SEWA en helt usædvanlig organisation. RAPPORT FRA PROJEKTREJSE TIL INDIEN Marts 2004 KAD KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND I DANMARK

Transkript

1 SEWA en helt usædvanlig organisation RAPPORT FRA PROJEKTREJSE TIL INDIEN Marts 2004 KAD KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND I DANMARK

2 2 1. Indledning I slutningen af marts 2004 havde Tove Dam, næstformand for KAD i Aarhus, og Eva Tabor, international konsulent i KAD, lejlighed til at besøge SEWA i Ahmedabad og Anand distrikt i den vestlige del af Indien. Formålet med vores tur var at tilse det projekt, som har kørt gennem Ulandssekretariatet siden Såvel KAD som IUL, den internationale faglige organisation for landarbejdere, hotel- og restaurations- samt levnedsmiddelarbejdere er involveret i projektet. Det blev en yderst vellykket tur. Der var forberedt et omfattende og meget vidtspændende program med møder og lokale besøg, så vi fik et godt og alsidigt indtryk af organisationen og af de mange aktiviteter, som SEWA gennemfører. Overalt blev vi mødt med åbenhjertighed, gæstfrihed og varme. Vi blev dybt imponerede over SEWA som organisation og deres måde at arbejde på såvel som af alle de forskellige tiltag, de har igangsat, som virkelig er udsprunget af de fattigste kvinders behov og prioriteringer. Det er først de senere år, at der er begyndt at komme mere fokus på den informelle sektor. Faglige organisationer verden over er begyndt at indse behovet for at organisere nogle af de millioner af mennesker, som må finde en måde at overleve på i den informelle sektor, fordi de netop ikke kan finde noget fast job.

3 3 Men SEWA har i årevis netop organiseret de fattigste kvinder i den informelle sektor, og SEWA må vel i dag betegnes som den organisation i verden, der har fået udviklet den mest omfattende og vidtspændende strategi for at få organiseret disse kvinder og få forbedret deres leve- og arbejdsvilkår. De tager netop udgangspunkt i kvindernes liv og arbejde og søger at dække alle de områder, som berører dem. Det skal understreges, at 93% af arbejderne i Indien findes i den informelle sektor, hvoraf 60% er kvinder. Det er ikke så mærkeligt, at SEWA er blevet så berømt en organisation, og at de har opnået respekt og opbakning i store dele af verden. Det er et fantastisk flot arbejde, de laver, og et helt klart bevis på, at støtte til fattige kvinder virkelig kan nytte og give frugtbare resultater på en lang række områder, som på længere sigt kan bidrage til at skabe udvikling i lokalsamfundene, en markant forbedring af kvinders vilkår og en helt anderledes respekt for kvinder i et yderst mandsdomineret samfund. Der er virkelig meget at lære af disse kvinders indsats. Vores program omfattede: Møde med SEWA s generalsekretær Møder med SEWA s ledere i Anand distrikt Møder med lokale ledere i hhv. Ahmedabad og Anand Møde med direktøren for SEWA s bank Møde med lederen af SEWA s sammenslutning af kooperativer Besøg hos og møder med lokale grupper i Ahmedabad (gadesælgere, bærere, rengøringsarbejdere, cigaretrullere, røgelsespindemagere, bygningsarbejdere m.fl.) Besøg hos og møder med lokale grupper i Anand og i lokalsamfundene (på planteskole, hos vævere, i børnehaver, ved voksenundervisning, hos sundhedsarbejder mv.) Besøg i SEWA s butik i Ahmedabad

4 4 2. Organisationen SEWA 2.1. Historisk baggrund Baggrunden for SEWA skal findes helt tilbage i 1917, da Ahmedabad var centrum for en blomstrende tekstilindustri med tekstilvirksomheder i byen og blev kaldt Indiens Manchester. Da pesten på det tidspunkt hærgede byen, begyndte tekstilarbejderne at flygte tilbage til deres landområder. For at holde på dem lovede arbejdsgiverne dem væsentlige lønforbedringer. Da epidemien dog var overstået, nægtede arbejdsgiverne at indfri deres løfter, hvilket afstedkom voldsomme reaktioner og strejker blandt arbejderne. En indisk kvinde, Anasuyaben ( ben sættes på kvindenavne og betyder søster ), som var datter af en arbejdsgiver og uddannet i England, støttede arbejderne og kontaktede Mahatma Gandhi, som på det tidspunkt boede i udkanten af Ahmedabad. Gandhi havde her etableret sin Ashram en form for skole baseret på Gandhis grundprincipper om sandhed, ærlighed, ikke-vold, enkel levestil, cølibat og vilje til at tjene folket. Det var her Gandhi indledte sin ikke-voldelige modstand mod det britiske kolonistyre, samtidig med at han støttede de allerfattigste i landet, herunder ikke mindst de kasteløse, og opfordrede dem til at kræve deres rettigheder som mennesker. Gandhi bakkede op om tekstilarbejdernes strejke. Da arbejdsgiverne fortsat nægtede at imødekomme arbejdernes krav, og strejken truede med at udvikle sig til voldelige sammenstød, indledte Gandhi en af sine berømte sultestrejker. Dette førte til, at der blev indgået et forlig. Gandhis Ashram i Ahmedabad, som i dag er museum Stekstilarbejderne nu den første faglige sammenslutning for tekstilarbejdere, Textile Labour Association. I slutningen af 50erne kom Ela Batt ind i tekstilarbejdersammenslutningens kvindekomité. Allerede på det tidspunkt indså Ela Batt, at der var enorme forskelle mellem arbejderne i den formelle sektor, som havde faste lønninger og visse sociale goder, og de fattigste befolkningsgrupper, som ikke havde noget fast job og ingen form for sociale sikringsordninger.

5 5 Hun ønskede at etablere en organisation for disse mennesker en organisation, som også kunne kæmpe imod den omfattende udnyttelse og undertrykkelse, som de blev udsat for. Ela Batt fandt dog ikke stor opbakning til sin tanke hos de faglige mænd. Hun var dog overbevist om, at der var behov for andre strukturer og andre metoder, såfremt man skulle kunne forbedre de fattigstes kår. Den 12. april 1972 lykkedes det Ela Batt at få lanceret SEWA Self-Employed Women s Association, Selv-Erhvervende Kvinders Sammenslutning, som en del af sammenslutningen for tekstilarbejdere. Grundlaget for organisationen var Gandhis filosofi, samtidig med at der skulle fokuseres på en demokratisk og medlemsbaseret organisation, hvor medlemmerne de fattigste kvinder var ejere og ledere af organisationen. Tanken var også at koordinere organisering og uddannelse med etableringen af kooperativer, som netop skulle have til formål at gøre kvinderne til ejere og sikre dem en indkomst. SEWA udbredte også hurtigt sin organiseringsindsats til landområderne. Men efterhånden blev forholdet mere og mere spændt mellem SEWA s ledere og de mandlige ledere i tekstilarbejdersammenslutningen. SEWA var allerede da blevet en kendt og respekteret organisation, som også havde formået at tiltrække international opmærksomhed. Samtidig var Ela Batt stik imod sammenslutningsledelsens anbefalinger - gået aktivt ind i kampen for de laveste kaster under de voldsomme uroligheder i området, som netop var forårsaget af kampen mod at sikre de kasteløse adgang til skoler og universiteter. Det endte med et brud i 1981, og SEWA blev smidt ud af tekstilarbejdersammenslutningen. SEWA havde allerede da erhvervet deres eget hovedkvarter i Ahmedabad, hvorfra de nu ledede organisationen. I slutningen af 80 erne oplevede organisationen stigende anerkendelse også fra regeringens side, og de ledende kvinder gik aktivt ind i lobbying over for politikere for at forbedre de fattigste kvinders vilkår. Medlemstallet steg, og SEWA blev efterhånden også udbredt til andre provinser. SEWA var blevet en anerkendt bevægelse et talerør for de fattigste og mest udsatte og oversete kvinder i Indien, en græsrodsbevægelse og en kooperativbevægelse og den første organisation, som virkelig begyndte at arbejde med kvinder i den informelle sektor.

6 Formål SEWA s formål er at organisere kvindelige arbejdere og sikre dem fuld beskæftigelse og selvstændighed. Når SEWA taler om fuld beskæftigelse, er det ensbetydende med, at kvinderne skal være sikret et job og en indkomst, at de har mad, og at de har grundlæggende sociale rettigheder og ordninger, herunder især at de er sikret sundhedspleje, børnepasning og forsikring samt at de har en bolig. SEWA organiserer kvinderne for at sikre, at enhver familie nyder disse grundlæggende rettigheder og goder. Når SEWA ligeledes taler om selvstændighed, betyder det, at kvinderne skal kunne klare sig selv, de skal være selvstændige og uafhængige, dvs. de skal være i stand til at forsørge sig selv og bestemme over deres eget liv både som enkeltpersoner og som gruppe. Ligeledes skal de være i stand til at træffe beslutninger om deres eget liv. SEWA arbejder således for at sikre kvindernes grundlæggende rettigheder - som mennesker, som arbejdere og som gruppe Strategi en integreret tilgang SEWA er en fagforening. Det fremhæves gang på gang i vores drøftelser. Imidlertid er der mange i den etablerede fagbevægelse, som ikke er af samme opfattelse, og som mere anser SEWA for at være en folkelig organisation en såkaldt NGO. Og det er netop, fordi SEWA ikke organiserer lønarbejdere i den traditionelle forstand. Endvidere skyldes det nok også de mange andre aktiviteter, som SEWA er involveret i. Måske skyldes det også en form for frygt eller jalousi over for SE- WA, som jo netop har formået at dække mange af de basale behov, medlemmerne har. Efter vores opfattelse er der ingen tvivl om, at SEWA er en fagforening en fagforening udsprunget af den lokale kultur og tradition og ønsket om at sikre medlemmernes interesser. SEWA kunne egentlig kaldes en arbejderbevægelse, for i realiteten minder den nok mere om vores arbejderbevægelse, da den udsprang i slutningen af det 19. århundrede og dækkede de 3 væsentlige områder: det politiske parti, fagbevægelsen og kooperationen. Godt nok fastholder SEWA, at de ikke har nogen tilknytning til et politisk parti, men i og med at de er baseret på Gandhis principper om ligeværdighed, ingen forskelsbehandling og støtte til de fattigste og laveste grupper i samfundet, samtidig med at de fremhæver, at de organiserer kvinder for at skabe social forandring, har de jo også en markant politisk profil, hvilket i høj grad afspejler sig i deres utrættelige kamp for at forbedre de fattigste kvinders vilkår. De fremhæver selv, at de har 3 facetter, som er tæt knyttet sammen: arbejderbevægelsen, den kooperative bevægelse og kvindebevægelsen, og at deres strategi er baseret på kamp (igennem fagforeningen) og udvikling (gennem kooperativerne). SEWA kalder selv deres strategi for en integreret tilgang, dvs. de dækker en lang række forskellige områder, som netop udspringer af medlemmernes behov. SEWA er overbevist om, at det ikke er nok at sikre anstændige arbejdsvilkår, men at man også er nødt til at se på sundhed, uddannelse, boliger, adgang til vand, sociale sikringsordninger, børnepasning mv. Og det er jo netop, hvad hele arbejderbevægelsens kamp i Danmark har handlet om i 100 år. Samtidig fremhæver SEWA, at der også er behov for at sikre indkomstskabende aktiviteter for disse fattige kvinder det er ikke

7 7 tilstrækkeligt blot at organisere dem. De må sikres en eller anden form for indtægt, såfremt deres forhold skal kunne forbedres. Derfor blev vi også så imponerende over SEWA s tilgang og mangeartede aktiviteter, som i den grad tager højde for alle aspekter af kvindernes liv. Det er efter vores opfattelse den eneste måde at sikre, at kvinderne på længere sigt kan blive ligeværdige og respekterede borgere i et land som Indien. SEWA ser det også som den eneste måde at få udryddet fattigdommen i Indien på. Alle aktiviteterne gennemføres gennem medlemsbaserede organisationer som kooperativer og sammenslutninger. Formålet med netop at etablere disse lokale arbejderstyrede organisationer er at sikre, at kvinderne selv får ejerskab til deres aktiviteter, og at de også selv er i stand til at indtage ledelsesroller. Det bidrager til at give dem ansvar og selvtillid, samtidig med at man får udviklet fælleskabsfølelsen og respekten for hinanden. SEWA illustrerer selv deres tilgang med Banyan-træet, hvor medlemmerne repræsenterer de mange blade, som til stadighed forøges, og så de karakteristiske grene, der falder til jorden SE- WA s mange forskelligartede aktiviteter - som slår rod og danner nye grupper, som vokser sig stærke og selvstændige. Det karakteristiske Banyan-træ, som er blevet SEWA s symbol.

8 8 Møde med SEWA-medlemmer under banyan-træet 2.4. Medlemsgrupper SEWA organiserer udelukkende kvinder. Disse kommer dog fra en lang række forskellige sektorer og områder. 2/3 af medlemmerne er fra landområderne, og 1/3 fra byerne. De inddeles i 4 hovedgrupper: Hjemmearbejdende kvinder: Denne kategori omfatter vævere, keramikere, cigaretrullere, røgelsespindemagere, skræddere og håndværkere samt kvinder, der producerer forskellige former for levnedsmidler. De arbejder alle hjemme. Sælgere/handlende: her er der tale om kvinder, som køber forskellige varer fisk, grøntsager, husholdningsartikler, tøj mv. en gros og sælger dem rundt om i gaderne eller på markedet. Kvindelige arbejdere: f.eks. landarbejdere, bygningsarbejdere, kvinder, der trækker vogne eller bærer varer på hovedet, vaskekoner, kokke mv. Småproducenter: kvinder, som investerer deres kapital og arbejdskraft til at starte små virksomheder. Det kan være saltproducenter, syersker, kvægavlere mv. SEWA blev som nævnt etableret i Gujarat-provinsen. Det er fortsat her SEWA har langt sin største medlemsbase med over medlemmer. På landsplan er SEWA nu repræsenteret i 5 provinser og har et samlet medlemstal på godt Det vurderes, at godt 1/3 af SEWA s medlemmer er muslimer, og 2/3 er hinduer og kristne.

9 Struktur SEWA har en demokratisk organisationsstruktur, som udspringer fra medlemmerne og de lokale led, hvorfra der vælges lokale ledere og lokale komitéer. På distriktsplan vælges ligeledes en ledelse. SEWA s Eksekutivkomité består af 25 medlemmer, som vælges på den nationale konference. 21 af disse medlemmer skal være fra arbejderklassen, hvorimod 4 er akademikere. Behovet for at have akademikere blandt SEWA s ledere skal forstås ud fra kendsgerningen om, at en meget stor andel af SEWA s medlemmer er analfabeter, dvs. de kan ikke læse eller skrive. Derfor er det klart, at der er behov for mere veluddannede kvinder også blandt de ledende kræfter i organisationen. SEWA s ledelse består af 7 repræsentanter, som vælges blandt Eksekutivkomitéens medlemmer: 1 generalsekretær, 2 vice-generalsekretærer, 1 formand, 2 næstformænd og 1 kasserer. Endvidere har SEWA en lang række organisatorer og koordinatorer, som er ansvarlige for de forskellige områder og aktiviteter. Hver organisation under SEWA s paraply har sin egen valgte ledelse Internationale kontakter SEWA er som bekendt blevet en meget anerkendt og respekteret organisation også i udlandet. SEWA er medlem af eller har samarbejde med følgende internationale fagsekretariater: IUL (landarbejdere og levnedsmiddelarbejdere), ICEM (miner, kemi og energi, grafiske sektor) og ITGLWF (tekstil og beklædning). Endvidere er SEWA tilknyttet organisationer, som arbejder med den informelle sektor: WIEGO, Streetnet og Homenet. SEWA spillede en meget fremtrædende rolle under diskussionerne om den informelle sektor på ILO, Den Internationale Arbejdsorganisations konference i juni SEWA får besøg af mange udenlandske delegationer. I den forbindelse kan det nævnes, at Hillary Clinton som præsidentfrue besøgte SEWA for nogle år siden og omtaler organisationen i sin biografi.

10 10 Også Poul Nyrup Rasmussen har mødt SEWA s repræsentanter. Han taler begejstret om dem og bruger dem som eksempel, når han holder foredrag om internationale forhold og nævner dem også i sin bog om globaliseringen. 3. SEWA s mange aktiviteter Som nævnt er SEWA involveret i utroligt mange aktiviteter. Vi fik under vores korte besøg lejlighed til at besigtige en lang række af dem, som gav os et grundigt indtryk af den bredspektrede indsats, der udføres. Vi blev også dybt imponerede over det lobbyarbejde, organisationen er i stand til at gennemføre ikke kun for kvinders rettigheder over for nationale og lokale myndigheder, men også for at sikre jord, få adgang til vand, få boliger mv. Endvidere formår de at få tilknytning til uddannelsesinstitutioner, så kvinderne kan få adgang hertil, eller de sikrer, at undervisere støtter dem ved at undervise kvinderne i grundlæggende færdigheder f.eks. inden for planteavl, vævning, byggeri, sundhedspleje mv., så færdighederne kan spredes som ringe i vandet. Samtidig sørger SEWA s lokale ledere for hele tiden at følge aktiviteterne, rådgive kvinderne og sikre assistance, såfremt der er behov for det. Det er ikke så mærkeligt, at organisationen har haft så voldsom en medlemstilgang de seneste år og nu er nået op på over en halv millioner medlemmer i Gujarat. Resultaterne kan ses, og det er klart, at det tiltrækker flere og flere kvinder. Ved at stå sammen, bliver kvinderne stærke, samtidig med at de oplever, at de får et helt andet selvværd. Som en bemærkelsesværdig kvinde, Kamalaben en af de lokale ledere i Anand - fortalte os, så har hun fået en helt anden tro på sig selv, efter at hun har formået at skaffe lån, som har medført, at familiens hus er blevet forbedret flere gange. Hendes mand slår hende ikke længere, både han og sønnerne respekterer hende nu og det sker sågar, at manden har maden parat, når Kamalaben kommer hjem fra sit arbejde. Det er nye tider for disse kvinder, som har været vant til ydmygelse og overgreb i en kultur, som sjældent har værdsat kvinder. Kamalaben er en af SEWA s stærke lokale ledere

11 11 SEWA har dog heller ikke manglet modgang de seneste år. Gujarat-provinsen har været hårdt ramt af naturkatastrofer de seneste år (tørke, cykloner, oversvømmelser og det store jordskælv i 2002). Malaria er en stadig plage, som kræver sine dødsofre. Endelig har provinsen oplevet voldsomme optøjer og sammenstød mellem hinduer og muslimer. Alt dette har selvsagt vanskeliggjort og til tider helt ødelagt kvindernes vilkår og det arbejde, SEWA havde gennemført. Alle kræfter har i sådanne situationer måttet sættes ind på at overvinde kriserne. SEWA s bank Det er et ganske usædvanligt fænomen i verden, at kvinder og fattige kvinder ejer deres egen bank. Men det gør SEWA og den er da også blevet berømt i hele verden. Banken blev etableret den 20. maj De fattige kvinder kunne selvfølgelig ikke få lån i de sædvanlige banker. Som SEWA s generalsekretær, Namrataben Bali, forklarede os, så havde SEWA ingen kapital, men derimod var de mange. Så hvis alle kvinderne blot bidrog med et beskedent beløb, ville de kunne skaffe den nødvendige kapital til at blive registreret som en officiel bank. Og det gjorde de så. I dag er SEWA s bank velfungerende og yder kreditter og lån til de fattige kvinder. Der kan oprettes en konto med blot 50 Rupees (godt 8 kr.), hvorimod de normale banker kræver mellem 500 og Rupees. Her tages der hensyn til kvindernes forhold og behov. Når man har haft en konto i et år, kan man få lån på mellem og Rupees. Tilbagebetalingsprocenten er så høj som 95%. Det er imponerende. Kvinderne kan få lån til uforudsete udgifter (sygdom, dødsfald mv.), til studier, til at starte virksomheder, til at bygge hus mv. Alle kvinderne, hvoraf langt de fleste ikke kan læse eller skrive, får rådgivning og træning ifm. brug af pengene og planlægning af tilbagebetaling. Endvidere er der etableret lokale grupper rundt om i alle de distrikter, hvor banken fungerer, som rådgiver og træner kvinderne, og hvor man indsamler pengene. Når en kvinde skal have et lån, skal det godkendes i gruppen, og hele gruppen er ansvarlig for, at lånet tilbagebetales. Det bidrager til at øge ansvarsfølelsen hos den enkelte kvinde, når hun således bliver ansvarlig over for hele gruppen.

12 12 Organisering i byerne Godt 1/3 af SEWA s medlemmer er i byerne. Det er gadesælgere, hjemmearbejdende kvinder, gadefejere, bærere, bygningsarbejdere mv. Det er kvinder, som slider og slæber for en elendig og usikker indkomst ofte under skrækkelige forhold. SEWA forhandler med de arbejdsgivere, nogle af kvinderne har, for at sikre dem en højere og mere stabil løn. Ift. gadesælgerne f.eks. af grøntsager har de formået at komme uden om mellemledene flere steder ved at sikre produktionen af råvarer i landområderne blandt deres egne medlemmer og direkte kontakt til kvinderne, der sælger varerne på gaderne. Dermed er kvinderne sikret en større indkomst i begge led. I bygningsindustrien har det altid været typisk, at kvinderne uden uddannelse havde det hårdeste job f.eks. med at bære sten på hovedet ofte under yderst barske forhold. Forestil Jer at skulle klatre op ad en smal stige i et mørkt lokale med 20 mursten på hovedet og så i en sari! Her har SEWA flere steder formået at få givet kvinderne den nødvendige træning, så de nu også er i stand til at arbejde som tømre eller murere. Det har i høj grad også bidraget til at give dem langt mere respekt blandt mændene, samtidig med en bedre løn. Mange af SEWA s medlemmer i byerne lever af hjemmearbejde især med at rulle de lokale cigaretter de såkaldte bidi-arbejdere. Der er godt bidi-arbejdere i Gujarat provinsen. Om end deres løn stadig er under minimumslønnen, er den dog blevet væsentligt forbedret, siden de er blevet organiseret. De har alle fået et identitetskort, og der er blevet etableret en velfærdsfond for dem, hvorfra de alle kan få støtte. Tidligere var mange børn beskæftiget i denne branche. Børnearbejdet er nu stort set blevet afskaffet, fordi børnene kan få støtte til skolegang fra velfærdsfonden. Kvinderne udsættes ikke længere for overgreb og udnyttelse fra arbejdsgivernes side, hvilket var almindeligt forekommende tidligere. Mange af bidi-arbejderne har nu deres egen konto i SEWA s bank og har haft mulighed for at få lån. Der er også etableret en særlig boligfond, ligesom der er blevet bygget særlige kvarterer for bidi-arbejderne. Endelig er bidi-arbejderne nu også dækket af loven om pensionsordninger. Disse fremskridt er et tydeligt bevis på det enorme og alsidige arbejde, SEWA gennemfører.

13 13 Organisering i landområderne Størsteparten af SEWA s medlemmer findes i landområderne. Det er dels kvinder, som fortsat er ansat i tobaksindustrien eller som landarbejdere, dels kvinder, som har mistet deres job i tobaksindustrien eller i tekstilindustrien og nu må søge andre måder at overleve på. Har kvinderne et fast job, søger SEWA at forbedre deres ansættelsesvilkår gennem forhandlinger med arbejdsgiverne. Er kvinderne uden fast arbejde, prøver SEWA at få igangsat aktiviteter så som planteskoler, dyrkning af frugt og grøntsager, levnedsmiddelproduktion, kvægavl, væverier mv. Det sker som oftest gennem etablering af kooperativer, som styres og ledes af de lokale kvinder. SEWA sikrer den nødvendige træning og opbakning samt støtte fra professionelle i form af uddannelse, rådgivning og regelmæssigt tilsyn. På vores møder med de lokale ledere og medlemmer fremhævede de, hvor stor betydning disse tiltag har haft for dem. De er blevet organiseret, de er blevet økonomisk selvstændige, de har fået kendskab til deres rettigheder, og de er blevet i stand til at klare sig selv, samtidig med at de nu også tør stille krav både til deres mænd og til de lokale myndigheder. Som en kvinde fortalte os: Før kom jeg aldrig på offentlige kontorer. Det turde jeg simpelt hen ikke. Jeg kom der udelukkende, når jeg skulle stemme. Så dækkede jeg mit hoved helt til og gik med bøjet nakke. Nu går jeg aldrig mere tildækket, og jeg har rank ryg. Nu forhandler jeg med de lokale myndigheder. Det er et helt nyt liv, og jeg føler, at folk respekterer mig!

14 14 Planteskolen i Devpura blev startet for 2 år siden efter flere års forhandlinger med de lokale myndigheder for at få et stykke jord. Nu er 22 kvinder, som tidligere var landarbejdere, beskæftiget i projektet. De kan nu tjene 4 gange så meget som tidligere og er selv ledere af kooperativet. Om eftermiddagen får kvinderne undervisning under Banyan-træet. Uddannelse Den enormt høje analfabetisme blandt de indiske kvinder er selvsagt et af de alvorligste problemer. Derfor har SEWA taget denne udfordring op og har indledt det, de kalder livslang læring. Overalt i lokalområderne gennemføres der efter arbejdstid kurser i små, ydmyge rum for kvinderne. De undervises af de lokale kvinder, som har en vis grunduddannelse. Glæden og stoltheden lyser ud af disse kvinder, når de sidder på gulvet og stolt kan læse et ord eller skrive deres eget navn. Det har været min drøm hele livet at kunne skrive mit eget navn, som en af kvinderne siger. SEWA har nu også fået lanceret deres eget trænings- og analysecenter, SEWA Academy. Det omfatter 4 hovedaktiviteter: uddannelse, alfabetisering, analyser og kommunikation. Her gennemføres der kurser, ligesom der indsamles data, laves analyser over kvindernes forhold og udgives en lang række materialer, herunder om de forskellige sektorer, som kvinderne i den informelle sektor udgør. Materialerne til disse pjecer indsamles som oftest af kvinderne selv i form af såkaldt action research, dvs. det er medlemmerne selv, der udspørger kvinderne og samler fakta, som siden bearbejdes og publiceres af eksperter på området. SEWA har endvidere formået at få en stærk tilknytning til en række uddannelsesinstitutioner og tekniske skoler. Herigennem kan de sikre, dels at nogle af deres lokale ledere kan få den nødvendi-

15 15 ge træning for ingen eller ringe betaling, dels at lærere er parat til ofte på frivillig basis at rådgive og tilse projekter. Undervisningen af kvinderne i landsbyerne foregår efter en lang arbejdsdag Juridisk rådgivning På deres hovedkontor i Ahmedabad har SEWA en juridisk afdeling, som yder rådgivning til medlemmerne især ifm. problemer med arbejdsgiverne. Der gennemføres en række træningsaktiviteter, ligesom der søges koordinering med andre faglige organisationer. SEWA gør et stort stykke politisk lobbyarbejde for at prøve at få sikret, at alle arbejdere i den informelle sektor kan være dækket af lovgivning og således være sikret grundlæggende rettigheder. Endvidere arbejder SEWA på at kunne blive repræsenteret i trepartskommissionen mellem regeringen, arbejdsgivere og fagforeninger. Dat sikre medlemmerne sociale sikringsordninger i form af forsikringer og støtte under barselsorlov. I dag skal de kvinder, der ikke har nogen arbejdsgiver betale både deres egen og arbejdsgiverens andel på 100 Rupees hver, hvilket er alt for højt og urimeligt, fremhæver SEWA. Efter det valg, som var nært forestående, da vi var i Gujarat, ville SEWA gennemføre lobbying over for den nye regering for at få gennemført nye ordninger om barselsorlov og støtte herunder. Afdelingen arbejder også for at sikre en politik til beskyttelse af gadehandlerne, som ofte udsættes for overgreb og indkrævning af skatter og afgifter ofte helt uden grundlag. Endelig er det i den juridiske afdeling, at alle medlemmer af SEWA er registreret, ligesom de udfærdiger et identitetskort til medlemmerne.

16 16 Et SEWA-medlems identitetskort Børnepasning At kunne få passet sine børn på forsvarlig vis er selvsagt en vigtig forudsætning, hvis kvinderne skal kunne arbejde. I udviklingslandene er det jo desværre kun sjældent, at kvinderne har mulighed herfor. Oftest må børnene overlades til andre familiemedlemmer eller passe sig selv! SEWA har erkendt dette enorme og afgørende behov blandt deres medlemmer. De har derfor taget initiativ til at få etableret små børnehaver og vuggestuer, som passes af deres egne medlemmer. Kvinderne betaler et beskedent beløb for at få passet børnene. Der er tale om trange og yderst beskedne vilkår, men børnene bliver passet under anstændige og trygge forhold og det er jo det vigtigste. De kvinder, der passer børnene, sikres en basistræning, så de har den grundlæggende viden om pasning af mindre børn. Det var også bemærkelsesværdigt, at det sikres, at de kvinder, som passer børnene, har forskellig religion for at undgå diskrimination. I den børnehave, vi besøgte, var der således en muslimsk, en kristen og en hindu-kvinde til at se efter børnene.

17 17 Sundhedsarbejdere Manglende adgang til læger og hospitaler især i landområderne er et andet alvorligt problem, de fattigste kvinder i Indien står overfor. Derfor har SEWA nu fået givet en række lokale kvinder en grunduddannelse som sundhedsarbejdere, således at de er i stand til at gennemføre det mest basale sundhedsarbejde i landsbyerne. De kan tilse gravide og spædbørn, tilse og passe syge, uddele piller og vitaminer samt sikre, at der gennemføres vaccinationsprogrammer. Derudover gennemfører de kurser og rådgivning over for lokalbefolkningen omkring familieplanlægning, hygiejne og HIV/AIDS. Endelig kan de sørge for, at mere alvorligt syge kommer til læge eller på hospital. Den lokale sundhedsplejer kan bidrage til at sikre den mest basale pleje og forebyggende indsats, når det offentlige system ikke når ud til de mange millioner af fattige indere

18 18 Forsikringer SEWA tilbyder deres medlemmer en forsikringspakke, som omfatter livsforsikring, ulykke, barsel, hospitalsindlæggelse og støtte til enker. Forsikringerne er tegnet gennem et landsdækkende, nu privatiseret forsikringsselskab. De håber fortsat en dag at kunne lave deres eget forsikringsselskab, men indtil videre kræver det en startkapital på 100 millioner Rupees. Boliger Alt for mange af Indiens fattige befolkning bor under usle vilkår. For de fattige hjemmearbejdende kvinder er deres hjem ydermere deres arbejdsplads. De producerer varerne hjemme, de skal oplagre materialer og have plads til de færdige produkter. Derudover skal de også tit have plads til deres dyr. Derfor er det så afgørende for dem at have bare et rimeligt vandtæt hjem. SEWA s medlemmer såvel i byerne som i landområderne havde derfor længe udtrykt ønske om hjælp til forbedring af deres boliger. I 1994 etablerede SEWA derfor en særlig boligorganisation, Gujarat Mahila Housing SEWA Trust. I 2002 var denne fond aktiv både i byerne og i landområderne, og tusinder af kvinder har nu fået støtte til at bygge eller renovere deres huse. Der er også etableret et byggecenter, hvor man kan lære nye alternative og billigere byggeteknikker. Endelig er der nu blevet bygget huse, som er sikre mod cykloner og jordskælv i de mest udsatte områder.

19 19 Kooperativer Lige siden SEWA blev etableret i 1972, har de fremmet etableringen af kooperativer mhp. at gøre fattige kvinder til ejere og ledere af deres egne organisationer. Efterhånden opstod der dog et behov for bedre koordinering, træning og effektivitet ift. disse kooperativer. I 1992 etableredes derfor en sammenslutning af kooperativer, the Gujarat State Mahila SEWA Co-operative Federation Ltd. Sammenslutningens væsentligste formål er at sikre: Socio-økonomisk udvikling af kooperativerne og deres medlemmer Mere udbredelse af og effektivitet i organisationerne. I dag findes der over 100 kooperativer under SEWA i Gujarat provinsen. De dækker ud over selve banken - følgende områder: forskellige former for håndværk, serviceydelser, levnedsmiddelog mælkeproduktion, gadehandlere m.fl. Besøg i et vævekooperativ Sammenslutningen af kooperativer støtter og vejleder de enkelte organisationer, ligesom man f.eks. ift. håndværkerne sørger for rådgivning omkring design, kvalitetsudvikling, marketing, eksport mv. Hertil er der dannet en særlig organisation, GRAMHAT, som også har butikker i Ahmedabad, hvorfra produkterne kan sælges. De søger p.t. at få internationale kontakter og således kunne sikre en eksport af varerne. SEWA s politiske lobbying arbejde / kampagner Som nævnt gennemfører SEWA et markant politisk lobbying arbejde over for lokale og nationale myndigheder for at sikre kvindernes rettigheder. I tilknytning hertil gennemføres en lang række kampagner omkring rettigheder, lovgivning, boliger, adgang til vand, el-forsyning i de fattige områder, uddannelse, sundhed, miljø, barsel, børnepasning, vold mod kvinder såvel som omkring forholdene i de enkelte sektorer.

20 20 4. Projektet gennem Ulandssekretariatet Projektet med SEWA gennem Ulandssekretariatet og i samarbejde med IUL og KAD blev indledt i april Det er nu inde i anden fase. På grund af regeringens nedskæringer og siden afskaffelse af Ulandssekretariatets rammeaftale har projektet desværre været udsat for en række nedskæringer. Det er nu forhåbningen, at det vil kunne køre frem til juli 2007 som led i et større program for Asien omkring fattigdom og kapacitetsudvikling. Dette program indsender Ulandssekretariatet til Udenrigsministeriet/DANIDA pr. 1. september Formålet med projektet er primært at støtte organisering, uddannelse, analyser, kampagner og sikring af alternative jobmuligheder. Projektet bidrager således til at styrke SEWA s primære aktivitetsområder, samtidig med at det fokuserer på at få konsolideret og videreudviklet organisationens lokale strukturer hvilket der i høj grad er behov for pga. den store medlemstilgang. Indtil videre har SEWA kørt projektet meget flot og professionelt på trods af de mange vanskeligheder, der som tidligere nævnt har været i området de seneste år. Vi er helt overbeviste om, at SEWA har haft stort udbytte af projektet, og at det har bidraget til at forbedre ikke kun organisationen på alle niveauer, men i høj grad også kvindernes situation i området. Møde med de lokale ledere i Anand. Marthaben i midten skriver sange om SEWA. Hun fortalte stolt, at hun havde været til møde i Genève med ILO s generaldirektør, Somavía. Namrataben Bali, SEWA s generalsekretær

21 21 Jyoti Macwan, forbundssekretær i SEWA og leder af vores projekt 5. Det videre samarbejde med SEWA Selv om SEWA har mange internationale kontakter og får støtte fra en række organisationer, blev det understreget adskillige gange under vores besøg, at SEWA er meget interesseret i at fastholde et nært samarbejde med Ulandssekretariatet og KAD. SEWA føler en meget stor tilknytning til KAD, hele KAD s baggrund og alt det, som KAD har stået for og kæmpet for ift. kvinder. Det skal også understreges, at dette samarbejde for os er yderst vigtigt udvekslingen af erfaringer er utrolig nyttig og berigende for begge parter. Samtidig er der ingen tvivl om, at vi bør anvende SEWA s mangeårige erfaringer med organisering af den informelle sektor ift. andre lande og projekter, hvor man tit stadig står meget famlende omkring strategier og tiltag for disse enorme grupper mennesker. Vi bør således også søge at styrke samarbejdet mellem vores samarbejdspartnere i Syd fremover. Vi drøftede også muligheden for at støtte et mindre projekt for SEWA-medlemmer mellem KAD i Aarhus og Internationalt Udvalg (dvs. også med midler fra vores Internationale Solidaritetsfond). Der er p.t. forskellige overvejelser herom. Dette vil blive drøftet yderligere, når repræsentanter fra SEWA besøger Danmark i september 2004.

22 22 Jyoti Macwan sammen med Tove Dam, næstformand i KAD, Aarhus

23 23

24 24 Vi vil godt takke SEWA for den åbenhed og gæstfrihed, som de overalt udviste over for os. Det blev en fantastisk og uforglemmelig tur, som i den grad berigede os. Samtidig bekræftede den blot endnu en gang, at det kan nytte! Tove Dam og Eva Tabor, Juni 2004