Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel. Skolepolitik

Transkript

1 Skolepolitik Læring, dannelse og trivsel Skolepolitik

2 Et fagligt løft i en skole med plads til alle Hver morgen tager mange tusinde elever af sted til folkeskolerne i Næstved Kommune. Taskerne er pakket med kondisko, ipads, skolebøger og madpakker. Et indhold der er med til at hjælpe dem igennem en dag, hvor de lærer alt det, de kan og samtidig trives. Men vi ved godt, at der er meget mere, der kan gemme sig i nogle elevers rygsække end skolesager, og at det kan betyde en del for deres læring. Og vi ved også, at vi som kommune skal være med til at bære alle elever igennem folkeskolen, uanset hvilken baggrund de kommer fra. Vi skal løfte det faglige niveau i skolen for alle også for dem med særlige talenter. Hver eneste elev skal kunne lykkes med en ungdomsuddannelse, og derfor er det vores pligt at målrette undervisningen, så vi både giver dem udfordringer og samtidig arbejder på at bryde den negative sociale arv. Derfor er det vigtigt, at vi har rigtig gode rammer, så elever, forældre, lærere, pædagoger og ledere får de bedste vilkår. Denne politik beskriver, hvad det er for nogle skoler, kommunens elever træder ind i, og i hvilken retning de skal udvikle sig. Politik med involvering Folkeskoleloven og skolereformen udstikker overordnede mål og politiske pejlemærker, mens Næstved Kommunes skolepolitik er vores lokale vision og udfoldelse af reformen. Mange har bidraget til skolepolitikken elever, medarbejdere, ledere, politikere, bestyrelsesrepræsentanter, lokalråd og relevante faglige organisationer. Vi er meget glade for de mange forslag, ideer og for det store engagement, vi har mødt. 2 Skolepolitik

3 Scan koden og se et interview med skolebestyrelsesformand Anders Christiansen fra Sct. Jørgens Skole. Store forventninger I Næstved vil vi være ambitiøse. Ved at have et stærkt fokus på elevernes læring skal vores folkeskoler bidrage til, at vi opfylder den nationale målsætning om, at 95 procent af alle unge kan gennemføre med en ungdomsuddannelse. Det kræver dygtige og kompetente medarbejdere, der trives og får mulighed for at udfolde deres faglighed. Den faglighed skal vi andre vise respekt for. Vi har stor tillid til, at vores skoler kan løfte opgaven primært i samarbejde med forældre og elever, men nu også i højere grad sammen med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kultur- og foreningsliv. Væsentligt bliver det også fortsat at udvikle det fælles skolevæsen i et tæt samarbejde mellem skoler, forvaltning og politikere. Tillid er i denne forbindelse altafgørende, og vores skoler vil derfor også fremover bære et stort ansvar for, at dialogen med forældre og elever bygger på tillid, respekt og inddragelse. Skolepolitikken er også skrevet til eleverne: Vi har klare forventninger til, at I spiller positivt med og har vilje og lyst til at lære mere. Der er mange gevinster at høste med de nye tiltag i reformen, som skal give jer mulighed for at komme videre på den ungdomsuddannelse, I ønsker. Skolerne giver jer rammerne for læring og fællesskab grib mulighederne. Søren Dysted, formand for Børne- og Skoleudvalget Per B. Christensen, direktør Foto: Akkrediteringsrådet Skolepolitik

4 Vi fokuserer på læring Vores elever har gåpåmod, en stor selvstændighed og et godt forhold til deres lærere og pædagoger. Folkeskolerne leverer mange gode resultater i Næstved Kommune og giver eleverne en række kompetencer, som forbereder dem på en ungdomsuddannelse. Det solide fundament skal vi bygge videre på, så vi fortsat arbejder kreativt og innovativt med at omsætte reformens mål i undervisningen og i organiseringen af skolen. Vores skoler har taget fat på en stor reform. Det er en indholdsreform, en ledelsesreform og en reform af den måde, vi styrer vores skoler på i kommunen. Det er elevernes læring og dermed undervisningens virkning, der er i centrum. Målet er, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. En længere og mere varieret skoledag skal være med til at løfte fagligheden i vores folkeskoler. Derfor bliver der fremover flere fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning. Begge dele skal give eleverne ekstra muligheder for fordybelse, oplevelse og virkelyst, så de får viden om og tillid til, at de efter folkeskolen kan gå videre med en ungdomsuddannelse. Derfor skal vores elever møde skoleledere, lærere og pædagoger, der har de rette kompetencer. Ligesom de skal møde en skole, der sammen med forældrene stiller forståelige krav og har præcise forventninger til dem. Alle professionelle, der arbejder med børn og familier i Næstved Kommune, skal ud over deres faglige kompetencer have en fælles positiv tilgang til børn. Derfor har vi besluttet et fælles læringssyn for hele børneområdet lige fra barnets første dag i dagpleje eller vuggestue til den unge går ud af folkeskolen. Det betyder, at børn møder voksne, der sætter rammerne for en skolehverdag, der er præget af inddragelse, anerkendelse og medansvar. Læringssynet danner ligeledes en fælles ramme, når vi samarbejder med foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsliv om en mere varieret skoledag. Fra vision til virkelighed Hver enkelt elev i Næstved Kommunes folkeskoler skal opbygge et solidt fundament for livslang læring. Det har vi sammenfattet i en lokal vision, som udfolder folkeskolereformen, og som medarbejdere, elever og forældre hver dag skal være med til at omsætte. 4 Skolepolitik

5 De overordnede mål i Folkeskolereformen fra august 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skolepolitik

6 Folkeskolereformen sætter mål for læringen Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år. Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Folkeskole skal ruste eleverne således, at mindst 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Næstved Kommunes vision for skoleudvikling Alle elever skal bevare lysten og motivationen for at lære nyt. Eleverne skal bruge deres viden om, hvad de kan, og hvordan de lærer bedst for at blive så dygtige som muligt. Viden om elevernes læring og fremskridt skal bidrage til, at alle kan lykkes med en ungdomsuddannelse. Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Kilde: Folkeskoleloven Scan koden og se et interview med Emilia Caliskan, elev i 7. klasse på Holsted Skole 6 Skolepolitik

