov. Et spor kan fx være terapeutmonitoreret/-instrueret egentræning eller egentræning uden kontinuerlig personlig instruktion. - Som udgangspunkt betragtes de hidtidige gennemførte syddanske projekter som udbredelsesprojektets pilotfase. Der indsamles: o 1) Teknologivurderinger, business cases mv. til belysning af den erfarede påvirkning af brugere, medarbejdere og organisation og økonomiske konsekvenser. Materialet kan om nødvendigt suppleres med nye undersøgelser (spørgeskema el.l.). o 2) Positive og negative erfaringer, hvad angår ledelsesmæssig forankring, håndtering af kulturelle, faglige og organisatoriske forhold, fundraising og samarbejde med eksterne aktører i forbindelse med projektgennemførelsen indsamles. Dette kan ske ved strukturerede interviews eller spørgeskemaundersøgelse. - På dette grundlag opstilles anbefalinger og projektplan for udbredelse og implementering inden for de definerede spor. - I forbindelse med Sundhedsstrategisk Forums godkendelse af anbefalinger og projektplan tilkendegiver kommunerne valg af spor. Herefter igangsættes implementeringen. Region Syddanmark involveres i udarbejdelse af projektplan og implementering i de(t) spor, hvor regionen indgår i dele af opgaveløsningen. 14

15 Succeskriterier Alle syddanske kommuner har ved udgangen af projektperioden (3 år fra strategiens vedtagelse) implementeret mindst en velfærdsteknologisk løsning til virtuel træning inden for et af de definerede spor. Deltagere og deltagernes rolle Der etableres en referencegruppe for indsatsområdet jf. strategiens afsnit 4.2. Formandskabet varetages af en kommune, som har erfaring med et projekt inden for virtuel træning. Opfølgning Der følges løbende op på status for implementering i kommunerne, som formidles via den fælles netplatform. Indsatsområde: Med hjælp fra mit hjem Baggrund De syddanske kommuner arbejder målrettet med rehabilitering for at borgeren skal bevare sin funktionsog mestringsevne og et selvstændigt og aktivt liv. Fokus er på borgere, som enten allerede modtager ydelser fra kommunen eller som henvender sig vedrørende behov for hjælp. Der er iværksat flere velfærdsteknologiske projekter omkring rehabilitering, som understøtter denne strategiske satsning fx programmer og apps til genoptræning, struktur i hverdagen, adgang til egen journal, hjælpemidler, velfærdsteknologiske hjælperedskaber osv. Initiativerne er ikke generelt udbredte og de er ikke tilgængelige for borgere, som ikke i forvejen er i kontakt med kommunen. De syddanske kommuner arbejder målrettet med inddragelse af pårørende, frivillige, foreninger osv. til at støtte op omkring hjælp til borgerne, både de, som modtager, og de, som ikke modtager ydelser fra kommunen. Der er projekter i gang omkring portalløsninger for frivillige, foreninger og pårørende og virtuel kommunikation med borgere. Initiativerne er ikke generelt udbredte. Begrundelse Borgervendte træningsløsninger og kognitive hjælpemidler, som kan opretholde borgernes fysiske form og kognitive evner, er med til at sikre borgerens funktions- og mestringsevne. Tilgængelige tilbud og information omkring frivillige, foreninger, hjælpemidler og velfærdsteknologiske hjælperedskaber er med til at styrke borgernes ønske om et selvstændigt og aktivt liv uden behov for hjælp fra kommunen. 15

16 Virtuel kommunikation med pårørende er direkte omsorg og er med til at øge livskvaliteten i dagligdagen for borgerne og kan medvirke til et mindre behov for omsorgsrelaterede kommunale ydelser. En fælles kommunal afdækning og implementering gør indsatsen lettere tilgængelig, mere overkommelig og samtidig også mere forpligtende for den enkelte kommune. Formål og afgrænsning Det overordnede formål med Med hjælp fra mit hjem er at sikre fælles udbredelse af løsninger til understøttelse af et selvstændigt og aktivt liv uden eller med mindst muligt behov for kommunale ydelser. Indsatsområdet opstiller en model for fælles organisering, koordinering, implementering og for mulige individuelle produktvalg. Delmål og leverancer Specificering af kortlægning og effekt (bilag 4) på områderne: 1. Apps/løsninger/showrooms omkring fysisk og kognitiv træning, hjælpemidler og velfærdsteknologiske redskaber 2. Apps/løsninger omkring frivilligheds- og foreningsområdet 3. Virtuelle kommunikationsløsninger mellem borgere og pårørende på eksisterende udstyr, fx PC ere, tablets og skærmløsninger Implementeringsplan for de tre områder. Succeskriterier Alle syddanske kommuner har ved udgangen af projektperioden implementeret mindst en indsats indenfor hver af de tre nedenstående kategorier (3 år fra strategiens vedtagelse): 1. Stillet apps/løsninger/showrooms til rådighed omkring fysisk og kognitiv træning, hjælpemidler og velfærdsteknologiske redskaber. 2. Implementeret apps/løsninger omkring frivilligheds- og foreningsområdet. 3. Implementeret virtuelle kommunikationsløsninger mellem borgere og pårørende på eksisterende udstyr, fx PC ere, tablets og skærmløsninger. Deltagere og deltagernes rolle Der etableres en referencegruppe for indsatsområdet jf. strategiens afsnit 4.2. Formandskabet varetages af en kommune, som har erfaring med et projekt inden for virtuel træning. 16

17 Opfølgning Der følges løbende op på status for implementering i kommunerne, som formidles via den fælles netplatform. Indsatsområde: Lægemiddelhåndtering Kommunernes hjælp til borgere, der har brug for lægemiddelhåndtering, indgår i et forløb, hvor mange aktører er involveret og, hvor der registres mange fejl. De fleste fejl opstår under lægemiddeladministrationen, og de alvorligste fejl opstår under dispensering af lægemidler. Trods forskelle i, hvordan kommunerne organiserer og udfører hjælp til lægemiddelhåndtering, er det generelle billede, at mange kommuner anvender sygeplejersker til manuel dispensering af medicin ordineret af borgerens læge. Opgørelser viser, at sygeplejerskerne bruger meget tid på medicinhåndtering. Udfordringerne Der kan nævnes en række udfordringer i forhold til kommunernes opgaver omkring håndtering af lægemidler: 1) Der udleveres altid det billigste præparat på apoteket. Derved skal borgeren forholde sig til forskellige synonympræparater. Det forøger kompleksiteten og øger risikoen for, at borgeren ikke selv er i stand til lægemiddelhåndtering. Det øger også risikoen for dispenseringsfejl. 2) Lægemiddeldispenseringen kan i dag løses ved hjælp af dosisdispensering fra apoteket og/eller manuel dispensering ved plejepersonalet i kommunerne. Dosisdispensering fra apotek er ikke implementeret ensartet i alle kommuner angiveligt begrundet i lægernes forskellige tilgang til dosisdispensering. Manuel dispensering er en kompleks opgave i kommunerne, og der er registreret utilsigtede hændelser med alvorlige konsekvenser for borgerne. 17

