Bygninger i FOT & BBR

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bygninger i FOT & BBR"

Emilie Damgaard
7 år siden
Visninger:

1 Bygninger i FOT & BBR indlæg ved FOTdanmarks repræsentantskabsmøde 18. april 2013 / Lars Misser

2 Arkitektur for geokodning af bygninger En arbejdspakke under Grunddataprogrammet Vores mål er at skabe en ensartet entydig relation mellem BBR-bygning og FOT-bygning

3 Et mål vi er fælles om Den strategiske målsætning for ejendomsdata i MBBL er: at samordning og digitalisering af data og processer vedrørende bygninger realiserer økonomiske gevinster for borgere, virksomheder og myndigheder. Formålet med FOT-samarbejdet er: at sikre en omkostningseffektiv og standardiseret dækning af den offentlige sektors behov for geografiske data ( )

4 Bygningsbegrebet under forandring Ændringer i krav til bygningsregistrering 1975: En bygning er en sammenhængende bebyggelse af ensartede materialer. 1977: Udhuse, skure m.v. registreres ikke. Rækkehuse på samme matrikel er én bygning. 1996: En bygning består af en eller flere konstruktioner, som skærmer mod vejrliget. 2012: Alle bygninger registreres på nær kolonihavehuse og bygninger under 10 m 2.

5 Bygningsbegrebet under forandring Eksempler på uklarheder

6 Bygningsbegrebet under forandring Med grunddataprogrammet løftes ansvaret og dermed behovet for mere utvetydig registrering af bygninger. Vi er nødt til indenfor de nærmeste år, at blive enige om, hvad en bygning er og hvor den ligger.

7 Der er penge i bygninger Nogle digitale skridt på vejen: Kommunernes indscanning af byggesager. Kombits Byg og Miljø. Digitalisering af bygningens omgivelser fx matrikelkort, spildevands- og forsynings- og lokalplaner. Kommunernes løbende geokodning af bygninger.

8 Der er penge i bygninger En af idéerne i Grunddataprogrammet er at offentlige data stilles frit til rådighed for offentlige og private - og det kan give grundlag for nye job. Neelie Kroes Vicepræsident i EU-Kommissionen: Data er det nye guld. Men hvis data er guld hvorfor er der så ingen penge til kommunernes geokodning?

9 Der er penge i bygninger Businesscase for landsdækkende geokodning 2011 En klassisk høste-og-så problematik.

10 Bygningen som administrativt knudepunkt Vi etablerer en national standart for geokodning med revideret bygningsdefinition, fælles kvalitetsmærkning m.v. Formålet er at den eksisterende geokodning skal kunne anvendes på tværs af kommunegrænsen. Vi indkøber en kort-komponent, som kan understøtte stedfæstelsen af BBR s bygninger. Kort-komponent stilles frit til rådighed for kommunerne og kan fx indarbejdes i BBR s sagsbehandlingsklient. Vi tilpasser FOT og BBR, så de kan håndtere den entydige relation til hinandens bygningsregistreringer.

11 Bygningen som administrativt knudepunkt FOT bliver lager for bygningens geografiske repræsentation i form af en flade, mens BBR alene lagrer bygningskoordinater.

12 Bygningen som administrativt knudepunkt Når infrastrukturen er på plads kan gennemføres en automatiseret proces. Målet for FOT-arbejdsgruppen er, at 75% af BBR s bygninger har en koordinat i 2014 og dermed en entydig relation til en FOTbygningsflade. Vi håber at få stort set alle parcelhusene med. Det er ved parcelhusene, at de største værdier i en geokodning kan identificeres. Et andet meget vigtigt mål er at gøre det så nemt som muligt for kommunerne at vedligeholde den geokodning, der allerede er udført.

13 Hvornår bliver det obligatorisk at geokode? Kommer der et lovkrav? I dag er geokodning frivillig og vi har ikke businesscasen til at ændre herpå. Hensynet til slutbrugerne af vores grunddata taler imidlertid for, at man bør have en varedeklaration. Hypotetisk eksempel: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle bygninger i BBR med anvendelseskode 120 (parcelhus) er forsynet med en koordinat indenfor bygningens ydervægge.

14 Hvornår bliver det obligatorisk at geokode? Men kommer der et lovkrav? Måske kunne vi bruge geografiske nøgler mere aktivt til at forbinde vores grunddata. Hvis sagsbehandleren udpeger bygningen på et kort, kunne man måske fjerne en andre registreringskrav? Bygningskarakteristika, bebygget areal, tagmateriale Beliggenhedsoplysninger, matrikel, ejerlav osv.

15 Hvornår bliver det obligatorisk at geokode? Et andet perspektiv ved obligatorisk geokodning Hvis det offentlige kan enes om at forpligte hinanden til at håndtere bygningskoordinater, kan det legitimere et lovkrav ift. ejerne. Vi kan flytte en del af ansvaret for geokodningen ud til bygningsejerne måske i første række bygherrerne. Et af de første steder vi kan komme til at se noget af den art kan være Kombits nye byggesagsstyringssystem Byg og Miljø. Men også en fremtidig digital BBR-meddelelsen vil være et oplagt sted.

16 Hvornår bliver det obligatorisk at geokode? Hvis vi forstår at udnytte landsdækkende fangstmetoder kan vi lette kommunernes arbejde og det er det vi alle samme har fokus på i øjeblikket. Vi kommer snart til at se, at ejerne begynder at forholde sig til deres bygningers geografiske beliggenhed i FOT, ligesom de i dag forholder sig til registreringerne i BBR.

17 Hvornår bliver det obligatorisk at geokode? Den længe ventede integration mellem BBR og FOT bliver til noget.

Relaterede dokumenter

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-