været store om væltninger i det politiske Nålagkersuissut ok arput tagssagdk! (1972,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "været store om væltninger i det politiske Nålagkersuissut ok arput tagssagdk! (1972,"

Transkript

1 Da myndighederne sagde stop Med grønlandske øjne O m kring Da m yndighederne sagde stop AfAnnga Lynge Med grønlandske øjne er arbejdstitlen på været store om væltninger i det politiske Nålagkersuissut ok arput tagssagdk! (1972, og sociale liv i Grønland. På denne bag Da m yndighederne sagde stop), den første grund er filmen ofte blevet karakteriseret film, der udtrykker grønlæ ndernes syn på som en propagandistisk udm elding rettet deres eget politiske og sociale standpunkt. m od den officielle danske Filmen handler om nedlæggelsen af kul G rønlandspolitik. Samtidig er det blevet minebyen Qullissat i D isko-om rådet og afvist, at filmen kan bruges som et histo om de frustrationer, befolkningen har før risk dokum ent, da den ikke opfylder kra og efter, de er blevet forflyttet til andre vene til et troværdigt historisk dokum ent byer på vestkysten. Filmen blev udsendt i ( 1). en periode, hvor der i nogle årtier havde Men når jeg ser den med grønlandske 143

2 Med grønlandske øjne øjne, ser jeg, at filmen i lige så høj grad er en provokation m od den daværende grønlandske elite. Den grønlandske elite var prim æ rt medlemmerne i Landsrådet, og Landsrådet var det organ, der førte forhandlingerne med den danske stat vedr. Grønlandspolitikken. I denne artikel vil jeg forsøge at belyse, at filmen ikke kun var rettet mod den danske officielle Grønlandspolitik, men havde til hensigt at at eksponere situationen i Qullissat, så den blev bemærket i den grønlandske befolkning. Derfor kritiserer filmen den ældre grønlandske elite, der ud fra de unges synspunkt tilsyneladende går i en forkert retning og ikke deltog aktiv nok i den danske stats officielle Grønlandspolitik. I perioden, hvor filmen kom frem, havde størsteparten af den grønlandske kunstproduktion nationalistiske temaer. Der kan f.eks. nævnes rockgruppen SUME (= hvor), der fik sit store gennem brud i 1973 med pladen Sum ut (= hvorhen), og hvis tekster i høj grad handler om ønsket om egentlig grønlandsk identitet, kultur og nationalitet. I øvrigt har Aqqaluk Lynge som tillæg til pladen skrevet et digt Ode til Danaiderne (om danskernes hum ane inperialisme) (2), som er en kritik af den danske politik overfor Grønland. Set ud fra Anthony D. Smiths teorier (3) om nationalisme, hvor der eksisterer en ideologisk bevægelse, der søger efter autonomi, enhed og identitet i en nation, kan denne periode betragtes som en sådan bevægelse. Som en del af bevægelsen får kunsten en særlig rolle, nemlig at reagere im od de eksisterende syn på nationen. Med kunsten bliver synet på nationen rekonstrueret. Denne form for kunst er typisk karakteriseret ved at indeholde en høj grad subjektivitet. Smith opsum m erer endvidere nationali dentitetens grundlæggende træk således: 1. Fælles territorium eller hjemland 2. Fælles m yter og historiske m inder 3. Fælles massekultur 4. Fælles lovfæstede rettigheder og pligter gældende for samtlige medlemmer 5. Fælles økonom i med bevægelighed inden for territoriet for samtlige medlemmer. Han skelner imellem to typer af etniske fællesskaber, laterale og vertikale. I forhold til Grønland og nærværende artikel, er det det vertikale fællesskab, der har relevans. Det vertikale fællesskabs nationalistiske bevægelse indebærer dels at kaste et bevidst tilbageblik på traditionen, dels at revolutionere både moralsk og politisk. Det vertikale fællesskab er ofte det, der er truet af kolonister. Den har en distinkt historisk kultur, og der er ikke nogen klassedeling. Der er to måder, hvorpå det vertikale fællesskab opbygger en nation, dels ved at kaste et blik på naturen og dens poetiske rum, hvor alt i naturen, steder o.lign. bliver eksponeret og bliver til sym boler for nationen, dels ved at kaste et tilbageblik på historien og de gyldne år, hvor m an fokuserer på myter, heltefortællinger etc. og dyrker dem som det autentiske og ægte i forhold til fællesskabet. Alt dette findes m ed det formål at reagere imod kolonimagten og imod landets fædre (=elite). O m filmen og instruktørerne. Nålagkersuissut ok arput tagssagdk! (Da myndighederne sagde stop) er instrueret af nuværende landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (5) og den danske kunstner Per Kirkeby. Den blev optaget i sommeren 1972 og er produceret hos Flip Film Produktion med Kortfilmrådet og Danm arks Radio som producenter. Filmen, der varer 92 m inutter og har grønlandsk tale, har grønlænderen Laasi

3 afannga Lynge Mathiessen som gennemgående hovedperson. Filmen følger hans historie i forbindelse med nedlæggelsen af byen og de sociale konsekvenser, det får for ham og andre, som flytter til andre byer i Grønland. Laasi er enlig far og repræsenterer den ældre generation, der ikke har samme muligheder for at få et ordentligt job som de unge fraflyttere. Laasis og andres fortællinger om grunden til nedlæggelsen er meget sporadiske og angriber prim ært myndighedernes nedlukning af Qullissat. Laasi fortæller, at han og familien har flyttet meget rundt i Grønland, før de bosatte sig i Qullissat. Han er enlig efter sin kones død og har seks børn. Indtil "myndighederne sagde stop, har han tjent gode penge i kulminen. Han fortæller videre, at Landsrådsmedlemmer fra hele G rønland forgæves har forsøgt at hjælpe, da nyheden om nedlæggelsen kom. Han kom m er ikke nærm e re ind på Landsrådets rolle i nedlæggelsen. Flere gange i filmen siger han, at det hele skyldes myndighedernes beslutninger, og i slutningen af filmen fornemmes hans tiltagende vrede, da han begynder at omtale dem som forbandede myndigheder. Han slutter sin tale: Og så går man rundt og fortæller os, at vi er ligeberettigede m edborgere i Danmark. I mange år er løgnene løbet løbsk, især i de senere år har der ikke været meget håb. Der kommer jo mange fidusmagere fra Danmark, der bare tager røven på grønlændere. Vi føler ikke, at vi er ligestillede, m en mere og mere stik-i-rend-drenge. Det går nemlig sådan, at alle danskere vil herop for at koste rundt med os og tjene penge. I filmens slutning ses en gruppe fraflyttere, der samlet diskuterer deres nye tilværelse i Paamiut, og der sluttes med sætningen: Danskerne spærrer jo for grønlændernes udvikling. Filmen blev til i en tid, hvor man forinden havde haft den store m oderniseringspolitik i Grønland, som er resultat af to betænkninger, G-50 og G-60. Ligeledes var det en tid, hvor de unge grønlandske uddannelsessøgende i Danmark i 60 erne og 70 erne gjorde oprør både m od de danske og grønlandske politiske standpunkter. De dannede Unge Grønlænderes Råd, og Aqqaluk Lynge var en af medstifterne. G rønland under G-50 og G blev Grønland indlemmet i Danmark i forbindelse med den nye grundlov, og Grønlands status som en koloni af Danm ark ophørte. Da der ikke var folkeafstemning om indlemmelsen, var det landsrådene for Nord- og Sydgrønland, der blev spurgt og accepterede indlem m elsen. I samråd med det grønlandske landsråd begyndte den danske stat at planlægge en ny politik vedr. Grønlands udvikling, hvilket resulterede i de nævnte betæ nkninger, G-50 og G-60. Målet med betænkningerne var, at grønlændere skulle udvikles socialt og kulturelt og ligestilles økonomisk med resten af den danske befolkning. G-50 og G-60 var administrative udtryk for et behov for en strukturel ændring i samfundet, som var et ønske fra begge sider. Med G-50 planlagde Grønlandskommissionen forskellige strukturelle omlægninger med det primære mål at åbne landet for private kapitalinvesteringer, for derved at sikre landets økonomi. Betænkningen forelå i På det økonomiske plan skulle vægten lægges på en udvikling, som var anderledes end den tidligere danske politik, der skulle opretholde balancen i G rønlandsregnskabet. To opgaver i henhold til denne betænkning var vigtige. 1: At den danske stat 1 4 5

4 Med grønlandske øjne skulle skabe ram m er for en industriel udvikling af landet, med udbygning af infrastruktur og forbedring af skole- og sundhedsvæsen, så den grønlandske befolkning i fremtiden gradvis kunne overtage opgaverne. 2: At Grønland på det politiske plan skulle være en ligeberettiget del af det danske kongerige (6). Den grønlandske befolkning bakkede ligestillingstanken op. Derved var nyordningen præget af integrationspolitik. Nyordningens udviklingsprogrammer havde positive effekter: dødsantallet pga. tuberkulose faldt kraftigt, infrastrukturen blev forbedret, boligforholdene blev bedre etc., men satsningen på den private investering fejlede. Den danske stats investering med mange millioner kroner blev ikke m odsvaret af det tiltænkte private erhvervsliv. Derfor udarbejdede Kongelige G rønlandske Handel (7) en industrilov med det mål at erstatte den udeblevne private investering med en satsning på opførelse af fiskefabrikker i åbentvandsbyerne. Loven krævede, at de uafhængige fiskere og fangere skulle centraliseres i disse byer, hvis satsningen skulle lykkes. Det medførte bla., at flere tvangsflytninger fra bygderne til byerne blev iværksat. Loven blev fulgt op af den anden betænkning, G-60, som skulle gennemgå de politiske, økonomiske og administrative forhold og satse på forbedringen af den førte politik (8). Betænkningens primære mål var, at den skulle tilpasses den nye insdustrilov og afspejle den nye udvikling efter nyordningen. Trods de store satsninger og resultater var de to betænkninger ikke den helt store positive oplevelse for den grønlandske elite. Der kom mange danske em bedsm ænd, lærere, håndværkere til landet, og det betød, at den grønlandske elite blev skubbet ned ad rangsti gen. Det blev afspejlet i problematikken vedr. fødestedskriteriet. Grønlænderne havde set denne nyordning som et håb for at blive en integreret del af Danmark, dvs. leve på samme niveau som resten af befolkningen i det danske kongerige, indtil fødestedskriteriet i 1964 kom som en (sne)storm. Fødestedskriteriet betød, at alle født udenfor Grønland, hvilket p rim ært var danskere, fik den løn som de ville have i deres hjemstavn (større end den grønlandske), plus et tillæg for at være udsendt, med de afsavn det medførte (9). Petersen skriver vedr. de tillæg som de udsendte fik: Der har for de udsendte i Grønland været forskellige form er for retfærdiggørelse af ens plads i samfundet. I 1950 erne var det alm indeligt at fokusere det på ego ved at relatere deres særlige status til deres afsavn. Det var ret almindeligt i 1950 erne at begrunde de særlige goder med, at man jo ikke kunne komme i Det Kongelige Teater. (...) Det Kongelige Teater blev således symbol på det, man blev afskåret fra. (10). Fra den grønlandske befolknings side blev det forhold frastødende, da de ikke blev ligestillet med den danske befolkning i Grønland. Derfra begyndte gradvis de nye diskussioner, der havde etniske undertoner. Den stigende etniske bevidsthed. Efter disse store forandringer i samfundet begyndte udtryk som fremmedgørelse, identitetskrise, og kulturimperialisme at blive brugt, og en voksende utilfredshed bredte sig. Unge Grønlænderes Råd, der var dannet af de grønlandske uddannelsessøgende i København, gik aktivt ind i politiske debatter. Rådets nemmere kontakt til de andre etniske minoriteter i udlandet skabte en ny dimension i relationen mellem D anm ark og Grønland. Disse unge grønlændere ikke alene kritiserede

5 a f Annga Lynge den danske grønlandspolitik, de fokuserede også på manglende modspil fra landsrådet og den grønlandske politiske elite (11). Det betød, at kritikken havde to sider: den var dels rettet m od den danske stat, dels m od de grønlandske politikere. Ligeledes afholdtes der i 1970 en konference i Sisimiut med overskriften Kalåtdlit-nunåta sujunigsså (=Grøn- lands fremtid). Ved konferencen deltog bl.a. de unge fremtidige politikere, og daværende landsrådsmedlemmer. Der blev drøftet sprogproblematik, lønproblemer, herunder fødestedskriteriet, befolknings- koncentrationen, alkoholproblemer etc. Det handlede om den fremtidige styring af Grønland (12). Grønlands Landsråd udgav en pjece om konferencen, som det nuværende folketingsmedlem Lars Emil Johansen skrev forordet til, og han skriver bl.a.: På mine unge landsmænds vegne vil jeg i den forbindelse tillade mig at henvende mig til den ældre generation og sige: Giv os endelig lejlighed til at have et ansvar, så I på den måde kan vise, at I nærer tillid til os, selvom vi er unge. Dette siger jeg, fordi jeg er overbevist om, at m an ikke kan oplære nogen som helst til at kunne bære et ansvar, medmindre man giver dem lejlighed til at prøve, hvordan det er at være ansvarlig over for noget og nogen. Vi kan måske skuffe jer til at begynde med, men al ting skal jo have sin begyndelse, så prøv at tage os med, vi skal nok vænne os til det. (13) 1 en anden sammenhæng skrev Aqqaluk Lynge i sin artikel Europa er død - den Fjerde Verden leve! sin mening om Landsrådet i forhold til de unge aktive politikere: Vores viden kommer af de internationale kontakter, som vi gennem flere år har plejet, men som Landsrådet har været bange for, fordi de sandsynligvis er bange for at vide mere og bruge denne viden til at finde en nuanceret holdning til vores basale problemer. Hvis Landsrådets sammensætning ikke ændres, og hvis Landsrådet ikke ændrer sin opfattelse af den nu skabte organisation, som vi naturligvis har stor interesse i, så vil der muligvis ske det, at vi politisk må organisere os udenom Landsrådet for at sikre grønlændernes rettigheder, og at denne organisation da må stå uden for det parlamentariske system, sådan som Indianerne og Inuit i Nordamerika er organiseret. Grønlands politiske system er sygt, sålænge den bygger på det europæiske mønster, og Landsrådet vil aldrig nogensinde kunne fungere som det grønlandske folks talerør, sålænge man går ud fra, at det er europæerne, der har retten på deres side. (14) Filmens inform ationer vedr. nedlæggelsen af K utdligssat. Et af de metodologiske problemer er, at der i filmen mangler vigtige inform ationer vedr. nedlæggelsen i forhold til de officielle informationer, som befolkningen har fået. Filmen starter med at fortælle, at manglende havneanlæg er grunden til at K utdligssat er urentabel, og at meddelelsen om nedlæggelsen kom i De manglende inform ationer (15) kan listes således: At der før 1968 kom meddelelse om en mulig nedlæggelse, hvor Knud Hertling besøgte byen for at fortælle om situationen. At Qullissat lukkes af økonomiske grunde og ikke kun p.g.a. havneanlæg. At man internt i byen har debatteret nedlæggelsesplaner i den lokale avis K utdleq. At der om kring 1969 etableredes fraflytningsservice på flere planer. At der har været samarbejde mellem den lokale befolkning og myndighederne. Det bliver ligeledes udtrykt, at problemet ligger i den dårlige politiske udførelse af nedlæggelsen. Begrundelsen for forflytningen af indbyggerne er præsenteret meget overfladisk og stemmer ikke overens med den skrevne officielle begrundel 147

6 Med grønlandske øjne se. De omgivelser, som filmen kunne have inddraget, og som Bentzon o.a. refererer til, er følgende punkter: Den danske regerings officielle begrundelse og derved accept fra de grønlandske politikere; samarbejdet imellem den danske regering og de hrønlandske politikere; oplysning om, at der ikke eksisterer støttegrupper til trods for, at den danske stat længe har forsøgt at opretholde m inedriften. Præsentationen af den danske stats generelle politik om den grønlandske befolkning er mangelfuld. Samtidig med at filmen undlader at give disse vigtige informationer, findes der, set udfra principper om subjektivitet og objektivitet, flere problemstillinger. Der kan f.eks. sættes spørgsmålstegn ved aktørernes integritet. Som Bentzon m.fl. skriver, så er det muligt, at filmens personer har været påvirket af instruktørerne. For mig virker det som om, hovedpersonen har været mere eller mindre påvirket, men til gengæld fornemmer man, at han i virkeligheden havde brug for at udtrykke sin vrede, når han ikke præcist ved, hvor han og familien skal ende. Det var vel også derfor, at han blev valgt som hovedperson, fordi hans udsagn står for instruktørernes politiske mål. Filmen er heller ikke en informationsfilm i egentlig forstand, men en propagandafilm, der har til hensigt at provokere det politiske system i Grønland og i Danmark. Derfor er der bevidst undladt flere forskellige informationer, der vedrører nedlæggelsen, ligesom der er forskel på den grønlandske og den danske version. Disse forskellige versioner har til hensigt at kommunikere med vidt forskellige målgrupper, henholdsvis den grønlandske og den danske befolkning. Den grønlandske version er forskellig fra den danske prim æ rt ved musikbrugen og ved en manglende samt forkert tekstning af det sagte. Således er filmenms introkom m entar ikke tekstet. Her fortælles på grønlandsk, at man i flere år har talt om at bryde kul for færre penge, og at m an efter flere undersøgelser har døm t Qullissat urentabel på trods af at Qullissat er fyldt med kul. Den manglende tekstning betyder, at kun grønlændere forstår, at Qullissat nedlægges, selvom den stadigvæk økonomisk kan køre rundt, og derved, at man uagtsomt nedlægger stedet. Der er ligeledes en forkert tekstning til den danske version. I den danske tekst står der, at indbyggerne i Qullissat er tvunget til at flytte, hvorimod der i den grønlandske tale siges, at indbyggerne må flytte for at bevare deres familier. Den grønlandske version viser, at filmen spiller på den sentimentale stemning, hvor der bl.a. fokuseres på familiesammenholdet. Der kan nævnes flere sekvenser, hvor denne effekt benyttes. Eksempelvis er der børn, der leger ude, og m an kan se, hvor meget sam m enhold de har (hjælper hinanden, snakker sammen om de alvorlige ting osv., hvor de skiftevis fortæller hinanden, hvornår de og deres familie skal flytte til en anden by). Musikken i film en og i perioden. Et af de elementer, der formentlig har størst effekt på det sentimentale plan, er musikken. Musikken er hovedsagelig leveret af den lokale musiker Jens Hendriksen, der "opfandt en særlig grønlandsk musikstil, som nu betegnes Vaigat-musik. Musikken, hvis særlige nostalgiske og sentimentale toner formentlig havde størst effekt hos det grønlandske publikum, var med til at eksponere filmens indhold og mange andre tvangsflytninger i Grønland. Jens Hendriksen var inspireret af amerikansk

7 a f Annga Lynge Hawaii-musik, som blev spillet i 50 erne og 60 erne på de amerikanske radiosendere i det artiske. Eksempelvis kunne man lytte til Elvis Presleys Blue Hawaii, som han sang under ledsagelse af hawaii-guita- rister. Filmen starter med et nummer, der handler om vores land (her forstået som Qullissat), og kun noget af teksten er oversat til dansk. N år m an lytter til num meret, hører man, at teksten er en hyldest til landet og dets skønhed, og derfor svært at forlade, da der i landskabet findes noget, der er det skønneste man kan eje. Under en sekvens, hvor man ser en del af befolkningen på stranden og er ved at Qullissat, hører m an et kor (formentlig det lokale kor) synge Augo Lynges Nunaga-aa nunarsuup avannaani, som på engelsk lyder (16) : 1. My Homeland in the high North my beloved birthplace, this night I will remember you like I always do. 2. When the light fades at night I gaze towards the North, for when the world is shrouded in silence I want to turn to you. 3.1 often sigh and say: Yes, that is where I live. And ask myself within: When will I return, I wonder? 4. It is as if a bond has tied me to you - to you the Creator has bound me - at birth. 5. In you I find my beloved my siblings and my friends. My m other, father, my family, my beloved and my fellows. 6. Then I kneel to the floor turning towards you, my beloved, and gratefully I wish for you my beloved birthplace. 7.1 wish for you the rays of the sin will illumine your vast land and its rays and heat may cleanse all your obstacles. 8. For who will ever forget you, my beloved birthplace? Not even for a single night can I fail to sleep not having you in mind. Sangen, der typisk bliver sunget af grønlændere i Danmark, har Augo Lynge skrevet under sit ophold i Danmark. Flan havde skrevet den, fordi han savnede Grønland. Måske er valget af sangen ironisk ment, måske passer den perfekt til situationen. Sangskriveren hører til den ældre generation af Landsrådet, og at han var den, der udtrykte ønske om et tættere forhold mellem Danm ark og Grønland, da han i sin tid var Landsrådsmedlem. Der findes jo så mange nationalrom antiske sange i Erinarsuutit (den grønlandske sangbog), som man ellers kunne have valgt. Sange af Jens Hendriksen blev i 1973 indspillet i forbindelse med nedlæggelsen af Qullissat. Vaigat-musik blev herefter meget populær både i Grønland og i Danmark. De fleste tekster er glorificeringer af landet. I samme periode udkom andre former for musik, der også var med til at eksponere K utdligssat situationen. Politisk bevidsthed, løsrivelsestrang, og bitterhed var nøgleordene for 70 erne. Der kom en ny generation af grønlandske musikere med en kulturel og politisk dagsorden. I front var rockbandet Sume, der i 1973 fik pladen Sum ut udgivet af det socialistiske forlag Demos. Pladen var en sensation i perioden (og Sume er stadigvæk en af de store grupper i Grønland), da de tog udgangspunkt i livssituationen i Grønland. Selve deres navn og titel beskriver forholdene - hvor befinder den grønlandske befolkning sig, og hvor er de på vej hen? Deres rolle i det grønlandske kulturelle frembrud har været vigtig, specielt når man ser på deres tekster og musikstil. Førhen var populærm usik i Grønland efterligninger og havde udenlandske inspirationer, og teksterne var mest nationalromantiske. Med Sume kom der tekster, der tog fat i specifikke samfundsmæssige spørgsmål, og til dem hører sangen om Qullissat (17). Men et af Sumes num re fra 1976, Qaallorimmi illinersiorata / Nye 149

8 Med grønlandske øjne spor i sneen (18), er nok det, der mest klart udtrykker de unge politikeres opfattelse af tingene: Når den nye store by synker ned i nat/ synker også min sjæl til bunds./ Lad den stige til overfladen!/ D rukner jeg på bunden, er der intet./ Lad os stige til overfladen,/ der er mere luft:/ Aningaaq er virkelig/ blåt - alt er herligt./ De hunde vi ejede dengang vil vi spænde for./ Lad os køre uden at følge de gamle spor. Dele af digtet henviser til fortiden: Aningaaq bruges i myterne, der betyder månen, samt de hunde vi ejede engang vil vi spænde for, dvs. teksten kaster blik tilbage på de gyldne år, og genoptager disse elementer, der udmærker den grønlandske kultur, som har været væk, vel at mærke uden at følge de gamle spor (dvs. de gamle politikere, der går ind for Dansk- G rønland ). Sume var ligeledes anderledes i m usikalsk henseende, de var nyskabende i forhold til så meget anden populærm usik i Grønland, og det var egentlig deres succes, der gjorde, at m an fandt ud af, hvor stor behovet var for at skabe et pladeselskab i Grønland. Karsten Sommer skriver om Ulos første udgivelse i Grønland i 1976: The Sume LP was an overwhelming success. In a very short time it was sold nearly 10,000 times to Greenland s 50,000 inhabitants - something of a world record., I suppose! Following Sume s model, lots of young people started writing poems in their native language and putting them to music. The demand for local music was suddenly enorm ous in Greenland, so that three Greenlanders and a couple of Danes, myself included, founded the first Greenlandic record company ULO in 1976.(19) Afsluttende bemærkninger. I tiden efter m oderniseringen fik grønlænderne opbygget en bevidsthed, som blev mere nuanceret og noget mere realbetonet, eftersom forholdene efter 1953 ikke kom til at svare til deres ønsker om ligestilling. Hen imod Hjemmestyrets indførelse i 1979 gik grønlandske ønsker ud på, at grønlæ nderne skulle være medbestemmende ved afgørelser, der vedrørte Grønland, for at samfundets udvikling kunne tilpasses og tilnærmes grønlandske forudsætninger, tankegang og tradition. Især for de yngre politikere blev målet et mere politisk uafhængigt Grønland. Disse unge politikere fokuserede på at styrke egen identitet ved at øge selvstændighed og ansvar. Til deres reaktion mod den danske stat og den ældre generation af grønlandske politikere var deres middel at eksponere de negative konsekvenser af moderniseringsprocessen. Reaktionen blev ligeledes afspejlet i periodens kunstproduktion, hvor m an kastede blik dels på naturen og dets poetiske rum, og dels på de gyldne år, og dem benyttede m an til at revolutionere imod både kolonimagten og eliten. Imens der i filmen vises billeder af den flotte natur, kan man høre sang af Jens Hendriksen, der kort udtrykker Smiths påstand: Lykkelige stunder har den givet mig. Nu er det forbi. Det er som et spyd i mit hjerte at det ikke skal kom m e igen. Nu er den væk men det vil leve i hjertet. Tungt vil det føles - som det lever i hjertet. Længslens tårer vil løbe - hjælpe vil det ikke. De lykkelige stunder, som Qullissat har givet Jens Hendriksen og resten af befolkningen, er forbi. Det er præcis den situation, der bliver til et symbol på livsforholdet for den store del af befolkningen i Grønland. At m an efter de mislykkede politiske planer bliver tvangsforflyttet. Og i denne situation er Qullissat blevet sym bolet på alle de tvangsflytninger, som har fundet sted i G rønland i m oderniserings-

9 a f Annga Lynge perioden, præcis ligesom Det Kongelige Teater blev et symbol på det, som danske udsendte blev afskåret fra. Noter 1. Jeg vil henvise til en detaljeret analyse af Nålagkersuissut ok arp u t tagssagok! i Bentzon et al., Ode til Danaiderne er ligeledes udgivet i digtsamlingen Til hæder og cere/tupigusullutik angalapput, Brøndum, Digtene handler om forholdet mellem grønlændere og danskere, og der er en meget bitter tone i digtene. 3. Anthony D. Smith h ar igennem adskillige år beskæftiget sig m ed nationalitet og etnicitet og har bl.a. udgivet Myths and memories of the n atio n, Anthony D. Smith, 1991: Aqqaluk Lynge er m edstifter af partiet Inuit Ataqatigiit i 1976, form and , sam t Aasivik, et kulturelt som m erstævne, hvor man drøfter politik. I perioden var han m edlem af bestyrelsen for Unge G rønlænderes Råd (form and ). Landstingsmedlem c 2002-, og Landstyremedlem for Boliger, Sociale Anliggender, teknik og Miljø Fra 1980 m edlem af bestyrelsen for Inuit Circum polar Conference, vicepræsident og , præsident Inuit Circum polar Conference er Inuitternes organisation, der bl.a. har til formål at styrke båndet imellem Inuitter i de forskellige regioner (Canada, Alaska, Rusland og G rønland), og at deltage aktivt i den politiske, økonom iske og sociale udvikling i hjemlandene. 6. Skydsbjerg, 1999: KGH var et direktorat under Ministeriet for G rønland og havde mange funktioner, bl.a. forsyningspligt for alle nødvendige varer på alle beboede pladser, passager- og varetransport og postvæsen. 8. Skydsbjerg, 1999: ibid. 10. Petersen, 1992: Skydsbjerg, 1999: Johansen, ibid, Forord. 14. Aqqaluk Lynge, 1975: Haagen, 1975 og Augo Lynge, oversættelsen er taget fra: ongs/nunaga.htm 17. K utdligssat findes i dansk oversættelse i G rønland - Imperialisme med dansk ansigt, Litteratur & Samfund 19-21, Oversættelsen findes i Langgård, 1990: Sommer, citeret fra 2001/english/POLAR.htm. Litteratur Bentzon, Birgitte, Karsten Fledelius, Ditte Bentzon Goldschmidt, Susan Neess: The Film Nålagkersuissut ok arput tagssagok! (The Authorities Said: Stop! ) as a Historical Source to the fate of the Greenlandic Town Qutdligssat and its Inhabitants, History and the Audio Visual Media (Studies in History, Film and Society 1), red. Karsten Fledelius et al., Eventus, 1979: Haagen, Birte (1977). K utdligssat. En Kulmine i Grønland. Om nedlæggelsen a f kulbruddet og byen. BH-Forlag, eget tryk. Haagen, Birte (1975). Fraflytningssituationen for befolkningen i K'utdligssat. Høegh, Malik (1997). K utdligssat/k utdligssat, Grønland - Imperialisme med dansk ansigt. Litteratur 8c Samfund Johansen, Lars Emil (1971). Holsteinborg Grønlands Landsråd. Langgård, Per (1990). Grønlandsk litteratur i 70-erne og 80-erne. Nordica - tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik. Bind 7. Odense Universitetsforlag. Lynge, Aqqaluk (1975). Europa er død - den Fjerde Verden leve! Tidsskriftet Grønland, nr. 9. Det Grønlandske Selskab. Lynge, Aqqaluk (1982). Til hæder og ære/tupigusullutik angalapput. Brøndum. Petersen, Robert (1992). Kolonialisme set fra en tidligere koloniseret. Grønlands Kulturog Samfundsforskning 92. Ilisimatusarfik / Atuakkiorfik, Nuuk. Skydsbjerg, Henrik (1999). Grønland - 20 år med hjemmestyre. Nuuk: Atuagkat. Smith, Anthony D. (1991). National Identity. Penguin. 151

10 Med grønlandske øjne Film / plader Lynge, Aqqaluk, Per Kirkeby (1972). Da tnyn dighederne sagde stop. Sume (1973). Sumut. Demos 13. A rtikler fra internettet Sommer, Karsten: Polar Pop /english/POLAR.htm Lynge, Augo: Nunaga-aa. songs/nunaga.htm Greatest Places Online. Science M useum of M innesota,

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Sprogets betydning i det grønlandske samfund

Sprogets betydning i det grønlandske samfund Sprogets betydning i det grønlandske samfund AF LISE LENNERT Inden jeg kommer ind på selve emnet, vil det nok være på sin plads først at konstatere, hvor det grønlandske sprog hører til, og om muligt hvem

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN. Kalaallit Aalborgimiittut

2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN. Kalaallit Aalborgimiittut 2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN Kalaallit Aalborgimiittut Kalaallit Aalborgimiittut BORGERSCENEN Spilleperiode: 21. november 15. december 2015 Forestillingen varer 1 time og 20 min.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Kære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15

Kære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15 Formandens velkomsttale ved åbningen af Østersøkonferencen på Hotel Nyborg Strand 31. august 2009 kl. 10.30 Ca. 5-6 minutter, efterfulgt af musik Efterfølgende taler er Niels Sindal Ref. 08-000894-37 Kære

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Tale den 24. januar 2016

Tale den 24. januar 2016 I dag er en særlig søndag, for vi har nemlig dåbsgudstjeneste her til aften. Og det glæder jeg mig helt vildt til! Det plejer at være en kæmpe fest, når der er nogen, der vil døbes. Og i aftener er det

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Blå...7. Symbolsk betydning...7. Om farven blå...8. Kulturel betydning...10. Facts om farven blå...11

Blå...7. Symbolsk betydning...7. Om farven blå...8. Kulturel betydning...10. Facts om farven blå...11 Blå...7 Symbolsk betydning...7 Om farven blå...8 Kulturel betydning...10 Facts om farven blå...11 Blå er lille informationsfolder om den blå farve. Her fortælles kort om farvens symbolske betydning, om

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

... fra vinyl og CD til bits og bytes

... fra vinyl og CD til bits og bytes ... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl

Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. januar 2017 kl. 14.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Joh 9. Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl. 14.00 Emne: Hvad tror du selv? Præludium: Aldrig går

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Konflikter. - og hvorfor vi elsker dem! Public Funk

Konflikter. - og hvorfor vi elsker dem! Public Funk Konflikter - og hvorfor vi elsker dem! Konflikter Tal sammen om: Hvordan opstår konflikter? Hvordan har du det selv med konflikter? Hvad er det gode ved konflikter? Hvad er på spil i konflikter? Fire

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Børns Sorg. Ingen tab er klinisk rene, der er altid del-tab forbundet med enhver form for sorg/tab

Børns Sorg. Ingen tab er klinisk rene, der er altid del-tab forbundet med enhver form for sorg/tab OmSorg Børns sorg Børns sorg er et voksent ansvar, vi kan aldrig forvente at børnene fortæller os hvor berørte de er, det vil altid være voksnes ansvar at se det sørgende barn og kommer det i møde. Børns

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Luk op for Jesus -4 Jesus ønsker dit hjerte. Mål: Lær børnene, at det er Jesus største ønske, at vi giver vort hjerte til ham. Så vil hele vort liv, alt det vi er, og alt det vi har, tilhøre ham. På den

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Interkulturel Kommunikation

Interkulturel Kommunikation Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Brexit

Arbejdsspørgsmål til Brexit Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere