Kommunalvalg og erhvervspolitik. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Transkript

1 Kommunalvalg og erhvervspolitik Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2 Hvem er han? Forsker siden Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere Danskernes holdning til demokrati Danskernes holdning til EU Danskernes holdning til globalisering Medier og politik Danskernes syn på public service nyheder Journalistik og kommunikation i danske regioner Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

3

4

5

6 Kommunalpolitik er vigtigt!

7 og er blevet vigtigere

8

9 Hvad er emnerne ved et kommunalvalg? Hvad plejer det at være? Kan erhvervspolitik blive et emne?

10 Emner som det er vigtigt, at politikerne gør noget ved 1993 og 1997?

11 Hvad handlede valgkampen om 2005 og 2009?

12

13

14 Emnerne? Ikke kommunalreform og de nye kommuner! Ikke harmoniseringerne: Skat, takster, hjemmehjælp, arbejdsgange? De store kommunale opgaveområder: Skole, ældre, børnepasning Arbejdsløshed Alle de gode hensigter, visioner osv. Personerne - præsidenterne

15 Brand? Mærke? (Om kortvarige produkter fx fødevarer) brand cigars, soap, tea, tobacco, whisky of the best brand (Om varige produkter: fabrikat) make bicycle, car, watch of the best make Mærkevare? branded goods; (dyrt tøj) designer clothes

16 Hvorfor? Det er allerede i fuld gang Turisme Erhvervspolitik Boligpolitik Elsektoren 79 selskaber kæmpede om overlevelse Uddannelsessektoren Frit valg skærper behov for branding corporate government Kommunalreformen skabte et øget og umiddelbart behov for branding i forhold til især borgere og medarbejdere og for information

17 Den fortalte fremtid ifølge Rolf Jensen - Dream Society drømmesamfundet Tilfredsstille behovene for: eventyr, sammenhold, få og give omsorg, at definere sig selv, opnå sikkerhed og tryghed, og stå ved sin overbevisning Følelserne som det primære produkt Heartstorm den hjertegribende historie Ældgammelt redskab Drømme skabes gennem fortælling af konkrete historier

18 Et eksempel: Danmark Danmarks turistråd har lavet et brand for Danmark, som findes på og bygger på en værdiplatform med tre værdisæt: Hygge > Uhøjtidelig Design > Begavet Oase > Fri Værdierne er bygget op som på den ene side et objektivt rationelt faktum, som på den anden side er koblet til et følelsesmæssigt eller emotionelt signal som skal vækkes hos turisten Andre eksempler: Andersen & Blæsbjergs projekt for Regionen Syddanmark

19 Et andet eksempel: HC Gruppen Mere end 30 år gammelt reklamebureau, som arbejder med: Strategisk forretnings- og kommunikationsudvikling Skabelse af konkurrencekraft gennem markant og relevant kommunikation En af grundtankerne bag Virksomheden som medie er, at enhver virksomhed er mere end summen af sine produkter. Hvordan brandes HC Gruppen?

20 Et andet eksempel: HC Gruppen

21 Et tredje eksempel: Kolding Projekt Den Kloge By : Hvad skal Kolding leve af om 10 år? Hvad skal sikre, at koldingenserne om 10 år fortsat kan få smør på brødet? Hvad skal der til for at sikre den gode udvikling som Kolding er inde i?. sætte fokus på, hvad det er Kolding i særlig grad er god til. Det vil vi, fordi vi mener, at en måde at ruste byen til fremtiden på, er ved at blive bedre til at forstå, hvad der gør Kolding til et helt særligt sted på kloden.

22 Den Kloge By Familien Vinggaard Fælles drøftelser Værdiencyklopædien: debat, kronikker internetafstemning, fotomaraton, fortælleskabe, idekonkurrence

23 Åge Christoffer Trine Kirsten

24

25 Konklusion Branding er en proces som sikrer, at en vare sælges til nye kunder og fortsat sælges til gamle kunder. Det sker gennem en klar og bevidst profil, som udgør et rationelt og emotionelt image, der med brug af markedsføring og reklame skaber nye og gamle loyale kunder. Brandet er helheden af produktet og fortællingen om produktet P F P F P F

26 Branding af det offentlige? AC Nielsen AIM undersøgte senest i 2001 hvilke virksomheder som danskerne allerhelst vil søge faste jobs i blandt udvalgte virksomheder I toppen lå virksomheder som: 32 % LEGO 32% Novo Nordisk 31% B&O 28% SAS Kommunen kommer lige efter som nummer syv 24 procent vil allerhelst søge ansættelse i den lokale kommune

27 Branding af det offentlige? AC Nielsen AIM spurgte også hvor man helst IKKE ville søge fast job I bunden lå: 23 % Den lokale kommune 31 % Told % Skat 36 % Dansk Supermarked 42 % ISS 64 % McDonald s

28

29

30 Befolkningens placering

31 Borgernes valg Personlige faktorer Fødested, livsfase, arbejds- og familiesituation, økonomi, holdninger og værdier, fritidsinteresser, livsform/livsstil Familiemæssige faktorer Børn?, partners personlige faktorer, placering af øvrige familie Markedsfaktorer Arbejdsmarked og boligmarked Geografiske faktorer: Afstande, infrastruktur, landskabsforhold Lokalsamfundsfaktorer Socialt mix, offentlige serviceinstitutioner, nærhed til indkøb og erhverv, foreninger og netværk, lokal identitet, kriminalitet Kommunale og amtslige faktorer Skat, service, politik overfor lokalsamfund

32 Medarbejdernes valg Stillingens indhold Karrieremulighed Situation på arbejdsmarkedet Kommunens ry som arbejdsplads Arbejdsstedets ry som arbejdsplads Familiemæssige forhold Geografiske faktorer Kommunen som bo-kommune?

33 Virksomhedernes valg Virksomhedens forhistorie Tilgængelighed til marked Tilgængelighed til medarbejdere Tilgængelighed til råvarer Nærhed/afstand til konkurrenter Produktet afgørende Vidensniveau Produkt eller service

34

35 Virksomhedernes valg Virksomhedens forhistorie Tilgængelighed til marked Tilgængelighed til medarbejdere Tilgængelighed til råvarer Nærhed/afstand til konkurrenter Produktet afgørende Vidensniveau Produkt eller service

36 Branding og kulturby Horsens Myte og virkelighed om brandingen af Horsens Myte: Horsens har ved en aktiv målrettet indsats ændret sit brand som fængselsby, hvilket har haft positive effekter på befolknings- og erhvervsudviklingen, ikke mindst de kreative og kulturelle brancher. Virkelighed?: Ændringen af brandet til kulturby har ikke haft effekt på befolknings- og erhvervsudvikling

37

38

39

40

41 Horsens befolkningsudvikling

42 Hvad med naboerne?

43

44

45

46

47 Hvad er kernen i det hele? Hvad styrer kommunalpolitikken? It s the economy, stupid!

48

49 Offentlig Gæld Stat Kommuner

50

51 Kommunerne har styr på det

52

53 Arbejdsløshed

54

55 Arbejdsløshed

56 Kontanthjælp

57 Er arbejdsmarkedspolitikken rationel?

58 Tilbagetrækningsreform i en lavkonjunktur? 37,4 % 29,5 %

59 »De forværrede vækstudsigter på kort sigt indebærer, at der ikke er udsigt til et egentligt opsving de nærmeste år, og at der vil gå endnu længere tid, før vi kan forvente en normalisering af konjunkturerne«1,25 pct. vækst!

60

61

62

63 mild vending afsæt til vækst meget forsigtig optimisme 2013 bliver bedre

64 ,1 0,6 Nationalbanken: Forventning til Oktober ,5 - December ,3 - Marts ,8 Vismændene: - December 1,6 - Maj 0,25 Regeringen: - December 1,2 - Maj 0,5 Vismændene i 2011:»De forværrede vækstudsigter på kort sigt indebærer, at der ikke er udsigt til et egentligt opsving de nærmeste år, og at der vil gå endnu længere tid, før vi kan forvente en normalisering af konjunkturerne«1,25 pct. vækst!

65 Udviklingen landspolitisk siden kommunalvalget i 2009

66 Konklusioner 1) Erhvervsudviklingen bestemmes ikke af den kommunale erhvervspolitik, men af kommunens geografiske placering og nationale beslutninger. - Branding virker ikke 2) Kommunerne er primært serviceproducenter overfor borgerne indenfor skoler, ældre og børn; hvilket gør erhvervspolitik til et sekundært emne sammen med eksempelvis kultur. - Vælgerne er ikke optaget af erhvervspolitik 3) Kommunernes erhvervspolitik fastlægges i højere grad af embedsmændene i kommunerne end af kommunalpolitikerne. 4) Økonomien styrer alt i kommunerne i øjeblikket