18 3) Der er arbejdsmiljømæssige udfordringer for plejepersonalet i kommunen forbundet med opgaven i form af udtrykning af præparater fra blisterpakninger, åbning af pilleglas mm. 4) Administration af dispenserede lægemidler er en opgave, der løses at enten borgeren selv, pårørende eller plejepersonalet. De fleste borgere skal indtage medicin 1-4 gange daglig. Kommunens plejepersonale doserer typisk lægemidlerne med 14 dages mellemrum. 5) Kommunernes samarbejde med de øvrige aktører er præget af, at det er vanskeligt at ændre samarbejdsform, arbejdsprocesser og udvikle omkostningseffektive arbejdsgange, der indeholder brug af ny teknologi. En af grundene er angiveligt, at der eksisterer interessemodsætninger mellem aktørerne. Formål Formålet med en fælles kommunal indsats omkring lægemiddelhåndtering er 1) at borgerne får de ordinerede lægemidler i rette antal, dosis, type, måde og på rette tidspunkt og 2) at forebygge fejl, frigøre arbejdskraft og udvikle omkostningseffektiv samarbejde og arbejdsprocesser mellem borger/pårørende, kommune, region, sygehuse, læger og apotek. Mål og succeskriterier I et kommunalt perspektiv kan udfordringerne afgrænses til opgaverne dispensering og lægemiddeladministration. Der opstilles følgende mål: 1) Der skal fortsat afprøves og videreudvikles på eksisterende velfærdsteknologiske løsninger, der kan dispensere borgernes lægemidler. 2) Alle syddanske kommuner har implementeret huskehjælpemidler til egnede borgere og plejepersonale ved udgangen af projektperioden. 3) I alle kommuner anvender en øget andel af de borgere, der modtager hjælp til lægemiddelhåndtering, apotekernes dosisdispensering. 4) Der er udviklet, godkendt og implementeret en fælleskommunal (regional) standard eller guide til lægemiddelhåndtering. Det forudsætter, at der etableres et resultatorienteret samarbejde mellem kommuner, region og praktiserende læge med henblik på at udvikle eksisterende samarbejdsaftaler. 5) Der forefindes mindst en anvendelig velfærdsteknologisk løsning til hjælp ved manuel dispensering i borgerens hjem ved udgang af projektperioden. Deltagere og deltagernes rolle Der etableres en referencegruppe jf. strategien afsnit 4.2. Formandskabet varetages af en kommune, der med succes har implementeret en løsning til dosisdispensering af lægemidler. Referencegruppen skal udarbejde et program for, hvordan målene nås (forventeligt 2-3 måneder efter referencegruppens nedsættelse). Programmet skal beskrive, hvordan region og praktiserende læger inddrages i arbejdet og 18

19 forpligtes til at medvirke for at skabe de ønskede resultater. Referencegruppen er ansvarlig for at skabe gennemsigtighed omkring arbejdsprocessen og bredt ejerskab blandt deltagerne og relevante aktører. Opfølgning Referencegruppe udarbejder i projektperioden en årlig statusrapport (katalog), som indeholder information om kommunernes anvendelse af relevant velfærdsteknologi i forbindelse med lægemiddelhåndtering herunder dosisdispensering. Indsatsområde: Forflytning Baggrund Via øget brug af eksisterede forflytningshjælpemidler og implementering af nye forflytningshjælpemidler, omlægninger af arbejdsgange og kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder brug af virtuel forflytningsinstruktion, kan tidsforbruget til forflytninger reduceres, samtidig med at medarbejdernes arbejdsmiljø forbedres og servicen til borgerne opretholdes eller endog forbedres. Det fordrer, at der er udviklet teknologi, som er afprøvet med positive resultater i flere syddanske kommuner. Det kan bl.a. dreje sig om anvendelse af: stationære personløftere med rum-dækkende skinnesystem. elektriske højdeindstillelige toilet/badestole med elektrisk sædelift. oppustelige løftepuder i forbindelse med hjælp til borgere, der er faldet. Intelligente senge. Men teknologien gør det ikke alene; erfaringer viser, at det afledte potentiale er helt afhængigt af implementeringsprocessen, en hensigtsmæssig organisering af arbejdet og intensiv uddannelsesindsats, hvor der kan anvendes virtuel kompetenceudvikling og eleaning. Der er et betydeligt potentiale på forflytningsområdet - både i forhold til ressource anvendelser og i forhold til kvalitet i opgaveløsningen, hvis implementeringsprocessen lykkedes. Kommunerne vil derfor kunne drage fordel af at få et samlet overblik over erfaringer i de syddanske kommuner med henblik på vidensdeling og evt. samarbejde på tværs af kommuner. Potentialets omfang afhænger ligeledes af den hidtidige praksis på ældreområdet i den enkelte kommune. Der vil være et potentiale ved udbredelse til handicapområdet. 19

20 Begrundelse Arbejdet med forflytninger i ældreplejen er en relativt tidskrævende opgave, ligesom stadig tungere og mere fysisk krævende borgere fylder en stadig større del af social- og sundhedsmedarbejdernes arbejdsdag. Som følge heraf sker også arbejdsulykker forårsaget af forkert brug af hjælpemidler eller mangel på samme. Hjemmeplejens daglige arbejde er præget af arbejde under tidspres. Det medfører, at der i nogle tilfælde arbejdes under forhold, som vanskeliggør, at personalet reflekterer over en given forflytningssituation. Borgernes selvstændighed og frihed - og dermed livskvalitet - vil kunne styrkes, hvis de kan blive mere selvhjulpne og/eller aktive i forbindelse med forflytninger. Tilbagemelding fra borgere i forbindelse med overgang fra to til en hjælper ved behov for hjælp til forflytninger: Borgerne er meget tilfredse og kommer blandt andet med udsagn som hvor er det dejligt - nu ved jeg, at det er mig, du snakker til. Andre borgere er blevet meget mere aktive i forflytningerne. Nogle af disse også fordi de nu kan følge med. Tidligere blev der talt meget frem og tilbage mellem hjælperne og borgeren vidste ikke, hvornår det var ham, der skulle gøre noget. Formål Indsatsområdet Forflytninger har som overordnet formål at indsamle kommunerne i Syddanmarks erfaringer med håndtering af forflytninger ved brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt kompetenceudvikling på området med henblik på vidensdeling og evt. samarbejde kommunerne imellem. Formålet hermed er: at kombinere bedre kvalitet i forflytninger for den enkelte borger ved at skabe ro i forløbet og samtidig reducere ressourceforbrugt til 2. hjælper i forbindelse med forflytninger. at borgere, som er faldet, kan hjælpes sikkert og skånsomt op af to medarbejdere, uden at medarbejderne belastes. at udvikle sundhedspersonalets kompetencer i forhold til håndtering af forflytninger og brug af rigtige arbejdsstillinger. at forebygge arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser. Succeskriterier Alle kommuner i Region Syddanmark har ved projektperiodens udløb været involveret i form af at bidrage med erfaringer eller har kunnet drage nytte af vidensdelingen. Deltagere og deltagernes rolle Der etableres en referencegruppe for indsatsområdet med fem repræsentanter jf. strategiens afsnit 4.2. Formandskabet varetages af en kommune, som har gode erfaringer med håndtering af forflytninger i en ny kontekst. 20

21 Referencegruppen har til opgave at; - indsamle, strukturere og formidle erfaringer til kommunerne - tilrettelægge og afvikle et temamøde/workshop omhandlende de gode erfaringer i forhold til håndtering og udvikling af forflytningsområdet. Opfølgning Projektet evalueres i forbindelse med afvikling af temamøde/workshop. 21

22 a Udredning om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område, Digitaliseringsstyrelsen, august 2012 b Det nære Sundhedsvæsen, KL De fem mest udbredte kroniske sygdomme er diabetes, hjerte-kar-sygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt. c ECO Nøgletal (graf 7.13, 7.24, 7.29, 7.33, 8.63, 8.73, 8.76) d KMD Analyse for KL (juni 2012). YouGov Zapera for Ældresagen (maj 2012). 22

Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner

Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Høringsudkast Version 1.0 1) Baggrund De kommunale velfærdsområder står over for store udfordringer i de

Læs mere

Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner

Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Indsatsområde: Telekommunikation Baggrund Den demografiske udvikling betyder,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Kommissorium Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Baggrund for arbejdet Som en del af budgetforliget 2015 har Byrådet i Helsingør

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Sundhedsaftalen :

Sundhedsaftalen : Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Serviceområde: Omsorg og pleje

Serviceområde: Omsorg og pleje Serviceområde: Omsorg og pleje Fokusområde: Kroniske sygdomme Fysisk træning til borgere med kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme får fra maj 2010 tilbud om fysisk træning. Tilbuddet er evalueret

Læs mere

Tids- og aktivitetsplan

Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere