Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013"

Transkript

1 Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

2 541 Printedmatter Printedmatter 457 Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Indledning 4 Med samarbejde som grundlag 5 Indsamling 6 Droner i luften 7 Behandling 10 Stedet som indgang til offentlige høringer 11 Distribution 14 Mere end 100 forskellige slags miljødata på kort 15 Anvendelse 18 Koordinater til udrykning med 112-app 19 Brugstedet.dk 20 Fremtidens klima: Stormvejr og stigende vandstand 22 Udvikling i sigte 24 Perspektiver 25 Geodatastyrelsen udgiver en årlig redegørelse, der belyser udviklingen og perspektiverne i Danmarks geografiske infrastruktur. Geodatastyrelsen har ansvaret for udvikling og koordinering af den geografiske infrastruktur enda enda Titel: Redegørelse: Infrastruktur for geografisk information i Danmark Udgiver: Miljøministeriet, Geodatastyrelsen Tekst: Udarbejdet af Geodatastyrelsen Design: Bysted Foto: Polfoto, Bysted, Kystdirektoratet/Hunderup Luftfoto, Naturstyrelsen, Septima, Danmarks Miljøportal Kort: Geodatastyrelsen Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Udgivelsesår: 2014 Oplag: Printedmatter Printedmatter 457 enda enda Svanemærket ligger på Interndisken, Generelle ting, Svanemærket. L 1. række: Dansk udg. med trykkersted, bruges til ordre uden an 2. række: Engelsk udg. med trykkersted, bruges til ordre uden a 3. række: Dansk udg. uden trykkersted, bruges til faste ordre m 4. række: Engelsk udg. uden trykkersted, bruges til faste ordre m Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

3 Ministerens forord Som miljøets minister lægger jeg vægt på løsninger, der gør os bedre i stand til at træffe gode beslutninger, der understøtter et sundt miljø og en rig natur. Løsningerne skal gøre det muligt at planlægge og udvikle vores samfund på en måde, der tilgodeser en bæredygtig anvendelse eller beskyttelse af vores fælles ressourcer. Viden om stedet er afgørende, og infrastrukturen for geografisk information leverer de informationer, som alle lige fra planlæggere til politikere, forretningsfolk og beredskabspersonale skal bruge i deres arbejde. Aldrig før har vi brugt kort og lokalitetstjenester som i dag. Det er et område i konstant udvikling. Når vi kommer til et fremmed sted er det ikke længere kortbøger, vi tager frem. Men vi bruger som en selvfølge den indbyggede GPS i mobilen. De fleste af os tænker ikke på, at det ikke kunne ske uden en geografisk infrastruktur. Og at infrastrukturen er meget mere end kort. Vi tænker måske ikke så meget over nytten ved geodata i hverdagen. Men det blev meget virkeligt den 5. december 2013, da stormen Bodil ramte Danmark. Al togtrafik blev indstillet, både Storebælts- og Øresundsbroen blev spærret, og lufthavnene aflyste samtlige afgange. Mens den fysiske infrastruktur blev standset af vind og vand, var den geografiske infrastruktur i fuld sving med at levere data og beregninger, der støttede et virkningsfuldt beredskab. Det blev analyseret, hvor vandet ville løbe hen, så beredskabet kunne bekæmpe oversvømmelserne og evakuere borgere, der var i fare. Det blev planlagt, hvor og hvordan trafikken kunne blive omdirigeret. Og da stormen havde lagt sig, blev skaderne registreret, og arbejdet gik i gang med at identificere og sikre de områder, hvor oversvømmelser kan ramme i fremtiden. Kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner er godt i gang. Kort og geodata har været helt afgørende for alt det - både før, under og efter Bodil. I løbet af det seneste år har geodata skabt grobund for udviklingen af nye og innovative løsninger. Siden 1. januar 2013 har en række geodata stået frit til rådighed for virksomheder, borgere, organisationer og den offentlige sektor via Grunddataprogrammet. De frie geodata er blevet godt modtaget med over en milliard forespørgsler via internettet og nye registrerede brugere i Der er kommet flere iværksættervirksomheder på markedet, og der er udviklet nye apps og nye løsninger til både den offentlige og private sektor. Vi har kun set toppen af isbjerget. I løbet af det seneste år har geodata skabt grobund for udviklingen af nye og innovative løsninger Denne redegørelse fortæller, hvordan infrastrukturen for geografisk information har bidraget med ny viden, mere effektive arbejdsgange og værdiskabende løsninger for fællesskabet i året der gik. Jeg håber, du her i redegørelsen vil finde inspiration til den videre nyttiggørelse af geodata. Miljøminister Kirsten Brosbøl Infrastruktur for geografisk information i Danmark

4 Indledning Den geografiske infrastruktur har gennem mange år været en integreret del af den offentlige opgavevaretagelse. Den gør det muligt for medarbejdere i staten, kommuner og regioner at få fat i de samme geodata. En langt mere ensartet og effektiv forvaltning, planlægning og sagsbehandling er mulig, når alle instanser har den samme basale forståelse af de steder og rumlige fænomener, de arbejder med. Indtil 2013 var adgangen til den geografiske infrastruktur reguleret af et sæt komplekse aftaler i den offentlige og private sektor. Pr. 1. januar 2013 blev størstedelen af disse aftaler erstattet af Grunddataprogrammet, der har frigivet grunddata, og herunder geodata, til brug på tværs af samfundet. Siden frigivelsen er anvendelsen af geodata steget betydeligt; i dag hentes geodata fra Kortforsyningen over tre millioner gange dagligt. Og antallet af brugere af Geodatastyrelsens geodata er også vokset -- med over tusind procent på et år. I denne redegørelse kigger vi tilbage på 2013 og de mange udviklinger, der har fundet sted inden for geodataområdet i løbet af året. Vi nævner højdepunkterne inden for indsamling af rådata, vedligehold og klargøring af geodata, distributionskanaler for geodata og selvfølgelig nye og spændende anvendelser. Det er ikke alene anvendelsen af geodata hos brugerne, der rykker sig, men også den store indsats omkring klargøring af geodata. Indsamling Behandling Distribution Anvendelse En højdemodel bliver til indledning I denne redegørelse kan du følge med i udviklingen og anvendelsen af et datasæt nemlig Danmarks Højdemodel (DHM). I 2013 har Geodata- styrelsen i forbindelse med Grunddataprogrammet gennemført en udbudsrunde om ajourføring af DHM, der oprindeligt blev lanceret i Gennem redegørelsen kan du følge de nye datas forventede vej gennem indsamling, behandling og distribution til endelig anvendelse i samfundet. 4 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

