Post Traumatisk Stress og rygsmerter Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer.
|
|
- Arne Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Post Traumatisk Stress og rygsmerter Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer. Et udviklingsarbejde. Hanne Ellegaard, psykoterapeut MPF, SE-Practitioner, Sygeplejerske. Rygcenter Syddanmark, Middelfart Claus Manniche, overlæge, professor, Dr.Med., Rygcenter Syddanmark, Middelfart Juni
2 Abstrakt Baggrund: Adskillige patienter med smerter i ryggen, lænd og nakke, har været udsat for arbejdsskader, trafikulykker eller andre former for hændelser så som overfald, røverier eller seksuelle krænkelser. Voldsomme hændelser ses oftest i første omgang at være chokerende oplevelser og i visse tilfælde ses Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) udvikle sig. Formålet med undersøgelsen var at afprøve screeningsredskabet Harvard Trauma Questionaire Scale (HTQ) på rygpatienter i ambulant regi i Rygcenter Syddanmark, mhp. at identificere og prognostisk subgruppere patienter med smerter i ryggen og PTSD. Desuden iværksætte kortvarig psykologisk behandling mhp. at støtte og eventuelt forløse traumer hos den enkelte patient sideløbende med ordinær somatisk tværfaglige behandling. Metode: Et antal patienter med ondt i ryggen henvist til Rygcenter Syddanmark i perioden (n= 2542) blev screenet for PTSD. Patienter med symptomer derpå blev tilbudt en vurderende samtale ved psykolog eller psykoterapeut og ved klinisk relevans tilbudt yderligere 5 samtaler, sideløbende med ordinær tværfaglig indsats. Resultat: Det var ukompliceret at få patienter med ondt i ryggen til at udfylde HTQ skemaet. I alt indkom 2542 skemaer og patienterne blev subgrupperet i minus symptomer, subkliniske symptomer på PTSD og fuld score for symptomer på PTSD. 4,4 % scorede ifølge Harvard Trauma Questionaire (HTQ) fuldt symptombillede på PTSD og 4,9 % scorede subklinisk PTSD, dvs. manglede 1-2 symptomer i fuld score. 69 patienter med PTSD og 51 patienter med subklinisk PTSD blev set til en vurderende samtale og efterfølgende tilbudt 5 psykoterapeutiske samtaler. Der sås et stort frafald i interventionsperioden blandt disse smerteramte og psykosocialt belastede patienter. 40 patienter svarede på et års follow- up. Heraf havde 15 patienter fuld PTSD score og 25 patienter havde subklinisk PTSD score. Resultater viste, at patienter med subklinisk PTSD et år efter, følte sig bedre psykisk til mode end patienter med PTSD, da 50 % ved follow-up svarede bedre mod 13 %, hvis de havde PTSD. Desuden havde patienter med subklinisk PTSD færre smerter, bedre funktion og flere patienter var i arbejde. Konklusion: Screeningsredskabet HTQ fandtes egnet til subgruppering af patienter med ondt i ryggen. 9.3 % af alle henviste ambulante patienter med ondt i ryggen havde ifølge HTQ skema symptomer på PTSD eller subklinisk PTSD. Efter 4-6 psykoterapeutiske samtaler samt ordinær tværfaglig behandling, havde patienter med subklinisk PTSD ved et års follow up, lavere smertescore og bedre funktion end patienter med fuld PTSD score. Desuden var flere patienter med subklinisk PTSD i arbejde et år efter sammenlignet med patienter med fuld PTSD score. Keywords: PTSD, rygsmerter, Harvard Trauma Questionaire score (HTQ), Somatic Experiencing -metode, psykoterapeutiske samtaler. 2
3 Baggrund Det er velkendt at ca. 20 % af patienter med ondt i ryggen ikke profiterer af den nuværende tværfaglige somatiske behandling, der tilbydes i Rygcenter Syddanmark (1). Ondt i ryggen defineres i nedennævnte som smerter i lænd og/eller nakke. Nærværende udviklingsarbejde har fokus på ondt i ryggen og Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). PTSD betegnelsen hid hører fra det amerikanske diagnosesystem DSM IV. Patienter med smerter og PTSD ses oftest komplekse, med fysiske, psykiske og sociale belastninger og dermed høj risiko for vedvarende smerter (2). Første forfatters interesse for netop denne subgruppe er udsprunget af flere års erfaring i arbejdet med patienter med ondt i ryggen, herunder psykiske belastninger, chok og traumer, samt fund af stress (3) hos depressive patienter med ondt i ryggen. Post Traumatisk Stress Disorder PTSD er en diagnose der omfatter forskellige eftervirkninger, som kan opleves efter at have været udsat for voldsomme hændelser. Definition på traume i følge Den Store Danske encyklopædi: Et psykisk traume kan indfinde sig som følge af en akut uventet og chokerende tildragelse som fx trafikuheld og voldsoverfald eller længerevarende pinefulde belastninger såsom krigsbegivenheder, alvorlig sygdom, skilsmisse, adskillelse fra nærtstående i barnealderen eller seksuelle krænkelser. I nogle tilfælde kan sådanne oplevelser føre til en posttraumatisk belastningsreaktion med symptomer som ukontrollerbar panik, fortvivlelse, depression eller aggression i forbindelse med tilsyneladende uskyldige begivenheder. Dertil kommer flashback, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær m.m. Der er store forskelle i robusthed og mønstret af traumereaktioner hos mennesker beroende på forudgående personlighedsmæssige dispositioner, traumets karakter og det sociale netværks støttemuligheder. Stress affødt af chok og efterfølgende traumatisering (traumatisk stress) er karakteriseret ved (4), at det autonome nervesystem uventet er blevet overbelastet og er gået i højstress/high arousal og har overskredet organismens evne til adaption. Ikke alle chokerende hændelser bliver traumatiske. Graden af traumatisering og risikoen for udvikling af PTSD er afhængig af mange faktorer. Fx udviklede 20 % af unge, der havde været offer for eller øjenvidne til fysisk eller seksuel vold, PTSD. Trafikofre er ligeledes i risiko for at udvikle PTSD om end mindre end voldsofre. Til gengæld har torturofre næsten 50 % risiko for at udvikle PTSD (5). Prognostiske faktorer. Der skelnes mellem akut og kronisk PTSD. Kronisk PTSD defineres som en tilstand der har varet et år eller længere. ( 6, s. 56). PTSD kan opstå hos alle, og noget tyder på, at kronisk PTSD oftere opstår hos personer med øget sårbarhedsfaktorer/usikker tilknytning. (6 s. 69). Der skelnes i behandlingen mellem singletraume og multitraumer. Singletraume ses fx hos en i øvrigt sund og rask person, der involveres i et livstruende trafikuheld, overfald eller naturkatastrofe. Single traumer kan oftest behandles, mens multitraumer, dvs. udsat for flere forskellige traumer, ofte medfører større kompleksitet og behandlingseffekten afhænger af personens psykosociale ressourcer. Behandlingsindsats over flere år er ikke uhørt. Det antages, at tidlig effektiv behandling kan forebygge udviklingen af kronisk PTSD (6 s. 56) og det er velkendt at nye choktilfælde eller traumer 3
4 ofte reaktiverer gamle traumer. Generelt anbefales tværfaglig indsats i form af psykoterapi, fysioterapi og social støtte. Behandling Med nutidens teknologiske viden om hjernens neurofysiologi er udviklingen og behandlingen af PTSD blevet mere forståelig. Ved PTSD ses ændringer i flere af hjernens områder, bl.a. hæmmes frontallapperne ved påmindelse om traumet, sprogcentret hæmmes, og to centre i det limbiske system, amygdala og hippocampus påvirkes. Desuden ses evnen til at omsætte sanseindtryk til handling mindsket. I dette udviklingsprojekt foregik behandlingen af chok og traumer i langt størstedelen af sessionerne ved såkaldt kropslig og sanselig traumeforløsning ved hjælp af Somatic Experiencing metode (SE-metode) (7, 8), ved psykoterapeut og i et fåtal af sessionerne ved hjælp af EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) (9) ved psykolog. Begge havde gestaltterapeutisk baggrund. Somatic Experiencing og EMDR er begge internationale anerkendte terapeutiske metoder til forløsning af eftervirkninger af chok og traumer. I behandlingen af PTSD er det væsentligt at skabe trygge rammer og en god kontakt samt undgå retraumatisering. Posttraumatisk stress kan man ikke uden videre snakke sig ud af, organismen kan overbelastes ved blot at skulle berette om tilstanden. Genoplevelse kan være retraumatiserende, hvorimod gennemlevelse i form af særlige kropslige og sanselige terapeutiske tilgange kan være helbredende. Forskning tyder på (10), at hovedparten af traumatiske erindringer er repræsenteret som kropslige sanseindtryk og den kropslige SEmetode (6 s. 81) har vist sig at være mere effektiv i behandlingen af kronisk PTSD end kognitiv adfærdsterapi. Formål med projektet At afprøve screeningsskemaet Harvard Trauma Questionaire (HTQ) med henblik på at identificere og prognostisk subgruppere patienter med rygsmerter og symptomer på PTSD samt tilbyde kortvarig psykoterapeutiske behandling sideløbende med øvrige tværfaglige konservative behandling af rygsmerter. Metode Dette er et retrospektivt og hypotesgenerende projekt med patienter, der fra år 2008 til 2010 var henvist til Rygcenter Syddanmark. Alle patienter fik tværfaglig konservativ behandling efter afdelingens vanlige procedurer. Udvælgelse af patienter med PTSD ved brug af spørgeskema Harvard Trauma Questionaire (HTQ) er et internationalt anerkendt og valideret skema. Skemaet blev tilpasset Rygcentreret, således at der kunne svares ja eller nej til: Tror du, at dine aktuelle rygproblemer på en eller anden måde er knyttet til en bestemt begivenhed f.eks. ulykke eller skade, som du aktuelt eller tidligere har været udsat for? Patienter der svarede nej, kunne stoppe der. Patienter der svarer ja, blev bedt om at besvare 16 spørgsmål fra HTQ skemaet (del 4), der er delt op i invaderende, undgående og vagtsomhedssymptomer. Dertil kom 4 spørgsmål om oplevelse af dissociation, et neurobiologisk fænomen, der optræder under ekstreme former for stress og er kendetegnende ved bl.a. ud af kroppen oplevelser eller fornemmelse af uvirkelighed. Skemaet blev udleveret til alle patienter henvist til Rygcenter Syddanmark. 4
5 Patientpopulation og indgangskriterier Nyhenvist til ambulatoriet, dansktalende, alder fra 18 og 60 år. Eksklusionskriterier: Afsluttet fra ambulatoriet efter første undersøgelse, anden aktuel iværksat psykologisk eller psykiatrisk behandling. Patienterne udfyldte Harvard Trauma Questionaire, del 4 (HTQ), ved første konsultation i Rygcenteret. Scoring på skemaet blev foretaget og patienter med fuld symptomscore svarende til PTSD samt patienter der manglede 1-2 symptomer (subklinisk PTSD) blev telefonisk kontaktet og tilbudt en vurderende samtale ved psykolog eller psykoterapeut. Ved klinisk sammenfald med HTQ score, blev patienten tilbudt yderligere fem psykoterapeutiske samtaler. Ved accept indgik patienten derefter i udviklingsprojektet. Hver måned, i inklusionsperioden, blev nogle patienter efter tilfældighedsprincippet ikke indkaldt pga. kapacitetsmæssige årsager. Tilfældighedsprincippet bestod i, at patienten fx ikke svarede ved telefonopkaldet, eller var bosiddende i anden region. Nogle få patienter valgte mod en mindre egenbetaling samt sygesikringstilskud, samtaler hos samarbejdende psykolog i primærpraksis. Det blev en inhomogen gruppe der fik behandling. Primært blev i undersøgelsen fokuseret på at undersøge, om HTQ skemaet kunne anvendes i sammenhængen ondt i ryggen. Sekundært på hvordan patienterne klarede sig et år efter. Etik Projektet var et kvalitetsudviklingsstudie, som datamæssigt blev håndteret inden for afdelingens vanlige databasetilladelser for COBRA version2/patient spørgeskema. Alle interventioner og behandlinger foregik efter afdelingens vanlige procedurer i diagnosticering og behandling af rygsmerter. Data er anonyme i forhold til involverede patienter. Resultater Der blev i alt registreret 2542 skemaer. Af 2542 patienter der konsekutivt fik skemaer, havde 113 iflg. HTQ skema PTSD = 4.4 % og 124 patienter havde iflg. HTQ skema subklinisk PTSD, dvs. manglede 1-2 symptomer i fuld score = 4,9 %. Det vil sige i alt 9,3 % af patienter henvist til ambulant behandling for rygsmerter i Rygcenter Syddanmark, havde symptomer på enten PTSD eller subklinisk PTSD. I alt blev 69 ud af de113 patienter med fuld PTSD score set og 51 ud af de 124 patienter med score svarende til subklinisk PTSD set til en vurderende samtale. Patienterne blev herefter tilbudt yderligere 5 samtaler. Antal patienter i alt 120 ( ). En del fuldførte ikke de i alt 6 samtaler, nogle udeblev helt. Ved follow up undersøgelse et år efter start havde 49 patienter gennemført planlagte psykologiske samtaler og fik tilsendt skema. 40 patienter svarede, heraf 15 patienter med primær PTSD og 25 patienter med primær subklinisk PTSD. Opfølgende undersøgelse viste, at fem patienter, der primært havde PTSD ikke længere havde det ved opfølgning og modsat seks patienter, der ikke havde fuld score udviklede PTSD målt på HTQ. Der sås stor variation i scoringen i point på HTQ skala; 23 patienter af de 40 havde fået det bedre, en var uændret og 16 patienter havde fået det værre. Patienterne havde i gennemsnit fået 5 samtaler. Af det samlede antal havde 23 patienter lændesmerter og 17 patienter havde nakkesmerter. Som udgangspunkt havde 12 patienter single traumer og 28 patienter havde multitraumer. 5
6 Af de 40 patienter sås 34 etniske danskere og seks nydanskere. Smerteintensiteten ved follow up for nakke/lænd var på 6,3 på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst tænkelige. Arm/bensmerter viste et gennemsnit på 4,2 på en tilsvarende skala. Smerter og funktion blev registreret ved follow up (Cobra version 2) og ikke ved start, hvorimod HTQ score blev registreret ved både start og ved follow up. I gruppen med aktuel PTSD (follow up) sås overbevisende stærkere intense lokale og udstrålende smerter end hos patienter med subklinisk PTSD. Funktionsbegrænsning ved follow up: Hos patienter der havde primær PTSD/baseline sås statistisk signifikant mere funktionsbegrænsning end hos patienter med primær subklinisk PTSD (p<0.05) vha. Wilcoxon rank-sum test. Fig. 1 viser funktion ved et års follow up hos patienter der fra start havde subklinisk PTSD eller fuld PTSD score. Patienter med subklinisk PTSD fungerede bedre/var mindre funktionsbegrænset. Fig. 1 Fig. 2 funktion ifht. baseline PTSD funktion ifht. aktuel PTSD disability disability = subklinisk PTSD. 1 = fuld PTSD score 0 = subklinisk PTSD. 1 = fuld PTSD score Fig. 2. Ligeledes mere funktionsbegrænsning ved follow up hos patienter, der aktuelt havde fuld PTSD score. Der var en statistisk signifikant association mellem PTSD og funktion ved baseline og ved aktuel PTSD score. Ved follow up havde patienter med multitraumer væsentlig stærkere intense ben/armsmerter end patienter med single traume. Ligeledes havde patienter med multitraumer statistisk signifikant mere funktionsbegrænsning end patienter med single traumer, fig. 3. Fig.3 funktionsbegrænsning multi/single traumer disability Ja Ja = multitraumer. Nej = singletraume Nej 6
7 Den psykiske tilstand ved follow up blev registreret ved følgende spørgsmål: Hvordan føler du dig psykisk til mode nu, sammenlignet med før samtalerne? på en Likert skala fra 1-7, hvor 1 indikerer Meget bedre og 7 indikerer Meget værre. På spørgsmålet psykisk til mode sås hos patienter der scorede PTSD ved follow-up, betydelig flere der var værre eller meget værre (38 %) mod 4 % hos patienter med subklinisk PTSD. 50 % følte sig meget bedre eller bedre et år efter hvis subklinisk PTSD, mod 13 %, hvis de havde PTSD (Fisher s eksakt test). Arbejdssituationen ved baseline var ikke væsentlig forskellig for PTSD og subklinisk PTSD. Ved follow up var der flere med subklinisk PTSD i arbejde og færre sygemeldte, end patienter med PTSD. Der sås en tendens til forskelle på arbejdssituationen ved followup mellem multi-og singletraumer; således sås 50 % med singletraumer være i arbejde mod 18 % med multitraumer. Diskussion I alt blev 2542 patienter i den givne tidshorisont registreret i Rygcenter Syddanmark og samtidig skematisk screenet for PTSD. 4,4 % scorede fuld score eller derover og 4,9 % scorede subklinisk PTSD, dvs. manglede 1-2 symptomer i fuld score. Det resterende antal havde ikke været udsat for hændelser. I den generelle befolkning er livstidsprævalensen for PTSD 6,8 % (11), mens der blandt kroniske smertepatienter er fundet 23 procents forekomst af PTSD (2). I nærværende undersøgelse kan det fulde antal patienter med PTSD i realiteten have været højere, da patienterne skulle svare på, om rygsmerterne relaterede sig til en hændelse. Der var ingen problemer med at få patienter til at udfylde HTQ skemaet, og havde patienten ikke været udsat for forudgående hændelser, skulle patienten blot sætte kryds i rubrikken nej og slutte der. Overordnet viste afprøvning af HTQ skema i rygsmerte sammenhæng at kunne hjælpe til klinisk relevant subgruppering. Det interessante i brugen af HTQ skema i denne sammenhæng synes desuden at være, at der sås forskel i outcome hos PTSD patienter versus subklinisk PTSD patienter efter 4-6 samtaler. Det viste sig, at patienter med subklinisk PTSD følte sig bedre psykisk til mode og havde lettere ved at komme tilbage til arbejde end patienter med PTSD ved et års follow up. Et år efter sås ligeledes flere patienter med subklinisk PTSD have lavere smertescore og højere funktionsniveau, end patienter med PTSD. Der sås endvidere en tendens til at patienter med single traume klarede sig bedre end patienter med multitraumer. Som udgangspunkt i dette udviklingsarbejde var valgt et kort samtaleforløb på max 6 samtaler, af kapacitetsmæssige årsager. I bagklogskabens land ville et større antal samtaler have været mere relevant til de mange komplekse patientsituationer. En del patienter blev således viderehenvist. Ud fra ovenstående tal, havde ca. hver 10. patient, henvist til ambulant udredning af rygeller nakkesmerter, symptomer på subklinisk PTSD eller PTSD. Det er velkendt at kroniske smerter og PTSD ofte ses i kombination (2), hvorfor tværfaglig indsats inklusiv psykologisk traumebehandling skønnes anbefalelsesværdig. Det store frafald af inkluderede patienter undervejs i samtaleforløbet, er uden tvivl et udtryk for, hvor sårbare patienter der var tale om i en sådan patientgruppe med både PTSD, rygsmerter og sociale problemer. Nogle patienter var socialt isolerede, et blandt mange symptomer på post traumatisk stress. Dertil sås ofte manglende handlekraft til at tage affære med henblik på at komme videre i livet. Netop evnen til handlekraft kan ses øget ved traumeforløsning ved hjælp af SE-metode. 7
8 Det er værd at bemærke, at der kun var få nydanskere blandt de traumatiserende. Mange opgørelser og behandlinger af personer med PTSD er foretaget på nydanskere, hvor behandling og rehabilitering oftest foregår på Rehabiliseringscentre for torturoverlevere landet over. I Region Syddanmark er udarbejdet en MTV- rapport (6) om behandling og rehabilitering af PTSD. I den anbefales indførelse af systematiske og differentierede evidensbaserede behandlingstilbud; disse er dog endnu få på landsbasis, hvilket er et problem for dårligt bemidlede, som de var flest i denne opgørelse. I komplekse smertesituationer og hos patienter med PTSD og multitraumer, som sås hos 2/3 af de inkluderede patienter, er det velkendt, at adskillige andre belastende faktorer kan være medspillere hos det enkelte individ, herunder sociale belastninger. I svarene på follow up skema under Bemærkninger, blev primært nævnt uafklaret social situation, afventer godkendelse af flexjob ydelse, håber på pension. Fire til seks psykoterapeutiske samtaler sideløbende med øvrige ordinære tværfaglige indsats kan ikke påvises at gøre nytte. Dog kan det tænkes at have hjulpet en del patienter, primært patienter med subklinisk PTSD og i bedste fald være medvirkende til forebyggelse af kroniske smerter og kronisk PTSD. Konklusion Screenings redskabet Harvard Trauma Questionaire (HTQ) blev afprøvet på patienter med ondt i ryggen. 9.3 % af 2542 screenede patienter med ondt i ryggen havde symptomer på PTSD eller på subklinisk PTSD. Fire til seks psykoterapeutiske og traumeforløsende samtaler sideløbende med øvrige ordinære tværfaglige indsats, har været med til at kortlægge muligheden for subgruppering og kan give en pejling til videreudvikling i behandlingen af rygpatienter med symptomer på PTSD eller subklinisk PTSD. Det må konkluderes at anvendelse af HTQ skema i rygsmerte sammenhæng kan være et nyttigt redskab til subgruppering. Ved et års follow up sås en tendens til, at patienter med subklinisk PTSD kom bedre i gang igen på arbejdsmarkedet, havde færre smerter og øget funktionsevne end patienter med fuld PTSD score. Perspektiv: Rygsmerter og psyke ses ofte koble sig, og varer smerterne og funktionsindskrænkningen ved over tid, ses påvirkning ske, ikke kun fysisk, men også psykisk og socialt. Det er derfor hensigtsmæssigt at subgruppere patienter med rygsmerter, og målrette behandling derefter. Vi ved at 20 % af patienter med ondt i ryggen der behandles efter alle kunstens regler, ikke opnår bedring deraf. Af de 20 % ved vi nu, at ca. halvdelen har stress symptomer i kroppen, hvorfor der i forlængelse af dette udviklingsarbejde, er iværksat et klinisk videnskabeligt randomiseret projekt Lændesmerter og Post Traumatisk Stress (12). Her får kontrolgruppen tværfaglig standard behandling og interventionsgruppen får tværfaglig standard behandling + 10 psykoterapeutiske samtaler med Somatic Experiencing som metode. I den tværfaglige behandling af rygsmerter må det formodes at det giver mening, at subgruppere og målrette behandlingen i bestræbelse på at undgå kroniske tilstande. Det forventes at kunne blive en gevinst for den enkelte patient, dennes familie samt for samfundsøkonomien. 8
9 Referencer 1. Johansen B, Mainz J, Sabroe S, Manniche C, Leboeuf-Yde C. Quality improvement in an outpatient department for subacute lov back pain patients: Prospective surveillance byoutcome and performance measures in a health technology assentments perspective. Spine 2004; 29: Andersen, T.E., Andersen, P.G., Vakkala, M.A., & Elklit, A. (2012). The traumatised chronic pain patient prevalence of posttraumatic stress disorder PTSD and pain sensitisation in two Scandinavian samples referred for pain rehabilitation. Scandinavian Journal of Pain, 3, Ellegaard H, Pedersen B. D. Stress is dominant in patients with depression and chronic low back pain. A qualitative study of psychotherapeutic interventions for patients with non-specific low back pain of months' duration. BMC Musculoskeletal Disorders 2012, 13: Levine P.A. Væk Tigeren. Borgen Sørensen L. J. Smertegrænsen.Traumer,tilknytning og psykisk sygdom; s 131.Dansk Psykologisk forlag Lund M et al. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge; Region Syddanmark, Center for Kvalitet Levine PA: In an unspoken voice How the Body Releases Trauma and Restores Goodness. North Atlantic Books, Berkely, CA; Poole Heller D, Heller L S. Traumeheling. Guide til forløsning af traumer efter trafikuheld og andre ulykker. Borgen. 9. Servan-Schreiber D et al. Eye Movement Desensitization and Reprocessing for posttraumatic Stress Disorder: A Pilot Blinded, Randomized Study of Stimulation Type. Psychother Psychosom 2006;75: Bessel A. van der Kolk: Clinical Implications of Neuroscience Research in PTSD. Ann N. Y. Acad. Sci. 1071: (2006) 11. Kessler R.C et al. Lifetime prevalence and age-of-onset distributions of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Arch Gen Psychiatry jun;62(6): Ellegaard H, Andersen T.E, Manniche C. A randomized trial at the Spine Center of Southern Denmark: Low back pain and Post Traumatic Stress. Psychotherapeutic interventions in the multidisciplinary treatment. Abstract Global Spine Congress, Hong Kong
10 Rygcenter Syddanmark, Middelfart. - en del af Sygehus Lillebælt Juni
POST TRAUMATISK STRESS DISORDER OG RYGSMERTER. Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer Et udviklingsprojekt
POSTTRAUMATISK STRESS OG RYGSMERTER Tekst: Hanne Ellegaard Tegning: Jens Lund Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer Et udviklingsprojekt Adskillige patienter med smerter i ryg,
Læs mereScreening, vurdering og behandling af traumatisk udløste stresssymptomer hos patienter henvist til en smerteenhed.
Screening, vurdering og behandling af traumatisk udløste stresssymptomer hos patienter henvist til en smerteenhed. Rapport fra et pilotprojekt v/hanne Ellegaard Psykoterapeut MPF, Somatic Experiencing
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereMonitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland
Monitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland Mikkel Auning-Hansen, Psykolog & Sabrina F. Jørgensen, Psykolog Baggrund Hvorfor er mængden af forskning baseret på traumatiserede flygtninge så sparsom,
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mereStatusrapport for TUBA
Statusrapport for TUBA Aalborg Kommune Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Først og fremmest vil jeg gerne takke Aalborg Kommune for det gode samarbejde
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereAt påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?
STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereRedegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre
Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereBØRNE- og FAMILIESAMTALER
BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter
Læs merePost Traumatisk Stress (PTSD)
Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,
Læs mereTraumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011
Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011 1 Ved uddannelseskonsulent Ulla Hartvig Center for Traume- og Torturoverlevere, Vejle Om CETT Psykiatrien,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs mereAktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter
Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter Ibsen C, Schiøttz-Christensen B, Nielsen CV, Hørder M, Maribo T. PRO-seminar mandag den 16. april 2018 PRO i Danmark Charlotte
Læs mereNordisk Folkesundhedskonference
Nordisk Folkesundhedskonference 24. august 2017 Mistrivsel og arbejdsmarkedstilknytning 1 9 AUGUST 2017 Helle Engelund, COWI Disposition 1. Kort om projektet 2. Metode og datagrundlag 3. Resultater og
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereICF på vej mod et tværfagligt værktøj
ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereNye veje i behandling af PTSD
Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereFlugt på hjernen, Exit Zimbabwe
Psykiske Traumer Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe Af cand.psych Torben Anbert Hvad vil det sige at være traumatiseret? Hvordan pådrages et traume? Hvilke symptomer og reaktioner er der tale om? Traumebegrebets
Læs mereRapport galt i halsen
Rapport galt i halsen Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mere