Perimetersikring kan skabes ved en naturlig hindring, mekanisk sikring, elektronisk overvågning, præventiv belysning eller kombinationer heraf.

Transkript

1 Indhold Indledning 2 Definitioner 3 Fysiske hindringer 4 Naturlige forhindringer Mekanisk sikring 4 Hegn Punktsikring Porte m.v. Kombinationsmuligheder Elektroniske overvågningssystemer 9 Stråledetektorer Nedgravede detektorer Detektorsystemer til hegn Eksempel på anvendelse af mikrobølge/aktiv infrarød perimetersikring 19 CCTV (video) til perimeterovervågning 20 Belysning 21 Permanent belysning Detektoraktiveret belysning Kombinerede systemer 22 Lovgivning 23 1

2 Indledning Vejledningen, der udgives som en del af F&P s Sikringskatalog, er udarbejdet som et værktøj til personer, der på forskellig vis beskæftiger sig med beskyttelse af værdier i områder uden for bygninger. Vejledningen er primært tænkt anvendt på erhvervsområdet. De produkttyper, der nævnes, er ikke testet efter Standardtyvmetoden. Derfor er de ikke klassificerede efter Standardtyvmetoden. Det er den enkelte sikringsopgave, der afgør valget af perimetersikringens form og styrke i forhold til områdets art og beliggenhed. Som det fremgår af vejledningens tekst, kan visse typer af mekanisk sikring kombineres med elektronisk overvågning, som giver mulighed for ekstern alarmafgivelse. Perimetersikring kan skabes ved en naturlig hindring, mekanisk sikring, elektronisk overvågning, præventiv belysning eller kombinationer heraf. 2

3 Definitioner Perimetersikring betegner en barriere, der etableres i omkredsen af udendørsarealer med det formål at markere en afgrænsning af et område, hvortil der ikke ønskes adgang af uvedkommende. Ved perimetersikring forstås normalt et udendørs hegn, der kan suppleres med et elektronisk overvågningssystem placeret på eller ved hegnet. Den ydre grænseflade omkring en ejendom er således en perimeter, hvor overvågnings systemets komponenter ikke er beskyttet af bygningen. Planlægning af udendørs overvågningsanlæg adskiller sig på væsentlige områder fra planlægning af indendørs overvågningsanlæg. Komponenternes placering og virkning kan være afhængig af faktorer som vind, regn, snefygning, jordfygning, bladfygning, omstrejfende dyr, fugle m.m. Sensorerne i et udendørs overvågningssystem må kunne fungere uden hensyntagen til de miljøafhængige faktorer, således at antallet af uønskede alarmer begrænses. 3

4 Fysiske hindringer Fysiske hindringer kan være naturlige eller etablerede i form af en mekanisk sikring. Elektronisk overvågning kan ikke erstatte en fysisk hindring. Således kan intet elektronisk overvågningssystem holde eventuelle indtrængere ude fra et område. Det kan alene registrere en indtrængning. En naturlig forhindring eller et hegn, der afgrænser et område, vil således tydeligere markere områdets afgrænsning, virke præventivt imod indtrængning og forlænge indtrængningstiden til området/bygningen. Naturlige forhindringer Naturlige forhindringer kan f.eks. være beplantninger bestående af tornede eller tætte vækster, stensætninger, jordvolde eller vandløb af en vis bredde. Disse kan i sig selv markere en afgrænsning af et område. Mekanisk sikring En mekanisk sikring skal tilfredsstille de gennembrudskriterier og forceringsmuligheder, der modsvarer det vurderede risikoniveau. Den mekaniske sikring kan bestå af hegn, punktsikring, porte m.v. Hegn Der anvendes forskellige materialer til hegnskonstruktioner spændende fra simple enkelttrådshegn, flettede hegn, svejste net, hegn konstrueret af planker eller rafter til hegn af andre materialer. Hegn kan suppleres med pigtråd eller el-hegn af varierende typer. I det følgende beskrives nogle hegnstyper gradueret efter styrke. Valg af hegn afhænger blandt andet af: Lovmæssige krav generelt for lokalområdet De indhegnede varers værdi og tyvetækkelighed Risiko for hærværk Hvilke angrebsmidler forventes eventuelle indtrængere at anvende Om hegnet skal suppleres med elektronisk overvågning. 4

5 Ved risiko for forcering over hegnet bør dette have en højde på mindst 2 meter. Ved risiko for forcering under hegnet bør hegnets underkant føres ned til en dybde af mindst 50 cm under terræn. Enkelttrådshegn Varierende højde og evt. med flere tråde eller pigtråd. Flethegn Flethegn fremstillet af 2,5 mm galvaniseret eller plastbelagt ståltråd og med en maskestørrelse på f.eks mm. Pressegitterhegn Pressegitterhegn med maskestørrelse f.eks mm, fastgjort til stålramme og monteret på nedstøbte stolper. 5

6 Svejste hegn Ønskes der større sikring mod gennemtrængning, kan der anvendes svejste hegn med lille maskestørrelse, hvilket gør klatring og overklipning vanskelig og tidskrævende. Et svejst hegn har typisk en maskestørrelse på mm og en tråddimension på 3-4 mm. Dette giver et forholdsvis stift hegn, der er egnet for montering af elektroniske alarmsystemer, hvilket øger sikringsniveauet. Palisadehegn Denne hegnstype er fremstillet af firkantede eller valsede stålprofiler, som sammensvejses i sektioner. Palisadehegn er stærkt, stift og vanskeligt at klatre i. Flytbare hegn Flytbare hegn består af sektioner, der samlet udgør et hegn, der er velegnet til indhegning af byggepladser, udstillinger, parkeringspladser m.m., hvor der behøves indhegning i kortere perioder. Hegnet er fremstillet af stålrør og er typisk med svejste net med en tråddimen-sion på 3 mm. Hegnsrammerne, der har løftebøjler, nedsættes i betonfødder eller vinkelstøtteben. Rammerne samles med bolte. 6

7 Punktsikring En særlig form for områdesikring er punktsikring ved hjælp af stolper, betonklodser, sten, autosøjler, pullerter eller lignende, hvor et område ønskes sikret mod indkørsel/udkørsel af biler. Her skal man være opmærksom på, at afstanden mellem sikringspunkterne ikke må overstige bredden af personbiler, ligesom risikoen for anvendelse af lastbiler med kran i forbindelse med tyveri skal vurderes. Porte m.v. Ved valg af passagemuligheder til det perimetersikrede område er det vigtigt, at porte og andre adgangsveje vælges således, at den mekaniske styrke som minimum svarer til styrken af den øvrige perimetersikring. Sikring af porte og låger mod afløftning skal etableres, ligesom aflåsningens kvalitet ved hjælp af f.eks. specialbeslag er vigtig. Porte fås fra simple, manuelt betjente enheder og til store elektrisk betjente skydeporte. 7

8 Skydeporten skal være forsynet med klemmebeskyttelse, der sikrer imod fastklemning ved såvel lukning som åbning af porten. Yderligere kan skydeporten forsynes med fotoceller til detektion af genstande, der kan forhindre portens lukning. Rotationsport/karussel Der kan anvendes en karussel til den gående trafik Karrusellen i kombination med kortlæser eller kodetastatur er en effektiv adgangskontrol ved indgang til et område, der ønskes sikret/overvåget. 8

9 Kombinationsmuligheder Ved ønske om særlig høj sikring kan der anvendes to separate hegn og porte, eventuelt suppleret med elektronisk overvågning imellem hegnene. Elektroniske overvågningsmetoder Elektronisk overvågning som supplement til en fysisk perimetersikring må overvejes nøje med hensyn til fordele og ulemper inden en evt. etablering. For at begrænse risikoen for uønskede alarmer m.m. er der en række faktorer, der skal iagttages: Vejrforhold Vegetation Jordbundsforhold Støj Vibrationer tåge, sne, sol m.m. træer, buske m.m. sand, fugt m.m. gadestøj, fly m.m. tog, motorvej, fly m.m. Elektromagnetisk støj Bygningsmæssige forhold Brugervenlighed Omgåelses- og sabotagesikkerhed radiosendere, radar m.m. høje bygninger, døde vinkler m.m. betjening, service m.m. placering, hærværk m.m. Reaktionsmuligheder. 9

10 De elektroniske overvågningssystemer kan inddeles i 3 systemtyper: Stråledetektorer monteret på f.eks. stolper Nedgravede detektorer Detektorer til hegn. Stråledetektorer Der findes flere forskellige typer stråledetektorer, som mikrobølge, aktiv infrarød, laser og passiv infrarød. Af disse er mikrobølge og aktiv infrarød de mest anvendte. Mikrobølge Virkemåde: Afbrydelse eller forstyrrelse af stråler eller signaler til modtageren udløser alarm. Fordele: Ulemper: Lang rækkevidde God jordberøring Let at montere. Bred stråle, der kræver fladt terræn Kræver overlapning kravlezone. 10

11 Aktiv infrarød (AIR) Virkemåde: Smalle stråler af infrarødt Iys fra sender til modtager Der alarmeres, hvis strålerne imellem senderen og modtageren afbrydes eller forstyrres. Fordele: Ulemper: Lang rækkevidde Let at installere og indjustere Svær at maskere (sabotagerisiko). Forholdsvis let at forcere ved at kravle over eller under Der kan opstå problemer ved sne, tåge eller støv, der kan udløse fejlalarmer Alarmer kan udløses ved bevægelse af vegetation f.eks. træer i detektionslinien. Passiv infrarød (PIR) Systemet kan eventuelt anvendes i forbindelse med detektorstyret perimeterbelysning. 11

12 Nedgravede detektorer Såfremt kravet er usynlige detektorer, kan der installeres nedgravede detektorer. Et nedgravet og dermed camoufleret detektorsystem kan tilpasses og følge næsten alle terrænforhold. Seismiske (geofon) Virkemåde: Systemet består af specielle mikrofondetektorer, kaldet geofoner, nedgravet i jordoverfladen og sammenkoblet via et kabel, der er tilsluttet en signalbehandlingsdel. Når en person bevæger sig, vil der opstå vibrationer, der forplantes gennem orden. Fordele: Ingen problemer på ujævn grund Driftsikker Begrænset vedligeholdelse. Ulemper: Meget følsom over for omgivelsesforstyrrelser Alarm udløses ved kørsel med tung trafik, passage af dyr og andre tilfældige vibrationskilder Snelag dæmper følsomheden. 12

13 H-field (højfrekvensområde) Virkemåde: Detekteringsprincippet bygger på to lækkende koaksialkabler, som nedlægges parallelt under jordoverfladen, og som tilsluttes centralenheden. Et højfrekvensfelt afgives via lækagehullerne i det ene kabel og modtages via huller i det andet kabel. En sammentrykning af jorden ændrer det modtagne signal og aktiverer derved alarmen. Fordele: Ulemper: God ved varieret overflade Begrænset vedligeholdelse Skelner mennesker fra dyr. Ikke egnet i vådområder Følsom over for underjordiske, vandførende afløbsrør Fejlalarmerer, hvis der er trærødder i nærheden. 13

14 Fiberoptik Virkemåde: Lyslederkabler, der ligger som et tæppe ca. 6 cm under jordoverfladen. Systemet indeholder en sender og en modtager. Senderen frembringer et konstant Iyssignal i Iyslederen. Ved et tryk på jordoverfladen afbøjes Iyslederkablet, hvilket bevirker en ændring af Iyssignalet. Dette registreres af modtageren, som udløser alarm. Fordele: Ulemper: Ufølsom over for elektronisk støj Lang rækkevidde Normalt upåvirket af vind og vejr Høj sabotagesikkerhed. Kan let ødelægges ved uheld eller hærværk. 14

15 Detektorsystemer til hegn Et hegn kan som supplerende sikring påmonteres et eller flere elektroniske detektorsystemer. Opsætning af sådanne systemer på hegn i ujævnt terræn kan være problemfyldt ligesom eventuel bevoksning kan udløse uønskede alarmer i blæsevejr. De oftest anvendte detektorsystemer til hegn er: Vibrationsdetektorer Virkemåde: Systemet består af nogle vibrationsdetektorer, der er placeret på hegnsstolperne. Detektorerne er tilsluttet anlæggets centralenhed. Ved rystelser på hegnet alarmerer en eller flere vibrationsdetektorer. Fordele: Fleksibelt system hvad angår indstilling af følsomhed Forholdsvis billigt at installere og vedligeholde. Ulemper: Kræver forholdsvis stabile hegn Giver fejlalarmer når tung trafik el.lign. passerer tæt ved hegnet. 15

16 Mikrofonkabler Virkemåde: Mikrofonkablet er et koaksialkabel med speciel isolation mellem inderleder og skærm. Kablet, der har høj følsomhed overfor mekaniske påvirkninger (bøjninger), monteres på hegnet. Hvis en indtrænger forcerer hegnet, vil påvirkninger forplantes via kablet og til kontrolenheden. Fordele: Hurtig og let at installere Følger hegnets linier Begrænset vedligeholdelse. Ulemper: Vindpåvirkning af hegn kan give fejlalarm Følsom over for vibrationer f.eks fra trafik og lignende rystelser. 16

17 Fiberoptik Virkemåde: Lyslederkablet monteres via bæretråd på hegnet. Systemet indeholder en sender og en modtager. Senderen frembringer et konstant Iyssignal i Iyslederen. Ved et tryk på hegnet bøjes Iyslederkablet, hvilket bevirker en ændring af Iyssignalet. Dette registreres af modtageren, som udløser alarm. Fordele: Ufølsom over for elektronisk støj Lang rækkevidde Normalt upåvirket af vind og vejr Høj sabotagesikkerhed. Ulempe: Kræver indbygning i bæretråd Kan let ødelægges ved uheld eller hærværk. 17

18 Elektrisk felt Virkemåde: Systemet består af et antal elektriske ledere, der monteres på langs af hegnet. Lederne danner et elektrisk felt, der ændres/brydes, når en person passerer. Fordele: Ulemper: Kan følge terræn Giver overvågning også under jordoverfladen Stor rækkevidde. Nogen vedligeholdelse og inspektion nødvendig Træer og græs i feltet skal undgås. 18

19 Eksempel på anvendelse af mikrobølge/aktiv infrarød perimetersikring Bemærkninger: Der anvendes overlapning i hjørnerne Detektorsæt foran hovedport er frakoblet i arbejdstiden Grenene er fjernet fra træerne i nordvest hjørne Huller/fordybninger er fyldt op (vist ved krydsskravering) Forhøjning er reduceret (vist ved skravering) Græsset klippes ned til 8 cm eller mindre. 19

20 CCTV (video) til perimeterovervågning Anvendelse af TV-overvågnig (CCTV) som overbygning af perimetersikring og den deraf følgende skiltning har en god præventiv virkning. Kameraer skal placeres inden for perimetersikringen (i det overvågede område) for at hindre hærværk, tyveri eller afdæknig. Af præventive grunde er kameraerne oftest anbragt synlige. Ved anvendelse af CCTV-overvågning til perimetersikring skal man være opmærksom på lovgivningen, specielt Lov nr. 278 af 09. juni 1982: Lov om forbud mod privates TV-overvågning m.v.. CCTV-anlægget danner sit eget alarm- og overvågningssystem, hvis det udbygges med et videomotion detektion system (VMD). Dette system reagerer ved ændring af videosignaler, der sendes fra kameraet. Brugt i forbindelse med præventiv belysning eller ved infrarøde projektører er CCTV effektivt om natten, hvor eventuelt vagtmandskabs sigtbarhed er begrænset. CCTV-signaler kan transmitteres på forskellige måder blandt andet via det offentlige telefonnet, hvilket giver mulighed for visuel overvågning af lokaliteter, der ligger langt fra kontrolcentralen. Fordele: Ulemper: Direkte billede af situationen Mulighed for optagelse foto/print Mulighed for videooptagelse pa videobånd/disketter m.m. Kan snydes ved camouflage Effekten er begrænset ved nedsat sigtbarhed. 20

21 Belysning Belysning af adgangsveje, områdegrænser samt vitale områder er et supplement til den fysiske områdesikring. Belysning kan være permanent eller tændes ved detektering. I tilslutning til overvågningsanlæg kan belysning have en umiddelbar præventiv virkning, der mindsker forsøg på uretmæssig adgang. Belysning gør det muligt for personalet på virksomheden eller kontrolcentralen at opdage indtrængende personer, før de når frem til deres mål. Belysning kan, hvis den ikke vælges og anvendes rigtigt, være til hjælp for indtrængeren. Belysning skal således koordineres med den øvrige sikring. Permanent belysning Belysning af områdets grænser, adgangsveje og vitale områder kan monteres på forskellige måder, f.eks. ved Iysarmaturer anbragt på master, husmure eller hegn. Detektoraktiveret belysning Belysning af områdets grænser, adgangsveje og vitale områder iværksat ved påvirkning af sensorer, detektorer og lign. For begge typer belysning gælder, at de ved anvendelse som perimeterbelysning bør ligge på en højere Iysstyrke end omgivelserne. 21

22 Kombinerede systemer Følgende skitse viser et eksempel på en kombination af nogle af de omtalte systemer. I det viste eksempel kan reaktionen være, at detektor 1 tænder perimeterbelysningen. Ved efterfølgende påvirkning af detektor 2 påbegyndes der automatisk optagelser med det nærmeste CCTV kamera, og billederne videresendes til kontrolcentralen. Signalgivning kan være følgende: Alarm fra detektor 1 medfører, at en grafisk illustration vises for driftsoperatøren i kontrolcentralen Alarm fra detektor 2 starter klokker og sirener, og viser detaljerede instruktioner for vagtpersonalet. 22

23 Lovgivning Som det fremgår af vejledningen er der mange faktorer, der skal tages hensyn til ved etablering af perimetersikring. Som en afsluttende faktor bør man kende den lovgivning og de lokale bestemmelser, der kan få indflydelse på sikringens etablering og udformning. Bekendtgørelse af Lov om hegn Lov nr. 799 af 11. december 1987 Lov om vagtvirksomhed Lov nr. 266 af 22. maj 1986 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse og vagtvirksomhed Lov nr. 205 af 10. april 1987 Lov om forbud mod privates TV-overvågning m.v. Lov nr. 278 af 9. juni 1982 Lov om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område Lov nr. 386 af 20. maj 1992 Kommunale lokalplaner, servitutter m.v. 23