5 Med samarbejde som grundlag Den geografiske infrastruktur er et fælles gode. Den er blevet til gennem samarbejde og bliver også vedligeholdt og udviklet af adskillige offentlige og private aktører. For infrastrukturen er ikke kun de geodata, som man i sidste ende tager i anvendelse. Den består også af standarder, tjenester og servere, lovgivning, aftaler og projekter. Og selvfølgelig af de mennesker, der har den nødvendige ekspertise til at udvikle systemerne og holde dem i drift. Mens infrastrukturen bygger på fælles ressourcer og er til gavn på tværs af samfundet, så er dens eksistens ingen selvfølge. Mange lande har haft svært ved at få en sådan tværgående, fælles ressource op at stå, simpelthen fordi, der ikke kan skabes grundlag for det nødvendige samarbejde. Sammen om infrastrukturen Mange parter bidrager til udviklingen og vedligeholdelsen af den geografiske infrastruktur. Samordningsudvalget, der er sammensat af medlemmer fra stat, kommuner, regioner, videnskabsinstitutioner og geodatabranchen, rådgiver miljøministeren om de strategiske retningslinjer. Offentlige og private samarbejdspartnere vedligeholder og videreudvikler de mange IT- og datasystemer, der er infrastrukturens hjerte. Sagsbehandlere, kartografer og dataspecialister opdaterer og forædler geodata-indholdet - både hele datasæt og enkelte funktioner. Og den feedback, som brugerne kommer med, bidrager til en konstant forbedring og videreudvikling af infrastrukturen selv. Danmarks geografiske infrastruktur er af flere grunde blevet bemærket i udlandet, og ikke mindst på grund af vores organisatoriske tilgang til dens opbygning. Det er ikke kun lovgivning, der sikrer den fremadrettede udvikling, men også en fælles forståelse for nytten på tværs af ministerier, kommuner og regioner. Stadig flere bidragsydere har frivilligt tilsluttet sig arbejdet med den geografiske infrastruktur, fordi de kan se fordele i den blandt andet i form af effektivisering og kvalitetsløft. Og jo flere aktører der bidrager og får nytte, jo større bliver sammenhængen i den offentlige forvaltning. Det er til fordel for alle. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

6 Indsamling Vores omgivelser forandrer sig konstant. Nye veje bliver til, kystlinjen flytter sig med storme, og ejendomme udstykkes. For at de geodata, vi bruger til dagligt, fortsat afspejler verdenen, som vi kender den, skal data ajourføres løbende. Indsamlingen af de nye informationer kan foregå ude i marken, ved brug af fotografering fra luften eller gennem indberetning til offentlige registre. Data kan også blive til, når gamle, analoge informationer digitaliseres. I 2013 kom arbejdet med indscanning og digitalisering af de matrikulære sager tilbage fra 1950 i hus. De primære brugere, der er de praktiserende landinspektører, har fået let, digital adgang til landets ejendomsmæssige fortid. En gevinst ved den hurtige adgang til det matrikulære arkiv er, at den matrikulære sagsbehandling både bliver smidigere og mere effektiv. Og med tusindvis af matrikulære sager hvert år i 2013 kan denne effektivisering have stor tids- og ressourcemæssig betydning for landinspektørerne og, gennem den hurtige sagsbehandling, også for ejendomsmæglere og den enkelte grundejer. Også i 2013 har Folketinget vedtaget en ændring til jordforureningsloven der betyder, at jordforurening nu registreres alene i DKJord, der er det officielle, autoritative register over jordforurening i Danmark. Siden 2010 har forureningsdata sideløbende været registreret i matriklen og derfra videregivet til notering i Tingbogen. Denne praksis betød dobbeltarbejde og dobbeltregistrering. Registrering af jordforurening alene i den fællesoffentlige Indsamling Behandling Distribution Anvendelse En højdemodel bliver til dataindsamling Højdedata til fremtidens DHM indsamles fra fly. Her bruges en laserscanner, der udsender en stråle af laserpulser mod jordoverfladen, hvor afstanden fra flymaskinen til terrænets højde beregnes. I beregningen indgår data om flyets position og bevægelser, og til formålet anvendes GPS og en række specialise- rede instrumenter. Til produktionen af den gamle DHM blev ca. ½ punkt per kvadratmeter indsamlet, mens den ajourførte DHM baseres på minimum 4 punkter per kvadratmeter en detaljeringsgrad, der er 8 gange større. 6 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

7 Droner i luften Flyfotografering og satellitregistrering er i dag de mest anvendte metoder til datafangst over landjorden, og deres præcision gør det muligt at skabe meget nøjagtige geodata over store overflader. Men begge teknikker har barrierer f.eks. vejrforhold, der kan begrænse mulighederne for dataindsamling. I det seneste år har udviklingen indenfor drone-teknologi åbnet for nye muligheder for indsamling af geografiske informationer. Adskillige aktører, både offentlige og private, har allerede afprøvet teknikken og påvist, at droner kan bruges til dataindsamling, specielt når der er tale om overflyvning af geografisk afgrænsede områder. For at undersøge mulighederne inden for drone-teknologi og for at dele viden på tværs blev det danske dronenetværk UAS Denmark lanceret i Netværket består af medlemmer fra både den offentlige og den private sektor, der alle har interesse i udviklingen på området. Herudover er der ved at blive etableret et testfelt på Odense lufthavn, hvor de enkelte droner kan kvalitetssikres i forhold til deres funktionalitet og sensor-nøjagtighed. Mulighederne for dataindsamling fra droner vokser i takt med, at teknologien udbredes. Flere offentlige instanser er i gang med at afprøve droner til bl.a. overvågning af skovressourcer, kontrol af luftforurening fra skibe og monitorering af større anlægsprojekter. >>> fortsættes side 9 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