7 Skolepolitik

8 Scan koden og se et interview med lærer på Holsted Skole Dian Sørensen Vi giver skolen et fagligt løft Klokken ringer. Eleverne skubber drillende til hinanden og løber om kap på gangen. Flere steder går der småsnakkende og fnisende venindeflokke. Alle er på vej i samme retning nemlig mod undervisningen og mere læring. De ved, hvordan de hver især skal udvikle sig i de forskellige fag for det har de selv været med til at beslutte. Og de ved også, at de bærer en del af ansvaret for at nå deres mål ligesom de bærer et medansvar for, at ambitionerne er høje i klassen. Forventningerne er høje, positive og realistiske til alle elever i Næstved Kommunes folkeskoler. Eleverne skal blive så dygtige, de kan, og de skal lære at lære, så de også fremover har lyst til at tilegne sig mere ny viden. Det opnår vi ved, at de sammen med deres lærere og pædagoger er aktive medspillere i at udfordre og udfolde deres fulde potentiale. Lærere og elever sætter i fællesskab tydelige læringsmål, som skal være med til at løfte det faglige niveau både for de fagligt stærke og svage elever. Målene skal de kende og arbejde aktivt på at nå, så de er med til at skabe et fælles højt ambitionsniveau i klassen. For det er netop elevernes læringsudbytte, vedholdenhed og glæden ved at lære, der er omdrejningspunktet. Derfor skal de møde en undervisning, der er baseret på forskning og viden om, at vi gør det, som vi ved virker. Forskellige læringsformer udfordrer eleverne Børn lærer forskelligt, og hastigheden for den læring varierer. Det kræver derfor, at vi bruger vores kendskab til den enkelte elev og fællesskabet i klassen, når vi tilrettelægger vores undervisning - både målstyret og differentieret. Det betyder også, at vi sætter tidligt ind for at opdage de elever, der blandt andet er ordblinde, og at særligt matematik og dansk er i fokus. Timetallet i de to grundlæggende fag bliver styrket, så vi kan give mere tid til fordybelse og forskellige former for undervisning. Ro i klassen God klasseledelse betyder, at læreren har en tydelig struktur på sin undervisning, hvor der bliver sat klare mål for eleverne og skabt ro i klassen. Både danske og internationale forskningsresultater viser, at god ledelse af klassen betyder meget for elevernes faglighed og deres indbyrdes relationer. Sammen med gode kammerater og et stabilt skolemiljø er det gode byggesten til at bryde den negative sociale arv. Vores skoler skaber strukturer og rammer, hvor der er plads til alle. Vi laver klare aftaler med eleverne om gode samarbejdsformer og hensynsfuld adfærd, hvor vi lytter til hinanden og respekterer hver enkelt. Alt sammen for at sikre den nødvendige arbejdsro og koncentration om det faglige stof, så læringsudbyttet bliver størst muligt. It er en vigtig del af undervisningen Vi anvender digitale læremidler og nye it-teknologier i alle skolens fag. Det sker som en integreret del af undervisningen, så elevernes digitale kompetencer er med til at løfte dem fagligt. De digitale værktøjer skal på sigt lette medarbejdernes forberedelse, og samtidig skal de være med til at fremme dialogen med forældre og elever om læringsmål og udbyttet af undervisningen. Elevernes faglige, personlige og sociale læringsmål skal justeres løbende i de forskellige fag. De nye itteknologier gør, at vi får skabt dynamiske elevplaner, der gør dialogen helt konkret omkring den enkelte elevs fremskridt. Den øgede digitalisering vil også styrke skolens pædagogiske læringsfællesskaber og vidensdeling, fordi man lettere kan dele beskrivelser af gode undervisningsforløb og nyerhvervet viden. Læring anvendes bredt I det fælles læringssyn anvendes begrebet læring bredt. Læring omfatter barnets udvikling af såvel viden (det barnet ved), færdigheder (det barnet kan), holdninger (det barnet vil), selvværd (det barnet er) og mestring (det barnet gør). Læring er altså både uddannelse og dannelse både socialisering, kvalificering og personlig udvikling. Kilde: Det fælles læringssyn i Næstved Kommune Vi fremmer læring ved, at vi har høje forventninger til alle børns lærings- og udviklingskompetencer barnet deltager aktivt og bliver inddraget i egne læreprocesser, så barnet lærer at lære professionelle anvender forskningsbaseret viden til en systematisk og reflekteret praksis, og de evaluerer udbyttet for barnet og justerer deres praksis derefter. Kilde: Det fælles læringssyn i Næstved Kommune 8 Skolepolitik

9 Skolepolitik

10 Vi varierer skoledagen og byder nye partnerskaber velkomne Scan koden og se et interview med Anne Bach Nielsen, innovationskoordinator i Næstved Kommune Matematiklæreren spejder ud i klasselokalet. Nogle af eleverne vipper på stolene, andre ser på læreren med et tunnelsyn, som om de befinder sig i en anden verden. Gruppen af aktive fingre er skrumpet ind, og tiden er inde til at ruske lidt op i klassen. Derfor bliver en gruppe af elever sendt af sted for at løse en talopgave ude på skolens sportsplads. En talopgave der er nøje tilrettelagt, og som blander bevægelse og faglig træning. Elever i Næstved Kommunes folkeskoler skal møde en varieret skoledag. Derfor tilrettelægger vi undervisningen, så der bliver taget hensyn til elevernes behov for at veksle mellem teori og praksis. Ikke blot i forhold til den enkelte skoledag, men også i forhold til hele skoleåret. For at vi kan indfri det, skal lærerne og pædagogerne samarbejde om, hvordan de kan variere undervisningsformerne for eleverne. Mere innovation og entreprenørskab Den længere skoledag giver skolerne flere undervisningstimer i fagene og mere tid til fordybelse. Særligt dansk og matematik får flere timer, der bliver en tidligere introduktion til fremmedsprog, og vi får nye fag som madkundskab, og faget håndværk og design. Fremtidens elever skal være visionære, kreative og iværksættende. Eleverne skal være i stand til at handle uden at kende svaret på en udfordring på forhånd. Det kræver mod, risikovillighed og evne til at networke, når eleverne skal lære at omsætte deres idéer, så de skaber værdi for andre. Det gør vi blandt andet ved at arbejde på tværs og åbne skolen mod samfundet. Vi samarbejder med lokalsamfundet En lokal virksomhed stiller en 8. klasse en udfordrende udviklingsopgave fra det virkelige liv, en flok indskolingselever besøger de ældre på det plejehjem, der ligger tættest på deres skole, og en gruppe seje drenge fra ungdomsskolen viser eminent parkourteknik som inspiration til et valgholdsforløb. Næstved Kommunes folkeskoler forbereder eleverne til at tage aktivt del i deres lokalsamfund. Derfor åbner vi skolens døre og inviterer indenfor til lærerige fællesskaber, der forener skolens undervisning med viden fra uddannelses- og erhvervslivet. Vi sørger for at koble teori og praksis med virkelighedsnære problemstillinger, så eleverne hele tiden kan se meningen med at kunne regne, skrive og lære sprog. Derfor styrker vi også samarbejdet med de lokale kulturinstitutioner og de mange foreninger, som vi har. Gennem disse samarbejder får eleverne flere gode oplevelser, og de får erfaringer med medansvar, ligeværd og demokrati, som er væsentlige værdier for at kunne begå sig nationalt og globalt. Motion og bevægelse Motion skal give sved på panden, hæve pulsen og bringe smilene frem. Intentionen er, at alle elever skal være sunde, glade og lærelystne. Videnskaben er nemlig entydig på dette punkt: Der er en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring - uanset alder. Den sammenhæng skal vi bruge i skolerne. For vi ved tilmed, at vi fremmer læring bedst, hvis de fysiske aktiviteter er udfordrende, varierende, inde- 10 Skolepolitik

11 bærer succesoplevelser og er integreret i den øvrige undervisning - og ikke blot i idrætsundervisningen. Det styrker læringen, elevernes sociale kompetencer og øger trivslen. Den viden omsætter vi til praksis på vores folkeskoler. Derfor skal eleverne i gennemsnit bevæge sig 45 minutter om dagen. Det kan for eksempel ske ved at indføre GPS-løb og ordstafetter i undervisningen, eller ved at vi indgår gode partnerskabsaftaler med idrætsforeninger, der måske arrangerer bevægelsesevents. En varieret og sund kost har ligeledes betydning for elevernes energiniveau i løbet af skoledagen. Derfor bakker vi op om sunde madpakker og mellemmåltider på vores skoler - det sunde valg skal være det lette valg. Skoledagen flytter ud i nærmiljøet De måler, beregner, saver og slår knob, så de kan bygge en bivuak til at overleve i. Det kan også være, at de læser, tæller, sammenligner og iagttager for at finde ud af, hvad det var for et kryb, der røg i insektfælden i nat. Udeskole er en arbejdsmåde, hvor man flytter dele af skoledagen ud i nærmiljøet, og hvor undervisning udendørs integreres i den almindelige undervisning. På den måde afprøver eleverne de færdigheder, de får indendørs ved at arbejde konkret med dem udenfor. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanser i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. I Næstved Kommune har vi to naturskoler og en sejlskole. Derudover har vi skabt 10 naturbaser 10 ekstra grønne klasseværelser - der giver elever, lærere og pædagoger mulighed for at flytte undervisningen ud i naturen. Baserne indeholder nemlig det grej og udstyr, som man skal bruge til at lave bål, fiske og undersøge naturen nærmere. En af baserne er mobil, så man kan flytte den derhen, hvor man vil. SFO en skaber helhed og sammenhæng Læring, udvikling og trivsel er også nøgleord i SFOtiden. SFO en er en vigtig og ligeværdig medspiller i skolestarten og bygger bro til undervisningen og til dagtilbuddene. SFO en er både et fritidstilbud i sig selv og en fortsættelse af den varierede skoledag med aktiviteter på tværs af alder og udviklingstrin. SFO en bidrager således til at opfylde såvel folkeskolens formål som reformens mål. I SFO en skaber vi gode rammer for at udfordre og træne børnenes sociale og sproglige kompetencer enten via planlagte voksenstyrede aktiviteter eller via den frie leg. Vi lærer børnene om dansk kultur gennem traditioner og årets gang, ligesom vi giver dem mulighed for at dyrke deres interesser. Vi tilbyder derfor en bred vifte af aktiviteter - lige fra store cirkusforestillinger til akvarelmaling og til pandekager over bål. Temaer om krop, bevægelse og sundhed er centrale, og her samarbejder vi blandt andet med de lokale idrætsforeninger. Vi har i SFO en en hyppig kontakt til børnenes forældre en kontakt der giver gode muligheder for en tæt og tillidsfuld relation og et ligeværdigt samarbejde om børnenes udvikling og trivsel. Vi har endvidere en særlig rolle i forhold til at støtte og udfordre børn med særlige behov, så alle børn oplever at være en del af et trygt fællesskab. Skolepolitik

12 Vi skaber plads til alle Eleverne har netop sat sig til rette i lokalet. Det er sidste time, og bagerst sidder tre drenge, der pjatter, griner og taler højt. Drengene pjatter ikke, fordi de bevidst vil drille og forstyrre. De har brug for at blive udfordret og hjælp til at holde fokus. Læreren kender dem indgående, ligesom hun kender resten af klassen godt. Hun har været klasselærer for dem i flere år nu og har derfor haft mange samtaler med hver elev om deres indsatser i fagene - og også om den enkeltes adfærd og bidrag til klassens læringsmiljø. Den viden drøfter hun løbende med lærerteamet. På den måde kan de justere og differentiere de pædagogiske indsatser, der er med til at udfolde den enkelte elevs potentialer. Det er en grundværdi i folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle elever i fællesskabet. Det gode læringsmiljø udspringer netop af fællesskaber, der skaber værdi for både den enkelte og for klassen, og hvor elevernes forskellighed er betydningsfuld. Vi arbejder bevidst på at bringe elevernes forskellige kompetencer i spil til gavn for fællesskabet. Det gør vi for eksempel med legepatruljer og med IT-patruljer, og i lige så høj grad når 8.a for eksempel adopterer 2.b og underviser dem i eventyr eller i feltarbejdet på den nærliggende naturbase. Elever er rollemodeller for hinanden og lærer af hinanden - og det betyder både mere trivsel og mere god inklusion i skolens hverdag. I Næstved Kommune underviser vi de elever, vi har. Vi gør det gennem en inkluderende pædagogik, hvor vi styrker den almene undervisning, mens den enkelte elev får støtte sammen med sine kammerater. Vi spotter talentet På samme måde har vi blik for den gruppe af elever med særlige forudsætninger - måske talenter - elever, som med den rette støtte og udfordring samt vilje og motivation kan blive blandt de bedste. Disse potentialer skal også ses og udfoldes. Lektiehjælp og elevsamtaler Alle elever skal have tid til at træne deres færdigheder og kompetencer. Det gør vi for eksempel ved at sætte fokus på den understøttende undervisning. I Næstved Kommune betyder det blandt andet, at vi tilrettelægger lektiehjælp for alle elever. Det vil sige, at både de fagligt stærke og de mindre stærke får ekstra vejledning og mulighed for at fordybe sig i forhold til deres læringsmål. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at kvaliteten af lektielæsningen på skolen er vigtigere end omfanget, og at eleverne har forskellige behov og krav gennem skoleforløbet. Eleverne på mellemtrinnet har mest behov for færdighedstræning, mens udskolingseleverne har brug for faglig sparring. Lektiehjælpen på skolen giver tid og ro til koncentration og fordybelse og skaber et godt socialt miljø. Den kan være med til at tage presset fra de elever og forældre, som ikke kan løfte lektielæsningen derhjemme. Således kan den bidrage til at bryde den negative sociale arv. Den understøttende undervisning kan også bruges på elevsamtaler, hvor lærere og elever følger op på de læringsmål, der er aftalt i de enkelte fag. Her får eleven feedback på de faglige fremskridt, og her kan de også aftale nye læringsmål og veje til målet. Vi ved fra forskningen, at elevernes læring styrkes, hvis de hele tiden ved, hvad de kan i fagene, og hvad de skal gøre for at blive endnu bedre. 12 Skolepolitik

13 I Næstved styrker vi læringen ved, at hvert enkelt barn - med de kompetencer det har - er en vigtig deltager i det sociale fællesskab. barnet bliver mødt med anerkendelse, bliver bevidst om egen formåen og får tilpasse udfordringer. leg bliver tænkt ind i den lærende kontekst. vi i Næstved Kommune værdsætter og italesætter det, der virker godt, og som vi gerne vil have mere af. Kilde: Fælles læringssyn i Næstved Kommune Vi bakker op om læringen ved, at de professionelles kommunikation har fokus på den ønskede adfærd i stedet for på, hvad børnene ikke må og kan. de professionelle har hyppige og reflekterende dialoger om kerneopgaven og drøfter resultater af arbejdet på alle niveauer i organisationen. tydelige professionelle udviser empati og sætter klare mål for de pædagogiske indsatser. Kilde: Fælles læringssyn i Næstved Kommune Skolepolitik

14 Vi udvikler lærende fællesskaber og en stærk feedbackkultur Reformen bringer mange nye muligheder i spil, og det kræver ledelse at få dem til at virke. Reformen stiller således nye og skærpede krav til den enkelte skoleleder, fordi der fremover bliver et større fokus på at udvikle skolens feedbackkultur. Det vil skolelederne blandt andet gøre ved at skabe stærkere lærende fællesskaber, der gør lærere og pædagoger endnu dygtigere til at reflektere over effekten af deres undervisningsformer og metoder. Forventningerne til medarbejderne vil være høje, mens viden om medarbejdernes kompetencer og undervisningens betydning for elevernes fremskridt vil være i centrum. Derfor er det ikke kun læreren, der befinder sig i klasselokalet med eleverne. Skolelederen vil oftere være til stede for at følge undervisningen, så skolen kan ledes på baggrund af en tæt dialog med lærere og pædagoger om kerneopgaven i skolen, nemlig elevernes læring og trivsel. Reformen sætter dermed fornyet fokus på pædagogisk ledelse og på at udvikle strategier og handlinger, der fremmer elevernes læring. Skolerne har over en årrække uddannet særlige ressourcepersoner: Læse-, matematik- og it-vejledere og ligeledes lærere og pædagoger med særlige AKT-* eller inklusionsuddannelser. Ressourcepersonerne besidder opdateret viden på alle de områder, som bidrager til at kvalificere skolens kerneopgave. Derfor kan de være med til at løfte elevernes faglighed, trivsel og styrke skolens professionelle læringsfællesskaber. De løfter den opgave ved at samarbejde med kollegerne om deres praksis og styrker således åbenheden og feedbackkulturen. Styring på baggrund af dialog og feedback Med få og klare mål skal vi på alle niveauer have en stærk dialog- og feedbackkultur, der både anerkender og udfordrer den daglige praksis. Vi skal anvende resultater fra evalueringer til at sætte nye ambitiøse mål - både for elevernes læring og trivsel, for den enkelte skoles udvikling og for kvaliteten i det fælles skolevæsen. Forvaltningen vurderer skolernes styrkesider og også de områder, hvor kvaliteten bør løftes. Det sker på baggrund af kvalitetsrapporter og feedbacksamtaler mellem forvaltningen og skolernes ledelsesteam. Skolevæsenet i Næstved Kommune skal udvikle sig på et vidensbaseret grundlag. Derfor anvender vi nationale og kommunale tests og prøver, ligesom trivselsmålinger er en del af datagrundlaget. Relevant forskning og personalets viden og erfaring er afgørende at bringe i spil. For at sikre dette har skolerne sammen med forvaltningen skabt en model for skoleudvikling i Næstved. Modellen går i dybden med, hvordan vi udmønter skolereformens mål. Det gør den både med hensyn til undervisningens indhold og i den måde, vi strukturerer samarbejdet på. Den sætter også fokus på, hvordan skolen internt drøfter viden om elevernes læring og de fremskridt, de gør. Og den understøtter, at forældresamarbejdet er baseret på denne viden. AKT er en forkortelse for adfærd, kontakt og trivsel, og en AKT-lærer eller -pædagog er derfor en medarbejder, der har særlige kompetencer til at arbejde med inkluderende tiltag på skolen. 14 Skolepolitik

15 Skolepolitik

16 Vi samarbejder tæt og udvikler os sammen Familien er samlet om spisebordet. De to børn fortæller ivrigt, hvad de har oplevet i skolen den dag. Lidt om kammeraterne, lidt om lærerne og mere om den udflugt, en af dem har været på. Der bliver pjattet. Forældrene lytter og kommer selv med anekdoter. De kender deres børns skole godt og er tilfredse med den. De ved, der bliver lyttet, hvis de henvender sig til læreren eller skolen. De er også opmærksomme på, at de viser skolen respekt og har en konstruktiv dialog, for den gode stemning betyder meget for deres børns forhold til skolen og glæden ved at lære. Forældre er en ressource både for deres eget barn, men også for klassen og skolen som helhed. Derfor sikrer vi os, at alle forældre bliver hørt og føler sig velkomne. For vi ved, at gode relationer er helt afgørende for elevernes læring, trivsel og respekten i forhold til skolen. Vi inddrager tidligt og arbejder med at danne aktive forældrenetværk. I Næstved Kommune har vi derfor også forventninger til forældrene. Skolebestyrelserne på de enkelte skoler har fastsat en række principper om, hvordan samarbejdet skal foregå - og altså også hvilke forventninger skolen har til, at forældrene møder op til forældremøder, skole-hjem-samtaler og bakker op om undervisningen og skolens aktiviteter. Det er også en klar forventning, at forældrene sørger for, at børnene møder til tiden og er parate til at lære. Skolens personale samarbejder om læring, udvikling og trivsel Når eleverne er i skole, skal de møde en kompetent medarbejdergruppe, der samarbejder om at skabe mest mulig læring og trivsel. Derfor fokuserer vi på efteruddannelse, for personalet skal have gode faglige og pædagogiske kompetencer, så vi sikrer, at ny forskning kommer i spil i den daglige undervisning og i samværet med eleverne. Vi tilrettelægger efteruddannelsen, så vi bedst muligt kan leve op til reformens målsætninger, til de kommunale mål for skoleudvikling og til den enkelte skoles mål og behov. Efteruddannelse skal derfor i højere grad have sammenhæng til skolens praksis, så det bliver muligt at få feedback, når man anvender den nye viden. Faglige netværk for ressourcepersoner på tværs af skoler giver ligeledes lærere og pædagoger fornyet viden og sparringsmuligheder, der rækker ud over den enkelte skoles faglige viden og kultur. Internt på skolen bringer lærere og pædagoger deres professionelle fagligheder i spil, når de samarbejder om at udvikle en fælles praksis til gavn for elevernes læring, udvikling og dannelse. Det samme gælder for pædagoger og pædgogmedhjælpere, når de samarbejder om at skabe de bedste rammer for børnene i SFO-tiden efter undervisningen. Hvor der er behov for flere fagpersoners viden og bidrag til løsning af skolens kerneopgave, samarbejder skolen tæt i det tværfaglige team i skoledistriktet. I teamet deltager skolelederen med en daginstitutionsleder, en psykolog, en sagsbehandler og med skolens sundhedsplejerske. Teamet arbejder med at styrke de tidlige, forebyggende og inkluderende indsatser for børn og familier. 16 Skolepolitik

17 En rød tråd i barnets liv Et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole og mellem skole og ungdomsuddannelser skal på samme måde sikre, at elever og forældre oplever en tydelig rød tråd i det pædagogiske arbejde. I vores brobygninger har vi derfor fokus på alle de kompetencer, som barnet eller den unge har. Det gælder for eksempel, når skoler med klassetrin afgiver elever til Sjølundskolen, der har klassetrin, og når udskolingsskoler sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og den unge selv lægger planer om den videre uddannelse. Den røde tråd skal ligeledes sikre, at de professionelle får viden om hinandens mål og praksis. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser, forudsætninger og øge deres motivation, har de mulighed for valgfag fra 7. klassetrin, og det åbner for et mere målrettet arbejde med udskolingslinjer, profiler og toninger. Det kan dreje sig om talentklasser i idræt eller musik, om erhvervsrettede og internationale linjer eller måske en linje, hvor der ydes en særlig indsats for ordblinde elever. Skolepolitik

18 Forsknings- evidens- erfarings- og vidensbaseret Høje, positive og realistiske forventninger til eleverne Gode relationer mellem lærer og elev Målene er kendte og forstået af eleverne Eleverne forstår logikken og sammenhængen i stoffet God klasseledelse Hyppig og præcis feedback og vejledning Professionsfaglig viden sikrer sammen med strukturer og dialoger på alle niveauer et tydeligt fokus på læring Center for Uddannelse/skole Ledelse/pædagogisk personale Pædagogisk personale/pædagogisk personale Lærere/elever Skole/forældre Systematisk og systemisk Mål for politikområder Skolens egne mål Faglighed Inklusion Innovation Økonomi Kvalitet i undervisningen Trivsel og sundhed Digitalisering International dimension Som lærere, pædagoger og ledere anvender vi hver dag vores professionsfaglige viden og erfaring. Samtidig arbejder vi med at videreudvikle kvaliteten af undervisningen bl.a. gennem brug af ny forskningsviden Vi arbejder systematisk med at anvende pædagogisk forskningsviden med høj lærings-effekt. Hvis disse seks elementer er tydelige i undervisningen, vil de med høj sandsynlighed øge elevernes læring De pædagogiske møder i skolens hverdag er præget af viden om elevernes læring. Vi arbejder i en professionsudviklende kultur, der styrkes af vidensdeling om de pædagogiske processer og resultater, og som lægger vægt på tydelig feedback Scan koden og se et interview med Skoleleder Annika Jensen, Korskildeskolen I Næstved Kommune arbejder vi med en målstyring, der lægger vægt på sammenhæng i indsatsområderne fra byrådsniveau til forvaltning og til den enkelte skole. Resultaterne af disse mange indsatser beskrives og drøftes tilsvarende på alle niveauer Vi arbejder med at løfte det faglige niveau, at styrke inklusionen og fremme den innovative læring. For os hænger kvalitet i undervisningen tæt sammen med god trivsel og sundhed, med meningsfuld digitalisering og med et internationalt udsyn. Og dette opnår vi bedst med en solid økonomistyring At arbejde ud fra en systemisk tankegang betyder, at vi sætter fokus på helheder, på sammenhænge og på relationer. Vi ser skolen som et system, hvor individer og skole samtidig påvirker og påvirkes af hinanden, og hvor det er samspillet, der skaber kvaliteten 18 Skolepolitik

19 Vi skaber gode overgange til livslang læring Hun kan næsten ikke huske koden, da hun skal åbne sin mailboks. Er den mon kommet? Mailen fra den ungdomsuddannelse, hun gerne vil gå på. Fremtiden ligger i den mail og ikke mindst drømmene. Hun skimmer hurtigt ned over siden og jubler hendes planer kan blive virkelige. Og der er god grund til at juble - for hun er ikke blot kommet ind på den ungdomsuddannelse, hun drømmer om - hun har også forudsætningerne for at kunne gennemføre den. Det ved hun, for hun har gået i en folkeskole, der har udfordret hende og skærpet hendes ambitioner for at videreuddanne sig. I Næstved Kommune skal vi give alle vores elever mulighed for at have samme oplevelse. Det gør vi ved at sikre kvaliteten af elevernes undervisning og ved at sikre, at vi udfolder deres fulde potentiale. Derfor er vi konstant optaget af undervisningens effekt, og vi er også optaget af elevernes trivsel: De skal være lige så glade for at gå i skole, når de går ud, som da de begyndte. Skolepolitik

20 Arbejdet med skolepolitikken begyndte i maj 2013, hvor en arbejdsgruppe af lærere, pædagoger, skoleledere, SFO-ledere og skolekonsulenter blev nedsat. Arbejdsgruppen blev senere udvidet med forældre, repræsentanter fra lokalrådene og fra erhvervsuddannelserne. Den har indgående drøftet, hvordan skolen skal formes og udvikles. Sideløbende har Børneudvalget haft en lang række dialogmøder i efteråret 2013 disse dialogmøder har også givet input til skolepolitikken. Efter kommunalvalget overtog det nye Børne- og skoleudvalg arbejdet med politikken, der har været drøftet og sendt i høring i foråret Skolepolitikken hænger tæt sammen med Næstved Kommunes vision Mærk Næstved - og med følgende politikker og strategier: Næstved Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Sundhedspolitikken: Vi går på tværs med sundheden og vi går sammen Uddannelsesstrategien Center for Uddannelse Skolepolitikken er blevet til i et samarbejde mellem Center for Uddannelse og Center for Strategi og Innovation. Foto: Adam Grønne QR-koder: Du kan se interviews ved at downloade en QR-reader til din smartphone og scanne koden ind. Vedtaget af Næstved Byråd den 24. juni Skolepolitik