8 jordforureningsdatabase har gjort registreringsforholdene langt mere enkle og entydige. Dataindsamling til topografiske geodata blev i 2013 i endnu højere grad et fællesoffentligt tiltag, da samarbejdet i FOTdanmark blev landsdækkende. Samtlige 98 kommuner bidrager nu til den årlige overflyvning og fotografering af store dele af landet; udtegning fra disse flyfotos bliver til de topografiske geodata, vi kender fra landkort. I 2013 blev Sjælland, Fyn, Bornholm, Lolland-Falster og 8 kommuner i Midtjylland flyfotograferet, og de topografiske datasæt herover opdaterede. Der er ligeledes blevet indsamlet nyt kildemateriale i form af dybdedata, som indgår i søkortproduktionen, modellering af havstrømninger og meget mere. Indsamlingen af dybder foregår på skibe fra Forsvaret, der er udstyrede med følsomme sensorer, der ikke kun registrerer havbundens overflade, men også position, og skibets bevægelser over bølger og dønninger. Disse oplysninger gør det muligt at korrigere de indsamlede dybdedata og gøre dem så nøjagtige som muligt. I 2013 afprøvede Geodatastyrelsen en ny teknik for positionering af opmålingsskibene, der overflødiggør opstilling af vandstandsmålere og GPS-navigationssystemer i land. Metoden har sparet både tid og ressourcer. I stedet for at stille lokale referencestationer op for hvert enkelt opmålingsområde, anvendes nu korrektioner fra en central kommerciel service via mobilnettet. Målet for søopmålingen i Danmark i 2013 var sat til km nyopmålt linje. Resultatet blev km nyopmålt linje. Det gode resultat skyldes dels gunstige vejrforhold gennem sommeren og relativt få tekniske problemer med skibene. Dataindsamling til topo grafiske geodata blev i 2013 i endnu højere grad et fællesoffentligt tiltag, da samarbejdet i FOTdanmark blev landsdækkende 8 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

9 >>> fortsat fra side 7 I Naturstyrelsen anvendes droner i kampen mod invasive arter. Rynket rose, også kendt som hybenrose, er en art, der udkæmper den naturlige kystnære vegetation. Især langs Jyllands vestkyst trues biodiversiteten af rynket rose, der udbreder sig nogle steder med en halv meter om året. Forud for en større indsats mod denne invasive art i 2014 har Naturstyrelsen anvendt en drone til at indsamle data om rosens forekomst. Dronen har taget billeder af en 22-km lang strækning af vestkysten i Thisted kommune og Ringkøbing-Skjern kommune. Billederne analyseres sammen med almindelige luftfotos for at finde de steder, hvor indsatsen med at fjerne rosen skal fokuseres i løbet af Brug af droner i overvågning af rynket roses udbredelse har vist værdien af at kunne indsamle data over et geografisk afgrænset område fra luften, uden at skulle op at flyve eller anskaffe højopløsnings billeder fra satellitter. Dronerne gør det også muligt løbende at vurdere, hvor indsatsen mod den invasive art skal skærpes til fordel for de hjemmehørende plantearter og naturlige økosystemer. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

10 Behandling Nye geodatasæt udvikles og eksisterende geodata opdateres i en omfattende proces. Rådata indeholder ikke kun værdifulde oplysninger, men også fejlinformationer, der skal sorteres fra. Så skal de resterende data simplificeres og endelige datasæt sammensættes eventuelt i forskellige detaljeringsniveauer. Til sidst skal datasættene kvalitetssikres. Denne behandlingsproces skaber datasæt, der er klar til at indgå i mange forskellige sammenhænge. De tilpasninger, der foregår i databehandlingen, kan være vigtige for slutbrugeren at have kendskab til. Derfor udvikles metadata eller informationer om data der følger det endelige datasæt. Metadataene hjælper brugeren til at afgøre, om et bestemt datasæt kan bruges i bestemte sammenhænge. Derfor er adgang til standardiserede metadata afgørende for slutbrugerens valg og brug af geodata. EU-direktivet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) hjælper med bl.a. at sikre tilgængelighed og udbredelse af standardiserede metadata, så brugere let kan se, hvilke offentlige geodata der eksisterer, og hvordan man får adgang til dem. I 2013 begyndte implementeringen af direktivets bilag 2 og 3. Det betød, at standardiserede metadata om en lang række datasæt blev offentliggjort via den nationale metadataportal geodata-info.dk. Derved er metadata om ca. 400 INSPIRE datasæt om alt fra luftforurening og geomorfologi til landbrugsarealer og havets saltindhold nu at finde på portalen. Indsamling Behandling Distribution Anvendelse En højdemodel bliver til databehandling Højdedata skal igennem en omfattende behandling inden de kan indgå i en færdig højdemodel. Der skal f.eks. sorteres fejl fra, og det kan være alt fra registrering af fugle i luften til laserpuls, der er blevet genreflekteret og derfor er misvisende. Derefter bliver de rå opmålinger sorteret i klasser, såsom terræn (uden bygninger, træer mv) og jordoverflade, med alle de højder, der findes, herunder huse, vegetation osv.. Til sidst interpoleres overflade- og terrænmodeller fra de sorterede data. 10 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

11 Stedet som indgang til offentlige høringer Arbejdet på miljøområdet tager i stor udstrækning udgangspunkt i geografi, og vedrører ofte konkrete steder, arealer eller parceller og hyppigt skal borgere og virksomheder høres i forbindelse med nye planer. Særligt de omfattende nationale planer som vandplanerne og Natura2000 planerne, der berører nogle vitale interesser i samfundet, har de senere år fået megen opmærksomhed. Det har medført, at antallet af høringssvar nu langt overstiger, hvad der kan klares gennem klassisk sagsbehandling. Når der indkommer flere tusinde høringssvar fra borgere, myndigheder og organisationer på ganske få uger, så er det nødvendigt at anvende et høringsværktøj - udviklet særligt til denne opgave der på én gang gør det let at afgive høringssvar og samtidigt kan håndtere svarene efter, hvor i landet de kommer fra, hvilke problemer de omhandler, mv. Opgaven er både at sikre retssikkerheden for borgere og virksomheder samt sikre en hurtig og præcis høringsproces. Denne udfordring havde Naturstyrelsen i forbindelse med vandplanerne, hvor der blev afgivet mere end svar til den høring, der blev afsluttet december >>> fortsættes side 13 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

12 I fremstilling af søkort indgår geodata fra en række kilder, der alle skal standardiseres efter internationale aftaler. Den Internationale Hydrografiske Organisation IHO etablerer standarder og specifikationer der sikrer, at indholdet i elektroniske og papirsøkort er ensartet verdenen over. Fremstilling af dybdekurver og lodskud, justering af sømærkernes positioner og visning af beskyttede områder foregår således efter faste procedurer. I 2013 har der været så mange opdateringer af indholdet i 25 danske søkort, at de er blevet udgivet i nye udgaver. Samtidigt er der sket en række andre opdateringer af søkortenes indhold, og disse ajourføringer er offentliggjort gennem publikationen Søkortrettelser, der udsendes ugentligt. For de elektroniske søkorts vedkommende sker opdateringen på ugentlig basis automatisk gennem en abonnementsordning. Det betyder, at skibsførere og navigatører altid har adgang til de nyeste informationer i standardiseret format, hvilket understøtter sikker sejlads. Udover simplificering af rådata og ajourføring af eksisterende data omfatter databehandling også processer, der gør det muligt at sammenkæde datasæt og skabe ny værdi. For at kunne linke data sammen skal der være en unik geonøgle som datasættene har til fælles. På vejområdet er der i 2013 gennemført et pilotstudie om udvikling af en såkaldt vejreferencemodel, der gør det muligt at sammenkæde geodata om veje. På sigt forventer Vejdirektoratet, at en fuldt udbygget vejreferencemodel på vejdata i vejforvaltningssystemerne kan gøre forvaltningen af vejområdet mere effektivt ved at gøre det nemmere at udveksle og sammenstille data om veje fra forskellige kilder. Databehandling omfatter også processer, der gør det muligt at sammenkæde datasæt og skabe ny værdi 12 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

13 >>> fortsat fra side 11 Det høje antal høringssvar kan til dels være tilskyndet af hvor let det denne gang har været at afgive et svar. Brugerfladen på høringsværktøjet gjorde stedet til indgangen til digital forvaltning, idet brugerne ved at vælge en sø eller et vandløb på et digitalt kort umiddelbart kunne se gældende planer og målsætning. Samtidigt var der direkte adgang til en digital blanket, hvor høringssvaret kunne afgives. Blanketten kunne udfyldes automatisk med data fra flere offentlige registre herunder udfyldning af entydig identifikation af det vandløb eller den sø, som høringssvaret vedrører. Hele processen kunne gennemføres uden at brugeren havde kendskab til adresser, matrikelnumre eller anden administrativ information. Håndtering af høringssvar er en stor mundfuld men ikke umulig. Høringsværktøjet gør det muligt for sagsbehandlerne at strukturere høringssvarene efter geografi og emne, og derigennem at skabe overblik over de indkomne bemærkninger, samtidigt med at de forholder sig til detaljerne i det enkelte svar. Da de fleste høringssvar vedrører flere emner eller steder, er det med høringsværktøjet nemmere at sikre, at alle indsigelser kan få samme ensartede behandling. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

14 Distribution Pålidelig adgang til geodata er helt central, når de skal bruges/distribueres. I den geografiske infrastruktur anvendes betydelige ressourcer på at sikre tilgængelighed og oppetid i de mange distributionsløsninger. Kortforsyningen er i dag kilden til Geodatastyrelsens geodatasæt som web-tjenester og download. I løbet af 2013 er trafikken på Kortforsyningens web-tjenester steget voldsomt efter, at geodata i starten af året blev frigivet. Antallet af registrerede brugere steg fra 800 til i årets løb, og forespørgslerne til Kortforsyningens web-tjenester passerede 1 milliard hits for første gang nogensinde. For at gøre brugen af Kortforsyningens download del mere enkel og smidig, blev der i 2013 lanceret en ny portal, hvor brugere lettere kan se, hvad det er for nogle dataprodukter, der er tilgængelige. Portalen gør det også nemmere for brugeren at downloade data, så de kan integreres i lokale løsninger. Der var således downloads fra Kortforsyningen i 2013, og over 70 procent af de adspurgte brugere var fuldt ud tilfredse med de geografiske kort og data, de kunne hente. Andre offentlige styrelser og myndigheder anvender deres egne distributionsløsninger, som også kan linkes til Kortforsyningen. En af disse er Det digitale atlas over Danmarks historisk-administrative geografi, der i dagligdagen forkortes til DigDag. Atlasset omfatter Danmarks administrative inddeling fra år 1660 til i dag, og fungerer som central ressource i administrationshistorisk forskning. I 2013 blev DigDag for alvor taget i brug Indsamling Behandling Distribution Anvendelse En højdemodel bliver til datadistribution Danmarks Højdemodel er omfattet af Grunddataprogrammet. Det vil sige, at data er frit tilgængelige, og det omfatter både den nuværende og den ajourførte højdemodel, der forventes fuldt tilgængelig i efteråret DHM bliver sammen med andre offentlige grunddata tilgængelig via Datafor- deleren, og indtil Datafordeleren er klar vil den kunne findes på Kortforsyningen. 14 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

15 Mere end 100 forskellige slags miljødata på kort Distribution af miljørelaterede geodata foregår hovedsageligt via Danmarks Miljøportal, der er et partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne. Miljøportalens digitale kortværk - Danmarks Arealinformation har i 2013 fået en ny brugergrænseflade med nye visninger, søgninger og funktionalitet, der gør det nemmere og mere fleksibelt at arbejde med miljødata på tværs af landet. Kernen i Arealinformation er landsdækkende arealdata, der er opdelt på mere end 100 forskellige temaer. Arealinformation indeholder og viser et bredt udvalg af offentlige stedbestemte miljødata på kort og luftfotos, der bliver løbende ajourført af de ansvarlige myndigheder. Målforhold: 1:2 I 2013 er der bl.a. kommet data om luftforurening, der viser online målinger fra 13 målestationer i Danmark.Dato: Det er nu også muligt at se, hvor der er udarbejdet et til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er par VVM-redegørelser med forud utioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrigmiljøundersøgelser kommerciel anvendelse er ikke tilladtfor og vil kunne retsforfølges. store bygge- og anlægsprojekter. Ved at klikke på markeringen på kortet bliver selve redegørelsen vist. Herudover er Arealinformation blevet udvidet med flere data om spildevand og vandmiljøet. Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Ensartede miljødata giver digital effektivisering Den fælles database i Arealinformation betyder, at miljødata, der bliver ajourført af myndighederne, er ensartede og dermed kan indgå i nationale digitale selvbetjeningsløsninger, som borgere og virksomheder benytter sig af. >>> fortsættes side 17 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

16 FORBRUG PÅ KORTFORSYNINGEN ANTAL FORESPØRGSLER I MILLIONER ÅR som tjeneste gennem Kortforsyningen, så brugerne kan integrere dataene i deres egne løsninger, uden at skulle administrere lokale kopier af atlasset. For Statens Arkiver giver DigDag en geografisk søgeindgang til arkivalierne, og i historiske undersøgelser er det nu muligt at anvende det rumlige aspekt ved mange data, f.eks. fra Danmarks Statistik. På grund af ændringerne over tid i de administrative inddelinger har dette i mange tilfælde ikke været muligt før. I samarbejdet om DigDag indgår Statens Arkiver, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Geodatastyrelsen, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Kulturarvsstyrelsen. En hel anden type fælles database, der blev lanceret i 2013, er Flyvevåbnets nye Obstruktionsdatabase. Systemet giver forsvarets piloter et opdateret overblik over forhindringer i lav flyvehøjde, herunder vindmøller, højspændingsmaster og skorstene, der kan udgøre en potentiel fare, især når der er dårlig sigtbarhed. Obstruktionsdatabasen blev til gennem et samarbejde mellem Flyvevåbnet, Forsvarets Materieltjeneste, Geodatastyrelsen og Atkins. En væsentlig funktion tilknyttet databasen er, at piloterne løbende kan opdatere den med de nye obstruktioner, som de har mødt på deres flyvning. Ved at disse samles et sted har samtlige besætninger adgang til de samme og nyeste data og kan plotte disse inden, de skal ud at flyve. Det bidrager til øget flyvesikkerhed. Udover Flyvevåbnets piloter anvender politiet og akutlægehelikopterne også Obstruktionsdatabasen. Let adgang til geodata blev forøget i 2013 med udvidelsen af de satellitbilleder, der er tilgængelige via saccess.dk. Landsdækkende SPOT-5 billeder fra 2012 og højopløselige WorldView-2 satellitbilleder over udvalgte dele af landet blev nemlig lagt ud til fri benyttelse. Derved har brugere mulighed for at spore udviklinger i landskabet gennem de flere serier af satellitbilleder fra 1980 erne og frem til i dag, der er tilgængelige på saccess.dk. Flere sektorer kan have gavn af disse data alt fra infrarøde analyser af vegetation til dokumentation af kystændringer og visning af forandringer i byernes landskab. 16 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

17 >>> fortsat fra side 15 Ejendomsdatarapporten på Boligejer.dk, der anvendes i forbindelse med bolighandel, benytter Arealinformation til at vise oplysninger om grunde med jordforurening og steder, der er omfattet af naturbeskyttelse. Arealinformation kan nu også vise en række historiske miljødata, så det er muligt at se, hvordan forholdene var tidligere. Adgang til landsdækkende miljødata døgnet rundt Både professionelle natur- og miljømedarbejdere, interesseorganisationer og borgere har gavn af at kunne anvende landsdækkede miljødata døgnet rundt i egne it-systemer eller på kortet i Danmarks Arealinformation. KL og kommunernes IT-fællesskab KOMBIT er i gang med opbygningen af Byg og Miljø, der tilbyder en digital ansøgningsproces, der automatisk tjekker om byggeriet er i konflikt med arealreguleringen ud fra online data fra Arealinformation. Den skal gøre det nemmere for borgere og virksomheder, der ønsker at søge om tilladelse til at bygge nyt, bygge om eller søge om visse miljøtilladelser. Systemet forventes lanceret i Danmarks Arealinformation viser landsdækkende og ajourførte arealdata om natur og miljø inden for: natur drikke- og grundvand overfladevand naturbeskyttelse og kulturarv jordbrug/landbrug jordforurening spildevand støj forsyning råstoffer fysisk planlægning luftforurening Til elever i gymnasiet har Danmarks Miljøportal i samarbejde med Geoforum udarbejdet et sæt øvelser målrettet faget geografi. Øvelserne tager udgangspunkt i at bruge Danmarks Arealinformation og introducerer eleverne til anvendelsen af geografiske informationssystemer (GIS) og geodata. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

18 Anvendelse Geodatas nytteværdi realiseres først, når de tages i brug. I 2013 blev anvendelserne af geodata udvidet bredt, specielt i forbindelse med frigivelsen af grunddata. Nye, innovative løsninger har åbnet for nye vækstmuligheder i den private sektor og effektivisering i offentlige institutioner. Her følger flere eksempler på nye anvendelser af geodata og den geografiske infrastruktur. Ét fra beredskabssektoren, hvor en ny app med forbindelse til geodata har betydet bedre respons fra udrykning og alarmcentralen. Et andet eksempel er fra klimasikringsområdet, hvor bedre planlægning i de kommende år får central betydning, især langs landets kyster og vandløb. En tredje ny anvendelse trækker forskellige geodata fra infrastrukturen og visualiserer, hvordan nye strukturer i landskabet fra vindmøller til gylletanke ville se ud. Hjemmesiden brugstedet.dk byder på en del fortællinger om brugen af geodata på tværs af samfundet. Nogle af disse er også fremhævet her. I 2013 blev anvendelserne af geodata udvidet bredt, specielt i forbindelse med frigivelsen af grunddata tt Indsamling Behandling Distribution Anvendelse En højdemodel bliver til dataanvendelse I årene siden den første DHM blev produceret, har den vist sin nytte på mange områder. Det gælder især for klimatilpasning og i oversvømmelses- scenarier, men også detektering af arkæologiske bopladser og fortidsminder samt estimering af vedmasse i de danske skove. Den opdaterede DHM vil derudover forbedre beslutningsgrundlaget for klargøring af beredskabet ved f.eks. stormflod eller akut forurening, planlægning af kystsikringsanlæg, og meget mere. 18 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

19 Koordinater til udrykning med 112-app Cirka tre ud af fire opkald til alarm sker i dag fra en mobiltelefon, og over halvdelen af mobiltelefonerne i Danmark er smartphones med en indbygget GPS, der kan oplyse, hvor man står. Disse nye teknologiske muligheder tages i brug i 112 app en, der blev lanceret i App en er resultatet af et samarbejde mellem Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen med finansiering fra TrygFonden. I nødstilfælde står folk ofte i en stresset situation, når de ringer efter hjælp. Med 112 app en sendes en GPS-koordinat til Alarmcentralen, så udrykningen ved præcist, hvor ambulancen, brandbilen eller politiet skal hen. Downloads af 112-app en nærmer sig en halv million, og den er blevet anvendt i flere ulykkessituationer. Den seneste statistik viser, at app en bruges ca. 30 gange hver dag. App en kan downloades gratis fra Google Play, Apple Appstore og Windows Marketplace. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

20 20 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

21 Sådan får du medvind, når du cykler App en guider dig gennem vejr- og vindforhold og fortæller, hvordan trafikken glider, og hvor der er huller i vejen, stigninger eller vejarbejde. Så du kan planlægge din cykelrute, så den passer til lige dine behov. Bedre styr på spildevandet i Aabenraa Håndtering af spildevand og drikkevand i Aabenraa Kommune er blevet nemmere, efter en ny webgisløsning er taget i brug. Systemet gør arbejdsgangene mere effektive og betyder, at borgere kan få hurtigere og klarere svar om fx placering af stophaner. Ledningsejerregisteret forebygger graveskader Ledningsejerregisteret (LER) er et landsdækkende register over ledningsejere og de arealer, hvor der er nedgravede ledninger. Alle, der professionelt skal grave i jorden, skal indhente oplysninger gennem en forespørgsel i LER. LER formidler kontakten til ledningsejerne og informerer graveaktørerne om hvem, der har ledninger i graveområdet. I 2013 blev idriftsat en ny version af LER med bl.a. et nyt, udvidet kortgrundlag. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

22 Fremtidens klima: Stormvejr og stigende vandstand Danmark står over for en række udfordringer afledt af klimaforandringer. Oversvømmelser forårsaget af voldsommere storme og regn samt et stigende havniveau kræver nytænkning i alt fra projektering af kloakker til bygning af diger. Geodata spiller en central rolle i klimasikring, og nye studier viser, hvordan endnu flere data kan medvirke til mere bæredygtige løsninger på længere sigt. I 2013 undersøgte Geodatastyrelsen, DTU Space, Kystdirektoratet, Lemvig Kommune, Lemvig Forsyning og Aarhus Universitet nye metoder, der kan gøre indsatsen omkring klimatilpasning mere detaljeret. Med fokus på lokale ændringer i landskabet og vandstandsstigning har undersøgelsen vist, at viden om terrænets bevægelse kan have afgørende betydning for klimatilpasningsopgaven. 22 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

23 Thyborøn er brugt som case i undersøgelsen, og her er der målt en landsænkning på 2 7 mm per år. I 2060 forventes store dele af Thyborøn således at ligge 35 cm lavere, end de gør i dag. Når havniveauet i samme periode forventes at stige med 30 cm vil det på sigt betyde, at byen vil blive udfordret af vandmasser fra stormfloder på et langt tidligere tidspunkt end først antaget. Den uensartede landsænkning fra 2-7 mm om året giver allerede nu problemer med fald i kloakledninger. Fortsætter det nuværende sætningsmønster vil problemerne i kloaknettet øges over de kommende år. På samme måde vil store nedbørsmængder øge risikoen for oversvømmelse i den del af byen, der sætter sig mest. Sammen med en række geodata om lokale forhold kan præcise informationer om lokal landhævning og -sænkning hjælpe kommunerne til en mere detaljeret klimatilpasning. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

24 Udvikling i sigte Når det overvejes at opstille nye vindmøller eller bygge større strukturer, opstår ofte spørgsmålet: Hvor synligt vil det være?. Visualisering kan være en vigtig eller afgørende del af en planlægningsproces. Gennem en ny service lanceret i 2013 er det nu muligt at visualisere, hvordan en planlagt bygning eller genstand ville påvirke udsigten fra forskellige steder i landskabet. Servicen, der bærer navnet Sigtelinje, bygger på Danmarks Højdemodel. Den viser, hvor terrænet, træer, bygninger mv. kan påvirke udsynet fra et angivet punkt. Brugeren kan bestemme højden på sigtelinjens startpunkt, så det ikke kun er udsigter fra landjorden, der kan beregnes, men også udsigten fra f.eks. en tagterrasse. Brugeren kan ligeledes angive højden på sigtelinjens slutpunkt, og derved undersøge f.eks. hvor meget af en ny antennemast vil kunne ses eller om den vil skærmes helt af træer, huse, mv.. Resultatet er struktureret på en måde, så brugeren intuitivt kan forstå og vurdere det. Sigtelinje er ikke kun et eksempel på en ny anvendelse af geodata, men er også et eksempel på, hvordan Grunddataprogrammet understøtter en bredere tilgængelighed af geografiske informationer. Danmarks Højdemodel er nemlig blandt de grunddata, der blev frigivet i 2013, og gennem Sigtelinje er det nu muligt at lave visualiseringsanalyser, hvor datagrundlaget ikke udgør en økonomisk barriere. SEPTIMA 24 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

25 Perspektiver Udviklingen i den geografiske infrastruktur er gået stærkt det seneste år, men potentialet for nyttiggørelse af geodata er stadigt stort. Flere nye geodata-baserede tiltag er i støbeskeen, og innovation baseret på de frie data fortsætter med at understøtte væksten i den private sektor. Blandt de udviklinger i den geografiske infrastruktur, der forventes at blive til virkelighed i det kommende år, kan nævnes: Idriftsættelse af den fællesoffentlige datafordeler, der gennem fælles distribution af grunddata bliver en hjørnesten i den digitale offentlige forvaltning. Udmøntningen af Grunddataprogrammet de kommende år vil endvidere omfatte forbedring af registrering af ejendomsdata og adressedata samt udbygning af Danmarks Administrative Geografiske Inddeling og Stednavnesystemet som grundregistre. Desuden etablering af fælles geometriske grunddata for vandforvaltning og klima; og frigivelse af landsdækkende data fra Danmarks Højdemodel til alle brugere i Danmark. GST vil i forlængelse af de nuværende projekter, bidrage med konkrete initiativer til den kommende Digitaliseringsstrategi ( ). Implementeringen af en ny forretningsmodel for FOT, der sætter fokus på FOT s anvendelse i den offentlige sagsbehandling og på øget samarbejde imellem myndigheder. FOT går med den nye forretningsmodel fra at være et fællesskab om produktion af kortdata til i større omfang at udgøre et forvaltningsgrundlag. I det kommende år etableres processer for, og aftaler om, ajourføring af FOT-data i forbindelse med sagsbehandlingen i eksempelvis kommunernes byggesags- og vejafdelinger. FOT går med den nye forretningsmodel fra at være et fællesskab om produktion af kortdata til i større omfang at udgøre et forvaltningsgrundlag Infrastruktur for geografisk information i Danmark

26 Videreudvikling af projektet Sikker Kurs, der viste mulighederne for anvendelse af opdaterede, elektroniske søkort i lystsejladsen. De elektroniske søkort anvendes i dag hovedsageligt af erhvervstrafikken, og lystsejlere skal anvende de officielle søkort i papirudgave. I forsøgsprojektet Sikker Kurs samarbejdede Geodatastyrelsen med et privat firma og 132 lystsejlere, der var udstyret med en ipad med de elektroniske søkort. Forsøget menes at være det første af sin art i verden og vil på sigt betyde øget søsikkerhed i danske farvande og betydeligt forbedrede forhold for lystsejlere i anskaffelsen og anvendelsen af elektroniske søkort. I de kommende år vil fremgang i den geografiske infrastruktur også hænge sammen med udmøntning og udvikling af den nationale digitaliseringsstrategi. Det kan omfatte videreudviklingen, der kan blive autoritative og derved muliggør straksafgørelser og lettere sagsbehandling. Det kan også omfatte sammenkædning af endnu flere registre til fælles fordele i den offentlige og private sektor. De centrale spillere følger udviklingen tæt og bidrager med ekspertviden og rådgivning om de steder, hvor geodata kan nyttiggøres og infrastrukturen kan udvides. Afholdelse af den årlige INSPIRE-konference, der i år finder sted i Aalborg. På konferencen, hvor deltagerne især repræsenterer EU s 27 medlemslande, men kommer fra hele verdenen, er den europæiske geografiske infrastruktur i søgelyset. I år omhandler flere af de ca. 200 indlæg Danmarks udvikling på geodataområdet. 26 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2013

27

28 Rentemestervej København NV Tlf. (+45)

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Nyt fra Geodatastyrelsen

Nyt fra Geodatastyrelsen Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Resultatkontrakt 2013 Geodatastyrelsen

Resultatkontrakt 2013 Geodatastyrelsen Resultatkontrakt 2013 Geodatastyrelsen Indholdsfortegnelse Introduktion til Geodatastyrelsens arbejde... 3 Faglige og administrative strategiske mål og resultatmål... 5 Formalia og påtegning... 8 Bilag

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012 Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012 Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Indledning 4 Hvorfor geografisk infrastruktur? 5 Indsamling 6 Behandling 10 Distribution 14

Læs mere

COWI når nye højder...

COWI når nye højder... COWI når nye højder... DDH Danmarks Digitale Højdemodel dokumenterer højderne i Danmark Introduktion COWI har i 2006 opmålt Danmark med den nyeste laserscanningsteknologi og skabt en samlet landsdækkende

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ansvaret for en række opgaver inden for by- og boligområdet, udvikling af landdistrikter og bedre informationer

Læs mere

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur Grunddataprogrammet Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur deng@nanoq.gl Overordnede mål og perspektiver Strategiske mål for programmet: Grunddataprogrammet skal sikre korrekte grunddata, der

Læs mere

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008 Dansk Inspire FølgegruppeF 5. november 2008 Dagsorden for mødet den 5-11-2008 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Praktiske forhold 3. Status for lovforslaget om Infrastruktur for Geografisk Information 4.

Læs mere

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Grunddata. 7. Marts 2012 Peter Falkenberg

Grunddata. 7. Marts 2012 Peter Falkenberg Grunddata 7. Marts 2012 Peter Falkenberg pfl@kl.dk Vision Grunddata er den offentlige sektors fælles forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der effektivt opdateres ét sted og anvendes af alle Hvad er grunddata?

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

FOT som forvaltningsgrundlag. Case: Fælles grunddata for vandløb og søer

FOT som forvaltningsgrundlag. Case: Fælles grunddata for vandløb og søer FOT som forvaltningsgrundlag Case: Fælles grunddata for vandløb og søer Georg Jensen, gj@kms.dk Disclaimer.. 10.1 UDBYGNING AF DE AUTORITATIVE GEOGRAFISKE GRUNDDATA Landets administrative geografiske inddelinger

Læs mere

Frie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere

Frie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere Frie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere Forfattere Bente Steffensen beste@gst.dk Tina Svan Colding tisha@gst Anne Marie Carstens anmca@gst.dk Det er gået stærkt,

Læs mere

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn Data version 1.0 - December 2009 Oktober 2014 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms.dk

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Informationsbrev - bilag 13 Dato: 26. juni 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: The Dok id: Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Sager i medfør af lov om forurenet

Læs mere

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Landkortlægning af Grønland

Landkortlægning af Grønland Landkortlægning af Grønland - Et pilot projekt DTU-Workshop om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i polaregnene 2016-2017 DTU 29 oktober 2015 Af: Casper Jepsen Geodatastyrelsen Hvorfor nykortlægning

Læs mere

Dagsorden. Stedfæstelse af servitutter. 1) Bagrund og formål - Et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse. 2) Stedfæstelsen hvor er vi?

Dagsorden. Stedfæstelse af servitutter. 1) Bagrund og formål - Et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse. 2) Stedfæstelsen hvor er vi? Dagsorden Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 371 Offentligt 1) Bagrund og formål - Et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse 2) Stedfæstelsen hvor er vi? - Status et juridisk og digitalt problembarn

Læs mere

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012 SKG møde 9. møde 7. maj 2012 Dagsorden SKG møde 7. maj 2012 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden samt referat fra sidste møde v/ Vicedirektør Kåre Clemmesen, KMS 2. Meddelelser orienteringspunkt a)

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Grunddata dag 23. maj 2016

Grunddata dag 23. maj 2016 Grunddata dag 23. maj 2016 GD3 Vandforvaltning og Klimatilpasning Præsentationer til ca. kl. 12 og cafebords dialog til 12.45 frokost Gitte Rosenkrantz, Kristian Evers, Thorbjørn Nielsen Ian Sonne, Morten

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Vandløb og FOT. FOTdanmarks repræsentantskab 18. april Jens Hollænder, Geodatastyrelsen

Vandløb og FOT. FOTdanmarks repræsentantskab 18. april Jens Hollænder, Geodatastyrelsen Vandløb og FOT FOTdanmarks repræsentantskab 18. april 2013 Jens Hollænder, Geodatastyrelsen Disposition Grunddataprogram om vandløb, søer og klimatilpasning Etablering af hydrologisk tilpasningslag Anvendelse

Læs mere

Dataleverancer via Kortforsyningen

Dataleverancer via Kortforsyningen Dataleverancer via Kortforsyningen Jysk-Fynsk GIS konference 2013 Mads Bjørn-Møldrup, Områdechef Leveranceinfrastruktur Agenda Leveranceinfrastruktur Kortforsyningen anno 2013 Adgang til frie geodata På

Læs mere

Lov om infrastruktur for geografisk information 1)

Lov om infrastruktur for geografisk information 1) LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om

Læs mere

Perspektiv nr. 11, Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde. Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet

Perspektiv nr. 11, Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde. Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Igennem de seneste år har der været øget fokus på koordinering af den danske kort- og geodataproduktion.

Læs mere

Bygninger i FOT & BBR

Bygninger i FOT & BBR Bygninger i FOT & BBR indlæg ved FOTdanmarks repræsentantskabsmøde 18. april 2013 / Lars Misser Arkitektur for geokodning af bygninger En arbejdspakke under Grunddataprogrammet Vores mål er at skabe en

Læs mere

Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning

Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning Formål med delaftale 3 Etablering af et fælles, landsdækkende grunddatasæt for vandløb Sammenhæng mellem myndigheders vandløbsdata Udgangspunkt

Læs mere

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www.

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www. Geodata-info.dk et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer August 2001 www.geodata Få overblik over kort og geografiske informationer Digitale kort og geografiske

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union 1)

Bekendtgørelse af lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union 1) LBK nr 746 af 15/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Styrelsen for Dataforsyning

Læs mere

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Julemøde i Vest 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Konsolidering i de autoritative registre Grunde i matriklen incl. ejerlejligheder og bygninger på lejet grund Præmatrikel Bygninger i

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den 23. 25. november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Emner INSPIRE direktivet GI lov Status på implementering Lille demo

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Kommunalt arbejdsprogram

Kommunalt arbejdsprogram KL Teknik og Miljø Kommunalt arbejdsprogram 2015-2016 geodanmark.dk Den forretningsmodel, der blev vedtaget i april 2014, betyder nye rammer for samarbejdet i GeoDanmark, herunder en ændret opgave- og

Læs mere

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer

Læs mere

Side 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning

Side 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning 22-11-2011 Side 2 Disposition > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning FOTdanmark 2011 22-11-2011 Side 3 FOTdanmark Det Fællesoffentlige

Læs mere

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1)

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1) Gevinster ved grunddataforbedringer på Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1) 1 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ejendom og bygning Adresser Publiceret 19. august 2011 2 Grunddataprogrammets

Læs mere

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013 Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013 Fakta om Digitaliseringsstyrelsen Pt. ca. 140 medarbejdere Direktør Lars Frelle-Petersen og vicedirektør Rikke

Læs mere

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Brug adresserne bedre Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Marts 2012 Forord Fremtidens adressedata Indhold Fremtidens adressedata 3 Tre vigtige forbedringer 4 Smartere arbejdsgange

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december

Læs mere

Indhold. Aktuelt. > Opdatering af kodeliste i overfladevandsystemerne

Indhold. Aktuelt. > Opdatering af kodeliste i overfladevandsystemerne Februar 2014 Danmarks Miljøportal kunne fra 1. januar 2014 kalde sig for Danmarks autoritative register på jordforureningsområdet. Det betyder at regionernes indberetning af jordforureningsdata alene opbevares

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Faktaark for Byg og Miljø

Faktaark for Byg og Miljø 14. juni 2016 Faktaark for Byg og Miljø Overordnet beskrivelse og baggrund for Byg og Miljø Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 Byg og Miljø består af tre dele... 3 Byg og

Læs mere

Data er sluppet løs frie geografiske data

Data er sluppet løs frie geografiske data Data er sluppet løs frie geografiske data Mads Bjørn-Møldrup Områdechef for Leveranceinfrastruktur i Geodatastyrelsen med ansvar for, at Geodatastyrelsens ydelser, applikationer og Kortforsyningen. Som

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi!

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen Natur og Miljø Baggrund og udfordringer! Der er i Aarhus kommune fokus på at inddrage og

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Resultatkontrakt 2014. Geodatastyrelsen, Miljøministeriet

Resultatkontrakt 2014. Geodatastyrelsen, Miljøministeriet Resultatkontrakt 2014 Geodatastyrelsen, Miljøministeriet Titel: Resultatkontrakt 2014 Redaktion: Ledelsessekretariatet Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV www.gst.dk År: 2013 2

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger. Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger?

Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger. Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger? Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger? Stednavne og adresser som frie data Anvendelsen af frie

Læs mere

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT Digital kommuneplan 28. aug 2008 Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT 1 Grontmij Carl Bro, GIS & IT Hvem er vi? 45 + medarbejdere i DK IT-specialister, Ingeniører, Planlæggere - Konsulenter, Projektledere,

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere